Indhold. 1.0 Beredskabschefens forord 4 Den politiske ledelse af Københavns Brandvæsen 5

Årsberetning 2012 I

Årsberetning 2012 Ansvarshavende redaktør: Søren Sass Redaktion: Anne Holten, Frank Trier Mikkelsen, Jeanette Bredsten, Mathias Hedegaard Nielsen og Rikke Kooistra Københavns Brandvæsen Bag Rådhuset 3 1550 København V E-mail: kbinfo@okf.kk.dk www.brand.kk.dk Fotos: Tak til Dan E. Nielsen, Kenneth Meyer, Kenneth Nguyen, Søren Østerlund og Frank Nielsen, Lars Mejlby, Michael Nielsen, Thomas Aabo Houmøller ved Københavns Brandvæsens videogruppe Videoklip: Lars Mejlby ved Københavns Brandvæsens videogruppe Design og layout: Jeanette Bredsten ISSN: 13991892 Indhold 1.0 Beredskabschefens forord 4 Den politiske ledelse af Københavns Brandvæsen 5 2.0 RBD implementering Frivillige 8 Evaluering i det nye brandvæsen 10 Læring og udvikling evaluering af en storbrand 12 Klima - Nyt materiel 15 Brandvæsenet beredt på nye skybrud 16 3.0 Forretningsudviklingen af brandvæsenet Regnskab og forretning 20 Natplejekørsel for SUF 22 Akutlæge ambulance 23 4.0 Brandvæsenet i byens rum Tryg By Crowd safety 2012 26 Sikkerhed i højhuse 28 Døgnrapporten 30 Mobilt sprinkleranlæg hindrer brand 32 Ny bevilling til Ungdomsbrandkorpset 34 Jeg er blevet bedre til matematik 35 Jubilæum 325 år Kort historie 38 Aktiviteter i forbindelse med fejringen 41 5.0 Operative forhold Ny operative tiltag 46 Specialtjenesten 48 Særlige indsatser Danmarkshistoriens længste alarmopkald 51 Brand i silo på Amagerværket 54 Skolebrand i Teglholmsgade 56 6.0 Organisationsdiagram og adresser 60 7.0 Statistik 62 II 1

1.0 Beredskabschefens forord Den politiske ledelse af Københavns Brandvæsen Foto: Kenneth Meyer

Beredskabschefens forord I 2012 fejrede Københavns Brandvæsen 325 års jubilæum som hovedstadens beredskab. København har forandret og fornyet sig mange gange gennem 325 år. Det har ikke skortet på storbrande, krige og politiske opgør, men brandvæsenet har altid sat en ære i at passe på København også når udfordringerne har været mange. Sådan er det også i dag. Københavns Brandvæsens største udfordring er hele tiden at tilpasse sig til de risici, som byen oplever. Derfor har vi brugt 2012 på at implementere den risikobaserede dimensionering, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i slutningen af 2011. Med vedtagelsen af den risikobaserede dimensionering får beredskabet et nødvendigt løft i kvalitet og robusthed gennem investeringer i nyt materiel, oprustning i kompetencer, øvelser og operativ ledelse, der samlet set vil være med til at øge vores parathed til at håndtere store hændelser, som for eksempel terror og klimarelaterede hændelser. Et andet område, hvor der er stort behov for udvikling, er på hele det område, der handler om risikostyring og øget robusthed i kommunen. Københavns Brandvæsen medvirker som led i kommunens beredskabspolitik til at øge den civile sektors beredskab blandt andet med årlige sårbarhedsanalyser i samarbejde med forvaltningerne. Det er et naturligt led i bevægelsen fra et traditionelt brandvæsen til et beredskab, som i stigende grad tager et medansvar for den samlede risikostyring i kommunen. Der er ikke nogen tvivl om, at de kommende år kommer til at byde på forandringer for dansk beredskab. I 2012 gennemførte Forsvarsministeriet, Finansministeriet, Beredskabsstyrelsen og Kommunernes Landsforening, med bistand fra Deloitte, en omfattende budgetanalyse af det samlede danske redningsberedskab. Budgetanalysen peger både på et stort effektiviseringspotentiale og store besparelser ved en ny struktur for beredskabet. Et kommende udvalgsarbejde vil få til opgave at udarbejde et oplæg til en grundlæggende strukturændring af det samlede redningsberedskab, herunder de kommunale beredskaber. Det er naturligvis for tidligt at sige, hvilke konsekvenser det vil få for beredskabet i København, men en del af analysen peger på effektiviseringer, som Københavns Brandvæsen allerede har iværksat i den risikobaserede dimensionering Set i lyset af de trusselsscenarier, som vi står overfor med terror og klimahændelser, så kommer vi ikke uden om, at det giver særdeles god mening at se på, hvordan vi kan få de samlede beredskabsmæssige ressourcer i Storkøbenhavn tænkt sammen, så vi sikrer borgerne den bedst tænkelige hjælp. Det at være hovedstadens beredskab forpligter. Vi skal have udsyn, fremsyn og modet til at være et skridt foran, så vi er klar til at håndtere de nye og skiftende udfordringer, der altid er for beredskabet. Det har vi gjort de sidste 325 år og det vil vi gøre fremover! God læselyst. Med venlig hilsen Jakob Vedsted Andersen Beredskabschef Den politiske ledelse af Københavns Brandvæsen København Brandvæsen er en kontraktstyret virksomhed under Økonomiforvaltningen og refererer dermed direkte under København Kommunes Beredskabskommission og Økonomiudvalg. Beredskabskommissionen havde i 2012 følgende medlemmer: Overborgmester Frank Jensen, formand (A) Beskæftigelses- og Integrationsborgmester Anna Mee Allerslev (B) Børne- og Ungdomsborgmester Anne Vang (A) Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev (V) Socialborgmester Mikkel Warming (Ø) Sundheds- og Omsorgsborgmester Ninna Thomsen (F) Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal (F) Politidirektør Johan Reimann, Københavns Politi Koncerndirektør, dr. med. Svend Hartling, Region Hovedstaden Sikringschef Claus Friis, Det Kongelige Bibliotek (Observatør for de frivillige organisationer) I henhold til Beredskabsloven skal Beredskabskommissionen varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. 4 5

2.0 RBDimplementeringen Tema: Frivillige Tema: Evaluering i det nye brandvæsen Tema: Klima - Nyt materiel Foto: Kenneth Meyer

Frivillige fakta Hvordan bliver jeg frivillig? Det Frivillige Supplerende Beredskab De Frivilliges første indsats Det frivillige supplerende beredskab skal være med til at skabe en sikker og tryg by året rundt, uanset, hvad der sker. Vil du være med til at sikre vores by og landets hovedstad? Så har du nu muligheden for at komme med på holdet. I forbindelse med den seneste RBD blev det besluttet, at der skulle oprettes en frivillig enhed ved Københavns Brandvæsen. Målet med de frivillige er, at de skal støtte op om brandvæsnets opgaveløsning i forbindelse med større og længerevarende indsatser. De første to opgaver, som det Frivillige Supplerende Beredskab skal løse, er værdiredning og støtte til den administrative stab. Værdiredningen skal sikre, at den restværdiredning, som hidtil har foregået ved større indsatser, styrkes væsentligt, hvorved byens og borgernes tab af værdier ved eksempelvis brand og vandskade minimeres. Opgaverne i den administrative stab er målrettet mod at få uddannet personer, der kan hjælpe, vejlede og medvirke til driften af staben. På sigt inddeles de frivillige i grupper efter det arbejdsområde, som de skal fungere i. Arbejdet med oprettelsen af det Frivillige Supplerende Beredskab startede den 1. juni og den 30. august kunne 20 Frivillige påbegynde deres uddannelse. For at de frivillige kan arbejde sikkert og selvstændigt på et skadested kræves et længere uddannelsesforløb, der typisk varer halvandet til to år, idet det meste af uddannelsen foregår på hverdagsaftner og enkelte weekender. Der er et krav om, at den enkelte frivillige skal deltage i minimum tre timers ugentlig undervisning på en hverdagsaften samt en enkelt weekend hver anden måned. De frivillige havde deres første indsats den 17. december, hvor et damprør i en varmecentral under en restaurant i Kejsergade var sprunget. Her assisterede de frivillige med værdiredning. Ud over dette deltog de frivillige med hjælp ved Kulturnatten den 12. oktober og juletræstændingen den 1. december. Hjælp! Der er vand og damp i kælderen, hvad gør vi? Det var det spørgsmål, en restaurantejer i Kejsergade stillede sig selv mandag aften den 17. december. Han kontaktede brandvæsenet, der beredvilligt sendte en sprøjte samt K-vognen til adressen. Dæmningens mandskab gik i gang med at få fjernet vandet, og samtidig dukkede spørgsmålet op: Hvad med indbo, madvarer, vin og alt det andet, der står i kælderen? Brandmester Lindbaum fik den idé at få kaldt brandvæsenets frivillige ud til assistance. Der blev ringet til frivilligkoordinatoren, der vejledte vagtcentralen og overvagtmesteren i, hvordan de fik kaldt de frivillige ud. Der blev i alt tilkaldt seks mand, der mødte på station Dæmningen. De iklædte sig indsatsmundering og begav sig af sted til Kejsergade, ud på den første indsats for det Frivillige Supplerende Beredskab. Det frivillige supplerende beredskab arbejder med: Krise og støttefunktion. Service, forplejning og indkvartering. Nødbehandling, førstehjælp og samaritter. Klima- og miljøindsats. Redning. HVORDAN BLIVER JEG FRIVILLIG? For at blive frivillig skal du indsende en ansøgning med navn, adresse og en kort beskrivelse af dig selv i en skabelon, der ligger på www.brand.kk.dk. Ansøgningen sendes til mailadressen: frivilligekb@okf.kk.dk Du vil herefter blive kontaktet med henblik på det videre forløb, der blandt andet indebærer en personlig samtale. Vel ankommet til Kejsergade, gik de frivillige i gang med at få reddet værdier ud i samarbejde med skadeservicefirmaet. Alt forløb uden problemer, og efter en indsats på cirka tre timer kunne de frivillige med god samvittighed begive sig tilbage mod station Dæmningen. De havde reddet rigtig meget inventar, vin og andre løse genstande ud. Efterfølgende var restaurantens ejer meget tilfreds med indsatsen, og skadeservicefirmaet var imponerte over, at brandvæsenet kunne stille med folk til værdiredningen og at der blev arbejdet så effektivt. Det var alt i alt en vellykket indsatsdebut. fakta Antal frivillige pr. 31.12.2012: 52 personer heraf 10 kvinder. Af de 52 er 32 først påbegyndt deres uddannelse i januar og februar 2013 Yngste frivillige: 17 år Ældste frivillige: 64 år Beskæftigelse: En bred repræsentation af alle i landet værende uddannelser Antal Uddannelsestimer i 2012: 1022 timer fordelt på 20 frivillige Indsats og arrangementstimer: 129,75 timer 8 Alle foto: Morten Jørgensen, Københavns Brandvæsen 9

Se video Brand Østerbro Evaluering i brandvæsenet Som en del af den risikobaserede dimensionering har Københavns Brandvæsen afsat ressourcer til læring og uddannelsen. Et af de projekter er et pilotprojekt, hvor indsatsledere er udstyret med et hjelmkamera. Optagelserne bruges til evaluering og til at blive bedre. Det kan være hektisk på et skadested. Som indsatsleder, skal man hurtigt skabe overblik over situationen og der skal lægges en plan. Derefter skal opgaverne fordeles, så alle er på samme bølge. Undervejs skal der foretages justeringer og måske indkaldes mere personel. Under hele forløbet er der en heftig kommunikation frem og tilbage. Når arbejdet er overstået og branden er slukket, så er det tid til at evaluere forløbet. Men her har det vist sig, at man let kan komme til kort. Man kan ikke altid stole på sin egen opfattelse af forløbet, for hukommelse er ikke det samme som sandhed, fortæller Brandinspektør Kasper Ninn Hansen, som efter at have set optagelser af sig selv fra et skadested, blev konfronteret med den barske virkelighed. 10 Alle foto: Lars Mejlby, Københavns Brandvæsen 11

Et godt læringsværktøj Jeg erkendte, at hvis jeg skulle blive rigtig dygtig, så var et hjelmkamera det bedste læringsværktøj jeg havde set, fordi man efterfølgende kan evaluere og reflektere på et helt andet niveau end efter hukommelsen, som man plejer, siger Kasper Ninn Hansen. Se video Brand Nørrebro Se video Brand Valbygårdsvej Projektet blev sat i værk på forsøgsbasis og efterhånden blev flere og flere indsatsledere interesseret i at deltage, og projektet blev udvidet. Fokus på kommunikation Tidligere troede jeg, at brandslukning var 70 procent teknik og 30 procent kommunikation, men det er nærmest omvendt, supplerer brandinspektør Magnus Mattson. Klar og præcis kommunikation er kommet i højsædet. Et af de mere konkrete tiltag er at give præcise anvisninger på stedet ved at benytte en skitse med angivelser af blandt andet verdenshjørner og nummererede opgange. Generelt handler det om at eliminere misforståelser ved at kommunikere så konkret som muligt. Det gælder om at have samme referenceramme. Ved at bruge materialet konstruktivt kan vi på en helt anden måde få forståelse for hinandens opgavesæt og måde at arbejde på, siger Magnus Mattson. Selv om det i begyndelsen var svært at se sig selv på film, så er indsatslederne efterhånden blevet mere tykhudet: Det gælder jo om at lære af vores fejl. Vi sammenligner videoer, evaluerer hinanden og kan heldigvis også grine af os selv. Nogle gange er det lidt ligesom at se hjemmevideo, siger Kasper Ninn Hansen. 12 Brandinspektør Magnus Mattson Brandinspektør Kasper Ninn Hansen Læring fra storbranden på Valbygårdsvej 31. januar 2012 raserede en kraftig tagbrand på Valbygårdsvej, hvor 32 lejligheder udbrændte eller blev kraftigt beskadiget af røg og vand. Inden branden blev opdaget, havde den allerede bredt sig meget i bygningen og slukningsindsatsen kom til at fokusere på at begrænse ildens udbredelse. Erfaringerne fra hændelsen viser, at viden om og metoder til at begrænse ildens spredning kan blive bedre, for eksempel i arbejdet med standsningslinjer og slukning fra stigetop. Der er derfor sat et udviklingsarbejde i gang for at se på erfaringerne fra branden og dette arbejde ligger i direkte forlængelse af RBD ens fokus på læring og udvikling i Københavns Brandvæsen. Voldsom brandspredning Flere forhold var medvirkende til at tagbranden på Valbygårdsvej 44-50 i Valby blev så voldsom med omfattende materielle skader til følge. Ilden havde brændt i op til en halv time inden den blev opdaget og Københavns Brandvæsen blev alarmeret. Samtidig gav en kraftig vind og ventilationsforholdene på loftet gunstige vilkår for en omfattende brandspredning. Etageejendommen havde desuden kun en enkelt brandmur med brandkam på midten og store dele af den ene halvdel af ejendommen frem til brandmuren brændte ned. Det lykkedes dog at redde det meste af den sidste opgang nærmest brandmuren. Bygningen opfyldte alle krav til brandsikring, men forløbet omkring branden efterlod mere tilbage at ønske i forhold til ejendommens passive brandsikring, for eksempel røgdetektorer på loftet og flere brandmure. Samtidig viste hændelsen også, at beredskabet i Københavns Brandvæsen skal klædes bedre på til at bekæmpe brand i bygningskonstruktioner, hvor det brænder i vægge, skunke og etageadskillelser. Mere viden om konstruktionsbrande Under den omfattende indsats ved branden på Valbygårdsvej var der meget, der gik godt. Store dele af brandvæsenets mandskab var indsat og selve organisationen og opdelingen af skadesstedet fungerede godt. Det er også positivt, at det med mandskabets indsats og bygningens brandmur lykkedes at skabe en vertikal standsningslinje, som forhindrede ilden i at sprede sig til den anden halvdel af bygningen. Samtidig viste branden dog, at mandskabet manglede nogle metoder til at bekæmpe den voldsomme brand i bygningskonstruktionen. Meget af brandmandsuddannelsen handler om at slukke brand i rum, men ved konstruktionsbrande er det en anden viden og andre slukningstaktikker, der er brug for. Det er en forudsætning, at Foto: Kenneth Meyer

Foto: Kenneth Meyer man ved, hvordan etageadskillelsen er bygget op og kender betegnelserne for forskellige konstruktioner, så alle på skadesstedet taler samme sprog. Man skal også kunne vurdere, hvor stor bæreevnen er på eksempelvis en trappe, og hvornår man skal vælge at trække mandskabet tilbage. Det er alt sammen nødvendig viden for at kunne målrette slukningsarbejdet og foretage den løbende risikovurdering under en indsats. Arbejdet med standsningslinjer er afgørende for indsatsen ved en konstruktionsbrand som på Valbygårdsvej, hvor det handler om at forhindre ildens spredning i bygningen. Mandskabet skal derfor også have de rette metoder og værktøjer til at oprette standsningslinjer både vandret og lodret i bygningen, når det brænder i vægge og etageadskillelser. Erfaringerne fra tagbranden på Valbygårdsvej viste desuden, at brandvæsenets stiger kan udnyttes bedre i slukningsarbejdet. Mandskabet har både drejestiger og mobile redningslifte (Bobcatstiger), men der er ikke nogen egentlig uddannelse i stigeslukningstaktik i brandvæsenet. Beredskabet har derfor brug for at udvikle bedre taktikker og slukningsteknikker i slukning fra stigetop. Samtidig gælder det om at udvikle de rigtige metoder for samarbejdet mellem røgdykkere inde i bygningen og brandmænd, der slukker fra stiger udenfor. Erfaringerne opsamles Storbranden på Valbygårdsvej viste, at beredskabet og mandskabets kompetencer kan forbedres på flere områder. Efter branden i januar 2012 satte Københavns Brandvæsen derfor et udviklingsarbejde i gang for at opsamle og udbrede erfaringerne fra hændelsen internt. Dette arbejde ligger i direkte forlængelse af RBD ens fokusområde læring og udvikling. Indsatsen på Valbygårdsvej involverede mange i brandvæsenet og blev meget omfattende. Denne type hændelse giver nogle nyttige erfaringer, som er særligt vigtige at få fulgt op på 14 og udbredt i organisationen. Udviklingsteamet i Københavns Brandvæsen har derfor igangsat en systematisk erfaringsopsamling gennem blandt andet møder med de involverede indsatsledere, skadesstedsledere og de først indsatte styrker samt Alarm- og Vagtcentralen. Der er nedsat arbejdsgrupper til at kigge på de områder, hvor beredskabet har mest at lære fra erfaringerne på Valbygårdsvej. Endelig har der været afholdt en øvelsesrække for alle holdledere i brandvæsenet, hvor fokus blandt andet har været på værdiredning og kommunikation på skadestederne. Dokumentation og uddannelse Udviklingsteamet har også samlet helt unik dokumentation af indsatsen i form af blandt andet videooptagelser fra inspektørvogn og hjelmkamera samt optagelser fra privatpersoner og et filmselskab, der var nabo til ejendommen på Valbygårdsvej. Dette materiale vil sammen med interview med mange af de involverede fra mandskabet blive brugt til at producere en række undervisningsvideoer, der blandt andet sætter fokus på bygningskonstruktionerne, brandforløbet og brandspredningen, slukning af etageadskillelser, stigeslukningstaktik mv. På baggrund af erfaringerne fra blandt andet Valbygårdvej er brandmændene i Det Frivillige Supplerende Beredskab blevet klædt på til at stå både for værdiredning ved slukningsindsatser, som på Valbygårdsvej, men også for at kunne assistere med logistikken på skadestedet. Det betyder for eksempel, at det øvrige beredskab kan koncentrere sig om at redde liv og slukke branden, mens de frivillige redder ting af værdi ud af bygningen. Udviklingsarbejdet på baggrund af erfaringerne fra Valbygårdsvej er fortsat i gang og skal føre til, at Københavns Brandvæsen bliver styrket i indsatsen ved konstruktionsbrande og voldsomme brande af denne størrelse. Klima Nyt materiel Et af de tre vigtige ben i den risikobaserede dimensionering har været oprustningen af beredskabet, så brandvæsenet og dermed Københavns Kommune er rustede til at håndtere de udfordringer, klimaet forventes at give. En forsmag på dette fik vi allerede den 2. Juli 2011, hvor et af de største skybrud i nyere tid ramte København og satte gader, stræder og kældre under vand i løbet af blot få timer. For at give mulighed for bedre at sikre væsentlige samfundsinstitutioner ved kommende oversvømmelser, men også generelt opruste på beredskabet, har politikerne vedtaget, at brandvæsenet skal indkøbe materiel direkte møntet på at håndtere klimaudfordringer, som blandt andet større oversvømmelser. Et af de første indkøb, der kom hjem i 2012, var ni store lænsepumper og dæmninger samt Specialtjenestens nye båd. 15

Brandvæsenet beredt på nye skybrud Ny båd til Specialtjenesten Se video Kajakroer i knibe I anledning af årsdagen for det store skybrud den 2. juli 2011 viste Københavns Brandvæsen deres nyindkøbte klimamateriel frem for pressen: ni store lænsepumper med generatorer. indkøb af materiel. Det gør, at vi nu er endnu bedre rustede til at afhjælpe skader i forbindelse med for eksempel skybrud og oversvømmelser. Brandvæsenets opgaver ved skybrud, stormflod, oversvømmelser og lignende er at tage sig af akutte situationer, hvor der er menneskeliv i fare, store værdier er truet eller samfundets fortsatte drift er truet. Eksempler på brandvæsenets opgaver er Bjærgning / redning af mennesker. Bjærgning / redning af truede dyr. Beskytte vigtige kommunikationsfunktioner, for eksempel alarmcentralen 1-1-2. Beskytte vigtig infrastruktur (veje, S-togslinier, Metroen med videre). Beskytte store værdier (for eksempel det Kgl. bibliotek). I oktober satte Specialtjenesten deres nye båd i udrykning. Den er både større og har bedre sejlegenskaber, og så er der mulighed for at fastgøre en bananbåre i båden, så man bedre kan behandle patienter også under sejlads. I båden er der også installeret udstyr, som giver redningsdykkerne bedre arbejdsvilkår, blandt andet en dykkerlejder og fastgørelsesanordninger til apparater. Derudover er der monteret GPS med stor skærm, SINE terminal samt VHF radio med DSC. Overborgmester Frank Jensen bød velkommen, inden der blev tændt for tre af de ni pumper, der i dagens anledning var rigget til på kajen, så de fremmødte kunne se pumperne i funktion. I sin tale lagde overborgmesteren vægt på, at kommunen siden skybruddet i 2011 har arbejdet målrettet på, hvordan de kan afbøde konsekvenserne af kommende skybrud. Når vi ser på prognoserne, må vi nok indstille os på, at der kommer mere regn i fremtiden. Med budget 2012 har Københavns Kommune investeret i alt 96 millioner kroner i klimatilpasning og styrket beredskab på skybrudsområdet. Vi har sat rigtig mange initiativer i gang mange handler om, hvordan vi tænker skybrud og klimatilpasning ind, når vi bygger nyt og sikrer vandafledning og samarbejder med nabokommuner. Det er langsigtede tiltag. Noget af det mere konkrete er det, vi får demonstreret i dag. Det er klart at skulle det værste ske og vi får en dag med lige så meget regn som sidste år, er det svært at dæmme op, men med vores nye pumper får vi en måde at afbøde nogen af skaderne og få vandet hurtigt væk fra vigtige områder, udtalte overborgmesteren blandt andet. Jakob Vedsted, beredskabschef i Københavns Brandvæsen sagde: Københavns Kommune har siden sidste års skybrud arbejdet intenst på at forbedre indsatsen i forbindelse med klimarelaterede hændelser. I Københavns Brandvæsen er vi meget glade for at Borgerrepræsentationen har bevilget FAKTA om pumperne Pumperne har ved lav løftehøjde en pumpekapacitet på omkring 5500 l/m. Det vil sige at de ni pumper tilsammen kan pumpe omkring 50.000 l/m. Det svarer til 1100 indiske elefanter, der drikker alt hvad de kan i et minut. Pumperne kan inden for en time bortpumpe vand fra et større område, for eksempel på 3000 kvadratmeter med en vanddybde på en meter. FAKTA Specialtjenestens nye båd er en ribbåd på 6,5 meter med 2 x 75 hk. Topfarten under gunstige forhold er cirka 40 knob med seks personer ombord. Båden er godkendt til sejlads med vindstyrker op til 24 m/s. Den kan maximalt laste 15 personer, eller hvad der svarer til 2000 kilo. Den kan med fuld tank sejle med max ydelse i cirka fire timer. 16

3.0 Forretningsudviklingen af brandvæsenet Regnskab og forretning Foto: Rikke Kooistra, Københavns Brandvæsen

Københavns Brandvæsen skal give kommunens borgere, virksomheder og gæster en service, der er præget af kvalitet, faglighed og fleksibilitet til en både markedsorienteret og konkurrencedygtig pris. Det kræver en fleksibel organisation, der hurtigt kan tilpasses omgivelsernes krav. Brandvæsenet skal kunne vinde relevante udbud og have en robust økonomistyring, således at vi som en moderne virksomhed udnytter vores samlede skattefinansierede bevilling på en ansvarlig og ressourcemæssig optimal måde. Den økonomiske handlefrihed er helt afgørende, hvis brandvæsenet skal kunne opfylde disse mål og skabe rammerne for de nødvendige investeringer i de kommende år. Derfor har vi fokus på løbende optimering af driften, så vi dermed kan skabe og høste rationaliseringsgevinsterne. Samtidig er brandvæsenet nødt til at have fokus på at undgå spild og unødvendige udgifter, for eksempel i form af en målrettet indsats for at nedbringe skader på køretøjer og materiel. Københavns Brandvæsen står over for store strategiske valg, når det handler om at investere i fremtiden. Det gælder investeringer i forhold til kompetenceudvikling af medarbejderne, udstyr og ny teknologi. De investeringer kan ikke rummes inden for den nuværende økonomi. Derfor er vi nødt til løbende at se på, hvordan vi kan omlægge ressourcerne til de vigtigste investeringer. Økonomi I 2012 har målet fortsat været at sikre, at brandvæsenets økonomi er rustet til de kommende års udfordringer. Det er vigtigt for at kunne realisere de mål, vi har sat os i Fremtidens Beredskab og i virksomhedsplanen om, at der skabes et råderum i årene frem til at kunne foretage de nødvendige investeringer i materiel og køretøjer og til fornyelse og innovation på alle områder. Fortsatte interne omprioriteringer samt nye forretningsområder har betydet, at det har været muligt for brandvæsenet at foretage investeringer i materiel, blandt andet indkøb af en ny drejestige. Desuden er implementeringen af RBD en planmæssigt udrullet i 2012 og vil fortsætte i 2013. I 2012 er der for eksempel indkøbt skybrudspumper og mobile dæmninger til at kunne håndtere de akutte situationer, der opstår som følge af klimarelaterede hændelser. Forretningsudvikling Udover målet om at få skabt en robust økonomi er det også centralt, at vi sikrer, at brandvæsenet altid kan levere kvalitetsydelser til en god pris. Når vi mister et forretningsområde, må vi derfor analysere på, om vi kan gøre det bedre og om prisen er den rigtige. Vi står over for kommende udbud af akutambulancen og sygetransporten og det kræver, at vi gennemgår vores omkostninger og processer med en tættekam, hvis vi skal kunne byde ind med markedets bedste pris og dermed genvinde områderne. I 2012 har vi måttet sige farvel til to af de forretningsområder, der hidtil har været en del af brandvæsenets faste opgaveportefølje: Akutlægebilen, hvor den sidste kontrakt udløber i maj 2013 og den psykiatriske udrykningstjeneste, hvor kontrakten udløb i december 2012. Det er opgaver, som vi i mange år har varetaget til stor tilfredshed for regionen og borgere, men Region Hovedstaden har besluttet fremover selv at køre begge tjenester. Hvor der falder opgaver bort, skal der gerne komme nye til. I forhold til nye samarbejder har vi i 2012 indgået aftale med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om kørsel for Døgnbasens natpleje og vi har udført en række sikringsarbejder i samarbejde med Koncernservice og Københavns Ejendomme. De nye opgaver har således bidraget til den samlede økonomi, hvilket vi forventer vil kunne fortsætte i 2013. Budgetaftalen for 2013 I oktober 2012 blev Københavns Kommunes budget godkendt af Borgerrepræsentationen. Vi kan med stor tilfredshed konstatere, at Københavns Brandvæsen også i aftalen for budget 2013 indgår med væsentlige bidrag. Borgerrepræsentationen har således bevilget 8 millioner kroner til gennemførsel af et digitaliseringsprojekt samt cirka 14 millioner kroner til samlokalisering af brandvæsenets, Socialforvaltningens og Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vagtcentraler. Derudover er det besluttet at afsætte midler til yderligere en række sikringstiltag i kommunens institutioner, hvilket brandvæsenet er med til at udføre i samarbejde med Koncernservice og Københavns Ejendomme. Endelig besluttede Borgerrepræsentationen at bevilge 1,8 millioner kroner i 2013 (med yderligere bidrag på 0,5 millioner kroner fra Beskæftigelses- og integrationsudvalget) samt 2,3 millioner kroner fra 2014 til 2016 til Ungdomsbrandkorpset. Vi kan derfor videreføre projektet, som brandvæsenet sætter stor pris på og som er meget værdsat af vores samarbejdspartnere i diverse forvaltninger, af kommunens politikere og ikke mindst af de mange dygtige unge mennesker, der har været igennem et forløb i brandvæsenet. Regnskab (1.000 kr.) Drift Regnskab 2011 Regnskab 2012 Løn 273.323 281.902 Drift 101.816 131.425 Betaling BSK -238.263-238.028 Indtægter -136.876-174.219 I alt 0 1.080 Drift Regnskab 2011 Regnskab 2012 Anlæg 14.141 22.857 I alt 14.141 22.857 Personale Regnskab 2011 Regnskab 2012 I alt 677 685 20 21

Foto: Michael Nielsen, Københavns Brandvæsen Akkreditering af Ambulancetjenesten Københavns Brandvæsen fik i august besøg af Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS). IKAS kom for at vurdere kvaliteten i Ambulancetjenesten med udgangspunkt i Den Danske Kvalitetsmodel for Det Præhospitale Område (DDKM). Akkrediteringen dækkede hele det Præhospitale område i Region Hovedstaden og var den første af sin slags, der gik på tværs af virksomhederne. Survey et stod på i tre dage, hvor et team bestående af fire personer besøgte udvalgte enheder samt gennemførte en række interviews med nøglepersoner. Tilbagemeldingerne fra surveyorne var i det store hele positive. Der var nogle få fund, blandt andet i forbindelse med vores journalaudits, som er udarbejdet i samarbejde med Regionen, men anbefalingen fra surveyteamet var, at vi blev indstillet til akkreditering uden opfølgning. Der var mange positive tilbagemeldinger. Brandvæsenet fik blandt andet ros for: Måden vi tænker og arbejder med kvalitet på. Vores åbenhed, ærlighed og tolerance. At vi hurtigt omsætter ord til handling. At vi har et dedikeret lederteam og medarbejdergruppe. Fem spritnye ambulancer Københavns Brandvæsen har indkøbt fem nye ambulancer med bedre komfort og køreegenskaber, så ambulancefolkenes arbejdsvilkår bliver bedre. Efter aftale med regionen fik vi lov til at skifte dem alle ud samtidig. Én for én blev kom mandskabet ind og skiftede deres gamle ambulance ud med en ny i frokostpausen, fortæller Søren Knap, leder af Ambulance. Natplejekørsel for SUF Københavns Brandvæsen påtog sig en ny opgave i 2012 ved at stille biler og chauffører til rådighed for Natplejens personale. Aftalen blev indgået med Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) og trådte i kraft den 1. august 2012. Døgnplejebasens primære funktion er at udføre sygepleje, almindelig pleje og omsorg hos hjemmeboende borgere i Københavns Kommune. I den forbindelse stiller Københavns Brandvæsen ni biler til rådighed med i alt 49 chauffører til at transportere Natplejens personale rundt til borgerne. Brandvæsenets personel assisterer og hjælper Natplejens sundhedspersonale med en bred vifte af opgaver. Det kan være lige fra oprydning i borgerens hjem til at hjælpe til med vending og liftning af borgere, som ikke selv er i stand til det. Derfor har chaufførerne gennemgået flere kurser i sundhedspleje for at være godt rustet til opgaverne. Flere af chaufførerne har også erfaring fra sygetransporten. Alle foto: Lars Mejlby, Københavns Brandvæsen I Natplejen er man glade for den nye ordning. Vi er gået fra et samarbejde med et taxaselskab til nu at have uddannet personel med ude til opgaverne og det gavner jo i sidste ende borgerne, siger Leder af Natplejen Jørgen Ploug Hornebo og fortsetter: Vi er kommet gennem opstartsfasen og samarbejdet går godt, og vi kan allerede mærke, at kvaliteten af vores ydelser er blevet bedre. Aftalen løber indtil 2016, hvor aftalen kan tages op til genforhandling. Der var et par enkelte områder, som de anbefalede, at vi arbejder videre med: Udarbejdelse af et introduktionsprogram. Udarbejdelse af en bedre journalaudit (Udarbejdes Regionalt). Patient-tilfredshedsundersøgelse (udarbejdes Regionalt). Læs mere om akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel: www.ikas.dk fakta Certificeringen i brandvæsenet Københavns Brandvæsen arbejder målrettet efter at opnå certificering på relevante områder, således blev Københavns Brandvæsen i 2012 for første gang arbejdsmiljøcertificeret. Certificeringen blev foretaget af Norske Veritas. Københavns Brandvæsen har været miljøcertificeret siden 2007 Nogle af de første, der fik skiftet vognen ud, var Lasse og elev Morten. De havde begge store forventninger til de nye biler og er rigtig glade for, at ledelsen i ambulancetjenesten har hørt på mandskabets ønsker og fået lavet en ambulance, der både funktionelt og sikkerhedsmæssigt er helt i top. Rigtig gode køreegenskaber De fem ambulancer er ligesom de gamle af mærket Volkswagen, men med væsentlige forbedringer. For eksempel, har man valgt en model med rigtig gode køreegenskaber, der er bygget til brandvæsenets kørselsform i storbyen. Ambulancerne er leveret med firehjulstræk og en motor med passende overskud og bremser, der er forstærket i forhold til dette. Alt i alt er det medvirkende til, at ambulancerne har en god kørekomfort. Vi har glædet os meget til at sætte de nye ambulancer i drift, da det har været en tidskrævende opgave og der er brugt mange kræfter på opbygningen. Vi håber, at ambulancerne lever op til forventningerne og at mandskabet bliver glade for dem, slutter Søren Knap. 22 23

4.0 Brandvæsenet i byens rum Tema: Tryg og sikker by Tema: Jubilæum 325 år Foto: Rikke Kooistra, Københavns Brandvæsen

Tryg og sikker by Store arrangementer, som blandt andet Distortion, skaber store udfordringer for arrangører og myndigheder. Derfor glæder det mig meget, at Københavns Brandvæsen i samarbejde Bucks New University har arrangeret denne konference, så arrangører og myndigheder får lejlighed til at mødes og drøfte fælles udfordringer og løsninger, sagde overborgmester Frank Jensen, da han åbnede konferencen i Tivoli. Stor konference om Crowd Safety Hvert år samles tusindvis af mennesker til festivaler, koncerter og sportsbegivenheder rundt om i landet. Ikke mindst i København, der huser store events med flere tusinde mennesker forsamlet i byens smalle gader. Det stiller store krav til sikkerheden for både deltagere og de borgere, som bor og færdes i byen. Danmarks første Crowd Safety konference Sikkerheden ved store arrangementer er netop temaet for konferencen om Crowd safety, som Københavns Brandvæsen afholdt for første gang i maj 2012. Foto: Kenneth Nguyen, CPHDistortion Her mødtes arrangører, beslutningstagere og myndigheder, der har med events og arrangementer at gøre. Formålet var at dele viden med hinanden, danne netværk og drøfte fælles udfordringer og best practice. Konferencen blev arrangeret af Københavns Brandvæsen i samarbejde med engelske BUCKS New University, som er verdens førende, når det kommer til crowd management. Konferencen blev indledt af overborgmester Frank Jensen og beredskabschef i Københavns Kommune Jakob Vedsted Andersen. De var begge enige om, at København skal huse alle de store begivenheder og events, der er med til at gøre det til en pulserende storby, men at det stiller store krav til både arrangørernes og myndighedernes håndtering af sikkerheden. Konferencen er det første skridt Budskabet fra en af konferencens hovedtalere, professor Chris Kemp fra BUCKS New University og en af verdens førende indenfor viden og forskning i management, var klart: Sikkerhedsarbejdet kræver planlægning og management både før, under og efter et arrangement. Konferencen var støttet af Roskilde Festival og Tivoli. En af deltagerne, Sikkerhedschef Jack Leth fra Muskelsvindfonden, sagde: Konferencen er det første skridt til at vi taler sammen om, hvor vi kan blive bedre uden at skulle forbedre os på baggrund af en ulykke. Den kan også være med til, at vi får ensrettet indgangsvinklen til store arrangementer, så aktørerne sammen kan modellere fælles retningslinjer. Konferencen var en stor succes og fandt sted igen i 2013. Læs mere på vores hjemmeside www.brand.kk.dk 26 27

Sikkerhed i højhuse København udvider i højden og det er vigtigt, at sikkerheden er i top. Københavns Brandvæsen deltager derfor i Højhusgruppen, som skal komme med vejledninger til retningslinjer på området. Usikkerhed om sikkerhed Danmark har på nuværende tidspunkt ikke en vejledning, der indeholder anbefalinger til, hvordan Bygningsreglementets 5.1 stk. 1 overholdes for høje bygninger i forhold til brand og brandspredning. I dag skal bygherrer med rådgivere over for kommunen eftervise, at bygningsreglementets krav er iagttaget. Det har givet anledning til store forskelle i det materiale, der fremsendes ved byggeansøgning, da der ikke er en fælles rettesnor og et nærmere præciseret, acceptabelt sikkerhedsniveau. For at sikre en så ensartet sagsbehandling som muligt er Aarhus, Aalborg, Odense og København gået sammen omkring brandsikring af høje bygninger. Blandt andet har de fire byer søgt og diskuteret lovgivninger anbefalinger, vejledninger og erfaringer fra andre lande, herunder USA. På besøg i New York For at hente inspiration har Højhusgruppen blandt andet været på studietur til New York for at kigge den amerikanske metropol i kortene med hensyn til brandsikkerhed i højhuse. Turens 11 deltagere fik et grundigt indblik i både den føderale og lokale New York lovgivning og blev beriget med flere indlæg med forskellige aspekter fra blandt andet byggemyndigheden, brandvæsenet, uddannelsesinstitutioner, rådgivende ingeniørfirmaer med videre. Dertil indeholdt programmet ekspeditioner til relevante bygninger med forskellig anvendelse. Sikkerheden følger med bygningens højde i New York. Jo højere en bygning er, des højere er kravene til sikkerheden. Vi må lære af andre Hverken amerikanske eller andre landes krav og vejledninger kan overføres direkte til danske forhold, men USA har mange års erfaringer med at bygge i højden og dermed også erfaringer fra brande i og evakueringer af denne type bygninger. Disse erfaringer kan hjælpe os med svar på nogle af de spørgsmål og problematikker, som vi jævnligt støder på, som for eksempel: Hvilke brandtekniske installationer bør der som minimum være? Hvordan evakuerer man bedst en bygning med så mange personer? Hvor mange trapper bør der som minimum være? Brandens udbredelse grundet den sene indsats i høje bygninger. Indsatspersonalets sikkerhed. Disse erfaringer kan og bør vi drage god nytte af ved udarbejdelsen af regler for høje bygninger. fakta På baggrund af de seneste års stigninger i højhusbyggeri i Danmark, samt manglende regler, retningslinjer og vejledninger på området, nedsatte de fire store byer København, Aarhus, Odense og Aalborg i 2011 en højhusgruppe, hvor de komplekse brandtekniske og indsatstaktiske udfordringer ved høje bygninger belyses og debatteres. Måske har Danmark ikke verdens højeste bygninger - endnu, men vi har to dygtige medarbejdere i Københavns Brandvæsen, der i 2012 var i Hong Kong til en international konference og fremlagde deres afgangsprojekt fra DTU om indsatstider i høje bygninger. Society of Fire Protection Engineers afholder en konference hvert år, hvor oplægsholdere fra hele verden præsenterer ny forskning og erfaring vedrørende brandsikring af bygninger. Her holdt Lise Kamstrup Røssel og Therese Schiang-Franck fra Københavns Brandvæsen oplæg omkring brandvæsenets indsatstider i høje bygninger. Oplægget bygger på resultaterne af de forsøg, som en del af mandskabet deltog i på Hotel Crown Plaza i november 2010. Vi fik meget positiv feedback fra de andre lande og flere ville gerne høre mere om vores erfaringer fra brandøvelserne på Crown Plaza. En brand er jo ens, hvad enten den starter i et højhus i Sydney eller København, fortæller Lise, der sammen med Therese har taget en master i brandsikkerhed på DTU. Foto: Lise Kamstrup Røssel, Københavns Brandvæsen Det var en øjenåbner for flere, hvor vigtigt det er at tænke brandvæsenets indsatsmuligheder ind allerede ved projektering af et højhus. Vi oplevede blandt andet ved forsøgene, at placeringen af brandmandselevatorer og tydelig skiltning spiller en meget stor rolle for indsatstiden, understreger Lise, der til dagligt arbejder i brandvæsenets Uddannelsescenter. Der blev også tid til at besøge Hong Kong Fire Brigade og tage en tur op i verdens højeste hotel. 28 29

Døgnrapporten Brandvæsenet skaber tryghed Hornene tuder, de blå blink nærmer sig. En brandbil suser hurtigt forbi på vej ud for at assistere borgere i nød. Men er der altid ildebrand, når brandvæsenet rykker ud? Nej, det er langt fra tilfældet. Brandvæsenets opgaver er mangfoldige og en udrykning kan være mange forskellige ting: Melding om gaslugt på trappeopgang, assistance til politiet, en vandskade, en automatisk brandalarm. Uanset hvad meldingen går på, så er brandvæsenets primære formål altid at sørge for, at byens borgere føler sig trygge og sikre. Vi tager alle meldinger lige alvorligt, også når en melding måske viser sig ikke at være en ildebrand, eller gaslugten er væk. Det sker også, at vi rykker ud uden blå blink og hylende sirener til et eftersyn eller assistance til politiet eller måske til Socialforvaltningen, som skal have hjælp til at flytte en patient. Nogle gange oplever vi også, at der ikke er noget, når vi kommer frem. Det betyder ikke, at vi bare kører hjem igen. Vi sikrer os altid, at der bliver fulgt op på meldingen, og at sagen hvis nødvendigt overleveres til politi, skadesservicefirma, håndværkere. Eksempler på udryktninger i 2012: Foto: Lars Mejlby, Københavns Brandvæsen Gaslugt på trappeopgang En melding om gaslugt på en trappeopgang får brandvæsenet til straks at evakuere hele opgangen. Vi foretager eftersyn i alle lejligheder for at finde ud af, hvor gaslugten kommer fra. Denne gang finder brandvæsenet ikke årsagen eller kilden til lugten. Vi kan imidlertid ikke forlade stedet uden at sikre os, at der bliver fulgt op, og vi tilkalder derfor Københavns Energi for eftersyn af alle gaskomfure i opgangen. Brandvæsenet forlader først skadesstedet, efter det er overladt til politiet. Assistance til politiet med eftersyn af gavl, der havde svære frostskader Brandvæsenet skal sikre, at byen er tryg at færdes i derfor bliver vi også kaldt ud til opgaver, hvor vi skal være med til at forebygge en potentiel ulykke, der kan medføre fare for andre. En kold vinterdag bliver brandvæsenet tilkaldt af politiet, som beder om assistance til eftersyn af en husgavl med svære frostskader. Man er bange for, at gavlen vil kollapse. Brandvæsenet rejser drejestigen for at komme så tæt på gavlen som muligt. Brandvæsenet konstaterer, at der formentlig ikke er nedstyrtningsfare for hele konstruktionen, men blot mindre dele, puds osv. Politiet foretager derfor afspærring af fortov og kontakter bygningens ejer med henblik på udbedring af skaden. 30 Vandskade i en bygning Vand er ikke noget brandvæsenet kun sprøjter med. Det er også noget vi forhindrer skaber ødelæggelser, eller bliver til fare for mennesker, dyr og værdier typisk er der tale om vandskader og mindre oversvømmelser, hvor vi skal sørge for at stoppe skaden og finde ud af, hvad årsagen til skaden er, så vi kan sikre den rette overdragelse og opfølgning. En bygning har således fået en cirka 400 kvadratmeter vandskade på 3. sal med nedsivning til 2. sal. Vandet er strømmet ud, fordi ukendte personer har åbnet for en slangevinde. Slange vinden bliver slukket og brandvæsenet opsuger så meget af vandet, som det er muligt med vores vandstøvsugere. Først efter vi har sikret os, at der ikke er sket yderligere skader eller anden fare, overlader vi skadestedet til et skadeservicefirma. Tømmer brandvæsenet folks private kældre ved skybrud og større oversvømmelser? Vi får ofte spørgsmålet, om brandvæsenet tømmer folks private kældre i forbindelse med skybrud og oversvømmelser, sådan som København oplevede det den 2. juli 2011. Er der kapacitet og fare for værdier og bygninger, så rykker brandvæsenet naturligvis ud. Generelt er det sådan, at brandvæsenet skal tage sig af akutte situationer, hvor der er menneskeliv i fare, store værdier er truet eller samfundets fortsatte drift er truet. Dette kunne for eksempel være: Bjærgning / redning af truede mennesker. Beskytte samfundsmæssige vigtige kommunikationsfunktioner, for eksempel alarmcentralen 1-1-2 og mobilantenner. Beskytte vigtig infrastruktur (veje, S-togslinjer, Metroen med videre) Beskytte store værdier (Museer, Nationalbanken med videre) Beskytte vigtige institutioner (for eksempel Rigshospitalet, Det Kgl. bibliotek, Amalienborg, med videre) Dette gælder således også ved skybrud, stormflod, oversvømmelser og lignende. Brandvæsenet har som udgangspunkt langt fra kapacitet til at hjælpe tusindvis af oversvømmede ejendomme og vil derfor prioritere i henhold til ovenstående. Men er en privat boligejer i akut livsfare, så ringer man naturligvis 1-1-2 og den fornødne hjælp vil blive afsendt. Ved behov for hjælp med pumpning af vand fra for eksempel en fyldt kælder, må man i lighed med butiksejere og virksomheder selv forsøge at få hjælp fra for eksempel skadeservicefirmaer. Et godt udgangspunkt kan også være at kontakte sit forsikringsselskab. 1-1-2 fakta Ring 1-1-2 For at få kontakt til en alarmcentral. Fra fastnettelefon, mobiltelefon og mønttelefon. I alle EU-lande. Helt gratis. Ring 1-1-2 hvis du for eksempel Kommer ud for eller er vidne til en alvorlig trafikulykke. Opdager, at der er brand i en bygning. Ser et indbrud. Hvad sker der, når du ringer 1-1-2? Når alarmoperatørerne svarer, vil du typisk blive spurgt om følgende: --Hvad er der sket? --Hvor og hvornår? --Hvor skal hjælpen sendes hen? 31

Mobilt sprinkleranlæg hindrer brand Thomas Rydahl Chef Forebyggelse og Indsats Årvågent personale og et effektivt mobilt sprinkleranlæg reddede i juli et ældre ægtepar fra en mindre brand.nter. En kombination af årvågent personale og et effektivt mobilt sprinkleranlæg reddede et ældre ægtepar fra en mindre brand på demenscenter Aalholmhjemmet. Københavns Brandvæsen satte i 2011 anlægget op for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Anlægget slukkede automatisk en brændene tøjbamse på en kogeplade, før den nåede at udvikle sig. Personalet reagerede hurtigt på lugten af brændt tøjbamse og fik slukket for strømmen til komfuret. Og lige efter blev det mobile sprinkleranlæg aktiveret. Havde personale og det mobile sprinkleranlæg ikke været på pletten, kunne vi have stået med en dødsbrand. Og det er ikke rart at stå med, ved jeg af egen erfaring, fortalte forstander på Aalholmhjemmet, Christian Suhr. De mobile sprinkleranlæg er en del af en forsøgsaftale mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) og Københavns Brandvæsen. Aftalen indebærer, at brandvæsenet har sat 25 mobile sprinkleranlæg op i udvalgte plejeboliger rundt omkring i Københavns Kommune. Formålet er at sikre særligt udsatte borgere blandt andet rygere og demente beboere imod brand. I 2011 var der på landsplan 11 dødsbrande i pleje- og ældreboliger. Men ved at opsætte mobile sprinkleranlæg i særligt udsatte hjem som disse, kan vi i København være med til at mini mere antallet af brande og en af vores vigtigste opgaver som brandvæsen er at forebygge brand, siger chef for Forebyggelse og Indsats i Københavns Brandvæsen, Thomas Rydahl. De mobile anlæg er på størrelse med et bornholmerur og er placeret hos den enkelte beboer. Anlæggene aktiveres ved en lokal kombination af røg- og varmedetektering som slukker med vandtåge. Desuden indeholder anlæggene kun 130 liter vand, der er tømt inden for cirka 15 minutter, så vandskaderne i forhold til de traditionelle sprinkleranlæg minimeres. Og så snart et anlæg er aktiveret, får plejepersonalet besked direkte på deres telefoner. Jeg synes, de mobile sprinkleranlæg er en rigtig god idé. Jeg har selv været med i forsøget fra start og efter vi havde vores første tæt-ved-oplevelse, er jeg blot blevet endnu mere positiv over for anlæggene, end jeg var i forvejen. Personalet reagerede, som de skulle, og fik reddet beboerne ud. Anlægget slukkede selv branden, så ingen kom til skade. Desuden oplevede ingen af vores medarbejdere at se et indebrændt menneske. Det er ikke rart at opleve det. Og sidst, men ikke mindst, begrænses skaderne på hjemmet til én bolig, så vi skal ikke til at evakuere en hel masse beboere, fordi der er vandskader over hele huset, udtalte forstander for Aalholmhjemmet, Christian Suhr i forbindelse med branden. Udover Aalholmhjemmet blev der i 2012 sat mobile sprinkleranlæg op på plejehjem på Østerbro, Nørrebro og Amager. For os er det vigtigt at sikre vores plejeboliger mod brand bedst muligt. Det gør vi blandt andet ved at øremærke brandsikringen til de mest udsatte borgere blandt andet rygere. Og her er de mobile sprinkleranlæg en rigtig god brandsikringsmulighed, siger leder af Boligsekretariatet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Per Christensen. Et bredt politisk flertal i Borgerrepræsentationen principgodkendte inden sommerferien 2012 at afsætte 14 millioner kroner til etablering af mobile sprinkleranlæg i SUF s plejeboliger. fakta Københavns Brandvæsen opsatte i 2012 25 mobile sprinkleranlæg i udvalgte ældreboliger i kommunen. Projekt Mobile Sprinkleranlæg, som projektet hed, blev støttet økonomisk af Koncernservice i Københavns Kommune. Statistik for dødsbrande i plejeog ældreboliger stammer fra Redningsberedskabets Statistik 2012 fra Beredskabsstyrelsen. 32 Foto: Lars Mejlby, Københavns Brandvæsen

Fra 02 til 7 i mundtlig matematik! Overbrandmester Bjarne Andersen I Ungdomsbrandkorpset får brandkadetterne elementær træning i brandsluknings- og redningsarbejde. Det kommer der dog meget mere ud af end selve uddannelsen og venskaberne mellem brandmænd og kadetter. For Tahrim, der er brandkadet i Specialtjenesten på Hovedbrandstationen, har det blandt andet medvirket til, at hun er blevet bedre i skolen. Jeg skulle til terminsprøve i matematik og det har jeg aldrig været særlig god til. En dag på stationen lavede vi derfor nogle regneøvelser, som fik det til at give mening, fortæller Tahrim, som til daglig går i 9. klasse på Amager Fælled Skole. Foto: Frank Nielsen, Københavns Brandvæsen En tommestok og et tomt kontor var de simple værktøjer, som blev brugt til øvelsen på stationen den dag. Og så gik vi ellers i gang med at måle gulv og vægge, og Tahrim fik til opgave at beregne areal, rumfang og omkreds for at gøre det mere håndgribeligt, forklarer Overbrandmester Bjarne Andersen om måden de hjalp Tahrim til at forstå geometriens grundbegreber bedre. Ny bevilling til Ungdomsbrandkorpset Ungdomsbrandkorpset er blevet en stor succes, og projektet er derfor blevet forlænget til 2016. Det betyder, at flere unge får muligheden for at blive brandkadetter i Københavns Brandvæsen og hjælpe til med at sætte fokus på brandsikkerhed. Flere unge har nu været gennemført uddannelsen og det efterfølgende praktikforløb på en af de syv brandstationer, og resultaterne har været gode. De unge brandkadetter har været med til mange arrangementer og yder en stor indsats ved at gøre opmærksom på brandvæsenets arbejde blandt andre unge. Og det er ikke kun de unge mennesker, som er glade for ordningen. Mandskabet har taget de unge aspiranter til sig og sætter pris på deres selskab på de lange vagter. Projektet bliver forlænget Københavns Brandvæsen oprettede i 2011 et ungdomsbrandkorps som et to-årigt projekt. Formålet var at engagere unge i en anderledes fritidsinteresse, som skabte kendskab til brandvæsenets livsvigtige arbejde. De positive resultater har betydet, at bevillingen til Ungdomsbrandkorpset er blevet forlænget frem til 2016 og er på 2,3 millioner kroner per år. I 2013 er bevillingen på 1,8 millioner kroner, men Beskæftigelse- og Integrationsforvaltningen har suppleret med 500.000 kroner således, at der også er 2,3 millioner i 2013. Den forventede effekt af bevillingen er, at brandkadetterne bliver synlige i lokalområderne og er med til at skabe tryghed ved at påvirke deres kammerater i en positiv retning. Det foregår gennem undervisning og opvisninger i skoler og udvalgte boligområder. Til terminsprøven forbedrede Tahrim sin karakter i mundtlig matematik fra 02 til 7. Og der bliver ellers ikke givet ret mange 7-taller, siger hun begejstret. Mens Tahrim har været i Ungdomsbrandkorpset, er hun også blevet bedre til at komme i skole om morgenen. Hun har lavet en aftale med Bjarne om, at hun skal ringe hver morgen klokken 7, når hun står op. Ellers ringer han. Før havde jeg svært med at komme op om morgenen, men det er slet ikke noget problem længere, fordi Bjarne og jeg har den aftale, fortæller Tahrim, som gerne vil i gymnasiet efter sommerferien. Det er blevet muligt, efter hendes generelle karaktergennemsnit er steget og hun er blevet erklæret egnet til gymnasiet. Hun er ikke selv i tvivl om, at tiden i Ungdomsbrandkorpset har gjort en forskel. Jeg kan mærke på mig selv, at jeg er blevet mere moden og tager min skole mere seriøst fortæller hun. Tahrim Hussain fakta Uddannelse De unge aspiranter skal først gennem et grundforløb på 37 timer, som afsluttes med en praktisk prøve. Derefter følger et forløb på tre måneder i stationspraktik sammen med en mentor, som altid vil være en brandmand på det tilknyttede hold. Hvis eleven består uddannelsesforløbet, venter der en officiel ceremoni og en udnævnelse som brandkadet. Når grundforløbet for brandkadetter i Københavns Brandvæsen er gennemgået og bestået, er den unge nu parat til at forsætte sit uddannelsesog udviklingsforløb ved Københavns Brandvæsens Ungdomsbrandkorps. 34 35

Københavns Brandvæsen har indgået et formelt samarbejde med SSP København Brandvæsenet og SSP København indgik i starten af april et formaliseret samarbejde om indsatser i lokalområdet. Samarbejdet indebærer, at Københavns Brandvæsen og SSP fremover vil arbejde sammen, når unge er involveret i ildspåsættelser eller uro i lokale bydele. I praksis indebærer det nye formaliserede samarbejde blandt andet, at ledelsen i SSP-sekretariatet og brandvæsenet vil holde minimum fire årlige møder sammen. Derudover vil SSP løbende orientere brandvæsenet om de lokale beredskabsplaner eller afrapporteringer og Københavns Brandvæsen vil få mulighed for at bidrage til SSP s handleplaner, hvis der sker noget, hvor for eksempel lokale unge truer eller generer brandvæsenets folk. SSP København er et koordinerende samarbejde mellem skoler, fritids- og ungdomsklubber, Socialforvaltning, Politi, samt Kultur- og Fritidsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune. SSP forebygger blandt andet kriminalitet blandt børn og unge og laver indsatser for kriminelle i alderen 18-25 år, kaldet SSP+. Brandmændenes arbejdsmiljø i mediernes søgelys I efteråret 2012 oplevede Københavns Brandvæsen at være i mediernes søgelys omkring vores arbejdsmiljø og sikkerhed. Artikelserien, der blev kørt af onlinemediet avisen.dk, løb over fire måneder i efteråret og var foranlediget af to tilskadekomster på brandvæsenets røgdykkeruddannelse i foråret 2012. Serien sluttede med en række artikler om brandfolk og deres risiko for at få kræft som følge af deres arbejde. Denne del af artiklerne gik ikke på Københavns Brandvæsen alene, men brandfolk i Danmark generelt. Det er almindelig kendt, at arbejdet som brandmand er forbundet med en vis risiko. Derfor har Københavns Brandvæsen altid arbejdet målrettet på at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø, og vi arbejder hele tiden på at blive bedre til at minimere mulige skadelige påvirkninger i arbejdsmiljøet. Vi tager således stærkt afstand fra beskyldninger i pressen om, at Københavns Brandvæsen ikke tager brandfolkenes sikkerhed og arbejdsmiljø alvorligt. Intet kunne være mere forkert. Vores arbejdsmiljø har højeste prioritet og vi er i tæt dialog med både Arbejdstilsynet, arbejdsmedicinere og FOA, der er de kommunale brandfolks faglige organisation, om, hvordan vi skaber et endnu mere sikkert og sundt arbejdsmiljø. Vi har således de seneste tre år iværksat en række tiltag for at styrke arbejdsmiljøet og sikkerheden. Senest 20 initiativer som vi vedtog i september 2012, blandt andet som følge af de to tilskadekomster på røgdykkeruddannelsen. De 20 initiativer omhandler blandt andet en kulturanalyse, som vi laver i samarbejde med FOA og en række tiltag til forbedring af røgdykkeruddannelsen. I løbet af efteråret blev der i pressen også sat fokus på risikoen for kræft blandt brandfolk. Internationale undersøgelser har peget på, at der er begrænset evidens for at arbejdet som brandmand er forbundet med en øget kræftrisiko. Københavns Brandvæsen afholdt, som de første, et informationsmøde for vores ansatte om risikoen for kræft blandt brandfolk i samarbejde med arbejdsmedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital. Eftersom kræftproblematikken potentielt berører brandfolk i hele Danmark, planlagde vi sammen med FOA og Beredskaberne i landets fire største byer - København, Aarhus, Ålborg og Odense en fælles konference om kræft og brandfolk. Vi tager fortsat emnet meget alvorligt. Vi vil gøre meget for at få afdækket, om der skulle være en forøget risiko for danske brandfolk for at få kræft, ligesom vi hele tiden arbejder på at forøge sikkerheden, bland andet via egenbeskyttelsesudstyr som dragter og åndedrætsværn. I foråret 2012 indførte vi et nyt kredsløbsapparat (BG4) og iværksatte projektet Rene Branddragter. Samtidig med, at vi løbende ser på, hvordan vi kan forbedre sikkerheden med nyt materiel. Men vi kan naturligvis altid blive bedre. Arbejdsmiljø og sikkerhed er således en vigtig del af den strategi, som brandvæsenets nye ledelse vedtog tilbage i 2010. Hele grundlaget for strategien er, at vi løbende arbejder med evaluering og læring også på arbejdsmiljøområdet. Et fokus der blev yderligere forstærket i januar 2012 med oprettelsen af et helt særligt område, som kun beskæftiger sig med arbejdsmiljø. 36 Foto: Lars Mejlby, Københavns Brandvæsen 37