EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)



Relaterede dokumenter
RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) MedIS 1. semester. Onsdag den 20. januar 2010

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Torsdag den 8. januar 2015

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) Medicin/MedIS 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 2. SEMESTER ANATOMI II. Skriftlig prøve i makroskopisk anatomi II

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar kl

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 17. februar 2012

EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. Tirsdag den 9. januar 2018

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Torsdag den 17. marts 2011

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00

Eksamen den 7. april Cellulær og Integrativ Fysiologi

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 6. januar 2016

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

RE-RE-EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Tirsdag den 26. april 2011

EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I. MedIS/Medicin 3. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Studiespørgsmål til nyrer og urinveje

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i faget Biologi F

Sommereksamen Titel på kursus: De endokrine organer I. Eksamensdato: Tid: kl Bedømmelsesform Bestået-/ikke bestået

Ekstern teoretisk prøve. Modul 3. S12Vy. Dato: Kl

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Intern teoretisk prøve i Sygepleje, anatomi og fysiologi samt biokemi og biofysik Modul 1 Hold S11S og S12V

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R07V D. 20. JUNI 2007 KL

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI. D. 30. januar 2007 kl

DIABETES MELLITUS. Modul 5 E2009

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL

Alterne.dk - dit naturlige liv

Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015

INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S07S D. 15. januar 2008 kl

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Sommereksamen Side 1 af 5

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Studiespørgsmål til nervesystemet

Reeksamen vintereksamen 2015

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. EKSTERN TEORETISK PRØVE MODUL april 2010 kl Side 1 af 5

Stresshormonet kortisol

DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato åå mm-dd

EKSAMEN MODUL 1.3, DEN 14. JANUAR, 2016

Nyrerne (ren dexter, ren sinister) ligger bagerst i bughulen. De er omgivet af en fast

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder

EKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)

Dosering af anæstesistoffer

Adrenogenitalt syndrom AGS

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

Dicillin 250 mg og 500 mg, hårde kapsler

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Detræning - hvor hurtig bliver du i dårlig form

Litteratur: Naturfag Niveau D og C, H. Andersen og O. B. Pedersen, Munksgaard, 2016 Grundlæggende kemi intro (kap 2)

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

Anlæggelse, skift og fjernelse af JJ-kateter

Censortilbagemeldinger for prøver ved medicin - SDU - Vinter 2013/2014

1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.

Fedme, hvad kan vi gøre

Skriftlig eksamen i Kemi F2 (Fysisk kemi)

Danish Pharmaceutical Academy Eksamen 10. november 2015 Modul 1: Anatomi og fysiologi MED SVAR

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2013 Modul 3: Lov, etik og aktører MED svar

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: kl

Eksamen i Endokrinologi. MedIS, AAU, 2. semester 14. Juni 2010

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

langerhans celle histiocytose i Børnecancerfonden informerer

Hamiltons Depressionsskala. Scoringsark

Transkript:

SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 12. juni 2008 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica udlånes af fagområdet Dette opgavesæt består af 6 nummererede sider. Efterse venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Besvarelserne skal gives på det udleverede, specielle besvarelsesark inkl. kopier. Flere sider kan fås hos eksamensvagten. Der må kun skrives med kuglepen. Skriv så tydeligt som muligt. Husk, at påtegne samtlige besvarelsesark med eksamensnummer, fag, dato og sidetal. Ved bedømmelsen vil alle delspørgsmål blive vægtet ligeligt. 1

Følgende termer anvendes i opgaveformulering Angive (eller anføre): Beregne: Beskrive: Beskriv kort:: Definere: Gør rede for: Gør kort rede for: Karakterisere: Klassificere: Markere, indtegne: Nævne (eller benævne, navngive): Opdele eller inddele: Skitsere: Tegne: En besvarelse i få, klare ord og med angivelse af enheder, hvor det er relevant. -fx angiv en muskels virkning. -fx angiv størrelsen af det normale blodvolumen. En kvantitativ behandling af flere konkrete talstørrelser. -fx beregn den samlede cirkulerende blodmasse for en normal person i hvile. En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord, evt. ledsaget af forklarende tegninger. -fx beskriv forløbet af en udførselsgang. Anvendes også, hvor man ønsker en faktuel fremstilling af fysiologiske sammenhænge uden inddragen af årsags-virkningsmekanismer. -fx beskriv galdesyrekredsløbet og betydningen af galde i fordøjelsesprocesserne. Detaljer udelades. En kort beskrivning af begrebets eller strukturens væsentligeste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. -fx definér et perifert ganglion. -fx definér kolloidosmotisk tryk. En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsagsvirkningsmekanismer og eventuelle forløb i tid (embryonale udviklingsforløb eller aldersvariationer). -fx gør rede for udviklingen af septum interatriale eller galdeblærens funktion. -fx gør rede for virkningen af insulin på glykose- og glykogenomsætningen. Detaljer udelades. En kort angivelse af de funktionelle/strukturelle hovedtræk, som kendetegner strukturen eller organet, d.v.s. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle). -fx karakterisér et organ i forhold til peritoneal beklædning. Gruppere anatomiske strukturer i kategorier eller klasser. -fx klassificér trådkomponenter i hjernenerver. Ofte på en skematisk tegning. -fx markér klapperne i hjertets ostier eller relationer til naboorganer. En simpel opremsning af anatomiske navne. -fx nævn hjernenerverne. Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne. -fx tyndtarmens inddeling i duodenum. jejunum, ileum. Anvendes, når man ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. -fx skitsér compliancekurver for en isoleret lunge under oppustning og udtømning. Anvendes, når man ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse. -fx tegn en ekspirationskurve for forceret eksiratorisk volumen. 2

Opgave 1 Kristine er 18 år og går i 2. g. I løbet af de sidste 14 dage er hun blevet mere og mere tørstig, tissetrængende og træt. Over en længere periode har hun tabt i vægt fra ca. 62 kg til nu 57,5 kg. Hun går til sin praktiserende læge, som måler blod-glukose og finder en værdi på 14,5 mmol/l. 1. Angiv den normale koncentration af glukose i blodet samt to peptidhormoner, to katekolaminer og et steroidhormon, som alle deltager i den normale regulering af blodsukkerkoncentrationen. 2. Redegør kort for neurale og humorale faktorer, som under normale forhold modulerer sekretionen af insulin. En specialundersøgelse viser, at Kristine over en fire timers periode har en diurese på 880 ml; i denne urin er koncentrationen af kreatinin 3,28 mmol/l, mens koncentrationen af glukose er 123 mmol/l. I perioden måles plasmas kreatinin og glukose koncentrationer hver time, og analyserne viser næsten konstante værdier, hvis gennemsnit er hhv. 82 μmol/l og 18 mmol/l. Analysen af kreatinin sker ved en enzymatisk metode, som er meget specifik for kreatinin. 3. Beregn den tubulære reabsorptionshastighed for glukose. 4. Definér begrebet osmotisk diurese og redegør kort for mekanismen herfor. Kristine sættes i behandling med insulininjektioner subkutant. 5. Redegør for lægemidlers administration subkutant og intramuskulært og angiv årsager til, at insulin ikke kan gives peroralt. 6. Redegør kort for opbygningen af den receptor, som insulin binder sig til og aktiverer. Insulin påvirker mange biokemisk/fysiologiske processer. 7. Angiv 4 virkninger på metabolismen, som forårsages af den stigende insulinkoncentration, der finder sted efter fødeindtagelse. 8. Benævn de hormoner den endokrine pankreas producerer og angiv for hvert hormon, i hvilke celler det dannes. 9. Angiv hvilken celletype der findes i størst antal i de Langerhanske øer, og hvilket hormon denne celletype danner. En faldende koncentration af insulin eller en øget insulinresistens kan typisk resultere i (øget) ketogenese. 10. Angiv 2 ketonstoffer og forklar, hvorledes de indgår i relevante celletypers energidannelse. 3

Lige efter studentereksamen deltager hun i en serie fester. Om natten under en af disse fester mister hun bevidstheden. Da hun stadig ikke er vågnet om morgenen, tilkalder kammeraterne en ambulance, og hun indbringes til skadestuen. Her konstateres at Kristine lugter af alkohol og acetone, hun hyperventilerer, og virker dehydreret med tørre slimhinder og nedsat turgor. Ved undersøgelse af urin (med stix) findes glukose og ketonstoffer. Der tages blodprøver, som gav følgende resultater: Plasma-glukose 28 mmol/l, plasma-bikarbonat 6 mmol/l, arterielt ph 7,0, serum-kalium 6,0 mmol/l, serum-natrium 130 mmol/l. 11. Beskriv karakteren af den foreliggende syre-base forstyrrelse, og redegør kort for opståelsen heraf hos Kristine, idet det antages, at syre-base forstyrrelsen alene skyldes hendes metaboliske sygdom. 4

Opgave 2 En 70-årig mand indlægges akut, fordi han ikke kan lade vandet. Ud fra anamnesen er det klart, at han ikke har ladet vandet det sidste døgn. Ved den objektive undersøgelse af abdomen findes blæren udspilet op til niveau med umbilicus. Ved rektaleksploration findes en velafgrænset prostata, let til moderat forstørret og konsistensen er fast og elastisk anteriort for den nederste del af rectum. Kateterisation kunne ikke gennemføres. Kirurgen beslutter at aflaste patientens spændte blære ved at indføre en kanyle i blæren lige over symfysen. 1. Angiv det anatomiske grundlag for at kirurgen kan føre kanylen ind i blæren uden at gå igennem bughulen. 2. Redegør kort for den normale miktion (vandladning), herunder hvilke funktionelle nervefibre de enkelte nerver fører, og hvor deres trofiske centrum er beliggende. Kort efter ankomsten til sygehuset tages en række blodprøver fra patienten. Resultatet af undersøgelsen af disse blodprøver ses nedenfor: Blod-hæmoglobin: 8,0 mmol/l (ref. 8-11mmol/l) Plasma-natrium: 132 mmol/l (ref. 136-146 mmol/l) Plasma-kalium: 6,5 mmol/l (ref.3,6 5,0 mmol/l) Plasma-kreatinin: 180 mikromol/l (ref. 60-130 mikromol/l) 3. Beregn den daglige produktionshastighed for kreatinin på basis af informationer vedrørende den normale nyres funktion. Angiv om patientens kreatinin produktion kan formodes at være påvirket at den tilgrundliggende sygdom. 4. Redegør kort for størrelsen af de drivende kræfter i nyrens glomerulære filtration under normale forhold, herunder det effektive filtrationstryk. Angiv på basis heraf, om patientens glomerulære filtrationshastighed kan antages at være påvirket af den tilgrundliggende sygdom. 5. Redegør kort for den normale regulering af organismens indhold af natrium ioner. 6. Redegør kort for de vigtigste renale glomerulære og tubulære transportmekanismer for kalium ioner. Tre uger før aktuelle indlæggelse henvendte patienten sig til sin praktiserende læge pga. tristhed og selvbebrejdelser, søvn- og hukommelsesbesvær. Lægen mente, at patienten led af en depression og påbegyndte behandling med nortriptylin, som er et tricyclisk antidepressivum. Nortriptylins virkemåde antages at være bindingen til de præsynaptiske transportere for serotonin og noradrenalin reuptake. 7. Nortriptylin metaboliseres af CYP2D6. Redegør kort for dette enzyms funktion. 8. Angiv en oversigt over de lægemiddeltyper, der påvirker den serotonerge transmission, og angiv for hver af disse indikationen. 5

Patienten har gennem mange år arbejdet som industrimaler og har ofte anvendt maling indeholdende organiske opløsningsmidler. 9. Angiv typiske akutte effekter der kan opstå ved udsættelse for organiske opløsningsmidler. I de sidste 10 år af sit arbejdsliv blev arbejdsforholdene forbedret med bedre ventilation og substitution af de mest problematiske malerprodukter og han oplevede derefter ingen gener ved arbejdet. 10. Redegør for begrebet reservekapacitet og for hvorvidt det kan være relevant i den aktuelle sag. De malerprodukter han anvendte indeholdt ofte flere forskellige opløsningsmidler samt andre neurotoksiske stoffer. Samtidig udsættelse for flere stoffer med samme målorgan kan have betydning for den samlede toksiske effekt. 11. Angiv 3 former for interaktioner mellem kemiske stoffer og deres betydning for den samlede toksiske effekt. 12. Redegør for hvordan interaktioner mellem kemiske stoffer indgår ved fastsættelse af grænseværdier. 6