Status på sammenligningen mellem FOT-Vandløb og vandløbsdata fra Herning og Holstebro kommuner Indledning Der var den 2. februar indkaldt til møde i Herning kommune med deltagelse af KL, KMS, Holstebro og Herning kommune. Mødet skulle sætte rammen for pilotprojektet, om hvorledes man kunne integrere FOTvandløb i vandløbsadministrationen, både i Herning og holstebro, men også i forhold til en general anvendelse i kommunernes vandløbsadministration. Til mødet blev det besluttet at der man skulle se på hvorledes at de to kommuners vandløbsadministrations data kunne sammenlignes med FOT-vandløb. De to kommuner adskiller sig ved, at Holstebro har lavet en registrering af kommunens vandløb i deres eget GIS med information om regulativer og administration. Her er data liggende som GISfiler i punkter og liner. Herning har deres vandløbs administration liggende i Orbicons vandløbsadministrationsystem, hvor data kun ligger som punkter. Man blev enige om på mødet at udtage Storå ens vandløbssystem som test område. Data fra FOT-vandløb produktionen i Ringkøbing amt og vandløbsdata fra Herning og Holstebro blev anvendt. Opgaven og analysen For at kunne sige nogen om anvendeligheden af FOT-vandløb i vandløbsadministrationen, var der specielt to parametre der skulle undersøges. 1. I hvilket omfang ville FOT-vandløb afviger fra kommunernes data i forhold til beliggenhed. Ligger FOT-vandløb lang fra kommunens data og dermed afstedkommer en masse manuelle rettelser og tvivl om hvilket FOT-Vandløb kommunens data refererer til eller 2. mangler der vandløbsstrækninger i FOT-vandløb, som FOT-vandløb skal opdateres med, spørgsmål om fuldstændighed. Resultatet af sammenligningen af FOT-vandløb og kommunernes data Herning kommunes data, der kun består af punktdata, er der udført en nærhedsanalyse fra punkterne til FOT.vandløb. Herning har registreret 3741 punkter i deres vandløbsadministrationssystem, hvor punkterne har forskellige egenskaber, hvilket kommer til udtryk i deres nærhed til et FOTvandløb. Punkter i Herning analyseret for afstanden til et FOT-vandløb: Alle punkter i Herning: Count: 3741 1
Minimum: 0,001185 Maximum: 957,964925 Sum: 38788,882994 Mean: 10,368587 Standard Deviation: 61,12714 Som man kan se er der rimelig stor spredning på afstanden fra vandløbspunkter i Herning kommune til FOTvandløb. Tæller man antallet af pkt. er der ligger mere end 10 m fra FOT er det kun 187. I Hernings kommunes punkt data har forskellige egenskaber: Bro Brønd Krydsning Skalapæl Stemmeværk Styrt Tilløb Vandingssted En indikator for at nogle af punkter ikke havde relations til et åbent vandløb ville være at det er brønde, der muligvis anvendes til at overvåge lukkede vandløb (rør og dræn) og dermed ikke eksistere i FOT-vandløb. Alle Brønde i Herning: Count: 127 Minimum: 0,043843 Maximum: 957,964925 Sum: 29411,361578 Mean: 231,585524 Standard Deviation: 231,74985 Her fremgår det af statistikken at der kunne mangle FOT registrering af rørlagte vandløb for Storå systemet i Herning kommune Ser man på de data der ikke er brønde er det få, der ligger langt fra FOT-vandløb Punkter der ikke er brønde: Count: 3614 Minimum: 0,001185 Maximum: 471,320433 Sum: 9377,521416 Mean: 2,594776 Standard Deviation: 14,154272 Der er kun 83 pkt. er der ikke er brønd, der ligger mere end 10m fra FOT-vandløb. 2
Generelt for Herning kommunes vandløbsadministrationsdata ser det ud til at det ville være end overkommelig opgave at relaterer deres punkt data til et FOT-vandløb ud fra et nærhedsprincip. Og på den anden side ville man kunne overføre rørlagte vandløb fra kommunens vandløbsadministration, ud fra kommunens registrering af brønde. Se billede 11 der viser punkter med brønde. Omvendt ville kommunen kunne anvende FOT til at få opdateret deres punkter gennem FOT ved en ny registrering, se billede 1 2, der viser et naturgenopretnings projekt med ny slyngning af åen, uden at punkterne er blevet flyttet (Tynd rød streg er K10 vandløb, der ikke er blevet opdateret). Billede 1 1 3
Billede 1 2 Holstebros vandløbsdata er for størstedelen identiske med FOT, 542 strækninger ud af 575 ligger mindre end 3 m fra et FOT-vandløb, så man kan med let automatisk identificer hvilke FOT-vandløb der indgår i Holstebros vandløbsadministration. Der hvor der er afvigelser er for de rørlagte vandløb i Holstebros vandløb, der er kun 10 strækninger der er registreret som åbne der ligger mere end 3 m fra FOT-vandløb. 4
For FOT-vandløb er der en gevinst ved at kommunen anvender FOT-vandløb og derigennem kunne opdatere FOT-vandløb med rørlagte strækninger. Dette ses i nedenstående billede hvor, de tynde røde vandløb er lukkede vandløb, der mangler i FOTvandløb. For Holstebro kommune vil der være en fordel at anvende FOTvandløb i det, at der steder i kommunens vandløbs digitalisering er manglende sammenhæng eller manglende topologisk netværk. 5
Konklusion For begge kommuner er det vurderet til at være en overkommelig opgave at kunne integrere FOTvandløb i vandløbsadministrationen og vandløbsvedligeholdelsessystemerne. Der vil være en manuel til retning af data og en efterfølgende administrativ opdatering af FOTvandløb for at den administrative kobling til FOTvandløb kan etableres. Men kvaliteten af kommunens data og FOTvandløb er nogenlunde ens, dog med en højere nøjagtighed i FOTdata, så en omlægning vil umiddelbart ses som en fordel for begge kommuner. Ydermere skal der til lægges, at FOTvandløb vil blive løbende ajourført, så kommunen kan igennem FOT vedligeholde deres vandløbsadministrations tema uden selv at bruge ressurcer. For at der kan skabes et sammenhængende topologisk vandløbstema i FOT er det der i mod afgørende at der samarbejdes med vandløbsmyndighederne i kommunerne, for at identificere og opdatere alle de manglende registreringer, der skal til for at FOTvandløb kan etableres som netværksbaseret tema inden for vandløbsadministrationen. Det er ligeledes klart at man kun bør, i første omgang etablere netværkstopologi for de vandløbsstrækninger, der indgår i kommunens vandløbsadministration og vandløb der indgår i vandrammedirektivet. Eksempel på manglende FOTvandløb i forhold til Holstebros kommunes vandløbstema. De magenta farvede er åbne vandløb som ikke er med i FOT, rød er lukkede vandløb, der ligeledes mangler i FOT. Grøn er vandløb der både er i FOT og Holstebro. 17/4 2009 Ian Berg Sonne 6