Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen

Relaterede dokumenter
Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Ringsted Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn Eva Rønn UCC

Ræsonnement og tankegang. DLF-Kursus Frederikshavn Eva Rønn UCC

Dette kapitel tager især udgangspunkt i det centrale kundskabs- og færdighedsområde: Matematik i anvendelse med økonomi som omdrejningspunktet.

UNDERVISNING I PROBLEMLØSNING

Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet

Matematik på Humlebæk lille Skole

En dialogisk undervisningsmodel

Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016

Årsplan/aktivitetsplan for matematik i 6.c

Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1

Hvad er matematik? Indskolingskursus

Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole

Årsplan for 5. klasse, matematik

MATEMATIK. Formål for faget

Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10

Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:

MATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål

FFM Matematik pop-up eftermiddag. CFU, UCC 11. Maj 2015

Lærervejledning Modellering (3): Funktioner (1):

Modellering med Lego education kran (9686)

Algebra INTRO. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber:

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Geometri i plan og rum

Faglig læsning i matematik

Matematik. Matematiske kompetencer

Webinar - Matematik. 1. Fælles Mål Relationsmodellen og et forløbsplanlægningsskema

Kommentarer til matematik B-projektet 2015

ræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)

16 opgaver, hvor arbejdet med funktionsbegrebet er centralt og hvor det er oplagt at inddrage it

Kapitlet indledes med en beskrivelse af - og opgaver med - de tre former for sandsynlighed, som er omtalt i læseplanen for

1 - Problemformulering

LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK

Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012

UCC - Matematikdag

Evaluering og feedback i matematikundervisningen. Sommeruni, august 2015

Årsplan for matematik 2.b (HSØ)

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM MATEMATIK

Kompetencemål for Matematik, klassetrin

Matematiske metoder - Opgaver

Der er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.

Nogle didaktiske overvejelser vedrørende indledende undervisning i funktionsbegrebet i gymnasiet og nærværende hæftes nytte i så henseende.

Evaluering af kompetencer

Ideer til sproglige aktiviteter.

Opgave design - oplæg til mundtlig prøve i matematik i 9. og 10. klasse - udvalgt baggrundsmateriale/ Mikael Skånstrøm

Mundtlig prøve i Matematik

Colofon. Udgivet af Inerisaavik 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Erik Christiansen Redigeret af specialkonsulent Louise Richter Elektronisk udgave

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

statistik og sandsynlighed

Problembehandling. Progression

Tal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET

Matematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole

Mundtlig prøve i Matematik

Odense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen Heidi Kristiansen - Folkeskolens afsluttende prøver i matematik

Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.)

Vejledende karakterbeskrivelse Erhvervsuddannelserne Matematik Undervisningsministeriet, marts 2007

Årsplan for matematik i 2. klasse

3. klasse 6. klasse 9. klasse

Matematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen

Rapport Bjælken. Derefter lavede vi en oversigt, som viste alle løsningerne og forklarede, hvad der gør, at de er forskellige/ens.

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Det gyldne snit, forløb i 1. g

Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09

Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012

KOMPETENCEMÅL OG EVALUERING I MATEMATIK

Formler, ligninger, funktioner og grafer

Matematik og skolereformen. Busses Skole 27. Januar 2016

Appendiks 2 til Bilag 2 - Eksempler på tekster til tilbagemeldinger, case: Matematik i 6. klasse

Årsplan for matematik i 1. klasse

2. Christian den Fjerde. Årsplan (Matematik PHO) Elevbog s. 2-11

Målet er.. Sommeruni Program. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback

Kom i gang-opgaver til differentialregning

Mål for forløb På tur i vildmarken

Andre måder at lære matematik på!

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen

Hvordan måler vi vores indsats?


Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Matematiske billeder, sprog og læsning. Michael Wahl Andersen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Evaluering af matematik undervisning

Praktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ

Fasen kort fortalt Idéfase har to elementer, som I kan afvikle samlet eller delt op i to workshops.

Undervisningsbeskrivelse

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

Matematik og it i indskolingen

IT i matematikundervisningen - mirakel eller katastrofe?

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Matematisk argumentation

Matematik B. Højere forberedelseseksamen

Resultater i antal og procent

Årsplan matematik 1.klasse - skoleår 12/13- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer

#ipraktik INNOVATIONSPRAKTIK. Få besøg eller rejs ud og lær noget nyt om dig selv og andre

Matematik. Matematiske kompetencer

KAFFEHUSET 2010 Et oplæg om hvad vi skal tænke over når vi laver rum til sådan nogle som os mennesker

Kompetencetræning i matematik - også til prøverne. KP 10. januar 2019

Transkript:

Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen Kursus arrangeret af UCC og Danmarks Lærerforening Ringsted 18.9.2015 Matematiske problemer matematiske spørgsmål, der ikke kan besvares udelukkende med rutinemetoder (Læseplan for faget matematik, side 4) Kendetegnet ved at selve det at finde løsningsvejen er en del af opgaven Derfor kan man ikke lære at problembehandle ved at få at vide hvordan man skal gøre Man må lære det ved at behandle problemer og lære at bruge de værktøjer matematikken stiller til rådighed 1

Jeg har brug for 17 frivillige som trænger til at rejse sig op et øjeblik I bliver delt i to grupper med numre fra 1 til 8, henholdsvis 1 til 9 I skal dele jer i grupper hvis sum bliver 9 (ok, der er en person som står alene) og i grupper med summen 12 og i grupper med summen 15 Tak! Vi opdager et problem Det kan nogen gange lade sig gøre, men ikke altid Vi kan formulere problemet sådan: Generalisere Hvad er betingelserne for at vi kan opdele tallene fra 1 til n i grupper, der hver især har en bestemt, given sum Brug bogstaver i stedet for tal 2

Matematikerens værktøjskasse generaliser brug bogstaver i stedet for tal led efter et mønster led efter symmetrier prøv en enklere udgave af problemet opstil en hypotese opstil resultaterne systematisk (fx tabel) brug kendt matematisk viden (begreber og sætninger) tænk i forhold og proportioner sæt i rækkefølge klassificer (efter matematiske kriterier) lav om til pæne tal, så mønsteret er lettere at gennemskue overvej nøjagtigheden af løsningen vælg en repræsentation formuler hvad der er givet som udgangspunkt, og hvad der er målet brug det matematiske symbolsprog, talesprog, gestik (tegn og fagter) To lige høje tårne Kan du bygge to lige høje tårne af disse 10? Først prøver man på må og få. Det lykkes ikke. 3

En opdagelse Det kan lade sig gøre med de fire korteste klodser Prøv med mindre tal Flere opdagelser Det kan lade sig gøre med 3, 4, 7 og 8, men ikke med 1, 2, 5 og 6. Systematisk undersøgelse 4

Oversigt i tabelform 1 2 3 4 5 6 7 8 nej nej ja ja nej nej ja ja Det ser ud til at der er skiftevis to nej og to ja Mon det system fortsætter? Det gør det, opdager vi, hvis vi fortsætter undersøgelsen Opdag et mønster Opstil en hypotese Brug matematiske begreber De må være noget med at summen giver et lige tal Hvordan mon vi finder summen af tallene fra 1 til n? Formuler et problem 5

1 + 2 + 3 + + n = Det kan man indse på flere måder, fx med en udregning n(n + 1) 2 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 7 + 6 + 5 + 4 + 3 + 2 + 1 8 + 8 + 8 + 8 + 8 + 8 + 8 1 + 2 + 3 + + n = Man kan også indse det ved en figurbetragtning n + 1 n(n + 1) 2 n 6

Problembehandlingskompetencen Med lidt flere ord fra Kom-rapporten Kompetencen består i at kunne at få øje på matematiske problemer ( detektere ) formulere dem afgrænse og præcisere dem løse dem Hvordan underviser man i det? Rapporten Forskningsbaseret viden om matematik 7

Hvad er metakognitive strategier? (Forskningsbaseret viden om matematik, side 5) Et eksempel Eksemplet er hentet fra en traditionel undervisning i USA. I hvor høj grad kan der stilles faste trin op når det handler om spørgsmål, der ikke kan besvares udelukkende med rutinemetoder? 8

Skematiske diagrammer Eksempel 1: Procenter 9

Eksempel 2: Ændringer Egentlige matematiske problemer spørgsmål, der ikke kan besvares med rutinemetoder Man kan ikke lære at løse problemer ved at få fortalt hvilke skridt der skal til for at løse et givet problem. Metakognitive strategier har den begrænsning at trinnene ikke altid er de samme, undtagen i meget generel forstand. 10

Metakognitiv strategi til problemløsning Polyas problemløsningsmodel 1. Forstå problemet 2. Udarbejd en plan 3. Udfør planen 4. Reflekter George Polya, 1887-1985 11

At forstå problemet Hvad skal man finde ud af? Kan du formulere problemet med egne ord? Kan du få overblik ved at lave et billede eller diagram? Er der informationer nok til at finde en løsning? Forstår du alle ordene i problemformuleringen? Har du brug for at spørge om noget for at finde et svar? Lav en plan Gæt og prøv efter Lav en liste, ordnet i rækkefølge Udeluk nogle muligheder Brug symmetri Se på særtilfælde Brug direkte ræsonnementer Løs en ligning Led efter et mønster Lav en tegning Løs et enklere problem Brug en model Arbejd baglæns Brug en formel Vær kreativ 12

Udfør planen og reflekter At udføre planen, mener Polya, er som regel enklere (men det forudsætter selvfølgelig at man ved hvordan værktøjerne skal bruges) Ved bagefter at reflektere bliver man bedre i stand til at løse andre problemer fremover. Det drejer sig om at finde frem til principperne og blive bevidst om de metoder man har brugt. Matematikerens værktøjer er ikke ting Vi kan hjælpe eleverne til at blive opmærksom på værktøjerne ved at give dem et navn lade eleverne øve sig i at bruge værktøjerne 13

En ting mere Hvad er betingelserne for at vi kan opdele tallene fra 1 til n i grupper, der hver især har en bestemt, given sum? Litteratur Forskningsbaseret viden om matematik. Rambøll Management Consulting m.fl. Mason, John (2012) Undersøgelser som en måde at studere matematik på. Liv i skolen 4, 2012 (særnummer om matematik) Niss, Mogens og Jensen, Tomas Højgaard (red., 2001) Kompetencer og matematiklæring: ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark. København: Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet (u.å.) Læseplan for faget matematik. 14