Begrebskort: Rollen som kommunikator



Relaterede dokumenter
Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 2 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

Symptombehandling. Kommunikation

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen

Bilag E er bilag til kontrakt af 1. september 2014 mellem Danske Regioner og leverandøren.

Dato: 7. april Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Tips til fremgangsmåder for indhentning af data om psykisk arbejdsmiljø i ovenstående branchegruppe

Rollen som akademiker

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Bruger-, patientog pårørendepolitik

BLIV BRUGERLÆRER. og få indsigt i dit liv!

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Kommunikation, dokumentation og vejledning

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Indholdsfortegnelse. Indledning 7. Kapitel 1 Samfundets tilbud til sindslidende 11. Kapitel 2 Kultur, grundsyn og etik i psykiatrien 29

Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Almen Medicin

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram Den kliniske basisuddannelse i almen praksis Januar 2018

Supervision. Supervision- program. Formål med undervisningen

Valgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1

Fagprofil - sygeplejerske.

Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion.

Områdecenter Bredebo. Lyngby-Taarbæk Kommune Socialforvaltningen - Ældreservice. Uanmeldt tilsyn Maj INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

SUNDHEDSDÆKNING. på Region Sjællands mindre øer. Praksisplanudvalget for almen praksis. Side 1

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN Køkken

Dagens mål Individuel læringsaftale Kobling til praksis. Tema: Mål:

Sundhedspakke 3.0 (forhandlingsoplæg)

Ældre- og værdighedspolitik. Center for Ældre

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Den svære samtale ved døden (Aarhus)

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

Næstved / ældre-og værdighedspolitik /

Hjemmesygepleje Kvalitetsstandard 2016

Introduktion til et samtaleforløb i praksis og kort om management

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Distriktspsykiatri for ældre Roskilde

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Politik for den attraktive arbejdsplads. i Gentofte Kommune

Ældrepolitik Center for Ældre

Værdighedspolitik Indholdsfortegnelse

Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Pædiatrisk ansættelse afdeling x

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober Store udgifter forbundet med multisygdom

HVAD SKAL DEN STUDERENDE?

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Grundforløb 2 Hvad har de været igennem

Social kapital & Den attraktive organisation

MØDET MED PÅRØRENDE TIL PERSONER MED ALVORLIG SYGDOM

1. PATIENTER. 2. Hvordan gives der udtryk for den fase de befinder sig i?

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Har du behov for smertebehandling?

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

Lov om social service 83

Time Out + Er du en ung voksen i en familie hvor en forælder har en psykisk lidelse? Af Team børn af psykisk syge

Pædagogisk tilsyn i kommunale og private daginstitutioner

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier

Skema til kortlægning af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø i Valmuen Børnehaven

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Ydelseskatalog. Botilbud Ebberød. Boligerne Sophie Magdelenes vej 4. August August 2014

Væsentlige ændringer ved moderniseringen af børne- og ungdomspsykiatri

Tema- 3. semester Varighed 8 uger hvoraf 1 uge til sundhedsplejen Uge 1. Intro til det nære sundhedsvæsnet

U&B-afdelingen Undervisnings- og behandlingstilbud

! "#$%&'( )!* ( * #$%& * ( * +, -+* ( -

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Gyn./obs. ansættelse afdeling x

God behandling i sundhedssektoren. Erklæring om patienters rettigheder

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

Velkommen Team børn af psykisk syge. Temadag mandag den 10. november 2008

Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa.

Værd at vide om Åben Dialog

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

EVALUERINGEN AF PAS-RÅDGIVNING

Sammen om det gode liv

Psykosocialt Rådgivningsteam

Afdækning af almen praktiserende lægers patientkontakter i forskellige aldersgrupper

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

SOS - Samtale Om Sorg og det der følger med.

Danmark har brug for et andet Sundhedsvæsen

Tjekliste og anbefalinger ved etablering af socialpsykiatrisk akuttilbud. Socialstyrelsen

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Transkript:

Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskortet illustrerer de vigtigste af de faktorer, som har indflydelse på kommunikationen mellem den praktiserende læge, patienten og eventuelt pårørende. Fælles for lægen og patienten er, at de hver især er under indflydelse af forskellige psykosociale og kulturelle sammenhænge, og at de har individuelle livshistorier og værdigrundlag. Dette påvirker kommunikationen. Unikt for patienten er de forskellige tilstande, som kommunikationen tager udgangspunkt i; akutte, kroniske, livstruende tilstande; psykiske lidelser og eksistentielle problemer kriser; misbrug den uafklarede tilstand. I rummet mellem læge og patient er mødet i konsultationen. I dette rum ligger kravene til kompetencerne i lægens rolle som kommunikator. Den vanskelige samtale er således i rummet mellem læge og patient og ikke en egenskab ved patienten. Det ressourcekrævende møde har mange ansigter her 27

eksemplificeret ved patienter, der af lægen opleves som krævende, vrede måske ydmyge; patienter der kommer hyppigt, er overbekymrede går fra konsultationen med uopfyldte forventninger. Bag mødet i konsultationen er fastlagte rammer i form af lovgivning, overenskomst og samarbejdspartnere. Disse forhold påvirker både måden lægen kommunikerer på og de forhold der er for kommunikationen i almen praksis. Disse fastlagte rammer giver bl.a. forskellige kontaktformer - eksempelvis mødet i konsultationen, telefonkonsultationer, sygebesøgene, vagtlægebesøg etc. Rammerne giver også specielle former for ydelser eksempelvis forebyggende konsultationer. Kontaktformer og ydelser, der stiller forskellige krav til lægens rolle som kommunikator. 28

Grundlæggende kommunikation I # 9 Konkretiserede mål Læringsstrategi Evaluering Kunne skabe (sammen med patienten) en fælles ramme for håndteringen af patientens problem I mødet med pt. skal lægen kunne: vise lydhørhed vise åbenhed vise respekt mestre fleksibilitet i anvendelsen af forskellige kommunikationsformer (inkl. verbale og nonverbale) mestre fleksibilitet i anvendelsen af forskellige kommunikations-teknikker (inkl. forskellige former for spørgeteknik) Varetagelse af praktisk arbejde i almen praksis Refleksion over egen og Struktureret kollegial bedømmelse 29

Samfundsmæssige forhold og kommunikation # 10 Redegøre for betydningen af såvel individuelle som samfundsmæssige forholds indflydelse på læge-patientkommunikationen samt på symptompræsentationen Kunne angive psykosociale og kulturelle forholds betydning for kommunikationen Kunne redegøre for, at såvel lægens som patientens livshistorie og værdigrundlag har betydning for kommunikationen Selvstudium, og Portefølje, og Læringsdagbog, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Vejledersamtale, og Struktureret kollegial bedømmelse, og/ Vurdering af Porteføljeoptegnelser, og/ Refleksion over egen Kunne kommunikere med alle patienter uanset socialgruppe Observation af tutorlægens, og Simulerede patienter Kunne gennemføre konsultationer med patienter med anden kulturel baggrund end lægens egen Hospital Færdighedslaboratorium Kunne agere ud fra viden om kulturelt betingede loyalitetskonflikter somatisering i mødet med anden kultur Kunne gennemføre med samtaler der kræver tolkebistand 30

Forskellige kontaktformer # 11 Kunne håndtere de forskellige kontaktformer i almen praksis Kunne gennemføre adækvat kommunikation inden for de givne tidsrammer Specielt for sygebesøg: kunne håndtere den ændrede rollefordeling som følger af at konsultationen foregår i patientens hjem Specielt for telefonkonsultationer: være bevidst om og i rådgivningen tage højde for de begrænsninger der ligger i telefon-samtalen. Udføre sygebesøg, og Deltage i lægevagt, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Observation af tutorlæges, og/ Portefølje I-II, og/ Simulerede patienter Vurdering af Logbogsoptegnelser Refleksion over egen Struktureret kollegial bedømmelse Specielt for lægevagt: kunne vise målrettethed i vurdering og behandling i den akutte tilstand under hensynstagen til adækvat kommunikation 31

Det gentagne møde # 12 Kunne håndtere mødet med den kronisk syge den alvorligt syge/terminale den psykiatriske den kriseramte den uafklarede den misbrugende Fælles for disse møder er at lægen skal kunne redegøre for muligheder for personlig støtte og supervision, have erfaring med personlig kollegial støtte Lægen skal kunne redegøre for, at det gentagne møde kan udløse stemninger hos lægen såsom magtesløshed, tristhed, irritation, vrede m.m. redegøre for betydningen af at inddrage patientens netværk og sociale liv i kommunikationen redegøre for de behov patientens nærmeste netværk har som konsekvens af patientens situation Varetagelse af praktisk arbejde, og Gruppediskussion med andre uddannelseslæger, og Rollespil, og/ Simulerede patienter, og Portefølje, og Læringsdagbog og hospitalsafdelinger Færdighedslaboratorium Vejledersamtale og Vurdering af porteføljeoptegnelser Struktureret kollegial bedømmelse Refleksion over egen 32

Kommunikation med specielle patienter # 13 Kunne håndtere kommunikation med specielle patienter I mødet med den psykiatriske patient: kunne fastholde egne fysiske og psykiske grænser I mødet med den kriseramte patient: redegøre for og have forståelse af, at mødet aktiverer lægens egne følelser Varetagelse af praktisk arbejde, og Rollespil, og Portefølje, og Læringsdagbog, og Struktureret kollegial bedømmelse og Vurdering af porteføljeoptegnelser I mødet med den diagnostisk uafklarede patient: kunne rumme den faglige usikkerhed I mødet med den misbrugende patient: redegøre for at der i kommunikationen med misbrugere kan være en øget risiko for manipulation Observation af tutors/vejleders Sygehusafdelinger Refleksion over egen Vejledersamtale 33

Afbrudt patientkontakt # 14 Kunne håndtere afbrydelser i patientkontakten Kunne opretholde adækvat kommunikation med patienten på trods af afbrydelser Kunne prioritere mellem samtidige arbejdsopgaver og kunne formidle prioriteringen til patienterne og det øvrige praksispersonale Mentalt kunne mestre omstillingen i forhold til ikke planlagte opgaver Varetagelse af praktisk arbejde, og Portefølje, og Læringsdagbog, og/ Rollespil Hospitalsafdelinger Færdighedslaboratorium Struktureret kollegial bedømmelse Vurdering af Porteføljeoptegnelser Refleksion over egen 34

Kommunikation med børnefamilier # 15 Kunne tale med og rådgive børn og familie Kunne vurdere kontakten mellem barn, familie og læge Praktisk arbejde, og Logbog, og Samlet vurdering og Kunne tilpasse dialogen til barnets og familiens forudsætninger. Herunder skønne over, hvornår barnet kan tages med på råd Læringsdagbog, og Selvstudium Observation Kunne hjælpe med at tolke/oversætte helbredsinformationer Pædiatrisk afdeling Kunne skabe rammer for tryg kommunikation 35