TS: Hvor længe har du været kommunalpolitiker, og hvad for nogle interesseområder har du? Og hvad var dit formål med at gå ind i politik?

Bilag D: Interview med Jens Jørgen Nygaard, borgmester i Ledøje-Smørum Kommune og medlem af sammenlægningsudvalget i den nye Egedal Kommune for de Konservative. Tilstede: JJN: Jens Jørgen Nygaard TS: Trine Søe EM: Emil Møller TS: Hvor længe har du været kommunalpolitiker, og hvad for nogle interesseområder har du? Og hvad var dit formål med at gå ind i politik? JJN: Altså, jeg gik direkte ind i Borgmesterstolen, fordi jeg var meget priviligert og har mit eget firma, men så det så meget sort ud for de konservative, så spurgte de om jeg havde lyst til at stille op, jeg har aldrig vist mig i partiet, og så sagde jeg ja vil stille op på en betingelse, at jeg må blive borgmester, og så grinte alle. Jeg mødte første gang op i partiet den 25. januar, den 18 maj var jeg borgmesterkandidat, og den 18. november var jeg Borgmester. Danmarks hurtigste karriere. Så mit formål var dels at gå ind og genskabe de konservative folkeparti, som jeg altid har elsket. To at det kørte så snært, jeg er en rig mand, så jeg måtte give skolebøger til klasserne, de steder hvor mine børn gik i skole, de fik nogle gamle skolebøger fra 1958, synes jeg er urimeligt, at man skal være velhavende for, at ens børn skulle for nogle ordentlige læsebøger, og samtidig skulle man male klasselokalerne, så der var ingen, der turde komme til forældremøderne. Dels snød man med lokalplaner, man hjalp lokale venner, det der hedder nepotisme, det vil jeg ikke finde mig i. Så kampen mod nepotisme, to bedre forhold for børn og unge, det var min motivation. TS: Okay, hvad laver du så ud over at være borgmester? JJN: Jeg er uddannet lærer og cand.ped, og så har jeg min egen virksomhed, og jeg er en af den, der har solgt flest bøger i Danmark nogensinde. Jeg har skrevet 58 bøger, og mange af dem er solgt i over en 500.000 eksemplar. TS: Det var da ganske pænt Side 1 af 20

JJN: Det er rigtig sejt, det er rigtig sejt. TS: Nå men lad os hoppe lidt videre til selve forståelse, altså din forståelse af strukturreformen, altså hvad mener du var formålet med strukturreformen? JJN: Jeg var den mest indædte modstander af strukturreformen, der overhovedet fordi jeg synes det var helt urimeligt, at man ændrede vilkårene. Ledøje-Smørum kommune var for eksempel en terrier ommune, og vi var de billigste i drift, og havde den højeste grad af tilfreds hos borgerne. Meningen med strukturreformen var, at man kunne skabe effektiviseringer og gøre tingene billigere, jeg har fortalt mit partis ledelse hele vejen igennem at det bliver dyrere. Fordi når man er en lille kommune, så kan man være en fræk kommune. Når man har en stor kommune, så får du en adlydende kommune. De store organisationer har kun en kampplads tilbage, og det er den offentlige, og der holder de fast. Vi kan se, at nu de strukturer, jeg har lavet på daginstitutionsområdet, de er blevet ændret, så de er blevet fagforeningsorienteret. BUPL har fået alt magt, skolen er blevet DLFs slagmark, ældresagen. Organisationerne får meget større indflydelse, jo større vi bliver. Så de frække ting, jeg kalder os for en terrier kommune, vi bed alle de store i haserne. De kunne ikke forstå, hvordan den her lille kommune kunne have så høj en service, øh når vi samtidig var en af dem, der betalte mest i udligning til resten af landet. Ledøje-Smørum kommune er den kommune i Danmark, der har den højeste indkomst per husstand højere end gentofte, højere end Søllerød og Hørsholm. Så I er virkelig i smørhullet i Danmark i dag. TS: Hvorfor tror du så, den her strukturreform er kommet. Er det ligesom en videreudvikling eller er det noget helt nyt? JJN: Jamen, den kom fordi, at Det Konservative Folkeparti har haft lige siden Schlüter sagde, I øvrigt mener jeg amterne bør nedlægges! jeg tror det var i 1989, og der har de haft en ambition om at gøre det. Men der er ingen, der har ville gøre det, fordi det var livsfarligt. En socialdemokratisk regering havde været så fornuftig aldrig at gøre det. Og så er den en billig ting for Fogh at give til de konservative, så kan han køre sit velfærdsprogram igennem, og så får de denne her pind. Jeg sagde, det kommer til at koste regeringen magten, og jeg tror, jeg får ret. Fordi det er en tom manifestation, man må ikke sammenligne kommuner som os med Læsø, Samsø, Tønder og øh Ramstrup. De kan ikke klare sig selv, men en kommune der ligger på Danmarks bedste placering, 20 minutter fra Side 2 af 20

Rådhuspladsen, 20 minutter fra Lufthavnen (Det er en godt skilt, du har på, det ser godt ud). Hvad hedder det, det er virkelig sejt, så meningen var med det, at man skabe et større og et mere overskueligt Danmark, og gøre det mere effektivt, men jeg er bange for, som jeg siger til jer, at vi får langt alvorligere kampe med organisationer. Jeg var jo så fræk, så når jeg fik nogle breve indimellem, fra nogle jeg ikke gad snakke med, så skrev jeg bare modtagelse nægtet. Det kan man jo ikke gøre, når der er 40.000. Alle griner TS: Hvad ser du så som den vigtigste ændring, som den her strukturreformen bringer med? JJN: Den vigtigste ændring er jo, at vi får større enheder, og vi kommer længere væk fra borgerne. Og det tror jeg er helt tilsigtet, fordi men det krav som borgerne stiller i dag, så er man meget modtagelig til at lytte til dem meget. Partifarverne er jo i høj grad udvisket, hvis der kommer en amerikaner til Danmark og spøger en venstremand, og han siger, han er republikaner, det vil han sgu ikke tro på! Ligesom vel hvis der kom en demokrat, og tror han var demokrat. Altså formålet er at få større enheder, som må håber på kan organiseres billigere. To, hvorfor skal man organisere det billigere? jo bedre velfærdsydelse. Den anden ting er, at det er meget overskueligt at henvende sig til 98 kommuner end det er at henvende sig 271 kommuner, som der var. Så det er visionen fra det private erhvervsliv om større enheder, kan drives mere effektivt. Problem er bare med en kommune, at det er en politisk virksomhed, det er ikke kun. Jeg kan drive den her som Danmarks bedste butik, og det har jeg sådan set også gjort. Men man skal hele tiden huske, at vi skal ikke skabe profit, vi skal skabe velfærdsydelser og derfor kan man ikke behandle os udfra et organisationsprincip fra erhvervslivet. At større enheder skaber bedre og billigere produkter, vi skal hele tiden sørge for, at borgeren synes, det er godt, det vi laver, så der lægger hos mig en lille misforståelse i tankerne bag strukturreformen. Man glemmer det er en politisk virksomhed TS: Okay, så vil vi gå lidt videre til implementeringen. Føler I/du at strukturreformen er sådan blevet trukket ned over hovedet på jer, eller er der sådan et stort råderum for at implementere reformen på jeres egne præmisser? JJN: Den er simpelthen blevet trukket ned over hovedet på os, det svar ville du få alle steder fra. 1. Man kaldte det frivillighed, men problemet var at vi var Danmarks rigeste kommune, så der er ingen, der Side 3 af 20

ville samarbejde med os, alle sammen ville lægges sammen med os. Hele vejen rundt, Ballerup har et underskud på 100 millioner kroner, og vi et overskud på 100 millioner kroner det er en lækkerbisken! Grunden til at Dragør får lov til at være selvstændig, er at de er på fallittens rand, Tårnby en af Danmarks rigeste kommuner gad ikke røre ved den. Så hvis du har drevet din kommune godt og effektivt, så er du sikker på at død, hvis du har drevet den af helvede til, så har du chance for at overleve. Det andet det blev trukket ned over hoved det er, selvfølgelig koster en fusion, den koster rigtig mange penge, jeg ved ikke hvor mange millioner, vi på dette her tidspunkt har brugt. Og det skal min nabokommune Ballerup ikke gøre, det skal min samarbejdskommune Rødovre ikke gøre, men i Egedal kommune, der skal vi lige pludselig betale alle de fusionsudgifter - sammenlægningsudgifter, sådan så vi i det her år, har ydet en betydeligere dårligere service. Jeg har i mine ni år som borgmester, aldrig fået klager, jeg har fået klager fra borgere i år, der følte de fik en dårlig service. Det skal der kompenseres for, jeg sagde til partiet, nu når vi har udligningsblokken, så afsat en kæmpe del af blokken til de kommuner, der skal lægges sammen. Sådan de kan gøre det med fastholdelse af service, sådan at de kan gøre det omkostningsfrit, så når vi kommer over i 2007 og starter den nye fest, så står vi fuldstændig lige alle kommune. Vi har nu et efterslæb, vi skal finansier en masse ting, fordi IT koster rigtig mange penge. Medarbejdertimer i øjeblikket siger alle medarbejder op, de løber fra os hver dag. Jeg har Danmarks bedste sekretær, hun har fået et kanon job i det private erhvervsliv. De løber fra os, fordi de er blevet slidt ned uden at man har givet dem kompensation i form af bedre løn eller andre ting. Det skal vi også betale, vi skal nu også ud og hente nye medarbejdere rundt omkring, og det bliver meget svært at hente, dem der forlader os, det er de bedste. Vi får meget svært ved at finde medarbejdere af samme kvalitet. Økonomien, man har ikke givet nogen form for kompensation, man sagde vi kan låne pengene. At låne penge, det er nogle fattige mænd gør. De gange jeg låner penge, det er sgu jeg ked af for de skal betales tilbage. De borger der komme i Egedal, de får nu en regning, der skal betales tilbage. Så jeg synes, det er blevet trukket ned over hovedet på os. Jeg synes, at regeringen og Folketinget havde gjort klogt i at lytte til mig ved, at man gav fuld kompensation for de evidente ekstra omkostninger, som alle vidste. Men Thor Pedersen nægtede, Bendt Bendtsen sagde ja, men i det spil var Thor Pedersen den stærkeste. Så den er trukket ned over hovedet op os, og den har ikke givet os frivillighed til at lave de nye strukturer, fordi økonomien har været så stram. Så i vores kommune her, Egedal snakkede vi om at lukke idrætshaller i weekenderne. Idrætshaller i weekender, vi snakkede om at lukke idrætsanlæg i nogle aftner om ugen for at få det til at løbe rundt. Og det er fuldstændig urimelig, at en af Danmarks rigeste befolkninger ikke kan få lov til at dyrke idræt, nu har vi lavet det sådan, at det kan. Men økonomien var så stram i det, at det blev lagt ned over os. Side 4 af 20

TS: Er der så noget i strukturreformen, som ikke er kommet med, som burde have været med? JJN: Nej, altså man kan sige, hvis man havde givet os de vilkår Jeg skrev en artikel i Danske Kommuner (KL s kommunalblad, red.), der hedder Sammenlægningskommunerne: Kommunalreformens sleddør. Den skulle I næsten få fat i. Jeg kan også give Jer en kopi af den. Vi er kommet bagud! Vi kommer til at halte efter de fortsættende kommuner, når det halteri er overstået, så er vi selvfølgelig i samme omdrejninger som de andre kommuner, men vi halter bagud, og det vil vi gøre vi går tilbage til politikerrollen senere vi skal genoprette økonomi, vi skal fortælle borgerne, hvorfor de i Ledøje-Smørum Kommune skal betale mere i skat, mere for daginstitutioner, mere i pensionstakster meget dramatisk: Hvorfor skal vi betale mere i skat? Hvorfor skal vi betale mere i grundskyld? Hvorfor skal vi betale mere i daginstitutioner? Pga. kommunalreformen. Det giver jo også en uro og utryghed hos borgerne. Altså, mine ældre er meget utrygge. De får nu en regning, der på et tidspunkt så ud som om, de skulle gå fra 2000 om måneden til 4300 om måneden, for mad!. Nu landede vi så på 3000, men 1000 kroner er meget at spytte ud for et par bare på et enkelt år, og det kan stige. Så når vi er kommet i omdrejninger, så skal det nok køre, men det er en meget utryg proces. Ikke så meget for medarbejdere, men mest for borgere, fordi der er klare tilfælde, hvor det hele stiger, og servicen bliver dårligere. Og det er bl.a. tilfældet her i Egedal, ikke mindst for Ledøje-Smørum Kommunes side fordi vi bliver slået sammen med to kommuner, der ikke har samme råstyrke, som vi har; vi skal løfte dem. TS: Vi vil så gå videre til politikerrollen ideelt set i forhold til praksis : Altså, hvordan ser den ideelle kommunalpolitiker ud ud fra dit synspunkt? JJN: Ja, den ideelle kommunalpolitiker er en, som ikke blot sidder og memorerer, hvad en kommunaldirektør siger. Altså, jeg ser alt for ofte i kommunalpolitik, at kommunalpolitikere memorerer det, som embedsmændene siger. Altså, formanden [for et udvalg formentlig, red.] går ind, og har lige været til formøde med socialdirektøren, eller hvilken direktør man nu sidder under, og så går man ind og bringer videre. Den ideelle kommunalpolitiker er den, der er i konstant sparing med sine politiske kollegaer, men også med forvaltningen; at man ikke bare lytter, men prøver kreativt og offensivt at stille spørgsmålstegn ved de ting, der kommer fra embedsmændene. TS: Hvad så med forholdet til borgerne? Side 5 af 20

JJN: I forhold til borgerne, der er det en borgmester, der lytter, en borgmester, der sidder meget meget lidt på sit kontor, men bruger al sin tid ude, sådan så man har en klar fornemmelse af, hvordan det går. Og det er desværre problemet med mange politikere, fordi de skal jo passe deres arbejde. Det er kun borgmesteren, der er så privilegeret at får løn, så han har tid til det. Alle de andre skal jo passe deres arbejde først. Men det vi mangler [det som er problemet er, red], det er en alt for lille indsigt i ens egen kommune. Selv i den her gamle kommune[ledøje-smørum Kommune, red], der sidder politikere, som har et meget beskedent kendskab til, hvad der foregår, og hvor det foregår, og hvilke problemer der er, men møder op Altså, den ideelle politiker er for mig en, der er i konstant dialog med sine borgere, og som er i konstant sparing sine politiske kollegaer og embedsmænd. TS: Har der stået noget i vejen for, at du har kunnet leve op til det her ideal, som du selv har sat? JJN: Nej, fordi nu har jeg været så privilegeret, at jeg har været borgmester lige fra dag et, så jeg har haft mulighed for at gøre de ting det har mine kollegaer ikke. Mange går ind i politik, når de bliver pensionister, men det er alt for sent. Og grunden til de går ind i politik, når de er pensionister, er fordi så har de fået tid de har forladt arbejdsmarkedet. Men det er jo sørgeligt, at i visse byråd, der sidder jo måske en tredjedel eller det halve, som er på overførsel eller måske er pensionister. Men jeg kan godt forstå det. Det, der er til hinder for det, er, at man ikke giver kommunalpolitikere rimelige vilkår. Folketinget arbejder ikke nær så mange måneder, som en kommunalpolitiker gør. Alligevel har folketingspolitikerne langt større privilegier. Det, man må se alvorligt på, er, at nu når man har lavet de 98 kommuner, bliver politikerne mere professionelle, skal bruge meget mere tid på det, og derfor må rammerne for virksomheden og også bliver bedre. Det, der er til hinder for, at man kan drive gå efter sine visioner, gå efter sine mål, det kræver bedre rammer til at arbejde. Det er kun borgmestre, der pt. Har mulighed for at få indfriet deres mål og gå efter deres visioner. TS: Har reformen ændret dit syn på den ideelle kommunalpolitiker? Er der opstået nogle problemer i forhold til at kunne levet op til de ideal? JJN: Nu er jeg så heldig, så jeg har råd til pr. 1. januar at lade være med at arbejde mere resten af mit liv. Så jeg kan gøre det. Jeg kan stadigvæk komme rundt. Men problemet bliver jo, at vi kommer længere væk fra borgerne meget meget længere væk. Faren bliver, at du kommer til at sidde lidt som i et elfenbenstårn og så bare træffe beslutninger. Jeg har hele tiden sagt jo større organisation vi bliver Vi Side 6 af 20

kender det i HUR 1. Jeg har aldrig set nogen i HUR stemme imod embedsmandens indstilling. Når de kloge har lavet det, så siger politikerne; ja. Og faren for det her er jo, at vi i højere grad får et embedsmandsvælde, end vi tidligere har haft, fordi vi kommer alle sammen længere væk fra problemstillingerne. Vi får mindre mulighed for at være i dialog med vores vælgere, med vores foreninger altså, jeg kommer altid i min vælgerforening. Pt. må jeg dog næsten melde afbud hver gang, der er møder i vælgerforeningen, fordi jeg er til møder andre steder. Så det, jeg er bange for fremover, er, at vi kommer for langt væk. Anker Boje, den tidligere borgmester i Odense, sagde det meget godt; Vi skal bare have det som i Odense alle sammen, vi havde en skole i ude Jællingse [en eller anden by, red], som vi ikke ville have mere, så sagde vi, det er 5.000 borgere, der bor i det område, så nedlagde vi skolen, for 5.000 borgere, det betyder ikke noget, når man er 183.000 borgere. Altså, den politiske proces bliver meget lettere, jo længere væk du kommer fra borgeren, fordi du begynder at tælle på, hvor mange vælgere der egentlig er involveret i denne her beslutning, hvor mange vælgere bliver involveret i denne her beslutning. Og hos mig, hvis jeg skal lave noget, så er det lynhurtigt 33 procent af vælgerne, der er i oprør, så derfor skal jeg sgu tænke mig godt om [griner, red.]. Men jo højere du kommer op, jo længere væk du kommer fra borgerne, jo lettere bliver det. Altså, vi nærmer os et niveau, hvor det bliver ligeså let som i det gamle amt, hvor folk jo ikke stemte. Når de stemte til amtsvalget, så var det kun dem, der var politisk bevidste, der stemte. Herude har vi altid haft over 90 procent vælgerdeltagelse, mens at til amtet var det i 60erne (procent), fordi det ragede dem jo en pind, de var jo så langt væk det er jeg bange for. Jeg er bange for, at vi kommer længere væk, og folks tillid til at tro på det lokale islæt i politik bliver mindre. TS: Har du så ligeså meget indflydelse nu, som du har haft tidligere? JJN: Nu har jeg igen været heldig, fordi jeg fik jo væltet en konstituering, fordi jeg fik klart det bedste valg; jeg fik jo 50 procent mere en nummer 2 end Venstremanden i stemmer. Men da jeg fik så godt et valg, så skulle jeg i fryseboks, så de andre rottede sig sammen mod mig, og så kom jeg i fryseboks. Men det lykkedes mig, da jeg kom ud af fryseboksen at lave en ny konstituering, som fik væltet den der 18-9-konstitueruing de havde lavet til en 14-13. Og da vi så er det største parti efter at Venstre er blevet splittet, så er det klart, at jeg har fået en fantastisk indflydelse. Men det er i grunden rigtig tilfældigt. Men i min situation, når du nu spørger om den, så har jeg fået stort se den samme indflydelse, som jeg hidtil har haft. 1 Hovedstadens Udviklingsråd, der bl.a. står for busdriften i Storkøbenhavn. Side 7 af 20

TS: Okay, så det har ikke ændret sig så meget? JJN: Nej! Fordi jeg har været heldig! Det har været et politisk spil. For som det så ud lige umiddelbart efter, der var De Konservative puttet i frostboks, fordi vi det var det eneste sted i Danmark, vi gik frem i en sammenlægningskommune; alle andre gik De Konservative tilbage; vi gik frem med 12,3 procent, og jeg fik det bedste valg, der nogensinde er givet en borgmester eller en politiker i sin gamle kommune. Jeg fik 50,2 procent af stemmerne personligt, og det er fuldstændig sindssygt, at jeg ikke skulle have mere indflydelse! Og det var fordi, der var geografi i denne her konstituering: Altså, Venstre, Socialdemokratiet og SF end Venstre gjorde på tværs af kommunerne. Så partierne blev svækket klart! Den politiske profil er blevet svækket klart! Men jeg var heldig ved et tilfælde at opretholde samme mag. Men mange steder, der vil de gamle borgmestre i nye sammenhænge, blive stærkt svækket. TS: Mener du så, at administrationen har fået mere indflydelse? JJN: Ja! Administrationen har fået meget mere indflydelse! Altså, jeg vil sige, hvis du vil være politiker, så bliv kommunaldirektør [alle griner, red], eller kulturdirektør, fordi tingene og beløbene bliver også store, ik? Før kunne jeg overskue millionerne. Nu skal jeg overskue milliarderne, så det bliver større og større ting, du kommer længere og længere væk. Så de, embedsmændene, har fået langt større magt, og jeg tror ikke det har været et tilfælde, vi kender det fra folketinget, vi kender det fra de store organisationer, jo større organisationen bliver, jo mere magt for embedsmændene. TS: Hvad så med borgernes forventninger til dig som politiker; har de ændret sig gennem tiden? Er det noget, du har kunnet mærke? JJN: Nu er vi jo meget tidligt ude. Men det er klart, at de steder, hvor du får et negativt forløb pga. strukturreformen højere skatter og lavere service der bliver borgerne skuffede. De bliver også skuffede over, at man som politiker ikke har kunnet fastholde samme standard. De har svært ved at forstå, hvad en harmonisering er; hvorfor kan vi så ikke alle sammen have det som so?. Så der ligger en meget meget stor opgave for politikerne i at genvinde borgernes tillid, til at genvinde borgernes tro på, at man har en indflydelse, at man gør en forskel. Fordi det her med, at madpriserne steg for pensionisterne steg med 1.000 kroner om måneden, det kan de ikke forstå. Det er en svag politiker, der ikke magter den opgave. Side 8 af 20

TS: Hvis vi går lidt tilbage til forståelsen af politik og administration; hvor meget bruger i embedsapparatet, når I tager beslutninger i byrådet eller i sammenlægningsudvalget? Er det noget i bruger meget eller lidt eller hvordan? JJN: Altså, embedsapparatet har vi altid brugt meget, fordi embedsmændene kender detaljen, kender reglerne, lovene og det skal man altid vide. Hvis man vi være en god politiker, skal man handle på sikker, lovlig grund, og det kan man kun gøre, hvis man har nogle rigtig dygtige embedsmænd. Fordi der er så mange detaljer i lovgivningen, som man ikke kan gøre. Så der skal være et godt samarbejde, og uden dygtige embedsmænd går det galt. Men man skal ikke bruge embedsmændene som direktører for en privat virksomhed, man skal bruge embedsmændene som sparringspartnere og sige til dem; vi kunne godt tænke os at gå den og den vej, hvilke muligheder er der?. Så hos mig og hos min gruppe, som er rigtig god, der kommer vi med spørgsmål til embedsmændene; f.eks. vi vil have engelsk i 1. klasse og det ser ud til, at man ikke kan, men så må vi jo sige til embedsmændene; hvordan kan vi lovliggøre, at børn i Egedal fra dag et får engelsk i hele deres skoleforløb; kan vi indføre engelsk i fagene, så du nogen gange i geografi taler engelsk det er fra 3. klasse at du nogen gange i fysik det er fra 6. klasse taler engelsk?. Det er et eksempel på, hvor embedsmændene er uundværlige. De skal i kontakt med ministeriet og de skal hvordan og hvor. Initiativet til de her beslutninger kommer fra politikerne, og de skal være initiativrige, de skal være kreative de skal ikke handle egenrådigt, for så kommer de galt af sted de skal handle i sparring med medarbejdere, der sikrer, at beslutningen bliver på lovlig grund, og bliver så faglig og saglig som muligt. TS: Har du oplevet, det har været svært at skelne mellem forvaltningens opgaver og politikernes opgaver? JJN: Jamen, det oplever du meget hurtigt. Og i sær mig, for jeg kender jo systemet; jeg har jo haft helt op til fem højre hænder, der har båret mig igennem tilværelsen direktørerne og kommunaldirektørerne. Nu kan jeg jo sidde i Egedal Sammenlægningsudvalg som almindelig politiker, og jeg kan lynhurtigt se, for jeg kender jo kommunaldirektøren, ham har jeg arbejdet sammen med i ni år, hans fingeraftryk, så øhh TS: Hvis der så opstår sådan en tvivlssituation; hvem træffer så afgørelsen omkring et konkret problem? Er det kommunaldirektøren eller var det dig som borgmester? Side 9 af 20

JJN: I sådan en situation, så vil jeg sige, hvis det er politik på lovlig grund, så det mig der suverænt træffer beslutningen, men hvis jeg har en idé som ikke ser ud til at være helt efter bogen, så lytter jeg suverænt til kommunaldirektøren det stiller jeg ikke spørgsmålstegn ved. TS: Føler du at du stadig efter strukturreformens indførsel, er en lige så vigtig beslutningstager i forhold til før? JJN: Nu er jeg røget lidt ned. Men pga. heldig udvikling er jeg en lige så central beslutningstager som før. TS: Så du mener ikke du har mistet noget indflydelse? JJN: Nej, men jeg vil gerne sige at det er et tilfælde for før havde jeg vist rigtig meget indflydelse. Men ansvaret vil altid være det samme om du er almindelig politiker eller borgmester. Du har altid et ansvar til at gøre tingene lovligt og have en god økonomi, der hænger sammen, så du ikke skal lave turbolæns over årene. TS: Hvordan var muligheden for overordnet langsigtet visionær tænkning i din gamle kommune? JJN: De var gigantiske. Vi var en af de få kommuner der lavede strukturel tænkning, og det er også derfor jeg er skide ked af det. Vi havde strukturel tænkning på daginstitutions området hvor vi sparede en masse millioner. Forældrene var skide glade. Vi lavede strukturelle ændringer på folkeskoler og ældre området. Vi kunne bruge vores visioner, vi kunne gå ind og skabe dem, fordi det var en mere overskuelig organisation. Så vi var rigtig gode i den gamle kommune. TS: Er der fokus på dette i Egedahls byråd? JJN: Vi startede faktisk meget med det og havde visionsseminar og brugte rigtig meget tid på at overveje hvad er det for en kommune vi vil skabe?. Vi er også nået et godt stykke hen ad vejen, men pga. de Side 10 af 20

snævre rammer, så var der altså ting hvor vi måtte give op. Men vi har fokuseret på visioner. Og vi har lavet et udkast der fortæller hvad vej vi ønsker at gå. TS: Hvordan har du det med overordnet tænkning, er der nogen problemer for dig ved at tænke eller arbejde på sådan en måde? JJN: Nej, for vi har jo altid tænkt overordnet. Nu skal vi bare tænke endnu mere overordnet. Det jeg tror vil påvirke os er, at det kæver virkelig meget af dem der har fuldtidsarbejde at sætte sig ind og få den indsigt i alle de problemstillinger de 3 kommuner har. Der kommer til at sidde en masse byrådspolitikere og skulle tage stilling til noget de faktisk ikke har særligt stort kendskab til. Det er et problem. TS: Oplever du så enkeltsager der er blevet behandlet i byrådet eller i sammenlægningsudvalget som du mener er apolitiske eller irrelevante? JJN: Nej det er nok det bedste ved det hele, at politikernes rolle som sagsbehandlere og som magtmenneske bliver reduceret i den nye kommune. JJN: I en mindre kommune er der mange ting der lugter af nepotisme, i den større kommune vil nepotismen i høj grad forsvinde. TS: Hvis vi så lige vender den om, oplever du enkeltsager der er blevet behandlet af forvaltningen, men som du mener budte være behandlet af byrådet? JJN: Nej det oplever jeg ikke, men der er sikkert andre der vil svare det modsatte. Men jeg har altså den rolle at jeg vil være med til at udstikke rammer og mål. Derudover er jeg egentlig ligeglad med hvordan de bliver udfyldt. Side 11 af 20

TS: Men har der ikke i dit game byråd været eksempler på at nogen har brugt enkeltsager til at promovere sig selv? JJN: Jo, dem har der været flere af. Og jeg mener at der kommer til at blive færre af dem. TS: Har det haft nogen betydning for dit daglige politiske liv her hjemme? JJN: Ja men altså, enkeltsagerne er det aller bedste at vinde stemmer på. Det er der ikke nogen tvivl om. Enkeltsager har gennemslagskraft. Jeg opfatter ikke dette som værende negativt. Men det er negativt når kommunalpolitikere går ind og sagsbehandler. Det skal vi lade forvaltningen om. EM: Hvordan har i arbejdet i det gamle byråd? Har i haft tradition for at der har været meget bred konsensus? JJN: Ja vi har altid haft en meget bred konsensus, men vi har altid haft en meget skarp opdeling. Når det er de konservative der er ved magten så vrisser oppositionen og omvendt. Men så snart disse dønninger har lagt sig så har vi haft, et fantastisk bredt samarbejde. Alle har haft indflydelse på budget og alle disse politiske beslutninger, ja man kan godt sige at det nærmer sig en konsensus. Vi har ihverfald et meget meget tæt og bredt samarbejde. EM: Er det fordi i har fundet den bedste rationelle løsning eller er det fordi i har de samme holdninger? JJN: Jeg kan ikke sige at vi er enige hele vejen rundt i dagens kommunalpolitik, det er jo afhængigt af hvilke rammer du har for at drive den. Folketinget griber jo mere og mere ind i din dagligdag. Men det er jo fordi det er blevet meget virksomhedspræget. Jeg har ønsket at denne kommune skulle drives effektivt, med gode produkter, og det har socialdemokratiet og venstre også ønsket. Vi har været enlige om lav skat, lav grundskyld. Så man kan sige vi har haft et godt og bredt grundlag at starte på. Så vi kunne gå efter rationelle løsninger til glæde for borgerne. Side 12 af 20

TS: Vi vil gå videre til næste tema, som handler om forståelse af demokrati. Hvad opfatter du som grundlæggende elementer i det kommunale demokrati? JJN: Med den udvikling vi har, hvor folketinget mere og mere detailregulere, hvor de går ind og bruger kommunale elementer i valgkampen. F.eks. siger de at børneinstitutioner højest må koste 25 % af udgifterne. Det skal de ikke have lov at blande sig i. Kommunalt demokrati, udøves af kommunalpolitikere der for afstukket nogle rammer, love og regler, som vi skal overholde. I denne proces skal vi have fuldstændig frit spillerum. Hvis mine borgere synes at det er godt at vi havde Danmarks laveste daginstitutionstakster, så skal vi have lov at give dem det. Men når man går ind og detailregulere, så bliver laveste takst den som regeringen sætter, dvs. 2500 kr., og vi havde det billigere. Jeg betragter det kommunale demokrati som der hvor man kun får en pose penge, love og regler, og så må vi selv budgettere ud på de serviceområder vi ønsker. EM: Så vil vi gerne snakke lidt om demokratiet inde i kommunen. Hvordan lægger den nye politikerrolle og strukturreformen op til at inddrage borgerne? JJN: Alle nye store kommuner har opdaget at der nogle gange skal køres 100 km til et møde og 100 km hjem igen. Det bliver derfor nødvendigt at have nogle nye demokratiformer og værktøjer til at inddrage borgerne. For var jeg kun tvunget til at kører 7 km, men nu bliver det også nødvendigt at køre 27 km for at nå borgerne. Det betyder at jeg bliver nød til at nå borgerne på en anden måde. Så det der sker nu er at man bruger nogle af de nye demokratiske værktøjer som vi har kendt både i USA og andre stæder med borgerinddragelse og høringer og hvor langt flere interessegrupper bliver involveret i den politiske proces. Den politiske proces kan godt gå hen og blive lidt tungere fordi vi er tvunget til at lave nogle demokratiske led mellem beslutningstagerne og borgerne. EM: På hvilken måde er det bedst at inddrage borgerne i kommunalpolitik? JJN: det er lidt svært at sige, det kommer an på hvad man skal beslutte. Men alle de områder der roer borgerne tæt på kroppen, ændringer i de fysiske landskaber, byudvikling m.m. Ændringer i hovedområderne; skole, daginstitutioner og ældreområderne, kultur- og fritidsliv. Hvis vi laver et større Side 13 af 20

tiltag eller har en stor pose penge, så mener jeg altid vi skal inddrage dem. Kom så langt ud som muligt og forstå med den frihedstanke du selv vil have over for folketinget, så får du klart det bedste resultat og de mest glade brugere. EM: Er borgerinddragelse altid godt for demokratiet? JJN: Du er nødtvunget til at have borgerinddragelse. Du skal ikke borgerinddrage hvis du skal bygge et hotel, for borgerne vil altid sige nej. Men der hvor det er borgernes egen hverdag der bliver påvirket, der skal du inddrage dem. Men du er også tvunget til at have nogle grænser. Når vi skal udlægge erhvervsarealer går borgerne lodret imod. De vil ikke have erhvervsarealer, men de vil gerne have arbejde. Nogle af de borgere jeg har talt med, der er nogle af de mest veltjenende i Danmark, vil ikke have en butik. Ja, f.eks. har vi Obicon/Oticon, det er en glimrende virksomhed, der betaler flere millioner i selskabsskat, hvoraf 20 30 millioner af disse penge går til øget service. Men borgerne synes det er noget lort. De vil hellere have skal de køre ind til nabokommunen. Der er altså nogle områder hvor du må sige, det her er altså upopulært, hvilket altid sker når det gælder store bygninger eller noget større. TS: Er det et demokratisk problem at i som borgernes repræsentanter uddeleger beslutninger, der løber ud i små enheder? JJN: Nej det er ikke noget problem for. Jo flere der udtaler sig og jo mere emnet bliver gennem tærsket, jo bedre bliver produktet. Der er en utrolig ekspertise i at sige, jeg ved ikke en skid i forhold til dem der er udenfor døren. Der sidder jo folk der ved det hele og som er bedre end kommunaldirektøren og borgmesteren osv. Og det er dem vi skal lytte til. Det er dem der er med til at udvikle produktet. Og da jeg trådte til som borgmester var det en af mine hovedpunkter; borgerinddragelse. TS: vil det sige at lokalpolitik ikke bliver mere eller mindre demokratisk af at man uddelegere beslutninger? Side 14 af 20

JJN: Nej, overhovedet ikke. Man kan ikke tale om at beslutninger uddelegeres, man kan tale om at der inddrages flere mennesker. For i beslutningsprocessen kan borgerne indstille et ønske, men det er os der beslutter. TS: Lever de styringsværktøjer i benytter jer af i kommunen op til det demokratiske ideal i har? JJN: Ja det synes jeg, for vi har indført høringsfaser på alle områder. Vi har meget velfungerende dialog møder, vi har brugerpanel og vi har borgermøder. Dette giver også meget tilfredse borgere. Det har været utrolig let for mig at være borgmester i de 9 år, jeg har vært det. Vi har aldrig rigtig haft et problem - først her til sidst. EM: Hvor tidligt i processen har i inddraget borgerne? Er det helt fra I er på ideplan? JJN: Ja, det har vi også gjort, og det skal man også gøre, for man får et bedre grundlag hvis man siger vi vil lave en ny lokalbanner på dette område, hvad har i af ideer. Så inden vi går til boret med vores ideer, er borgerne i gang med deres ideer. Jo før jo bedre og jo lettere. EM: Hvor meget har i brugt ekstern ekspertviden, ikke embedsmænd, men konsulenter osv.? JJN: Ja, det bruger vi også. Du er tvunget til også at have eksterne eksperter. For vi kan ikke gå ind og dække alle ekspertområder, hvis du tænker på trafikplanlægning, byplanlægning. Vi har et istidslandskab med endemorana lige her ude, der er meget smukt og meget eksklusivt. Det ville være skide synd at ødelægge det der område. Derfor går man ud og spørger et af Danmarks bedste arkitektfirmaer; Hvordan kan vi bevare denne her naturidentitet med et istidslandskab, kombineret med boliger? JJN: Du er tvunget til at få ekstern hjælp EM: Frygter du at det bliver tre kommuner der kommer til at slås om alting? Side 15 af 20

JJN: Det bliver det. Derfor har jeg også besluttet at alt det jeg bevilger det går til de to andre kommuner. Men alle de andre de kæmper kun for deres gamle kommune. Kommunalreformen i 1970 dør først 1.1. 2007. Du kan se det i en masse af de gamle kommuner. I stenløse der har de Ganløse. Ganløseborgerne er i evig opposition til stenløse der er et hadsk forhold. Det eneste sted de kan mødes er i stenløsecentret for at handle. Sådan en kommunalreform lever videre i 30 år. Fordi politikerne er lokalpolitikere. Der er meget få som mig. De penge mit udvalg har givet til nye anlæg, det er i de andre kommuner. Vi har givet 30 mio. til nogle nye idrætsanlæg, de 5 går til Ledøje-Smørum, de 25 går til Ølstykke og... (stenløse). Så hvis du ikke har den holdning. Nu er jeg gammel dommer. En hjemmebanedommer er noget af det værste man kan have du skal ikke dømme dit eget hold, du er sgu for hårde ved dem. Her bruger jeg samme princip. Vær god ved udeholdene. Og her har vi jo ikke nogen problemer, vi ligger meget længere fremme end de andre. Så der bliver et problem med geografisk politik. Der bliver et problem med partipolitik fordi det er geografiske lister der lige nu sidder i sammenlægningsudvalget. Det er ikke politiske lister. Der er kun to politiske lister i vores kommune. Det er de konservative og det er SF. Resten det er sådan nogen lokallister, men de kalder sig Venstre, de kalder sig Soc.dem. og radikale osv. TS: Hvad med på tværs af kommunerne, med det partipolitiske? JJN: Der er kun to partier. C og SF. Os i C har mødtes hver uge i 2005 op til valget, hver uge. A havde fire fælles møder og havde otte møder i alt, hvor det kun lige var toppen der mødtes. Vi mødtes hver uge. Jeg er lige blevet interviewet til en bog om den her konstituering, der siger jeg, at der kun er to partier der har overlevet. C og SF. De to andre partier de ligger i grus, for det var geografiske lister i partierne. V i Ølstykke kunne ikke snakke med V Stenløse. V i Stenløse kunne ikke snakke med V i Ledøje-Smørum osv. TS: Ser du det som en styrkelse at i har haft de her indledende møder? JJN: Meget stærkt. Altså vi står rigtig stærk og jeg håber på at vi får et rigtig godt valg næste gang. For vi er det eneste parti, der har optrådt helt ordentligt hele vejen igennem og vi har været en stærkt sammentømret organisation. En stærkt sammentømret byrådsgruppe. Så vi står meget stærkt. De andre står meget fragmenteret. Side 16 af 20

EM: Jeg kunne godt tænke mig at stikke lidt mere til det med borgerinddragelse. Du er meget positiv over for det, men er der ikke en risiko for at nogen politikere bruger det til at flygte fra ansvaret og sige at det var borgerne der sagde... JJN: Det er sgu mere det at man lefler. Man lefler for brugergrupper. Grunden til at BUPL står så stærkt i den nye kommune og stod så svagt hos os, det er fordi at der er point i at sige at børnene skal gå i børnehave når de er tre år og der skal en højere normering osv. Det siger forældrene også for de er blevet præpareret af institutionslederen aftenen før. Der hvor jeg ser det store problem er hvis man ikke forholder sig kritisk overfor det der kommer fra de her brugergruppe. Altså det er jo ikke sikkert at de har åbnet sandheden, de kan også meget vel bruge rigtig mange penge. Men det er jo skidegodt som politiker og sige: Hol kæft hvor er I gode det bringer jeg videre til byrådssalen. Så kommer det så til byrådssalen, hvor jeg så sidder som den ansvarlige og må sige at det ikke går. Det jeg er mest bange for, det er leflen. Man skal forholde sig med sund fornuft og kritik overfor det der kommer og man skal sige til dem, meget præcist: I kan kun indstille, det er os der beslutter. Der ligger ingen leflen i det. Der ligger ikke nogen ademokratisering i det. Der ligger mulighed for at politikerne bruger det ligesom... Jamen du skal hele tiden definere dine vælgergrupper. Hvis der er 250 forældre samlet og du siger, det vil jeg bringe videre i byrådet. Og jeg siger: det må diskutere i byrådet, så ved jeg godt hvem der har vundet kampen. Derfor bliver der en masse leflen. TS: Så man kan godt lytte til borgerne og få inspiration? JJN: Det skal man. Man skal lytte, men det er ikke sikkert at man... Jeg er sgu mange gange gået imod, fordi jeg ved jo nogle gange, præcis hvad de siger. Men omvendt så herovre. De fik 23,5 mio. og jeg tror vi fik for 50 mio. byggeri. Så gav jeg dem 30 mio. og jeg tror vi får for 40. Det er jo fantastisk fordi så sidder Cowi-ingeniøren og arbejder gratis, så sidder, arkitekter, jurister og økonomer og arbejder gratis, når de kommer hjem fra ministerierne eller hvor faen de nu arbejder. Så arbejder de gratis og så går vi direkte på og så skal vi lige ind i byrådet. Lige over forvaltningen om den overholder byggevedtægterne, men så herind til byrådet og så siger vi YES, så bygger vi. Nå du bygger for 50 mio. så går de 10 til arkitekter og byggesagshonorarer og lort og skidt. Der tror jeg vi er nede på to mio. Fordi de har lavet det gratis. Og de har lavet det som de vil have det. DE ved hvilke vaskemaskiner der er brug for og hvor de skal stå, de ved hvilke depoter der er brug for og hvor de skal være, de ved hvor kontakterne skal være, så du ikke smadrer dem, når du spiller indendørs fodbold. Lyt til dem. Side 17 af 20

EM: Har du selv nogle kommentarer? JJN: I skal vide, som jeg indledte med at sige: jeg var kritiker af reformen. Fordi, jeg kunne jo se at alt det jeg har bygget op, Jeg har jo brugt al min tid på det: Morgen, middag, aften og nat, at de ville falde... Jeg sagde til Bendt Bendtsen dagen efter de vedtog anden del af kommunalreformen. Først er der mødet i april der jublede jeg for der havde partiet lyttet til mig fuldstændigt. Men så kommer DF ind og så får vi i juni lovforslaget, hvor det skal være en nabokommune og så sagde jeg til Bendt, da vi sad der inde om morgenen på Christiansborg. Dermed gav du min dødsdom. nej nej, jeg skal nok hjælpe dig. Jeg sagde. Hold da kæft, jeg har 100 mio. i kassen. Vi har grunde for 300 mio. liggende vi DK s rigeste kommune, set med hensyn til borgere. Jeg har kun fattigrøve (som naboer). Ballerup skylder en ½ mia. Værløse er kørt helt af helvede til. Albertslund har DK s højeste skat og 24 promille i grund. Høje Taastrup, de lever udelukkende ved nådens hjælp. Stenløse har lige været under administration og hvis det fortsætter kommer de det igen. Hvad tror du de siger, når jeg kommer med 100 mio. og 200-300 mio. i grunde? De siger Jens Jørgen, vi holder af dig, du er en sød fyr, vi vil sgu have dine penge. Og sådan var det. Ude i Dragør der har vi Asger Larsen, konservativ borgmester, han ville lægges sammen med Tårnby. Henrik Zimino ude i Tårnby, han sagde: Gu vil jeg ej lægges sammen med dig din fattigrøv du skylder en ½ mia. væk og der er ikke styr på en skid ude hos jer. Så jeg har været kritisk lige fra dag 1. For jeg troede på frivillighedens vej. Det stod der i vores partiprogram, vedtaget på landsrådet, at det skulle være frivilligt. De indsnævrede det til at man selv kunne vælge, hvem man ville lægges sammen med og man indsnævrede så sidst da DF kom sammen, at det skulle være en nabokommune. Jeg ville godt have haft ligesom i Finland og Holland at der var ti kommuner der fik lov til at overleve, som kunne vise nye veje. I Finland viste det sig jo at de små kommuner, det er dem alle folk vil bo i i dag. Det er de billigste, det er der, der er størst borger tilfredshed. Og nu forsøger man nogen steder i Finland om man kan gå tilbage til mindre enheder, da det var billigere for landet. Jeg ville gerne have haft ti frække kommuner. Egtved med Sonny Berthold, som gerne ville have været alene, han blev lagt sammen med Vejle. Det var sådan en kommune i Jylland. Der kunne også være nogle andre rundt omkring. Så kunne jeg have været her i Ledøje-Smørum lige op til Kbh. Og så kunne vi se over ti år hvem der har klaret sig. Jeg vil vædde med at herude ville det være rigmandseldorado. De ville flytte herud fordi, hver tredje borger er medlem af idrætsforeningerne. Vi får DK s flotteste eller Jylland har så mange skideflotte fordi de får så mange penge i udligning men vil ville have haft Kbh s flotteste kultur- og idrætsanlæg. Musikskolen inde i idrætscentret, ældrecenter, de sindslidende alle vil mødes der for det bliver ikke et idrætsanlæg, det bliver et kulturanlæg. Det er igen det man kan sige som politiker: jeg vil ikke have idrætsanlæg, jeg vil have kulturanlæg men en Side 18 af 20

anden vision var at børnene (skulle bruge??) idrætsanlægget. Vi er de første er den første kommune i Danmark, der har bygget daginstitution inde i idrætsanlægget. Så lige fra du kommer ud af moders skød, til du afgået ved døden er du et sted hvor der er godt at være. Du kan spille blokfløjte, du kan spille cello, du kan spille badminton og du kan gå til karate og styrketræning. Alt sammen et sted. Du kan leve dit liv det sunde sted det er visioner. Det er sgu ikke noget embedsmændene finder ud af, men de finder ud hvordan man kan virkeliggøre det. Så derfor der ligger der en undertone i mine svar. En begejstret tilhænger vil sige nogle andre ting. Men jeg tror nok at de har fået øjnene op. Regeringen falder. Jeg får 60,2 % her til kommunalvalget, jeg tror C vil få 8 % til folketingsvalget. Jeg kan mærke det. Jeg tror ikke partiet går tilbage, men blokken går tilbage. Jeg siger til Bendt, med denne her reform, der mister du magten. Herude der siger der. Hvorfor fanden skal vi betale så meget i udligning, når vi ikke kan gå til gymnastik alle ugens dage. Det er jo kanon at folk vil gå til gymnastik. Det er jo gratis mennesker der står og underviser. TS: Hvad med den der udligningsproces, det skæve DK. Synes du at det er retfærdigt at man udligner på den måde? JJN: Nej, det er vores største problem. Nu sidder jeg i idrættens analyse institut, hvor Brian har sat mig. Og jeg har været rundt at se på idrætsanlæg. De har jo idrætsanlæg i Jylland, Stoholm det er et slot! Bygget af udligningspenge. Vi har ikke svømmehal her i kommunen. DK s rigeste kommune eller ikke DK s rigeste kommune men DK rigeste indtjenende husstande. Vi har ikke svømmehal. Der ikke en jysk flække, der ikke har svømmehal. Det koster 5 mio. om året at drive en svømmehal, det har vi ikke råd til. De har råd til det i alle jyske kommuner. Udligning. TS: Så du så egentlig at pengene der kommer ind i den enkelte kommune forblev i kommunen? JJN: Der skal være en landsudligning. Men der skal ikke være en udligning efter sociale kriterier. De der kommuner du får aldrig borgerligt styre. Der er jo ingen konservative der gider stille op i Kbh s Amt mere. De kan jo alle sammen lave langt bedre service end os. Fordi de sociale udligning giver Dalsgaard i Ballerup 350 mio. Det gav os minus 151 mio. Så hvis du gerne vil lave alle de der svømmehaller. Ballerup har 5 svømmehaller så skal borgerne bare selv betale. Den sociale udligning går til dem. Landsudligningen den er jeg udmærket tilfreds med. Jeg kommer selv fra Jylland og det dør hele lortet derover, hvis de ikke får nogle penge. Det skal være værdigt at vokse op som elev, som barn, ældre i hele DK det har vi råd til. Men de derinde de skal altså ikke sidde og tømme kassen. Rødovre mand, Side 19 af 20

de tømmer kassen. Du kan lave alt. Jeg er formand for C i Kbh. s amt, borgmesterkredsen og gruppeformandskredsen i amtet. De siger til mig: JJ, vi kan ikke flytte en skid. Der er én konservativ i Glostrup, gammel storkonservativ kreds. Men da soc.dem. kom til da lavede Birte Weiss udligningsreformen efter sociale kriterier. Der var noget der hed vejudligning i gamle dage. I Herlev, hvis du kører igennem et u-sving kører du igennem tre kommuner, der er jo ingen veje, når de skal have skovlet sne så tager det fem minutter. Nå vi skal sætter sneberedskabet i gang så koster det 100.000. I Herlev koster det måske 10. Der er så varmt derinde så sneen smelter inden den kommer ned. Det tog man ud. Prøv at tænke Thisted. Den var større end de 18 kommuner i Kbh. s Amt og Frederiksberg og Kbh. s kommune tilsammen. Thisted var større i areal end de 20 kommuner. Hvad koster det ikke at sætte sneberedskabet i gang i Thisted? Der tog man kilometerudligningen væk. Fordi det skulle gå til (det sociale). Det var Birte Weiss. Og fandeme så fastholder vores egen regering den altså ikke de konservative - de kæmpede til sidste blodsdråbe. Men Venstre de røvhuller de gennemførte så nu er det skidelet at være socialdemokrat og det er skide svært at være konservativ. Fordi vi skal vende hver en 5- øre. Side 20 af 20