Iværksætterguide Forretningsplan Når du går i gang med at overveje mulighederne for at starte egen virksomhed, er der en masse spørgsmål, som du gerne må forholde dig til. Det har vist sig at jo mere gennemarbejdet din ide er, desto større chance er der for, at netop din virksomhed overlever. En måde at gøre dette på, er at lave din en forretningsplan. Der findes en masse forskellige på markedet. Bl.a. kan du på nedennævnte link finde en helt udmærket skabelon, som giver et godt overblik. https://startvaekst.virk.dk/opstart/lav-en-forretningsplan/skabelonertil-din-forretningsplan De ting du som hovedregel skal gøre op i din forretningsplan er: Stærke og svage sider Produkter/ydelser Markedsbeskrivelse, trusler og muligheder Markedsføring og salg Organisering af virksomheden Udviklingsmuligheder Budgetter Finansiering Gør dig klart, hvilket idé du brænder mest for og hvor du mener, at du vil kunne give mest af dig selv. På denne måde kan du udelukke en del af dine måske mange tanker og ideer og alene fokusere på dit kerneprodukt/ydelse. Gør dig tanker om, hvem dine kunder kunne være og hvilke konkurrenter, som du måtte have. Hvad kan du tilbyde frem for dine konkurrenter? De succesrige virksomheder er typisk opstået, fordi de har fundet en niche, hvor de har en specialviden eller måske blot er bedst. Brug dit netværk. 1
Du finder som oftest dine første kunder i dit eget netværk. Dette kan sagtens bruges som en god start, men ikke mindst som inspirationsgrundlag og sparring. Husk også at forretningsplanen kan/skal bruges som grundlag til at forhandle med banken og evt. forretningsforbindelser for at overbevise dem om at give dig et lån eller kredit. Den kan også hjælpe med at overbevise dine omgivelser om, at du er seriøs med din plan om at starte egen virksomhed. Resumé Resuméet skal give læseren et hurtigt overblik over din virksomhedsidé. Det bør indeholde de vigtigste oplysninger fra forretningsplanen. Resuméet bør placeres i starten af forretningsplanen, men du bør vente med at skrive det til sidst! Resuméet kan have følgende hovedpunkter: Hvem er jeg/vi? Hvad sælger virksomheden? Hvilken værdi skaber vi for kunderne? Hvilke og hvor mange kunder? Omsætning det første år? Overskud det første år? Behov for finansiering? Budgetter Privat økonomi. Det er vigtigt fra starten at gøre sig klar om, hvilket minimum af indtægt, som du kan tåle at have i den første periode, da jeg må gå ud fra, at du allerede fra starten har en del faste private udgifter, som skal betales. Vær her opmærksom på, at du skal ændre dit forskudsskema på Skat, så du allerede var startet blive opkrævet a/c skat. 2
Etableringsbudget Når du har overblik over køb/leje af lokaler, køb/leasing køretøj & materiel, itudstyr, indkøb af råvarerlager og andet, kan du gør dig en idé om, hvordan dit etableringsbudget vil se ud. Det er ret forskelligt, hvad den enkelte virksomhed har brug for. En virksomhed, der skal producere 10 meter cementrør, har brug for enormt mange penge til maskiner, råvarer og bygninger. Derimod har en it-konsulent, der løser software problemer, oftest kun brug for den viden, han allerede har erhvervet. Det vil i denne forbindelse være fornuftigt at lave en oversigt over hvordan du vil finansiere dette. Hvor meget skyder du selv ind og hvor meget skal du evt. låne. Download et etableringsbudget i Excel-regneark Driftsbudget Driftsbudgettet i din virksomhed er ikke mindst lige så vigtigt som etableringsbudgettet, da det skal gøre dig klart, hvilke forventninger du har til din indtjening og hvad du har af løbende udgifter. Når først virksomheden er skudt i gang, kan du bruge dit driftsbudget som værktøj. Da det oftest er svært at spå om, hvilke udfordringer kan komme, vil det være sandsynligt, at budgettet vil blive tilrettet indenfor virksomhedens første år. Download et driftsbudget i Excel-regneark Likviditetsbudget Der kan også være behov for et likviditetsbudget, så du hele tiden er sikker på, at kunne betale dine leverandører m.v. De tre første budgetter kan du forholdsvis nemt selv lave, hvis du har lavet en plan for din virksomhed. Med likviditetsbudgettet er det noget sværere, da det kræver en talkyndig person til at holde rede på de mange beløb, et sådan budget indeholder. Heldigvis er det også det budget, du sidst behøver at lave, så brug din tid og kræfter på de tre første budgetter. Senere kan du så tilkalde hjælp til likviditetsbudgettet. Download et likviditetsbudget i Excel-regneark Registrering af virksomhed Når du har besluttet dig for at starte egen virksomhed er det vigtigt at lade dig 3
registrere. For at registrere din virksomhed, skal du tilmelde dig på https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/erst/start_virksomhed Når du har svaret på alle spørgsmålene så skal forespørgslen godkendes med din personlige NemID. Der er nogle helt grundlæggende ting man skal registreres for. Derfor er det vigtigt forinden at have taget stilling følgende: Har virksomheden ansatte, kræver det, at virksomheden bliver registreres som betaler af A-skat m.v. Hvis din virksomhed omsætter for over kr. 50.000 i en 12 mdr. periode skal den momsregistreres. Denne pligt opstår så snart det forventes at grænsen overskrides. Hvis din virksomhed vil sælge momsfri ydelser fx sundhedspleje, salg af kulturelle ydelser mm., skal du ikke betale moms, men en såkaldt lønsumsafgift. På SKATs hjemmeside kan du se eksempler på virksomheder. Hvis du fremstiller eller handler en gros med varer der er pålagt afgifter eller køber den slags varer i udlandet skal du registreres for afgifter. Hvis du handler med lande uden for EU, skal du registreres som henholdsvis importør eller eksportør. Branchekode. Det er noget du bliver spurgt om under registreringen og der kan du søge på branchekoderne. F.eks entreprenør/ akupunktør. Når registreringen er godkendt, får du en mail, og du kan fortsætte med bestilling af NemID, NemKonto og oprettelse af digital postkasse for din virksomhed. Digital postkasse ALT post til din virksomhed kommer via den digitale postkasse Nemkonto Evt. udbetalinger sker til den bankkonto, som du eller din bank har valgt som NemKonto. NEM-ID Indberetning af moms m.v. skal ske med hjælp af NEM-ID. Denne skal bestilles som nøglekort og som fil. Husk dog at lave sikkerhedskopi af nøglefil, således at 4
du kan logge på via andre computere. Regnskab Det er vigtigt både for din virksomhed og din privatøkonomi at have styr på dit regnskab, når du starter virksomhed. Det vil giver dig et overblik over din virksomhed. Derudover er det en pligt at udarbejde årsregnskab, så hellere starte en gang for alle. Har du behov for hjælp til at starte med, så overvej at få lidt assistance, så du senere kan blive selvkørende. SKAT har lavet en vejledning i moms-fakturering, regnskab m.v. som er ganske udmærket og let forståelig. Du kan finde den på www.skat.dk og så vælge erhverv. Der er nogle grundlæggende ting der skal/bør være i orden. Adskillelse af privat og virksomheds økonomi. Etabler altid en bankkonto alene til virksomhedens drift. Denne konto skal bruges til alle virksomhedens ind/udbetalinger. Bilag Det er vigtigt at du har styr på alle bilag. Du kan ikke få momsfradrag for nogen omkostninger, såfremt du ikke har bilag på dem. Gem også altid de bilag du selv laver i form af fakturaer eller boner. Køb Der er bestemte krav til dokumentation af køb. Som tommelfingerregel skal følgende fremgå af en købsfaktura / bon Sælgers navn, adresse, cvr nr., købsdato, vare/ydelse, moms Salg Der er ligeledes bestemte krav til dokumentation af salg. Der er samme krav til dig som sælger med hensyn til oplysninger på bon eller faktura men derudover er det et krav at der både er et eksemplar til kunden og dig selv. Læs mere på SKAT om de specifikke krav. Moms Momsen er fastsat til 25 % af varens/ydelsens pris. 5
Når du sælger en vare/ydelse skal du som udgangspunkt tillægge 25 % i merværdi som du efterfølgende skal afregne med SKAT. Når du køber en vare kan du fratrække momsen i den moms du skal betale til SKAT. Dette gælder dog kun det køb du har fradragsret for. Man taler om salgsmoms (udgående moms) og købsmoms (indgående moms). Momsangivelse Momsen skal indberettes og afregnes med forskellige intervaller. Som nystartet virksomhed vil din moms altid skulle indberettes og afregnes kvartalsvis. Fristen er som hovedregel 60 dage men det kan variere og du vil blive orienteret af SKAT om fristerne. Indberetningen foregår via SKAT. Vær dog opmærksom på, at uanset om du har haft noget salg eller køb i perioden, er du forpligtet til at indberette/lave nulangivelse. Momsfritagelse Nogle brancher er momsfritaget. I stedet for moms betaler de så lønsumsafgift såfremt deres omsætninger overstiger 80.000. Hvis din virksomhed vil sælge momsfri ydelser, f.eks. sundhedspleje, kulturelle aktiviteter, skal du ikke betale moms, men en såkaldt lønsumsafgift Du kan på skats hjemmeside læse yderligere omkring og her se eksempler på virksomheder, som skal betale lønsumsafgift. Er du i tvivl, så kontakt Skat for nærmere vejledning på dette område. Handel med udlandet Det gælder helt særlige regler, når man handler enten med varer eller ydelser fra udlandet. Her skelnes også mellem hvilke lande man handler med. Som hovedregel betaler vi ikke udenlandsk moms men laver en opgørelse på momsafregningen. Moms af varer/ydelser fra udlandet skal dog regnskabsmæssigt behandles så det ikke har nogen økonomisk værdi. Private indskud og hævninger Alle virksomheder, der starter op, indskyder penge i virksomheden på den ene eller anden måde. Det kan både være som investeringer i maskiner m.m. men det kan blot være for at give virksomheden likviditet indtil der begynder at komme indtægter. 6
Hvis din virksomhed er personligt eget eller et interessentskab hæver du ikke løn men forventet overskud. I regnskabet skal dette anføres som hævet privat eller mellemregning. Hvis din virksomhed er et selskab, hæver du løn på lige fod med eventuelle medarbejdere. Sørg for at indskud og hævninger på firmaets bankkonto alene vedrører virksomheden og prøv på kun at hæve forventet overskud som månedligt beløb. Vær opmærksom på, at de penge du hæver i et personligt eget firma ikke er beskattet. Fradrag i skattepligtig indkomst Når man starter virksomhed op skal man være opmærksom på, at udgifter skal gøres op i private og virksomhedsrelaterede udgifter. Sørg for at holde disse skarpt adskilt. Nedennævnte kontoplan kunne være et godt eksempel Udgifter kan deles op i fradragsberettigede udgifter og ikke fradragsberettigede og det er vigtigt at sætte sig ind i hvilke der er fradragsberettiget. Man kan trække de udgifter fra som er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten Hver virksomhed har sit behov og derfor er det forskelligt hvilke udgifter man kan trække fra. 7
Dette gælder også inden for samme branche. De mest normale fradragsberettigede udgifter kan være vareforbrug, udgifter til personale, lokale, administration (kontorartikler, telefon, internet, revisor, regnskabshjælp, m.m) kørsel og reklameudgifter. Det er ikke så let som det umiddelbart lyder da der findes en masse undtagelser omkring fradrag og delvis fradrag så det er vigtigt at man sætter sig ind i dette og spørger om hjælp hvis man er i tvivl. Kørsel i privat bil Der skal føres en kørebog over kørte kilometer. Det skal opgøres hvad der vedrører privat kørsel og hvad der vedrører erhvervsmæssig kørsel. Den erhvervsmæssige kørsel udbetales til ejeren efter statens satser.( 2016 kr. 3,63 kr. pr. km. for de første 20.000 km herefter kr. 1,99 kr. pr km.) Årsregnskab/Selvangivelse Når året er omme skal der laves et årsregnskab/årsrapport. For enkeltmands virksomhed gælder det, at regnskabsåret altid følger kalenderåret. Der skal laves et årsregnskab, som skal bruges til at lave selvangivelsen senest 1. juli. Årsregnskabet skal ikke indsendes for mindre virksomheder men forevises på forlangende og bruges til selvangivelsen. Årsregnskabet skal vise følgende Resultatopgørelse: Virksomhedens indtægter - Fradragsberettigede udgifter = skattepligtigt resultat Balance: Aktiver (varelagre, tilgodehavender, likvide midler, deposita, goodwill og driftsmidler) Passiver (Virksomhedens egenkapital, indskud, gæld til kreditorer, banklån, skyldig moms, skat m.m.) Hvis det føles uoverskueligt er det en god ide at få hjælp til årsregnskabet af en bogholder eller revisor. Forsikring og dagpenge Når man starter egen virksomhed hvad enten det er et selskab eller en 8
enkeltmandsvirksomhed, skal man nu selv tænke på forsikringerne. Det kan være ubehagelige overraskelser der møder en, hvis man ikke er forsikret korrekt. Det er en rigtig god ide at få lavet en forsikringsgennemgang. Ansatte Som hovedregel er det lovpligtigt at have en arbejdsskadeforsikring hvis du har medarbejdere. Ansvar, lokaler m.m. For virksomheden skal du tænke på indbo, ansvar m.m. men spørg dig for hos et eller flere forsikringsselskabet. Dagpenge og sygedagpenge. Uanset hvad hvis du er medlem af en fagforening så meld dig IKKE ud før du har styr på hvad du vil. Der findes flere fagforeninger der arbejder for selvstændige de mest kendte er DANA og ASE. Der er dog også flere andre fagforeninger, der er begyndt at arbejde med selvstændige. Spørg din nuværende fagforening, hvis du er i tvivl. Hvis uheldet skulle være ude og du eller en medarbejder bliver syg kan du få sygedagpengerefusion. Dette foregår via nem-refusion på virk.dk. Som selvstændig kan du få sygedagpenge efter 14 dage. Men det er muligt at tegne en forsikring hos økonomistyrelsen for et meget beskedent beløb således at det er muligt at få sygedagpengerefusion allerede fra dag 1. Du tegner forsikringen her http://www.statens-adm.dk/da/forsikring 9