Interview Maj 2009 Vestens unuancerede billede af islam Interview med Dietrich Jung af Lars Ole Knippel Den nyudnævnte professor ved Center for Mellemøststudier, Dietrich Jung, siger, at mange glemmer, at islam er en pluralistisk religion Interviewet er bragt i Jyllands-Posten 11. April 2009
Interview med Dietrich Jung: Vestens unuancerede billede af islam 2 D ietrich Jung, nyudnævnt professor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet med speciale i moderne islam, ønsker, at Vesten får et mere nuanceret syn på islam. Og han tror, at Danmark har været mere optaget af de berømte Muhammed-tegninger end mange af de muslimske lande. Da det gik hårdest til i protesten mod Jyllands- Postens tegninger, befandt Dietrich Jung sig i bl.a. Malaysia, Indien og Tyrkiet og oplevede reaktionerne på første hånd.»på det personlige plan herskede der en beskeden interesse for tegningerne, mens magthaverne i flere muslimske lande udnyttede situationen i politisk øjemed. Jeg underviste bl.a. muslimske studenter fra forskellige steder. De var mere optaget af faglige spørgsmål end karikaturerne af profeten.«dietrich Jung fastslår, at mange glemmer, at islam i sig selv er pluralistisk, og at der er forskel på islam og islamisme.»tag f.eks. Tyrkiet, hvor statistikken siger, at 98 pct. er muslimer. Jeg kender tyrker, der er agnostikere og ateister, men de indgår alligevel i statistikken. Der findes et stort antal ikke-praktiserende muslimer i landet. Der er kultur-muslimer, som vi kender kultur-kristne i den vestlige verden, folk der er medlem af en bestemt kirke uden at frekventere den; der er traditionalister, konservative muslimer og rationalister. Desuden findes tilhængere af sufi, fetulaci samt aleviter og islamister, men den sidste kategori er i absolut mindretal,«siger Dietrich Jung, der er sydtysker og ved en tilfældighed kom til at interessere sig for islam og den muslimske verden.
Interview med Dietrich Jung: Vestens unuancerede billede af islam 3 Et tysk dilemma»det var i begyndelsen af 1970 erne, da jeg rejste billigt rundt i Nordafrika og den øvrige arabiske verden, hvor kultur, religion og arkitektur spiller en stor rolle. Palæstinakonflikten var et vigtigt emne, især for en tysker, der stod i et dilemma: På den ene side støttede han helhjertet Israels ret til at eksistere efter Holocaust, og på den anden side var han tilhænger af en selvstændig palæstinensisk stat. 1970 ernes Mellemøsten efterlod tydelige spor og dominerede for alvor verdensopinionen. I 1972 under de Olympiske Lege i München blev den israelske lejr udsat for en blodig massakre. Så kom krigen i 1973 og senere Camp David-fredsaftalen.«Dietrich Jung mener, at de vestlige medier alt for ensidigt præsenterer islam i forbindelse med samfundsproblemer og i sammenhæng med politisk vold og integrationsspørgsmål. Medierne fremstiller tit muslimske repræsentanter som principielle modstandere af de liberale samfundsidealer. Islam har altid været pluralistisk, men bag mediernes og islamisternes udlægninger forsvinder nuancerne. Er de unge malaysiere, som spiller og synger foran Kuala Lumpurs shoppingcentre, ikke lige så meget repræsentanter for islam som Hizb ut-tahrir-tilhængerne? Repræsenterer den verdslige muslim i moderne vestligt tøj ikke lige så meget denne religion som den tildækkede kvinde? Den verdensomspændende religion rummer både demokrater og terrorister, men hovedparten er ikke-voldelig.
Interview med Dietrich Jung: Vestens unuancerede billede af islam 4 Trivialiseret billede Ved ikke at adskille religion og politik er de vestlige eksperter med til at fremmane nøjagtigt de samme forestillinger om islam som de ideologiske bannerførere for islamismen, mener Dietrich Jung:»Den ene part ser politisk islam som problemet, mens den anden betragter den som løsningen. Begge parter er enige om måden at fremstille religionen på, og derfor elimineres alle detaljer af den globale debat, hvilket er baggrunden for det trivialiserede billede, vi får af islam. Jeg har bl.a. boet i Ankara, Cairo og Damaskus samt opholdt mig i Indien og Malaysia og klart fået et indtryk af islam som en flertydig religion. Som sagt: Islamisterne de radikale og militante udgør en minoritet inden for islam. Når vi kigger på islamisme som en politisk ideologi, kan man drage en parallel til den socialistiske bevægelse. Her vil socialdemokraterne nok have sig frabedt at blive slået i hartkorn med anarkister, syndikalister og kommunister, selv om de oprindeligt har fælles rødder, men har udviklet sig forskelligt. Sådan forholder det sig også inden for den politiske islam.«fokuserer vi for stærkt på islam som en lovreligion?»at både muslimer og ikke-muslimer er så stærkt optaget af lovtraditionen i islam fortæller måske mere om samfundet end om islam. Men der eksisterer en stærk tradition inden for islam, som kan benævnes lovtradition. Den bygger også på skriftlige kilder og er dermed forskningsmæssigt lettilgængelig. Men afgørende er ikke, om vi betragter islam som lovreligion, men hvordan vi fortolker betydningen af den,«påpeger Dietrich Jung og fortsætter:»koranen er ikke en lovbog eller et lovkatalog. Den er heller ikke en historiebog, men en række religiøse fortællinger, som muslimerne tror er en direkte åben8baring fra Gud. Koranen er uanvendelig som instrument til at indrette samfundet.«
Interview med Dietrich Jung: Vestens unuancerede billede af islam 5 Hvorfor er flere arabiske lande, Saudi-Arabien og Syrien f.eks., diktaturer?»jeg vil hellere karakterisere dem som autoritære regimer, fordi hverken Saudi-Arabien eller Syrien i dag har en klassisk diktator i spidsen. Der er tale om meget forskellig autoritær ledelse. I Saudi-Arabien findes ingen religiøse friheder; der er total kønsadskillelse og et dynasti med historiske rødder, der kræver religiøs legitimitet. I Syrien er det omvendt: Fuld religiøs frihed med plads til kristne, jøder og muslimer. Regimet definerer sig som verdsligt, og kvinderne har ligestilling, men er autoritært lige som Saudi- Arabien.«Hvad sker der, hvis det islamiske Iran bryder sammen?»det er ren spekulation: Iran kunne etablere demokratiske forudsætninger, men hverken Iran eller Tyrkiet får en funktion som rollemodel over for den øvrige muslimske verden. Ayatollah Khomeini troede, at hans islamiske revolution kunne eksporteres, men det skete ikke. Der er ingen grobund i Tyrkiet, der trods alt er nærmere Vesten end Orienten. Landet er Nato-medlem, sekulariseret og vestligt orienteret, hvilket ikke er tilfældet med de arabiske lande. Men begge stater leverer ammunition til den interne islamiske debat i verden. Således diskuterede man i Malaysia kontroversielt Tyrkiets tilnærmelse til og optagelse i EU.«Har den koloniale undertrykkelse medvirket til den radikale islam?»islam blev en symbolsk ressource under det imperialistiske verdenssystem og brugtes fra to sider, nemlig af modstanderne og kolonialisterne. Den efterfølgende konfrontationskurs, der i mange år har præget Vesten og Mellemøsten, har rod i opgøret med kolonialismen. Netop kampen mod koloniherrerne fik Vesten til at opfatte islam som en politisk magtfaktor. Modstanderne af undertrykkelsen havde især islamisk identitet, og de største antikoloniale bevægelser opstod i Indonesien, Indien og Det Osmanniske Rige.
Interview med Dietrich Jung: Vestens unuancerede billede af islam 6 Islam blev en væsentlig del af det vestlige politiske spil, da osmannerne valgte at følge Tyskland i Første Verdenskrig mod de to store kolonimagter Frankrig og Storbritannien samt Rusland. Men når regimer som Iran, der ekskluderer enhver form for kritik, legitimerer sig gennem religion, ødelægger de det religiøse indhold og presser muligvis landet ubevidst mod en sekularisering, de ikke ønsker.«til slut: Skal der sættes lighedstegn mellem islamofobi og racisme, som der lægges op til på den forestående Durban II-konference?»Det er et rent politisk spørgsmål og ikke et akademisk, fordi vi har at gøre med et politisk kampbegreb, som politikerne og aktivisterne må besvare.«