Social sikring under arbejde i udlandet Arbejde i et andet land
Indledning I denne pjece omtales nogle af de regler, der gælder for social sikring under arbejde i udlandet. I nogle situationer er en person, der arbejder i et andet land end Danmark, omfattet af arbejdslandets lovgivning om social sikring og skal optages i de sociale sikringsordninger i dette land på de betingelser, som gælder i arbejdslandets lovgivning. I andre situationer forbliver pågældende omfattet af dansk lovgivning og dermed de danske ordninger. Denne pjece omtaler de regler, der gælder for lønmodtagere, der - får ansættelse i et andet land, det vil sige bliver ansat af en arbejdsgiver, der har hjemsted (er registreret) i arbejdslandet. Desuden omtaler pjecen de regler, der gælder for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der - arbejder tidsubegrænset i et andet land - arbejder tidsbegrænset i mere end 3 år i et andet land. De regler, der omtales, gælder ved arbejde i: EØS-lande. Lande, som Danmark har en aftale med om social sikring. Lande, som Danmark ikke har nogen aftale med om social sikring. Andre regler om social sikring ved arbejde i udlandet er beskrevet i følgende pjecer: - Udsendt til midlertidigt arbejde i andet EØS-land. - Arbejde i flere EØS-lande. - Udsendte lønmodtagere mfl. til lande uden for EØS. 3
Ansættelse eller arbejde i et andet EØS-land I det følgende omtales de regler om social sikring, der gælder under ansættelse eller arbejde i EØS-området. Reglerne gælder kun for den situation, hvor en person udelukkende arbejder i ét andet EØS-land. Reglerne gælder kun for personer, der er statsborgere i et EØS-land. Ved arbejde i de nordiske lande gælder reglerne dog for alle uanset statsborgerskab. Følgende lande er EØS-lande: Belgien Danmark * Finland * Frankrig Grækenland Holland Irland Island * Italien Liechtenstein Luxembourg Norge * Portugal Spanien Storbritannien Sverige * Tyskland Østrig * Nordiske lande Reglerne gælder for følgende sociale sikringsordninger under beskæftigelse i EØS-landene: - ydelser i anledning af sygdom og moderskab (svarende til dansk sygesikring og sygehusbehandling mv. samt danske dagpenge ved sygdom og fødsel (og adoption)) - ydelser ved invaliditet (svarende til dansk førtidspension) - ydelser ved alderdom (svarende til dansk folkepension og ATP) - ydelser til efterladte (svarende til enkepension og lignende) - ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme - ydelser ved dødsfald (svarende til dansk begravelseshjælp) - ydelser ved arbejdsløshed - familieydelser (svarende til dansk børnefamilieydelse og børnetilskud). Arbejde eller ansættelse i et andet EØS-land - lønmodtagere og selvstændige Hvis en lønmodtager udelukkende arbejder i ét andet EØS-land, skal lønmodtageren som hovedregel være omfattet af lovgivningen i arbejdslandet. Det gælder, selv om pågældende fortsat har bopæl i Danmark, og/eller arbejdsgiveren har hjemsted hér. 4
Hvis en selvstændig erhvervsdrivende udelukkende arbejder i ét andet EØSland, skal den selvstændige som hovedregel være omfattet af lovgivningen i arbejdslandet. Det gælder, selv om den pågældende fortsat har bopæl i Danmark. En person, der har sin erhvervsmæssige beskæftigelse - som lønmodtager eller som selvstændig erhvervsdrivende - om bord på et skib, som fører et EØS-lands flag, er omfattet af flaglandets lovgivning. Eksempel: En lønmodtager med bopæl i Danmark bliver ansat af en arbejdsgiver med hjemsted (er registreret) i Danmark til at arbejde tidsubegrænset i Tyskland. Lønmodtageren er omfattet af tysk lovgivning om social sikring. Eksempel: En lønmodtager med bopæl i Danmark bliver ansat af en arbejdsgiver med hjemsted i Norge til at arbejde i Norge. Lønmodtageren er omfattet af norsk lovgivning om social sikring. Eksempel: En selvstændig erhvervsdrivende med bopæl i Danmark udøver udelukkende sin selvstændige beskæftigelse i Sverige. Den selvstændige erhvervsdrivende er omfattet af svensk lovgivning om social sikring. Eksempel: En lønmodtager er beskæftiget om bord på et skib, der fører spansk flag. Lønmodtageren er omfattet af spansk lovgivning om social sikring. 5
Det er lovgivningen i arbejdslandet, der er afgørende for, om lønmodtageren eller den selvstændige kan/skal optages i sikringsordningerne henholdsvis som arbejdstager og som selvstændig. Hvis lønmodtageren eller den selvstændige ikke kan/skal optages i sikringsordningerne i arbejdslandet, vil pågældende ikke af den grund blive optaget i de danske ordninger, fordi pågældende ikke er omfattet af dansk lovgivning. Se dog afsnittet nedenfor om arbejdsløshedsforsikring. Hvis lønmodtageren eller den selvstændige har bopæl i Danmark, er pågældende dog omfattet af de ordninger, som gælder for alle indbyggere i Danmark, dvs. sygesikring, social pension, børnefamilieydelse og børnetilskud. Særligt om sygesikring En person, der skal tilsluttes sygeforsikringen for arbejdstagere eller selvstændige i et andet EØS-land, skal henvende sig til sin (seneste) danske bopælskommune for at få udstedt en blanket E 104 DK. Blanketten dokumenterer, at pågældende har været omfattet af den danske sygesikring. Blanketten anvendes til at nedbringe en eventuel ventetid på at blive optaget i sygesikringen i det andet land. Hvis pågældende vender tilbage til Danmark, kan dokumenterede forsikringseller bopælsperioder fra det andet EØSland anvendes til at nedbringe den 6 ugers ventetid, der er for at blive optaget i den danske sygesikringsordning. Forsikrings- eller bopælsperioder skal bekræftes på en blanket E 104, der udstedes af sygesikringen i det andet EØS-land. Særligt om arbejdsløshedsforsikring Lønmodtageren eller den selvstændige skal som hovedregel være arbejdsløshedsforsikret i det EØS-land, hvor pågældende arbejder. Da personen kun må være forsikret i ét land, skal der ske udmeldelse af den danske arbejdsløshedskasse, når pågældende er blevet omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet EØS-land. Når lønmodtageren vender tilbage til Danmark, kan dokumenterede forsikrings- og arbejdsperioder fra det andet EØS-land under visse betingelser medregnes til at opfylde de danske betingelser for at få dagpenge. Selvstændige kan ikke medregne forsikrings- og arbejdsperioder fra andre EØS-lande. Lønmodtageren skal sørge for at få bekræftet forsikrings- og arbejdsperioder på en blanket E 301. Blanketten udstedes af arbejdsløshedsforsikringsmyndigheden i det andet EØS-land. Mellem de nordiske lande anvendes blanket N 301 for personer, der ikke er statsborgere i et EØS-land. Hvis lønmodtageren eller den selvstændige ikke har ret til at blive arbejdsløshedsforsikret i det andet EØS-land på baggrund af arbejdet dér, kan pågældende bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse. Det er også muligt at blive optaget i en dansk arbejdsløshedskasse under lønmodtagerarbejde i et andet EØS-land. Lønmodtageren skal have haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før arbejdets start. Det er også en betingelse, 6
at lønmodtageren søger om at blive optaget i den danske arbejdsløshedskasse senest 1 år efter, at der er foretaget bopælsskift. Hvis lønmodtageren eller den selvstændige har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, kan dokumenterede arbejdsperioder i et andet EØS-land medregnes til at opfylde de danske betingelser for at få dagpenge. Yderligere oplysninger findes i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens pjece»om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS«. 7
Arbejde i et andet land, som Danmark har indgået aftale med om social sikring Danmark har indgået aftaler om social sikring med en række lande. Der er tale om følgende lande: Canada Chile Israel Jugoslavien 1 Marokko New Zealand Pakistan Quebéc Schweiz Tyrkiet Aftalerne gælder som udgangspunkt kun for personer, der er statsborgere i Danmark eller i det land, som Danmark har indgået aftalen med. Hvis arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende har bopæl i Danmark, er pågældende omfattet af de sociale sikringsordninger, der gælder for alle indbyggere i Danmark, dvs. sygesikring, social pension, børnefamilieydelse og børnetilskud. Dog kan det af aftalen med 1. Konventionen mellem Danmark og Jugoslavien gælder i forhold til Slovenien, Kroatien og Makedonien. Det er for tiden uafklaret, om konventionen fortsat er gældende for Serbien-Montenegro og Bosnien-Hercegovina. det pågældende land fremgå, at der for (nogle af) ydelserne ikke er ret til at modtage disse fra begge lande. Aftalen med Canada En arbejdstager, der er beskæftiget i Canada, er med hensyn til denne beskæftigelse omfattet af canadisk lovgivning. Aftalen omfatter i forhold til Canada lov om alderdomssikring mv. og Canadas pensionsplan. En selvstændig erhvervsdrivende, der normalt har bopæl i Danmark, og som er beskæftiget som selvstændig erhvervsdrivende i Canada, er med hensyn til denne beskæftigelse omfattet af bopælslandets lovgivning, det vil sige dansk lovgivning om social pension. Har den selvstændige erhvervsdrivende normalt bopæl i Canada, er vedkommende omfattet af pensionslovgivningen dér. Aftalen med Chile En arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende, der udøver sin beskæftigelse i Chile, skal være omfattet af chilensk lovgivning. Aftalen omfatter i forhold til Chile alders-, invalide- og efterladte pension. Aftalen med Israel En arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af lovgiv- 8
ningen om social sikring i Israel, hvis den pågældende har bopæl dér. En arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende er, uanset bopæl, under beskæftigelse i Israel omfattet af de forsikringsordninger, der ikke er afhængige af bopæl. Det fremgår af lovgivningen i beskæftigelseslandet, hvilke sikringsordninger der ikke er afhængige af bopæl. Aftalen omfatter i forhold til Israel alders- og efterladteforsikring, invalideforsikring, forsikring mod følger af arbejdsskade, moderskabsforsikring og børneforsikring. Aftalen med Jugoslavien En arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af lovgivningen om social sikring i Jugoslavien, hvis den pågældende har bopæl dér. Aftalen omfatter i forhold til Jugoslavien den obligatoriske sygeforsikring for arbejdstagere, herunder ydelser ved svangerskab og fødsel, den obligatoriske pensions- og invalideforsikring for arbejdstagere, herunder efterladteforsikring, familieydelser og lovgivningen om en arbejdstagers rettigheder under midlertidig arbejdsløshed. Aftalen med Jugoslavien er fortsat fuldt ud gældende i forhold til staterne Slovenien, Kroatien og Makedonien. Aftalen med Marokko En arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af lovgivningen om social sikring i Marokko, hvis den pågældende har bopæl dér. Aftalen omfatter i forhold til Marokko lovgivningen om social sikring, lovgivningen om arbejdsulykker og erhvervssygdomme og særordninger for arbejdstagere vedr. trangstilfælde og ydelser, der normalt omfattes af sociale sikringsordninger. Aftalen med New Zealand En arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af lovgivningen om social sikring i New Zealand, hvis den pågældende har bopæl dér. Aftalen omfatter i forhold til New Zealand lovgivningen om newzealandsk alderspension, invalideydelse, enkeydelse, hjemmestøtteydelse til enkemænd og veteranpension. Aftalen med Pakistan En arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af lovgivningen om social sikring i det land, hvor den pågældende har bopæl. Dog er en person under beskæftigelse i Pakistan i en arbejdsgivers tjeneste omfattet af den del af den sociale sikringslovgivning, der er knyttet til beskæftigelse. Det fremgår af lovgivningen i beskæftigelseslandet, hvilke sikringsordninger der er knyttet til beskæftigelse. Aftalen omfatter i forhold til Pakistan lovgivningen om følgende ydelser: Læge- og hospitalsbehandling, ydelser ved sygdom og moderskab, begravelseshjælp, ydelser i tilfælde af mén, erhvervsudygtighedspension, erhvervsudygtighedshjælp, efterladtepension, 9
alderdomsunderstøttelse og invaliditetsunderstøttelse. Aftalen med Quebéc En arbejdstager er omfattet af lovgivningen om social sikring i det land, hvor beskæftigelsen udføres. Men hensyn til ydelser fra sundhedsvæsnet er en person dog alene omfattet af lovgivningen i bopælslandet. En selvstændig erhvervsdrivende er med hensyn til ydelser, der afhænger af beskæftigelse, omfattet af lovgivningen i det land, hvor den pågældende har bopæl, uanset i hvilket land beskæftigelsen udføres. Aftalen omfatter i forhold til Quebéc lovgivningen om pensionsplanen, arbejdsskader og erhvervssygdomme, sygeforsikring, forsikring mod hospitalsophold og andre sundhedsydelser. Aftalen med Schweiz En arbejdstager eller en selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af lovgivningen om social sikring i det land, hvor den pågældende opholder sig eller - for så vidt angår de beskæftigelsesrelaterede ordninger - hvor den pågældende udøver beskæftigelse. Aftalen omfatter i forhold til Schweiz lovgivningen om alders- og efterladteforsikring, invalideforsikring, forsikring mod ulykker under arbejde og uden forbindelse med arbejde samt mod erhvervssygdomme, familieydelser inden for landbruget og sygeforsikring. Aftalen med Tyrkiet En arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende er omfattet af lovgivningen om social sikring i det land, hvor den pågældende har bopæl. Aftalen omfatter i forhold til Tyrkiet lovgivningen om social sikring: Arbejdsulykker og erhvervssygdomme, sygdom, moderskab, invaliditet, alderdom og efterladte og alders-, invalide - og efterladtepensionsforsikring for selvstændige erhvervsdrivende. 10
Særligt om sygesikring En person er som udgangspunkt omfattet af dansk sygesikring, når pågældende har fast bopæl i Danmark. I praksis vil det sige, når pågældende er tilmeldt folkeregistret. Dette gælder, uanset at pågældende bliver omfattet af sygesikringen i et aftaleland. Ved fraflytning fra Danmark ophører den danske sygesikring. Det fremgår af nogle af de aftaler, som Danmark har med et andet land, at vedkommende er omfattet af det pågældende lands lovgivning om ydelser ved sygdom, når personen har bopæl i aftalelandet. Se side 8-10. Der er ikke ifølge nogen af aftalerne ret til sygesikringsydelser i aftalelandet på dansk regning. Hvis en dansk statsborger - eller en statsborger fra aftalelandet - kommer til Danmark for at bosætte sig her, kan den pågældende nedbringe den 6 ugers ventetid, der er for at blive optaget i den danske sygesikringsordning, hvis den pågældende har været optaget i aftalelandets offentlige sygesikring. Pågældende skal medbringe dokumentation fra landets sygesikring. Særligt om arbejdsløshedsforsikring En person, der får arbejde i et land, som Danmark har en aftale med om social sikring, kan bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse. Det gælder, selv om personen bliver omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet land. Hvis personen har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, kan dokumenterede arbejdsperioder i det andet land medregnes til at opfylde de danske betingelser for at få dagpenge. Selv om personen bliver omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet land, er det en god idé at bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse. Ellers vil personen skulle optages som nyt medlem af arbejdsløshedskassen, når pågældende kommer tilbage til Danmark. Pågældende vil så først have ret til dagpenge efter 1 års medlemskab. Det er samtidig en betingelse, at personen har arbejdet i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år samtidig med, at personen har været arbejdsløshedsforsikret. Medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse har også betydning for ret til efterløn. 11
Arbejde i lande som Danmark ikke har nogen aftale med om social sikring Når en person arbejder i et land uden for EØS-området og uden for et aftaleland, er det lovgivningen i arbejdslandet, der afgør, om arbejdstageren eller den selvstændige erhvervsdrivende kan/skal være omfattet af lovgivningen om social sikring i arbejdslandet. Det er national dansk lovgivning, der afgør i hvilken udstrækning, den pågældende fortsat kan/skal være omfattet af de danske sociale sikringsordninger. Selv om der er ret eller pligt efter dansk lovgivning til at forblive omfattet af (nogle af) de danske sociale sikringsordninger, kan der alligevel være pligt til at være tilsluttet de tilsvarende sociale sikringsordninger i arbejdslandet. Sygesikring Såfremt personen fortsat har bopæl i Danmark, er pågældende omfattet af dansk sygesikring. Bopæl vil i praksis sige, at personen er tilmeldt folkeregistret. Der er ikke ret til sygesikring på dansk regning i arbejdslandet. Ved flytning fra Danmark ophører den danske sygesikring. Efter de regler, der gælder om folkeregistrering, skal ophold i udlandet over 6 måneder altid registreres som udrejse. Familieydelser (børnefamilieydelse og børnetilskud) Såfremt personen fortsat har bopæl i Danmark, er der ret til danske familieydelser. Det er en betingelse, at barnet har hjemsted i Danmark. Ved flytning fra Danmark ophører retten til at modtage danske familieydelser. Forældre og barn kan dog i forbindelse med arbejde opholde sig midlertidigt i udlandet i højst 6 måneder og bevare ret til familieydelser. Social pension (folke- og førtidspension) Såfremt personen fortsat har bopæl i Danmark, optjener personen stadig ret til pension på grundlag af sine bopælsperioder i Danmark. Ophold i udlandet som - ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab - udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed - beskæftiget i offentlig dansk interesse i øvrigt ligestilles efter pensionsloven med bopæl i Danmark. Personen optjener således i disse arbejdsperioder i udlandet ret til dansk social pension, selv om den pågældende ikke har bopæl i Danmark. 12
Arbejdsløshedsforsikring Personen kan bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse. Det gælder, selv om pågældende bliver omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet land. Hvis personen har været medlem af en dansk arbejdsløshedskasse, kan dokumenterede arbejdsperioder i det andet land medregnes til at opfylde de danske betingelser for at få dagpenge. Selv om personen bliver omfattet af arbejdsløshedsforsikringen i det andet land, er det en god idé at bevare medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse. Ellers vil personen skulle optages som nyt medlem af arbejdsløshedskassen, når pågældende kommer tilbage til Danmark. Pågældende vil så først have ret til dagpenge efter 1 års medlemskab. Det er samtidig en betingelse, at personen har arbejdet i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år samtidig med, at personen har været arbejdsløshedsforsikret. Medlemskabet af den danske arbejdsløshedskasse har også betydning for ret til efterløn. ATP Under arbejde i udlandet er der efter ATP-loven ikke længere nogen pligt til at betale bidrag til ATP. andet land for den danske stat, for danske virksomheder og for danske institutioner, omfattet af ordningen, og der skal derfor indbetales bidrag til ATP, uanset arbejdsperiodens længde. Det er dog en betingelse, at den danske arbejdsgiver afholder lønudgiften i hele arbejdsperioden, og at lønmodtageren inden arbejdet i udlandet har været omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Arbejdsskadeforsikring Under arbejde i udlandet er der ikke længere mulighed for at forblive arbejdsskadeforsikret i Danmark. Dog er en lønmodtager, der bor i Danmark, og som arbejder i udlandet for en virksomhed med hjemsted i Danmark, omfattet af dansk lovgivning om arbejdsskade i de første 12 måneder af arbejdsopholdet i det andet land. Dagpenge ved sygdom eller fødsel Som udgangspunkt kan en person ikke modtage danske dagpenge under beskæftigelse i udlandet. Dog kan en lønmodtager, der fortsat har bopæl i Danmark, under arbejde i et andet land have ret til danske dagpenge, såfremt den pågældende ikke har ret til dagpenge i arbejdslandet. Dog er en lønmodtager, der arbejder i et 13
Oversigt over blanketter der skal anvendes i forbindelse med arbejde eller ansættelse i et andet land EØS-OMRÅDET: E 104 DK Blanket om sammenlægning af forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder. Blanketten udstedes af kommunen og anvendes til at nedbringe en eventuel ventetid på optagelse i et andet lands sygesikringsordning. E 301 DK Blanket om de perioder, der skal tages i betragtning ved tilståelse af arbejdsløshedsydelser. Blanketten udstedes af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og anvendes til at opfylde betingelserne for ret til arbejdsløshedsydelser i det andet land. For personer, der ikke er statsborgere i et EØS-land, anvendes inden for Norden blanket N 301. E 405 DK Blanket om sammenlægning af forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperioder. Blanketten udstedes af kommunen og anvendes til at nedbringe en eventuel ventetid i det andet lands børnetilskudsordning. Blanketten kan eventuelt erstattes af E 104 DK. LANDE SOM DANMARK HAR EN AFTALE MED OM SOCIAL SIKRING: Schweiz Pakistan Blanket til brug for syge-og moderskabsforsikringen. Blanketten udstedes i Danmark af kommunen og anvendes til at nedbringe en eventuel ventetid på optagelse i den schweiziske sygedagpengeforsikring. Blanketten benyttes også ved hjemvenden til Danmark for at undgå ventetid ved optagelse i den danske sygesikring. Blanketten skal udfyldes af den schweiziske sygekasse. Blanket om sammenlægning af forsikrings- og bopælsperioder. Blanketten udstedes af kommunen og anvendes til at nedbringe en eventuel ventetid på optagelse i den pakistanske sygesikringsordning. 14
15
Adresser Denne pjece er udarbejdet af Den Social Sikringsstyrelse og Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Nærmere oplysninger om reglerne fås ved henvendelse til følgende myndigheder: Arbejdsløshedsforsikring: Arbejdsskadeforsikring: Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Finsensvej 78 2000 Frederiksberg Tlf.nr.: 38 10 60 11 Arbejdsskadestyrelsen Æbeløgade 1 2100 København Ø Tlf.nr.: 39 17 77 00 Sygesikring mv.: Sundhedsministeriet Holbergsgade 6 1057 København K Tlf.nr.: 33 92 33 60 Pension, familieydelser, Den Sociale Sikringsstyrelse dagpenge ved sygdom eller Landemærket 11 fødsel (internationale regler): 1119 København K Tlf.nr.: 33 95 50 00 Pension, familieydelser, Den Sociale Ankestyrelse dagpenge ved sygdom eller Amaliegade 25 fødsel (danske regler): 1256 København K Tlf.nr.: 33 15 64 01 ATP (danske regler): Arbejdsmarkedets Tillægspension Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Tlf. nr.: 48 20 48 20 December/1997 Ry Bogtryk/Offset 8689 1244 - Tegninger: Claus Christensen