Referat fra Vejle Sportsfiskerforenings 88. ordinære generalforsamling Afholdt torsdag den 21. november 2013 kl. 19:00 på Hotel Haraldskær i Vejle



Relaterede dokumenter
Referat fra Vejle Sportsfiskerforenings 89. ordinære generalforsamling Afholdt torsdag den 20. november 2014 kl. 19:00 på Hotel Haraldskær i Vejle

Referat fra Vejle Sportsfiskerforenings 92. generalforsamling

VSF Medlemsinfo Efteråret 2014

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

Generalforsamling d. 19. november 2009

Havørredbestanden giver hvert år anledning til mange diskussioner blandt medlemmerne af Vejle Sportsfiskerforening (VSF):

Referat fra Aalborg Tegnsprogsforenings Generalforsamling 19. marts 2016

Formand Poul Erik Jakobsen bød velkommen til de fremmødte og gik derefter direkte over til dagsordenen.

Arbejdernes Andelsboligforening, Skive Referat fra generalforsamling torsdag den 24. maj 2012 kl på Hotel Strandtangen, Skive

Referat Generalforsamling Stribgårdens Grundejerforening Generalforsamling den 16. marts 2007

Vejle Sportsfiskerforening

Eurasier Klub Danmark

Fangster af laks

Referat af afdelingsmøde den 12. september 2011

Medlemsinfo foråret 2015

V/ FORMAND JAKOB FRANDSEN, VALBYGÅRDSVEJ 76 A, ST.TH., 2500 VALBY - TLF Valby, den

REFERAT Viborg Afdeling 15. marts 2016

Mødereferat. Generalforsamling

Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

Bestyrelsesmøde i Langgarverne torsdag den 12. september 2013 kl (Klublokalet på Byskolen)

Der skete jo en del i 2008, tiden er selvfølgelig ikke til at gå i detaljer, så jeg vil kort referere de væsentlige punkter.

Charlotte Holmershøj fra DS vores kontaktperson havde desværre måttet melde afbud pga hovedbestyrelsesmøde.

Referat af ordinær generalforsamling i CMO

Referat af generalforsamling i Grundejerforeningen Skovkrogen. Torsdag den 27. marts 2008.

Vedtægter for fotorammenviborg.dk

Medlemsinfo foråret 2016

Referat af ordinær generalforsamling mandag den 21. marts 2011 på Vinettig, V. Hornstrupvej 4, 7300 Jelling. Foreningen Sten ager Mølles Venner

Referat af Generalforsamling DcH-Galten kl Valg af dirigent Peter Nielsen blev valgt

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland Referat af Generalforsamling 20. februar 2016.

Referat af Generalforsamling torsdag den 22. Marts 2012 kl i Dalby Forsamlingshus lille sal.

Referat fra ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Trekroner Øst den 29/1 2014

Referat af DUNs generalforsamling søndag den 2. marts 2003 i København.

VSF Fangstrapport for 2014

Generalforsamling. Torsdag den 24. september 2015 kl i Cafe Niffen i klubhuset

REFERAT AF GENERALFORSAMLING I DANSKE NATURISTER DEN 4. FEBRUAR 2007 I ÅRHUS. 2. Fremlæggelse af bestyrelsens beretning til godkendelse

Formand Pia Arendt bød velkommen til alle. Hun var taknemmelig for den store opbakning til generalforsamlingen.

REFERAT AF GENERALFORSAMLINGEN d.18. JUNI 2011 KL i Strøby Forsamlingshus.

Referat af Generalforsamling afholdt torsdag den 26. marts 2009 kl i Dalby forsamlingshus lille sal.

Referat af ordinær generalforsamling tirsdag den 3. marts 2015 kl i Kostalden på Rødovregaard, Kirkesvinget 1

Dagsorden og referat fra Korsør Antenneselskabs generalforsamling, torsdag den 19. november 2015 DAGSORDEN:

Grundejerforeningen i Lodshaven

Generalforsamling i VBK

Referat af Generalforsamling 2014

Referat af Generalforsamling februar 2013

Referat af ORDINÆR GENERALFORSAMLING Tirsdag 21. MARTS 2000 KL I SUNDBYØSTERHALLEN

Generalforsamling Holte Roklub Onsdag den 6. februar 2013 kl i klubbens lokaler.

Referat af ordinær generalforsamling Tirsdag den 23. april 2013 på Terslev Skole

DDGUs generalforsamling d. 14. marts 2015 kl blev afholdt på følgende adresse:

Ejerlauget RENDSAGERPARKEN

Lørdag den 10. marts 2007

REFERAT AF GENERALFORSAMLING

Fremmødt var fra bestyrelsen Claus Søndergaard Nielsen og Per Stig Andersen. Herudover var fremmødt Flemming Hedegaard Petersen og Henning Schmidt.

Sdr. Vedby Grundejerforening Sdr. Vedby den 9. september 2007.

Referat fra Vejle Sportsfiskerforenings 90. generalforsamling

DISTRIKT NORDJYLLAND GENERALFORSAMLING REFERAT. Onsdag d. 6. maj 2009 kl til i Aalborg Bridgehus.

Emne: Referat fra ordinær generalforsamling for Grundejerforeningen Elgårdsminde Syd.

REFERAT GENERALFORSAMLING. 8. marts 2019

Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde.

DANSK POLITIHUNDEFORENING

Referat. År 2013, onsdag den 3. april afholdtes der ordinær generalforsamling i A/B Skovåsen. 24 andelshavere var repræsenteret, 3 fraværende.

Referat af Generalforsamling i Sønderborg Cykle Klub den 5. marts 2012.

Referat af generalforsamlingen 2015

Referat Foreningen Hårbølle Havn Afholdt på Damme Kro d kl

Kohavens grundejerforening

Referat fra ordinær generalforsamling i. Eurasier Klub Danmark

Referat af generalforsamling 2016 i Grundejerforeningen Vesterled

Referat fra Lollands Banks ordinære generalforsamling onsdag den 6. april 2016

Referat generalforsamling Gug plejehjem. Der var 30 personer og 21 parceller repræsenteret ved årets generalforsamling.

Ordinært afdelingsmøde i Vildtbanegård I torsdag den 29/ kl på Gildbroskolen

Dagsorden. 7. Valg til afdelingsbestyrelsen. 8. Valg af suppleanter til afdelingsbestyrelsen. 9. Eventuelt. 45 husstande var repræsenteret kl. 19:00.

Til stede fra bestyrelsen: Mikael Andersen (MA), Freddy Johansen (FJ) og Jesper Kristiansen (JK) Øvrige: 24 personer

G/F KLANPARKEN. Referat af ordinær generalforsamling 10. marts 2015

Referat fra ordinær generalforsamling mandag 25/

Formanden begyndte mødet med at byde velkommen og redegjorde for aftenens program.

Aalborg Kommunale Kunstforening. Referat af ordinær generalforsamling. Tirsdag d. 17. april 2012 kl. 19:30

Mødereferat af Generalforsamling i Kvistgård-Nyrup Borgerforening Mandag den 23. november 2015 kl

Elektronisk post. Gå ind på vores hjemmeside: skovholm.dk

Referat af Kommunal Vejteknisk Forenings generalforsamling den 12.maj 2011, kl , hos Rambøll, Hannemanns Allé 53, København S. 24 deltagere.

Diakonhøjskolens Diakonforbund Årsmøde d. 18. juni 2011.

Referat af SMIP Generalforsamling den 27. marts 2012


Referat. Afdelingsgeneralforsamling i Tikøb Golf

Referat fra DMJU s generalforsamling 2. april 2016 i Bramdrupdam.

Referat af generalforsamling mandag den 25. februar 2013 kl

Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Københavnergården i Kløverhytten d. 10. april 2008 kl

VEDTÆGTER FOR STIFTET DEN

Boligforeningen Give, afd Amager og Vestervænget.

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Referat Afdelingsmøde afdeling 1

Afdeling Friheden I, Friheden VI og Lille Friheden Onsdag den 11. november 2015 kl I Medborgersalen, Hvidovrevej 280

Referat fra Vejle Sportsfiskerforenings 83. ordinære generalforsamling.

Ordinær generalforsamling. Lærerværelset, Sønderkærskolen Torsdag 22. marts 2012

Generalforsamling i Grundejerforeningen Aargab af 1976

Referat fra. Generalforsamling for Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening. Lørdag den 26. april 2008 kl

Hans Jørgen Boelt blev valgt. Generalforsamlingen er indvarslet lovligt og dermed beslutningsdygtig.

Ordinært afdelingsmøde den 12. maj 2014 i Beboerhuset, Finlandsvej 103A

Sæby Antenneforening

Handlekraft og sammenhold

Ad 3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2011 til godkendelse.

DCU Motion Sydjylland/Fyn

Transkript:

Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Jelling d. 29. november 2013 Referat fra Vejle Sportsfiskerforenings 88. ordinære generalforsamling Afholdt torsdag den 21. november 2013 kl. 19:00 på Hotel Haraldskær i Vejle Formanden Anders Christian Rasmussen bød på bestyrelsens vegne de 84 fremmødte medlemmer velkommen til generalforsamlingen. Anders gennemgik herefter kort den foreliggende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag fra medlemmerne 5. Indkomne forslag fra bestyrelsen 6. Fastsættelse af kontingent 7. Valg af bestyrelse 8. Valg af bilagskontrollant 9. Eventuelt Som en del af referatet indgår dels formandens bemærkninger i den MEDLEMSINFO, der er blevet udsendt til alle medlemmer som indvarsling af generalforsamlingen, og dels indgår de på hjemmesiden fremlagte beretninger fra udvalgene. PowerPoints fra generalforsamlingen vil blive lagt på hjemmesiden efter generalforsamlingen. Klik her for at læse: Udvalgsberetningerne - og klik her for at læse MEDLEMSINFO ad 1. Valg af dirigent Bestyrelsen havde foreslået Jørgen Asger Nielsen som dirigent. Der var ikke andre forslag, og Jørgen Asger Nielsen blev valgt. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var indvarslet lovligt, jf. vedtægternes 3, stk.2. ad 2. Bestyrelsens beretning

Formanden (ACR) indledte med efter forespørgsel at konstatere, at der hos de fremmødte ikke på nuværende tidspunkt var spørgsmål til de i forvejen offentliggjorte skriftlige beretninger fra udvalgene. ACR rettede herefter en stor tak til medlemmerne i bestyrelse og udvalg for et godt samarbejde, og at det var dejligt at se, hvordan udvalgene fungerede optimalt og i vid udstrækning var selvforvaltende. Opfordring til debat på generalforsamlingen ACR glædede sig over, at så mange var mødt frem og opfordrede til, at generalforsamlingen (GF) 2013 måtte blive en inddragende og debatterende en af slagsen. Blandt andet lagde han op til, at der senere på aftenen, i forbindelse med nogle af de stillede forslag, kunne blive en debat om Dyreetisk Råds nyligt udkomne anbefalinger på lystfiskeområdet. ACR opfordrede desuden foreningens medlemmer til at møde op på klubaftenen den 9. december, hvor der vil blive en bredere debat om Dyreetisk Råds anbefalinger om modhageløse kroge, Put & Take, genudsætning af fisk, Catch & Release, håndtering af fisk, fiskekonkurrencer, fiskeri med levende agn og mange andre spændende lystfiskeremner. Haraldskær Salget af Haraldskær har fyldt meget i den offentlige debat og internt i foreningen. VSF fik sidste efterår og igen i år bekræftelse fra Borgmesteren på, at uanset hvordan et salg eventuelt spænder af, så vil Vejle Kommune beholde fiskeretten på kommunens hænder - med henblik på udleje til VSF. Dette har dog ikke forhindret VSF i ved flere lejligheder at fraråde kommunen at afhænde ejendommen. Vejle å Sammenslutningen Flere års tilløb har nu båret frugt, så der i dette efterår endelig er stiftet en sammenslutning af fiskeforeninger langs Vejle å og Vejle Fjord Vejle å Sammenslutningen. VåS, som den forkortes, består af Saltvandsfiskeren, Nørup Randbøl Sportsfiskerforening, Lihmskov Bindeballe Lystfiskerforening, Egtved og Omegns Sportsfiskerforening samt Vejle Sportsfiskerforening. Sammenslutningens primære formål er ophjælpning af fiskebestanden, vandpleje samt at repræsentere foreningerne overfor myndighederne i disse spørgsmål. Fiskeriet - åerne Antallet af fangede havørreder i vore fiskevande ligger i år på ca. 2/3 af sidste års fangster, og der er fanget flere store eksemplarer. Formanden glædede sig over, at der nu er en selvreproducerende bestand, og at mængden af fangede fisk ikke er blevet markant mindre siden vi stoppede med udsætningerne i 2009.

Her på det sidste har det været glædeligt med indvielse af ikke mindre end 2 genslyngninger ved Vejle å ved Haraldskær og Vingsted, hvor der på sidstnævnte allerede har været gydning. I Gelså er det en god nyhed, at der nu endelig er skabt fri passage i form af et omløbsstryg ved Gelsbro Dambrug, og at der er taget flotte havørreder og laks på vores fiskevand her. Det kan kun anbefales at tage på fisketur til dette dejlige fiskevand. VSF vil i øvrigt forsøge at få en bestyrelsespost i sammenslutningen ved først givne lejlighed. Klubhuset Ildsjælene i klubhusudvalget har i år arbejdet særligt med at få installeret et helt nyt varmeanlæg i form af et luft til vand varmepumpeanlæg, solceller på taget og renovering af hele radiatorsystemet. Udskiftningen er et godt eksempel på, at der kan opnås gode økonomiske og klimamæssige gevinster for kommune og forening ved at byde ind med eget medlemsarbejde. Et lignende projekt, hvor mange gode kræfter har været forenet er klubhusudvalgets færdiggørelse af handicappladsen, hvor eget arbejde i den grad har gået hånd i hånd med donationer fra offentlige og private donatorer (Vejle Kommune og Jelling Sparekasses Fond) Medlemstal og lodsejere Det er glædeligt, at der hos vores lodsejere og andre samarbejdsparter er stigende interesse for at deltage i lodsejerfesten (136 deltagere), som er en god måde at holde kontakt og forbindelse på. Foreningen har i perioden oplevet en mindre medlemstilbagegang, som nok dels skyldes krisen og dels skyldes den generelle tendens til shopperi mellem de enkelte foreninger. I forbindelse med Naturens Dag var der Åbent Hus i klubben. Det kom bag på mange deltagere, at der ikke længere er venteliste i VSF, og dagen endte faktisk med, at det gav en del nye medlemmer. Ildsjælene ved dette arrangement fortjener stor ros for indsatsen på en særdeles succesfyldt dag. Kogræsserlaug Formanden takkede det afgående bestyrelsesmedlem Bent Friborg for en god indsats i bestyrelsen og i å-udvalget. Men ikke mindst for arbejdet med at få etableret et kogræsserlaug. Et initiativ, der går på tværs af fiskeriet og også når ud til andre venner af Vejle Sportsfiskerforening. Det fælles projekt: Vejle Sportsfiskerforening Inspireret af et foredrag med Tor Nørretranders filosoferede formanden til sidst i sin beretning over alt det, vi får ud af at arbejde i frivillighed af lyst og i

særdeleshed samarbejde i et fællesskab, hvor vi viser hinanden tillid og er åbne overfor hinanden. 2.1 Bemærkninger til beretningen 2.1.1 Der var spørgsmål til det faldende antal indrapporterede fangster af havørreder - om der kan/skal sættes mål for, hvad der skal til for, at klækkeriet startes op igen, og spørgsmål til hvem, der holder øje med åens fiskebestand. Nogle var inde på manglende pålidelighed i sammenligningerne fra år til år. At der bl.a. har været stor forskelle fra år til år på, hvor mange, der i det hele taget har fisket og hvor ofte. Vejret, vandstand, temperatur, skarv og oddere blev også nævnt som mulige årsager til den mindre fangst. Men meget typisk stillede andre sig uforstående over for dette, idet de havde haft deres bedste sæson nogensinde. ACR konkluderede på debatten, at der er, og altid har været, årsvariationer, og at det væsentlige er, at alle eksperterne samstemmende siger, at Vejle å er selvreproducerende. 2.1.2 Der blev foreslået en større nøjagtighed i indrapporteringen med helt præcist fangststed samt afkrydsning af, hvor ofte man havde været af sted m.v. Der blev samtidig også sat spørgsmålstegn ved, hvad fangststatistikkerne i det hele taget kunne og skulle bruges til og om det nødvendige i at rapportere senest 10 dage efter fangst. Henrik Bach bemærkede hertil, at statistiker skal tages med et vist forbehold, når der er tale om ofte usammenlignelige forhold. Endvidere at den løbende rapportering er til for også midt i en sæson at kunne overvåge opgangen. HB var ikke meget for at kræve en mere detaljeret indrapportering af frygt for større hemmeligholdelse af fangster. Der arbejdes dog på, at gøre indrapporteringen af fangster mere præcis hvad angår fangststed, men dog sådan at det præcise fangststed kan holdes skjult for alle andre end den, der indrapporterer. ACR gjorde opmærksom på, at vore to største offentlige lodsejere, Vejle Kommune og Naturstyrelsen kræver tilsendt den årlige fangststatistik, så alene af den grund skal der indrapporteres. Dias med de foreløbige fangsttal blev kort gennemgået, og Henrik Hauge meddelte, at den endelige opgørelse vil være klar om ca. 8 dage, hvorefter den lægges på hjemmesiden.

2.1.3 På spørgsmålet om, hvem der holder øje med bestanden, kunne det oplyses, at DTU-AQUA hvert 8. år foretager en fuld bestandsanalyse. Klaus Balleby, som er ansat i Vejle Kommune, gjorde opmærksom på, at kommunen benytter enhver lejlighed og lille projekt til at foretage kontrollerende el-fiskeri bl.a. også for løbende at holde øje med reproduktionen navnlig ved gydepladserne i tilløbene og det står godt til. 2.1.4 Det blev nævnt, at Rohden å navnlig ved Ørumgård bør få en større tilgængelighed, så strækket generelt kan blive mere fiskbart. Eventuelt ved afgræsning. ACR lovede, at bestyrelsen vil følge op på problematikken med lodsejeren og kommunen. 2.1.5 Flere gav udtryk for, at fiskeriet, forholdene i klubben og langs åen er helt i top - samt at VSF nyder stor anerkendelse blandt borgerne og politikerne for det store naturplejearbejde, der udføres af foreningens frivillige. Den samlede beretning blev herefter godkendt ad 3. Regnskab Kassereren Leo Mikkelsen gennemgik regnskabet, der udviste et underskud på ca. 18.000 kr., der tages fra kassebeholdningen. Resultatet, der ligger ca. 23.000 kr. under det forventede, skyldes hovedsageligt svigtende kontingentindbetalinger som følge af medlemstilbagegang, og i budgettet for 2014 er der derfor også budgetteret med et nogenlunde tilsvarende underskud på ca. 20.000 kr. Der blev spurgt til, om der kunne oplyses priser på fiskeleje på de enkelte strækninger, herunder på de stykker, foreningen lejer af Vejle Kommune. Lejekontrakterne er alle individuelle, og der kan derfor ikke oplyses detaljeret om disse, men kontrakten (som er offentlig tilgængelig) med Vejle Kommune ligger i omegnen af pristalsreguleret ca. 45-50.000 kr. pr. år, og det samme gælder forholdsmæssigt for Naturstyrelsens vand. Der blev endvidere spurgt til, hvorfor særkontingentet står anført særskilt i regnskabet. ACR og bilagskontrollant Søren Østergaard redegjorde i fællesskab for den beslutning fra generalforsamlingen i 2008, der øremærkede særkontingentmidlerne til fiskevand og imødegåelse af de økonomiske konsekvenser ved eventuel medlemstilbagegang m.v. Og da der ikke kunne

være tale om driftsmidler, blev det dengang samtidig besluttet, at de skulle figurere særskilt i regnskaberne fremover. ACR rundede punktet af med at håbe på, at vi i 2014 får stabiliseret medlemstallet og dermed indtægterne også selvom der er budgetteret lidt forsigtigt. Regnskabet blev godkendt ad 4. Indkomne forslag fra medlemmerne De tre indkomne forslag til ændringer blev kort gennemgået, og der blev ved forslaget om modhageløse kroge gjort klart, at det også gjaldt kroge med nedklemte modhager. 4.1 Herefter blev generalforsamlingen suspenderet med henblik på, at medlemmerne indbyrdes i grupper kunne diskutere forslagene, der så efterfølgende ville komme til afstemning. Der blev samtidig gjort opmærksom på, at alle 3 forslag vedrørte forhold, som bestyrelsen alene træffer beslutning om - så de efterfølgende afstemninger ville alene være vejledende. Formanden bemærkede dog lakonisk hertil, at bestyrelsen jo ikke er tonedøv! Efter en særdeles livlig og højlydt diskussion blev generalforsamlingen genoptaget. 4.2 Der var efter gruppediskussionerne ikke yderligere bemærkninger til Gert Petersens indsendte forslag til ændring til punkt 3a til regler for fiskeri: På VSF s fiskevand hjemtages højst et stk. laksefisk pr. døgn. Når laksefisken er hjemtaget ophører fiskeriet. Forslaget blev sat til afstemning, og der var ikke tilslutning til det. 4.3 Gert Petersen havde også foreslået følgende tilføjelse til reglerne for fiskeri: På VSF s fiskevand anvendes udelukkende modhageløse kroge. På VSF s fiskevand anvendes kun en krog pr. fiskeredskab. Det blev præciseret, at forslaget også gjaldt for kroge med helt nedklemte modhager samt at krogen kunne være enkelt-, dobbelt- eller trekrog.

Der blev efterspurgt beviser for, at det ville have en gavnlig virkning, og der blev spurgt til, om man så ikke også skulle se på udtrætning af fisken, anvendelsen af gaf og net samt i det hele taget håndteringen af fangede fisk. Flere medlemmer gav udtryk for at være imod forslaget og hældede mere til, at der i stedet generelt blev appelleret til den enkeltes fiskemoral ved håndtering af fisken. Henrik Bach oplyste, at forslaget havde været diskuteret i Opsynet, og her var man, i stedet for indførelse af endnu flere svært kontrollerbare regler, meget mere til at ophæve en del af de allerede eksisterende regler til fordel for en mere udbredt appel om sund fornuft og god fiskemoral. Forslaget blev sat til afstemning, og der var ikke tilslutning til det. 4.4 Henrik Skøtt havde indsendt forslag til ændring af Regler for fiskeri, punkt 2a: Første fiskedag i foråret, flyttes fra datoen den 1. april til sidste lørdag eller søndag i marts, eller alternativt første lørdag eller søndag i april. Også om dette forslag var der delte meninger, der på den ene side gik på bevarelse af traditionerne, og på den anden gik på fornyelse, og at alle med forslaget ville få mulighed for deltagelse, når arrangementet lå i weekenden. Det blev også anført, at man ikke mistede noget ved at flytte arrangementet, og det blev tilkendegivet, at der jo også var mulighed for både at afholde arrangementet traditionelt den 1. april og den efterfølgende weekend. Forslaget blev sat til afstemning, og der var ikke tilslutning til det. ad 5. Indkomne forslag fra bestyrelsen 5.1 Bestyrelsen forslog 2, stk. 3 slettet fra foreningens vedtægter. Den lyder således: Det er en betingelse for optagelse som medlem, at man deltager i et introduktionsmøde inden for 1 år efter indmeldelsesdatoen. Deltager man ikke, kan bestyrelsen forlange fiskekortet inddraget. Juniorer, som udelukkende fisker sammen med et voksent medlem over 18 år, er undtaget fra dette krav. Der var en del bemærkninger om, at introkurset har fungeret fint, og at man måske kunne forsøge at lave en form for internetbaseret introduktion til foreningen.

Henrik Bach svarede, at introkurserne stadig vil blive tilbudt som frivilligt tilbud - eventuelt i kombination med kend din å-arrangementer. Det er meget ressourcekrævende at lave netbaseret intro. Bestyrelsen tror, at færre potentielle nye medlemmer falder fra, når det ikke er et decideret krav, at man skal deltage i et obligatorisk kursus. Forslaget blev sat til afstemning, og det blev vedtaget. 5.2 Bestyrelsen foreslog vedtægternes 5 stk. 3 ændret til følgende formulering: Medlemmer, der skriftligt dokumenterer, at de er berettiget til at modtage offentlig alderspension inden den 1. januar, kan anmode om nedsat foreningskontingent til det til enhver tid gældende pensionistkontingent. Nedsættelsen kan dog tidligst opnås efter mindst 1 sæson som fuldt betalende medlem. I første afsnit følger ændringen (kursiv) af, at den offentligt fastsatte pensionsalder forventes at ændre sig fremover, og det tager vedtægtsændringen højde for. I andet afsnit er tilføjelsen (kursiv) blot en præcisering af gældende praksis. Forslaget blev sat til afstemning, og det blev vedtaget. ad 6. Fastsættelse af kontingent Der blev foreslået og vedtaget uændret kontingent (dog med den i vedtægterne fastsatte pristalsregulering aktuelt på ca. 8 kr.) ad 7. Valg af bestyrelse På valg var Anders Christian Rasmussen, Leo Mikkelsen, Ole Damsgaard, Henrik Bach, Bent Friborg og Arne Rasmussen. Bent Friborg modtog ikke genvalg, og i stedet foreslog bestyrelsen Morten Løyche nyvalgt. Der var ikke andre kandidater til bestyrelsen, så de opstillede blev valgt. ad 8. Valg af bilagskontrollant Bilagskontrollant Søren Østergaard og suppleant Knud Jørgensen blev genvalgt.

Søren Østergaard bemærkede, at det var en fornøjelse at kunne gøre gavn på denne post, og han opfordrede medlemmer uden for inderkredsen til at stille op til posten. ad 9. Eventuelt Det blev meddelt, at klub +60 gerne er tovholdere i forbindelse med 1. april arrangementet. Formanden opfordrede til at deltage på klubaftenen den 9. december, hvor der er lagt op til diskussion af Dyreetisk Råds anbefalinger, ligesom vi også skal forholde os til, om der er regler i foreningen, der kan undværes, og til, hvad vore offentlige udlejere Vejle Kommune og Naturstyrelsen kræver af foreningen som lejer. Der blev spurgt, om der var mulighed for at udspørge de, der forlader foreningen om motiverne herfor, og Henrik Bach svarede, at foreningen allerede har et godt overblik over dette, da rigtig mange ved udmeldelsen meddeler foreningen, hvorfor der forlader den. 1/3 pga. alder, 1/3 fordi det er for dyrt og 1/3 fisker ikke mere. Pensionisterne er foreningens mest stabile medlemmer. Der var stor ros til arrangementsudvalget for et stort og meget varieret årsprogram, Formanden rundede generalforsamlingen af med en stor tak til dirigenten og til de fremmødte medlemmer for en god og saglig debat. Vejle Sportsfiskerforenings 88. ordinære generalforsamling sluttede således vanen tro med et hurra for foreningen - og suset fra Vejle å. Niels Risak referent