Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø



Relaterede dokumenter
Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø

APV og psykisk arbejdsmiljø. Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv

Trivsel. CSA den 14. januar 2015 kl Hans Hvenegaard

Inspirationshæfte om APV og psykisk arbejdsmiljø

Metodeudvikling vedrørende behandling af psykisk arbejdsmiljø i APV arbejdet Hovedrapport

Vejledning om retningslinjer for trivselsmålinger

Temadag om MTU2009- benchmarking

Psykisk arbejdsmiljø i APV en - Fra kortlægning til handling

Velkommen til temadag om kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Roskilde den 15. januar 2015

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Trivsel fra system til dialog

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger

Hvad er social kapital?

Psykisk arbejdsmiljø Fremtidens ledelsesopgave

Dialogspil. en metode til at kortlægge og forbedre trivslen på arbejdspladsen. Hvad er en dialogmetode? dialogmetode

Spørgeskemametoden tilpasset APV om psykisk arbejdsmiljø

Guide til en god trivselsundersøgelse

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Vejledning til opfølgning på APV og trivselsundersøgelsen 2014 på skolerne

TR og det psykiske arbejdsmiljø. Maja Sasser Arbejdsmiljøkonsulent i BUPL Storkøbenhavn Arbejdslivssociolog, Ph.d.

Tredje generation af APV? hvilke udfordringer står vi overfor? Hans Jørgen Limborg & Hans Hvenegaard teamarbejdsliv

Dialogmødemetoden tilpasset APV om psykisk arbejdsmiljø

METODER TIL AT SKABE OG FREMME NÆRVÆR 2010 Det klassiske dialogmøde

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Guide til en god trivselsundersøgelse

Planlægning er en god idé

Psykisk arbejdsmiljø

Gode trivselsprocesser Inspiration til arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø

Systematisk arbejdsmiljøarbejde Drejebog til ArbejdsPladsVurdering - APV. De fire faser Drejebog til gennemførelse af APV i skovbranchen.

ARBEJDSPLADSVURDERING

Københavns Kommune gennemfører hvert andet år en fælles trivselsundersøgelse på alle arbejdspladser i kommunen.

Arbejdspladsvurdering

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv - brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Guide til en god trivselsundersøgelse

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV Svarprocent: 87,5% Antal besvarelser: 63 Søndervangsskolen

Samlet metodebeskrivelse Gå spørgeskemavejen

Virksomheders indsats for et bedre psykisk arbejdsmiljø AM / Ole H. Sørensen og Jan Pejtersen

APV-undersøgelse til en lille arbejdsplads

Trivselsmålinger i lyset af social kapital og lidt mere. Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv

Fokus på psykisk arbejdsmiljø. Cand. psych. aut. Mette Mikkelsen, arbejdsmiljøcentret i Randers

Metoderapport vedr. behandling af psykisk arbejdsmiljø i APV

Trivselsmålinger i lyset af social kapital og lidt mere. Eva Thoft, Grontmij Carl Bro Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv. 3 temaer

Lokal APV-proces i UCL 2014

Notat. Guide til trivselsundersøgelser på de folkekirkelige arbejdspladser. De 6 guldkorn

De tre nye skemaer Opbygning og indhold

APV metoder og behandling af resultaterne - også de svære Workshop 2, D

DET TALTE ORD GÆLDER

Skanderborg Kommune. Trivselsmåling Rapportspecifikationer. Skanderborg Kommune - Total Gennemførte 3553 Inviterede 4851 Svarprocent 73%

Kom godt igennem. Trivsel 2016

Indhold. Et godt psykisk arbejdsmiljø hver dag. Inspiration til en systematisk indsats. 1. udgave, 1. oplag Psykkonsortiet

ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 10. NOVEMBER Kristina Kragelund Erhvervspsykolog Tlf.nr.:

Gode trivselsprocesser Inspiration til arbejdet med trivsel og psykisk arbejdsmiljø

Erfaringer fra VIPS m.m. FTF Region Sjælland Hans Hvenegaard. TeamArbejdsliv.

TRIVSELSUNDERSØGELSEN

Pixivejledning i APV-processen

Oversigt over dimensioner i GL s spørgeskema om professionel kapital, 2015

Planlægning er en god idé

Forslag til Virksomhedsskema for Aarhus Kommune

Trivselsundersøgelse BRK 2016

Tredje generation af APV? Hvad er det, er det relevant og hvilke udfordringer står vi i?

At arbejde med mobning på arbejdspladsen som autoriserede konsulenter

Stressforebyggelse i videnarbejdet Mellem begejstring og belastning

Professionel Kapital på gymnasieuddannelserne

Social kapital i mejeriindustrien

APV-undersøgelse til en stor arbejdsplads

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

en god arbejdsplads fastholde gode hjælpere? nedsætte sygefraværet? skabe sammenhæng undgå arbejdsskader vigtige emner på dagsordenen?

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

Forandringer og psykisk arbejdsmiljø

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

ARBEJDSPLADSVURDERING KORTLÆGNING RYÅ ETERSKOLE

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

Retningslinje for trivselsmåling i Region Sjælland

DIALOGSPIL: Generel beskrivelse

TRIVSELSMÅLING OG PSYKISK APV 2016

Trivselsundersøgelse 2012

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

Trivselsundersøgelse 2010

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014

AARHUS UNIVERSITET. HANDLINGSPLAN FOR PSYKISK APV FOR Institut for Odontologi og Oral Sundhed 2016 BILAG 1

Fra kortlægning til handling på tre timer

Målrettet arbejde med trivsel på arbejdspladsen betaler sig fordi:

ArbejdslivsTopmøde Psykisk arbejdsmiljø i praksis

KOLLEKTIVE ANALYSER AF BETINGELSER OG ÅRSAGER: FISH-BONE SOM ALTERNATIV ELLER SUPPLEMENT TIL TRIVSELSMÅLINGER

VÆR PARAT TIL TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017

Skab gode trivselsprocesser

Transkript:

Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Workshop nr. 221 Metoderne til en APV om psykisk arbejdsmiljø Hans Hvenegaard, TeamArbejdsliv Birgit Aust, NFA

Indhold 1. Kort om projektet 2. Resultater og diskussion A. Udvidet forståelse af sammenhæng ml metode, APV-forløb og effekt B. Hvad har vi lært om metoderne? C. Fase 0 samt styring og ledelse af det samlede APV-forløb D. Konsulentens rolle og opgaver E. Kontekstens betydning F. Effekt af APV-forløb 3. Konklusion

Baggrund og formål Baggrund AT udbud 2005 bidrag til metodeudvikling vedr. psykisk arbejdsmiljø i APV-arbejdet Formål Undersøge hvordan og i hvilket omfang forskellige metoder: fremmer APV-processen, specielt i de senere faser virker i forskellige virksomhedskontekster medvirker til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø

Projektets Design Et APV-forløb med afprøvning af en metode i hver af de deltagende virksomheder Et forskningsforløb bestående af Procesevaluering via interviews på virksomhederne - 3 gange i forløbet Effektvurdering via en før- og eftermåling af det psykiske arbejdsmiljø med anvendes NFA s mellemlange spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Projektets løbetid: Januar 2006 til marts 2008

Roller i projektet Projektledelse Hans Hvenegaard (TeamArbejdsliv) Kaia Nielsen & Hanne Christensen (ALECTIA) Syntese-/analyse gruppen Birgit Aust (NFA) Tage Søndergaard Kristensen (NFA) Niels Møller (DTU) Hans Hvenegaard (TeamArbejdsliv) Kaia Nielsen (ALECTIA) Følgeforskergruppen Virksomhedskonsulenter Eva Thoft (Grontmij Carl Bro) Hans Jørgen Limborg (TeamArbejdsliv) Ole Henning Sørensen (NFA) Kaia Nielsen (ALECTIA) Hanne Nørby Rasmussen (TeamArbejdsliv) Ninna Brinch Jensen (COWI) Elsebet Hyldsberg Nielsen, Helle Rebien og Mette E. Larsen (ALECTIA)

Deltagervirksomhederne 14 private og offentlige virksomheder fra: Industri Bygge og anlæg Service Vidensproducerende arbejde Arbejde med mennesker Virksomhederne kunne vælge mellem to forskellige metoder

Rammerne for afprøvning Virksomhederne forpligtigede sig til at nedsætte en APV-arbejdsgruppe med repræsentanter for ledelsen og medarbejderne og at afholde et opstartsmøde med deltagelse af følgeforsker 12 af virksomhederne fik stillet en konsulent til rådighed til at støtte metodeafprøvningen 2 virksomheder fik uddannelse i den metode, de skulle afprøve, for selv derefter at foretage afprøvningen

2. Resultater og diskussion

A. Udvidet forståelse af sammenhæng mellem metode, APV-forløb og effekt

Forforståelse af sammenhæng mellem metode, APV-proces, kontekst og effekt Kontekst Metoden Fase 0 Vurdering Kortlægning Retningslinier Beskrivelse APV-processen Sygefravær Prioritering og handlingsplan Effekt Kontekst

Model til belysning af sammenhænge mellem APV forløb og effekt på det psykiske arbejdsmiljø Kontekst Metoden Fase 0 Kortlægning Beskrivelse Vurdering Sygefravær Prioritering Handlingsplan Retningslinier Handlinger Forandring Effekt APV-processen Styring og ledelse Konsulent Organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer Kontekst

B. Hvad har vi lært om metoderne?

Afprøvede metoder Spørgeskemametoder Styrede dialogmetoder Åbne dialogmetoder

Afprøvede metoder Spørgeskemametoder Styrede dialogmetoder Åbne dialogmetoder NFA s mellemlange spørgeskema om det psykiske arbejdsmiljø (Tre-dækker) Dialogspil Kulturdialog Dialogmøde Arbejdsglæde Arbejdspladsudvikling

Metoderne i forhold til APV- faserne Fase 0 Beskrivelse Vurdering Kortlægning Sygefravær Prioritering Handlingsplan Retningslinjer Spørgeskema = fasen indeholdt = fasen indeholdt delvist = fasen ikke indeholdt --

Metoderne i forhold til APV- faserne Fase 0 Beskrivelse Vurdering Kortlægning Sygefravær Prioritering Handlingsplan Retningslinjer Spørgeskema Dialogspil Kulturdialog Dialogmøde Arbejdsglæde APU = fasen indeholdt = fasen indeholdt delvist = fasen ikke indeholdt --

Metoderne i forhold til APV-faserne Næsten alle metoder indeholder kortlægning og beskrivelse samt delvis dækker prioritering og handleplan Sygefravær er ikke indeholdt i nogle af metoderne Retningslinjer for handlingsplan kun delvis dækket i alle metoderne Kulturdialog og Selvevaluering er de mest omfattende ift. APV-faserne Spørgeskema og arbejdsglæde er de mindst omfattende

Metoderne som APV instrument Alle metoder kunne anvendes i en APV-proces APV-processen fulgte ikke altid fasens rækkefølge: I dialogmetoderne foregik kortlægning og vurdering tit samtidigt. I prioriteringsfasen opstået der nogen gang behov for yderligere beskrivelse og vurdering, fordi man alligevel ikke havde en fælles forståelse af problemstillingerne. Under udarbejdelse af handlingsplaner opstået der tit behov for en mere dybtgående beskrivelse og vurdering for at finde den rigtige løsning. Kortlægningen og vurderingen var i sig selv nogen gang den handling, der løste op for evt. misstemninger og rollekonflikter på arbejdspladsen.

Dialogmetoderne og engagement Dialogmetoderne skaber engagement indenfor metodernes ramme. Stor tilfredshed med at deltage i de forskellige dialogaktiviteter. Mulighed for konkret at give udtryk for sine oplevelser og vurdering MEN engagementet ikke holdt til de efterfølgende faser, hvor handlinger skulle gennemføres. Engagementet var tæt bundet til selve dialogaktiviteten, og der skal mere til, hvis medarbejdernes motivation skal fastholdes.

Spørgeskemametoden Styrker Anonymiteten beskytter den enkelte og gør det muligt at kortlægge mere følsomme områder som mobning eller konflikter Med høj svarprocent giver spørgeskemaer et repræsentativt billede Undersøgelsen kan gentages og give indblik i udvikling Alle får mulighed for at ytre sig om det psykiske arbejdsmiljø Hos fx NFA s 3-dækker er de meste relevante områder af det psykiske arbejdsmiljø omfattet. Svagheder Anonymitet kan komme til at virke som et skjold og nem kritik Tilpasning kan være nødvendig for at sikre meningsfuldhed Spørgeskemaer giver ingen forklaring på resultaterne og er ikke handlingsanvisende Spørgeskemaer har tendens til at fokusere på problemer Nogle har svært ved at læse og forstå spørgeskemaet.

Dialogmetoden Skaber engagement Styrker Bruger medarbejdernes egne ord og opfattelser af det psykiske arbejdsmiljø Alle kan lytte til kollegers synspunkter Svagheder Tendens til overfladisk løsningsfase, hvis man ikke afsætter nok tid Metoderne kræver procesledelse Giver ikke mulighed for benchmarking fra år til år Giver fælles og nuanceret billede af det psykiske arbejdsmiljø Identificerer løsninger, som umiddelbart kan sættes i værk Her og nu situationer kan fylde i kortlægningen Ikke egnede til krænkende adfærd Løsningsorienterede Anerkendende tilgang udfordrer på en positiv måde

C. Fase 0 samt Styring og ledelse af det samlede APV-forløb

Fase 0 Godt udgangspunkt omfattende obligatorisk del af projektet Klarhed og overblik over APV-forløbet - Sætte mål og ambitioner med indsatsen - Ressourceforbruget klarlægges - Forankring ledere og medarbejdere inddragelse Organisere arbejdet - De rigtige personer og kompetencer - Afklaring af roller - Evt. inddragelse af konsulenter - Projektforløb og -plan Betydning af øverste leders involvering - Synlighed, forpligtelse og status - Koble til virksomhedens strategi og andre aktuelle indsatser - Løsningsrummet udvider sig Metodevalg Informations- og kommunikationsplan - Let at skabe interesse for projektet i startfasen - Svært at formidle helheden og klarhed over opgaver og resultater

Styring og ledelse - Godt begyndt er ikke halvt fuldendt! - Fase 0 vigtigt startskud for APV-processen, men ikke tilstrækkelig til at sikre et godt forløb. => Lykkes kun: styre og lede det samlede APV-forløb fra fase 0 til gennemførelse af handlingsplanerne - Projekt- og forandringsledelse væsentligt - Tendens til at køle af jo længere i forløbet - Øverste ledelses synlige prioritering/deltagelse fastholder fokus - Projektleder med opbakning og gennemslagskraft i organisationen - ofte en ledelsesperson - Godt samspil mellem virksomhed og konsulent er fremmende for APVforløbet - Samspil med linjeorganisationen

D. Konsulentens rolle og opgaver

Konsulentstøtte Der var behov for følgende konsulentkompetencer til at støtte APV-forløbene: Faglighed proces- og mødestyring projekt- og forandringsledelse Virksomhederne tillagde generelt konsulenterne stor betydning Neutral person udefra Styring af APV-processerne Godt at have en til at puste én I nakken

E. Kontekstens betydning

Konteksten Alle afprøvede metoder kan anvendes i alle virksomhedskontekster Spørgeskema til målgrupper større end 15 personer Til anerkendende metoder anbefales at anvende konsulenter, hvis ikke virksomheden er fortrolig med metodetilgangen Alle metoder indeholder muligheder for tilpasning til virksomheden og det sker En vis modsætning mellem metode og kontekst kan virke befordrende på APVforløbet Større organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer samt konkurrerende projekter kan få afgørende betydning for APV-forløb og oftest negativ betydning.

F. Effekt af APV-forløb

De ansattes vurdering af APV-projektet (gennemsnit af resultater fra 13 virksomheder) 60 56% 50% 50 42% 40 30 20 De rigtige problemer blev prioriteret De rigtige løsninger blev fundet Arbejdsmiljøet blev forbedret 10 0

Optælling af ændringer på arbejdsmiljøområder Resultater fra 13 virksomheder samlet Arbejdsmiljøområde Krav i arbejdet (3 dimensioner) Arbejdets organisering og indhold (4 dimensioner) Ledelse og samarbejde (8 dimensioner) Person-arbejde (2 dimensioner) Værdier (3 dimensioner) Helbred og velbefindende (4 dimensioner) Antal forbedrede Antal uændrede Antal forværrede 3 31 5 9 35 8 29 59 16 8 12 6 10 23 6 10 37 5 I alt 69 197 46

Optælling af ændringer på arbejdsmiljøområder Resultater fra 13 virksomheder enkeltvis Industrivirksomheder Servicevirksomheder Vidensproducerende virksomheder Arbejde med mennesker Medicinalvirksomheden VVS-firmaet Bygge og anlæg Industrivirksomheden Engrosfirmaet Dagligvarebutikken (butik X) Universitetsinstitut VIPgruppen Universitetsinstitut, TAPgruppen Antal forbedrede dimensioner 0 10 0 0 5 1 3 4 10 14 13 4 5 Antal uændrede dimensioner 24 14 10 21 17 4 20 20 13 10 9 19 16 Antal forværrede dimensioner 0 0 14 3 2 19 1 0 1 0 2 1 3 Branche IT-virksomheden SFO en Folkeskolen Medievirksomheden Døgninstitutionen Psykoterapeutisk behandlingscenter

Konklusioner i forhold til effekt Der er behov for en bredere forståelse af hvilke elementer, der bidrager til effekten af en APV-indsats. Spørgeskemaundersøgelserne viser, at udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø generelt er begrænset. Ved en del af de målte forbedringerne har APV-indsatsen bidraget, men også andre forhold har spillet ind. Generelt stor tilfredshed med APV-forløbene og de valgte prioriteringer for medarbejderne samtidig med lille forbedring af det psykiske arbejdsmiljø.

3. Konklusion

Metodernes evne til at fremme APV-processen Alle afprøvede metoder kan anvendes til APV, men i deres nuværende form indgår de som delelementer i APV-processen. Selv de mest omfattende metoder indeholder ikke alle faser, og jo længere man kommer i de senere faser af APV, jo tyndere er metoderne.

Fase 0 samt styring og ledelse af det samlede APV-forløb Fase 0 er et vigtigt startskud for APV-processen, men ikke tilstrækkelig til at sikre et godt forløb. Det er afgørende for en god APV-proces, at der tages styring og ledelse af det samlede APV-forløb. Godt samspil mellem projektansvarlig og konsulent var fremmende for APV-forløb

Konsulentstøtte Behov for følgende konsulentkompetencer til at støtte APVforløbene: Faglighed proces- og mødestyring projekt- og forandringsledelse Virksomhederne tillagde generelt konsulenterne stor betydning for gennemførelse af deres APV

Konteksten Alle metoder indeholder muligheder for tilpasning til virksomheden, og tilpasning skete stort set i alle caseforløb. En vis modsætning mellem metode og kontekst kan virke befordrende på APV-forløbet, fordi det kan være med til at bløde op på fastlåste holdninger og forestillinger. Ændringer i rammebetingelse, større organisatoriske og ledelsesmæssige ændringer samt konkurrerende projekter kan få afgørende betydning for APV-forløb og oftest negativ betydning.

Konklusioner i forhold til effekt Der er behov for en bredere forståelse af hvilke elementer, der bidrager til effekten af en APV-indsats. Spørgeskemaundersøgelserne viser, at udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø generelt er begrænset. Ved en del af de målte forbedringerne har APV-indsatsen bidraget, men også andre forhold har spillet ind. Generelt stor tilfredshed med APV-forløbene og de valgte prioriteringer for medarbejderne samtidig med lille forbedring af det psykiske arbejdsmiljø.

Facit Det tager tid! Styring og ledelse! Metoderne skal udvikles AT s APV forløb skal videreudvikles

Tak for jeres opmærksomhed! HHV@teamarbejdsliv.dk BMA@arbejdsmiljoforskning.dk Projektets afslutningsrapport findes på http://www.at.dk/sw60268.asp