Evaluering af Projekt Himmelblå Rikke Falkenby Skytte 26 05 2011
1 Evaluering af Himmelblå Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 2 2.0 Baggrund... 2 3.0 Mål... 2 3.1 SMART sikre mål... 3 4.0 Målgruppe... 5 5.0 Lokalisering... 5 6.0 Organisering... 5 6.1 Økonomi... 5 6.2 Visitering og indskrivning... 5 7.0 Indhold... 5 8.0 Metode til opsamling af data... 6 9.0 Analyse... 6 9.1 Statistik... 6 9.2 Interviews... 7 9.3 Forskning... 11 10.0 Konklusion... 11 11.0 Perspektivering... 13
2 Evaluering af Himmelblå 1.0 Indledning I september 2008 ansøgte Esbjerg Kommune om at deltage i et projekt Netværk og samtalegrupper for sårbare børn og unge under Velfærdsministeriet. Esbjerg Kommune godkendes som projektkommune til Projekt Himmelblå, som er et netværksprojekt for anbragte og tidligere anbragte unge i alderen ca. 15 23 år. Fra maj 2009 begynder Himmelblå at modtage unge, og i juni 2010 får Himmelblå besøg af Socialminister Benedikte Kiær. I forbindelse med ministerbesøget bliver der udarbejdet en bog med en beskrivelse af indholdet i Himmelblå samt med udtalelser og livshistorier fra de unge. Projektmidlerne løber til udgangen af 2012, og det er derfor nu tid for at udarbejde en evaluering af Projekt Himmelblå, så man allerede nu kan få en idé om, hvad der skal ske med projektet ved udgangen af projektperioden. 2.0 Baggrund Baggrunden for at starte Himmelblå op skal ses i lyset af, at flere tidligere anbragte unge klarer sig dårligere end andre unge ved overgangen til voksenlivet og senere i livet, end unge der ikke har været anbragte. De unge, der benytter Himmelblå, har sjældent forældre, hvor de kan hente støtte og vejledning til at klare de udfordringer, der kræves i forhold til at mestre en selvstændig voksentilværelse. De udfordringer, tidligere anbragte unge oplever i forbindelse med overgangen fra anbringelse til en selvstændig voksentilværelse, afspejler sig i forhold som ustabile boligforhold, svagt eller manglende netværk, ensomhed, ringere fysisk sundhed end deres jævnaldrende, højere risiko for misbrug, psykiske lidelser og ikke mindst signifikant ringere chance for at gennemføre en ungdomsuddannelse og dermed at opnå selvforsørgelse. 1 Med denne viden samt erfaringer fra samtaler med anbragte og tidligere anbragte unge er det blevet tydeligt, at de unge ofte føler sig alene, i overgangen fra at flytte fra sit døgnophold til at mestre en selvstændig voksentilværelse. Dette blev startskuddet til at etablere og udvikle et mødested i samarbejde med de unge, hvor de unge skal have mulighed for at komme ud fra deres egen motivation. I Esbjerg Kommune er der 27 unge der pr. 01.06.2011 modtager efterværn, hvor Esbjerg Kommune er handlekommune. Der har i projektperioden været 58 unge forbi i Himmelblå, ud af dem er ca. 24 på kontanthjælp og ca. 13 har efterværn. 2 Sammenfald for om der er nogen, der både er på kontanthjælp og efterværn er ikke opgjort. 3.0 Mål Målet med projektet har været at skabe en netværksgruppe for anbragte og tidligere anbragte i alderen ca. 15 23 år: hvor den unges motivation er styrende for deltagelsen 1 SFI 2010: Efterværn støtte til tidligere anbragte unge, 10:31. 2 Tal opgjort af lederen i Himmelblå.
3 Evaluering af Himmelblå hvor de kan mødes med ligestillede hvor de kan støtte hinanden hvor de kan opnå professionel støtte og vejledning af pædagogisk uddannet personale i et trygt og anerkendende miljø Projektet vil qua aktiviteterne med støtte og vejledning fra pædagogisk personale danne grobund for, at den enkelte unge oplever et ligeværdigt og anerkendende fællesskab med unge, som har lignende livserfaringer. Ensomheden hos den deltagende gruppe vil qua aktiviteterne i netværksgruppen mindskes, da de unge erfarer et fællesskab. På sigt vil deltagerne i gruppen opnå succes omkring egne problemstillinger, der eventuelt er drøftet i gruppen. Herved opnås mulighed for at mindske de unges sårbarhed, øge deres selvværd/selvtillid, samt give dem mulighed for at deltage i et uddannelsesforløb og overskud til at forholde sig til personlige problemstillinger. 3.1 SMART sikre mål I projektansøgningen er opstillet følgende 4 SMART sikre mål, hvor SMART metoden er anvendt på nedenstående måde: 1. Socialt samvær (snakke og hygge, koncerter, bowling, biograf, cafe m.m.) S. Jf. Egelund og Hestbæks forskningsoversigt (2003) er anbragte og tidligere anbragte unge ofte ensomme og har et ringe socialt netværk. Socialt samvær giver mulighed for, at de unge kan opleve nærhed, kulturelle og sociale oplevelser. At deltage i sådanne arrangementer giver mulighed for at dæmme op for ensomhed, øge ens selvværd, give lyst og mod til at deltage i andre arrangementer. Det er projektmedarbejderens opgave at skubbe og støtte de unge i deltagelse heraf. M. Målet måles ved de unge giver udtryk for deres oplevelse, efterfølgende selv tager ansvar for at deltage i et arrangement, og/eller hvis de unge efterfølgende finder et socialt netværk med hinanden. A. Der er enighed mellem organisationens ledelse, Esbjerg kommune og organisator. Målgruppen er endnu ikke blevet hørt, men på baggrund af speciale (ved cand.scient.soc. studiet) omkring efterværn af unge, ytres der ønske om netværksgrupper for anbragte og tidligere anbragte, hvor formålet skal være forskellige fælles aktiviteter. Målet opfattes som en succes, såfremt de unge ønsker at deltage, taler positivt om arrangementet, eller selv iscenesætter sociale arrangementer R. Organisationens ledelse, Esbjerg Kommune vurderer målet kan nås inden for givne ressourcer, samt der er en sammenhæng mellem mål og midler. T. Målet må vurderes efter hvert arrangement og igen samlet med 1 års mellemrum, hvor de unge giver deres vurdering til kende. 2. Tema-aftener (hvordan styrer jeg min økonomi, sund kost, madlavning, ensomhed, hvordan tackler jeg familiemæssige problemstillinger, uddannelse m.m.) S. Tema aftener vil give de unge mulighed for at drøfte eventuelle problemstillinger, som de måske ikke har mulighed for at drøfte med andre, da de føler sig anderledes. Det vil give dem en oplevelse af at andre unge har samme problemstillinger og de kan høste af hinandens erfaringer og støtte og hjælpe hinanden. Det
4 Evaluering af Himmelblå pædagogiske personale har ansvaret for at samtalerne foregår trygt og anerkendende. Den unge vil opnå større selvværd/selvtillid ved at drøfte sine problemstillinger og derved få modet til at handle på disse. M. Målet måles ved, at den enkelte unge forholder sig til sin problemstilling og eventuelt får den løst og efterfølgende giver udtryk for dette. A. Der er enighed mellem organisationens ledelse, Esbjerg Kommune og organisator. Målgruppen er endnu ikke blevet hørt, men på baggrund af speciale (ved cand.scient.soc. studiet) omkring efterværn af unge ytres der ønske om netværksgrupper for anbragte og tidligere anbragte, hvor formålet skal være forskellige fælles aktiviteter.en temaaften er en succes den unge forholder sig til en eventuel problemstilling, samt støtter og vejleder andre unge i gruppen. R. Organisationens ledelse, Esbjerg Kommune vurderer målet kan nås inden for givne ressourcer, samt der er en sammenhæng mellem mål og midler. T. Målet vurderes efter hvert arrangement og igen samlet med 1 års mellemrum, hvor de unge giver deres vurdering til kende. 3. Fællesspisning S. Unges sundhed er ofte relativ dårlig, ligesom deres økonomi er relativ dårlig (Egelund Hestbæk s forskningsoversigt, 2003), hvorfor et sundt tilberedt måltid må ses som værende et godt alternativ for de unge. Fællesspisning vil være en aktivitet hvor alle deltagere er involveret. En ansat (evt med nogle unge) har ansvaret for at måltidet bliver tilberedt og afviklet. Fællesspisning giver de unge en følelse af at høre til, være en del af en gruppe og dermed mindske ensomhed. M. Målet måles ved, at den unge møder op og gentagne gange har lyst til at deltage i arrangementet. A. Der er enighed mellem organisationens ledelse, Esbjerg Kommune og organisator. Målgruppen er endnu ikke blevet hørt, men på baggrund af speciale (v. cand.scient.soc. studiet) omkring efterværn af unge, ytres ønske om netværksgrupper for anbragte og tidligere anbragte, hvor formålet skal være forskellige fælles aktiviteter. Målet opfattes som en succes, såfremt de unge møder op gentagne gange. R. Organisationens ledelse, Esbjerg Kommune vurderer målet kan nås inden for givne ressourcer, samt der er en sammenhæng mellem mål og midler. T. Målet må vurderes efter hver fællesspisning ud fra antal deltagere, samt deltagernes vurderinger. Der vil blive foretaget en årlig bruger spørgeskemaundersøgelse. 4. Weekend-tur i Danmark S. Jf. Egelund og Hestbæk, (2003) har anbragte og tidligere anbragte unge ofte et ringe familiært netværk, derved oplever de ofte ikke deltagelse i weekendture. En årlig weekendtur (fredag søndag) i sommerhus eller lignende vil give de unge mulighed for at komme væk fra dagligdagen, have et socialt netværk med ligestillede og opleve lidt ferie. Weekenden skal indeholde socialt samvær, uden alkohol sammen med pædagogisk personale. De unge vil her opnå et socialt netværk, have mulighed for at komme ud af sin
5 Evaluering af Himmelblå ensomhed, at de ikke er alene med deres tanker. En weekend tur vil give de unge mulighed for at være sammen over flere dage, samt give mulighed for at arbejde ung til ung. M. Målbart ved at de unge tilkendegiver deres vurdering umiddelbart efter turen. A. Der er enighed mellem organisationens ledelse, Esbjerg Kommune og organisator. Målgruppen er endnu ikke blevet hørt, men på baggrund af speciale (ved cand.scient.soc. studiet) omkring efterværn af unge ytres der ønske om netværksgrupper for anbragte og tidligere anbragte, hvor formålet skal være forskellige fælles aktiviteter. En weekend tur er en succes hvis de unge befinder sig godt og føler sig anderkendte på turen R. Organisationens ledelse, Esbjerg Kommune vurderer målet kan nås inden for givne ressourcer, samt der er en sammenhæng mellem mål og midler. T. Målet vurderes efter en weekend tur. 4.0 Målgruppe Målgruppen for Projekt Himmelblå er anbragte og tidligere anbragte unge i alderen 15 23 år. Det vil sige: - Nuværende anbragte unge som er på vej til at flytte i egen bolig - Unge som er under efterværn - Unge som tidligere har været anbragt 5.0 Lokalisering Himmelblå er placeret i Esbjerg centrum i en lejlighed på Kronprinsensgade 29, 1. tv, 6700 Esbjerg. 6.0 Organisering Projektet er organiseret under Esbjerg Kommune med forankring under Døgncenter for Børn og Unge, Ulvevej 65, 6705 Esbjerg Ø, forstanderen herfra fungerer som projektleder. Projektlederens rolle er at have det overordnede overblik, kontrol og sparring med projektmedarbejderen. Der ansættes en projektmedarbejder (37 timer pr. uge), som refererer til projektleder og styregruppe. Styregruppen består af projektleder og en repræsentant henholdsvis fra sociale tilbud, faglig enhed, myndighed. Styregruppen har det overordnede ansvar og dennes opgave er at sikre, at projektet fungerer under beskrevne rammer, samt give sparring og opbakning til projektmedarbejderen. 6.1 Økonomi Velfærdsministeriet har via Satspuljemidler bevilliget 3.162.800 kr. til Esbjerg Kommune til en 4 årig projektperiode. 6.2 Visitering og indskrivning Der er ikke visitation af de unge til projektet. De unge bliver orienteret om tilbuddet fra projektets samarbejdspartnere og kan selv vælge, om de ønsker at gøre brug af tilbuddet. Det vil sige, at projektet bygger på frivillighed, og at der ikke er CPR nr. registrering på de unge, der benytter tilbuddet. 7.0 Indhold I Himmelblå har de unge mulighed for at deltage i forskellige grupper:
6 Evaluering af Himmelblå Mandag kl. 15 22: åben for alle Pigeklubben: hver anden uge; et socialt netværk mellem pigerne Drengeklubben: ca. hver anden uge; et socialt netværk mellem drengene Mødregruppen: mulighed for at dele erfaringer, opbygge et socialt netværk med andre unge mødre, støtte og vejledning af projektkoordinatoren hver anden onsdag kl. 16 20. Idrætsgruppen: skal sætte gang i træningen, fokus på fysisk sundhed med kobling til den psykiske sundhed hver den første torsdag i måneden der hvor der oprindeligt var Tema aftener. To fitnesskort til fri afbenyttelse Himmelblå har erfaret, at der skabes mere åbenhed, når de unge er delt op i pigeklubben og drengeklubben frem for, når kønnene er blandet. 8.0 Metode til opsamling af data Unge der benytter sig af tilbuddet vil blive anonymt registreret ved hvert møde ud fra: køn alder er den unge anbragt og hvilken anbringelsesform (eks. døgninstitution, familiepleje, opholdssted) er den unge under efterværn og hvilken form (kontaktpersonordning, efterværn fra anbringelsesstedet) tidligere anbragt og tidligere anbringelsesform. anden etnisk tilhørsforhold Derudover vil evalueringen indeholde to fokusgruppeinterviews af ca. 60 minutters varighed ét interview med nogle af de unge, der kommer i Himmelblå om mandagen og ét interview med nogle af de unge piger, der kommer i mødregruppen. 9.0 Analyse 9.1 Statistik Der er ca. 30 aktive i Himmelblå pt. forstået således at de deltager i mandagsåbent, og/eller gruppeforløb. Nedenstående statistik er udarbejdet med udgangspunkt i de unges status, når de første gang besøger Himmelblå. Dette bevirker, at det ikke er et øjebliksbillede af, hvorledes ungegruppen pt. tager sig ud. For eksempel vil nogle af de unge, der indgår i statistikken i dag, være ældre, end det fremgår af statistikken. Antal unge fordelt på køn, pårørende og børn, der har besøgt Himmelblå siden maj 2009 Piger 37 Drenge 21 I alt 58 Pårørende (kæreste, søskende) 4 Antal børn (de unges børn) 9 I alt 7 1 Antal unge fordelt på alder 0 4 år (de unges børn) 9 14 år 3 15 17 år 22
7 Evaluering af Himmelblå 18 23 år 29 23 + 8 I alt 71 Antal unge fordelt på anbragte og tidligere anbragte Antal anbragte på døgninstitution herunder 29 hybler, familiepleje, modtager efterværn Antal tidligere anbragte 29 9.2 Interviews 9.2.1 Interview af tre af de unge, der kommer i Himmelblå om mandagen Indledende information De interviewede var to kvinder og en mand på henholdsvis 20, 25 og 27 år. Alle tre har tidligere været anbragt. To har været på institution, og en har været både på institution og i Familiepleje. Pt. bor en hjemme hos sin far, og to bor i egen lejlighed. Én af de to, der bor i egen lejlighed, har efterværn. En mand udeblev fra interviewet. Overordnede spørgsmål De unge havde første gang hørt om Himmelblå på Ungdomspensionen, hvor lederen af Himmelblå på daværende tidspunkt arbejdede, samt i forbindelse med en galleriudstilling ved Britannia som Ungdomspensionen holdte. Derudover deltog de i Åbent Hus arrangementet ved projekt Himmelblås opstart. I forhold til ensomhed fortæller to af de unge, at de ikke tidligere har følt sig specielt ensomme, men at det da altid er rart at møde nye mennesker. Den ene udtaler også, at Himmelblå har været med til at udvikle vedkommendes sociale færdigheder. I modsætning til de to første unges udtalelser, fortæller den tredje ung, at vedkommende tidligere har følt sig meget ensom efter at være blevet smidt ud af en anbringelse. Men det hjælper at komme ud, og at der nu er noget at se frem til på de dage, hvor Himmelblå er åben. Vedkommende udtaler endvidere, at: Når man har været vant til at være på institution, hvor der altid er mange mennesker så er det svært at flytte i egen lejlighed. De tre unge er meget enige om, at der er etableret et fælleskab mellem de unge i Himmelblå, hvor man sms er til hinanden og spørge til, hvem der kommer i Himmelblå den pågældende dag. Nogle træner sammen, tager ud og shopper sammen, mødes privat og fester sammen i weekenden. De unge oplever, at de har meget til fælles, og at man fortæller meget frit om sine anbringelser, da de unge har en følelse af at forstå hinanden. I forhold til selvværd fortælle den unge, som tidligere havde følt sig meget ensom, at Himmelblå også har været med til at højne hendes selvværd både indenfor og udenfor himmelblå. De tre unges jobsituation er meget forskellige. Den ene skal snarligt starte i job, vedkommende har tidligere haft job i en to årig periode, den anden er i sommerjob, og den tredje er pt. i praktik på Sydvestjysksygehus og har et ønske om at blive Social og Sundhedsassistent.
8 Evaluering af Himmelblå Den ene af de unge har fået hjælp i Himmelblå til at skrive en jobansøgning men de andre to har igen hjælp modtaget i Himmelblå i forhold til job og uddannelse. De unge forstår et trygt og anerkendende miljø som værende et sted, hvor man bliver accepteret og anerkendt for den, man er. Hvor man føler sig velkommen og forstået uden, at der bliver peget fingre af en. De unge er meget enige om, at Himmelblå er et eksempel på sådan et miljø. Socialt samvær De tre unge udtaler alle, at de kommer i Himmelblå så ofte som muligt det vil sige hver mandag, hver den første torsdag i måneden og i pigeklubben henholdsvis drengeklubben, når sidstnævnte bliver opstartet. De vigtigste grunde, de unge nævner for at komme i Himmelblå, er, at der er gratis mad, det sociale, at man kan snakke med Lisbeth uden, at det kommer videre, at de kan få hjælp med jobansøgninger, at være sammen med andre unge i samme situation og at undgå ensomhed. De unge er meget enige om, at det er godt at komme i Himmelblå, fordi det man snakker om bliver inden for væggene, der er mulighed for at være sig selv, hvis man er ked af det, der er en god stemning, det er frit, man kan spille, male, se TV, lege med børn, syning, fitness, pool og meget mere. De unge forstår hinanden og har forståelse for hinanden, de har noget til fælles, er åben over for hinanden, der er en god atmosfære, hvor der bliver spurgt indtil en, hvis man ikke har det god. De unge sætter desuden pris på, at de selv har meget indflydelse på, hvad der skal ske, er med til at planlægge det og kan komme med nye idéer. Hvis der var noget, der skule ændres, fortæller de unge, at børnene til tider kan fylde lidt for meget og de kunne godt tænke sig flere arrangementer uden børn. De foreslår, at der skal være to mandage, med hvilket de mener en ugedag mere om ugen til blot at mødes i Himmelblå, da der efterhånden kommer rigtig mange om mandagen. Tema aftener Der afholdes temaaftenener hver den første torsdag i måneden. Temaerne har været Sex and the city aften, danset stripfitness, spillet pool, malet, og der har været en og fortælle om ungdomssanktioner. De unge er glade for temaaftenerne fordi de prøver noget forskelligt og anderledes sammen. Fællesspisning Der er fællesspisning hver mandag, til forskellige højtider og til temaaftenerne. De unge fortæller, at fællesspisning er noget, der trækker mange til, bl.a. fordi det skaber fællesskab omkring bordet, og der er meget snak. De unger er selv med til at bestemme maden, lave maden og rydde op. For dem, der bor i egen lejlighed, er det også rart at kunne få rester med hjem til den efterfølgende dag.
9 Evaluering af Himmelblå De unge fortæller at der er begyndt at komme så mange til fællesspisningerne, at det snart er nødvendigt med et ekstra bord, da det kan blive lidt presset. Weekendtur i Danmark De unge fortæller, at de har deltaget i tur til Troldhøjen og til Lalandia. Det har været vigtigt for dem at deltage i turen til Lalandia, hvor alle har været samlet, har haft det sjovt sammen, det har været hyggeligt, godt at være et helt andet sted, at være væk fra dagligdagen, giver god adspredelse, godt at komme væk fra problemerne og slukke mobilen. Desuden fortælle de unge, at det er sådan nogle ting, de ellers ikke selv har råd til det. De unge kunne godt tænke sig at komme på flere ture og foreslår en hel uge i sommerferien. Afslutning Hvis Himmelblå ikke eksisterede, ville de unge savne fællesskabet med de andre. Den ene ung fortæller, at vedkommende nok ville være mere ensom, mens en anden fortæller, at vedkommende nok ikke var kommet i gang med at træne. Afslutningsvis var det endvidere vigtigt for de unge at få fortalt, at de synes det er et godt projekt, som de har været med i fra starten af, og hvor det har været fedt at se udviklingen. De vil gerne kæmpe for, at Himmelblå kan bevares. Specielt påpeger de tre gode og friske personaler, som betyder meget, fordi de viser, at de har lyst til de unge. Det har desuden været en stor oplevelse for dem at have besøg af og være på besøg hos Socialministeren, som gav dem et kram, og som var meget interesseret i dem. De fortæller, at det var en stor oplevelse at se folketingssalen, og at det gav dem en god samfundsmæssig viden. 9.2.2 Interview af to af de unge piger, der kommer i mødregruppen Indledende information De interviewede var to kvinder på henholdsvis 20 og 25 år. En har været anbragt på institution, og en har aldrig været anbragt, men haft en meget belastet barndom. Vedkommende, der har været anbragt, har efterfølgende haft efterværn, men det stoppede, da hun blev gravid, da der så kom andre foranstaltninger indover. En af mødrene bor sammen med barnets far, mens den anden bor alene. En kvinde udeblev fra interviewet. Spørgsmål til mødregruppen De unge fortæller, at de er glade for at komme i mødregruppen i Himmelblå, fordi det er hyggeligt, det er rart at komme ud, børnene kan lege sammen, det er frivilligt, man kan være sig selv, og man føler sig velkommen. Derudover fortælle mødrene, at mødregruppen hjælper dem til at være mere sociale, hvilket den ene ikke var, inden hun kom i Himmelblå, og som betyder, at hun nu ser andre end hendes barn. Himmelblå er endvidere med til at skabe ny energi ved mødrene, da der er mulighed for, at der er en anden, der lige kan se efter ens barn, så man selv kan sidde og slappe lidt af og få lidt ro. Dette
10 Evaluering af Himmelblå betyder også, at de føler, de har fået mere overskud til at lege med barnet, også når man er alene med barnet derhjemme. Derudover hjælper mødregruppen mødrene til at lære noget nyt, da der er nogen at spørge, hvis der er noget, man er i tvivl om. Mødrene fortæller også, at børnene er glade for at komme i Himmelblå, hvilket giver sig til udtryk ved, at de suser rundt og leger og hygger sig sammen med de andre børn. Nogle af børnene vil ikke sove, fordi der sker så meget, men tilter så omkuld i barnevognen på vej hjem. De to interviewede mødre er desuden med i en mødregruppe i spædbørnsteamet ved hjemmehos erne. Dette er en mødregruppe, Esbjerg Kommune har pålagt dem at deltage i. Og den ene deltager i et forløb om at blive mere positiv. Overordnede spørgsmål De to mødre havde hørt om Himmelblå gennem henholdsvis Lisbeth på Ungdomspensionen og en søster. De to interviewede mødre fortæller, at de inden de begyndte at komme i Himmelblå ofte følte sig ensomme. Det har samværet med de andre mødre i Himmelblå ændret på. De kunne dog godt bruge at være endnu mere sammen i hverdagen. Men de siger også, at følelsen af ensomhed er mindsket ved bare at vide, at man har andre, man kan tage kontakt til selvom man ikke er sammen hele tiden. Den mulighed havde de ikke før. Sidstnævnte betyder, at ensomhedsfølelsen har ændret sig til ikke at være så tom. Det fællesskab, mødrene har skabt, rækker også ud over Himmelblå, hvor de er mødtes et par gange men helt klart har lyst til at gøre det noget mere. De to mødre fortæller endvidere, at Himmelblå har medvirket til, at de har fået mere overskud til at gøre mere ud af sig selv og tænke mere på sig selv hvilket har medført, at de har oplevet at få mere opmærksomhed fra andre mennesker. Dette betyder endvidere, at de kan holde det forbedrede selvværd, det giver at få et barn, oppe. I forhold til de to interviewedes jobsituation, så er den ene arbejdssøgende, og den anden er på kontanthjælp, mens der er undersøgelser i gang i forhold til førtidspension. Ingen af de interviewede har modtaget hjælp i Himmelblå i forhold til deres jobsituation den hjælp får de fra Jobcentret. De to mødre forbinder et trygt miljø med et sted, hvor man føler sig velkommen, og hvor man kan lide at komme. De synes helt klart at Himmelblå er trygt. De to mødre ved ikke, hvad der menes med et anerkendende miljø så det kan de ikke udtale sig om, om Himmelblå er. Socialt samvær De to mødre forsøger at komme hver gang, der er mødregruppe, men kunne godt ønske, at der måske kom lidt flere, da folk ikke altid er lige stabile. Derudover kunne de godt tænke sig, at mødregruppen mødtes en gang i ugen i stedet for hver anden uge så man kunne komme mere ud. Tema aftener
11 Evaluering af Himmelblå De interviewede mødre har ikke deltaget i temamøderne om torsdagen, men var med til julefrokosten. De var dog enige om, at der var alt for mange mennesker, hvilket var lidt svært for børnene. Det samme gør sig gældende om mandagen, hvor de har deltaget et par gange men her synes de også, at der er for mange mennesker. Fællesspisning Mødregruppen har fællesspisning, når de mødes hver anden onsdag, hvilket mødrene er rigtig glade for, da man ikke selv skal tænke på, hvad man skal lave, hvilket er en dejlig frihed. Samtidig kan de også mærke, at det er godt for børnene. Weekendtur i Danmark De to interviewede mødre har ikke deltaget i weekendturene. Men bliver der arrangeret en tur til IKEA uden børn så vil de gerne deltage. Afslutning De to interviewede mødre fortæller, at de ville savne at komme ud, hvis Himmelblå ikke eksisterede. Specielt netværket, som er blevet skabt med spisningen og hyggen. Og badekaret som børnene nyder at bade i. Afslutningsvist var det vigtigt for de to mødre at fortælle, at de er glade for, at Himmelblå er et meget åbent sted, hvor alle er velkommen også kæresten, selvom han ikke direkte tilhøre målgruppen. 9.3 Forskning SFI har lavet en rapport, der gør status over de erfaringer, som 10 efterværnsprojekter har gjort. 3 af de 10 kommuner har oprettet et værested for de unge, som kan minde om Projekt Himmelblå. Rapporten viser, at: de unge fremhæver relationerne som det væsentligste element. Det drejer sig både om voksenrelationer og relationer til andre unge. betydningen af, at man deltager i efterværn ud fra et frivillighedsprincip. fællesskabet med ligesindede betyder, at de unge for en gangs skyld kan opleve at have et hyggeligt og behageligt samvær med jævnaldrende. Derudover konkludere rapporten at langt hovedparten af de anbragte unge, som når myndighedsalderen, vil have brug for en form for støtte, hvis overgangen til et selvstændigt voksenliv skal lykkes i forhold til fx uddannelse, arbejdsmarkedstilknytning og forankring i andre samfundsintegrerende institutioner og netværk. 10.0 Konklusion Konklusionen for denne evaluering skal ses i forhold til netværksprojektets overordnede mål om at skabe en netværksgruppe for anbragte og tidligere anbragte i alderen ca. 15 23 år. På baggrund af analysen er målet om at skabe en netværksgruppe opnået. Dette er endvidere også opnået på grundlag af målets fire underpunkter, hvor:
12 Evaluering af Himmelblå den unges motivation er styrende for deltagelsen de kan mødes med ligestillede de kan støtte hinanden de kan opnå professionel støtte og vejledning af pædagogisk uddannet personale i et trygt og anerkendende miljø Ovenstående fire punkter blev der i de to interviews spurgt ind til, og her kom det tydeligt frem, at de unge kommer i Himmelblå på baggrund af frivillighed og egen motivation. Endvidere bliver der i begge interviews fortalt, at det er rart at mødes med ligestillede, da snakken omkring deres anbringelser er meget nemmere. De interviewede unge giver også udtryk for, at de støtter hinanden på forskellig vis alt efter, hvad der er behov for. I forhold til det sidste punkt var der heller ingen tvivl om, at personalet havde formået at skabe et trygt miljø i Himmelblå, samt et anerkendende miljø ud fra de unges opfattelse af, hvad et anerkende miljø er. Udover projektets overordnede mål var der i projektbeskrivelsen også opstillet fire SMART sikre mål. I forhold til 1. Socialt samvær skulle det måles ved, at de unge giver udtryk for deres oplevelse, efterfølgende selv tager ansvar for at deltage i et arrangement, og/eller hvis de unge efterfølgende finder et socialt netværk med hinanden. Dette må konkluderes at være opnået, ved de unges udtryk for, at de er glade for at komme i Himmelblå, at de deltager i aktiviteterne og selv er med til at bestemme, hvilke aktiviteter, der skal være, samt at de giver udtryk for, at der er blevet skabt et fællesskab mellem de unge i Himmelblå, som også rækker udover Himmelblå, eksemplificeret ved at de sms er sammen, mødes til shopping, by turer m.m. Dette gør sig gældende for både dem, der kommer om mandagen og i mødregruppen. Dette SMART mål skulle endvidere betyde, at de unge gennem det skabte fællesskab opnår øget selvværd og mindsket ensomhed, hvilket nogle af de unge ikke dem alle sammen giver udtryk for er opnået. I forhold til 2. Tema aftener skulle det måles ved, at den unge forholder sig til sin problemstilling og eventuelt får den løst og efterfølgende giver udtryk for dette. Det må på baggrund af analysen konkluderes, at dette mål ikke er fuldt opnået. De unge giver udtryk for, at tema aftenerne ikke har haft indhold svarende til det, der er beskrevet i projektbeskrivelsen men mere har haft karakter af forskellige sociale aktiviteter. De unge kan endvidere ikke komme med eksempler på konkrete personlige problemer, som tema aftenerne har medvirket til at løse. De konkrete personlige problemer de unge nævner, at de har fået hjælp til at løse, har været via individuelle samtaler med lederen af Himmelblå. I forhold til 3. Fællesspisning skulle det måles ved, at den unge møder op og gentagne gange har lyst til at deltage i arrangementet. Dette må konkluderes at være en stor succes. De unge giver klart udtryk for, at det er en af de primære årsager til at komme i Himmelblå specielt for dem, der kommer om mandagen men også for mødregruppen. De unge fortæller, at det er rart at have en dag i ugen, hvor man ikke selv skal finde på, hvad man skal spise, samt at det er hyggeligt og skaber fællesskab at spise sammen. De unge nævner ikke noget om, at de i forbindelse med fællesspisningerne har lært om sund kost eller økonomi i henhold til madlavning. I forhold til 4. Weekend tur i Danmark skulle det måles ved, at de unge tilkendegiver deres vurdering umiddelbart efter turen. Denne tilkendegivelse er sket mundtligt efter turen og kan derfor ikke
13 Evaluering af Himmelblå dokumenteres, men de unges udtalelser i denne evaluerings interview er meget positive. De giver udtryk for, at det var dejligt med lidt ferie og en god måde at komme væk fra hverdagen på. De udsagn, de unge i de to interviews kommer med, stemmer meget overens med de udsagn, de unge i SFI rapporten kommer med. Den samlede konklusion på evalueringen med udgangspunkt i de i projektansøgningen opstillede mål er således, at der er via Projekt Himmelblå er blevet skabt et fællesskab og et netværk, der også rækker ud over Himmelblå mellem de unge, der kommer i Himmelblå. Dette fællesskab har endvidere for nogle af de unge betydet mindre ensomhed og øget selvværd. Men det kan med udgangspunkt i evalueringen ikke konkluderes, at de unge på baggrund af Projekt Himmelblå har fået flere værktøjer til eller er blevet bedre til at mestre overgangen til voksenlivet. Det kan endvidere heller ikke konkluderes, at de unge på baggrund af Projekt Himmelblå nu er bedre til at følge en uddannelse eller forblive i job. Derudover skal det pointeres, at målgruppen ikke er blevet nøje fulgt i projektet således at flere af de unge, der kommer i Himmelblå i dag, er over 23 år. 11.0 Perspektivering Her er det vigtigste perspektiv udviklingsperspektiverne i projektet i forhold til videreførelse af Himmelblå: Det skal som start overvejes om Himmelblå skal køre videre via frivilligt social arbejde, eller om det skal implementeres i driften ved Esbjerg Kommune. Med den form som Himmelblå har i dag, kan det ikke direkte implementeres i driften ved Esbjerg Kommune derfor er det oplagte udviklingsperspektiv i sin nuværende form, at det føres videre som frivilligt socialt arbejde. Skal Himmelblå implementeres i driften, skal det besluttes, hvilket lovgrundlag det kan videreføres under. Pt. henføre Projekt Himmelblå ikke til en bestemt lovgivning, da det hverken er en ren forebyggende foranstaltning eller en foranstaltning efter 76 (efterværn) samt at det ved at have unge over 23 år går ud over Familieafdelingens egentlige målgruppe. I en implementering skal det således besluttes, om Himmelblå skal være en efterværnsforanstaltning for de 18 22 årige, som er bevilliget efterværn pt. 7 unge i Esbjerg Kommune. Og/eller en forebyggende foranstaltning efter 11 med åben rådgivning for unge op til 18 år. Dette betyder, at målgruppen i forhold til den oprindelige Projekt Himmelblå skal defineres nærmere. Endvidere får det betydning for at se på tværs af forvaltningerne, hvis man ønsker at bevare de unger over 23 år i tilbuddet, da det vil betyde, at Jobcenteret også skal være en del af tilbuddet set i perspektiv til at få de unge i job og/eller forblive i job. Derudover skal det besluttes, om og hvordan der skal visiteres til tilbuddet, og hvilken betydning det får i henhold til CPR nr. registrering versus frivillighed. Det skal overvejes, om mødregruppen fortsat skal være en del af Himmelblå, eller om der bliver tale om dobbelttilbud, når Familiens Hus starter op, endvidere set i lyset af at flere af mødrene i Himmelblå også går i tvungen mødregruppe i spædbørnteamet.
14 Evaluering af Himmelblå Desuden skal det ved en implementering i driften overvejes, om nogle af de ønsker, som de unge i evalueringen er kommet med, kan indgå i tilbuddet. Det være sig: mentorordning udvidelse af åbningstiderne, hvilket kan betyde at der bliver mere tid til fysisk aktivitet og flere mandage Endvidere er det vigtigt, at der for et nyt koncept omkring Himmelblå bliver opstillet nogle tydelige effekter, der kan måles på og styres efter, og som følger det lovgrundlag, der henføres til. Afslutningsvist er det vigtigt at pointere vigtigheden af at sætte fokus på Serviceniveauet ved implementering af Himmelblå i driften. Det skal således nøje sikres, at der ikke blot er tale om en forhøjelse af serviceniveauet.