AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016
Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal 2015 Beskæftigelsen i Hovedstaden målt som udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen - har de seneste år været svagt stigende. Fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015 er beskæftigelsen steget med 13.563 svarende til en stigning på 1,8 % Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Tabel 1: RAR Hovedstaden. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen (arbejdssted), fordelt på brancher, 3.kv.2014 til 3. kvartal 2015 Brancher Udvikling i antal Udvikling i procent 3. kvartal 2014 3. kvartal 2015 3K 2014-3K 2015 3K 2014-3K 2015 Alle erhverv 764.480 778.043 13.563 1,8% Bygge og anlæg 35.937 37.021 1.084 3,0% Ejendomshandl mm. 13.147 13.555 408 3,1% Erhvervsservice 103.960 109.425 5.465 5,3% Finansiering og forsikring 44.664 43.680-984 -2,2% Handel og transport mv. 171.496 175.373 3.877 2,3% Industri mm. 60.987 62.065 1.078 1,8% Information og komm. 52.154 52.972 818 1,6% Kultur og anden service 34.064 34.641 577 1,7% Landbrug mm. 1.276 1.228-48 -3,8% Offentlige erhverv 246.727 247.945 1.218 0,5% Uoplyst 70 137 67 95,7% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. De største relative stigninger i beskæftigelsen har været inden for bygge- og anlæg, erhvervsservice og ejendomshandel samt Handel og Transport jf. tabel 1. De største absolutte stigninger er sket inden for Erhvervsservice samt Handel og transport m.v. Der ses et mindre fald i to brancher: Landbrug, skovbrug og fiskeri samt Finansiering og forsikring. Beskæftigelsen udvikler sig positivt i alle RAR områderne, bortset fra Bornholm. For RAR områderne Vestjylland og Fyn er der tale om stagnation. Størst stigning i beskæftigelsen ses i Hovedstaden, jf. figur 2. Figur 2: Udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 3. kvartal 14-3. kvartal 15 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. 2
Jobomsætning Fig 3: Udvikling i jobomsætningen opgjort pr. år (2009-2014) Både under høj- og lavkonjunkturer er der en høj jobomsætning (antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job) på det danske arbejdsmarked. I hele landet var der i 2014 knap 725.000 jobåbninger. I Hovedstaden er jobomsætningen steget siden 2010. Jobomsætningen udgør 243.941 jobs i 2014. En stigning på knap 10 % ift. 2012 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Fig 4: Jobomsætningen fordelt på brancher, sep. 2014 - aug. 2015, sammenlignet med 12 måneder forinden De 2 områder med størst jobomsætning er Sundhed og Socialvæsen samt Handel, jf. figur 4. Alle kommuner har haft en stigende jobomsætning jf. figur 5. Kilde: Særkørsel Star Størst stigning i jobomsætningen har der været i Glostrup, hvor jobomsætningen er steget med 17,9 % fra perioden sept. 13 aug. 14 til perioden sept. 14 - aug.15 (svt. 500 flere nyansættelser). Fig 5: Udvikling i jobomsætningen fordelt på kommuner, sep. 2014 - aug. 2015, sammenlignet med 12 måneder forinden Kilde: Særkørsel Star 3
Rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig 6: Udvikling i forgæves rekrutteringer (mangel), 1 halvår 2006-2. halvår 2015, hele landet På landsplan har niveauet for forgæves rekrutteringer 1 været påvirket af finanskrisen, hvor niveauet faldt fra 66.000 i 2007 til omkring 5.000 i perioden 2010-2012. Antallet af forgæves rekrutteringer er siden 2012 steget og udgør i 2. halvår 2015 18.000. Kilde: Star rekrutteringssurvey, 2006-2015 Tabel 2: Forgæves rekrutteringer opgjort på brancher, 2. halvår 2015 Hele landet RAR Hovedstaden Branche Antal Andel Antal Andel Andre serviceydelser mv. 101 0,1 43 0,2 Bygge og anlæg 4.301 2,9 1.208 2,9 Ejendomshandel og udlejning 306 0,7 100 0,6 Energiforsyning 12 0,1 6 0,2 Finansiering og forsikring 577 0,7 368 0,8 Handel 2.683 0,6 812 0,6 Hotel og restauration 1.665 1,8 751 2,1 Industri 1.711 0,6 287 0,5 Information og kommunikation 684 0,7 441 0,7 Kultur og fritid 59 0,1 17 0,1 Landbrug, skovbrug og fiskeri 849 1,2 38 1,4 Offentlig administration, forsvar og politi 351 0,3 57 0,1 Rejsebureau, rengøring og anden operationel service 1.236 0,9 328 0,6 Råstofudvinding 5 0,1 5 0,4 Sundhed og socialvæsen 975 0,2 434 0,3 Transport 848 0,7 140 0,3 Undervisning 529 0,2 151 0,2 Uoplyst 46 0,9 7 0,4 Vandforsyning og renovation 46 0,4 27 1 Videnservice 1.057 0,7 560 0,7 Samlet 18.045 0,7 5.780 0,6 Fig 7. Andel stillingskategorier efter balancestatus i Arbejdsmarkedsbalancen, 1. halvår 2015 I Hovedstaden har der samlet set været 5.780 forgæves rekrutteringer, svarende til 0,6 %. af de beskæftigede, jf. tabel 2. I første halvår var andelen på 0,5 % (forgæves rekrutteringer ift. antal beskæftigede) Højeste antal og andel forgæves rekrutteringer ses inden for bygge-og anlæg, hvor forgæves rekrutteringer udgør 2,9% af beskæftigelsen inden for branchen. På tværs af RAR-områder viser Arbejdsmarkedsbalancen, at RAR Hovedstaden har en lidt højere andel af stillingskategorier indenfor mangelområder end hele landet. Tilsvarende udgør stillingskategorier med paradoksproblemer en højere andel. Kilde: Arbejdsmarkedsbalancen 1 I virksomhedssurveyen er der tale om forgæves rekruttering, hvis virksomheden slet ikke får ansat en person til den pågældende stilling, som dermed forbliver ubesat eller hvis stillingen efterfølgende er blevet besat, men med en medarbejder, der ikke havde de ønske kvalifikationer. 4
Udvikling i ledigheden Fig 8: Udvikling i bruttoledigheden, faktiske og sæsonkorrigerede, 1. kvt. 2007 1. kvt. 2015 Ledigheden 2 i Hovedstaden har været faldende de seneste år. Det gælder både den sæsonkorrigerede og den faktiske bruttoledighed (ledige og aktiverede). Ledigheden i Hovedstaden er faldet med 12,1 % det seneste år, jf. figur 8 og 9. Det er et lidt større fald end på landsplan (-9,3%). I november 2015 er bruttoledigheden på 4,5 % i Hovedstaden svarende til 37.808 fuldtidspersoner, jf. ledighedstal på www.rar-bm.dk Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig 9: Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser, nov. 14 nov. 15 Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser (fig. 9) viser relativt store forskelle. Alle a-kasser oplever dog et ledighedsfald relativt størst hos el-faget, byggefagenes a-kasse og fødevareforbundet (NNF). Ledigheden er faldet i alle Hovedstadens Kommuner. Faldet spænder fra et fald på 1,0 % i Glostrup til et fald på 18,3 % i Vallensbæk Størst ledighedsprocent har Ishøj Kommune (9,0 %) svarende til 918 fuldtidsledige. Den lavest ledighedsprocent er i Allerød Kommune (2,0%) svarende til 231 fuldtidsledige. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Fig 10: Udvikling i ledighed, nov. 14 nov. 15 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 2 Forsikrede ledige og jobparate kontanthjælpsmodtagere 5
Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig 11: Fremskrivning af beskæftigelsen fordelt på sektorer, 2015-17 Frem til udgangen af år 2017 forventes en stigning i beskæftigelsen i Hovedstaden på godt 21.000, svarende til en stigning på 2,4 %. Det er overvejende privat service som tegner sig for denne stigning i beskæftigelsen. Her forventes godt 16.200 flere at komme i job, svt. en stigning på 3,7 %. Der forventes en stigning i beskæftigelsen inden for bygge- og anlæg på godt 2.200, svt. en stigning på 5,6 %. Ligeledes forventes en stigning inden for industri her forventes en stigning på 2,4%, svt. 1.400 flere i beskæftigelse. Kilde: Danmarks Statistik, FM og egne beregninger Fremskrivningen er baseret på Finansministeriets fremskrivning, december 2015. Fig 12: Fremskrivning af ledigheden, 4 kvt. 15-4. kvt. 17 Fremskrivningen af ledigheden viser et forventet fald i takt med, at der sker en stigning i beskæftigelsen. Fra 4. kvt. 2015 til 4. kvt. 2017 forventes ledigheden at falde til et niveau på godt 36.000 bruttoledige, svt. et fald på 9,6 %. På landsplan forventes et fald på 8,1 % Kilde: Danmarks Statistik, FM og egne beregninger Tabel 3: Fremskrivning af ledigheden fordelt på a-kasser Når ledigheden forventes at falde mindre end beskæftigelsen stiger, skyldes det, at arbejdsstyrken samtidig forventes at stige. Gruppe Antal 4kv 2015 Antal 4kv 2017 Udvikling i antal 2.kv. 15-17 Udvikling i procent 2.kv. 15-17 Tekniske funktionærer 2.980 2.710-270 -9,1 % Selvstændige 2.190 1.930-260 -11,9 % Øvrige A-kasser 5.010 4.560-450 -9,0 % Nærings- og nydelsesmiddelindustrien 100 80-20 -20 % Alle a-kasser forventes at få faldende ledighed i perioden med størst relativt ledighedsfald hos Byggefagene, FOA og 3F. Metalarbejdere 540 490-50 -9,3 % Ikke forsikrede 7.580 6.800-780 -10,3 % Handels- og Kontorfunktionærer (HK) 3.230 2.920-310 -9,6 % Både ledigheden for forsikrede ledige og ikkeforsikrede ledige forventes at falde. Funktionærer og tjenestemænd 3.390 3.140-250 -7,4% Faglig Fælles A-kasse (3F) 3.810 3.330-480 -12,6% Fag og Arbejde 1.910 1.670-240 -12,6% Byggefag 540 460-80 -14,8% Akademikere 8.670 7.990-680 -7,8% Total 39.950 36.100-3.850-9,6% Kilde: Danmarks Statistik, FM og egne beregninger 6
Arbejdsstyrken Fig 13: Udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen (bopæl) Beskæftigelsen forventes at stige fra 2015 til 2017 med 2,4 % Arbejdstyrken forventes at stige i samme periode med 16.556 svt. en stigning på 1,9 % Der forventes stigende arbejdsstyrke i alle kommuner, jf. figur 14. Størst stigning forventes i Københavns Kommune med en stigning på 2,7 %. Den laveste stigning forventes i Dragør (0,4 %) Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Fig 14: Fremskrivning af arbejdsstyrken 2015-17 Kilde: Danmarks Statistik, FM og egne beregninger 7
Uddannelsesniveau Fig 15: Ledige fordelt på uddannelser Alle uddannelsesgrupper har oplevet stigende ledighed fra 2008 til 2013. Den største relative stigning ses blandt MVUerne (mellemlang videregående uddannelse), mens de største absolutte stigninger ses for ledige med en erhvervsuddannelse samt ufaglærte, jf. figur 15 og tabel 3. De to sidstnævnte uddannelsesgrupper har således også oplevet et fald blandt de beskæftigede, mens alle andre uddannelsesgrupper har oplevet en stigning, jf. figur 16 og tabel 3. Fordelingen blandt de beskæftigede har dermed også ændret sig, så KVUere, MVUere og især LVUere udgør en større andel end tidligere. Det skal bemærkes at ovennævnte data er relativt gamle, og at situationen aktuelt kan være ændret Fig 16: Beskæftigede fordelt på uddannelser Kilde: Danmarks Statistik, ØIM og egne beregninger Tabel 4 Udviklingen i ledige og beskæftigede fordelt på uddannelser. Hoveduddannelser Ledige: Udvikling i antal 2008-2013 Ledige: Procentvis udvikling 2008-2013 Beskæftigede: Udvikling i antal 2008-2013 Beskæftigede: Procentvis udvikling 2008 2013 Alle uddannelser 26.156 105 % 1.373 0 % Uoplyst 1.709 188 % 13.429 59 % Erhvervsuddannelser 8.274 139 % -21.237-9% KVU 1.256 121 % 1.556 4 % LVU 4.610 133 % 24.629 20 % MVU 3.894 141 % 10.730 7 % Ufaglærte 6.413 59 % -27.734-11% 8
Tabel 5. Beskæftigelsen i 37 brancher i Hovedstaden (arbejdssted) 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 fra 15 til 17 A Landbrug, skovbrug og fiskeri 3.112 3.024 2.758 2.704 2.806 2.820 2.770 2.720 2.710 2.700-20 -0,7% B Råstofindvinding 620 787 863 1.054 1.207 1.035 940 880 860 850-30 -3,4% CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 7.191 6.919 6.517 6.104 5.742 5.877 5.980 6.090 6.190 6.260 170 2,8% CB Tekstil- og læderindustri 999 871 782 765 799 798 800 810 820 830 20 2,5% CC Træ- og papirindustri, trykkerier 3.835 3.115 2.843 2.715 2.423 2.298 2.250 2.250 2.260 2.290 40 1,8% CD Olieraffinaderier mv. 249 236 221 208 192 193 190 200 200 200 0 0,0% CE Kemisk industri 5.076 4.815 4.566 4.602 4.622 4.680 4.740 4.810 4.880 4.940 130 2,7% CF Medicinalindustri 11.926 12.669 12.987 13.243 13.870 14.667 15.160 15.540 15.850 16.040 500 3,2% CG Plast-, glas- og betonindustri 5.810 4.754 3.542 3.347 3.279 3.341 3.390 3.450 3.500 3.550 100 2,9% CH Metalindustri 5.381 4.388 4.027 4.029 3.899 3.764 3.720 3.730 3.760 3.810 80 2,1% CI Elektronikindustri 7.425 6.745 6.530 6.639 6.659 6.737 6.820 6.920 7.020 7.110 190 2,7% CJ Fremst. af elektrisk udstyr 1.920 1.654 1.558 1.562 1.572 1.649 1.700 1.740 1.770 1.790 50 2,9% CK Maskinindustri 6.332 5.535 5.134 5.343 5.331 4.365 3.910 3.720 3.650 3.690-30 -0,8% CL Transportmiddelindustri 301 246 244 295 324 319 320 320 320 330 10 3,1% CM Møbel og anden industri mv. 5.218 4.688 4.405 4.934 4.979 4.682 4.570 4.550 4.570 4.620 70 1,5% D Energiforsyning 3.388 2.802 2.455 2.501 2.809 2.567 2.460 2.430 2.430 2.460 30 1,2% E Vandforsyning og renovation 2.579 2.527 2.322 2.241 2.219 2.278 2.320 2.370 2.400 2.430 60 2,5% F Bygge og anlæg 41.756 37.267 35.303 37.031 36.757 35.717 37.460 39.280 40.330 41.480 2.200 5,6% G Handel 125.731 117.240 118.827 120.159 121.378 122.234 125.310 127.590 129.890 132.150 4.560 3,6% H Transport 46.330 42.936 43.271 44.421 42.879 42.726 43.570 44.240 44.970 45.760 1.520 3,4% I Hoteller og restauranter 29.010 27.926 28.885 31.224 32.975 34.659 36.280 37.330 38.190 38.860 1.530 4,1% JA Forlag, tv og radio 19.558 18.925 19.207 19.156 19.081 19.408 20.000 20.410 20.800 21.170 760 3,7% JB Telekommunikation 6.770 6.617 6.456 6.455 5.992 5.811 5.840 5.890 5.960 6.070 180 3,1% JC It- og informationstjenester 27.148 26.020 26.707 27.106 27.402 27.400 27.990 28.450 28.930 29.440 990 3,5% K Finansiering og forsikring 39.665 37.906 37.943 38.147 37.794 38.123 39.120 39.840 40.570 41.280 1.440 3,6% L Ejendomshandel og udlejning 14.449 14.422 15.044 15.142 15.024 15.194 15.610 15.910 16.210 16.490 580 3,6% MA Rådgivning mv. 43.280 42.151 42.476 43.303 44.813 46.054 47.690 48.810 49.810 50.680 1.870 3,8% MB Forskning og udvikling 7.823 8.045 8.268 8.156 8.138 8.611 9.040 9.320 9.540 9.710 390 4,2% MC Reklame og øvrige erhvervsservice 17.966 16.156 14.730 14.645 14.517 14.650 15.030 15.320 15.600 15.870 550 3,6% N Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 47.235 44.251 44.160 45.072 46.606 47.437 48.890 49.910 50.880 51.770 1.860 3,7% O Offentlig administration, forsvar og politi 52.430 54.104 56.444 53.533 52.410 53.005 53.000 53.130 53.300 53.290 160 0,3% P Undervisning 64.611 66.661 67.730 68.092 69.022 71.142 71.810 72.320 72.720 72.720 400 0,6% QA Sundhedsvæsen 53.148 55.585 54.677 54.377 56.151 57.882 58.430 58.850 59.170 59.170 320 0,5% QB Sociale institutioner 93.855 99.006 98.629 98.151 97.384 97.462 96.940 96.900 97.080 97.080 180 0,2% R Kultur og fritid 19.336 19.609 19.332 19.461 19.486 20.295 20.590 20.790 20.930 20.930 140 0,7% S Andre serviceydelser mv. 25.252 25.040 25.318 25.399 25.353 25.594 25.570 25.620 25.690 25.690 70 0,3% X Uoplyst aktivitet 3.175 2.338 1.776 1.625 1.587 1.790 1.790 1.790 1.790 1.790 0 0,0% I alt 849.890 827.980 826.937 832.941 837.481 847.264 862.040 874.220 885.560 895.290 21.070 2,4% Kilde: Til og med 2013: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, DSt, herefter pba. Finansministeriets prognose, december 2015 2014 Fremskrevet pba. registerdata fra Lønmodtagerstatistikken, DSt 2015 til 2017 Teknisk fremskrivning (af en regions udvikling i andele af beskæftigelsen på landsplan i 5 sektorer) 9
Begreber og definitioner Lønmodtager beskæftigelsen (fig. 1, 2 og tabel 1): I figurerne vises antallet af beskæftigede lønmodtagere. Tallene angiver antallet af lønmodtagere der har modtaget lønudbetaling, inden for et område. Tallene er opgjort som antal fuldtidsbeskæftigede. Det er vigtigt at bemærke, at der er mindre forskelle mellem definitionen hos Danmarks Statistik (DST) og den definition der anvendes i Jobindsats. Derfor er tallene ikke direkte sammenlignelige. Data er hentet fra Jobindsats Jobomsætning (fig. 3-5): Målingen opgør i den valgte periode - antallet af tilfælde, hvor en person er startet i et nyt job. Ansættelserne tager udgangspunkt i lønudbetalinger i eindkomst, da vi ikke har oplysninger om start og sluttidspunkter for ansættelser. En ansættelse er defineret ved en lønudbetaling fra en arbejdsgiver til en person i en periode, hvor der i perioden før ikke var en lønudbetaling fra samme arbejdsgiver til samme person eller slet ingen lønudbetaling til den pågældende Jobomsætningen. Data er hentet fra Jobindsats Forgæves rekrutteringer (fig. 6 og tabel 2): Antallet af forgæves rekrutteringer anvendes til at sige noget om mangelsituationen på arbejdsmarkedet. En forgæves rekruttering er defineret som en virksomhed, der ikke har fået besat en jobåbning med den type arbejdskraft de efterspurgte. Rekrutteringerne opgøres samlet og på brancher. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Balancestatus (fig. 7): Opgørelsen over balance status er et samlet overblik over hvor mange stillingskategorier, der kan identificeres som et område med paradoks, mangel på arbejdskraft, mindre gode beskæftigelsesmuligheder eller gode beskæftigelsesmuligheder. Data er hentet fra Rekruttering, forår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Bruttoledigheden (figur 8-10): Bruttoledigheden er defineret som antallet af ledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede). Tallene er sæsonkorrigeret (fig. 8) og opgjort med absolutte værdier, samt opgjort på a-kasser. Data er hentet fra Danmarks Statistik Fremskrivninger af beskæftigelse, ledighed og arbejdsstyrke (fig. 11, 12, 13, 14 og tabel 4): Med udgangspunkt i den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS) fremskrives beskæftigelsen, arbejdsstyrken og ledigheden. Fremskrivningen sker på baggrund af Finansministeriets prognose. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik Ledige og beskæftigede fordelt på uddannelse (fig. 15 og 16): Med udgangspunkt i både den seneste Register Baseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS303) og ledighedsstatistikken (AUL07) er de ledige og beskæftigedes uddannelsesniveau samlet i de to tabeller. Egne beregninger pba. indhentede data fra Danmarks Statistik 10