Indholdsfortegnelse REDSKABSTEKNIK...1 Tov... 3 Tøndebånd... 6 Bold... 9 Vimpel... 12



Relaterede dokumenter
DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

BEDØMMELSESREGLEMENT FOR GymDanmarks GRAND PRIX RYTME KONKURRENCER

Stafet eller bare lille leg. Gå med lukkede øjne og sådan man sætter foden ned umiddelbart foran den anden. (Hæl rører anden fods tå).

BENSVING UNDGÅ SKADER TRÆNINGSØVELSER. Formål: Smidighed i ryg og hofte

BEDØMMELSESREGLEMENT FOR GymDanmarks Efterskole DM i rytme

Halvliggende vristspark

Placering for en målmand: Ny og uerfaren.

Opvarmningsprogram. Hagestræk. Pc-stræk

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne

Teknisk progression Diskoskast

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4

1. Forlæns kolbøtte + hop og drej

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet

Grand Prix Rytme Katalog & Redskabsbonus

1. Almindelig trillebør (husk at tage fat over knæet).

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

BRUGSANVISNING. Flexaball Classic

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Kinesisk cirkeltræning - arm og ben. Styrkeøvelse ben og knæ 4 FYSISK TRÆNING

DGI Skydning. Hjælp på banen. Pistol

TRÆNING MED X-CARE BOLD

Øvelsesprogram til skulderopererede - Overrevet styresene i skulder - Rotator cuff ruptur

Opvarmning. Formålet med opvarmning: at øge kroppens fysiske og psykiske præstationsevne at øge motivationen ( få lyst til ) at forebygge skader.

Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede. Ustabilt skulderled. - Bankart.

Fingerslagskast og baggerslagskast

Opvarmning og stretching Fita Coaches Manual Bearbejdet og oversat til dansk af Ib Gilberg

Øvelsesprogram til skulderopererede - Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese

flyt fødderne og løb let!

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.

Rytmisk Sports Gymnastik

Patientinformation. Skulderøvelser. Træningsprogram

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt skulderled - SLAP operation

SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med

Manual til instruktion af begyndere i Aarhus Havkajakklub

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Benøvelse med. Armstrækning viskestykke FITNESS BASKET FITNESS BASKET.

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning skulderskader. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Kropsrejsen. Bemærkninger: Beskrivelse af øvelse:

Genoptræning af skulderen - Rotatorcuff-øvelser

NIVEAU M CRAWL LEKTION 1/12. Del Tid Beskrivelse Mål og fokuspunkter. Skift imellem de to øvelser 2-4 gange.

TRÆNING AF ARME. Tohovedet armbøjer Trehovedet armstrækker Underarmsmuskler

NIVEAU M CRAWL

Alle priser er ekskl. Moms og montering

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen

BRUG BOLDEN. 7 tips til hvordan du bruger bolden sammen med dit barn

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø

Træningsprogram for kommende elever

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

60+ - EN STÆRK ALDER

Træningsøvelser fra Urban Workout Nørrebro

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation.

Del Tid Beskrivelse Fokuspunkter. 5 min Skift imellem de tre øvelser 2-4 gange.

Viivaa.dk. Træningsprogram FRISK-genoptræning albue generelt. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

1. Gå på hænder. 2. Gå bagover i bro + overslag. 3. Kraftsspring uden hovedet

Øvelsesprogram til skulderopererede - Ustabilt kravebens led - Weaver Dunn

NIVEAU M CRAWL LEKTION 1/12. Del Tid Beskrivelse Mål og fokuspunkter

ØLSTYKKE FODBOLD CLUB AF

G u i d e l i n e s f o r V o l t i g e r i n g

Høje knæløft på stedet Gentag X med hvert

Øvelser for sengeliggende gravide patienter

REGLEMENT FOR DANMARKS GYMNASTIK FORBUNDS

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Tad-asana. Nøglepunkter i standen. Anvendelse. Helbreds-fordele

BEDØMMELSESKRITERIER I KØRESTOLSSPORTSDANS

Øvelsesprogram til skulderopererede - Opstramning af ledkapslen

INDRE KRAFT. Personlig udvikling med karate, qigong og meditation

Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

Skadesforbyggende øvelser

Formål Forøvelser til kolbøtter, salto, vejrmålle, Formål Træne styrke i arme og skuldre. kraftspring, flikflak Materiale Materiale

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled

SportFys Tlf

BOOTCAMP KLAR TIL STRANDEN PÅ 30 DAGE

REGLEMENT FOR GymDanmarks GRAND PRIX RYTME KONKURRENCER. Pige Tweens

Påklædning Bluse og Trøje i Kørestol

Nunchaku basics. Downward strikes 1. Nedad til modsat hofte, gribehånd til egen skulder

Qi-Gong. (ikke presse) ind under kroppen, som vist til

Gruppe II. Idrætsmærkets formprøve - gymnastikprøve. Mænd

Hvordan kan man øve badminton hjemme.

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Sunde og smukke fødder

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Motorik. Sammenhæng. Mål

BESTEMMELSER FOR GRUNDOFFICERSUDDANNELSENS 1. DAGSTEST

DKK Rally-lydighed, Øvede-klassen. 40. Fristende 8-tal

Luk øjnene. Mærk kroppen punkt for punkt

Børnefodbold U10.2 OB Træningspas Mandage (4) Tema: Afleveringer / sparketeknik

Øvelser til dig med morbus Bechterew

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

Træning til klatring i klubben.

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

Multibænk inkl. bænkpres stativ. Dansk Brugervejledning

Teknisk progression Kuglestød

Scapula. Backward rocking. Bevæg dig langsomt tilbage med vægt på armene. Vægtfordeling til siderne

Forsvarstræning med 5 stationer

Rally Lydighed Oversigt 2014

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Træningsmateriale sprint

Transkript:

REDSKABSTEKNIK

Indholdsfortegnelse REDSKABSTEKNIK...1 Tov... 3 Tøndebånd... 6 Bold... 9 Vimpel... 12 Reglement 2006-2007 2

Tov De bevægelser, der er karakteristiske og som kendetegner tovets specielle karakter er: 1. Sjipning - hop og spring over tovet. 2. Hop med dobbeltsving. 3. Sving og kredsninger. 4. Arbejde med tovet i udstrakt tilstand. 5. Kast/grib. - Bevægelserne kan udføres med begge tovender i en hånd eller med en tovende i hver hånd. - Ligeledes kan gymnasten holde i løkken med en/begge hænder. - Tovet kan være strakt eller foldet på forskellige måder. Grupper af sværheder: Sjipning (hop og spring over tov) - at arm- og tovbevægelse er koordineret med benarbejdet og kropsbevægelsen. - at overkroppen er opret. - at muskulaturen i mave, ryg, bækken og ben er spændt. - at skuldrene er afspændte. - at fødder, ben og hofteled strækkes maximalt ved hop. - at tovet ikke utilsigtet rører gulvet. Reglement 2006-2007 3

Langsomme sving: - at de udføres med strakte arme, og at bevægelsen udgår fra skulderleddet. Middelhurtige sving: - at de udføres med letbøjede arme og bevægelsen udgår fra hånd- og albueleddet. Hurtige sving: - at de udføres med bøjede arme, og at bevægelsen udgår fra albueleddet. Sjipning med dobbeltsving - at øvelsen kan udføres med strakt hofteled, knæ og fødder samt at armene er letbøjede. - at øvelsen kan udføres med bøjet hofteled og knæ - armene er bøjede. Reglement 2006-2007 4

Sving / kredsninger - at tovet har rene bevægelsesbaner, dvs. det må ikke bugte, krølle eller lave løkker. - at tovet ikke utilsigtet berører arme, ben og krop. - at kroppen følger tovets bevægelser. Arbejde med tovet i udstrakt tilstand - at der foregår noget samarbejde mellem gymnasterne, hvor tovet/ene er udstrakt, men har en aktiv funktion i koreografien. - at en gymnast arbejder med tovet udstrakt uden at tovet bliver passivt i koreografien. Kast/grib - at kastebevægelsen starter i kropscentrum og efterfølges af en krop- og armstrækning. - at tovet uanset type af kast er udspændt i svævefasen. - at gribningen ikke utilsigtet afbryder tovets bane, men er en harmonisk overgang til næste bevægelse. Reglement 2006-2007 5

REDSKABSTEKNIK Tøndebånd Gruppe I Sving, kredsninger samt gruppe III- vendinger For sving, kredsninger og vendinger gælder det: - at tøndebåndet holdes løst og let i fingrene. - at ændringer i planer sker uden ryk eller stop - at ændringer i planer sker uden ryk eller stop. - at vendinger omkring egen akse ( bilrat) og tværaksen (tippes) udføres med begge hænder på tøndebåndet og med førende armbevægelser. - at rotationsaksen ved vendinger om den lodrette akse (snurrer frit på gulvet) forbliver lodret. - at tøndebåndet bliver på samme sted under vendinger om den lodrette akse - at tøndebåndet ved vendinger om hånden (snurrer om hånden i det lodrette eller vandrette plan), holder den valgte akse. Reglement 2006-2007 6

Gruppe II - Rotationer For rotationer gælder det: - at tøndebåndets inderside drejer frit omkring den åbne hånd ved håndroden, og at tommelfingeren er adskilt fra de øvrige fingre. - at rotationen ikke bliver brudt ved håndskifte. - at rotationen forløber enten regelmæssigt eller tilsigtet varieret rytmisk. - at vinkelen mellem det roterende tøndebånd og hånden er ret (90º) og at den deltagende arm forbliver rolig. - at tøndebåndet ikke utilsigtet roterer omkring underarmen. Gruppe V - Tril For tril gælder det: - at koordinationen mellem kroppens bevægelser og rotationer harmonerer. - at tøndebåndet ikke utilsigtet ændrer plan og retninger. - at tøndebåndet bevarer kontakten med enten gulv, krop og arme (d.v.s. ikke hoppe). Reglement 2006-2007 7

Gruppe VI Kast/Grib For kast/grib gælder det: - at kastebevægelsen starter i krops-centrum, og efterfølges af en krop- og armstrækning. - at hele kroppen deltager i kastebevægelsen. - at tøndebåndet er i forlængelse af armen i kasteøjeblikket. - at tøndebåndet ikke vibrerer i luften. - at tøndebåndet opnår den forud bestemte svævefase med hensyn til retning og hastighed. - at tøndebåndets bevægelse og bane ikke utilsigtet brydes i gribningen, men at gribningen er en harmonisk overgang til næste bevægelse. - at tøndebåndet gribes som tilsigtet. Udvekslinger For udvekslinger gælder: - at udvekslingen sker i en harmonisk bevægelse, som overgang til en ny bevægelse. Reglement 2006-2007 8

Redskabsteknik Bold De bevægelser, der er karakteristiske og som kendetegner boldens specielle karakter er: - studs - tril - balancer/føringer - kast Grupper af sværheder: Gruppe I - Rytmiske studs - at hånden er let åben og tilpasset boldens form. - at hånden følger bolden så længe som muligt nedad. - at hånden søger kontakt med bolden så tidligt som muligt i studsningens opadgående fase. Gruppe II Tril - at koordinationen mellem kroppens bevægelser og boldstuds harmonerer. Ved afsendelse af bolden: - at håndens og kroppens bevægelser følger boldens bane - bolden må ikke hoppe. - at tril skal foregå blødt. Ved opsamling af bolden: - at bolden ruller over fingerspidserne ind i hånden. Reglement 2006-2007 9

Gruppe III/IV - Føringer/balancer - at bolden hviler frit i hånden. - at balance og føring er i harmoni med kroppens bevægelser. Reglement 2006-2007 10

Gruppe V - Kast/grib - at kastebevægelsen begynder i kroppens centrum og at bevægelsen gennemløber hele kroppen. - at arme og krop strækkes maximalt efter bolden, og at fingerspidserne er det sidste bolden slipper. - at arme og krop under gribning tager imod bolden. - at bolden lydløst ruller ind i hånden over fingerspidserne. Reglement 2006-2007 11

Redskabsteknik Vimpel Generelle krav Hele vimpelbåndet deltager i bevægelsen. Tegningerne med båndet er rene og klare og har et regelmæssigt forløb. Vimplen er i stadig bevægelse, og den har aldrig en passiv funktion. Der må ikke opstå knuder på vimpelbåndet. Vimpelbåndet smælder ikke utilsigtet. Kroppens og vimplens bevægelser er i harmoni. Vimpelbåndet må ikke utilsigtet omvikle eller berøre kroppen. Der er vekslende brug af venstre og højre hånd. Sving, rundsving, kredsninger For sving, rundsving, kredsninger gælder det: - at svingene udføres med samme impuls - at sving udføres med næsten strakt arm og vimpelpinden i forlængelse af armen - - at sving starter i en centralbevægelse (lille kropsbølge) Reglement 2006-2007 12

- at hele kroppen deltager i og afspejler vimpelbevægelsen - at ved spring med sving, kredsninger og ottetalsbevægelser at vimpelføringen er præcis, at vimplen svinges med næsten strakt arm, at kroppen er oprejst og at blikket ikke er rettet mod gulvet - at overgange ved retningsændring er harmoniske og dynamiske Ottetalsbevægelser For ottetalsbevægelser gælder det: - at armene bøjes og strækkes vekselvis - at hånden og håndleddet udfører skiftevis indover- og udovervridninger i underarmen Reglement 2006-2007 13

Spiraler For spiraler gælder det: - at spiralfigurerne udføres med cirkelbevægelser i håndleddet. - at spiralfigurerne er fordelt over hele vimpelbåndet - at spiralfigurerne har samme omfang - at vimpelpinden fungerer som en forlængelse af armen Serpentiner For serpentiner gælder det: - at serpentinerne udføres med regelmæssige sidelæns eller frem- og tilbagebevægelser i håndleddet - at serpentinerne udføres med en blød arm - at serpentinerne er fordelt over hele båndet - at serpentinerne er lige store - at håndledsbevægelserne ikke er under indflydelse af benarbejdet under forflytninger, hop eller spring Reglement 2006-2007 14

Kast/Grib For kast/grib gælder det: - at kastet opstår som følge af en kraftig impuls - at hele vimplen deltager i kastet (det vil sige, at båndet er udfoldet i luften - at bevægelsesudslaget af vimpelbåndet er rent - at gribningen er en harmonisk overgang til næste bevægelse - at armene og kroppen tager imod vimplen i gribningen - at kastebevægelsen begynder i kroppens centrum, og at bevægelsen går gennem hele kroppen Eksempler på kast 1. Spydkast = kastet foregår fra pinden, så pinden er forrest i bevægelsen Reglement 2006-2007 15

2. Kast efter kredsning = en kredsning, som efterfølges af et kraftigt sving opad, og derefter slippes vimpelpinden. 3. Kast med greb i vimplen nær tilhæftningen Reglement 2006-2007 16

4. Returkast = Samme som øvelse 3, men med greb i enden af vimplen i kastet. Med et træk i vimplen kommer vimpelpinden tilbage til kastestedet. 5. Slipkast (regnes ikke som kast, men som håndskift) = Eksempelvis: vimpelpinden svinges horisontalt ind foran krop, hvorefter der sker et lille slip med den ene hånd og et hurtigt greb med modsat hånd, som så svinger vimpelpinden horisontalt ud til siden Illustrationer: Susanne Olesen, DGF Reglement 2006-2007 17