TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med de voldsudsatte kvinder og deres børn. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Fokus ved tilsynene i 2011 er den enkelte borgers indflydelse på og selvbestemmelse over eget liv og den konkrete sammenhæng i den individuelle indsats. Et aspekt af selvbestemmelsen er anvendelse af magt og kendskabet til reglerne herom. Ved tilsynet har vi desuden generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og for den enkelte. Herudover har vi fulgt op på anbefalinger fra tidligere tilsynsbesøg. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner For øjeblikket er alle boliger beboet. Ledelse og medarbejdere oplyser, at alle indskrevne kvinder og børn hører til den beskrevne målgruppe. Det svarer til vores vurdering på baggrund af samtalerne med kvinderne og samværet med børnene de fysiske rammer både ude og inde er egnede til formålet. Kvinderne udtrykker tilfredshed med de mange muligheder, rammerne tilbyder. Børnene benytter de fysiske rammer til leg både inde og ude. Her er skabt en hjemlig og hyggelig atmosfære. Der er en god stemning kvinderne giver udtryk for tilfredshed med den støtte, omsorg og vejledning de og deres børn modtager fra medarbejderne og frivillige, samt at dialogen foregår i en anerkendende og respektfuld tone. Såvel kvinderne som medarbejderne oplever et større pres, i samarbejdet med hjemkommunerne. Det opleves vanskelig, at få iværksat familierådgivning som efterværn i Kommunal regi omsorgen for børnene i hverdagen tager udgangspunkt i samværet med børnepædagogerne. De fleste børn har enten et skoletilbud eller plads i daginstitution. Børnene tilbydes psykolog samtaler. Det er vores vurdering, at den samlede indsats bidrager til, at skabe og sikre den nødvendige udvikling for børnene, det svarer til det mødrene oplever det er vores vurdering, at kvinderne tilbydes en relevant og meget individuelt tilrettelagt støtte i dagligdagen. Det er ligeledes vores vurdering, at her er fokus på alle de aspekter, der fylder 1
hos kvinderne og deres børn, og at et godt internt og eksternt samarbejde sikrer, at her ydes en fagligt professionel og kvalificeret helhedsindsats. Den gennemsnitlige opholdstid varierer mellem 60 og 70 dage de frivillige medarbejderes inddragelse i indsatsen er velorganiseret. Det er ligeledes vores vurdering, at her en tydelig kompetencefordeling og ligeværdigt forhold mellem de ansatte medarbejdere og frivillige den skriftlige dokumentation fremgår i kvindens bog, i form af blandt andet individuelle opholdsplaner. Vi vil have fokus på dette ved vores næste tilsyn her forekommer ikke magtanvendelse og der administreres ikke medicin. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Opfølgning vil fremgå af afsnittet, Den skriftlige dokumentation. Målgruppe Målgruppen er kvinder og eventuelt børn, der har været udsat for fysisk og/ eller psykisk vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold, jf. Serviceloven. Alle boliger er beboet. Ledelse og medarbejdere oplyser, at alle indskrevne kvinder og børn hører til målgruppen. Det svarer til vores vurdering på baggrund af samtalerne med kvinderne og samværet med børnene. Vi får oplyst af ledelsen, at her er en belægningsprocent på omkring 91-92 % og at opholds længden varierer mellem 2 nætter og 7 måneder. Den gennemsnitlige opholds tid er på 60-70 dage. Det gode ophold er typisk på 3-4 måneder. Boligforhold og fysiske rammer Her er sket få ændringer i de fysiske rammer udendørs, siden forrige tilsyn. Der er lavet et nyt skur til opbevaring af diverse redskaber så som cykler og udendørs legetøj. Ellers er rammerne de samme. Krisecentret er centralt og anonymt beliggende i et villaområde i Ringsted. Her er nem adgang til offentlig transport, indkøbsfaciliteter og grønne områder. Krisecentret har til huse i 2 bygninger, hovedhuset i en toetagers ejendom og en mindre villa i tilknytning hertil. Begge bygninger er renoverede og fremstår velindrettede, lyse og venlige. Rammerne bærer præg af hjemlighed og hygge. Overalt er her pænt, rent og ryddeligt. Hovedhuset er indrettet på en måde, som sikrer tilgængelighed for kvinder og børn også med handicap. Kvinderne og deres børn bor i 3 levegrupper med eget værelse og fælles køkken, bad, stue og børnerum. Der er endvidere vaskerum, handicapbadeværelse, fællesstue, børneværksted, grov værksted, samtalerum og personalefaciliteter. Et møderum og børneværkstedet kan lægges sammen og giver hermed mulighed for at arrangere fællesarrangementer. 2
Udendørsfaciliteter er en stor træterrasse, asfalteret gårdsplads til cykler og mooncars, have med boldbane og bål hus samt parkeringsplads. Kvinderne og børnene har egen indgang. Gæster skal benytte hovedindgangen. Indgangspartiet er videoovervåget. De pædagogiske og omsorgsmæssige forhold Her er en stille og rolig stemning og atmosfære i de forskellige levegrupper under vores tur rundt i huset. Kvinderne og børnene opholder sig henholdsvis i fællesskabet inde eller i deres egne boliger. Børnenes kropssprog tyder på, at de trives. Kvinderne er imødekommende, og flere vil gerne tale med os. De giver udtryk for tilfredshed med den støtte, omsorg og vejledning de og deres børn modtager fra medarbejderne og de frivillige, samt at dialogen foregår i en anerkendende og respektfuld tone. Det svarer til vores vurdering. Kvinderne giver udtryk for, at de modtager den nødvendige støtte til at genoprette stabilitet i deres og børnenes hverdag, og få samlet kræfter til at komme videre i livet. Støtten er typisk mest intensiv i starten, og vi får oplyst, at opholdstiden varierer. Børnenes behov søges også individuelt tilgodeset, fx med hensyn til skolegang eller anden institution. Her er psykolog samtaler til børnene. Det er vores vurdering, at det bidrager til at skabe og sikre den nødvendige udvikling for børnene, der også oftest har behov for megen støtte efter en turbulent tid. Her er ansat børnepædagoger. De tager sig primært af børnenes forhold, i tæt samarbejde med mødrene. Hver morgen begynder man med morgen møde (mindfuldnes) med børnene og kvinderne. Det betyder, at kvinderne efterfølgende kan indtage morgenkaffen i ro og samvær med hinanden. Det medvirker til, at give kvinderne overskud til at komme til kræfter og arbejde med at komme videre med livet. Det er vores vurdering, at der er fokus på børnenes trivsel og tryghed. Det er vores vurdering, at kvinderne tilbydes en relevant og individuelt tilrettelagt støtte i dagligdagen. Det er ligeledes vores vurdering, at her er fokus på alle de aspekter, der fylder hos kvinderne og deres børn, og at et godt internt samarbejde sikrer, at her ydes en fagligt professionel og kvalificeret helhedsindsats. Kvinderne tilbydes også psykolog samtaler efter behov. Det kan man her fordi man har ansat en psykolog. Her er desuden et tæt samarbejde med hjemkommunerne. Såvel kvinderne som medarbejderne oplever et pres fra kommunerne i højere grad end tidligere i forhold til hurtigst mulig ud i bolig. Det opleves vanskelig at få iværksat familierådgivning og dermed voldbearbejdelse som efterværn i nogle kommuner. Det er stedets vurdering, at en lidt længere proces og bearbejdning af de voldsramte er godt givet ud, for at forebygge tilbagefald. Kvinderne oplever stor støtte fra medarbejderne, som hjælp til kontakt med sagsbehandlere og deres hjem Kommuner. Der indkaldes herfra til handleplansmøde. Kvinderne tilbydes motion ugentlig uden for huset og motionen vælges ud fra de aktuelle kvinders ønsker og behov. Flere går til zumba. Her er også mulighed for at benytte svømmehal. De frivillige er gode til, at søge tilskud til diverse andre ting, som tivoli og frisør. Det værdsætter kvinderne. Her er få regler, de er skriftlige og ses i kvindens bog. 3
Det er vores vurdering, at kvinderne og deres børn tilbydes en relevant og meget individuelt tilrettelagt støtte i dagligdagen. Det er ligeledes vores vurdering, at her er fokus på alle de aspekter, der fylder hos kvinderne og deres børn, og at et godt internt og eksternt samarbejde sikrer, at her ydes en fagligt professionel og kvalificeret helhedsindsats. Medarbejderforhold og faglige forudsætninger Medarbejderne giver udtryk for stor tilfredshed med deres indbyrdes samarbejde og dialogen med ledelsen. Medarbejderne oplever positivt, at ledelsen har tillid til deres indsats, hvilket bevirker stor handlefrihed under ansvar i hverdagen. Vi får oplyst, at alle medarbejdere har et godt kendskab til hinandens kompetencer og funktioner. Det medvirker, efter vores vurdering, til at skabe overblik over hinandens indsats, hvilket kommer beboerne til gode. Der prioriteres et højt informationsniveau både i forhold til opgaveløsningen i det daglige arbejde og med ledelsen. Medarbejderne oplever sig velinformerede. Her er ansat tværfaglig personale med socialrådgiver-, pædagogisk- og psykologisk uddannelses baggrund. Flere er endvidere uddannede familieterapeut eller supervisor. Desuden er der kontorpersonale og køkkenmedarbejder og pedel tilknyttet. Medarbejderne oplever stor tryghed ved hinanden, og giver udtryk for, at denne tryghed også øger lysten til og muligheden for at reflektere sammen. Der tilbydes løbende kurser, fx inden for kvindekrisecentre og i LOKK regi. Medarbejderne udtrykker tilfredshed med omfanget af kursusmuligheder. Medarbejderudviklingssamtalerne afvikles årligt. Det er vores vurdering, at her er en fast mødestruktur, supervision, sparring og relevante kurser, som medvirker til at vedligeholde og udvikle fagligheden, samt sikrer medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde. Det er vores vurdering, at der er et stort engagement blandt medarbejderne og frivillige, som bidrager til, at der sikres den nødvendige støtte til kvinderne og børnene. Det er vores indtryk, at medarbejderne er meget engagerede og fagligt og personligt kompetente til at varetage opgaveløsningen omkring kvinderne og børnene. Det er vores vurdering, at medarbejdernes samlede faglige og personlige ressourcer modsvarer de aktuelle kvinders og børns behov. Magtanvendelser Her forekommer ikke magtanvendelser. Medarbejderne drøfter løbende emnet og er bekendte med reglerne på området. Den skriftlige dokumentation Her er udarbejdet individuelle opholdsplaner for alle kvinder. Vi vil følge op på den skriftlige dokumentation ved vores næste tilsyn, fordi vi ved dette tilsyn ikke nåede at se skriftlig dokumentation. Det er vores vurdering, at Kvindens bog er et godt redskab som tydeliggør den enkelte kvindes indflydelse på ønsker og mål for fremtiden. Som opfølgning kan vi konstatere, at der ikke er indført elektronisk journal. Medicinhåndtering Det skal for en god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold, herunder medicinhåndtering. 4
Vi kan konstatere, at der ikke administreres medicin. Det gør kvinderne selv og ellers samarbejdes med hjemmesygeplejen. Opfølgning til kommende tilsynsbesøg opholdsplaner og dokumentation i Kvindens bog. Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med tilsynet er at påse, at de voldsudsatte kvinder og deres børn får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har talt med flere kvinder og hilst på børnene. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt de medarbejdere, der var på arbejde samt ledelsen. Kvindernes og børnenes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med kvinderne og børnene, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 23. september 2011 REVAS APS AF 1/2 2004 Aase Møller Marianne Christiansen 5