Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Skive-Viborg HF&VUC Hfe - netundervisning Fag og niveau Samfundsfag B - Lærer(e) Hold Hans Christensen NsaB276 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Kriminalitet og straf Valg i USA Globale brændpunkter EU Ulighed og Fattigdom Finanskrise, statsgældskrise og eurokrise Side 1 af 10
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Modul 1 Kriminalitet og straf Kernestof: Balvig, kriminalitet og social kontrol. Columbus. 1995 s. 28-37 (øverst 1. spalte), s. 60-70, s. 97-98, 100, 101, 102-103 (uddrag) Hans Hansen, Kriminalitet. Gyldendal 2000 s. 24-25,s. 26-29, 31-33, 59-66(Stærkt forkortet),71-72 Færre Biltyverier og indbrud, flere bedragerier i Nyt fra Danmarks statistik nr. 97, 24/2 2014 Kriminalitet 2013 http://www.dst.dk/pukora/epub/nyt/2014/nr097.pdf (uddrag) Indbrud. Derfor topper Danmark ranglisten. Politiken 26.02.2014 Politi frygter bandeopgør i weekenden JYLLANDS- POSTEN.DK/INDLAND/ 08.08.2014 Boligområde er blevet»meget utrygt«jyllands- POSTEN.DK/AARHUS/06.08.2014 Kriminaliteten boomer blandt indvandrerunge MetroXpress 18. februar 2014 Kriminaliteten falder, men vi tror den stiger 25/4-2013 http://www.dkr.dk/kriminaliteten-falder-men-vi-tror-den-stiger Børn og unge begår mindre kriminalitet 16. APR. 2014 HTTP://WWW.DR.DK/NYHEDER/INDLAND/2014/04/16/103218.H TM Sigtekornet svigtede oftere for bandemedlemmer i 2013. 22/1 2014 nyhederne.tv2.dk/krimi/ Marginaliserede unge finder anerkendelse hos banderne i Kristeligt Dagblad 23. april 2013 Boksning skal lokke unge væk fra banderne 08. februar 2014 nyhederne.tv2.dk/samfund/ Bandekriminaliteten skal bekæmpes smartere. Politiken 10.03.2014 Danmarksrekord i straf: Kriminelle fik 6.105 års fængsel sidste år. Pol. 31/3 2014 Gladsakse undersøgelsen opstilling 2.6 (fra Flemming Balvig. Lovlydig ungdom. 2011. Det kriminalpræventive Råd) Den digitale håndbog Samfundsstatistik tabel 6-1 Figurer fra Statistisk Årbog 2013 : figur 20, 21, 22, 23 Figur 26 fra Statistisk Årbog 2013 Tilbagefald til kriminalitet Faglige mål. Formålet er at afdække et politikområde samt afdække sociale og kulturelle mønstre. Er Danmark et kriminalitetsplaget land? Spørgsmålet afdækkes gennem omfattende statistikarbejde/analyse hvorved også centrale begreber introduceres for at afdække kriminaliteten i Danmark. (Udvikling, sammensætning, kriminalitet og alder,køn, Side 2 af 10
geografi og etnisk oprindelse) I næste forløb arbejdes videre med kriminalitetsudviklingen der forklares/diskuteres. Kriminalitetsteorier introduceres og straffens formål og virkning diskuteres. Progression og kompetencer. At kunne diskutere et samfundsemne på et kvalificeret grundlag At kunne analysere statistik At kunne relatere teorier til dagligdag og vurdere teoriernes anvendelighed på Danmark Retur til forside Side 3 af 10
Modul 2 Globale brændpunkter Kernestof: Branner, Det ny Europa. Columbus. 2002. 40-50, 56-61, 155-164, 188 Branner, Det ny Europa. Columbus 1991 Gamle bog Om hegemoniteorien s. 63 (kopi) Måling: Danskerne ser Rusland som en trussel mod freden Berlingske Nyhedsbureau 25. april 2014 USA og EU indfører nye sanktioner mod Rusland 28. APR.2014www.dr.dk/Nyheder/Udland/ Sådan ser regeringen på truslen fra Islamisk Stat Politiken d. 1/10 2014 http://www.cfr.org/global/global-conflict-tracker/p32137#!/ FN viser globale muskler igen Politiken 27.09.2013 Gummiprincip. Når ingen vil tage ansvar. Pol. D. 1/11-10 (uddrag) Internetspioner og hellige krigere: Rapport udpeger de største trusler mod Danmark HTTP://WWW.DR.DK/ 30/10-14 Den canadiske uskyld i terrorens skygge /www.b.dk/globalt 23. oktober 2014 Lidegaard bringer tyrkisk EU-medlemskab ind i Hedegaard-sag WWW.DR.DK/NYHEDER 23/10 2014 Kinas hær får flere penge. Politiken 06.03.2014 Kinesiske millionærer flygter til Vesten. Politiken 24.04.2014 Den amerikanske drøm har mistet glansen Politiken 6. NOV. 2012 KL. 15.38 CIVILISATIONERNES SAMMENSTØD? Det kommende konfliktmønster Af Samuel P. Huntington. Artikel i Foreign Affairs, 1993, Vol. 72, Nr. 3, side 22-49. Tv kan redde verden i Politiken d. 19/12-09 Faglige mål: At præsentere International Politik og hvilke spilleregler der findes mellem stater (Modent anarki) samt gennemgå det realistiske og idealistiske syn på IP. Sikkerhedspolitik og sikkerhed gennemgås og der undersøges hvilke snævre og Side 4 af 10
brede trusler, der er imod Danmark. Magtbegrebet gennemgås, en model opstilles og en global top 6 opstilles. Hvor meget magt har USA contra Danmark (småstat). Hegemoniteorien introduceres. Hvem er 1. udfordrer til Hypermagten (Kina?)og hvilke styrker og svagheder har USA. Huntington inddrages. Progression og kompetencer Synspunkter og argumentation omkring aktuelle temaer: USA styrker og svagheder, fremtidens konflikter og sikkerhedspolitiske problemer. Retur til forside Side 5 af 10
Modul 3 Valg i USA Kernestof; Sune Finn Sunesen, USA efter 9/11. Hvordan vælger amerikanerne. Columbus. 2008. s. 7-17, s. 20-33, s. 39 (fig.3.1), s. 56, s. 61-62 s. 67 (fig. 3.5), s.70 (fig. 3.6)og s. 82 Demokanere og republikrater 28/9-2004 http://www.dr.dk/nyheder/ Election 2012: Results http://edition.cnn.com/election/2012/results/main De hvide amerikanere kan ikke længere bestemme Politiken 09.11.2012 To forskellige virkeligheder Jyllands-Posten 29.10.2012 (uddrag USA knækker på midten Jyllands-Posten 23.03.2012 Frank Underwood ville vælge Hillary Clinton Politiken 16.09.2014 20 Facts About U.S. Inequality that Everyone Should Knowhttp://web.stanford.edu/group/scspi/cgi-bin/ Fact 7, Fact 9 og Fact 16 Analyse Republikanernes lange og kulørte vej til det hvide hus Altinget.dk Derfor vinder Hillary præsidentvalget i USA næste år Alt for damerne Antallet af latinoer eksploderer og vil forandre USA for altid Den Korte Avis Obama: Donald Trump bliver ikke præsident Jyllandsposten Trump gjorde det igen (uddrag) tv2.dk Et aktuelt emne. Hvilke rolle spiller den amerikanske præsident? Hvordan adskiller det præsidentielle system fra det parlamentariske system? Hvordan er vejen til det hvide hus? Hvem stemmer på republikanerne og hvem stemmer på demokraterne? Er the new majority på vej til at blive afløst af en demokratisk majoritet (Obamakoalitionen)? Hvem vinder præsidentvalget? Retur til forside Side 6 af 10
Modul 4 Den europæiske union Kernestof: Branner, Det politiske europa. Columbus 2010 s.17-21, 30 (fig. 2.3)32,35-38, 41-46, 51-54 79-91 Morten Bülow (red), SamfNU. Systime.2011. s. 229-243, 255-257 Valg om 100 dage: EU-parlamentet er vigtigere for din hverdag end folketinget fra WWW.DR.DK/NYHEDER/POLITIK 14. FEB. 2014 Ny opgørelse: Valgdeltagelsen til EU-valg blev rekordlav 5/8-2014 www.dr.dk/nyheder/politik/ep14 FAKTA: Se hvordan EU-Kommissionens næste formand vælges 1/10-2013 http://www.dr.dk/nyheder/politik/2013/10/01/1001175817.htm Nu begynder spillet om EU-topposterne Politiken 03.03.2014 Folkevalgte frygter for demokratiet i EU. Politiken 31.05.2013 Cameron vil skære i ydelserne for at begrænse indvandring 28/11-14http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2014/11/28/1128145150.htm MÅLING: DANSKERNE GÅR IND FOR EU. BERLINGSKE NYHEDSBUREAU 26/4 2014 Hver anden dansk lov kommer fra EU Jyllands-Posten d. 16/3-11 Derfor vinder Europas EU-skeptikere frem 23. januar 2014 (uddrag) Vi skal have Europas forende stater i Politiken d. 26/4-14 (uddrag) Formålet er at præsentere det politiske system i EU og integrationen mellem nationalstaterne i Europa. Hvilken rolle spiller EU for udformningen af dansk politik. Baggrunden præsenteres og udviklingen gennemgås (integration i bredden og dybden). Der diskuteres fordele og ulemper ved suverænitetsafgivelse og hvad der hæmmer og fremmer den europæiske integration. Institutionerne introduceres og det diskuteres hvad EU er for en politisk størrelse. Side 7 af 10
Progression og kompetencer. Der arbejdes primært med selvstændighed og brug af et fagligt begrebsapparat. Her arbejdes med en stigende progression i brugen begreber, tekster og studiemæssige kompetencer. Modul 5 Ulighed, fattigdom & finanskrise Kernestof: SamfNU. Grundbog til samfundsfag. Systime 2012 s. 292-308, 326-341 Clemmesen og Henriksen, Økonomi. Columbus. 2008 s. 280-284 Sådan får du mest i løn for din skoletid Politiken d. 16/10-10 Kan din uddannelse betale sig Politiken 16/1010 Hvordan genvinder fagbevægelsen sin politiske indflydelse? Information d. 12/7-12 Uligheden er større end i 1970' erne Jyllands-Posten 16.12.2014 SF vil have uligheden på finansloven Politiken 22.10.2014 Økonomer om bestseller: Ulighed stiger også her Politiken 25.04.2014 Cepos: Danmark er blandt de mest lige lande. Ekstra-Bladet 17. Apr 2014 Uligheden i Danmark vil stige.politiken 30.01.2014 De mest lige samfund gør det bedst www.eapn.dk/ Vi er jo verdens mest lige land Politiken d.1/5-10 Er Matias mor fattig? Kristeligt Dagblad 30. oktober 2010 Her er Danmarks nye fattigdomsgrænse: 103.200 kr. http://www.dr.dk/nyheder/indland/2013/06/07/093351.htm 07. JUN. 2013 Flere fattige i Danmark under SR-regeringen Information 27. marts 2014 Antallet af fattige danskere fordoblet på ni år www.dagens.dk/indland/ den 8/1-14 Antallet af unge hjemløse fordoblet på fire år Berlingske Nyhedsbureau 23/8 2013 http://www.b.dk/nationalt/antallet-af-unge-hjemloese-fordoblet-paa-fire-aar Joachim B. Olsen om fattige danskere: Jeg brækker mig Side 8 af 10
Af Anders Hvass Fredag den 28. oktober 2011 http://www.bt.dk Nutidens fattige gemmer sig væk www.kristeligt-dagblad.dk/artikel Gundelach og Mortensen, Ind i sociologien. Gyldendal 1990. s. 83-85 (uddrag) Diverse statistik fra Statistisk 10 års oversigt 2012 s. 62 og s. 64 og fra US Census table H-2 Tre aktuelle spørgsmål tages op. Hvem er rige og hvem er mindre rige i et af verdens mest lige lande? Stiger uligheden - og er mere ulighed bedre? Forskellige metoder til at opgøre et samfunds ulighed gennemgås ( højeste indkomst og Lorenz-kurven, Livsindkomst-modellen præsenteres. Derefter diskuteres mere eller mindre ulighed siden 1995 og i fremtiden, social segregering?!, hvorfor er Danmark gode til økonomisk lighed? (Model for økonomisk omfordeling), Den segregerede by problematiseres gennem ghetto-debatten; hvorfor får vi mere økonomisk ulighed, når danskerne synes at uligheden skal øges? Er der fattige i Danmark? Vi forsøger at afdække et politikområde. Har kuglestøderen eller socialrådgiveren ret. Der arbejdes med forskellige definitioner på fattigdom og forskellige begreber. Har Danmark den rigtige fattigdomsgrænse? Hvem er de fattige? Er fattigdommen af økonomisk art. Hvad er årsagen? Og kan man tale om fattigdom i Danmark? De strukturelle forklaringer og rationel choice forklaringer behandles. Progression og kompetencer. Der er fælles gennemgang af metoder og teorier. Progression i det teoretiske niveau. Introduktion af synopsis. Der arbejdes med studiekompetencer i forbindelse med at formulere, undersøge og udarbejde et skriftligt projekt om Hjemløse i Danmark. Kursisterne indsamler selv kvantitativt og kvalitativt materiale for at udarbejde et projekt efter synopsis-skabelonen Side 9 af 10
Titel 2 ØMU en Euro, Finans & statskrise Kernestof: Clemmesen og Henriksen, Økonomi. Columbus. 2008 s. 85-96,171-173,190-196, 197-203 Ferievaluta kan afgøre eurovalg i Pol. d. 24/3-00 EU-krise: Rekordfå danskere vil have euro 8/10-12//nordjyske.dk/nyheder/ EU truer sine slemme drenge med bøder Politiken 29.11.2014 Priserne falder i eurozonen - og du bør være bekymret Pol. 08.01.2015 ANALYSE Nu tager Draghi tegnebogen frem DR.dk. 22/1-2015 Juncker inviterer til europæisk kickstart Information 25/1-14 LO: Regeringen skal skabe flere job DR.dk 4/1-13 Ekspansiv finanspolitik er ikke løsningen på krisen Information d. 12/5-12 Alhøj og Otkjær, Samfundsøkonomi.Columbus 1997 s. 104-108 (uddrag) Nationalbanken parat til at forsvare kronen Jyllands-Posten 22.01.2015 Kampen om gælden starter med et kys Politiken 05.02.2015 Faglige mål. Hvad er en Ømu og hvorfor er euroen i krise? Kursisterne undersøger hvad er en ØMU? (Den historiske baggrund) og undersøger danskernes argumenter for og imod samt udviklingen i holdning til Ømu en. Der gennemgås de centrale økonomiske politikker samt valutamarkedet og Nationalbankens instrumenter for at opretholde en fastkurs. Bør DK deltage i ØMU ens 3. fase. Den europæiske statsgældskrise beskrives, de indre spændinger analyseres (hvad er en ovo?) og Europagten. Tre emner diskuteres: Den Græske krise, Draghis udpumpning af penge samt Nationalbankens forsvar af kronen. Progression og kompetencer. Der arbejdes med tungt teoretisk materiale og indsamling og analyse af statistisk materiale. Side 10 af 10