Indholdsforegnelse Skema... 3 Friids akivieer:... 4 Mål beskrivelse Uge 2 (47140)... 5 Sikkerhedsinsruks og ordensregler... 6 Sikkerhedsinsruks og ordensregler il underskrif... 8 Førsehjælp og hjeresarer:... 10 h-log-p diagramme:... 11 Isoermer:... 12 Isochor:... 12 Mænings kurver i blandings fasen... 13 Isobar... 13 Isenrop... 14 Eksempel på en køleproces... 15 h-log-p i praksis:... 17 Beregning af COP:... 21 Besemmelse af overhedning og underkøling:... 22 Tilsyn med køleanlæg:... 23 Uddrag af B.4.4.... 23 Fejlfinding:... 24 Kendskab il anlægge:... 24 Fejlfinding uden brug af insrumener:... 24 Teoreisk viden er nødvendig:... 24 Sysemaisk fejlfinding:... 25 Fejl årsager:... 26 Kondenseringsryk:... 26 Trykrørsemperaur:... 31 Receiver:... 32 Kuldeydelse og ørrefiler:... 33 Skueglas og fordamper:... 36 Fordamper:... 38 Kompressor:... 39 Termosaisk ekspansionsvenil:... 45 Opgaver:... 49 Side 1 af 75
R134a h-log-p diagrammer... 55 R410A h-log-p diagrammer... 58 Bilag 1 Aes for 47140:... 60 Bilag 2 ilsynsbogbog:... 62 Bilag 3 (fejlfinding):... 64 Værkøjsopælling:... 68 Noa papir:... 69 Side 2 af 75
Skema Kursus nr: 47140 47140 Mandag Tirsdag 08:15-09:45 Velkoms og inrodukion HlogP diagram 1.03 Pause 10:00-11:30 Klargøring af indesluning og Påfyldning af kølemiddel. Frokos 12:00-13:30 Daaopsamling HlogP diagram 1.03 Pause 13:45-15:15 Daabehandling Efersyn og service Fejl på køleanlæg og fejlfinding Prakisk Fejlfinding Prakisk Fejlfinding Tømning af køleanlæg og regler ranspor af kølemiddelflasker 5.08 Pauser afholdes i Pejsesuen indgang fra Bisro siden. Ingen gennemgang i resauranen. Side 3 af 75
Friids akivieer: Café med Billard / Pool/Bordennis/sorskærm Sauna Moionsrum Swimmingpool (udendørs) Sol Fordrag/indlæg i Learning Cenere, (se opslag i elev info) Side 4 af 75
Mål beskrivelse Uge 2 (47140) Efer gennemfør uddannelse kan delageren opbyggee kølekredsløb med en fyldning op il 2,5kg med såvel mekanisk som elekronisk ermovenil, sam indregulere sådanne anlæg med hensyn il overhedning uanse om køleanlægge indeholder e zeorop eller e azeorop kølemiddel, sam opage daa il besemmelse af køleanlægges COP værdi. Delageren kan overføre relevane daa fra e velfungerende køleanlæg il udsyrsliser, og anvende disse daa i forbindelse med indireke lækagees, sam il vurdering af om anlægge fungerer ilfredssillende, og udføre lovpligige efersyn for køleanlæg med en kølemiddelfyldning mellem 1kg og 2,5kg, efer leverandørens anvisninger. Ydermere kan delageren fejlfinde på køleanlæg ved brug af køleeknisk måleudsyr. Delageren kan reurnere forurene kølemiddel efer gældende lovgivning og kender il de regler der gælder for ranspor af farlig gods. Delageren kan kommunikere med samarbejdsparnere og kolleger i forbindelse med informaionsindsamling. Side 5 af 75
Sikkerhedsinsruks og ordensregler Ordensregler for værkseder og klasseværelser efer skoleid Du må: Bruge håndværkøj. Arbejde på skolens pc ere. Du må ikke: Arbejde alene i værksederne. Arbejde med spænding på dine opsillinger. Ændre eller lave indgreb i besående insallaioner. Pille eller fjerne komponener fra andres opsillinger. Fjerne værkøj fra værksede. Ryge i klasseværelse eller værksed. Du er ansvarlig for: A der er rydde op efer dig selv, når du forlader lokale. A pc ere er korrek lukke ned. A du som sidse mand sørger for a vinduer og døre er lås, og a lys og evenuel udsugning er slukke. Alkohol er forbud i klasseværelser og på værkseder. Overrædelse kan medføre borvisning. Sikkerhedsinsruks for anlæg under spænding Alle skal insrueres i de farer, der er ved a arbejde på anlæg under spænding. En opsilling, der moneres, ombygges eller ændres skal alid være spændingsløs. De er kun læreren, der må sæe spænding på en opsilling. Når en opsilling er under spænding, må der kun foreages afprøvning og målinger. Ved faresiuaioner skal nødsoppe akiveres. Ved demoneringer skal opsillinger alid være spændingsløse. Defek maeriel, som ikke er berøringssikker, må ikke bruges. De skal afl everes il læreren. Sikkerhed - De er di ansvar a overholde sikkerhedsbesemmelserne Den jydske Haandværkerskole Ellemosevej 25, 8370 Hadsen Tlf.: 8937 0100 Fax: 8691 5240 www.hadsens.dk e-mail: djh@hadsens.dk Polii: Telefon Poliigården i Randers 8710 1448 Polii Øsergade, Hadsen 8698 2550 Læger: Telefon Bjarkesvej 8698 1336 Øsergade 8698 3755 Lægevagen 7011 3131 Falck: Randers 7010 2030 Side 6 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Side 7 af 75
Sikkerhedsinsruks og ordensregler il underskrif Ordensregler for værkseder og klasseværelser efer skoleid Du må: Bruge håndværkøj. Arbejde på skolens pc ere. Du må ikke: Arbejde alene i værksederne. Arbejde med spænding på dine opsillinger. Ændre eller lave indgreb i besående insallaioner. Pille eller fjerne komponener fra andres opsillinger. Fjerne værkøj fra værksede. Ryge i klasseværelse eller værksed. Du er ansvarlig for: A der er rydde op efer dig selv, når du forlader lokale. A pc ere er korrek lukke ned. A du som sidse mand sørger for a vinduer og døre er lås, og a lys og evenuel udsugning er slukke. Alkohol er forbud i klasseværelser og på værkseder. Overrædelse kan medføre borvisning. Sikkerhedsinsruks for anlæg under spænding Alle skal insrueres i de farer, der er ved a arbejde på anlæg under spænding. En opsilling, der moneres, ombygges eller ændres skal alid være spændingsløs. De er kun læreren, der må sæe spænding på en opsilling. Når en opsilling er under spænding, må der kun foreages afprøvning og målinger. Ved faresiuaioner skal nødsoppe akiveres. Ved demoneringer skal opsillinger alid være spændingsløse. Defek maeriel, som ikke er berøringssikker, må ikke bruges. De skal afl everes il læreren. Sikkerhed - De er di ansvar a overholde sikkerhedsbesemmelserne Jeg gjor bekend med og har forsåe indholde af Sikkerhedsinsruks og Ordensregler på Den jydske Haandværkerskole Navn: Hold Nr.: Underskrif: Dao: Den underskrevne formular afleveres il underviseren. Formularen opbevares af DjH indil du har afslue forløbe. Side 8 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Side 9 af 75
Side 10 af 75 Fersehjaelpskasser og hjeresarere 2. LCHrerbur i vrksled ( I) 3. Vaerksled (1121) 4. Voorksledsassislen (o) 5. PJaslsvejs. (bur) 6. Tlilmrerv:::erksed 7. Reng0ringsrum 8. Gup. pur. (skab) 9. L::ererv::erelse, plas! 10. PlasUeb 11. Garage (pedel) 12. Kokken (bager) 13. Resauran (kessen) 14. Kursushoel (reng"'ringsrum) 15. Cafe 16. Predagogisk vrerksed 17. Tilsyn 18 El-Icerervcerelse 19 Gallerigang (reng0ringsrum) 20. Recepion 21. Eferuddannelse el/klzll 22. Syring 09 rcgulcring 23. Smede (bur) 24. Kol (k0kken) 25. Vaerksledsassislener, el 26. H1 18 27. Laboraorie 28 Kokken 29. Lcerer\'cerelse 30. Skolehjem A-blck (reng0ringsrum) Førsehjælp og hjeresarer: Køle- fryse- komforanlæg opimering og efersyn (47140) 31. Skolehjem B-blck (reng0ringsrum) 32. Skolehjem C-blak (reng!2l nngsrum) 111 III 33. Lille Toyoa ::s. 34. Volvo CI.'< 35. Lang Toyoa (vor0v09n) c R- 36. H0j Toyola (varevogn) _iii" W Hjerlesarer (elevinfo).. Hjerleslarer (indusrivej, incjgang) Hjer1esarer (eleknik 3, ved indgang il.. v::erksedsassisenler) Hjeresarer (Teknisk Akademi ved kanine) ir VI r id
h-log-p diagramme: Opbygningen af h-log-p diagramme: Til vensre for grænsekurven, vil kølemidle være på væskeform (grøn område). Til højre for grænsekurven vil kølemidle være på damp form (rød område). Inden for grænsekurven vil kølemidle være en blanding af væske og damp (blå område). X-aksen (den vandree akse) angiver kølemidles energi indhold (enhalpi) pr. kg cirkulere kølemiddel og angives som Joule [J] eller kilojoule [kj] X aksen angiver enhalpi I kj kg. Y-akse angiver rykke i Bar abs. Denne skala er logarimisk. For a få omregne energien il effek skal iden indgå, energi pr. sekund = Wa (W). Dee beyder a: Formel: J = [W]og kj S s = [kw] Ikke a forveksle med kwh (kilowa imer) som er afregningsenheden med elselskabe. Side 11 af 75
Isoermer: De røde linier i diagramme er isoermer (konsan emperaur). Der viser kølemidles emperaur. Den markerede isoerm er 30 C. Isochor: De grønne linier i diagramme er isochorer (konsan volumen). Der viser hvor mege kølemidle fylder. Den markerede isochor er 0,03 [m 3 /kg] kølemiddel. Side 12 af 75
Mænings kurver i blandings fasen Her angiver X-kurverne, hvor sor en andel af kølemidle der er fordampe. Den markerede kurve viser a 20% af kølemidle er fordampe. Isobar De røde siple linier er isobar (konsan ryk), de vil sige a en proces der forløber vandre i h-log-p diagramme forgår ved konsan ryk. Side 13 af 75
Isenrop Her angiver S-kurverne, en absfri proces dvs. a den har en isenropisk virkningsgrad [η is ]=1. Dee er ikke mulig da der bliver ilfør varme il kølemidle fra f.eks. frikion mellem sempel og cylinder. Værdien af S kan ikke umiddelbar bruges il noge da S-kurven beregne i e TS-diagram. Formel: η is = h 2i h 1 h 2 h 1 For sempel kompressorer er: η is ca. 0,45 il 0,8 Side 14 af 75
Her er de samlede diagram: Eksempel på en køleproces Fordampningsemperaur -20 ºC Kondenseringsemperaur 40 ºC Overhedning 10K Underkøling 5K Denne proces ses på de eferfølgende diagram: Side 15 af 75
1. Overhedning slu, her ender fordamperen. Kompression sar, man følger her parallel med de blå kompressionslinier. Temperauren er her -10ºC og rykke er 1,3Bar abs aflæs ved punk B. 2. Kompression, kølemidle opager energi fra kompression, rykke og emperauren i kølemidle siger. 3. Kompression slu, kølemidle har nu rykgasemperaur, (kondenseringsemperaur rykgasoverhedning). Trykke er her de kondenseringsryk som kondensaoren har besil. Her begynder kondensaoren. Temperauren er ca. 57 ºC og rykke er 10 Bar abs. Aflæs ved punk A. 4. Trykgasoverhedningen er af give il omgivelserne, og kondensering begynder. Temperauren er her 40 ºC og rykke er 10 Bar abs 5. Kondensering ved konsan ryk og emperaur, 40 ºC og rykke er 10 Bar abs. Kølemidle afgiver energi opsamle i fordamper og kompression il omgivelserne. 6. Kølemidle er nu hel på væskeform, og underkøling begynder. Temperauren er her 40 ºC og rykke er 10 Bar abs. Kølemidle forsæer med af afgive energi il omgivelserne. 7. Underkøling er slu og drøvling begynder. Her ender kondensaoren. Al energi fra underkølingen er afgive il omgivelserne. Temperauren er her 35 ºC og rykke er 10 Bar abs. 8. Drøvling, hvor rykke i kølemidle falder fra kondenseringsryk il fordampningsryk. Kølemidle udveksler ikke energi med omgivelserne. 9. Indsprøjning fordamperen. Her begynder fordamperen. Temperauren er her -20 ºC og rykke er 1,3 Bar abs 10. Fordampning ved konsan ryk og emperaur, -20 C og rykke 1,3 Bar abs. Kølemidle opager energi fra de varer / emner der skal køles ned. 11. Kølemidle er nu hel fordampe, og overhedningen begynder. Temperauren er -20 C og rykke er 1,3 Bar abs. Herfra gå il punk 1. Energien der opages i fordamperen er forskellen i enhalpi mellem punk C og D, her ca. lig med: 395 kj kj kj 245 = 150 kg kg kg Energien der ilføres ved kompressionen er forskellen i enhalpi mellem punk D og E, her lig med: 435 kj kj kj 395 = 40 kg kg kg Side 16 af 75
Kølekredsens COP kan herefer beregnes som: 150kJ kg = 3,75 40 kj kg Dee al angiver forholde mellem den energi der er flye fra fordamper il kondensaor, og den energi som vi skal bruge for a udføre dee sykke arbejde. Hvis man med den vise COP overfører 3,75kW fra fordamperen il kondensaoren, skal vi ilføre 1kW il kompressionen. For a sammenligne med en varmepumpe, skal vi ilføre kompressoren 1kW fra sikkonaken for a få flye 3,75kW fra f.eks. havens luf il en sue. Punkerne fra h-log-p diagramme er overfør il de eferfølgende rør diagram: h-log-p i praksis: Som de ses af de foregående så er de mulig a overfører målepunker fra en kreds proces il e h-log-p diagram, men for a målingerne skal kunne bruges il i praksis er der visse forholdsregler der bør overholdes: Vurder forholde mellem rør sørrelse og kølemiddel mængde der cirkulerer. Dee har beydning for om man vil få en evenuel fejlmåling a emperaurer. Eksempel: E mege lille køleanlæg f.eks. e køleskab anvender mege små rør ypisk ¼ eller 6 mm, og der er en mege lille kølemiddel fyldning 60 il 100 g. De er alså ale om en mege lille fylding i e rør der har en mege sor overflade i forhold il lysning. Dee medfører a der er e sor varmeab igennem røres overflade, der er af kobber, som er en mege god varmeleder. Den emperaur man måler har en re krafig fejlvisning i forhold il den emperaur kølemidle har inde i røre, og da de jo er denne emperaur vi gerne vil måle bliver vi nød il a korriger vores målinger. Anvend alid de samme målepunker på anlægge, derved bliver målingerne sammenlignelige fra gang il gang. Side 17 af 75
Anvend sandard korrekioner, disse fassæes for de forskellige yper anlæg, for a få rigige målinger. Vurder om måleinsrumenerne har en fejlvisning der kan få beydning for resulae. I de eferfølgende beskrives, hvorledes man forager målinger på e køleanlæg. Målinger af ryk er re enkel, aflæs og omsæ il emperaur. Dee kan gøres på følgende måde: Aflæs emperauren direke på manomere hvis dee er mulig, eller omsæ ryk il emperaur ved hjælp af en kølemiddelsok. Aflæse lavryksmanomeer: Her: -7,5 C Denne emperaur indsæes på h-log-p diagramme, De er ikke prakisk mulig, a indsæe rykke da skalaen er logarimisk. Aflæse Højryksmanomeer: Her: 30,5 C Side 18 af 75
Denne emperaur indsæes på h-log-p diagramme, De er ikke prakisk mulig, a indsæe rykke da skalaen er logarimisk. Aflæsning af emperaurer er mege vanskelig, de er vigig a man fassæer en procedure så målingerne bliver ensare. Aflæs væskeemperaur (ca. 15 cm Før ermosaisk ekspansions venil, da der er ermisk ledning fra den kolde side gennem venil og rør): Her: 24,9 C. Skal afsæes så emperauren skær grænsekurven ved 24,9 C Mål rykgas emperauren ved ryk sudsen på kompressoren. Da de i dee ilfælde er en hermeisk sempel kompressor, har denne e forholdsvis lang rykrør inde i kompressor huse, som bliver afkøle af den omsluende sugegas, derfor er man nød il a korriger målingen. Ved a sammenligne målingen og kompressorens daablad, har jeg besem a de er nødvendig a korrigerer den måle emperaur, for a få e resula der kan anvendes. I dee ilfælde skal der lægge yderlige 20 Kelvin il den måle emperaur. Her: 44,8 C Korrigere måling: 44,820=64,8=65 C Side 19 af 75
Mål sugegas emperauren. Her er de igen vigig a måle de korreke sed. Mål ved føler for den ermosaisk ekspansions venil. Her: 6,0 C De o punker forbindes og du har nu e komple h-log-p diagram. Side 20 af 75
Beregning af COP: Mål længden af fordamperlinien: her 11,5 cm Mål længden af kondensaorlinien: her 14,5 cm Nu kan du beregne følgende: Formel: COP R = Længde fordamper Længde kondensaor Længde fordamper = 11,5 14,5 11,5 = 3,83 Formel: COP HP = Længde kondensaor 14,5 = Længde kondensaor Længde fordamper 14,5 11,5 = 4,83 Side 21 af 75
Besemmelse af overhedning og underkøling: Da vi aflæse lavryksmanomeere var der e ryk der svare il e kogepunk på -7,5 C Da vi måle emperauren ved føler for ermovenilen måle vi en emperaur på 6,0 C Nu kan vi besemme overhedningen: Formel: OH = emperur føler emepraur kogepunk = 6 ( 7,5) = 13,5 K Da vi aflæse højryksmanomeere var der e ryk der svare il e kondenseringspunk på 30,5 C Da vi måle emperauren på væske røre ved ermovenilen måle vi en emperaur på 24,9 C Nu kan vi besemme underkølingen: Formel: UK = emperur Kondensering emepraur væske = 30,5 24,9 = 5,6 K Side 22 af 75
Tilsyn med køleanlæg: Ifølge AT s bekendgørelse nummer 100, skal der på køleanlæg med en fyldning over 1kg foreages lovpligig efersyn minds én gang om åre. Når køleanlægge er med en fyldning mellem 1 og 2,5kg, skal dee efersyn foreages efer leverandørens anvisninger ifølge AT s vejledning B.4.4 af okober 2010. Uddrag af B.4.4. E køleanlæg med fyldning sørre end 1 kg kølemiddel skal eferses minds en gang om åre. Efersyne skal foreages af en person, som opfylder kvalifikaionskravene il a udføre konrolopgaver på den pågældende anlægsype. De årlige efersyn omfaer en gennemgang af køleanlægge og des sikkerhedsudsyr. Efersyne foreages for a konrollere, om anlægge sadig er i overenssemmelse med gældende regler om konsrukion og indrening. Gennemgangen sker også for a sikre, a køleanlægge ikke udgør personfare veduilsige brug. Køleanlæg med en kølemiddelfyldning sørre end 1 kg, men ikke over 2,5 kg, skal som minimum have en årlig konrol af sikkerhedsudsyre. De skal ske efer leverandørens anvisninger og af personer/monører, som i kraf af deres faglige uddannelse er kvalificere il a foreså konrollen af denne ype anlæg. Køleanlæg med en kølemiddelfyldning sørre end 2,5 kg skal have e årlig efersyn af en kølemonør eller e kølefirma, som opfylder kravene il a foreså konrollen af den pågældende anlægsype. I bilag 2 kan ses e eksempel på e skema il e efersyn på anlæg mellem 1 og 2,5kg s fyldning. Side 23 af 75
Fejlfinding: For a kunne fejlfinde på e køleanlæg er der visse krav der skal opfyldes førs: Man skal kende anlægge virkemåde før du kan afgøre om de virker eller ej. Du skal have de rigige måleudsyr. Du skal kunne arbejde sysemaisk. Du skal kunne afgøre om dine måle resulaer er rigige. Kendskab il anlægge: E vigig led i fejlfindingsproceduren er a få e god overblik over køleanlægges opbygning, funkion og syring, både mekanisk og elekrisk. Kender man ikke anlægge på forhånd, bør man sæe sig ind i anlægges rørdiagram, nøgleskema og syring, og man bør orienere sig om anlægges fakiske udformning (rørføring, komponenplacering sam evenuelle ilsluede sysemer som f.eks. køleårne og brinesysemer). Fejlfinding uden brug af insrumener: Med lid erfaring vil mange almindelig forekommende fejl på køleanlæg findes udelukkende ved hjælp af syne, hørelsen, føle- og il dels lugesansen. De reserende fejl kan derimod kun påvises ved hjælp af insrumener. Teoreisk viden er nødvendig: En vis mængde af eoreisk viden er nødvendig, hvis fejl og uhensigsmæssig drif skal kunne opdages og afhjælpes. Ved fejlfinding af alle slags fejl på selv forholdsvis simple køleanlæg er de vigig a have grundig kendskab il fakorer som: Samlige anlægskomponeners opbygning, virkemåde og karakerisikker. Nødvendig måleudsyr og måleeknik. Alle køleekniske processer i anlægge. Omgivelsernes indflydelse på anlægges drif. Funkion og indsilling af regulaorer og sikkerhedsudsyr. Lovgivning vedrørende sikring og efersyn af køleanlæg. Inden fejlene i køleanlægge undersøges, kan man med fordel kase e kor blik på de vigigse insrumener, der anvendes il fejlfinding. Side 24 af 75
Sysemaisk fejlfinding: For a man ikke skal opfinde den dybe allerken hver gang man skal ud a fejlfinde, kan de være en god ide a lave e fejlfindingsskema. Derved sikrer man sig a fremgangsmåden bliver så ens som mulig. På denne måde er man selv med il a opbygge sin egen daabase med mulige fejl, kor sag få noge erfaring. Nedensående skema er e simpel eksempel på e fejlfindings skema: Anlægs nummer: Observaion Høj kondenseringsryk Lav kondenseringsryk Høj rykgas emperaur Lav rykgas emperaur Høj fordamperryk Lav fordamperryk Lav overhedning Høj overhedning Kompressor kører ikke Venilaor kører ikke Måling bar/ C Monør hold nr: Diagnose Korrigerende handling Ande Hvor man førs lave nogle grundlæggende observaioner af anlægge, disse observaioner kan så undersøges nærmere ved hjælp af målinger. Erfaringen kan nu bidrage med e forslag il en mulig diagnose. Endelig skriver man hvad der skal gøres for a ree fejlen. Side 25 af 75
id, Denjydske CY'Haandvcerkerskole W Fejl årsager: Kondenseringsryk: Komprcssor prl!ssor med lufkole konde.rn",s=ao"r,=:-_-, konde.fn",s=ao"r=:-_-, PI Kompressor med vandkele kondensaor PI Vandk01e Vandk0le Kornpressor rti Kondensaor Kondenseringsryk for hojl hajl Type af kondensaor Mulig arsag Lull- Luf og vandkolede: vandk9lede: aj Luf Laf elier eller.:mdre andre ikke ken- kondenserbare iufarer i densaoren. b) Kondensaoroverfladen er for lille. c) K01effiiddelfyldningen ICkllemiddelfyldningen pa anl;;egge er for (or sor. d) Kondenseringsryksregulaor sille il e for h"j h0j kon- ryk. Udbedring g a) Afap kolemiddel, evakuer og pmyld ny (l (I [CFC lcfc og HFC). Udluf kondensaoren (HUSK! KIIII KIIJ ved ""urlige ljalrlige k01emidler). kfjlemidler). b) Udskif kondensaoren il en med s0rre smre overflade. c) Afap k",\emiddel k01emiddel sa de kan '.';;ere v;;ere i receiveren og ikke fylder noge af densallfl:'n.. d) Juser kondenseringsryks- ksregulaoren korrek. kondensallfl::'ll Kondenseringsryk for far hoj h9i Type af kondensaor Mulig arsag Vandkolede: Ellavl kondenseri ngslryk a) KVllevandels KV!levandels fempera empera lu u r e r er god for drifs0kanomi- drifs0konomi- for lor hoi. h0j. en. Ocr Der skal kun gmes b) Vandma::ngden Vandmcengden er cr for ille. hue. nogel, noge, hviis lrykkel rykkel er sa lav, iav, a der ikke kommer k0lemiddel k01emiddel nak nok frem irem il c) Belgninger Bekegninger pi! pa vandrerefordamperen. nes indvendige sider. d) Kelevandspumpen K01evandspumpen defek eller sandse, sffiudsfiler smudsfiler soppel. soppe. Udbedring a) Skaf ( vand med lavere lemperaur. b) Fareg Fo[eg vandrnzengden. vundmamgden. Jusler pa den auloma auloma liske iske vandvenil, hvis den findes. iindes. c) Rens kandensaarens kondensaorens r0r. rer. vand- d) Skif pumpen eller reparer den. Sar pumpen hvis soppe. soppel. Side 26 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Kompressor med lufkole konde"n,"s"a"o"r===-_, @ Kompressor med vandkele kondensaor Va nd k01 e Kompressor Kondensaor Kondenseringsryk for hoj Type af kondensaor Luf og vandkolede: Mulig arsag a) Luf euer andre ikke ka n- denserbare luflarler i kondensaoren. b) Kondensaoroverfladen er for lille. c) Klillemiddelfyldningen po anl;;egge er fo r sor. d) Kondenseringsryksregulaor sille il e for h0j ryk. Udbedring a) Afap kolemiddel, evakuer og pilfyld nyl (HCFC og HFC). Udluf kondensaoren (HUSK! KJlJ ved Iaurlige kelemi dler). b) Udskif kondensaoren il en med sh::hre overflade. c) Afap h>iemiddel sa de kan v.:ere i receiveren og ikke fylder noge af kondensaoren. d) Juser kondenseringsryksregulaoren korrek. Kondenseringsryk for haj Type af kondcnsaor c) Belgn ingc r pi] vandrme- nes indvend ige sider. Vandkolede: E lav kondenseringsryk er god for drifs0konomien. Der skal kun gmes noge, hvi s ry kke er sa lav, a der ikke kommer k0lemiddel nok frem il forda mperen. MuJig arsilg a) K0levandes emperah lr er for h0j. b) Vandmcengden er for lille. d) Kelcvandspumpcn dcfck eller sancise, si11ucisfiler soppe. Udbcdring a) Skaf vand med lavere emperaur. b) For0g vandmcengden. JuseT pa den auomaiske vandvenil, hvis den Hndes. c) Rens kondensaorens vandrer. d) Skif pumpcn cher rcparcr den. Sar pumpen hvis soppe. Side 27 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Kompressor med lufkole konde.rn",sa",",o",r =-_---, Kompressor med vandkole kondensaor Vandk01e Kompressor Kondensaor Kondenseringsryk for hoj Type af kondensaor Lufkolede: Mulig arsag a) Lamell er og rm pa kondensaorens yderside er beskide. b) VenilalormoLor elle r v inge er defek Eller for Iille. c) Venilaormoorens omdrejn ingsrening er forkerl. d) Moor defek Eller moorvcern afbrud. e) Lameller eller vinge i venilaor er beskad ige. f) Lufilgang il kondensaor er for ringe. g) Forker lu frening gennern kondensaor. h) Omgivelsesemperaur for h0j. i) Korslunin g mellem kondensaorvenilaorens rykog sugeside. Udbedring a) Rens konde nsaore n. b) Skif molor elle r vinge. c) Skif omdrejningsrening pa m o o ren. d) Skil moor eller rese moorvrn. e) Skif vinge Eller re lamel- Ierne. f) Fjern hind ringer Eller fl y kondensaoren. g) Ved e aggrega skal lu fen fers gennern kondensaoren og derefer hen over korn pressoren. h) Skaf friskluf il kondensaoren eller fly kondensaoreno i) Moner en kanal sa lufen ikke bare reurnerer il sugesiden. Der skal friskluf il hele id en. Side 28 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Kompressor med lufkole konde.rn",s=alo"r=:::-_-, Kompressor med vandkole kondensaor Van dk01e Kompressor Kondensaor Kondenseringsryk for lav Type af kondensaor Luf og vandk.olcdc: Lufk.lede: Mulig arsag a) Kondensaorflad e fo r sa r. b) Belasningen pa kondensaloren er for liile. c) Sugerykke for lavl f.eks. pa grund If k01emiddelmangel i fordamper. d) Kompressorens suge- eller rykvenil er u<pe (ev. dem begge). e) Kondenseringsryksregulaloren er indsille forker. a) Luiemperaur for lav. b) Luima:-ngden il kond:'nsaor for sor. Udbedring a) Udskif kondensaoren cller moner kondenseringsryksregulering. Vandk0le: Moner vandveni!. b) Moner kondenseringsryksregulering. Vandh:de: Moner vandveni!. c) Unders0g hvorfor der kornme r for lid kkliemid (hd il fordamperen. d) Udskif venilsyseme i kornpressoren. e) Indsil kondenseringsryksregu la loren i l korrek hy k. a) Moner kondenseringsryksregulering. b) Udskif venilaoren il en mindre, moner p ressosa il sar/sop eiier maner ha i ghed regu lerin g pa mooren. Side 29 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Kompressor med lufkole konde'rn"s"'a."o"'r'==-_--, Kompressor med vandkole konden saor Vandk0le Kompressor Kondensaor Kondenseringsryk for lav Type af kondensaor Vandkolede: Mulig arsag a) Vandmngden er for sor. b) Vandemperauren er fo r lav. Udbedring a) Moner en auomaisk virkende vandvenil, der kan syre ilf0rslen af va nd eller indsil den allerede monefcdc. b) Neds.:e van dm.:engden ev. ved hjc:elp af en auomaisk vandvenil. Pendlende kon den seringsryk Type af kondensaor Mulig arsag luf cher van dkalede: a) Pressosa for sar/sop nf kondensaorven i laoren er indsille med for sor differens. Oc kan forarsnge korvarig dampdannelse i v<.'eskeledningen lige efer a vcnilaoren er sarc. Oc skyldes, a rykke pa V,",- sken falder, men v<.'esken i v;:eske]edningen er underk0le i forhold il e hejere kondenseringsryk. b) Den ermosaiske ekspansionsvenil pend ler. c) Kondenseringsrykke pendler pa grund af pendlende sugery k. Udbedrin g a) Indsil diffcrcnscn il en lavere v.:erdi cller moner kondenseringsryksregulaor. Ocr kn n mone res hasighedsregulering af venilaormooren. Ev. monering af prcssosasyring af kondensaorvenilaorer. b) Indsil den ermosaiske ekspansionsvenil il en serre overhedning. c) Find arsagen il de pendlende sugeryk. Side 30 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Trykrørsemperaur: Kompressor m/ermorneer pa rykrare I Termomeer Kompressor Trykrersemperaur Sympom For hoj: For lav: Mulig arsag Udbedring aj Sugeryk for lav pa grund aj Find fej len af: 1) Vskemangel i fordam- 1) Find fej len mellem konperen. densaor og kompressorens sugeside (se under 1.>Kompressor: Sugeryk for lav6l. 2) Lav fordamperbelas 2) Ind sil korn pressorens nmg. sy ring sa den ikke sliger sa lang ned i ryk. 3) U",e sugo- eller ryk- 3) Udskif deleke veniler. veniler. 4) For krafig overhedning i 4) Undlad a bruge varmevilnticvcksjcr cllef sugcak- veksler mcucm sugc- og kumulaor i sugeledn ing. Yi:eskeJedning. Moner ev. en mindre varmeveksler. b) Kondcnscri ngsrykkc cr bj Sc under for haj. CIIKondenseringsryk for h"ie. a) Vreskegennemleb il kom- a) Juser overhedningen pa pressor (den ermosaiske den ermosaiske ekspansiekspansionsvenil er sille onsvenil, eller placer f0leil for hlle overhedning eller ren korrek. f01 e ren er p lacere L forkerl). b) Kondenseringsryk for lav. b) Se under I1>Kondcnscringsryk for l av. Side 31 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Receiver: Receiver fig. 22.5 Va:skesand i receiver Sympom For lav: For hoi: - kuldeydelse normal Mulig arsag Udbedring a) Kl<Jlemiddelrnangel i anla::g. a) Anla?gge kan vgere ugefind u;;chcdcn og cfcrfyld med kolemiddel. b) OverfyJdning af fordampe r. b) I) Pa grund af lav belas 1) Juser ev. den ermosa-!ling som medf01-e r k0le- iske ekspansionsvenil ogl middelophobning i ford am- eller p:lfyld eks'ra k0lemidpercn. del. 2) Po grund af fejl ved den 2) Juser eller udskif den ermosaiske ekspansions- ermosaiske ekspan sionsveni!. veni!. Se ogsa under feji pa denne. c) K01: middeluphobning i c) Placer r:'ceiveren sammen kondensaor fordi kondenseringsrykke er lavere en recei verry k ke. med kondensaoren cller la v f0rsyseme sa rykkene kan udlignes. Se ugsa fej l om lay kondenseringsemperaur. a) K@lemiddelfyldning i anl.:1.:'g a) Afap en passende mcl.:'ngde er for sor. kolemiddel. Kondenseringsrykke skal sadig va:'re normal og skueglas skal va?re fyld med va?ske. Side 32 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Kuldeydelse og ørrefiler: Receiver rned orrefiler fordamper Ku\deyde\se Sympom For lille: Fig. 22.6 Mulig arsag a) Delvis ilsopning af kampanen fra kondensaor og frem il ford amper. b) Fejl ved den Le rmosaliske ekspansionsvenil. - Overhedning for sor. - Dyse for Iille. - Tab' fyldning i foleren po den ermosaisk ekspansionsveni l. - Filer i den ermosaiske ekspansionsvenil er soppe. Udbedring a) Find komponenen og fens den eller udskif den (en delvis ilsoppe komponen i vreskeledningen giver rykfald genneffi komponenen, de kan give rim eller fug pa komponenen, man kan evl f01e emperaurforskel fef og efer kornponenen). b) Fi nd fejlen pa den lermoslaiske ekspansionsvenil. - Juser overhedning. - Skif dys. - Skif den ermosaiske ekspansionsvenil. - Rens filer hvis mulig. Side 33 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Receiver med Brrefiler Fordamper Torrefiler Sympom Koldl, /ugig udvendigl eller ilrime: Fig. 22.6 Mulig.rsag a) Smudsfilere i mrefilere er delvis ilsoppe. b) Terrefilere er hell cller delvis me med vand cller syre. Udbedring a) Unders0g om dec er urenheder i anlregge. Anlregge skal evl. lenses og 01Tcfilere skal skifes. b) Underseg om def er vand eller syre i anlregge. Skif 0rrefiler. Hvis def er mege vand i anlgge kan de vrere ru2ldvendig a skife kclemiddelfyldningen ener moncre e sarre errefiler. Hvis dec er mege syre i anl<l:'gge kan de va:ofe n0dvendig a monere e speciel 0rrefiler dec opage mege syre ( Burn-ou : filer). Side 34 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Receiver med orrefiler Fordamper Skueglas Sympom Fugindikilor gu lfarvc: Fugindikaor brun- cller soriarve: Fig. 22.6 Mulig arsag a) Vand i anlgge. a) Urenheder i form a sm.1 pa.riklcr i Jn lggc. Udb edring a) Unders0g anlcegge for uh eder. Undersl2Jg ankegge for syre. Udskif 0rrefilere. Ved mege vand i kolemidle kan de vloere nr"dvendig a skife bade k01emiddel og olie. a) Rens om md ve ndig anl<egge for u rcnhcdcr. Udskif skueglas og 01Tcfiler. a) Ivlanglcnde vceskeunderko- ling pa grun d af for slorl rykfald i \'CEskeledning som kan skyldes: 1) Vreskeledningen er lorker dimensionere, sa der er for sor rykfajd. 2) Del er moncre b0jninger eller andre komponenler i ankeggel, der giver for sore rykfald. 3) Terrefiler er delvis ilsoppe af snavs, mree med van d eller syre. 4) Fejl ved rnagnevenil flm fo rdamper. Dampbobler i skueglas for den ermosaiske ekspan sionsven il: Forscees pa ncese side... a) 1) Udski l vreskeledningen il en karrek srorrelse mr. 2) Udskil komponener der skaber for sar rykfald. 3) Udskif mrefiier. 4) Udskif rnagnevenilen euer reparer denne. Side 35 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Skueglas og fordamper: Fordamper med skueglas Fordampcr Skueglas Sympom DampbobleI i skueglas far den ermosaiske ekspansionsvenil: Fig. 22.6 1ulig arsag b) Fo r lid kelemiddel pmyld anl"'gge. c) Manglende v.eske und e rkling pa grund af opvarmning af vaske i yskeledningen fra varme omgivelser. d) Vandkeliede kondensaorer: For lille underk.01ing pa grund af forker gcnnemsremningsrening for k01evande. Udbedring b) PMyid nodvendig m"'ngde kolemiddel pa anl"'gge. c) SiEnk omgivl.dsesemperauren eller isoler vc:eskeledningen. Ocr kan ev. mone res vanneveksler mellem s ugeledning og va?skeledning. d) By om pa il- og afgang. Der skal vcere modsmm. K0lcvandsofgangcn Skill vcere der lwor de varme h"jemiddejdampe kommer ind i kondensaoren. e) Kondenseringsryk er for lav. f) Receiversopvenil for Hlle eller ikke hel aben. e) Se W1der 0Kondenseringsryk for lavj!)). f) Ud skif venilen eller aben d en hel. ForsCEes pa ncese side... g) For slor hyd rosaisk rykfald i va>skeledning. (For sor hejdeforskel mellem den le rmoslaiske ekspansionsvenil og receiver). g) Moner e n va rmeveksler mellem sugeledning og vske l ednin gen for signingen. Del g iver S{"Hre underk0ling. Side 36 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Fordamper med skueglas Fordnmpcr Skueglas Sympom Dampbobler i skueglas fot den ermosaiske ekspan siodsvenil: Fig. 22.6 Mulig arsag h) Defek eller farke r indsil le kondenseringsryksregulaur. Dee g iver fo r mege vskeo ph obning i kondensaoren. i) Sar og sop af kondensaorvenilaor kan give opkog i vocskclcdningcn. Udbedring h) Udskif kondense ringsryksregulaoren eljer indsil den kurrek. i) Juse r il minure differens eller skif il en kondenseringsryksrcgulaor cllcr ev. frekvensregulering af kondensaorveni1aorerne. Ford;unpcr Sympom Lufkele: Blokere af rim Mulig arsag a) Manglende eller darlig (ikke ehekiv) afrimningsprocedure. b) Luffugighed i k01erum for ooj pa grun d af fugbelasning fra: 1) Uemballerede varer (ahuges). 2) Del ramger luf ind i rumme gennem ureheder elle r abe nlsuiend e def. Udbedring a) Moner afrimningssysem eller juser afrimningsproceduren. (Afrime rued mindre mellemrum eller i lrengere id pro gang). b) 1) Anbefal emballering af yarer eller afrim ofere eller i lre nge re id pr. gang. 2) Fjern u a?hederne. Anbefal a holde d men lukke. Side 37 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Fordamper:.Fordampcr Fig. 22.6 Fordamper Symplom Kun ilrime i n <2rh eden af den ermosaiske ekspansionsvenil og venilen er krafig ilrime: Fordamper beskadige: Mulig alsag a) Kolemiddelilforselen er for lil le i l fo rdarnperen pa grund af: - Overhedning for sor. - Dyse ror li l1e. - Tab! Iyldning i faleren pa den errnosaisk ckspansionsvenil. - Filer i den ermosaiske ekspansionsvenil er soppe. b) Fejl som nvn under @)Dampbobler j skueglas. c) vor sar hyd rosaisk rykfald i vaeskeledning. (For sor hojdeforskel mejlem den ermosaiske ekspansionven il og receiw I). d) Defek eller forker indsille kondenseringsryksregulalor. Dee giver fo r mege vs k eop hobning i kondensaoren. e) Sar og sop af ko ndensaorven ilaor kan give opkog i vlcskcicdningcn. 0) Finner e11 1:'r lamel1er beskadige elle r defo rmere. Udbedring a) Find fejlen pa den ermosaiske ekspansionsvenlil. - Juser overhedning. - Skill dyse. - Ski f den ermoslaliske ekspansionsvenil. - Rens filer hvis mulig. b) Se under edampbobler i skueglascll. c) Moner en varmeveksler mellem sugejedning og vske le dningen f0r signingen. De giver sorre underkllliing. d) Udskif kondenseringsryksregulaoren eiler indsil den korrek. e) Juse r il m indre d ifferens pa pressosaen. Moner ev. en kondcnscringsryksrcgulaor eller hasighedsregulering af kondensaorvenilaor. 0) Re finnerm' ud eller udskif fordamperen. Side 38 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Kompressor: Fordamper og kompressor med kapaciesregulering og sarryksregulaor Komprcssor Sympom Mulig arsag Udbedring Sugeryk for hoi: a) Kompressor fo r liue. a) Udskif kompressoren il en socrc. b) Tryk- Eller sugeveniler i b) Udskif venilsyseme i kompressor er defeke. kompressoren. c) Kapaciesregulering defek c) Udskif kapaciesregulao- Eller forker indsille. ren Eller indsil den il kor- Tek ryk. d) AnL<:Egges belasning er for d) Reducer belasningen Eller sor. udskif kompressoren. Sugeryk for hoi og sugegasemperaut for lay: a) Den ermosaiske ekspansi- a) Juser overhedning Eller onsvenil er indsille il en placer f",leren korrek. for lille uverh:'dnmg e1l(:'[ ("Jeren er placere forker. b) F01eren pa den ermosai- b) Udskif den ermosaiske ske ekspansionsvenil ha r ekspansionsvenil. mis e fyldningen. c) Dysen i den ennosaiske c) Udskif dysen il en mindre. ekspansionsven i l er for sor. d) U<:chcd i varmcvckslcr d) Udskif varmcvckslcrcn mellem suge- og vceskeled- med en fejlfri. ning. Su geryk for lav med konsan drif af kom- a) Lavrykspressosa en er a) Juser lavrykspressosaen pressor: indsill:' fork:'r eller de- korrek eller udskif den. fek. Side 39 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Fordamper og kompressor med kapaciesregulering og sarryksregulaor fig. 22.B C Kompressor Sympom Mulig ihsag Udbedring Sugerryk for lav ved normal drif eller a) Lav anlcegsbelasning. a) Moner kapaciesregulepjakersel: ring eller jus er differensen pa lavrykspressosaen. b) K0lemiddelmangel i for- b) damper pa grund a f: 1) K01emiddelmangel i re- I) PiHyld n0dvendig mreng- CE: iver. de kkflemiddel. 2) V reskeledning forker 2) Udskif vreskeledning il dimensilmere. k llttek s1rrelsl:'. 3) Forker dimensionerede 3) Udskif forkere kompokomponener i vreskeled- nener il korrek sorrelse. ningen. 4) T0rrefiler delvis ilsop- 4) Udskif 0rrefiler. pe. 5) Magneyeni l defek. 5) Reparer magnevenil eller udskif den. 6) Mangkndc vlcskcun dcr- 6) Sc under 0D<lmpbobJcr i k0ling. skueglas. 7) Fejl ved den ermosah- 7) Re fejlen pa den ermoske ekspansionsvenil. saiske ekspansionsvenil (se am fejl pa denne. c) Fordamperen er for lille. c) Udskif il en sorre fordamper. d) Fordampervenilaor defek. d) Udskif fordampervenilaoren. Side 40 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Fordamper og kompressor med kapaciesregulering og sarryksregulaor KompreSSOT Sympom Mulig arsag Udbedring Sugeryk for lav ved normal drif euer e) For sor ryklajd gennem e) Udskil fordamper eller pjakucsel: furdamper ellet sugeled- sugeledning hvis de er ning. nodvendig. f) Manglende eller uilsrrek- I) Moner afrimningssysern kelig afrimning af fordam- eller juser eksiser:'nie per. afrimning. g) lsdannelse i brineke ler. g) Fomg koncenraionen af brinen sa den ikke hyser ved emperauren. Kanroller frossikringsermosa. h) For hlle luf ehef brine- h) Se under fejl pa fordampernaengde gennem ford am- reo per. i) Olieophobning i fo rdamper. i) Se under oliesand i kornpressor for lay. Side 41 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Fordampcr og komprcssor med kapacicsrcgulcring og sarryksrcgulaor Kompressor Sympom Mulig arsag Udbodring Sugeryk or pendlende: a) Overhedningen p i den a) Juser overhedningen korerrnosaiske ekspansions- rek. venil cr for luv. b) Dysen i den ermosaiske b) Udskif dysen il korrek ekspansionsvenil er for sqjrreise. sor. e) Fejl ved kapaciesregule- e) ringen: 1) Kapaciesregulaoren er 1) Udskif kapaciesregulafor sor. oren il korrek srorrelse. 2) Lavrykspressosa fo r- 2) Juser lavrykspressosaker indsille. en sa differens og ryk passer il drifen af anlregge. (Differens kan va-re for sor). 3) Forker indsilling af 3) Juser indsilling sa def pressusaer eller regule- rinkubles i furhuld il drif ringsudsyr il rinkobling en af anl<egge. af paraljejkobjede kompressorer. Side 42 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Fordamper og kompressor med kapaciesregulering og sarryksregulaor Kompressor Sympom Mulig arsag Udbedring Sugegasemperaur for K01emiddelilf0rsel il fordam - hoj: per fo r lille pa grund af: a) K01emiddelfyldningen pa a) PMyld kulti:'k ma:'ngde anl g ge er for lille. kolemiddel pa anl32gge. b) Forker d imensionere vze- b) Udskif forker dimensioneskeledning el1er forked rede dele. dimensionerede ko rn ponener i vske l ednin ge n. c) Den lerrn osa Liske ekspansi- c) Juser overhedningen koronsvenil er indsille il for rek. sar ovcrhcdning. d) Fyld ningen i f01eren i den d) Udskif d en ennosaiske ermosaiske ekspansions- ekspansionsvenil. venil cr dclvis ub. Kompressor Sympom Mulig arsag Udbedring Sugegasemperaur for K0lemiddeliHmsel il ford amlav: per for sor pa grund af: a) Den ermosaiske ekspansi- a) Juser overhedningen koronsvenil er sille il (or lill e rek. overhedning. b) F01eren pa den ermosai- b) Placer fe leren korrek med ske ekspansionsvenil er god konak IiI sugemre. placere for varm eller har Sa? ev. isolermg omkring for d arlig konnk med su- f"leren. gerore. Side 43 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Fordamper og kompressor med kapaciesregulering og sarryksregulaor Kompressor Sympom Mulig arsag Udbedring Kompressor for kold: a) Genneml0b af flydende a) lndsil den ermosaiske k (':!il:'middei fra furdamper ehpansiunsvenil il kurpa grund af for IiJ le over- rek overhedning e Uer udhedning pa den e rmosai- skif dysen hvis den er fo r ske ekspansiunsvenil, for sor. Ev. udskif venilen sor dyse eller defek venil. hvis den er defek. Kompressor for varm: a) Kompressor og evl moo r a) S0rg for mindre fo rda mperer overbelase pa grund af belasning euer udskif for sor fordamperbelas ko mpressoren il en sorfe. ning og dermed (or Imj sugeryk. b) Da rl ig moor- og cylinder- b) k01ing po grund af: 1) V2eskemangel i fo rdam- 1) Find fejlen p sr",kninpercn. gcn mcllem kondensaor og ermovenil. Se D ampbob l er i s ku eg l as. 2) Lav fordamperbelas 2) Se o)kompressor: Suning. geryk for lav.,. 3) U",e suge- ogle\ler 3) Udskif venilsyseme i rykveniler. kumpressuren. 4) For krafig overhedning i 4) Fjern varmeveksle ren varmeveksler eller sugeak- eller moner en mindre varkumulaur i sugeledning. meveksler. Side 44 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Termosaisk ekspansionsvenil: Termosaisk ekspansionsvenil rned inern rykudligning 1: @ I I I I Fig.22.10 Termosaisk ekspansionsvenil Termosaisk ekspansionsvenil med eksern rykudligning @ c./ U - - - 2 I I I I I I I I I I I I «(J Sympom 1ulig arsag Udbedring Rumemperaur for hoj: Forsrees pi! nrese side... a) Trykfa\d over fordamper a) Udskif den ermosaiske fo r sor. ckspnnsionsvcnil mcd en ven il med eksem rykudligning. Juser evenuel overhedningen. b) Manglende underk0ling b) Kanroller underk01ingen fo ran den ermosaiske pa k01em idle. SeTg for s l2jtekspansionsvenil. re underk01ing ev. ved monering af en varmeveksler mellem suge- og va::'skeledning. c) Trykfald over den ermosa- c) Kanroller rykfald oyer iske ekspansionsvenil er den ermosaiske ekspansimin d re, end venilen er onsvenil. Udskif dysen il dimensionere il. en s0rre. Juser overhedningen pi! ekspansionsvenhen il korrek overhedning. Moner ev. kondenseri ngsltyksregule ring for a l fa h0jere rykfald. d) F0leren er place re efer en d) Konroller felerplaceringen vanneveksler eller for ce og place r feleren lang vcek pa sore veniler, flanger 0.1. fra sore veniler, flanger 0.1. e) Dysen i den ennosaiske e) Fjern vand fra k l2lleanlregge ekspansionsvenil er bloke- euer fjern urenheder fra re af is e lier urenheder. filer og dyse i den e rmosaiske ekspansionsven il. Side 45 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Termosaisk ekspan sion sven il med inern rykudligning @ c c - r - f- Termosaisk ekspansionsvenil med eksem rykudligning -U @ _ U -r U -!> /1 I I I I p I I I I v I I I I I I I I UJ Hg.22.10 Fig. 22.11 I h Tcrmosilisk ckspilnsionsvcnil Sympom Mulig. rsag Udbedring Rumemperaur for hoj: Forsa fra forrige side: f) Den ermosaiske ekspansi- f) Ud skif den ermosaiske onsvcnil cr for Idle. ckspansionsvcnil il korrek sonelse. g) F0Jerfyldningen i den g) Ud skif den ermosaiske ermodelen er mise. ekspansionsvenil h) F01erfyldningen er vand re h) Placer fe ler og ka pillarmr vcek fra f0lerbulben. korrek. Venil og kapillarref skal placeres kold es. Kapilla rref fasgjor pa en varm va:oskeledning kan ra:okke dam pm.cengden va?k fra f",le ren. i) Fordamper hel eller delvis i) Afrim fordamperen hvis blokere af is og rim. n0dvend ig. Sugeryk pendler: a) Overhedning pa den ermo- a) Juser overhedning il korsaiske ekspan sionsvenil rek vrdi. er fo r hue. b) Kapacieen pa den ermo- b) Ud skif den ermosa iske saiske ekspansionsvenil ekspansionsvenil eller dyse er fo r sor. il korrek sorrelse. Juser overhedningen il korrek vcprdi. Side 46 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Tcrmoslaisk ckspansionsvcnil med inern rykudligning L @ '1: I I I I I Tcrmoslaisk ekspansionsvcnlil med eksern hykudligning @ C _ U - I I I I I I I I I I I \(J Hg. 22.10 C Flg.22.11 @I Termosaisk eks pa nsionsvenil Sympom :Mulig atsag Udbedring Sugeryk pe ndler: - h0j rumemperaur. a) F01erbulben placere for- a) Placer den erm osai ske ker. Pa samiemt efer fo r- ekspansionsvenil korrek damper, sige nde mr cfler pa s ugeled ni ngen. Juse r olielas, pa sore veniler, ev. overhednin gen il ka r- Hanger eller lignende. rek vrerdi. Su geryk for h oj: 0) ViEskegennem10b i ford am- a) Juser overhedn in gen i l per. Vresken fordamper korrek va:! rdi sa vreskegenikke fuldsrendig i forda m- neml0be sopper. Udskif pe re n. ev. d en ermosniske ekspan sionsvenil eller dyse il ko rrek sw rrelse. Sugeryk for lav: a) Trykfald gennem fordam- a) Moner en ermosaisk per er for sor. ekspansionsvenil med eksern rykudligning. Juser uverhed ningen hvis n0(1- vendig. b) For UBe underke ling af vce- b) Skaf sharre underk0ling. sken flor den erm osaiske Moner ev. en varmeveksekspansionsveni l. ler mellem suge- og va?skelednin g. e) Overh edning for sor. e) Juse r den e rmosaiske ekspansionsvenil il korrek overhedning e ller udskif ev. venil eller dyse il korrek s0rrelse. Fo r s cs p3 ns c side... h Side 47 af 75
id, Den jydske W Haandvcerkerskole Termosaisk ekspansionsvenil med inern rykudligning @ c c - r - f- Terrnosaisk ekspansionsvenil med eksem rykudligning -U @ _ U -r U j)/1 I I I I Fig.22.10 Fig. 22.11 I h j) I I I I v I I I I I I I I UJ Tcrmosilisk ckspilnsionsvcnil Sympom Mulig.rsag Udbedring Sugeryk for lavl: Forsa fra forrige side: d) TrykfaJd over den ermosa- d) Udskif den ermosaiske fiske ckspansionsvenil ckspansionsvcnii cllcr dysc mindre end den er d imensi- il en serre. Moner ev. onere il. kondenseringsryksregulering. e) F01erbulben placere for- e) Placer den ermosaiske ker. For a:> pa sore veni- ekspansionsven il korrek ler, flanger eller lignende. pa sugeledningen. Juse r ev. overhedningen il katrek vcerdi. f) For lille ermosaiske eks- f) Udskif den ermosaiske pansionsvenil eller for lille ekspansionsvenil eller dyse dyse. il kuitek smrels:'. g) Den ermosaiske ekspansi- g) Fiern vand fra k01eanlc:egge onsvenil er hel eher del- eljer fjern urenheder fra v isl blokerel af is ehe r uren- fille r og dyse i den Le rmoheder. saiske ekspansionsvenil. h) f elerfyldningen hell eller h) Udskif den ermosaiskc delvis ab. ekspansionsvenil og juser ev. overhedningen. i) Fordampcren hel eller del- i) Afrim fordampcrcn hvis vis blokke il af is og rim. n0dvendig. Side 48 af 75
Opgaver: 1. 2. 3. 4. Hvad kalder man en process der foregår ved konsan emperaur? Hvad er en isobar process? Hvad er der afsa op af h-log-p diagrammes Y-akse? Når man i e h-log-p diagram aflæser energimængdeforskelle på x-aksen, hvor sor en kølemiddelmængde er der så cirkulere rund? 5. De rør der er i e køleanlæg, er de med på den kredsprocess man afbilder i e h-log-p diagram? 6. Hvilke fire hovedkomponener er der alid med i afbildningen af en kredsprocess i e h- log-p diagram? 7. 8. 9. Hvad er COP R e udryk for? Hvad er COP HP e udryk for? Hvad beyder de a en kompression er isenropisk? Side 49 af 75
10. (Der anvendes h-log-p diagram il a løse opgaverne 10 14.) Kølemiddel: R134a. Kompressionen anses for a foregå efer en s-kurve eller parallel med disse. Drifsbeingelser for anlægge: Kondenseringsemperaur = 35 C Underkøling af væske = 5 K Fordampningsemperaur = -10 C Overhedning af kølemidle = 10 K 1) Hvor mege energi (kj) opages pr. kg kølemiddel i fordamperen? 2) Hvor mange % af kølemiddelvæsken er fordampe, når de srømmer ind i fordamperen fra drøvleorgane? 3) Hvor mege energi (kj) ilføres pr. kg kølemiddel i kompressoren? 4) Hvor mege energi (kj) skal der fjernes pr. kg kølemiddel i kondensaoren? 5) Hvor mange (m3) fylder kølemidle pr. kg når de srømmer ud fra fordamperen? 6) Hvilken rykgasemperaur kan aflæses efer, a kredsprocessen er indegne i h-log p diagramme? 7) Hvor mange (m3) fylder kølemidle pr. kg når de srømmer ud fra kompressoren? 8) Hvad bliver COP fakoren? Side 50 af 75
11. Kølemiddel: R134a. Kompressionen anses for a foregå efer en s-kurve eller parallel med disse. Drifsbeingelser for anlægge: Kondenseringsemperaur = 55 C Underkøling af væske = 5 K Fordampningsemperaur = 0 C Overhedning af kølemidle = 8 K 1) Hvor mege energi (kj) opages pr. kg kølemiddel i fordamperen? 2) Hvor mange % af kølemiddelvæsken er fordampe, når de srømmer ind i fordamperen fra drøvleorgane? 3) Hvor mege energi (kj) ilføres pr. kg kølemiddel i kompressoren? 4) Hvor mege energi (kj) skal der fjernes pr. kg kølemiddel i kondensaoren? 5) Hvor mange (m3) fylder kølemidle pr. kg når de srømmer ud fra fordamperen? 6) Hvilken rykgasemperaur kan aflæses efer, a kredsprocessen er indegne i h-log p diagramme? 7) Hvor mange (m3) fylder kølemidle pr. kg når de srømmer ud fra kompressoren? 8) Hvad bliver COP fakoren? Side 51 af 75
12. Kølemiddel: R410A. Kompressionen anses for a foregå efer en s-kurve eller parallel med disse. Drifsbeingelser for anlægge: Kondenseringsemperaur = 55 C Underkøling af væske = 15 K Fordampningsemperaur = 0 C Overhedning af kølemidle = 2 K 1) Hvor mege energi (kj) opages pr. kg kølemiddel i fordamperen? 2) Hvor mange % af kølemiddelvæsken er fordampe, når de srømmer ind i fordamperen fra drøvleorgane? 3) Hvor mege energi (kj) ilføres pr. kg kølemiddel i kompressoren? 4) Hvor mege energi (kj) skal der fjernes pr. kg kølemiddel i kondensaoren? 5) Hvor mange (m3) fylder kølemidle pr. kg når de srømmer ud fra fordamperen? 6) Hvilken rykgasemperaur kan aflæses efer, a kredsprocessen er indegne i h-log p diagramme? 7) Hvor mange (m3) fylder kølemidle pr. kg når de srømmer ud fra kompressoren? 8) Hvad bliver COP fakoren? Side 52 af 75
13. Følgende daa er hene ved måling på en luf luf varmepumpe. Trykgasemperaur 90 C (er korrigere med 20K). Fordampningsemperaur -5 C Væskeemperaur 30 C Kondenseringsryk 33 bar. Kompressionen anses for a foregå efer en s-kurve eller parallel med disse. 1) Hvor mege energi (kj) opages pr. kg kølemiddel i fordamperen? 2) Hvad bliver overhedningen? 3) Hvor mege energi (kj) ilføres pr. kg kølemiddel i kompressoren? 4) Hvor mege energi (kj) skal der fjernes pr. kg kølemiddel i kondensaoren? 5) Hvad bliver underkølingen? 6) Hvad bliver COP R? 7) Hvad bliver COP HP? Side 53 af 75
14. I opgave 13 ændres rykgasemperauren il 110 C, alle andre daa forbliver de samme, også overhedningen. 1) Hvor mege energi (kj) opages pr. kg kølemiddel i fordamperen? 2) Hvad bliver overhedningen? 3) Hvor mege energi (kj) ilføres pr. kg kølemiddel i kompressoren? 4) Hvor mege energi (kj) skal der fjernes pr. kg kølemiddel i kondensaoren? 5) Hvad bliver underkølingen? 6) Hvad bliver COP R? 7) Hvad bliver COP HP? 8) Er kompressionen isenropisk? Side 54 af 75
"' R..u-. I&l I H.AJ i T I 5a,.Vol.!iI4.-n,!. I I I I L ---II------ Køle- fryse- komforanlæg opimering og efersyn (47140) QI ] J!i Al Vl > ". c: e ca QJ ca O:z:: R134a h-log-p diagrammer ---I': -,-, -//,"/ ;{;.. Z//' LA LA-' r.v j;p '/"A,.,v..- 'T.r- R, / V/.,; ;..::z e-:: /."./i '..-1" 1.-if.1-i-f-? \ $I \. I-- " 1 -,if/. v ;..v IL.I--f.---ir I "ldl:.::::}l l-/ -\ {;:: l &' I 1/ V v.< '!J.-Vf...-- r/ L'7 \0 /,/ ;- F / Lf 1.-J f-j.-. :I--<'::J1-1-" " :JJ? v/ r"f 1fl;lJJ/3[J/;1 / / VJ V! l1[hll:f7 r- Ff-J rr -l-1i- -I / / :ij v.& Y: V I ---- ". II- 7 v_ 1;;/> ri V V.A '":.. I-- \r[" Y _20', I- I--hi '/ /J / /J: c..---: vj i L Y rs--z. :: v.- fj I,LA AI..L- '-"l- " \ r-.. "_:::LI [I e:1 A 'd. l J..-n "-l"'- II 7 -I II r.-1i :.-f-1 ll 17 1./ IY.J.- ' --ri I --n- L.- >- ------rr--------.-------.-.------.--------.------r 0.20 030 0.40 D..50 0.60 "= 1..00 1:20 l AO 1.00 ------.-----------.----.---------.---- I I Q.JQ Q80 Q 9(] -40 _20 r111t '0 1-1" 7JlIZl. 10 100 I : 200 no 240 260 280 300 320 340 360 380 400 420 440 460 480 500 Enlhalpy [kjlkg] Side 55 af 75