Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007.

Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007.

Disposition At gøre noget nyt Etnicitetskonstruktioner Skala De nye` grønlændere

At gøre noget nyt Vi skal prøve at finde os selv. Vi er ikke rigtige grønlændere. I gamle dage var de mere grønlændere, men nu er det mere blandet kultur. De siger noget med, at vi er nygrønlændere fordi vi blander kultur. Hvem siger, at I ikke er rigtige grønlændere? Det siger min mor (griner). Det var noget med vi diskuterede nogle ting. Hun kunne ikke forstå, hvad jeg mente. Hun kunne ikke forstå mig fordi, at vi har forskellig grønlandsk baggrund.

At gøre noget nyt Normbrud - familie, netværk og værdier Modeller at tænke med rollemodeller, nærmiljø og samfundsdiskurser Kapitalformer kulturel og socialkapital ændres Konversionskanaler innovation og forandring

At gøre noget nyt Kulturelle værdier i forandring hvordan definerer og tænker man grønlandsk identitet i dag? Kulturmøde i GU: Grønlandsk identitet vs. Dansk identitet oplevet eller tænkt forskellighed? Tilgængelige diskurser at tænke med hvordan og med hvad kan man handle? Selvbilleder og handlerum

Etnicitetskonstruktioner Jeg har ikke den samme tillid til de danske lærere, fordi jeg ved de har en anden opfattelse af min identitet. Når jeg snakker med danskere skal jeg altid være pænere, tænke over hvad jeg siger og forsvare min mening. Sådan føles det helt anderledes mellem om jeg snakker med grønlændere eller danskere. Jeg synes der er to forskellige grupper danskere. Der er dem, der vil være med til grønlandske arrangementer, med i det grønlandske samfund sammen med dem og lære dem at kende. Den anden gruppe er der kun for at tjene penge, der kun arbejder, laver en dansk gruppe med hinanden, der kritiserer os eller kritiserer andre. De blander sig ikke i grønlandske arrangementer. Der findes også to grupper grønlændere. Dem der blander sig med danskere og accepterer dem, og så dem der ikke gør. Jeg føler engang imellem presset. Danskerne har en anden opfattelse af ting. Det er ved mange ting. Jeg føler mig presset. Jeg er nød til at bevise, at jeg har en anden identitet end læreren, og at jeg forstår tingene på en anden måde end ham.

Etnicitetskonstruktioner Danske og grønlandske konstruktioner om os og dem Undervisningssituationen med sprog, kultur og kompetencer Det etniske kort frustrationens udtryk?

Etnicitetskonstruktioner Jeg havde faktisk svært med at omgås med danskere, fordi de altid troede, at de fleste var bedre end grønlændere. Så kunne jeg ikke rigtigt lide dem selvom jeg har masser af dansk familie. Jeg ved ikke hvordan man siger det på dansk men qallunaaluartoq eller jeg hader dem ikke, men jeg kan ikke lide dem, fordi de er så irriterende. Men hvordan er de? De synes de er bedre og grønlændere er dumme og alt det der og især når man hører om, at de ikke ved, at der er mennesker i Grønland eller, at de tror bare, at vi går med sælskind og alt det der, og bor på igloer. Altså jeg vil bare Det er et krav, at vi ved noget om verden; om hvordan man bor i Afrika. Men ingen ved noget om moderne Grønland. Kun billeder af isbjerge. Også i bøgerne lærer vi kun om Danmark. Jeg ved alt om Danmark, vikingerne og nordisk mytologi, men ingenting om Grønland. Grønlandske undervisere ved, at vi er moderne.

Etnicitetskonstruktioner Den post-kolonielle situation påvirker de tilgængelige diskurser de unge kan tænke og handle med Kulturel distancering problematiserer konversion af kapital Sociale grupperinger >< fællesskab indenfor og mellem elever, undervisere og samfund Konstruktive vs. Destruktive diskurser for gennemførelsen af uddannelsen

Skala Jeg kan ikke rigtigt omgås med de andre på mit kollegium. De synes jeg er mærkelig. Så jeg passer ikke ind der. Derfor bliver jeg her og sover hos min bror. Jeg gør kun det jeg har lyst til. Jeg synes ikke grønlændere er specielt åbne overfor hinanden. De taler om hinanden bag ryggen, rigtigt meget. Derfor kan man ikke man er bange for at være anderledes. Jeg kan ikke forstå, at de andre ikke bare kan acceptere hinanden. Jeg synes grønlændere.. de fleste følger bare hinanden, de hører det samme musik, de siger de samme ord og de synes de samme tanker. Det er også fordi byerne ligger langt fra hinanden og der bor ikke så mange mennesker. Så vi kender hinanden og alle kender hinanden, så man ved hvem gør hvad. Selvom alle laver fejl. Det er kun overfladen der ser godt ud, men indenfor indeni der er så meget der gerne vil ud. Hvis nogen går ud af skyggen, så taler folk om en. Der bliver man holdt udenfor. Eksempelvis hvis nogen går ind i rehab, så ved alle det og taler om det for at gemme sine egne problemer. Ved at tale ondt om andre, så skjuler man det onde i sig selv jeg er bare mig selv qanormaa der er mange der bagtaler mig da jeg flyttede tilbage troede de, at jeg var satanist, fordi jeg gik med sort tøj og hørte hård musik. Det er ikke rigtigt de finder selv på historierne.

Skala Skyggeverdenen`bagtaleri og social sanktionering Sociale relationer - Uni- vs. Multilaterale relationer Tolerance >< Equilibrium Globalisering og lokalisering udefrakommende påvirkninger, geografi og logistik

De nye grønlændere Konstruktive selvbilleder, konstruktioner og diskurser Positive og nærværende modeller at tænke sig selv med. Nye kulturelle kapitaler vokser sammen med gamle Innovation og kreativitet

Forslag til videre læsning Barth, Fredrik. 1966. Models of social Organisation. Publ. by Royal Anthropological Institute of Great Britain and Ireland. Barth, Fredrik. 1969. Ethnic Groups and Boundaries. Oslo: Universitetsforlaget. Pp. 10-38 Barth, Fredrik. 1978. Scale and Social Organisation. Oslo: Universitetsforlaget. Pp. 253-275 Berreman, Gerald D. 1978. Scale and Social relations : Thoughts and Three examples. I: Scale and Social Organisation. Oslo: Universitetsforlaget. Pp. 41-78 Bourdieu, Pierre. 1977. An Outline of a Theory of Practice. Cambridge. Kap.4.

Forslag til videre læsning Bourdieu, Pierre. 1990. The Logic of Practice. Cambridge: Polity Press. Bourdieu, Pierre & Passeron, Jean-Claude. 2000. Reproduction in Education, Society and Culture. London: Sage Publication. Pp. 71-107 Fosso, E.J. 2004. Unges flytting et spørgsmål om identitet og myter om sentrale og marginale steder. I: N.Berg et al.(eds.): Mennesker, steder og regionale erindringer. Trondheim: Tapir Akademisk Forlag. Jenkins, Richard. 2004. Social Identity. Oxon: Routlegde Jenkins, Richard. 2008. Rethinking Ethnicity. Arguments and Explorations. London: Sage Publications

Forslag til videre læsning Lakoff, George & Johnson, Mark. 1980. Metaphors We live by. London: The University of Chicago Press. Langgård, Karen. 2001. Discourse Practises in Nuuk Greenland. Language use and Language Attitudes og Students at the Gymnasium. I Corrigan, S (red.): The Canadian journal of Native Studies, vol. XII, nr.2 s. 231-272. Brandon: Brandon University Langgård, Karen. 2004/05. Interetniske relationer og den grønlandske skønlitteraturs form og indhold. I: Grønlandsk Kultur og Samfundsforskning. Nuuk: Illisimatusarfik/Atuakkiorfik. Pp: 107-128 Langgård, Per. 1992. Grønlandsksproget tosproget grønlandssproget: Nogle tendenser i det dansk-grønlandske sprogmøde blandt Nuuks skolebørn. I: Grønlandsk Kultur og Samfundsforskning. Nuuk: Illisimatusarfik/Atuakkiorfik. Pp. 104-128.

Forslag til videre læsning Langgård, Per. 1995. Er Grønland tosproget og hvorfor ikke?. I: Thorleifsen, D (red.): Ilinnarfissuup 1995-imi ukiunik. Nuuk: Illisimatusarfik/Atuakkiorfik. Pp. 312-315. Lyberth, Mette Larsen. 2003. Hvis sprogkompetencer og ressourcer er det? en kritisk diskursanalyse af tosprogedes uddannelsessituation på Midtgrønlands Gymnasiale Uddannelse. Ilisimatusarfik: Speciale. Sørensen, Bo Wagner. 1997. Når kulturen går i kroppen: "Halve grønlændere" som begreb og fænomen. I: Antropologi nr. 35/36