Handicapkompenserende ydelser til børn Furesø Kommune VEJLEDNINGS- OG BEREGNINGSKATALOG: Merudgiftsydelse Tabt arbejdsfortjeneste Lov om Social Service 41 og 42 Center for Børn og Voksne, 2016 1
Forord Du kan her læse om betingelserne for at få bevilliget merudgiftsydelse efter servicelovens 41 og tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42, hvilke oplysninger vi skal bruge fra dig og de faglige overvejelser, der indgår i vurderingen af din ansøgning eller opfølgningen af din ydelse. Kataloget indeholder også vores vejledende takster for normalforbrug, oversigt over priser, som vi tager udgangspunkt i, når vi skal vurdere behovet for merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste samt typiske merudgifter for udvalgte områder. Taksterne er vejledende, og vi anvender dem alene som retningslinjer i vores sagsbehandling. Det er derfor vigtigt, at du gør os opmærksom på forhold i din familie eller hos dit barn, som skal indgå i vores vurdering af dit behov. Det er ikke muligt at fastsætte vejledende takster for al ting, da der i sagsbehandlingen altid sker en konkret og individuel vurdering af dine og dit barns forhold. Men vi udvikler hele tiden vores vejledende takster, og de vil derfor løbende blive opdateret. Du kan altid finde en aktuel udgave af dette katalog på Furesø Kommunes hjemmeside via www.furesoe.dk/ Indhold: Sagsbehandlingen i Afdeling for borgere med nedsat funktionsevne... 3 Personkreds... 3 Merudgiftsydelse... 4 Fastsættelse af de samlede årlige merudgifter... 6 Udmålingen af merudgiftsydelse... 7 Tabt arbejdsfortjeneste... 8 Beregning af tabt arbejdsfortjeneste... 10 Normalforbrug - takster... 11 Prisoplysninger - takster... 15 Typiske merudgifter takster... 18 2
Sagsbehandlingen i Afdeling for borgere med nedsat funktionsevne Ansøgninger om merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste behandles i Center for Børn og Voksne, Afdelingen for børgere med nedsat funktionsevne, Børnehandicap. For at vi kan tage stilling til om betingelserne er opfyldt, er det ikke nok, at vi kender dit barns diagnose, da alle børn er forskellige og har forskellige behov - også selv om de har samme diagnose. Derfor kan du også opleve, at vi kontakter dig for at få uddybende oplysninger om dit barns behov, adfærd og funktionsnedsættelse eller lidelse, når du ansøger om merudgiftsydelse eller tabt arbejdsfortjeneste. Ud over din egen beskrivelse af dit barn vil der typisk være behov for at indhente oplysninger fra dit barns behandlende læge, hospital, daginstitutionen, skole eller andre, der har et fagligt kendskab til dit barn. Du kan opleve, at vi i vores vurdering af merudgiftsydelsen og tabt arbejdsfortjeneste foretager en sammenligning af dit barn og din familie med børn uden funktionsnedsættelse og andre børnefamilier. Det kan som forældre til et barn med en funktionsnedsættelse eller alvorlig lidelse opleves grænseoverskridende, at ens barn skal sammenlignes med børn uden funktionsnedsættelse. Baggrunden for vi foretager en sådan sammenligning er, at formålet med de handicapkompenserende ydelser netop er at kompensere din familie i forhold til familier med børn uden handicap. Det er derfor nødvendigt for at vurdere dit behov, at vi inddrager oplysninger om de normale vilkår for børnefamilier. Personkreds For at du er berettiget til merudgiftsydelse eller tabt arbejdsfortjeneste skal dit barn være omfattet af personkredsen. Det betyder, at dit barn skal have enten en: betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller en indgribende kronisk eller langvarig lidelse Både varighedskriteriet og kravet om betydelig funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse skal være opfyldt for, at dit barn er omfattet af personkredsen. Hvis dit barn har flere lidelser, og dit barn samlet vurderes at have en betydelig funktionsnedsættelse, kan der dog ydes dækning af merudgifter til sekundære lidelser, selvom lidelsen ikke er indgribende i dagligdagen, så længe der er tale om en langvarig lidelse. Betydelig/indgribende At en funktionsnedsættelse er betydelig og en lidelse er indgribende betyder, at funktionsnedsættelsen eller lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Vi foretager derfor en vurdering af dit barns samlede livssituation og funktionsniveau i hverdagen sammenlignet med børn uden funktionsnedsættelse i tilsvarende alder. Derfor er det vigtigt, at du beskriver de begrænsninger og følger, som funktionsnedsættelsen eller lidelsen har på dit barns dagligdag. Der kan ikke bevilliges handicapkompenserende ydelser, hvis der alene er en risiko for, at dit barn rammes af en lidelse, eller får senfølger af en lidelse. Undtagelsen herfor er, hvis dit barn er dobbeltdisponeret for allergi, og som følge heraf f.eks. skal have høj hydrolyseret modermælkserstatning de første 4 måneder af sit liv. 3
Det er derimod ikke afgørende om dit barn har fået stillet en diagnose. Varig funktionsnedsættelse/kronisk lidelse/langvarig lidelse Ved varig funktionsnedsættelse og kronisk lidelse forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid vil være udsigt til bedring af de helbredsmæssige forhold, og at der i lang tid fremover vil være behov for at kompensere for følgerne af funktionsnedsættelsen. Der lægges i praksis vægt på, om en lidelse forventes at vare barnealderen ud, mens en funktionsnedsættelse ofte forventes at vare resten af livet. I forhold til langvarig lidelse vil der typisk blive lagt vægt på, om lidelsen skønnes at vare et år eller mere, men der behøver ikke at være tale om en uhelbredelig lidelse. Det er ikke udelukket at yde støtte, selvom lidelsen kan forventes at vare mindre end et år, hvis din familie i en kortere periode er særligt tungt belastet på grund af dit barns funktionsnedsættelse eller lidelse. Vurderingen af varighed tager altid udgangspunkt i en lægefaglig vurdering. Hvis der endnu ikke er stillet en diagnose, er det derfor afgørende, om lægerne kan udtale sig om den forventede varighed af lidelsen eller funktionsnedsættelsen. Hvis lægerne ikke kan vurdere lidelsens varighed, fordi der er behov for yderligere udredning, vil dit barn normalt ikke være omfattet af personkredsen. Barnet forsørges i hjemmet For at du er berettiget til handicapkompenserende ydelser, skal dit barn også være forsørget i hjemmet. Det har ikke betydning om dit barn er tilmeldt folkeregisteradresse hos den anden forælder, eller om du har del i forældremyndigheden. Det afgørende er, at dit barn forsørges af sine forældre, og ikke er anbragt uden for hjemmet. Hvis dit barn er anbragt uden for eget hjem f.eks. i familiepleje eller på en døgninstitution, kan du ikke modtage merudgiftsydelse, og kun i helt særlige tilfælde modtage tabt arbejdsfortjeneste. Merudgiftsydelse Merudgiftsydelsen er en økonomisk ydelse, der skal dække de nødvendige merudgifter, der er ved forsørgelsen af dit barn på grund af den nedsatte funktionsevne eller lidelse. Hvornår en udgift er en merudgift afhænger altid af den konkrete situation og barnets funktionsnedsættelse eller lidelse. Det er derfor ikke muligt at opstille en liste over, hvilke udgifter, der er merudgifter. Men der er en række betingelser, der skal være opfyldte for, at en udgift kan dækkes som merudgift efter servicelovens 41. Du kan herunder læse mere om betingelserne, og hvad man forstår ved de enkelte begreber i lovgivningen. Merudgiften skal være en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne Det er en betingelse for at yde hjælp efter servicelovens 41, at udgiften er en direkte følge af dit barns nedsatte funktionsevne eller lidelse. Det betyder, at udgiften skal være en udgift, som du kun har på grund af eller i forbindelse med dit barns funktionsnedsættelse eller lidelse. Det kan eksempelvis være udgifter til medicin, som anvendes i behandlingen af dit barns lidelse. En merudgift kan også være en udgift, som alle børnefamilier har, hvis din udgift er højere end normalt på grund af dit barns funktionsnedsættelse eller lidelse. Det kan eksempelvis være udgifter til vask af tøj, hvis dit barn pga. sin funktionsnedsættelse skal have skiftet sit tøj oftere end andre børn på samme alder. Når vi skal vurdere om en udgift er en følge af et barns funktionsnedsættelse eller lidelse inddrager vi i nogle tilfælde oplysninger eller vejledende takster over børnefamiliers normalforbrug. Du kan finde taksterne bagerst i kataloget. 4
Nødvendige merudgifter Det er også en betingelse, at der er tale om nødvendige udgifter. Ved vurderingen af om der er tale om en nødvendig udgift indgår det, om udgiften: er nødvendig for at kompensere din familie sammenlignet med familier med børn uden funktionsnedsættelse/lidelse, så I som familie kan leve så normalt som muligt på trods af og med dit barns nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse kan medvirke til, at dit barn kan forblive i familien og dermed undgå anbringelse på institutioner e.l., såfremt hensynet til barnets tarv tilsiger dette er med til at hindre at dit barns nedsatte funktionsevne eller kroniske/langvarige lidelse forværres eller får andre og mere alvorlige følger kan undgås fx ved indretning af omgivelserne, pædagogiske tiltag eller behandling Udgifter ved forsørgelsen af barnet Det er også en betingelse, at der er tale om udgifter ved forsørgelsen af dit barn. Det er således ikke nok, at udgiften er en følge af dit barns funktionsnedsættelse eller lidelse, da servicelovens 41 alene omfatter egentlige forsørgelsesudgifter, der er tæt knyttet til dit barn, som fx merudgifter til diætkost, befordring, aflastning af det handicappede barn, vask, særligt handicaprettede kurser, cykler mv. En forsørgelsesudgift vil typisk være udgifter til ting, der bruges til eller af barnet. Udgifter til raske søskende kan derfor som udgangspunkt ikke dækkes efter servicelovens 41. Det gælder også, selvom udgiften opstår på grund af dit barns funktionsnedsættelse eller lidelse. Eksempelvis har Ankestyrelsen fastslået, at udgifter til pasning af raske søskende i forbindelse med et barns hospitalsindlæggelse ikke kan dækkes efter servicelovens 41, da der ikke er tale om en forsørgelsesudgift forbundet med det handicappede barn. Andre tilskud Hvis du har mulighed for at få tilskud eksempelvis fra Sygesikring Danmark eller anden privat sygeforsikring, skal tilskuddet fratrækkes merudgiftsydelsen. Udgiften kan ikke dækkes efter anden lovgivning Servicelovens 41 er subsidiær i forhold til anden lovgivning. Det vil sige, at det kun er udgifter eller den del af udgiften, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, som er en merudgift. Ofte vil du kunne få dækket den fulde udgift eller del af udgiften efter anden lovgivning. Du kan nedenfor se eksempler på udgifter som typisk helt eller delvist kan dækkes efter anden lovgivning. Medicin Der findes en række forskellige tilskud til medicin efter sundhedsloven. Merudgiften til medicin er derfor kun den andel af udgiften, der ikke kan dækkes efter sundhedsloven, dvs. din egenbetaling. Normalt vil egenbetalingen til medicin til børn ikke overstige 3.880 kr. årligt (2016 niveau). Fra 1.1.2016 vil kronikertilskud automatisk blive udløst, hvis egenbetalingen overstiger dette beløb. Det er vigtigt at være opmærksom på, at et tilskud efter sundhedsloven som udgangspunkt kun dækker prisen op til det billigste præparat. Hvis dit barn ikke kan tåle billigere kopimediciner, kan lægen søge Sundhedsstyrelsen om forhøjet tilskud. Når der er bevilliget forhøjet tilskud beregnes tilskuddet efter sundhedsloven ud fra den fulde medicinpris. 5
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at der i nogle tilfælde er mulighed for at søge om tilskud efter sundhedsloven til håndkøbsmedicin. Dette gælder typisk, hvis håndkøbsmedicinen indgår som en fast del af behandlingen. Du vil kunne få yderligere oplysninger om tilskud til medicin fra læge, hospital eller på apoteket. Ernæringspræparater Efter sundhedslovens bestemmelser kan der ydes grøn recept til ernæringspræparater. Grøn recept dækker 60 % af udgiften og din egenbetaling udgør således kun 40 %. Der kan ikke ydes grøn recept til forebyggende behandling, som fx modermælkserstatning til børn, der er dobbeltdisponeret for allergi. Befordring til/fra skole Hvis dit barn ikke kan tage offentlig transport, kan udgifterne til kørsel til og fra folkeskolen dækkes efter folkeskoleloven. Typisk vil du blive tilbudt kørsel via skolens kørselsordning, og du kan som udgangspunkt ikke få dækket kørselsudgifter som en merudgift, hvis du vælger selv at køre dit barn i stedet for at anvende kørselsordningen. Folkeskoleloven gælder dog kun folkeskolen og ikke privatskoler. Udgifter til transport til privatskole kan dog som udgangspunkt ikke dækkes efter serviceloven 41, da udgiften er en følge af forældrenes valg af privatskole frem for folkeskolen. Det er Furesø Kommunes Skoleforvaltning der står for skolekørslen, og du vil kunne få flere oplysninger på dit barns skole. Befordring til/fra specialinstitution Hvis dit barn går i specialinstitution vil tilbuddet også omfatte mulighederne for, at dit barn bliver kørt til og fra institution. Typisk vil du blive tilbudt kørsel via institutionens kørselsordning og du kan som udgangspunkt ikke få dækket kørselsudgifter som en merudgift, hvis du vælger selv at køre dit barn i stedet for at anvende kørselsordningen. Befordring til/fra hospital Hvis dit barn ikke er i stand til at tage offentlig transport, og du ikke selv har bil, har Regionen pligt til at sørge for transporten, når dit barn skal til behandling, undersøgelser og kontrol på hospitalet, efter bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven. Ofte vil du blive tilbudt kørsel via Regionens patientkørsel. Hvis dit barn ikke kan tage offentlig transport, og du vælger selv at køre i egen bil, kan du få kørselsgodtgørelse af Regionen, hvis udgiften overstiger 60 kr. pr. besøg. Udgiften til kørsel beregnes med 1,99 kr. pr. km (2016 sats). Du kan få flere oplysninger om patientkørsel på hospitalet. Udgifter forbundet med respirationshjælper i hjemmet Hvis der er udgifter forbundet med, at respirationshjælpere skal kunne udføre deres arbejde, er det regionen, der skal vurdere om udgifterne kan dækkes. Udgiften overstiger mindstebeløbet Endelig er det en betingelse, at de samlede årlige merudgifter overstiger mindstebeløbet, som i 2016 er på 4.656 kr. Hvis de samlede merudgifter ikke overstiger mindstebeløbet kan du ikke få dækket merudgifter efter servicelovens 41. Har du flere børn med varig funktionsnedsættelse eller indgribende kronisk/langvarig lidelse, er det de samlede merudgifter for alle børnene, der skal overstige mindstebeløbet. Fastsættelse af de samlede årlige merudgifter Du får ikke refunderet dine merudgifter krone for krone, når du er berettiget til dækning af 6
merudgifter. Du får derimod dækket dine merudgifter i form af en fast løbende månedlig merudgiftsydelse, som udmåles på baggrund af dine samlede sandsynliggjorte merudgifter for et år. Det næste skridt i sagsbehandlingen er derfor at fastsætte beløbet på dine merudgifter. Sandsynliggørelse eller dokumentation For at beregne din merudgiftsydelse vil du blive bedt om at udarbejde et overslag over omfanget af de behov, som dit barn efter al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører af merudgifter. Der er ikke krav om, at merudgiften skal være dokumenteret, men merudgiften skal være sandsynliggjort. I stedet for at aflevere kvitteringer eller lignende kan du sandsynliggøre dine merudgifter ved at oplyse om eksempelvis størrelsen af de tidligere afholdte eller forventede udgifter, hvor produktet er eller kan købes, mærket på produktet samt den købte eller forventede mængde. Mange gange kan den letteste måde at sandsynliggøre en merudgift, være at aflevere kvitteringer eller anden dokumentation for udgiften. Andre gange er det ikke muligt at aflevere kvitteringer. Det kan eksempelvis være, fordi der er tale om en ny merudgift, merudgiften er meget svingende, eller hvis det vil være en uoverskuelig opgave at samle alle kvitteringer. Når vi skal vurdere om en merudgift er sandsynliggjort, sammenholder vi sagens oplysninger om barnets behov og adfærd med dine oplysninger og laver en beregning på de godkendte og sandsynliggjorte merudgifter. Fradrag for udgifter andre børnefamilier også har (normalforbrug) Når merudgiften skal fastsættes, foretages der et fratræk for den andel af udgiften, som andre forældre til børn uden funktionsnedsættelse også har, hvis der er tale om udgifter alle børnefamilier har. Det kan fx være normalforbrug af vask eller tøj. Du kan finde taksterne bagerst i kataloget. Billigste pris Ved fastsættelse af merudgiften tager vi altid udgangspunkt i den billigste pris på et produkt, medmindre der er særlige forhold hos dit barn, som gør, at det billigste produkt ikke kan anvendes. Du kan finde taksterne bagerst i kataloget. Udmålingen af merudgiftsydelse Når vi har fastsat de samlede sandsynliggjorte merudgifter inden for 12 måneder, afrundes beløbet til nærmeste hele 100, som er den merudgiftsydelse, du vil få udbetalt. Du vil således ikke få dækket dine udgifter krone for krone. Ikke-samlevende forældre Du skal være opmærksom på, at der kun udmåles én løbende merudgiftsydelse til dit barn. Det gælder også, hvis du ikke bor sammen med dit barns anden forældre. Merudgiftsydelsen udbetales som udgangspunkt til den forælder, hvor barnet er tilmeldt folkeregisteradresse, og det er derefter op til forældrene selv at fordele merudgiftsydelsen imellem sig. Enkeltstående merudgifter Hvis der opstår behov for dækning af en enkeltstående merudgift, kan dette ske ved en enkeltstående udbetaling. Dette forudsætter dog, at du i forvejen er berettiget til merudgiftsydelser efter Servicelovens 41. Modtager du ingen løbende ydelser, forudsættes det også, at beløbet overstiger mindstebeløbet. Opfølgning og ophør af merudgiftsydelse Der skal foretages opfølgning af din løbende ydelse en gang årligt. 7
Der vil som udgangspunkt ikke kunne ske en omberegning af din månedlige ydelse forud for den årlige opfølgning. Dette gælder uanset om der opstår ændringer i dine eksisterende merudgifter i såvel opadgående som nedadgående retning, og hvis der opstår behov for dækning af nye løbende merudgifter. Dog kan Furesø Kommune vælge at foretage en opfølgning før tid, hvis der er tale om nye og/eller ændringer af merudgifter af væsentlig omfang svarende til det årlige mindstebeløb på kr. 4.656 (2016 niveau). Hvis der forud for opfølgningen sker ændringer i dine løbende merudgifter, vil de nye forhold blive behandlet ved næste opfølgning, og der kan evt. ske en bevilling med tilbagevirkende kraft. Ophør af merudgiftsydelse Hvis der i løbet af året sker ændringer, der betyder, at du ikke længere har merudgifter forbundet med forsørgelsen af dit barn, har du pligt til at underrette os herom. Hvis betingelserne for at modtage merudgiftsydelse ikke længere er tilstede, skal Furesø Kommune træffe afgørelse om ophør af ydelsen, og ydelsen stopper med udgangen af den måned, hvor afgørelsen er truffet. Merudgiftsydelsen ophører automatisk den dag dit barn fylder 18 år. Tabt arbejdsfortjeneste Tabt arbejdsfortjeneste er en økonomisk ydelse, der skal kompensere for det løntab du har, hvis du som følge af dit barns nedsatte funktionsevne eller lidelse ikke kan arbejde i samme omfang som hidtil. Tabt arbejdsfortjeneste udbetales som en fast månedlig ydelse eller ad hoc i forbindelse med løntab. Udover at dit barn skal være omfattet af personkredsen, er der også andre betingelser, der skal være opfyldt for, at der kan ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Du kan herunder læse mere om betingelserne, og hvad man forstår ved de enkelte begreber i lovgivningen. Behovet for tabt arbejdsfortjeneste skal være en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne Der kan ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis det er en direkte konsekvens af dit barns funktionsnedsættelse eller lidelse, at du må gå ned i arbejdstid eller ophøre med arbejde i en periode. Det betyder, at der kun kan ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste, hvis behovet ligger udover hvad andre børnefamilier selv må forventes at skulle løse. Derfor kan der eksempelvis ikke ydes kompensation til pasning af et mindre barn i forbindelse med skæve arbejdstider, hvis du ville have haft samme pasningsbehov, hvis dit barn ikke havde haft en funktionsnedsættelse eller lidelse. Der kan ikke bevilges yderligere tabt arbejdsfortjeneste udover de udmålte timer som følge af dit barns funktionsnedsættelse. Dette betyder at kommunen ikke kan kompensere dig, hvis der er særlige vilkår på dit arbejde som for eksempel hvis du ikke kan vende tilbage midt på dagen efter et kontrolbesøg med dit barn. Det er mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene, der passer barnet En anden betingelse for, at der kan bevilliges tabt arbejdsfortjeneste er, at det er mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene, der passer barnet. Det handler om, at det skal være mest hensigtsmæssigt, at det er forældrene, der varetager opgaven frem for, at andre gør det. Det kan eksempelvis være, at det er mest hensigtsmæssigt for barnet, at det passes i hjemmet frem for at blive passet i daginstitution. Barnets forældre er ikke afgrænset til barnets biologiske forældre, men er defineret som de voksne der tager del i barnets 8
forsørgelse i hjemmet. Bedsteforældre uden forsørgerpligt kan ikke modtage tabt arbejdsfortjeneste. Det er nødvendigt, at du helt eller delvist må ophøre med at arbejde Det er også en betingelse for, at der kan bevilliges tabt arbejdsfortjeneste, at det er nødvendigt, at du helt eller delvist må ophøre med at arbejde. Det er derfor en forudsætning, at det er nødvendigt, at de situationer eller opgaver, der søges om kompensation til, foregår i din arbejdstid. Der kan for eksempel som udgangspunkt ikke ydes kompensation til deltagelse i dit barns behandling, hvis denne foregår uden for din arbejdstid. Det betyder også, at det forhold, at du på grund af dit barns funktionsnedsættelse eller lidelse skal bruge mere tid til eksempelvis planlægning af hverdagen ikke i sig selv medfører, at du er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste. Men det indgår naturligvis i vurderingen, om opgaverne i forbindelse med dit barns funktionsnedsættelse eller lidelse er af så stort et omfang, at det ikke er muligt at få et almindeligt hverdagsliv med praktiske gøremål i hjemmet og tid til søskende til at hænge sammen. Der vil i så fald kunne ydes tabt arbejdsfortjeneste til, at du for eksempel foretager nødvendige gøremål i hjemmet, inden dit barn kommer hjem fra institution. Der skal være et indtægtstab Endeligt er det også en betingelse, at du har et indtægtstab, der skal kompenseres for. Indtægtstabet kan være både i form af almindelig lønindtægt eller indtægt fra selvstændig virksomhed. Offentlig forsørgelse Du kan modtage tabt arbejdsfortjeneste selv om du er ledig og modtager dagpenge fra a- kassen eller kontanthjælp, hvis du som følge af dit barns funktionsnedsættelse eller lidelse ikke kan opfylde betingelserne om rådighed. Dog gælder det fortsat, at der ikke kan bevilges yderligere tabt arbejdsfortjeneste udover de udmålte timer som følge af dit barns funktionsnedsættelse. Eksempler på tidsrum, hvor der kan ydes tabt arbejdsfortjeneste Det er ikke muligt udtømmende at beskrive, hvornår og til hvad der kan ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Det vil altid afhænge af den konkrete situation, men der kan eksempelvis ydes tabt arbejdsfortjeneste, hvis: dit barn skal passes i hjemmet, fordi barnet eksempelvis på grund af nedsat immunforsvar eller stor sygdomsrisiko ikke kan være i et dagtilbud eller skole der er et stort pasnings- og plejebehov, når dit barn er hjemme, eller hvis du er nødt til at være omkring dit barn hele tiden, når det er hjemme således, at det er umuligt at få lavet selv de mest almindelige huslige gøremål dit barn hurtigt bliver træt og derfor ikke kan være i dagtilbuddet en hel dag det må vurderes fra dag til dag, om dit barn kan være i dagtilbud eller skole på grund af sygdom eller smerte du skal indhente manglende søvn, fordi dit barn sover meget uroligt eller sparsomt, og du derfor ofte skal tilse og hjælpe barnet i løbet af natten dit barn skal deltage i minimum 4 behandlinger, undersøgelser og kontrolbesøg på et år som alle er afledt af barnets funktionsevne søskendes behov for forældrenes omsorg ikke kan tilgodeses på grund af ekstra opgaver i forhold til barnet med funktionsnedsættelsen eller den indgribende kroniske eller langvarige lidelse. I disse situationer vil der ofte alternativt kunne ydes aflastning eller 9
afløsning efter servicelovens 84, da søskende jo tit vil være i institution eller skole i din arbejdstid Hvor mange timers kompensation kan man få? Der er ingen entydige regler for, hvor mange timers kompensation, du kan modtage. Det afgørende er, hvor mange timer, der er nødvendige for at varetage pasningen af dit barn. Ved udmålingen af tabt arbejdsfortjeneste foretager vi derfor en vurdering af dit barns behov, omfanget af de aktiviteter, du skal foretage dig i forbindelse med pasningen af dit barn, og hvor mange timer, der skal anvendes hertil. Der vil normalt kun kunne ydes dækning af tabt arbejdsfortjeneste for maksimalt 37 timer om ugen samlet til begge forældre. To forældre kan godt dele det bevilgede antal timer, men der vil kun i meget særlige tilfælde kunne ydes tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre til samme tidsrum. Det kan for eksempel være, hvis dit barn skal opereres, og det er nødvendigt, at I begge er til stede på grund af operationens alvor. Det kan også gælde, hvis det er nødvendigt I begge skal have information om, hvordan jeres barn skal behandles efter udskrivelsen fra sygehus. Beregning af tabt arbejdsfortjeneste Tabt arbejdsfortjeneste beregnes som udgangspunkt på baggrund af din seneste arbejdsindtægt forud for bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste. Dette gælder også, hvis du på ansøgningstidspunktet modtager dagpenge fra a-kassen eller kontanthjælp. Hvis din tilknytning til arbejdsmarkedet er meget begrænset, vil kompensationen dog blive fastsat på baggrund af kontanthjælpsniveauet. Beregningsgrundlaget for tabt arbejdsfortjeneste ændres ikke, selv om du skifter arbejde eller får ændrede lønforhold, mens du har en bevilling af tabt arbejdsfortjeneste. Det vil derfor altid være den oprindelige lønindtægt, som tabt arbejdsfortjeneste beregnes ud fra. Tabt arbejdsfortjeneste satsreguleres hvert år pr. den 1. januar. Loft over tabt arbejdsfortjeneste Reglerne om tabt arbejdsfortjeneste blev ændret den 1. januar 2011, hvor der blev indført et loft over tabt arbejdsfortjeneste. Det betyder, at der nu gælder to sæt regler: hvis du har fået tabt arbejdsfortjeneste siden 2010, og hvis du har søgt/søger tabt arbejdsfortjeneste efter den 31. december 2010. Hvis du er bevilliget tabt arbejdsfortjeneste i 2010 Hvis du eller dit barns anden forældre løbende har fået bevilliget tabt arbejdsfortjeneste siden 2010, er du ikke omfattet af loftet, og kan derfor få dækket det fulde indtægtstab beregnet ud fra den løn du fik på ansøgningstidspunktet. Beløbet satsreguleres årligt pr. 1. januar. Det gælder dog ikke, hvis du siden 2010 har modtaget tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med et andet barn. Alle andre For alle andre gælder det, at du maksimalt kan modtage kr. 29.274 brutto pr. måned (2016 niveau), hvis du modtager fuld tabt arbejdsfortjeneste. Sparede udgifter Hvis du har sparede udgifter i forbindelse med, at du er gået ned i arbejdstid eller ophørt med arbejde, skal de sparede udgifter modregnes i den nettoydelse du modtager i tabt arbejdsfortjeneste. Sparede udgifter kan eksempelvis være betaling til daginstitution og transport til og fra arbejde. Arbejdsgiverfinansieret pensionsbidrag Hvis du umiddelbart forud for modtagelsen af tabt arbejdsfortjeneste har en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning, får du 10
også dækket din arbejdsgiver andel af pensionsbidraget, dog maksimalt 10 % af den beregnede kompensation. Der gælder særlige regler for pensionsbidrag for Tjenestemænd. Du kan derimod ikke få dækket din egen andel af pensionsbidraget. Snitflader til anden lovgivning Tabt arbejdsfortjeneste har snitflader til andre paragraffer og anden lovgivning. For beskrivelse af hvilke andre lovgivninger og paragraffer der kan anvendes, se bagerst i dette katalog. Ophør af tabt arbejdsfortjeneste Tabt arbejdsfortjeneste ophører automatisk fra den dag dit barn fylder 18 år. Hvis der i løbet af året sker ændringer af betydning for din ydelse, eksempelvis hvis dit barn kan begynde i institution eller begynder på efterskole, har du pligt til at underrette kommunen ved Børnehandicap om det. Hvis betingelserne for at modtage tabt arbejdsfortjeneste ikke længere er til stede, skal kommunen træffe afgørelse om ophør af ydelsen, med mindre der er indgået en aftale om ophørstidspunkt ved bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste. Ved afgørelse om ophør af tabt arbejdsfortjeneste har du ret til fortsat tabt arbejdsfortjeneste i en 3 måneders afviklingsperiode. Det forudsætter dog, at du også har et indtægtstab i afviklingsperioden. Hvis du uberettiget eller mod bedre vidende, har modtaget ydelser, så kan kommunen kræve tilbagebetaling jf Servicelovens 164. Normalforbrug - takster Du kan her se vejledende takster for normalforbrug, som vi anvender som udgangspunkt i vores vurdering af om dine udgifter svarer til de udgifter andre børnefamilier har, eller om I har merudgifter som en direkte følge af dit barns funktionsnedsættelse eller lidelse. Privat børnepasning Oplysninger om børnefamiliers almindelige forbrug af børnepasning anvendes, når vi skal vurdere, om behovet for aflastning efter servicelovens 41 eller tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er en direkte følge af dit barns funktionsnedsættelse. Det må forventes, at de fleste familier i et eller andet omfang har behov for at betale for privat børnepasning eller få hjælp fra sit netværk fx i forbindelse med forældrenes deltagelse i arbejdsmøder, skolemøder eller egen fritidsaktivitet. Omfanget af familiers normalforbrug af privat børnepasning afhænger af barnets alder. Under 11 år Det må forventes, at børn under 11 år almindeligvist ikke kan være alene hjemme. Aldersgrænsen er fastsat ud fra den alder børn har, når de afslutter 3. klasse, og således ikke længere er omfattet af aldersgruppen for børn i SFO. 11 13 år Det må forventes, at børn fra 11 år almindeligvist kan være alene hjemme i dagtimerne i et vist omfang, mens det må forventes, at børn i denne aldersgruppe fortsat ikke kan være alene i aften-/nattetimerne. 14 år og ældre Børn fra 8. klasse må forventes normalt i et vist omfang at kunne være alene hjemme i aftentimerne/nattetimerne. Det må også forventes, at børn fra omkring 14 års alderen normalt kan være alene hjemme med en mindre søskende. 11
Bleer Oplysningerne om normalforbrug af bleer anvendes i forbindelse med vurderingen af om en familie har merudgifter forbundet hermed, og omfanget af en eventuel merudgift. Aldersgrænsen for, hvornår børn må forventes at være helt holdt op med at anvende ble vurderes at være 5 år. Som udgangspunkt vil udgifter til bleer til børn under 5 år, derfor ikke være en merudgift efter servicelovens 41. Aldersgrænsen er fastsat på baggrund af oplysninger om, hvornår udredning og behandling af inkontinens iværksættes i sundhedsvæsnet, jf. oplysninger fra Videnscenter om inkontinens hos børn og unge. Der kan i særlig tilfælde ydes dækning af merudgifter til børn under 5 år, hvis barnet pga. sin lidelse har behov for at få skiftet ble oftere i et væsentligt omfang end andre alderssvarende børn. Omfanget af normalforbrug for mindre børn er individuelt, men normalforbruget skønnes til at være omkring 5-6 bleer om dagen dog flere, hvis der er tale om helt små børn. Befordring til/fra basisplads i daginstitution Som udgangspunkt er det alene kørselsudgifter i forbindelse med, at barnet går i en basisplads, der kan dækkes som merudgifter efter servicelovens 41. Kørsel til specialinstitutioner og folkeskolen vurderes af Center for Dagtilbud og Skole. Se yderligere på side 6. Det forventes, at familier i et vist omfang kan have udgifter til kørsel af barnet til/fra daginstitution. Furesø Kommune har søskende hensyn, hvorfor det formodes, at børnefamilier i Furesø Kommune kan forvente at få tilbudt samme institution til søskende. Ved udmålingen af det årlige antal køreture til basisplads, fratrækker vi som udgangspunkt: - 5 ugers ferie - 1 uge samlet for institutionens lukkedage (svarende til 7 dage fordelt over året) - 2 uger samlet for helligedage, der falder på en hverdag (svarende til 14 dage fordelt over året) - 1 uge samlet for sygdom Beklædning normalforbrug årligt Oplysninger om normalforbrug af børnetøj anvendes eksempelvis, når merudgifter i forbindelse med ekstra tøjslidtage/ødelæggelse skal vurderes. 0 5 år Bodystocking 20 stk. Underbukser 20 stk. Undertrøjer 20 stk. T-shirts og lignende 20 stk. Langærmet bluser 5 stk. Bukser/kjoler 6 stk. Vinterjakke el. flyverdragt 2 stk. Sommerjakke 2 stk. Hue, vanter, halstørklæde 2 stk. Strømpebukser/leggings Nattøj 10 stk. 6 stk. 6 12 år 12
Underbukser 20 stk. T-shirts og lignende 10 stk. Langærmet bluser 6 stk. Bukser 5 stk. Vinterjakke 1 stk. Sommerjakke 1 stk. Overgangsjakke 1 stk. Hue, vanter, halstørklæde 2 stk. Strømpebukser/leggings (piger) 10 stk. Nattøj 6 stk. 13 18 år Underbukser 20 stk. T-shirts og lignende 10 stk. Langærmet bluser 6 stk. Bukser 5 stk. Vinterjakke 1 stk. Sommerjakke 1 stk. Overgangsjakke 1 stk. Hue, vanter, halstørklæde 1 stk. Strømpebukser/leggings (piger) 10 stk. Nattøj eller lignende 4 stk. Der findes ikke oplysninger om normalforbruget af forskellige beklædningsgenstande. Normalforbruget er derfor skønnet på baggrund af undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed om børnefamiliers udgifter til beklædning og fodtøj på ca. 13.600 kr. årligt (prisreguleret), og oplysninger om omfanget af normal vask. http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/web-for%c3%a6ldres-brug-af-tid.pdf Fodtøj Oplysninger om normalforbrug af børnesko anvendes eksempelvis, når merudgifter i forbindelse med ekstra slidtage/ødelæggelse af sko skal vurderes. 1 par sko pr. sæson (dvs. 4 par) + 2 ekstra par pr. år 1 par gummistøvler 1 par hjemmesko Der findes ikke oplysninger om normalforbruget af antal sko. Normalforbruget er derfor skønnet på baggrund af undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed om børnefamiliers forbrug (med to børn) til beklædning og fodtøj på ca. 13.600 kr. årligt (prisreguleret). http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/web-for%c3%a6ldres-brug-af-tid.pdf Kost Taksterne for kost til voksne anvendes bl.a. i forbindelse med beregningen af merudgifter til medindlagte forældres kost eller ved fradrag for sparrede udgifter i forbindelse med kursusdeltagelse. Taksten for kost til børn anvendes bl.a. i forbindelse med beregningen af merudgifter til sondeernæring. Børn Voksne 50 kr. pr. døgn Udgiften er fastsat på baggrund af KLs takst for kost til anbragte børn på ferie hos forældrene 75 kr. pr. døgn for fuld kost 65 kr. pr. døgn for 2 måltider 13
40 kr. pr. døgn for 1 måltid Udgiften er fastsat på baggrund af Skats takster for beskatning af fri kost (uændret fra 2015) Hvis barnet primært ernæres med almindeligt mad, men får suppleret med sonde (fx hvis barnet er underernæret), vil der typisk ikke foretages fradrag for almindelige kostudgift. Hvis barnet ernæres delvist med almindeligt mad og delvist med sonde (fx hvis barnet skal tilbydes mad ved hvert måltid, men kun spiser lidt fx kræftramte børn), vil der typisk foretages fradrag for halv almindelig kost. Hvis barnet ernæres med sonde og kun i meget begrænset omfang får mad, vil der typisk foretages fradrag for fuld almindelig kost. Befordring til fritiden Oplysninger om børnefamiliers normaludgift til fritidskørsel anvendes bl.a. i forbindelse med beregning af merudgifter til fritidskørsel med handicapbil eller taxa. Det vurderes, at de fleste familier i et eller andet omfang har udgifter til transport i fritiden fx til familiebesøg i Nordsjællands- eller Københavnsområdet, fritidsinteresser eller udflugter. Udgifterne er fastsat på baggrund af prisoplysninger fra Moviatrafik. Under 12 år Det vurderes, at familier normalt ikke har udgifter til transport i fritiden, da det er gratis for børn under 12 år at køre med offentlig transport i ledsagelse af en voksen 12 15 år 255 kr. pr. måned Udgiften er fastsat på baggrund af prisoplysninger for et 3 zoners periodekort til børn, idet der er 3 zoner i Furesø kommune og det derfor vurderes almindeligt, at familier har udgifter til et 3 zoners periodekort 16 år og ældre 510 kr. pr. måned Udgiften er fastsat på baggrund af prisoplysninger for et 3 zoners periodekort for voksne Vask og tørring Oplysningerne om børnefamiliers normalforbrug af vask og tørring anvendes i forbindelse med vurderingen af om en familie har merudgifter forbundet hermed, og omfanget af en eventuel merudgift. Normal vask Ca. 1,8 vaske pr. person pr. uge Normalforbrug er skønnet på baggrund af oplysninger om en familie på fires gennemsnitlig vandforbrug til tøjvask (ca. 19,5 km3 årlig/gennemsnitlig vandforbrug på vask med ca. 50 l = 390 vask årligt) http://www.bolius.dk/saa-meget-el-vand-og-varme-bruger-en-gennemsnitsfamilie- 279/ Normal tørring Ca. 1,5 tørreforløb pr. person pr. uge Normalforbrugt er skønnet på baggrund af oplysninger om en familie på 4s gennemsnitlig elforbrug til tøjvask fratrukket forbruget til vaskemaskine (ca. 1.260 kwh ca. 390 kwh til vaskemaskine/2,7kwh pr. tørring = 322 tørringer årligt) http://www.bolius.dk/saa-meget-el-vandog-varme-bruger-en-gennemsnitsfamilie-279/ 14
Udskiftning af briller Oplysninger om almindelig udskiftning af briller til børn anvendes i forbindelse med vurderingen af om en familie har merudgifter forbundet hermed, og omfanget af en eventuel merudgift. Der kan alene ydes dækning af merudgifter til udskiftning af briller, hvis barnet pga. sin funktionsnedsættelse gentagende gange ødelægger brillerne, og det ikke er muligt med pædagogiske tiltag at ændre barnets adfærd, eller på anden måde undgå ødelæggelsen af briller. Det må forventes, at børns briller skal udskiftes ca. hvert 2. år i forbindelse med, at barnet vokser og synsstyrken ændres. Derudover må det forventes, at børns briller også almindeligvist i et vist omfang skal udskiftes eller repareres pga. ødelæggelse. Prisoplysninger - takster Du kan her se de prisoplysninger, som vi anvender, når vi skal udarbejde et overslag over dine sandsynliggjorte merudgifter. Nogle af taksterne anvendes i forbindelse med fratræk for normaludgiften, mens andre takster vedrører udgifter, som andre børnefamilier ikke har. Kørsel i bil eller handicapbil Beregningen af merudgifter til kørsel i bil/handicapbil afhænger af flere forhold, bl.a. om du havde eller ville have haft bil uanset dit barns funktionsnedsættelse, og om der tale kørsel til aktiviteter, som I alene skal til pga. dit barns funktionsnedsættelse, fx til hospitalet eller kørsel til aktiviteter som I alligevel skulle, fx fritidsaktiviteter. Udgifter, forbundet med at have en bevilget handicapbil, f.eks. forsikring, benzin, reparationer, Falck abonnement, vask mv., kan som udgangspunkt ikke bevilges som en merudgift. Afhængig af omstændighederne anvendes følgende takster. Statens laveste sats for befordringsgodtgørelse (inkl. udgifter til brændstof, 1,99 kr. pr. km vedligeholdelse, udskiftning af dæk og værditab) Statens laveste sats for befordringsgodtgørelse (ekskl. udgifter til vedligeholdelse og 1,03 kr. pr. km udskiftning af dæk) Statens takst for befordringsgodtgørelse fremgår af bekendtgørelse om Skatterådets satser for 2016. Benzin og dieselpriserne er fastsat på baggrund af oplysninger fra Statoil om gennemsnitsprisen i 2015: http://www.statoil.dk/dk_dk/pg1334074326859/erhverv/priser/gennemsnitspriser.html Briller <11 år 0 kr. 12-14 år 395 kr. pr. stk. 14-18 år 795 kr. pr. stk. Priser fra www.louisnielsen.dk. http://www.louisnielsen.dk/tilbud-og-kampagner/gratis-boernebriller Plejeartikler I forbindelse med plejen af et barn med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller indgribende lidelse kan der være merudgifter til forskellige plejeartikler. Hvilke plejeartikler, der er merudgifter til afhænger af det enkelte barns plejebehov. Affaldsposer 15
Pakke á 60 stk. 17,95 kr. (0,30 kr. pr. stk.) Priser fra www.nemlig.com Prisen vurderes at være tilsvarende i lignende dagligvarebutikker. Vådservietter Pakke á 100 stk. 10 kr. (0,10 kr. pr. stk.) Priser for vådservietter fra First Price fra www.superbest.dk. Test viser, at discountudgaver af vådservietter står helt i mål med de dyrere udgaver: http://sondagsavisen.dk/2011/41/~/media/5cc42e8a1294456b836cba078f283fc6.ashx http://taenk.dk/test/vaadservietter/testskema/37906 Engangsvaskeklude Pakke á 50 stk. 8 kr. (0,16 kr. pr. stk.) Priser fra www.nemlig.com Håndsprit Flaske á 500 ml 74 kr. (0,15 kr. pr. ml) Priser fra apoteket (oplyst på www.webapoteket.dk) Engangshandsker Engangshandsker, LDPE, medium 57,90 kr. á 100 stk. (0,58 kr. pr. par) Priser fra www.abenaprivat.dk Engangsunderlag/stiklagener Underlagen, engangs Abri-Soft Eco, 40x60cm 457,50 kr. á 240 stk. (1,91 kr. stykket) Underlagen, engangs Abri-Soft Classic, 60x60cm 68,3 kr. á 25 stk. (2,73 kr. stykket) Underlagen, engangs Abri-Soft Classic, 60x75cm 99,51 kr. á 30 stk. (3,32 kr. stykket) Stiklagen Abri-Bed Basic, 2-lag, 80x140 cm 98,09 kr. á 25 stk. (3,92 kr. stykket) Priser fra www.abenaprivat.dk Prisen er uden forsendelse, da forsendelsen er gratis ved køb for 500 kr. ellers tillægges 40 kr. pr. ordre. Bleer Priser for Libero fra www.nemlig.com (på baggrund af Forbrugerrådet Tænks test af bleer, gengivet på TV2 i november 2015: http://livsstil.tv2.dk/forbrug/2015-11-09-testvinder-her-erden-bedste-og-daarligste-ble-til-dit-barn Som udgangspunkt anvendes prisen på tape bleer og ikke buksebleer, da denne er billigst egnet. Hvis bleer fra Libero ikke kan anvendes, fx pga. barnets størrelse/alder eller svær inkontinens anvendes som udgangspunkt priser fra Abenaprivat. Barnets vægt Pakkepris Stykpris 5-9 kg, Comfort str. 3 139,95 kr. pr. pakke á 62 stk. 2,26 kr. 10-14 kg, Comfort str. 5 139,95 kr. pr. pakke á 50 stk. 2,79 kr. 13-20 kg, Comfort str. 6 139,95 kr. pr. pakke á 46 stk. 3,04 kr. 16-26 kg, Comfort, str. 7 139,95 kr. pr. pakke á 42 stk. 3,33 kr. Priser fra www.nemlig.com Navn, hoftevidde, sugeevne Pakkepris Stykpris XS2, 50-60 cm, 1400 S2, 60-985 cm, 1800 187,38 kr. pr. pakke á 28 stk. 6,69 kr. S4, 60-85 cm, 2200 (evt. 190,67 kr. pr. pakke á 22 stk. 8,67 kr. natble) M4, 70-110 cm, 3600 (evt. 171,51 kr. pr. pakke á 14 stk. 12,25 kr. 16
natble) L2, 70-110 cm, 3100 237,67 kr. pr. pakke á 22 stk. 10,80 kr. L4, 100-150 cm, 400 (evt. 165,36 kr. pr. pakke á 12 stk. 13,78 kr. natble) Priser fra www.abenaprivat.dk (januar 2016) Abri-Form (bogstav står for størrelse, tal for sugeevne fra 0-4). Prisen er uden leveringsomkostninger, da der ikke er leveringsomkostninger ved køb over 500 kr. (v. køb under 500 kr. tillægges leveringsomkostninger pr. ordre med 40 kr.) Inkontinensunderbukser Stykpris Årlig udgift Abri-Gentleman 155,19 kr. 1552 kr. Sparet udgifter til alm. 30,- kr. 300,- kr. underbukser Samlet merudgift 1.252 kr. Inkontinensunderbukser til let til middelsvær. Priser fra Abenaprivat (oplyst 2016) vaskbar normalforbrug 10 stk. årligt Vådliggerlagen Som udgangspunkt antages det, at der ikke vil være merudgifter til vådliggerlagen og ekstra vask i forbindelse med inkontinens, såfremt den korrekte ble anvendes. Hvis der fx er tale om et ældre barn, der ikke ønsker at anvende ble, kan der i stedet for bleer ydes dækning af merudgifter til vådliggerlagener og ekstra vask. Lagen 90x200 cm 149 kr. stykket Årligt forbrug 4 stk. Samlet merudgift 596 kr. Priser fra www.jysk.dk Vask og tørring Som udgangspunkt antages det, at der ikke vil være merudgifter til ekstra vask i forbindelse med inkontinens, såfremt den korrekte ble anvendes. Hvis der fx er tale om et ældre barn, der ikke ønsker at anvende ble, kan der i stedet for bleer ydes dækning af merudgifter til ekstra vask og vådliggerlagener. Vask 6,70 kr. pr. vask. Prisen er inkl. el, afskrivning, forrentning og vaskepulver, og fastsat på baggrund af oplysninger fra http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-70766581%3ausynlige-priser-s%26h%3ddaqgrtvg Tørretumbling 6,00 kr. pr. tørring Prisen er inkl. el, afskrivning, forrentning og fastsat på baggrund af oplysninger fra http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/id-70766581%3ausynlige-priser-s%26h%3ddaqgrtvg Beklædning og sko Stykpris/alder <8 år 9+ år Strømper* 12 kr. 12 kr. Strømpebukser/leggings* 40 kr. 40 kr. Undertrøje/tanktop* 35 kr. 35 kr. Underbukser* 20 kr. 30 kr. Nattøj* 130 kr. 130 kr. Bukser/jeans* 180 kr. 180 kr. 17
Joggingbukser* 100 kr. 130 kr. Shorts/Nederdel* 80 kr. 80 kr. Bluse/skjorte* 80 kr. 100 kr. T-shirt* 50 kr. 80 kr. Sweatshirt* 100 kr. 130 kr. Vinterjakke* 350 kr. 350 kr. Sommerjakke* 200 kr. 250 kr. Regntøj** 400 kr. 400 kr. Sandaler*** 400 kr. 300 kr. Vintersko*** 450 kr. 450 kr. Gummisko*** 200 kr. 200 kr. Alm. sko* 150 kr. 200 kr. Priserne er fundet på www.hm.com*, www.ellos.dk** og www.zalando.dk***. Pristakster for fedtcremer Normalt vil lidelser som børneeksem ikke være omfattet af personkredsen efter servicelovens 41 og 42, da der typisk ikke vil være tale om en indgribende lidelse. Svære tilfælde af børneeksem og lignende hudlidelser kan dog i særlige tilfælde være omfattet af personkredsen. Oplysninger om relevante cremeprodukter er fundet på astma og allergiforbundets hjemmeside http://eksem.astma-allergi.dk/dendagligebehandling/fedecremer Locobase fedtcreme 70 % fedtprocent 58 kr. for 100 g 0,58 kr. pr. g (www.matas.dk) Matas baby salve 100 % fedtprocent 34 kr. for 100 ml (www.matas.dk) 0,34 kr. pr. ml Typiske merudgifter takster Her kan du finde eksempler på forbrugs- og prisoplysninger som indgår i beregningen af forskellige typiske merudgifter. Typiske merudgifter forbundet med børneeksem eller lignende hudlidelse Normalt vil lidelser som børneeksem ikke være omfattet af personkredsen efter servicelovens 41 og 42, da der typisk ikke vil være tale om en indgribende lidelse. Svære tilfælde af børneeksem og lignende hudlidelser kan dog i særlige tilfælde være omfattet af personkredsen. Forbrug af fedtcreme og hormoncreme fordelt på alder 0-1 år 1-7 år 7-16 år > 16 år Ansigt og hals forbrug pr. indsmøring 0,5 g 0,63 ml 0,5 g 0,63 ml 1 g 1,25 ml 1,25 g 1,56 ml Hænder forbrug pr. indsmøring 0,25 g 0,31 ml 0,5 g 0,63 ml 0,5 g 0,63 ml 1 g 1,25 ml Arme forbrug pr. indsmøring 0,75 g 0,94 ml 1 g 1,25 ml 1,5 g 1,88 ml 3 g 3,75 ml Fødder forbrug pr. indsmøring 0,25 g 0,31 ml 0,5 g 0,63 ml 1,25 g 1,56 ml 1 g 1,25 ml Ben forbrug pr. indsmøring 0,63 g 2 g 3,25 g 6 g 18
0,79 ml 2,5 ml 4,01 ml 7,5 ml Krop foran forbrug pr. indsmøring 0,75 g 0,94 ml 1 g 1,25 ml 2,25 g 2,81 ml 3,5 g 4,38 ml Krop ryg forbrug pr. indsmøring 0,75 g 0,94 ml 1 g 1,25 ml 2,25 g 2,81 ml 3,5 g 4,38 ml Hele kroppen forbrug pr. indsmøring 4 g 5 ml 7 g 8 ml 12 g 15 ml 20 g 24 ml Årligt forbrug af fedtcreme ved 1 indsmøring af hele kroppen dagligt 1.460 g 1.825 ml 2.555 g 2920 ml 4.380 g 5.475 ml 7.300 g 8.760 ml Årligt forbrug af fedtcreme ved 2 indsmøringer af hele kroppen dagligt 2.920 g 3.650 ml 5.110 g 5.840 ml 8.760 g 10.950 ml 14.600 g 17.520 ml Forbruget er beregnet på baggrund af oplysninger om forbrug af hormoncremer fra www.huddoktor.dk. Se link: http://huddoktor.dk/patient/fingerspidsreglen/4031.html 1 g fedtcreme svarer til ca. 1,25 ml fedtcreme Merudgifter til kost til diabetiker Energiinterval KJ <6.999 7.000-8.999 9.000-10.999 Børn under 15 år Merudgifter til anbefalet diabeteskost med specialvare minus udgiften til gennemsnitskost Månedlig merudgift i 2007 priser 176 214 249 299 Månedlig merudgift i 2015 priser 202 246 286 343 Børn fra 15 år Merudgifter til anbefalet diabeteskost med specialvare minus udgiften til gennemsnitskost Månedlig merudgift i 2007 priser 0 161 147 176 Månedlig merudgift i 2015 priser 0 185 169 202 Oplysningerne er fra undersøgelse fra Servicestyrelsen: http://www.sm.dk/data/lists/publikationer/attachments/41/merudgifter_til_diabeteskost.pdf Prisreguleret med Prisberegner fra Danmarks statistik: http://www.dst.dk/da/statistik/emner/forbrugerpriser/forbrugerprisindeks.aspx?#prisberegner 11.000 - Merudgifter til specialkost ved cøliaki Førskolealderen Skolealderen Piger Piger Drenge Drenge Alder og energitrin 1-2 år 4400 kj 3-5 år 6000 kj 6-9 år 7400 kj 10-13 år 9300 kj 14-17 år 10.500 kj 10-13 år 10.000 kj 14-17 år 12.600 kj Merudgift 477 kr. 588 727 kr. 903 kr. 1.032 kr. 972 kr. 1.184 kr. pr. md. Oplysningerne er fra Cøliakiforeningens beregning af merudgiften http://www.coeliaki.dk/fileadmin/coeliaki/medlemmer/merudgiftsberegning/merudgiftsberegning_dcf_2016.pdf Merudgifter til mælkeallergi for børn under 1 år - Høj hydrolyseret modermælkserstatning Ved dokumenteret mælkeallergi med tilskud via grøn recept 2015-priser 0-1 mdr. 228,79 1-2 mdr. 299,78 2-3 mdr. 320,04 3-4 mdr. 361,91 19
4-5 mdr. 348,43 5-6 mdr. 378,55 6-9 mdr. 349,43 9 mdr. 311,94 10 mdr. 270,35 11 mdr. 207,96 1 år + 214,27 Ved forebyggelse uden tilskud via grøn recept 0-1 mdr. 869,97 1-2 mdr. 1144,97 2-3 mdr. 1211,86 3-4 mdr. 1376,14 Bemærk: Da de samlede merudgifter til høj hydrolyseret modermælkserstatning i forbindelse med forebyggelse af allergi i de anbefalede første 4 måneder (4.602,87 kr.) ikke overstiger mindstebeløbet i 2016 på 4.656 kr., kan der ikke ydes dækning af merudgifter, hvis barnet alene er disponeret for allergi. Astma og allergiforbundets takst: http://dinhverdag.astmaallergi.dk/documents/12001/13231/merudgifter-m%c3%a6lk-2015.pdf/e865ff98-b897-430eb209-f9b994547c27 Merudgifter til mælkeallergi for børn fra 1 år Diæt Piger og drenge Piger Drenge månedlig merudgift 1-3 år 5400 kj 4-6 år 7100 kj 7-10 år 8200 kj 11-14 år 8400 kj 15-18 år 9000 kj 11-14 år 8400 kj 15-18 år 9000 kj 1998-priser 305 kr. 320 kr. 305 kr. 380 kr. 400 kr. 365 kr. 425 kr. 2015-priser 422 kr. 443 kr. 422 kr. 526 kr. 553 kr. 505 kr. 588 kr. Astma og allergiforbundets takst: http://dinhverdag.astmaallergi.dk/documents/12001/13231/merudgifter-kost-2016.pdf/4d5ab8b1-8a32-461e-b1ffefa52a18434c Prisreguleret med Prisberegner fra Danmarks statistik: http://www.dst.dk/da/statistik/emner/forbrugerpriser/forbrugerprisindeks.aspx?#prisberegner Kalk og D- 1-10 år 11-18 år. vitamin tilskud Månedlig 25 kr. 27 kr. merudgift Dosis Priser fra www.apoteketonline.dk Anbefalet daglig dosis ca. 500 mg, jf. Sundhedsstyrelsen (svarende til 1 tabletter dagligt) (http://sundhedsstyrelsen.dk/publ /Publ2010/CFF/Maelkeallergi/Ma elkeallergi_09.pdf) Unikalk Kids á 400 mg pr. tabelet med 90 stk. á 72,95 kr. (stykpris 0,81 kr.) Anbefalet daglig dosis ca. 900 mg (svarende til ca. to tabeletter dagligt). (http://www.apoteket.dk/kropoghelbre d/kost/vitaminer%20og%20mineraler/k alk%20og%20dvitamin%20i%20udvalgte%20levnedsmidle r.aspx) Apotekets Kalk og D-vitamin 5 ug á 400 mg pr. tabelet med 240 stk. á 104,95 kr. stk. (stykpris 0,44 kr.). Fra 11-års alderen kan almindelig kalktilskud anvendes. 20