Beretning for Træskibs Sammenslutningen maj 15 maj 16



Relaterede dokumenter
Så lad nu pinsesolen danse. Sekretariat

REFERAT. Bestyrelsen udtrykte betænkelighed ved, at Merete under Lauges lange sygefraværsperiode

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens generalforsamling. søndag 19. maj 2013 kl i Stark-hallen, Holbæk

Korsør, bestyrelsesweekend november, referat

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 6. juni 2014 kl på Flensborg Søfartsmuseum, Flensborg.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde onsdag 5. juni 2013 i Holbæk Træskibslaugs klubhus, Holbæk.

Generalforsamling Mandag d. 5. maj 2014 kl , i Vipperødhallen

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

2. Bestyrelsens beretning Vi har i år valgt at dele beretningen ud til dem der har haft med de forskellige områder af gøre.

Nogle gange springer vinden helt uforudsigelig, og et planlagt kryds bliver til en rodet dag, som sætter besætning og skipper

Træskibs Sammenslutningens ordinære generalforsamling 19. maj 2013 i Holbæk

TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN PINSESTÆVNE Kursen er sat!

År 2013 den 9. februar kl afholdtes generalforsamling i Marstal Marineforening.

Referat. T ræskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde /2012.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde lørdag den 1. marts 2014 i Nakskov. Side 1 af 5

Afbud: Sara Deleuran (bestyrelsesmedlem) Mads Knudsen (suppleant) 1. Valg af ordstyrer. Lis Jensen. 2. Valg af referent. Nis Olsen

Diakonhøjskolens Diakonforbund Årsmøde d. 18. juni 2011.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 25. oktober 2013 kl på Kystens Perle i Ebeltoft.

HG s repræsentantskabsmøde Foreningsåret 2015 REPRÆSENTANTSKABSMØDE

Generalforsamling i Sønderborg Kajak Klub Afholdes Onsdag den 25. februar 2016 kl. 19,00 I klubbens lokaler ved verdens Ende

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde søndag den 6. oktober 2013 kl på LARUS i Nyhavn.

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet:

K L U B N Y T MEDLEMSBLAD FOR ODENSE YACHTKLUB. NR. 1 - MARTS 2016

Mødereferat. Generalforsamling

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde fredag den 17. januar 2014 kl på Danhostel, Fredericia.

Generalforsamlingen blev indledt med Hvor smiler Fager den danske kyst.

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Generalforsamling 5. april 2011.

Til stede: Karen, Andreas, Louise, Karina, Dorthe, Christina, Søren, Vibeke, Marie Ikke til stede: Daniel, Marie, Anna

Referat generalforsamling i Grundejerforeningen Fursundparken lørdag d. 7. maj 2016 kl i Åsted Forsamlingshus Åstedet.

Referat af Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde

Det giver dig mere indsigt Nyhedsbrev

Vise Nyt. Visens venner i Randers. Januar årgang

Generalforsamling i VBK

VELKOMMEN I LUNDTOFTE BOLDKLUB EN FOLDER MED VIGTIG INFORMATION TIL NYE MEDLEMMER

REFERAT. Deltagere: Simon Wozniak Kristensen, GEORG STAGE

Referat fra generalforsamlingen den 30.april ½ års jubilæum i dag

Referat af 3. ordinære generalforsamling i Dansk T E X-brugergruppe

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2014. Læs inde i bladet:

Beretning generalforsamling Ribe Bykernes Beboerforening 2013

Referat Generalforsamling 25.maj 2016

Referat af Stiftende repræsentantskabsmøde Håndbold Region Øst. lørdag den 6. november 2010, kl

Referat af generalforsamling Onsdag den 17. november 2010 på Avedøre Skole.

Referat. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde /2012. Dato: 19.november 2011 i Middelfart

Referat fra generalforsamlingen i seniorklubben d

Referat af bestyrelsesmøde i Vallensbæk Sejlklub

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen.

DAGSORDEN. Boesgaard, Finn, Morfar, Jøren, Hedemann. Fraværende: Møde start: 10,45. Mødet slut: 13,51

Eurasier Klub Danmark

Nyt fra Den Sikre Vej

12. ORDINÆRE IT-AKTIVITETER GENERALFORSAMLING I S TØTTEFORENINGEN FOR H OSPICE S ØNDERJYLLAND DEN 18. NOVEMBER 2008.

Januar Medlemsblad for

Træskibs Sammenslutningens Pinsestævne er en havn fyldt med Danmarks sejlende kulturarv

Beretning Generalforsamling den

Formandens beretning for Vejlby Strand grundejerforening for året 2012/2013

Generalforsamling hos Red Orangutangen Torsdag den 26. marts 2015 kl.19.30

Cool Camp er en unik, sjov og udfordrende camp for søskende - vil du med?

Formandens beretning Så er det igen blevet tid til at kikke både baglæns og fremad.

Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.

SKL s store stævne Søndag den 15. januar holder SKL det årlige store pistol stævne. Kom og deltag eller hjælp, læs side 5 og 7.

Lundeborg Lystbådehavn på position:

Pinsetræf Så ventede vi alle spændt - som vi plejer - på vejrudsigten til Pinse-Najad-stævnet.

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

3. marts Cafeén er egnet for personer med handicap og har handicap-toilet. Tilmelding er ikke nødvendig. Du kommer bare, hvis du har lyst.

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

Bevar de gamle skibe i Danmark

BØLGEBRYDEREN. 25. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 2/2014. Læs inde i bladet:

Vedtægter for Psykiatriforeningernes Fællesråd i Region Hovedstaden. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål

Til Landsdelsforeningerne. Der indkaldes til Årsmøde i Ø-Udvalget. Dato: 7. november 2010 kl. 10:30 Sted: Tapeten Magleparken Ballerup

Velkomst til generalforsamling i Nørresundby Fjernvarme A.m.b.A. den

Referat fra Solrød Idræts Union s formandssmøde debatmøde med politikerne. Tirsdag den 16. september 2008, afholdt i SFC klublokaler ved SIC.

REFERAT. Træskibs Sammenslutningens bestyrelsesmøde mandag 1. april 2013 i Middelfart.

September Årgang Nr. 3

Beretning til generalforsamling i Ribe Golf Klub den 2. marts 2016

REFERAT. Side 1 af 5. Bestyrelsesmedlem Karsten Heide Bestyrelsessuppleant Mads Knudsen Bestyrelsessuppleant Anne Svendsen Redaktør Andrea Gotved

Jura for spejdere. Skrevet af Annemette Hommel og Dorthe Sølling, De grønne pigespejdere, Præstø Gruppe

Ordinært møde i ÅKS repræsentantskabet onsdag den 4. november 2015

Generalforsamling den 23. februar 2015 kl Vindrosens Lokaler Esbjerg

DILFs 53. generalforsamling DILF Vesterbrogade 149, København V. 27. april 2015 Referat

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

BESTYRELSENS BERETNING

Andelsboligforeningen Sædding Strandvej

Referat af ordinær generalforsamling i EFS Dysfagi d

Hjerneskade foreningen Århus /Østjylland REFERAT AF GENERALFORSAMLING Lørdag d. 31. januar 2015

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

Kompasset december 2015

EARLY WARNINGS ÅRSKONFERENCE DEN 5. NOVEMBER 2015

HK Områdeklubben på Københavns Universitet

Kompagni-Nyt. April kvartal Hjemmeværnskompagni Hasle. Det Bornholmske Hjemmeværn

Tale til afgangseleverne, juni Christiansfeld Skole

Referat generalforsamling 8. april 2011.

IDRÆTSFORENINGEN AF 1932 GYMNASTIKAFDELING

Bestyrelsens beretning 7 maj 2011

sport.dk Ung handicapidræt

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

ATLETKLUBBEN VIKING KASTRUP. Stiftet 20. november 1951 Medlem af Dansk Vægtløftningsforbund & Danmarks Idrætsforbund

Hans Jørgen Boelt blev valgt. Generalforsamlingen er indvarslet lovligt og dermed beslutningsdygtig.

FORÆLDREBESTYRELSENS NYHEDSBREV

God Løsladelse. Infopakke september udgave

Transkript:

Beretning for Træskibs Sammenslutningen maj 15 maj 16 TS på ny kurs 2015 blev året, hvor medlemstallet i TS for første gang rundede 1000. De seneste to år har vi haft en medlemsfremgang på 25 procent, og 10 procent flere skibe er blevet optaget på fartøjslisten. Velkommen om bord i TS arbejde med at holde Danmarks sejlende kulturarv flydende. Siden vi sidste pinse sagde farvel til Lemvig og med varme hjerter takkede for et fantastisk pinsestævne i den smukke Limfjordsby, er meget vand løbet under kølen. Den kolde start på sejlsæsonen fortsatte en tid, men så kom der endelig dansk sommer på programmet. Temperaturen steg både ude på søen og på humøret, efterhånden som sæsonen blev ældre. En sommer om bord på et TS fartøj byder på mange unikke oplevelser, for byerne er glade for at få besøg af de gamle brugsfartøjer. Stævner og byfester kæmper om at få plads i vores sejlplaner. Det er dejligt at blive taget så godt imod, når vi ankommer. Og på andet år har vi også oplevet velkommen modtagelse, når TS med nyt telt og billedudstilling stiller op på havnene ved flere af stævnerne. Her fortælles om foreningens arbejde og mulighederne for at komme med om bord i foreningens forskellige skibe. TS var blandt andet til stede ved Fyn Rundt, Tall Ship i Ålborg, Hajkutter Regatta i Nysted og Limfjorden Rundt. Medlemmerne udpeger lokalfolk Medlemmerne er foreningen og fremtiden for vores skibe. En af de store nye tiltag i 2015 var søsætningen af en ny struktur for det lokale arbejde. Efterårets seks medlemsmøder viste en flot opbakning til at justere og styrke det lokale samarbejde i hele landet. Mere end 140 medlemmer deltog i et af de seks medlemsmøder, og udpegningen af lokalfolk gav anledning til at byde 10 nye lokalfolk velkommen i kolofonen. En varm tak skal lyde til alle jer, nye som gamle, der sikrer fast forbindelse mellem bestyrelsen og det lokale arbejde i foreningen. God kontakt til de unge Arbejdet for de unge sejlere på TS fartøjerne ligger os meget på sinde, og bestyrelsen kan glæde sig over, at Facebook-initiativet Sejl med mig har stor

tilslutning og helt konkret medvirker til at skabe forbindelse mellem unge kræfter og skibene. På Limfjorden Rundt havde ikke mindre end 20 tidligere GEORG STAGE-elever fået kontakt til flere af de deltagende skibe via Facebooksiden. Gode kontakter er etableret, og skoleskibseleverne er i hvert fald blevet opmærksomme på, at vi er herude. Det sikrede Annette Dres, sammen med Lærke Birch Breuning og Anja Holt også for ved at besøge skoleskibene, da de kom hjem fra togt. TS var også til stede, da Marstal Navigationsskole holdt 20 års jubilæum i efteråret og havde både billedudstilling og foldere med til glæde for skolens elever. Tak til de skibe, der bød de nye træskibssejlere velkommen om bord. Og tak til Annette, Lærke, Anja og Mathilde for at sætte gang i ungdomsarbejdet. Gang i Vestjyske Skibsdage Medlemsaktiviteterne fik i 2015 to nye skud på stammen. Vestjyske Skibsdage er et nyt initiativ, taget af de lokale maritime miljøer på Vestkysten. Ribe Træskibslaug, Hjerting Kanelaug, Æ Gaf, Ringkøbing Smakkelaug og Thomaslauget fra Hvide Sande er gået sammen om at søsætte Skibsdage i vestjyske farvande. I 2015 inviterede Thomaslauget til et flot program, der både bød på redningsøvelser med helikopteropvisning og tur i redningsbådene, besøg af ambulancetjeneste, omvisning i Fiskeriets Hus, skipperhistorier, socialt samvær og meget mere. En flot start på en ny tradition, som vi håber vil vokse sig større med årene. SBF-sekretariatsleder stiller op Den anden nyskabelse var to medlemsmøder med og om Skibsbevaringsfonden. Sekretariatsleder Tom Rasmussen fra Fonden fortalte om den gode ansøgning for deltagerne i både Roskilde og Hobro. En tak skal lyde til Vikingeskibsmuseet og Hobro Værft/Marinestuen for at lægge lokaler til møderne og ikke mindst tak til sekretariatsleder Tom Rasmussen for at stille sig til rådighed for TS medlemmerne. Tom Rasmussen stillede også op med et spændende indslag om beregning af sejlcenter ved det landsdækkende TS medlemsmøde i første weekend i marts, der i år blev afholdt i Hvide Sande. Thomaslauget havde sammen med Annette Dres sammensat et spændende program på Hvide Sande Ship Yard og med omvisning i Fiskeriets Hus, på Slusen og besøg hos Frydendahl Fiskenet. Stor tak til Thomaslauget for at tage så godt imod os og ikke mindst for forrygende mad og jeres måde at byde os velkommen på. Træningssejlads får nye på vandet

Træningssejlads er blevet en fast tradition i TS og er en af sommerens højdepunkter for flere af de unge TS medlemmer. I 2015 bød BONA GRATIA og EMANUEL velkommen om bord til en uge med træning i de mange funktioner, som en god bådsmand bør kunne håndtere. Træningssejladsen er en god mulighed for at få en god start som ny træskibssejler, eller for at lære nyt i nye omgivelser og sammen med en anden besætning end den, man ellers sejler med. Populære pinsetræf TS pinsestævner er uden diskussion årets største arrangement, der involverer rigtig mange frivillige kræfter fra TS, de lokale sejlskibsfolk, og ikke mindst fra kommune og erhvervsforening i værtskommunen. Lemvig havde sat alle sejl til, da mere end 65 skibe for første gang i TS historie sejlede til pinsestævne i Limfjorden. Det var sejlturen værd, for stævnet blev en stor succes for både besætninger, borgere og turister, der samlede sig i Lemvigs nye havn. Efterfølgende har Lemvig kommune gjort op, at omkring 20.000 besøgte stævnet i løbet af weekenden, og forretningslivet kunne glæde sig over mere end en fordobling af omsætningen i forhold til pinsen året før. Værtsbyerne har stor glæde af at få besøg af TS pinsestævne, og med hjælp fra Ole Buus fra TRE VENNER har foreningen gældende fra dette års stævne i Nakskov udviklet et nyt forretningskoncept med indgåelse af bindende kontrakt mellem værtskommune og TS. Bestyrelsen går efter at understøtte de maritime aktiviteter på havnen og sikre flest mulige aktører del i omsætning og aktiviteter på havnen. Med erfaringer fra forarbejdet til stævnet i år i Nakskov har vi arbejdet videre på konceptet og glæder os over at have tegnet kontrakt med Mariagerfjord Kommune om at afholde pinsestævnet 2017 i Hobro. Sammen med byens erhvervsliv, kulturudvalg og turistforeningen er forberedelserne gået i gang med overskriften: Søsatte Eventyr. Vi glæder os allerede. Masser af visioner og styrkelse af samarbejde Bestyrelsen har afholdt syv møder siden sidste generalforsamling. Mødedeltagelsen er høj, og tid til diskussion og koordineringen mellem de forskellige opgaver, som medlemmerne har påtaget sig, er højt prioriteret. I november afholdt bestyrelsen et weekendseminar på Korsør Produktionsskole, hvor de større visioner kom på dagsordenen, og hvor der blev taget hul på visionerne for det kommende arbejde i bestyrelsen. Bestyrelsen arbejder på et kulturpolitisk program, der skal sikre fælles grundlag for uddelegering af ansvar og samarbejde med eksterne

samarbejdspartere. Generalforsamlingen besluttede sidste år at udvide bestyrelsen med to medlemmer, og bestyrelsen har hermed fået mulighed for at styrke repræsentationen til en større del af landet og knytte samarbejdet med de eksterne TS repræsentanter og lokalfolkene tættere til bestyrelsen. Flere og flere af foreningens opgaver bliver varetaget i undergrupper, der med stor fordel kan inddrage mange flere medlemmer uden for bestyrelsen. Skibsdage på Fejø planlægges nu af en aktiv og erfaren gruppe medlemmer, bakket op af Karsten og Anne fra bestyrelsen. På Vestkysten er forberedelserne til dette års Vestjyske Skibsdage i fuld gang, sikkert styret af dette års værter i Nymindegab og i koordination med Preben Glud fra bestyrelsen. Ungdomsarbejdet tager Annette og Mathilde sig af sammen med en del unge især fra GEORG STAGE. Fartøjsoptagelse og frihavne Fartøjsoptagelsesudvalget er stabilt styret af Karsten og Jay, der sammen med Ole Brauner behandler de løbende indkomne anmodninger om optagelse. I 2015 har udvalget behandlet 44 ansøgninger om ny- eller genoptagelse af fartøjer. 25 skibe har valgt at forlade TS, så nettotilgangen til TS fartøjslisten har siden sidste generalforsamling været på 19 skibe. Fartøjsudvalget har desuden arbejdet videre med kriterierne for optagelse på fartøjslisten og udarbejdet oplægget til vedtægtsændringer, som generalforsamlingen skal tage stilling til. Oplægget er blevet behandlet flere gange i bestyrelsen, og det er en enstemmig bestyrelse, der ønsker at holde fast i, at TS fartøjslisten er for Danmarks Sejlende Kulturarv, og at det ikke er bevarende vedligeholdelsesskik at beklæde sit træskib med glasfiber. Et nyt udvalg er kommet i gang, godt hjulpet på vej af Anne og Jay. TS er så heldige at have en særlig aftale for TS fartøjerne om at ligge gratis i op til tre døgn i nu mere end 80 havne rundt i landet. Vi vil gerne sige en varm tak til havnene for at tage godt imod vores skibe og håber, I er lige så glade for aftalen, som vi er. Bestyrelsen er klar over, at den gode aftale godt kan blive bedre, så udvalget arbejder på at kortlægge gevinster og ulemper ved aftalen med henblik på at sikre TS Frihavnsordningen gode vilkår. Vi ønsker også at tiltrække flere havne til at gå med i ordningen, og vi kan glæde os over, at Vestkysten er kommet med, og flere haven på Bornholm ser ud til at have interesse i at komme med. Vi vil også gerne takke alle havne, der ekstraordinært bød velkommen til skibe på vej til pinsestævnet i Lemvig. Og så er TS Frihavnene blevet endnu lettere at finde på det nye Google kort. Du finder linket på hjemmesiden under Frihavne.

Et vigtigt led i sagsbehandlingen omkring både fartøjsoptagelse og frihavne er foreningens sekretær Lis Jensen, der hjælper nye og gamle medlemmer og havnefogeder igennem skemaer og spørgsmål, og sikrer at alle mails ender i rette mailboks. Lis er også bestyrelsens faste støtte, der har tjek på mødesteder og tider og dokumenter. Lis er sammen med hendes mand Knud ejer af kutteren THILDE, der hele sommeren er TS sejlende kontor og webshop. En stor tak til både Lis og Knud for at binde mange ender sammen i foreningen. TS Bladet i gode hænder Et af TS faste samlingspunkter er TS bladet og årbogen, som vi stolt hæger om stadig skal udkomme på tryk. Dette på trods af pres fra Kulturstyrelsen, der rådgiver foreninger til at gå over til elektronisk udgivelse ved at skære ned i støtten til udgivelse af foreningsskrifter. Det er ikke billigt at udgive fire blade og et årsskrift årligt, men det er det værd. Også fordi vi er så heldige at have en stærk redaktion, der har kræfter til at lave opsøgende journalistik og sætte temaer for vedkommende artikler. I 2015 har håndværk været gennemgående tema, og i 2016 vil både de gode og de dårlige eksempler på moderne havneudvikling blive behandlet af Jens Riise, Henrik Kastoft og Nis Olsen, med layout af Claus Lidbjerg. Tak for jeres gode historier og vedkommende TS Blad. Nye tider nye systemer Egon meddelte på generalforsamlingen i Lemvig, at han stopper, når vi mødes i Nakskov. Egon bliver svær at undvære, og han har i mange år været foreningens centrale kasserer og systemmand. Hjemmeside, fartøjsliste, medlemsregistrering, regnskabssystem alle veje har i årevis ført til Egon, der med præcision og stabilitet har sikret, at enderne blev bundet sikkert sammen. Bestyrelsen har længe vidst, at dette system ikke kunne vare ved og ligeledes vidst, at de mange opgaver ikke kan fortsætte med at samle sig på en enkel mand/kvindes arbejdsbord. Bestyrelsen har været optaget af at finde nye veje for håndtering af foreningens forskellige systemer og data. Vi har med glæde takket ja til Knud Jensen fra THILDE, der står for at udvikle ny hjemmeside, der integrerer medlemssystemer, betalinger, fartøjsliste og webbutik i et system, der kan betjenes af flere forskellige administratorer. Vi er ikke i mål med omlægningen og har søgt tilskud fra Kulturstyrelsen til programudvikling. Men vi tror på, vi kommer igennem uden alt for krappe søer.

En ny hjemmeside har allerede set dagens lys, og siden sidste sommer har det været muligt at bruge dankortet på siden til at betale for deltagelse i møder og ved bestilling af T-shirts og lignende. Næste skridt er at udbygge hjemmesiden med et nyt medlemssystem, så indmeldelse og betaling fra hjemmesiden registreres direkte i medlemssystemet. Bestyrelsen vil gerne takke Knud Jensen for indsatsen med at tilpasse systemer og ønsker til dem i nye løsninger. Kassererrollen har ligget trygt og godt hos Egon Hansen siden 2000 og det bliver med vemod, at vi skal sige farvel til hans engagerede og stabile håndtering af medlemmer, fartøjer og bilag. Egons hjerte for skibene og foreningen har skinnet igennem i alle hjørner af organisationen, og vi vil på hele foreningens vegne sige en stor tak til Egon for rigtig mange år og timers tro tjeneste. Bestyrelsen glæder sig over, at Finn Svendsen fra MARTHA-foreningen har tilbudt at stille sine kvalifikationer til rådighed ved at stille op som afløser for Egon på kasserer pladsen, og bestyrelsen opfordrer generalforsamlingen til at bakke op om hans kandidatur. Der skal også lyde en kæmpe tak til foreningens revisor Kirsten Hjort, der i år har valgt at revidere TS regnskabet for sidste gang. Fremover vil bestyrelsen foreslå en autoriseret revisor valgt af generalforsamlingen. I de sidste par år har regnskabet alligevel været omkring en registreret revisor for at få de rigtige stempler til at vi kan modtage støtte fra eksempelvis Kulturstyrelsen. Bestyrelsen finder det derfor hensigtsmæssigt, at den årlige revision foretages af en registreret revisor, så årsregnskabet en gang for alle er klar til at blive lagt ved offentlige ansøgninger. Første fastansættelse i foreningens historie TS har fået en fastansat forretningsfører for første gang i sin snart 44 år lange historie. Stillingen som forretningsfører har været opslået siden begyndelsen af februar, og der indkom to ansøgninger. Bestyrelsens ansættelsesudvalg ansatte Merete Ettrup som den mest kvalificerede. De seneste par år har hun arbejdet som konsulent for at udvikle TS i forhold til medlemmer og forretningsforbindelser og skabe finansiering udefra. Dermed er det lykkedes at skabe økonomisk grundlag for den nye stilling, og målet er at fortsætte i den retning, så foreningen også kan tilknytte eksterne projektledere i sit arbejde for at udvikle TS muligheder.

Finansieringen udefra bygger i øjeblikket på flere kanaler. Dels har TS indgået et samarbejde med skibsforsikringsselskabet Søassurancen Danmark i Marstal et samarbejde, som er under positiv udvikling. Dels støttes TS økonomisk af Kulturstyrelsen og Friluftsrådet. Og dels giver det årlige pinsestævne indtægter til TS blandt andet gennem andel i omsætningen på kajerne. Den øgede medlemstilgang har også bidraget til, at finansieringen er kommet på plads. Forsikringsaftalen har fået nyt tilbud til skibe under 20 tons Samarbejdet med Søassurancen Danmark har i det forgangne år resulteret i endnu et godt tilbud. En kollektiv ansvarsforsikring for TS fartøjerne under 20 BT kan nu tegnes direkte af TS for 250 kr., og senest er tilbuddet udvidet med en frivillig vragfjernelsesforsikring for yderligere 250 kr. Bestyrelsen glæder sig meget over samarbejdet med Søassurancen Danmark og takker for opbakning og velvilje til at finde gode forsikringsløsninger for TS fartøjerne. Opbakningen viser de ikke kun med økonomisk støtte til foreningen, men også ved at opsøge politiske kontakter for at få fjernet den forhadte lystbådsafgift på forsikringer til Den Sejlende Kulturarv. Samarbejdet udvikler sig hele tiden, og vi har flere ideer til nye attraktive forsikringsprodukter til vores fartøjer. Bestyrelsen håber, at endnu flere vil drage nytte af samarbejdet med Søassurancen Danmark. Skibsbevaringsfonden (SBF) TS udpeger to repræsentanter som medlemmer af Skibsbevaringsfondens bestyrelse. Udpegningen er med virkning fra 2015 gældende for to år ad gangen, med udpegning af 1 repræsentant årligt. I 2015 har det været Sven Irgens-Møller og Egon Hansen. I marts 2016 har TS bestyrelsen udpeget Egon Hansen og Joachim Juel Vædele til fremover at være repræsentanter til Skibsbevaringsfondens bestyrelse. Ved SBFs konstituerende møde i starten af 2015 blev Sven Irgens-Møller genvalgt som formand for fonden. Der har kontinuerligt været arbejdet med at trimme organisationen og med at prioritere indsatsområderne. Efter at Jes Kroman fratrådte sin stilling i fonden, er Tom Rasmussen ansat som sekretariatsleder, og fra den 1. maj 2015 blev John Walsted ansat som konsulent. Fra efteråret 2015 er der igangsat et større udredningsarbejde omkring retningslinjer for udstedelse af bevaringsværdighedserklæringer og for tildeling af lånetilsagn. Ønsket er at formulere entydige og gennemskuelige bestemmelser for udstedelse af bevaringsværdighedserklæringer og med kriterier for tildeling af

lånetilsagn, - alt med det formål at gøre det nemmere for skibsejerne at gennemskue vilkårene. SBF forventer at afslutte dette arbejde i løbet af 2016. Europæisk samarbejde i EMH TS har været med fra starten i det fælles europæiske samarbejde for den sejlende kulturarv. Barcelonacharteret blev underskrevet i Ebeltoft i 2003 og har siden udgjort den fælles målsætning for netværket. For TS har Nis-Edwin List-Petersen fra SOLVANG i otte år deltaget i netværket og har blandt andet stået for afholdelse af en flot besøgt EMH kongres i Aabenraa i 2014. Nis- Edwin er udpeget som formand for det kulturelle råd i EMH. Efter aftale med Nis-Edwin har TS bestyrelsen i vinter været på jagt efter en afløser til at varetage TS repræsentationen i EMH (kaldet Working Group), og vi glæder os over, at bestyrelsesmedlem Mathilde Højrup har sagt ja til at løfte opgaven efter Nis-Edwin. Bestyrelsen ønsker at takke Nis-Edwin for hans mangeårige indsats i det europæiske samarbejde. Foruden Nis-Edwin har Danmark endnu en repræsentant i EMH i rådet for sikkerhed og søfartsregler. Det er bestyrelsesmedlem Ole Vistrup, der dog ikke er udpeget for TS, men som på alle måder repræsenterer foreningens skibe i spørgsmålet om især charterskibenes forhold på tværs af landegrænser. EMH er i gang med at kigge på organisationen af netværket og har senest taget initiativ til nedsættelse af endnu en arbejdsgruppe, der skal hjælpe medlemslandene til at trække flere EU midler til den sejlende kulturarv i hele Europa. Det nordiske samarbejde og UNESCO TS deltager som Danmarks repræsentant i det nordiske kystkulturnetværk, der siden 2011 har afholdt kystkulturseminar i de forskellige nordiske lande. I 2015 var Åland vært for seminaret, der søges afholdt i forbindelse med et maritimt stævne eller regatta. TS havde desværre ikke ressourcer til at deltage i seminaret på Åland, men er i gang med at søge midler til at sende danske repræsentanter til Færøerne til sommer, hvor seminaret afholdes 7. 10. juli. Det nordiske netværk knyttes især sammen af de mange sammenlignelige træk i vores maritime og håndværksmæssige kulturtraditioner. TS har længe ønsket at gøre netværkssamarbejdet mere målrettet og handlingsorienteret, og har taget imod en invitation fra Forbundet Kysten i Norge om at medvirke i en fælles nordisk ansøgning om at gøre den klinkbyggede båd til en del af UNESCOs plan for at bevare særlig vigtige kulturtraditioner. En dansk

arbejdsgruppe er nedsat for at forberede den danske del af ansøgningen og tilrettelægge involvering af de danske klinkbygningsmiljøer. Bestyrelsen vil gerne takke Pipsen (Kirsten Monrad Hansen) fra Han Herred Havbåde for at repræsentere TS i det nordiske samarbejde og sikre god forbindelse mellem Danmark og de øvrige nordiske lande. Nationale repræsentationer TS er en af mange aktører i Danmark, der brænder for søfartshistorien. Maritim Kontakt er et maritimt netværk mellem forskere og praktikere også fra de nordiske lande, der udgiver et årligt tidsskrift og afholder Maritimhistorisk konference hvert andet år. Den 22. -24. april 2016 blev afholdt den 22. konference i Helsingør med deltagelse af TS. Bestyrelsen takker Jens Riis Kristensen for at repræsentere TS i Maritim Kontakt. En tak skal også lyde til Ole Vistrup, der er TS repræsentant i M/S Museet for Søfarts repræsentantskab og via sin plads her er udpeget til Skibsbevaringsfondens bestyrelse. Merete Ettrup blev i maj 2015 valgt ved Friluftsrådets generalforsamling til en bestyrelsespost i rådet. Motivationen for at stille op til Friluftsrådets bestyrelse har været at være med til at sætte mere fokus på de blå friluftsaktiviteter i Friluftsrådets arbejde. Over vinteren har en særlig indsatsgruppe arbejdet på at kortlægge udfordringerne for friluftslivet på vandet og styrke netværket mellem de blå organisationer i rådet. Merete er også udpeget til at sidde i udvalget for udlodningsmidler, der årligt uddeler 60 millioner kroner til friluftslivet i Danmark. Skibene i centrum Hele baggrunden for at intensivere indsatsen i TS og skabe finansiering til fastansættelse i foreningen skal ses i lyset af, at skibenes fremtid er truet. Både foreningen og de aktivt sejlende skibe har igennem de seneste 44 år været båret af stærke frivillige kræfter, uden hvem vi må spørge os selv, om der overhovedet havde været en aktiv sejlende kulturarv i Danmark i dag. Vi er en forening af dygtige og fagligt stolte ildsjæle, der formår at holde de tilbageværende gamle brugsbåde i en virkelig flot stand. Men vi må også se i øjnene, at flåden bliver mindre og mindre, og at indsatsen bliver tynget af både stigende afgifter og manglende generationsskifte indenfor de håndværk, der er knyttet til at sejle og vedligeholde de gamle fartøjer. Inden for de sidste 10 år er 240 skibe forsvundet fra TS fartøjsliste, og i de seneste fem år er en tredjedel af de sejlførende charterskibe flaget ud.

Den aktivt sejlende kulturarv og de håndværksmæssige maritime kundskaber står til at forsvinde uden en samlet koordineret indsats fra områdets nuværende aktører. I Danmark kan vi bryste os af en stærk maritim kulturhistorie. Vi har dygtige forskere, besøgsværdige museer, gode maritime uddannelser til søs og på land, en flot aktiv sejlende flåde af bevaringsværdige fartøjer, dygtige værfter og værksteder, hvor de traditionelle maritime håndværk stadig er levende, og talrige maritime foreninger, der giver meningsfyldt beskæftigelse til den aktive fritidsdansker. Dette ønsker vi at bevare, samtidigt med at vi ønsker at skabe nye rammer og synergi med de maritime uddannelser, som både medvirker til vedligeholdelsen af træskibsflåden, men som også er stærkt medvirkende til, at Danmark fortsat har en selvforståelse af at være en søfartsnation. TS er gået i dialog med en stor fond om at undersøge mulighederne for at samle alle maritime aktører inden for uddannelse, forskning, håndværk og sejlads i et fælles initiativ, der sætter skibene og de traditionelle kundskaber i centrum. Til kamp mod afgifterne Med dette budskab har formandsskabet rendt politikerne på dørene for at skabe forståelse for vigtigheden af at behandle skibene godt. Vi er meget glade for, at kulturordfører Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti havde skibene med på partiets kulturprogram ved de seneste finanslovsforhandlinger med gode resultater. Tilskuddet til låneuddelinger fra Skibsbevaringsfonden blev forhøjet med 1 million kroner årligt i perioden 2016 19, så der i 2016 samlet set ydes 6,3 millioner kroner til fonden fra Tips- og Lottomidlerne. Vi arbejder videre med at rejse politisk velvilje til at fjerne afgifter på vedligeholdelse, restaurering og forsikringer, sidstnævnte sammen med forsikringsselskabet Søassurancen Danmark.