Anerkendelse eller miskendelse. Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne

Transkript

1 Anerkendelse eller miskendelse Etniske minoritetsunges møde med velfærdsprofessionerne

2 Problemformulering Hvordan beskriver etniske minoritetsunge, der er i risiko for marginalisering, at deres sproglige, kulturelle og etniske baggrunde er håndteret i mødet med pædagoger og skolelærere? Hvilken rolle synes de unge at dette har spillet i deres videre forløb (arbejde og uddannelse)? Og hvad kan velfærdsprofessionerne og uddannelsesinstitutionerne lære af de unges erfaringer og oplevelser fra dette møde?

3 Empiri 16 gruppeinterviews 41 informanter Fokus i interviewene: Skoleoplevelser/institutionsoplevelser generelt Oplevelser med den professionelle (læreren/pædagogen) Oplevelser med kammerater (skole/institution) Oplevelser med undervisningen/aktiviteter i institutionen Samarbejdet mellem forældre og skole

4 Tematikker i empirien 1. Elevpositioner set fra de unges perspektiv Subjektpositioner - hvilke subjektpositioner tilbydes de unge? (Normalitetsforestillinger/den gode elev: den stillesiddende, nysgerrige, dygtige, fagligt interesserede, disciplinerede elev, der følger med og ikke laver ballade. Hvilke subjektpositioner indtager de unge hvilke strategier benyttes? (internalisering, skabelse af et alternativ vi/optagethed af gruppen, at snyde systemet, vold/aggression, resignation/hænge på, pendling mellem forskellige positioner (den interesserede elevpositionen og gruppepositionen). (Lyseblå)

5 Temaer 2. Lærerkategorier (de lærer der ikke giver dem en chance, ikke forstår dem, sladre, dækker over hinanden >< dem der ikke sladre, der giver dem en chance, forstår dem, viser dem respekt, accepterer at der jo laves lidt ballade ).Lærer og pædagoger er repræsentanter for systemet man kan derfor ikke fortælle dem alt. (Lilla) 3. Pædagogfaglighed? (institutionen tydeligere end pædagogen, pædagogen som ven(lig), men stadig del af systemet (Orange) 4. Oplevelser af anerkendelse og miskendelse (oplevelser af usynliggørelse, stempling, diskrimination, ekskludering, ikke bliver hørt >< forstås, inddrages. (Lyserød) 5. Brud og bevægelser i positionerne (ud af lokalområdet, uddannelsesvejledere, møder med nye (anderledes/anerkendende) lærere, ufrivillige og frivillige skoleskift) (Gul)

6 Temaer 6. Etnicitet og køn hvornår kommer etnicitet i spil/hvornår oplever de selv at etnicitet bliver centralt dominerende/fremtrædende markører. Når etnicitet, bliver dominerende markør i underkendelsen. Identificering af kønnede subjektpositioner og strategier. (Grøn) 7. Skolekultur, klassekultur forskellige skole- og klasekategorier. (Rød) 8. Forældrenes rolle i forhold til skolen. (Skolen er vigtig, men er overvejende på skolens side. Skolen er både beskyttende mod skolen og skolen beskyttende mod familien). (Sort)

7 Produkter Artikel i ungeantologi (NUBU) udsathed, unge i sociokulturelle risikoøkologier? Undervisningsmateriale i form af casesamling redigeret efter udvalgte tematikker.

8 Case-samling Bogen retter sig mod professionsuddannelserne og arbejdet med udsatte børn og unge med henblik på at kvalificere det pædagogiske arbejde i skoler og institutioner. Bogen lægger op til forskellige faglige perspektiver og didaktiske tilgange inden for det special-, social- og almenpædagogiske område. Bogen består af tematiske cases, faglige perspektiveringer og analytiske spørgsmål. De unges fortællinger repræsenterer et mange facetteret materiale, der kan inddrages i undervisningen til brug for analyse, refleksion og diskussion af den professionelles rolle i mødet med udsatte børn og unge.

9 Eksempel på case Forud for læsningen af casen introduceres læseren fx til begreber som: Magt Inklusion

10 Arbejdsspørgsmål til analyse af case Efter at have læst casen skal du arbejde med og diskutere følgende med din/dine medstuderende: Hvad kendetegner den gode lærer i Alis perspektiv? Hvad kendetegner den dårlige lærer i Alis perspektiv? Hvis du inddrager begreberne inklusion / eksklusion, finder du så eksempler på inkluderende/ekskluderende handlinger? Hvilke og på hvilke måder ser du dem som inkluderende/ekskluderende? Hvordan skulle "den gode lærer" handle, i et inkluderende perspektiv? Hvis du inddrager begrebet magt, hvilke eksempler på brug af magt finder din i teksten? Hvilke typer af magt har læreren? Og i hvilke sammenhænge tages de i brug? Hvordan reagerer Ali på lærerens brug af magt?

11 Artikel-skitse Dominerende oplevelses- og erfaringskategorier - Usynliggørelse - Følelsen af ikke at høre til andetgørelsesprocesser Racisme. - Stempling - Skolen som altdominerende system - Eksklusion De unges strategier - Ballade - Gruppeloyalitet - Snyd ved eksamen Brud og andre subjektmuligheder - Andre møder andre deltagelsesformer - Dialog efterlyses tal pænt - Gi os lidt luft

12 Usynliggørelse og forskelsbehandling Altså hvis jeg endelig ville sige noget i timerne, rakte jeg hånden op. Men jeg kunne sidde i ti minutter og række hånden op og hun ku ignorere mig på det groveste, altså. Jeg findes ikke i klasselokalet ik. På den måde ik (Drengen R på 19, Interview nr. 10, s.5-7) R blev senere smidt ud af Tyskholdet, fordi han ikke kunne tysk han tog det senere på aftenskole, men kom ikke ind på HF fordi hans engelsklærer havde glemt at give ham karakter han nåede det åbenbart ikke! (Interview nr. 10, s.5-7) Drengen M: Hvis du ikke kunne finde ud af at læse, så blev du sprunget over, så skulle du ikke læse (Interview, nr. 4, s.9) Pigen E: altså de gode rækker hånden op, selvom de mindre gode også rækker hånden op, så tager hun de gode for at få et godt svar. Man bliver overset (Interview 15, s. 17)

13 Andetgørelsesprocesser racisme? Ja, sorte svin og sådan noget bla bla og så kommer de bagefter og siger undskyld, men det kan vi jo ikke bruge til noget ( ) Det skete flere gange, hvor man f.eks. havde været urolig i klassen ( ) så sagde han et eller andet a la dumme perker svin (Dreng B, 24 år, Interview 5, s. 3-4). Han var så sur, han vidste ikke hvad han skulle gøre, så smed han bare nøgler efter os ( ) Vi blev kaldt for dumme, der blev sagt fuck you. Der blev sagt så meget at man tror det er løgn. Man mister lysten til at tage i skole (Dreng P, 24, Interview 5, s.7).

14 Stempling Altså vi fem vi var stemplet, altså som skolens ballademagere (Dreng R på 19, interview nr. 10, s.14) Hvis der skete noget, så var det ligesom os, forstår du? Selvom det ikke var os. Det er ikke kun os. Hvor mange børn er det, ik? Det var det eneste vi fik at vide. Vi fik at vide, at vi ikke havde gode nok karakterer til at læse videre eller blive håndværkere ( ) Du bliver ingenting. Nix, sagde han lige ud ( ) Det har stor betydning at læreren ikke tror på en og fortæller at du ikke er god nok ( ) Vi kendte ikke bedre end til at være dumme (Dreng P, 24 år, Interview 5, s. 8+9)

15 Skolen som altdominerende system Lærerne holder hånden over hinanden De sladre til kommunen Vi skal lytte til dem de skal ikke lytte til os Vi må kun sige noget, når vi spørges De må have tyggegummi de må vi ikke

16 Eksklusion Det var kun os der skulle lytte til hvad hun sagde ( )Hun kunne ikke en skid finde ud af at behandle et barn ordenligt ( ) jeg synes ikke jeg blev behandlet fint i skolen ( ) hele tiden råber og skælder bare eleverne ud, altså uden grund. Du skal kraftedme lave dine lektier. ( ) Til sidst spyttede jeg hende i hovedet, mand. Til aller aller sidst. Da jeg var ved at være færdig med min eksamen så blev jeg smidt ud. Jeg havde fået nok af hende mand! Jeg mistede min uddannelse pga. hende (Dreng S på 19, Interview nr.8, 4-10)

17 De unges strategier - Ballade naturaliseret del af børne- og ungdomslivet, alternativ til skolelivet. - Gruppeloyalitet et alternativt vi holder sammen i tyk og tyndt. Eksistentielt grundlag - Snyd ved eksamen

18 Ønsker til de professionelle nye tilbud - deltagelsesmåder Bare tal pænt. Lad være med at lave forskelsbehandling (Interview nr. 8, s.35) Læg mærke til små ting ( ) prøv at tage ham ud til siden og snak med ham. Og vær tålmodig med børn. Vær tålmodig og snak på deres niveau, snak pænt til dem. Hør på de unge, giv dem en chance ( ) børn laver fis og ballade ( ) tag en snak. En god snak ( ) Ikke sådan noget med hvem fanden tror du du er, eller hvor kommer du fra og alt det der. ( ) Hvis du gør det en gang til, så får du en bortvisning (Interview nr. 4, s.28)