Bayer og Medtronic i samarbejde for bedre blodsukkerkontrol med det nye CONTOUR LINK Drømmen om at dykke med delfiner Måltidsmarkering

1 2008 Bayer og Medtronic i samarbejde for bedre blodsukkerkontrol med det nye CONTOUR LINK Drømmen om at dykke med delfiner Måltidsmarkering 1 2008 1

1 2008 INDHOLD Kendiskryds 3 Dream Fund-vinder 4-5 Nie alleine 6-7 never allone Måltidsmarkering 8-9 Tænk i rigitge baner 10-11 Vinderne af 12-13 madopskriftkonkurrencen Vidste du, at 15 Bayer Diabetes Service 16 Redaktør og ansvarlig udgiver: Susanna Flood Udgives af: Bayer A/S Nørgaardsvej 32 2800 Kgs. Lyngby Tel.: 4523 5000 Fax: 4523 5255 E-mail: diabetes@bayer.dk www.bayerdiabetes.dk Forsidefoto: Bayer Layout: GRØSET 4 Dream Fund-vinder 6 Nie alleine Never allone Måltidsmarkering Tænk i rigtige baner 8 10 12 Madopskrifter leder Kære Club-medlem Så kom det længe ventede forår hvor fuglene kvidrer og bladene på træerne springer ud. I skrivende stund har solen skinnet i næsten en uge og man kan allerede mærke, hvordan ens batterier bliver ladet op. I denne udgave har vi som vanligt en konkur - rence hvori det gælder om at finde kendte navne. Vinderne af sidste nummers madopskriftskonkurrence har fået deres bedste opskrift med. Du får mulighed for at læse om en af Dream Fund-vinderne, der var i Australien for at dykke med delfiner. Læs om hans oplevelser og udfordringer. Hvis der er noget du gerne vil have lavet om i dit liv, dit arbejde, aktivitetsniveau eller livssituation, så husk at du selv har mulighed for at tage fat i din nuværende situation og ændre den. Det er dig som råder over dit liv. Så hvis du har noget som du ønsker at gøre noget ved, kan du læse om hvordan din underbevidsthed kan hjælpe dig til at opnå dine mål. Benyt foråret til at gøre noget ved det! Du kan også læse om hvordan det er at være professionel inden for e-sport. Læs om hvad det er og hvad man gør for at motionere, når nu man bare sidder foran skærmen og spiller. Til sidst vil jeg benytte lejligheden til at ønske Jer alle en god sommer og husk at nyde resten af foråret. God læselyst! Med venlig hilsen, Jesper Nyland Redaktør

Kan du finde alle navnene? I boksen kan du finde navnene på 16 stk. internationale kendisser som alle har diabetes. Navnene er gemt forlæns, baglæns, på kryds og tværs og på skrå. Se om du kan finde alle 16 navne og send løsningen ind til os med mærket Kendiskryds før 31/8-08. Adressen er: Bayer A/S Diabetes Care Nørgaardsvej 32 2800 Kgs. Lyngby Så er du med i lodtrækningen om et gavekort på 500 kr. efter eget valg! N S M A I L L I W A S S E N A V H Y Z E E V B C X A Y R R E B E L L A H X W L Q I Q W E Z R M I G B I R T T C X G I H S L U T H E R V A N D R O S S R M S A J H Y R O G M Y F G L I O B S E B A E B Y A O G M U J K R P A T T I L A B E L L E R U H M K Ø I K Y P E F V Y E K W R T L O N Z Y W X N S G L D I F T M U E U H D N G S L Z I G W B C S C H G L J S K L D S P A E C O O L B P X T W E T Y T D O I T M W E F M G I R Z A O N B B K I N G D O N C B J A N E W Y M A N M P H G D E O N S I V A D S E L I M J K L O Y U T R B E G H Y T L G O T U A I S N E C S A E S F S D R E L R X R S P E N C E R T R A C Y I F Y O H S A C Y N N H O J W Q A E R C GRØSET 9.07.A.DK Hvad er din drøm? Har du diabetes? Eller tilhører du en forening eller organisation, der arbejder for og med personer med diabetes? Bayer Diabetes Care uddeler to gange om året kr. 50.000. Er det din drøm der bliver til virkelighed? Send en ansøgning til Bayer Diabetes Care, Nørgaardsvej 32, 2800 Kgs. Lyngby mrk. Dream Fund. Eller gå ind på www.bayerdiabetes.dk og udfyld skemaet under Dream Fund, eller ring til os på tlf.: 45235044

Dykker gemt i maven Kære Bayer og alle diabetikere som har en lille dykker gemt i maven. I nu skal høre historien om, hvordan det gik efter jeg vandt Bayer`s Dreamfund-konkurrencen, og om det lykkedes mig at tage et dykkercertifikat og komme ud at svømme med delfiner. Da jeg i februar 2007 fik pengene begyndte den egentlige planlægning. Hvor skal man hen, hvor længe og hvordan. Min kæreste er opvokset i Australien og da samtlige dykkerbøger gang på gang understreger, at dét, at dykke ved Great Barrier Reef, er noget at det mest fantastiske, man kan prøve, - så skulle turen naturligvis gå til Australien. Vi havde selv sparret op i adskillige år til at besøge kærestens hjemland, så at kombinere dette besøg med en fantastisk oplevelse på Great Barrier Reef ville jo ikke være helt tosset. For ud over planen om at dykke med delfiner ved Great Barrier Reef, skulle vi naturligvis se Sydney, køre op langs øst-kysten i en camper-van, se Ayers Rock verdens nok mest berømte monolit og se Darwin hvor min kæreste var opvokset. Vi ville køre ad lange støvede landeveje i et land, hvor der er så ufatteligt langt mellem de små landsbyer, at man ikke kan undgå at føle sig meget lille og samtidig meget glad. Cairns er for dykker-folket, hvad Peters Kirken er for katolikkerne ikke til at komme uden om. Det er fra Cairns, at langt størstedelen af alle ture til Great Barrier Reef starter og slutter. Som noget af det første, besøgte vi nemlig Cairns Medical Center, - hvor alle, der ønsker at tage dykker-certifikat fra Cairns, skal have lavet en lægeerklæring for at finde ud af, om man er egnet til at dykke. På Cairns Medical Center var de ret hurtige til at afvise mig pga. af min diabetes uden at jeg overhovedet havde set en læge. Efter lange samtaler med personalet fik vi overbevist dem om, at de ikke slap af med mig, før jeg som minimum havde talt med en læge. Jeg var temmelig sikker på, at jeg sagtens kunne overbevise ham om, at man ikke skal skære alle over én kam og i hvert fald ikke mig. Men lægen var temmelig kold. På hans papirer stod nemlig, at han under ingen omstændigheder måtte godkende en diabetiker til at få et dykker-certifikat. Om jeg så viste ham nok så mange begavede undersøgelser, så havde han ikke i sinde at godkende mig. Heldigvis havde jeg en plan B, så alt håb var ikke ude. Ét er nemlig hvad en læge, som varetager et officielt embede, siger og gør. Et andet er, hvad et dykkerfirma - som lever af, at gæsterne betaler for at dykke - vil sige. Jeg havde allerede undersøgt mar kedet og der fandtes adskillige selskaber, som arrangerede live-aboard -ture til Great Barrier Reef. Det vil sige at man bor ombord på en båd i op til 5 dage og hver dag er der planlagt 4-6 dykke- og snorkleture ved forskellige koralrev. Min plan var ganske enkelt, at vi bookede sådan en tur. Undervejs når personalet havde lært os bedre at kende og kunne se at vi var fornuftige og ansvarlige ville jeg så forklare dem hvordan landet lå: At jeg havde diabetes, men at det på ingen måde betød en øget risiko. Med andre ord var jeg ret sikker på, at jeg nok skulle overtale dem til at lade mig tage mit dykker-certifikat. Skulle alt kikse, så ville jeg jo stadig have mulighed for at snorkle på ét af verdens, vel nok, smukkeste og mest farverige rev. Just in case! 4 1 2008

Great Barrier Reef. Blodsukkermåling i varmen. Melissa og Ulrik. Men efter at have fordrevet den første dag med lidt snorklen, nydt farverne på de fantastiske rev og misundeligt set den ene dykker efter den anden stige ned langs revets kant, - så tænkte jeg, at jeg hellere måtte se at få talt med ham, der stod for dykker-halløjet. En frisk og meget behagelig australier, som var chef-dykker-instruktør. Jeg havde i forvejen forsøgt at demonstrere mine svømme- og dykkefærdigheder ved indimellem at fridykke ned mellem dem, der dykkede med ilt. Min kæreste var nemlig én af dem og jeg fik taget en del billeder af hende på 5 og 8 meters dybde. Helt fantastisk og en fed fornemmelse at dykke dybt ned i så klart vand. Men jeg ville jo dybere og helst med ilt og med et certifikat om halsen, så nu skulle chef-dykker-instruktøren bare lige overtales. Meget kan man sige om Australierne, men stædige det er de Jeg talte længe og forsøgte meget ihærdigt, men lige lidt hjalp det. Nu havde jeg fortalt ham, at jeg havde diabetes og så kunne han under ingen omstændigheder lade mig dykke. Sådan noget må man have respekt for og jeg indså den aften, at det helt sikkert ikke blev i Australien at jeg skulle erhverve mit dykker-certifikat. Umiddelbart skulle man tro, at jeg nu var klar til at kaste mig selv ud til hajerne. Men på den anden side, så kunne jeg ikke være et bedre sted, når det nu alligevel ikke kunne være anderledes. Great Barrier Reef er fantastisk og absolut et af verdens vidundere også selvom man kun snorkler. Men hvad så nu? For man kan jo ikke just kalde min dykker-oplevelse for en ubetinget succes. Men til gengæld har det lært mig en utrolig masse, så jeg er bedre rustet til næste gang. Planen for min dykker-fremtid er, at jeg enten tager certifikatet i det kolde danske farvand i løbet af den kommende sommer eller, som minimum, får en forhåndsgodkendelse fra det sted i udlandet, hvor jeg beslutter at prøve lykken For drømmen om dykker-certifikat og delfiner lever skam stadig og det skal nok lykkes mig at få den opfyldt. 1 2008 5

I dag er det muligt at dyrke sport uden at anstrenge sig fysisk. Man kan være med i en holdsport uden at se hinanden. e-sport har gjort dette muligt. «Nie Alleine Nev IInteressen for e-sport vokser stærkt. Én, der ikke længere blot har e-sport som sin største interesse, men nu også har e-sport som sit arbejde, er "Olander" eller David Olander-Persson, som han egentlig hedder. Han er en af Sveriges første professionelle e-sportsudøvere. Han blev hyret til sit hold, "Berlin Allianz", ved en rekruttering i Birmingham, hvor han blev valgt ud blandt 200 spillere. Davids hold har ti spillere fra forskellige lande, Sverige, Tyskland, Finland, Frankrig, New Zealand og Ukraine, og de spiller fire forskellige computerspil. David er en af fem på holdet, der spiller computerspillet Counter- Strike: Source mod fem personer fra et andet hold. De øvrige spillere i Berlin Allianz har specialiseret sig i andre computerspil. Som det gælder for alle professionelle sportsudøvere, skal spillerne ikke kun have talent, men også træne regelmæssigt og være målrettede for at vedligeholde deres reflekser og viden. Jeg skal træne cirka fem timer hver dag, men det bliver til meget mere op til en stor turnering, fortæller David. Der er flest e-sportsudøvere i England og USA. Det er også i USA, at den første professionelle liga med udelukkende betalte professionelle spillere findes. Ligaen hedder CGS, Championship Gaming Series, og den har eksisteret i en sæson. Der er seksten hold i ligaen, hvoraf seks af holdene kommer fra USA. Ligaen kan ses af 100 millioner husstande på tv-kanalerne DirecTV, BskyB og STAR, der ejes af Fox. Den tjener penge gennem sponsorering og reklameindtægter på nøjagtig samme måde som andre sportsligaer. David har spillet, så længe han kan huske. Da han voksede op spillede han i den lille skånske by Eslöv, og nu spiller han i Ronneby, hvor han studerer it-sikkerhed. David har taget sit holds motto, "Nie alleine Never alone", til sit hjerte. For os betyder Nie alleine Never alone, at der altid er nogen til dig; nogen, som beskytter dig og hjælper dig, når du støder på modgang i livet. David fortæller, at sammenholdet er fantastisk, og at holdet virkelig lever og ånder for mottoet. Når de mødes, Nogle af medlemmerne fra holdet "Berlin Allianz". Fra venstre: Joacim Kroon, Robin Johansson, Jonas Nordqvist, David Olander og Ted Svensson. David Olander ser på Robin Johanssons skærm under en kamp. David Olander i Los Angeles, hvor finalen i Championship Gaming Series fandt sted. 6 1 2008

Flood er Alone» Af: Susanna holder de obligatoriske middage hver dag og motionerer sammen fire gange om ugen for at opbygge holdånden og motivationen. Den stærke holdånd og forståelsen af, at "vi er stærke, når vi holder sam men", har givet gode resultater. Da der blev afholdt finale i Championship Gaming Series i Los Angeles i december, fik Berlin Allianz en flot tredjeplads. At støtte op om andre og tænkte på andre end sig selv har David dog For os betyder Nie alleine Never alone at der altid er nogen til dig; nogen, som beskytter dig og hjælper dig, når du støder på modgang i livet. gjort, længe inden han startede i Berlin Allianz. Da han før i tiden underviste i computerspillet CS: Source, gav han halvdelen af alt, hvad han tjente, til forskning i diabtes. David har ikke selv diabetes, men han har set, hvordan hans farmor med type 2-diabetes og hans mormor med type 1-diabetes har haft det. Efter parolen "mange bække små gør en stor å" besluttede han sig for, at han ville gøre en indsats for personer med diabetes. 1 2008 7

Måltidsmarkering en hjælp til bedre regulering af din diabetes Blodglukose efter et måltid kaldes også postprandialt blodglukose og er defineret som de første 4 timer efter et måltid. Det er den periode hvor maden fordøjes, og hvor kulhydraterne nedbrydes og optages i blodbanen som glukose. I den periode stiger blodglukoseniveauet hurtigt, men hos personer, der ikke har diabetes, når blodglukoseniveauet udgangsniveauet igen efter cirka 2 timer. Hos diabetikere er det almindeligt, at blodglukosen efter et måltid bliver højere end hos ikke-diabetikere, og det kan tage op til 4 timer, før blodglukoseniveauet er tilbage til det basale niveau. Den postprandielle fase udgør således minimum halvdelen af døgnet. Se figur 1. Blodglukose både før og efter måltidet har indvirkning på den samlede blodglukosekontrol og HbA1c-niveauet. HbA1c fortæller noget om hvordan middelblodglukoseniveauet har været gennem de sidste 8-12 uger før målingen. Undersøgelser har vist, at jo højere HbA1c er, jo større risiko er der for diabetiske følgesygdomme. Derfor er det vigtigt at behandle postprandialt blodglukose. Fakta: Diabetiske følgesygdomme kan være Hjerte-karsygdomme Diabetisk nyresygdom Fodproblemer Diabetisk øjensygdom(retinopati) Der er flere muligheder for at regulere dit blodglukoseniveau efter måltidet så det hurtigere kommer ned på det basale niveau, og det er ikke kun medicin som hjælper til. Fysisk aktivitet er medvirkende til at forbrændingen øges Tilpasset diæt med få kulhydrater vil ofte være gunstigt, fordi det er kendt at det er mængden af kulhydrat i måltidet, der betyder mest for blodglukoseniveauet efter måltidet. Medicin, som nedsætter blodglukoseniveauet efter måltidet. 8 1 2008

Figur 1 Symbolerne for måltidsmarkering ser ud som følgende: Før måltid (Præprandial blodglukose). Resultatet bliver markeret som en måling før måltidet. Du kan nu sætte en alarm. Alarm. Alarmen sættes 2 1/2 time frem, for at minde dig om, at du skal måle blodglukosen efter måltidet. Efter måltid (Postprandial blodglukose). Resultatet bliver markeret som en måling efter måltidet. Logbog. Markér et resultat som unikt eller anderledes, så du kan notere en kommentar i din dagbog. OBS! Aktivering af symbolerne skal foregå umiddelbart efter en måling, mens strimlen stadig er i apparatet. Før du bruge måltidsmarkeringsfunktionen på CONTOUR skal den aktiveres. Sådan gør du: 1 1 Tænd apparatet ved at trykke på M-knappen og hold knappen inde i 3 sekunder. Herved kommer du direkte til opsætningsmenuen. Den bedste måde at vurdere blodglukoseniveauet efter måltid er ved hjælp af egne målinger. Måleresultaterne kan du i samarbejde med din diabetesbehandler bruge til at tilpasse din behandling, så du opnår en bedre regulering af din diabetes. Du kan ved hjælp af måltidsmarkering få din CONTOUR blodglukosemåler til at hjælpe dig med holde styr på hvornår dine målinger er foretaget. Med måltidsmarkering får du mulighed for at markere et måle -resultat som før måltid, efter måltid, eller som et anderledes resultat. Du kan også få CONTOUR til at alarmere når det er tid til at udføre en måling efter måltidet. 2 3 4 5 2 Et komplet billeddisplay vises kort. Herefter vises tidspunkt i displayet. Tryk derefter 9 gange på M-knappen, dette fører dig forbi diverse indstillinger, for at komme hen til aktivering af måltidsmarkeringen. 3 I displayet står der nu OFF. Tryk eller for at vælge at sætte markerings - alternativet til ON. 4 Tryk på M for at bekræfte dit valg. Måltidsmarkering er nu aktiveret. 5 Tryk igen på M-knappen for at slukke appararet. 1 2008 9

Døren til forandring åbnes indefra Tænk i Du kan få hjælp af din underbevidsthed ved at lære mere om, hvordan den fungerer. Din underbevidsthed kan få dig til at forandre ting i dit liv på en mere effektiv måde eller lære dig at håndtere vanskelige situationer, som du står overfor. Du bliver nemlig, hvad du tænker. Af Susanna Flood Har du tænkt over, at dine egne tanker er det eneste, du har fuld kontrol over? Ingen andre kan bestemme, hvad eller hvornår du skal tænke noget. Dine egne tanker er dit vigtigste og mest effektive værktøj, hvis du vil forandre noget i dit liv, eller hvis du vil nå et bestemt mål. Der er kun plads til én tanke ad gangen i menneskets bevidsthed. Fordelen ved dette er, at hvis vi erstatter en negativ tanke med en positiv, så er der kun plads til den positive tanke! Menneskets underbevidsthed er dog lidt mere kompliceret end det. Forskere mener, at underbevidstheden arbejder 30.000 gange hurtigere end det bevidste sind. Underbevidstheden styres af følelser og er til for at lette vores liv, så vi slipper for bevidst at tænke på en masse ting i vores hverdag. Du går for eksempel ikke direkte ud på en trafikeret vej, da du allerede i din tidlige barndom har lært at forbinde biler med en følelse af fare. Du behøver ikke bevidst at tænke tanken, at biler er farlige, hver gang du ser dem. Underbevidstheden hjælper dig også med at sortere din omverden efter det, du har i bevidstheden. Dette er årsagen til, at en kvinde, der gerne vil være gravid, ser masser af store maver, eller at den, der har besluttet sig for at købe en bestemt type bil, pludselig ser den overalt på vejene. Nogle gange skal underbevidstheden omprogrammeres af den bevidste del af sindet. Dette kan gøres, fordi underbevidstheden blindt adlyder den bevidste del af sindet. Hvis du siger til dig selv: "Jeg vil tabe mig", så prøver underbevidstheden på forskellige måder at være med til, at dette ønske bliver en realitet. Din underbevidsthed kan også hjælpe dig med at håndtere vanskelige situationer, gennemføre forandringer eller hjælpe dig med at nå dine mål. Dette sker, når du bevidst og struktureret har formuleret et mål. Det lyder jo alt sammen meget enkelt. Hvorfor opstiller for eksempel alle, der vil tabe sig, så ikke et mål for sig selv om dette og automatisk taber sig? En medvirkende årsag kan være, at målet ikke bliver formuleret på den rigtige måde, så din underbevidsthed kan opfange det. Hvis du vil have hjælp af din underbevidsthed til at nå dine mål, skal du 10 1 2008

rigtige baner! undgå følgende, når du formulerer dine mål: 1. Men Ordet «Men» virker som et mentalt viskelæder for din underbevidsthed. Det fjerner betydningen af det, der blev sagt. Siger du: "Jeg vil tabe mig, men ", fortolker din underbevidsthed det som, at du egentlig ikke ønsker at tabe dig, og hjælper dig derfor heller ikke med det. 2. Jeg skal prøve Siger du dette, vil din underbevidsthed fortolke det som, at du vil gøre noget, men ikke får succes med at nå målet. Det bliver til en undskyldning på forhånd, og du får ingen hjælp af din underbevidsthed. Sig i stedet: "Jeg bliver god til at ". 3. Ikke Det tredje ord, som du skal undgå i dine formuleringer af mål, er «ikke». Din underbevidsthed frasorterer ordet "ikke" i din dialog med dig selv. Siger du: "Jeg skal ikke køre af vejen i svinget" til dig selv, så hører din underbevidsthed kun: "Jeg skal køre af vejen i svinget". Udtryk dig i stedet positivt: "Jeg vil holde mig på vejen". Det kan måske føles lidt skræmmende eller underligt at analysere sit tankesæt og begynde at ændre på, hvordan man tænker, men lykkes det, så har du meget at vinde. Du kommer til at opdage, at det, du tror, du kan, det kan du faktisk! At fokusere på hvad man vil opnå i positive billeder, er noget, som alle dygtige idrætsfolk ved, er vigtigt. De arbejder hele tiden på at danne positive mentale billeder af, hvordan de når deres mål og vinder. Det er en del af deres træning. Vi kan alle gøre det samme i vores hverdag. Start med at turde at være ærlig og lytte til, hvad du går rundt og siger til dig selv. Så du ved, hvordan din indre dialog er. Bygger du dig selv op, eller bryder du dig selv ned? Oplever du, at du ofte bruger ordene "men", "jeg skal prøve" og "ikke", kan du bevidst arbejde på at omformulere dine tanker for at opbygge din selvtillid. Du er den eneste, der har muligheden for at påvirke, hvad du siger til dig selv, og på den måde lettere nå dine mål. Du bliver, hvad du tænker. Kilde: Dax Personalutveckling AB 1 2008 11

Konkurrenceresultat Min bedste opskrift I denne udgave er det som tidligere nævnt vores egne læsere, der har indsendt madopskrifterne. For alle 3 indsendte bidrag kvitterer vi med en bog med dejlige og inspirerende madopskrifter. Vi ønsker hhv. Else Jensen, Birthe Christiansen og Annette Toft Jonsen til lykke. Vi håber, at du også vil finde opskrifterne gode og at de måske også bliver nogle af dine favoritter. Cremet fiskeret 4 portioner ½ kg rødspættefileter eller anden lignende fisk ½ -1 dl. Hvidvin (eller hvidvinseddike) Salt og peber efter smag 3 porrer i ringe 2 store groftrevne gulerødder 150 g light flødeost 5g olie ½-1 dl fiskebouillon Rødspættefileterne bukkes til halve og lægges taglagt i et ovnfast fad. Hvidvin, salt og peber tilsættes. Fadet sættes i en 220 graders varm ovn i 5-7 min. Imens svitses porrer og gulerødder i lidt olie uden at tage farve. Flødeost og bouillon tilsættes. Når osten er smeltet, koges saucen igennem og hældes over fisken. Fadet sættes tilbage i ovnen i ca. 10-12 min. til fisken er fast. 12 1 2008

Familiens bedste brød 4 dl. Vand (lunken) 10 g gær 1½ tsk. Salt ½ tsk. Sukker 1 dl. Olivenolie 50g groft rugmel 75 g fuldkornshvede 75 g müesli med nødder og rosiner m.v. 450 g hvedemel olivenolie til pensling Opløs gæren i det lunkne vand sammen med salt og sukker samt olie. Kom melet i, lidt efter lidt, og ælt dejen til en blød og smidig konsistens. Den må ikke blive for tør, brug gerne røremaskine. Lad den hæve et par timer under et rent let fugtet viskestykke på et lunt sted. Ælt dejen igennem igen og tilsæt evt. lidt mere mel, indtil den lige akkurat slipper bordpladen. Form til et aflangt brød og læg den på bagepapir på bagepladen. Lad den hæve i en halv times tid eller mere. Pensel med olie og skær en revne på langs. Bages i forvarmet ovn ved 200 grader i 25 min. Pandekageroulade med grønsags- og skinkefyld Ingredienser til pandekagedej: 125 g mel 1 tsk. Salt 5 dl. Mælk 4 æg Røres som en pandekagedej og hældes direkte på en bradepande der er beklædt med et stykke bagepapir. Bages i ½ time ved 200 grader Ingredienser til fyld 2 porrer 1 rød peber 1 pakke skinke i strimler 200 gr. Pikant flødeost Porrerne skæres i skiver og svitses på pande i lidt flydende margarine/olie. Rød peber skæres i tern og svitses lidt med. Skinken tilsættes og til sidst Pikant-ost, som smelter til en sauce, der binder alle ingredienser sammen. Fyldet smøres ud på den bagte pandekage, som derefter rulles sammen til en roulade. Rouladen kan fryses til den dag, den skal bruges. Optøningen tager ca. 6 timer, hvorefter rouladen varmes i ovnen ved 175 grader i ½ time. Rouladen serveres lun med en god grøn salat. 1 2008 13

ENDNU NEMMERE Hurtig og sikker for dig der bruger insulinpumpe eller har et system til kontinuerlig glukosemåling (CGM) fra Medtronic. Bayer og Medtronic er gået sammen for en bedre blodsukkerkontrol! GRØSET 08.08.A.DK Bayers nye CONTOUR LINK blodsukkerapparat overfører trådløst dine blodsukkerresultater til Medtronic MiniMed Paradigm insulinpumpe og Guardian REAL-Time system. Hurtigt og sikkert. Du kan downloade alle data (fra insulinpumpe, Guardian REAL-Time og blodsukkerapparat) på en gang til Medtronic CareLink software. Oplys pumpetype og serienummer, hvis du også ønsker at anvende CONTOUR LINK. For spørsmål og bestilling af blodsukkerapparatet CONTOUR LINK kontakt Medtronic: 32 48 18 00 2008 Bayer HealthCare LLC. CONTOUR is a registerd trademark of Bayer HealthCare LLC. Bayer, the Bayer Cross, No Coding and the No Coding logo are registered trademarks of Bayer AG. Paradigm and Guardian are registered trademarks of Medtronic MiniMed, Inc.

Vidste du, at Diabetes blev nævnt første gang i år 1552 f.kr. af lægen Hesy-Ra på ægyptisk papyrus. Han nævner polyuria (hyppig vandladning) som et symptom. Op til det 11. århundrede blev diabetes ofte diagnosticeret af vandsmagere, som smagte på urinen fra de personer, man mente, havde diabetes deres urin mentes at have en sød smag. Derfor tilføjes det latinske ord for honning (med henvisning til dens sødme), mellitus", til udtrykket. I begyndelsen af det 19. århundrede udviklede man de første kemiske prøver til at angive og måle forekomsten af sukker i urinen. I slutningen af 1850 erne tilrådede den franske læge Priorry patienter med diabetes at spise særligt store mængder sukker som behandling. Insulins funktion blev opdaget af dr. Banting, prof. Macleod og dr. Collip, som vandt en Nobel-pris for deres opdagelse. Insulin blev opdaget i sommeren 1921. En hund, som havde fået fjernet sin bugspytkirtel, blev med succes behandlet med insulin. Forbindelsen mellem diabetes og langsigtede komplikationer (nyre- og øjensygdomme) blev opdaget i 1940 erne. I 1955 indførte man orale lægemidler til at sænke blodsukkerniveauet. I 1959 opdagede man to vigtige diabetestyper: Type 1 (insulin-afhængig) diabetes og type 2 (ikke-insulin-afhængig) diabetes. I 1970 udviklede man en laserbehandling, der hjælper med til at forebygge blindhed hos patienter med diabetes. Insulinpumper og blodsukkerapparater blev også udviklet. Kilde: The Canadian Diabetes Federation 1 2008 15

Bayer Diabetes Service Har du spørgsmål, så kontakt din lokale konsulent. Inge Yde Produktspecialist Mobil: 40359994 inge.yde.iy@bayer.dk Else Klausen Produktspecialist Mobil 20103171 else.klausen.ek@bayer.dk Lene Avnegaard Produktspecialist Mobil: 21650822 lene.avnegaard.la@bayer.dk Helle Korsgaard Produktspecialist Mobil: 21458076 helle.korsgaard.hk@bayer.dk Pernille Blaabjerg Produktspecialist Mobil: 20116744 pernille.blaabjerg.pb@bayer.dk Bodil Worm Salgschef Tlf.: 45235033 / Mobil: 40162295 bodil.worm.bw@bayer.dk Helle Schultz Key Account Manager, glucose Tlf.: 21372951 helle.schultz@bayer.dk Jesper Nyland Salg- og Marketingassistent Tlf.: 45235044 jesper.nyland.jn@bayer.dk Susan Hansen Kundesupport/produktspecialist Tlf.: 45235037 susan.hansen@bayer.dk Maria Winsnes Ordrebehandling Tlf.: 45235034 ordre.diabetes.dk@bayer.dk - Diabetes Care - Nørgaardsvej 32-2800 Kgs. Lyngby - tlf. 45235000 - www.bayerdiabetes.dk