1. Disposition: Formalia. Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner. Filosofiens metoder. Erkendelsesteori



Relaterede dokumenter
Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Den sproglige vending i filosofien

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF

Undervisningsbeskrivelse

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

HVAD ER EVIDENS OG HVAD KAN VI BRUGE DET TIL? METTE DEDING

STUDIEORDNING for Filosofi & Videnskabsteori og Psykologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Paedagogisk Sociologi Arbejde

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Undervisningsbeskrivelse

L Æ R I N G S H I S T O R I E

Idræt i AT. Faget idræt kan komme i spil på forskellige måder: Emnet er idrætsfagligt. Måden der arbejdes med emnet på er idrætsfaglig

Introduktion til klinisk forskning

Undervisningsbeskrivelse

Begreb og metode i dansk - eller: Hvad er en metodisk og relevant analyse? Hhx- konference 31. januar 2012 Peter Heller Lützen

Marie Louise Odgaard Møller

Undervisningsbeskrivelse

Hvad vil videnskabsteori sige?

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

Undervisningsbeskrivelse

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Anvendt videnskabsteori

Undervisningsbeskrivelse

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Begreber knyttet til det skønne, kunst og æstetik 38 Det gode liv 39 Kunstens rolle som spejl 40 De nye ismer 40 Farvel til det skønne 43

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER

Coachingens kunst. - og kunstig coaching. Konsulent & lektor, VIA University College. Ph.D.-projekt, DPU/Aarhus Universitet

Videnskabsteori F Introduktion til kurset og faget, v. Nis Johannsen, 31/1-2012

Kære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl.

Undervisningsbeskrivelse

Begrebet: Didáskein år siden: belære/lære

AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Undervisningsbeskrivelse

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Undervisningsbeskrivelse

Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Fisk en sjælden gæst blandt børn og unge

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

Aalborg Universitet. Empty nesters madpræferencer på feriehusferie Baungaard, Gitte; Knudsen, Kirstine ; Kristensen, Anja. Publication date: 2011

Undervisningsbeskrivelse

Forslag til spørgeark:

Begreb og metode i dansk. Htx- konference 27. januar 2014 Peter Heller Lützen

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

Hvad er matematik? C, i-bog ISBN L&R Uddannelse A/S Vognmagergade 11 DK-1148 København K Tlf: info@lru.

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen. Christian Hansen og forlaget Klim, 2005

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Fremstillingsformer i historie

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

ERHVERVSØKONOMI & VIDENSKABSTEORI

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Transkript:

1. Disposition: Formalia Hvad er filosofi? Filosofiens discipliner Filosofiens metoder Erkendelsesteori

2. Hvad er filosofi? Ostensiv definition: det filosoffer gør En radikal spørgen og en systematisk begrundet svaren (SHK) Etymologisk forklaring: Filosofi er kærlighed til viden

3. Et bud på et filosofisk grundsyn ud fra hulelignelsen: Dualistisk virkelighedsopfattelse: der er en modsætning mellem to virkeligheder; en tilsyneladende og en bagvedliggende skjult verden Hierarkisk dualisme: at der er et hierarki mellem de to virkeligheder: den ene er primær i forhold til den anden; den har forårsaget den. Den ene er forbundet med negativ og den anden med positiv valør: virkelig/uvirkelig; sand/falsk; ægte/skin; god/ond, etc. Menneskeopfattelse, det almindelige menneske: Den almindelige menneskehed er fanget i den falske virkelighed. Menneskeopfattelse, filosoffen: Filosoffen har vristet sig fri af den falske verden og kæmper sig under megen møje og besvær op i den sande virkelighed. Og i øvrigt forsøger han uselvisk at redde den resterende menneskehed fra dens fangenskab.

4. Mulige kritikpunkter til dette filosofiske grundsyn: Til selvmedlidenhed grænsende følelse af eksistentiel udsathed Quasi-messiansk selvforståelse: intet mindre end menneskehedens frelse er på spil når filosoffen går på arbejde Paranoide træk i filosofiens konsekvente mistænkeliggørelse af allehånde almindeligt udbredte opfattelser.

5. Et bud på et anti-filosofisk manifest i protest mod hulelignelsen: This is this. This ain t something else. This is this! (Robert de Niro, Deer Hunter)

6. Filosofiens discipliner: Teoretisk filosofi Metafysik Erkendelsesteori Videnskabsteori Sprogfilosofi Bevidsthedsfilosofi Etc. Filosofi Praktisk filosofi Moralfilosofi/Etik Politisk filosofi Æstetik Retsfilosofi Etc.

7. Videnskabsteoriens niveauer: Videnskabsteori Naturvidenskabens Samfundsvidenskabens Humanioras Fysikkens Biologiens Etc. Økonomiens Sociologiens Etc. Psykologiens Tekstanalysens Etc.

8. Filosofiens metoder: Forelæsning 1: Introduktion og erkendelsesteori, 1. gang Logisk konsistens Overensstemmelse med erfaringen Enkelhed, Ockhams ragekniv Systematik Begrundelse Begrebsanalyse Tankeeksperiment Filosofihistorien - undgå historiens fejltagelser - skærpe aktuelle teorier - fælles referenceramme; mindstebetingelse for kommunikation Barmhjertighedsprincippet - There is no difficulty in proving any ethical standard whatever to work ill, if you suppose universal idiocy to be conjoined with it. (John Stuart Mill, Utilitarianism i On Liberty and other essays, p. 156)

9. Erkendelsesteori Forelæsning 1: Introduktion og erkendelsesteori, 1. gang Definitioner af erkendelsesteori: - Erkendelsesteori er navnet på en række filosofiske undersøgelser af den menneskelige erkendelse, dens betingelser, muligheder, natur og grænser. (Lübcke (red.), Politikens filosofileksikon s. 116) - I Oxford Companion to Philosophy defineres den mere kortfattet som: The study of our right to the beliefs we have. (Honderich (red.), Oxford Companion to Philosophy s. 245) Vidensformer: - Viden-at - Viden-hvordan

10. Definition af viden: Overbevisning Sandhed Begrundelse/retfærdiggørelse Hver for sig hævdes disse tre led at være nødvendige betingelser for viden, og til sammen hævdes de at være tilstrækkelige betingelser for viden.

11. Vidensdefinitionen som eksemplarisk udtryk for filosofisk metode Udledningen af denne definition er samtidig eksemplarisk i metodisk henseende. Støtter sig i hvert fald til følgende tre karakteristiske træk ved den filosofiske metode: Filosofihistorien Begrebsanalysen Tankeeksperimentet

12. To kritiske filosofiske strategier: En sådan analyse af viden i nødvendige og tilstrækkelige betingelser åbner mulighed for to former for modeksempler, og dermed for to former for kritik: Eksempler på at noget kan være viden uden at en eller flere af de påståede nødvendige betingelser indgår; dvs. at det der hævdes at være nødvendige betingelser viser sig ikke at være det. Eksempler på at noget kan tilfredsstille de opstillede betingelser uden at være viden; dvs. at det der hævdes at være tilstrækkelige betingelser for viden viser sig at ikke at være det. Disse kritiske strategier kan overføres på en hvilken som helst anden analyse af et filosofisk begreb der formuleres i nødvendige og tilstrækkelige betingelser.