Råd og vink om Erhvervsøkonomi på hhx

Råd og vink om Erhvervsøkonomi på hhx Uddannelsesstyrelsen April 2001

Indholdsfortegnelse side 1. Indledning 3 2. Fagets formål og mål 4 3. Undervisningens indhold Niveau B, 1. år 6 Niveau B, 2. år 10 Niveau A 13 4. Undervisningens tilrettelæggelse 17 5. Integration af IT på niveau B 19 6. Integration af IT på niveau A* 7. Valgfrit forløb 22 8. Eksamen 23 Bilag 1 Kontoramme/kontoplan niveau B 25 Bilag 2 Kontoramme/kontoplan niveau A 28 * Udkommer april 2002. 2

1. Indledning Råd og vink for erhvervsøkonomi er udarbejdet på grundlag af hhxbekendtgørelsen og tilhørende fagbilag for faget pr. august 2000. Det nye fagbilag adskiller sig væsentlig i strukturen i forhold til fagbilaget pr. august 1995, mens der på indholdssiden kun er foretaget justeringer. Strukturændringen af fagplanen er foretaget ud fra ønsket om, at opbygge en hhx enkeltfags fagplan, at styrke mulighederne for overgang fra hg til hhx og at styrke fagets integritet. Strukturændringerne er gennemført under hensyn til, at hvert niveau skal udgøre en helhed samtidig med, at der skal være en faglig progression inden for hvert niveau og mellem niveauerne. Justeringen af fagplanens indhold er primært sket ud fra ønsket om, at de erhvervsøkonomiske paradigmer og de erhvervsøkonomiske metoder skal være den røde tråd for mål og indhold. Det har ligeledes været et ønske, at det i undervisningen i højere grad skal være muligt at skabe den gode historie, at skabe helhed, sammenhæng og perspektiv, ligesom det har været et ønske at fremme gymnasiale mål, samt at det i højere grad skal være muligt at anvende IT i undervisningen. Endvidere har justeringen af fagplanens indhold haft det sigte, at koordinere mål og indhold med fagbeskrivelserne for erhvervsøkonomi på hg, afsætning, IT, erhvervscase og matematik på hhx.. 3

2. Uddannelsens formål og mål Det er hhx-uddannelsens formål at give eleven en almen og merkantil erhvervsgymnasial uddannelse, der giver adgang til videregående uddannelser. Uddannelsen indgår som en del af et grundlag for erhvervsmæssig beskæftigelse og giver adgang til afkortet erhvervsuddannelse. Det er formålet med undervisningen i erhvervsøkonomi, at eleven opnår indsigt i grundlæggende erhvervsøkonomiske tankegange, begreber, modeller og teorier, der danner grundlag for forståelsen af virksomheden som en økonomisk enhed. Endvidere er formålet, at eleven bliver i stand til at formulere, analysere og vurdere såvel praktiske som teoretiske erhvervsøkonomiske problemstillinger. Erhvervsøkonomi er et obligatorisk gymnasialt fag på niveau B og et gymnasialt valgfag på niveau A i både den 3-årige hhx-uddannelse og den 1-årige hhx uddannelse. Fagets mål, indhold og tilrettelæggelsen af undervisningen skal således være med til at udvikle elevens selvstændighed og evne til ræsonnement, generalisering og abstraktion. I den 1-årige uddannelse samt på 2. år af den 3-årige hhx-uddannelse tilrettelægges mindst 45 timers undervisning som casebaserede forløb med udgangspunkt i erhvervsnære problemstillinger. I erhvervscase er formålet med undervisningen, at eleven udvikler sin evne til at arbejde med erhvervsnære problemstillinger ud fra en tværfaglig og helhedsorienteret synsvinkel. Eleven skal kunne identificere og analysere udvalgte virksomhedsproblemer og udarbejde forslag til løsning heraf under anvendelse af fagenes metoder og modeller samt relevante informationsteknologiske værktøjer. Eleven skal kunne vurdere muligheder og problemer i forbindelse med implementering af foreslåede løsninger. Målene for faget erhvervsøkonomi på hhx har teoretisk fundament i de videnskabelige grene, som har reference i erhvervslivets økonomiske, personale- og ledelsesmæssige samt logistiske problemstillinger. Det er det videnskabelige fundament, med reference til centrale problemstillinger i erhvervslivet, som gør, at faget erhvervsøkonomi i særlig grad er med til at profilere uddannelsens såvel studiemæssige som erhvervsrettede sigte. Fagets mål og målstruktur er vist i tabel 1. 4

Tabel 1: Mål for erhvervsøkonomi niveau B og A Niveau Virksomheden Økonomi Personale Logistik Undervisningen skal sikre, at eleven Undervisningen skal sikre, at eleven Undervisningen skal sikre, at eleven Undervisningen skal sikre, at eleven A 1) opnår viden om og forståelse af virksomhedens drift og udvikling i samspil med omverdenen, 2) kan udarbejde, analysere og vurdere regnskaber vedrørende en virksomheds økonomi, 3) kan udarbejde og vurdere budgetter for en virksomhed på grundlag af opstillede handlingsalternativer under hensyn til virksomhedens kapacitet, 4) kan udarbejde, analysere og vurdere rapporter vedrørende anvendelsen af en virksomheds personaleressourcer, 5) kan udarbejde, analysere og vurdere rapporter vedrørende en virksomheds logistiske effektivitet, Undervisningen skal sikre, at eleven Undervisningen skal sikre, at eleven Undervisningen skal sikre, at eleven Undervisningen skal sikre, at eleven B 1) opnår viden om og forståelse af virksomhedens etablering og drift i samspil med omverdenen, 2) kan udarbejde, analysere og vurdere regnskaber på baggrund af daglige registreringer, 4) kan udarbejde og analysere rapporter vedrørende anvendelsen af virksomhedens personaleressourcer, 5) kan udarbejde og analysere rapporter vedrørende virksomhedens logistiske effektivitet, 3) kan udarbejde budgetter på grundlag af opstillede handlingsalternativer, A+B Undervisningen skal sikre, at eleven 6) kan anvende relevante informationsteknologiske værktøjer og inddrage miljømæssige forhold i arbejdet med erhvervsøkonomiske problemstillinger, og 7) opnår forståelse af de modeller, der anvendes til analyse af erhvervsøkonomiske problemstillinger. 5

3. Undervisningens indhold Erhvervsøkonomi niveau B, 1. år Virksomheden Undervisningen skal omfatte en gennemgang af de overordnede karakteristika ved følgende virksomhedstyper: Produktionsvirksomheder, handelsvirksomheder og servicevirksomheder. Der skal i undervisningen foretages en gennemgang af de overordnede juridiske aspekter ved følgende ejerformer: Enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber. Undervisningen skal give en forståelse af virksomhedens værdikæde, og hvorledes den enkelte virksomheds særlige kompetencer afspejles i værdikæden. Der skal i undervisningen arbejdes med virksomhedens idé, mål, organisering og styring. Der skal foretages en beskrivelse af følgende organisationsprincipper: Linieprincippet, linie- og stabsprincippet samt det funktionelle princip. Der skal endvidere foretages en beskrivelse af følgende arbejdsdelingsprincipper: Objektprincippet, funktionsprincippet samt en kombination heraf. Endelig skal der opnås kendskab til de væsentligste opgaver, der varetages af de forskellige hovedfunktioner i virksomheden herunder især økonomifunktionens opgaver. Økonomi Undervisningen kan tage udgangspunkt i en gennemgang af hovedformålene med udarbejdelse af regnskabet herunder bl.a. styringsformål, informationsafgivelse til eksterne interessegrupper (gennem f.eks. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen) samt grundlag for indkomstopgørelse. Der skal opnås forståelse af det dobbelte bogholderis princip, samt hvorledes man opbygger kontorammer og kontoplaner. Der skal i forbindelse med virksomhedens vareregnskab kunne foretages registreringer af indenlandske fakturaer, kreditnotaer og vareforbrug. Fakturaer kan indeholde varer/serviceydelser samt emballage. Kreditnotaer kan indeholde returvarer, returemballage samt dekorter. Vareforbrug skal kunne registreres efter både den direkte og den indirekte metode. Vareregnskabet skal kunne opdeles på varegrupper. Kvantumsrabatter og fragt behandles ikke. 6

Eleven skal kunne registrere andre eksterne omkostninger og personaleomkostninger. Andre eksterne omkostninger omfatter salgsfremmende omkostninger, lokaleomkostninger, kassedifferencer, bilers driftsomkostninger og øvrige omkostninger. Øvrige omkostninger omfatter de omkostninger, der ikke entydigt kan henføres til en af de øvrige nævnte poster. Personaleomkostninger omfatter lønafregning (bidragsgrundlag) og ATP-bidrag. Der skal kunne foretages registreringer af afskrivninger på biler og afskrivninger på inventar. Der skal kunne registreres renter. Der kan være tale om renteindtægter af likvide beholdninger og renteomkostninger af kassekredit og langfristede lån. Kontantrabatter behandles ikke. Der skal kunne foretages registreringer af anlægsaktiver og omsætningsaktiver. Anlægsaktiver omfatter fakturaer og kreditnotaer i forbindelse med køb af biler og inventar samt afskrivninger herpå. Omsætningsaktiver omfatter varelager, varedebitorer og likvide beholdninger. Eleven skal kunne registrere egenkapital og gæld, herunder både langfristet gæld og kortfristet gæld. Egenkapital omfatter kapitalkonto og konto for privatforbrug. Langfristet gæld omfatter langfristede lån, f.eks. et billån. Kortfristet gæld omfatter kassekredit, varekreditorer, offentlig gæld og andre kreditorer. Offentlig gæld opdeles i det antal balanceposter, som er betinget af den aktuelle lovgivning. For tiden (april 2001) skal der kunne holdes regnskab med momsgæld, skyldigt ATP, skyldigt AM-bidrag og skyldig A-skat. Der skal kunne udarbejdes en kasserapport bl.a. som grundlag for den daglige opgørelse af virksomhedens likviditetsreserve. Det indebærer, at man i kasserapporten skal holde regnskab med kassekredittens disponible beholdning. Der skal kunne foretages regnskabsmæssige afstemninger af kasse, bankfolio, giro og kassekredit. Eleven skal kunne foretage regnskabsafslutning på et afslutningsskema, og eleven skal kunne opstille en artsopdelt resultatopgørelse i beretningsform, balance i kontoform samt tilhørende noter. Undervisningen skal give en forståelse af sammenhænge mellem delsystemerne i et økonomistyringssystem, f.eks. lager-, kreditor-, debitorog finanssystemet. Eleven skal kunne forstå og analysere simple rapporter fra disse delsystemer, f.eks. debitorsaldolister, kreditorsaldolister og lagerlister. 7

Der skal kunne redegøres for variable omkostninger og kapacitetsomkostninger. Eleven skal kunne beskrive og årsagsforklare degressive, proportionale og progressive variable omkostninger. Der skal ikke kunne foretages opstillinger og beregninger i henhold til proportionsloven, men det er et krav, at der kan foretages en beskrivelse af de variable omkostningers forløb, bl.a. ud fra et effektivitetsbegreb. Eleven skal kunne beskrive og årsagsforklare springvis varierende omkostninger. Der skal kunne foretages en udarbejdelse af en afskrivningsplan for anlægsaktiver efter både den lineære metode og saldometoden. Eleven skal kunne beregne og beskrive variable enhedsomkostninger, kapacitetsomkostninger pr. enhed og samlede enhedsomkostninger. Eleven skal kunne opstille en bidragskalkulation, der viser en vares variable enhedsomkostninger. Eleven skal kunne beskrive og forklare en afsætningsrække. Eleven skal kunne gennemføre prisfastsættelse efter både totalmetoden og enhedsmetoden, der begge munder ud i en opgørelse af de enkelte alternativers totale dækningsbidrag. Der skal kunne gennemføres nulpunktsberegninger ved påtænkte salgsprisændringer, ændringer i kvaliteten samt ved overvejelser om salgsfremmende aktiviteter. Undervisningen omfatter også udarbejdelse af en resultatopgørelse efter bidragsmetoden på grundlag af relevante oplysninger om variable omkostninger og kapacitetsomkostninger. Eleven skal kunne udarbejde simple resultat- og likviditetsbudgetter. Aktivitetsbudgettet udarbejdes f.eks. på grundlag af oplysninger om afsætningsrækker og variable enhedsomkostninger. Kapacitetsomkostningsbudgettet udarbejdes på grundlag af oplysninger om kontante kapacitetsomkostninger og afskrivninger. Resultatbudgettet kan endelig omfatte renteomkostninger. Likviditetsbudgettet opstilles på grundlag af oplyste beløb for indbetalinger fra varesalg, udbetalinger til varekøb, investeringer i anlægsaktiver, privatforbrug samt foranstående oplysninger vedrørende resultatbudgettet. Endelig kan det forekomme, at der skal hentes enkelte tal fra balancen for det forudgående år. I undervisningen skal der anvendes et edb-økonomistyringssystem, hvor der foretages daglige registreringer og afslutningsregistreringer. Eleven skal kunne overføre årsregnskabets data til et regneark, hvor der skal kunne foretages regnskabsopstilling. Der skal endvidere i et regneark kunne foretages kalkulationer, prisoptimeringer og simple budgetsimuleringer. 8

Personale Undervisningen skal omfatte en beskrivelse af de forskellige lønformer. Det drejer sig bl.a. om gager og provision. Der skal i undervisningen foretages beregninger og analyser af nøgletal til belysning af personaleressourcernes effektivitet. Effektivitetsnøgletal omfatter omsætning pr. lønomkostningskrone og overskud pr. lønomkostningskrone. Analysen kan også bestå af beregninger af indekstal for omsætning, overskud og lønomkostninger, og der skal kunne foretages sammenligninger i disse resultatposters udvikling. Der skal i den forbindelse kunne fremsættes kommentarer til udviklingsretning, udviklingshastighed og sammenhænge. Erhvervsøkonomi niveau B, 2. år Virksomheden Udgangspunktet kan tages i virksomhedens idé for at fremme forståelsen af, hvilke grundlæggende behov virksomheden vil opfylde, og hvordan virksomheden vil gøre dette. Virksomhedens idé hænger sammen med dens interessenter. Derfor skal eleven opnå forståelse af virksomhedens nære og fjerne interessenter, deres interessesammenfald og konflikter. Eleven skal arbejde med modellen for virksomhedens livscyklus, så der opnås forståelse af virksomhedens aktuelle situation, som bl.a. er afhængigt af, om den er nyetableret, i en vækstfase, i en stagnerende fase eller i en recessionsfase. Desuden skal der opnås forståelse af, at styringen af virksomheden afhænger af disse faser. Eleven skal opnå viden om etiske regnskaber og ud fra et simpelt talmateriale kunne analysere, om virksomheden er i harmoni med egne etiske holdninger. Undervisningen skal give en forståelse af virksomhedens sociale ansvar over for både nære og fjerne interessenter. Eleven skal opnå forståelse af virksomhedens miljømæssige bæredygtighed, hvilket kan belyses ved simple beregninger af f.eks. indeks for affaldsmængder og ressourceforbrug, eller det kan være input/outputmetoden, hvor man måler virksomhedens miljøpåvirkning i forhold til dens samlede aktivitet (miljøindikatorer). 9

Økonomi Undervisningen i regnskabsafslutning bør gennemføres ud fra de grundlæggende regnskabsprincipper i årsregnskabsloven (going concern, kontinuitet, forsigtighed, periodisering og bruttoværdier). Årsregnskabet skal periodiseres, så eleverne opnår forståelse af, hvorfor der foretages efterposteringer ved forudbetalte og skyldige omkostninger. Der skal lægges vægt på forståelse af afskrivninger og en vurdering af deres betydning for resultatopgørelse og balance. Vareforbruget skal periodiseres og varelagrenes værdiansættelser begrænses til FIFO og vejede gennemsnitspriser. Eleven skal opnå forståelse af egenkapitalens sammensætning og kunne opstille en overskudsfordeling i selskaber samt analysere dens betydning for egenkapitalens sammensætning. Ud fra et bidragsregnskab skal eleven kunne udarbejde en rentabilitetsanalyse og en analyse af indtjeningsevnen. Rentabilitetsanalysen skal omfatte afkastningsgrad, overskudsgrad, aktivernes omsætningshastighed, egenkapitalens forrentning og gældsrenten. En analyse af indtjeningsevnen skal omfatte bruttoavanceprocent, dækningsgrad, overskudsgrad samt indekstal for omsætning og forskellige omkostningskategorier. Rentabiliteten og indtjeningsevnen skal vurderes med hensyn til udviklingsretning og -hastighed, niveau samt årsagssammenhænge. Der skal udarbejdes budgetter, der omfatter et resultatbudget, et likviditetsbudget og en budgetteret balance. Resultatbudgettet kan tage udgangspunkt i en passiv budgetlægning med efterfølgende korrektioner for parameterændringer ud fra konkurrence- og omkostningsforhold for envareeller flervarevirksomheder under forudsætning af ledig kapacitet og omkostningsmæssig uafhængighed. Likviditetsbudgettet skal udarbejdes på basis af ind- og udbetalingsmodellen. Der bør maksimalt indgå to betalingsbetingelser i forbindelse med varedebitorer og varekreditorer. Hvis et likviditetsbudget f.eks. er opdelt på kvartaler, bør betalingsbetingelserne være afpasset efter dette, så forståelsen ikke forsvinder i tekniske beregninger. Tilsvarende kan der ses bort fra moms for at forenkle beregningerne. Resultatbudget og likviditetsbudget danner grundlag for udarbejdelse af en budgetteret balance. I forbindelse med budgetteringen er kontrollen af betydning. Budgetkontrollen bør både for resultatet og likviditeten omfatte en afvigelse mellem regnskab og budget opgjort i kr. og i %. Der skal ikke udarbejdes standardregnskab. 10

Personale Undervisningen kan tage udgangspunkt i Maslows behovspyramide og derefter føre over i en diskussion af Herzbergs motivations- og vedligeholdelsesfaktorer. Trivsel på arbejdspladsen betyder meget for personalets effektivitet. Derfor skal eleven have forståelse af denne sammenhæng, som blandt andet kan opnås ved at bruge Eggert Petersens modeller om trivsel. Da virksomhedsledelsen har stor betydning for trivselen, skal undervisningen også omfatte ledelsesformer som autoritær, demokratisk, laissez-faire og situationsbestemt ledelse. Desuden vil samarbejdet og ledelsesform hænge sammen med det menneskesyn, der ligger til grund for en leders adfærd, hvorfor undervisningen også skal omfatte McGregors teori X og teori Y. Der skal udarbejdes personalerapporter og analyser af personalets effektivitet. Det kan f.eks. være en opgørelse over personalets fraværstimer i forhold til antal arbejdstimer, og personalets omsætningshastighed, der kan måles som antal fratrådte i forhold til antal ansatte. Eleven skal kunne analysere disse nøgletal om personalets effektivitet mht. udviklingsretning og -hastighed, niveau samt årsager til denne udvikling. Eleven skal have forståelse af, at virksomhedens interne og eksterne situation hænger sammen. I en tid med stor arbejdsløshed kan det være lettere for virksomheden at få nye medarbejdere, mens det i en tid med fuld beskæftigelse kan være vanskeligt. I førstnævnte tilfælde vil behovet blive større for, at nogle personalegrupper bliver omskolet til fag, der er mangel på. (Således kan eleven få forståelse af, at der er behov for, at de kan anvende IT ved løsning af erhvervsøkonomiske opgaver og derfor er bekendt med et økonomistyringssystem). Logistik Undervisningen i logistik kan tage udgangspunkt i en virksomheds logistiske effektivitet omfattende både leveringsservice og logistikomkostninger. Undervisningen omfatter udarbejdelse af logistikrapporter og analyse af den logistiske effektivitet i forbindelse med virksomhedens indkøbs- og lagerstyring. Eleven skal have viden om lagermotiver og kunne beregne virksomhedens optimale indkøbsstørrelse. De skal kunne beregne lager- og ordreomkostninger med et sikkerhedslager, men uden hensyntagen til rabatter. Eleven skal have kendskab til lagerdisponering efter bestillingspunkt og periodisk indkøb. Desuden skal de kunne analysere udviklingen i logistikomkostninger og leveringsservice i en handelsvirksomhed under hensyn til virksomhedens interne og eksterne situation. 11

Rapporter om logistisk effektivitet kan f.eks. være varelagerets omsætningshastighed, som er vareforbruget i forhold til varelagerets gennemsnitlige værdi. Det kan være lagerservicegrad, som er den andel af det samlede antal ordrer, der straks kan leveres. Det vil også være naturligt at inddrage en række indekstal for leveringsservice og logistikomkostninger. Endelig skal de kunne analysere og redegøre for de nøgletal, der er beregnet i rapporten. 12

Erhvervsøkonomi niveau A Virksomheden Undervisningen kan tage udgangspunkt i J. Woodvards model, hvor der skelnes mellem tre grundlæggende produktionsformer, nemlig enkeltstyksproduktion, masseproduktion og procesproduktion. Undervisningen skal omfatte en gennemgang af sammenhængen mellem virksomhedens produktionsform og værdikæde. Eleven skal opnå forståelse af virksomheden som en markedsorienteret enhed ved at arbejde med produkters livscyklus og virksomhedens livscyklus. Der skal ud fra Porters generelle konkurrencestrategier opnås forståelse af, hvordan virksomheden kan styrke konkurrenceevnen gennem øget effektivitet. I undervisningen behandles den miljømæssige balance mellem virksomhedens produkter, produktion og omverden, herunder samspillet mellem miljø og økonomi. Eleven skal kunne vurdere forskellige miljøanalyser, herunder livscyklusanalyser og massebalancer. Der skal i undervisningen arbejdes med det grønne regnskabs ide og formål samt grundlæggende regelsæt. Eleven skal med udgangspunkt i et grønt regnskab, miljøregnskab e.l. kunne analysere udviklingen i virksomhedens miljøbalance. Økonomi Eleven skal kunne afslutte og opstille et årsregnskab for produktionsvirksomheder ud fra de grundlæggende regnskabsprincipper i regnskabsloven. Ved regnskabsafslutningen skal eleven kunne behandle beholdningsændringer ved de enkelte lagertyper (råvarer, varer under fremstilling og færdigvarer), afskrivninger på anlægsaktiver samt forudbetalte og skyldige omkostninger. Eleven skal ikke foretage lønfordeling, idet en sådan forudsættes at være gennemført. Årsregnskabet omfatter en funktionsopdelt resultatopgørelse i beretningsform, balance i kontoform samt tilhørende noter. Med henblik på udarbejdelse af en regnskabsanalyse skal eleven kunne omforme en funktionsopdelt resultatopgørelse til et bidragsregnskab. På grundlag af et bidragsregnskab skal eleven kunne udarbejde en rentabilitetsanalyse og en analyse af indtjeningsevnen. Disse analyser omfatter de nøgletal, der er behandlet på niveau B. Eleven skal opnå forståelse af produktionsvirksomhedens rentabilitet og indtjeningsevne og kunne vurdere disse ud fra udviklingsretning, udviklingshastighed, niveau samt årsagssammenhænge. 13

Undervisningen skal bibringe eleverne en forståelse af forskellen mellem omkostningsforbrug efter regnskabssynspunktet og offersynspunktet. Undervisningen omfatter marginalbetragtningen, herunder beregning af differensomsætning, differensomkostninger og differensbidrag. Ved prisdifferentiering skal eleven kunne fastlægge en optimal afsætningsplan på grundlag af differensomsætning og differensomkostninger for højst tre delmarkeder. De variable enhedsomkostninger forudsættes at være konstante, men der kan forekomme særomkostninger til det enkelte marked. Eleven skal have forståelse af afsætningsmæssige og omkostningsmæssige sammenhænge. Ved knap produktionskapacitet skal eleven kunne fastlægge en optimal afsætningsplan på grundlag af differensbidrag pr. knap kapacitetsenhed for højst tre produkter. I forbindelse med undervisningen i investering skal der for det enkelte investeringsforslag kunne opstilles en nettobetalingsstrøm på grundlag af forventninger til afsætningsforhold, omkostningsforhold samt forhold i øvrigt. Der ses bort fra de eventuelle forskydninger, som en investering kan medføre for varedebitorer, varelager og varekreditorer. Eleven skal ved anvendelse af kapitalværdimetoden kunne afgøre, om en enkeltinvestering ud fra økonomiske motiver er lønsom at gennemføre. Endvidere skal eleven på grundlag af kapitalværdimetoden kunne afgøre, hvilket af to alternative investeringer, der økonomisk set er mest attraktiv at gennemføre. Eleven skal ved enkeltinvesteringer kunne anvende den interne rentefods metode, annuitetsmetoden samt tilbagebetalingsmetoden under forudsætning af, at nettobetalingsstrømmen fra og med det første år er konstant. Investeringsvalget foretages under forudsætning af, at investeringernes løbetid er ens, samt at der er tale om engangsinvesteringer. Eleven skal ved investeringsvalget kunne inddrage forhold, som det ikke er muligt økonomisk at kvantificere. Undervisningen i finansiering omfatter en overordnet vurdering af virksomhedens finansielle struktur, herunder den horisontale og vertikale balancestruktur. Eleven skal derudover have forståelse af den vertikale balancestrukturs indflydelse på egenkapitalens forrentning. 14

I forbindelse med undervisningen i finansiering skal eleven for det enkelte finansieringsalternativ kunne opstille en nettobetalingsstrøm. Af lånetyper kan der forekomme annuitetslån, serielån og stående lån. Eleven skal ved et annuitetslån kunne beregne lånets effektive rente. Eleven skal kunne vælge mellem forskellige låneformer ud fra det enkelte låns effektive rente samt andre forhold, der kan have betydning for virksomhedens finansielle situation. Personale Undervisningen kan tage udgangspunkt i J.R. Hackman og G.R. Oldhams model, som viser sammenhængen mellem jobbenes karakteristika og de ansattes motivation. Eleven skal opnå forståelse af, hvordan virksomheden gennem udvikling af jobbenes karakteristika, herunder udvikling af det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, kan styrke medarbejdernes motivation og dermed effektivitet. Der skal arbejdes med videnregnskabets ide og formål samt grundlæggende principper. Eleven skal have en forståelse af videnregnskabets indhold, der bl.a. omfatter en personalebeskrivelse, kundebeskrivelse, leverandørbeskrivelse, samt en beskrivelse af teknologi og processer. Der bør i undervisningen dog især lægges vægt på personalebeskrivelsen, herunder hvordan denne kan udarbejdes gennem anvendelse af nøgletal. Eleven skal med udgangspunkt i et videnregnskab kunne analysere og vurdere udviklingen i anvendelsen af virksomhedens videnkapital under hensyntagen til virksomhedens særlige forhold samt samfundsforholdene i øvrigt. Logistik Udgangspunktet for undervisningen i logistik er den logistiske effektivitet, som omfatter logistikmålene for leveringsservice og logistikomkostninger. Eleven skal have forståelse af de trade-off, der kan være mellem de enkelte logistikmål. Eleven skal have forståelse af sammenhænge mellem de overordnede styringsprincipper i form af planstyring, lagerstyring og ordrestyring samt virksomhedens produkter, produktionsform og markeder i øvrigt. Der skal arbejdes med organisering og produktionsstyring. Undervisningen i forbindelse med organisering kan bygge på layout-former, og undervisningen i produktionsstyring skal omfatte MRP og JIT. Eleven skal kunne udarbejde simple nettobehovsberegninger, ABC-analyser samt beregne optimal seriestørrelse. 15

Der skal arbejdes med kvalitetsbegrebet, og eleven skal have forståelse af sammenhænge mellem kvalitet i produktionen og den logistiske effektivitet. Der skal i undervisningen arbejdes med logistikrapporter samt analyser af den logistiske effektivitet. Med udgangspunkt i Dupont-pyramiden samt indekstal for udviklingen i leveringsservice og kvalitet, skal eleven kunne udarbejde en gab-analyse. Gab-analysen skal kunne udarbejdes på grundlag af opstillede logistikmål samt beregnede eller anførte nøgletal. Gab-analysen skal indeholde en beskrivelse af udviklingsretning og udviklingshastighed, niveau samt mulige årsager til den stedfundne udvikling. 16

4. Undervisningens tilrettelæggelse Erhvervsøkonomi har som gymnasialt fag et særligt karakteristika, der blandt andet afspejler sig i mål og indhold. Fagets gymnasiale mål og indhold er dels defineret i fagenes teorier og metoder, i fagenes videns- og dannelsesidealer og dermed i en række paradigmer og modeller, som har deres udspring i universiteternes og handelshøjskolernes forskning. Det erhvervsmæssige mål og indhold i faget har ikke det sigte at kvalificere eleverne til at løse konkrete og specifikke opgaver i en erhvervsvirksomhed, men sigter på at styrke elevernes erhvervsgymnasiale kompetencer. Kompetenceudviklingen afhænger ikke alene af fagets mål og indhold, men også af undervisningens tilrettelæggelse giver plads til refleksion og erfaringsudveksling i undervisningen. Tilrettelæggelsen skal give eleverne mulighed for at udvikle en forståelse af de teoretiske begrebers og modellers gyldighed med henblik på at udvikle elevernes evne til generalisering, ræsonnement og abstraktion. Tilrettelæggelsen af undervisningen i undervisningsrummet, studierummet og praksisrummet har ofte erhvervslivet som referenceramme. Med det erhvervsrettede eksemplificeres fagets indhold, hvilket kan være med til at understøtte udviklingen af de erhvervsgymnasiale kompetencer. Dette kræver imidlertid, at der også arbejdes med undervisningsformer i de tre rum, der tager udgangspunkt i det eksperimenterende og reflekterende. Casepædagogikken giver mulighed for, at eleverne kan arbejde selvstændigt med problemerne i praksisrummet. En diskussion af løsningsalternativer i undervisningsrummet bidrager ligeledes til at udvikle elevernes kreative og analytiske evner. Undervisningen i erhvervsøkonomi kunne tidligere opleves som meget eksakt, der måske kunne sammenlignes med færdighedsregning. Der var som regel kun én rigtig løsning på de problemer, eleverne blev udsat for. Det er vigtigt i dag, at eleverne både i undervisningsrummet og studierummet arbejder med de mange analyse- og vurderingselementer, som indgår i faget. Der bør lægges mindre vægt på det registreringstekniske og regnetekniske og mere vægt på erhvervsøkonomisk tankegang. I forbindelse med at IT integreres i undervisningen, er der en risiko for, at undervisningen bliver meget teknikpræget, at eleverne mister overblikket og den røde tråd i fagligheden. Undervisningen bør derfor tage udgangspunkt i mindre eksempler, der giver eleven mulighed for at forstå f.eks. sammenhængen mellem registreringer af økonomiske handlinger herunder også regnskabsafslutningen og opstillingen af årsregnskabet. 17

Den erhvervsøkonomiske beslutningsproces er i sig selv abstrakt, og hvis de problemstillinger, som eleverne skal vurdere, samtidig er abstrakt formuleret, kan det ofte være vanskeligt for eleverne blot at forstå problemstillingen. Derfor bør undervisningen tilrettelægges således, at eleven gradvis trænes i erhvervsøkonomiske metode, og at eleven bliver i stand til selvstændigt at arbejde med sammensatte problemstillinger. Eleven skal trænes i at indsamle relevante data, behandle disse og på grundlag heraf kunne drage de væsentligste konklusioner omkring virksomhedens effektivitet. Her indgår informationssøgning i et ERPsystem som et centralt element i undervisningen. Til planlægning og kontrol af virksomhedens samlede effektivitet skal eleven kunne arbejde med optimeringsmodeller. Gennem anvendelsen af praktiske øvelser, eksempler og cases fremmes elevens forståelse af optimeringsmodellernes betydning og praktiske anvendelsesmuligheder. Erhvervsøkonomi indeholder kvantitative modeller, og såfremt eleverne får modellerne i den "rene" form, dvs. renset for spidsfindige specialtilfælde, kan undervisningen i modellerne bidrage til elevernes læring af den grundlæggende økonomiske tankegang. Med udgangspunkt i en grundlæggende forståelse af en økonomisk model er det vigtigt at diskutere modellens forudsætninger med eleverne. Det, der giver undervisningen tyngde, er ikke komplicerede regnestykker, men evnen til at vurdere en situation og argumentere for en løsning evt. ved hjælp af en økonomisk model. 18

5. Integration af IT på niveau B Fagets mål Af fagplanen for faget erhvervsøkonomi fremgår det, at IT skal anvendes i undervisningen. Faget erhvervsøkonomi skal således være med til at øge elevens IT-kvalifikationer. IT er en naturlig del af en virksomheds økonomistyring. Derfor vil kendskab til et ERP-system (Enterprise Ressource Planning) kvalificere eleven til dagligdagen i en virksomhed, men det vil også styrke eleven med henblik på videre uddannelse. Et ERP-system Undervisningen i et ERP-system, f.eks. AXAPTA, vil omfatte de moduler, der indgår i fagbilaget på niveau B. Eleven skal udarbejde rapporter og analysere den logistiske effektivitet i handels- og servicevirksomheder. Undervisningen i et ERP-system vil øge forståelsen af sammenhænge mellem delsystemerne i et økonomistyringssystem, f.eks. ved at eleven kan følge varen, fra den bliver købt hos en leverandør, til den bliver solgt til en kunde. Undervisningen i et ERP-system vil derfor omfatte modulerne økonomi, indkøb, kreditor, lager, ordre og debitor. Økonomi Når eleven har opnået forståelse af det dobbelte bogholderis princip, kan der tages udgangspunkt i modulet økonomi. I undermodulet finans kan eleven udarbejde en finanskladde og få forståelse af, hvorledes momsafløftningen hænger sammen med opsætningen af kontoplanen. En evt. kassedifference kan kontrolleres ved saldokontrol, og kassekladden kan udskrives. Efterposteringer i forbindelse med årsafslutning kan også registreres i finanskladden. Der vil i et ERP-system være utallige muligheder for at analysere og vurdere udskrifter, der kan give eleven større forståelse af regnskabsmæssige sammenhænge. Eleven skal kunne udskrive og forstå saldobalancer, kontoudtog, råbalancer, saldolister og budgetter. Under funktionsgruppen periodisk kan eleven afslutte årsregnskabet i tabellen afslutningsark, og eleven skal kunne lave en kørsel af primoposter, så årsregnskabet afsluttes, og balancen overføres til det følgende regnskabsår. I undermodulet moms skal eleven under funktionsgruppen periodisk kunne udføre en kørsel af momsafregning for den pågældende periode. Da kørslen automatisk overfører købsmoms og salgsmoms til momsafregning, kan det 19

være hensigtsmæssigt at lade eleverne udskrive en saldobalance eller et kontoudtog, så de kan se, at beløbene er overført. Indkøb I modulet indkøb skal eleven opdatere et almindeligt indkøb, som kan kontrolleres ved hjælp af en følgeseddel eller en faktura fra bogføringen. Eleven kan følge varerne på grundlag af lagerbeholdningerne. Lager Når en virksomhed får nye handelsvarer, skal eleven kunne oprette dem i lagermodulet under tabellen varer. Under fanebladet pris/rabat skal indtastes indkøbspris, kostpris og salgspris eksklusive moms. Eleven kan herved få forståelse af, at vareregnskabet er eksklusive moms. Eleven skal kunne udskrive lagerbeholdninger. Kreditor Ved indkøb af varer til lager vil indkøbet oftest komme fra varekreditorer, der i forvejen er oprettet i virksomhedens kreditorkartotek. Hvis der købes varer fra nye varekreditorer, skal disse oprettes under tabellen leverandører. Her skal eleven under fanebladet opsætning indsætte moms under momsgruppe. Under fanebladet betaling indsættes den med varekreditoren aftalte betalingsbetingelse. Den samme fremgangsmåde bruges, hvis en anden kreditor end en varekreditor skal oprettes. Gruppen hedder anden kreditorgruppe. Kreditorernes gæld betales under tabellen betalingskladde. Den enkelte kreditors gæld og forfaldsdag kan ses under trykknappen funktioner, udligning. I undermodulet forespørgsel kan eleven også hente en kopi af en følgeseddel eller en faktura. Under udskrifter kan alle informationer om kreditorerne hentes frem. Eleven skal kunne udskrive og forstå kreditorposteringer, kreditor saldoliste, kreditor kontoudtog og aldersfordelt saldoliste. Debitor På samme måde som under kreditormodulet kan der forekomme nye debitorer, der skal oprettes under tabellen kunder, og betaling fra kunderne registreres under tabellen betalingskladde. Her udlignes også dagens kontantsalg, under trykknappen funktioner, udligning. I undermodulet forespørgsel kan eleven også hente en kopi af en følgeseddel eller en faktura. Under udskrifter kan alle informationer om debitorerne hentes frem. Eleven skal kunne udskrive og forstå debitorposteringer, debitor saldoliste, kontoudtog for debitorer og aldersfordelt saldoliste. 20

Ordre Modulet ordre er det sidste modul set i logistisk sammenhæng. Alt salget foregår i ordremodulet, uanset om det er kreditsalg eller kontantsalg. Eleven skal kunne opdatere og udskrive faktura på salget. Også her kan eleven hente en kopi af fakturaen, hvis eleven har glemt at udskrive en faktura i forbindelse med opdatering af salget. Kopien kan hentes i undermodulet forespørgsel, journal og faktura. Excel regneark Undervisning i Excel er et naturligt værktøj i erhvervsøkonomi til at øge forståelsen af sammenhænge i fagets begreber. Hvis man f.eks. hyppigt sætter eleven til selv at udarbejde regneark, skærpes elevens opmærksomhed omkring bagvedliggende sammenhænge. Eleven skal kunne opstille resultatopgørelse i beretningsform og balancen i kontoform. Hvis årsafslutningen er foretaget i et ERP-system, kan saldobalancen gemmes som en HTML fil, og der kan arbejdes videre med dataene, så årsregnskabet kan opstilles. Hvis eleven i forvejen har lavet skabeloner til opstilling af årsregnskabet, kan tallene fra saldobalancen også indtastes her. Excel regneark er også velegnet til afslutningsskemaer. Hvis eleverne kan få det til at hænge sammen med ovennævnte skabeloner til årsregnskabet, kan der blive mere tid i undervisningen til fortolkning af resultaterne. Der vil være mange andre områder i erhvervsøkonomi, der vil være velegnet til Excel regneark, f.eks. regnskabsanalyse, prisoptimering og budgetter. 21

6. Integration af IT på niveau A Udsendes april 2002 7. Valgfrit forløb på niveau A I løbet af undervisningsåret arbejdes der på niveau Amed et valgfrit emne, der vælges under hensyntagen til elevernes særlige interesser, ønsker og behov. Det valgfrie forløb indgår i den mundtlige prøve, og alle valgfrie emner skal således fremgå af pensumopgivelsen. Dette taler for, at samtlige elever i klassen beskæftiger sig med det samme emne i det valgfrie forløb. Af hensyn til den mundtlige eksamination er det vigtigt, at der er skriftligt materiale til rådighed for eleverne. Der kan skaffes materiale fra f. eks. bøger, aviser, tidsskrifter, cd - rom mv. Det er dermed også muligt at give eleverne et medansvar for at fremskaffe og sortere i informationsmaterialet, hvilket kan være med til at fremme deres faglige selvstændighed. Sigtet med det valgfrie emne kan f.eks. være at fordybe sig i et emne fra undervisningen, at arbejde med et nyt emne, at indgå i et tværfagligt samarbejde eller at undersøge en praktisk anvendelse af en model fra erhvervsøkonomi. Det valgfrie forløb udgør ca. 15 % af undervisningen. Det valgfrie forløb kan tilrettelægges på mange måder. Det kan f. eks. tage udgangspunkt i en tværgående case, som uddyber og repeterer centrale dele af pensum. Der kan måske laves en slags adoptionsordning med en lokal virksomhed, hvor eleven får mulighed for at holde mere teoretiske modeller i undervisningen op imod en virksomheds praktiske problemstillinger. Man kan eventuelt udnytte studierejser i udlandet til at foretage undersøgelser af bestemte brancher og virksomheder, som herefter sammenlignes med tilsvarende danske brancher og virksomheder. Det valgfrie forløb udgør en del af undervisningens indhold, og derfor har det valgfrie forløb også baggrund i faglig teori og metode og i praktiske erhvervsmæssige forhold. Men emnet skal - til forskel fra fagplanens øvrige emner - vælges under hensyntagen til elevernes særlige interesser, ønsker og behov. Ved valget af emne bør man også i samarbejde med eleverne tage hensyn til, at forløbet skal testes mundtligt. 22

8. Eksamen Skriftlig eksamen Der afholdes skriftlig prøve i erhvervsøkonomi, niveau B efter lodtrækning. Den skriftlige prøve i erhvervsøkonomi, niveau A er obligatorisk. Alle skriftlige prøver er på 4 timer. De tilladte hjælpemidler fremgår af hhx-bekendtgørelsen. Pensum til den skriftlige eksamen omfatter alle fagplanens emner, på niveau A dog undtaget det valgfrie forløb. Opgaven stilles af Undervisningsministeriet. Eksamensopgaven skal dække pensum bredt og skal give eleven mulighed for at vise forståelse og evne til analyse og vurdering. Der vil blive stillet casebaserede opgaver og mindre opgaver af teoretisk karakter. Ved bedømmelsen af den skriftlige besvarelse lægges der vægt på, at den benyttede fremgangsmåde tydeligt fremgår af besvarelsen, og at løsningerne begrundes og underbygges ved faglig argumentation. Mundtlig eksamen på niveau A Den mundtlige prøve i erhvervsøkonomi på niveau A på hhxuddannelsen, har til formål at styrke den mundtlige udtryksform. De spørgsmål, der anvendes ved den mundtlige prøve, bør derfor afspejle dette forhold. Ved eksamensafviklingen kan følgende fremgangsmåde anbefales: 1. I god tid før eksamen fastlægger læreren i samråd med klassen pensum til den mundtlige prøve. Ifølge bekendtgørelsen udgør pensum ca. 1/2 af det skriftlige pensum plus det valgfrie forløb. Det forudsættes, at pensum vælges bredt, og at alle centrale emner indgår. Ved udvælgelse af emnet til det valgfrie forløb kan det således være nyttigt at vurdere emnets egnethed til mundtlig fremlæggelse. 2. Læreren udarbejder et antal spørgsmål med den sprogbrug, som er anvendt i undervisningen. Spørgsmålene skal tilsammen dække det opgivne pensum. Spørgsmålene kan være emneorienterede eller problemorienterede og bør ikke stille krav om beregninger, men derimod lægge vægt på beskrivelse, analyse og vurdering. 3. Ved udformningen af de mundtlige spørgsmål skal området afgrænses ved hjælp af en kort titel eller lignende, så eleven i 23

forberedelsestiden ved, inden for hvilket område eksaminationen skal foregå. 4. Spørgsmålene skal naturligvis være af passende omfang, så eleven får mulighed for at vise sin faglige kunnen inden for det udtrukne område. 5) 5. Spørgsmålene sendes til censor. 6. På baggrund af de spørgsmål, som læreren har udarbejdet, og som censor har haft mulighed for at godkende, trækker den enkelte elev et spørgsmål tilfældigt. Læreren sikrer sig, at eksaminanden forstår spørgsmålet - evt. ved i overværelse af censor at stille nogle kontrolspørgsmål. 7. En eksamensopgave må højst anvendes ved tre eksaminationer den samme dag, og kan ikke bruges ved efterfølgende eksamensdage på samme hold. 8. Eleven har 30 minutters forberedelsestid, og alle hjælpemidler må anvendes. Tekniske hjælpemidler, herunder IT kan indgå under forberedelsen og i eksaminationen. 9. Notater udarbejdet i forberedelsestiden må anvendes under eksaminationen. Desuden må tekniske hjælpemidler, herunder IT, anvendes under eksaminationen. 10. Under eksaminationen må eleven støtte sig til sine notater, men bør kun konsultere dem sporadisk. Oplæsning fra notater tæller ikke positivt ved bedømmelsen. Notaterne efterlades i eksamenslokalet, når eksaminationen er forbi. 11. Dialogen under eksaminationen foregår principielt mellem elev og lærer. Hvis censor ønsker at stille spørgsmål, bør det ske gennem læreren, og det må sikres, at spørgsmålet formuleres på en måde, der svarer til kommunikationsformen i den daglige undervisning. 12. Bedømmelsen tager udgangspunkt i, om eleven kan formulere sig mundtligt om erhvervsøkonomiske forhold. 13. Karakteren fastsættes af censor og lærer i forening. Ved uenighed følges reglerne i bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. 14. Karakteren meddeles eleven, gerne med en kortfattet begrundelse. 24

Bilag 1 Kontoramme/kontoplan for niveau B Erhvervsøkonomi niveau B Handels- og servicevirksomheder Kontoramme Resultatopgørelse 1 Nettoomsætning 2 Vareforbrug 3 Andre eksterne omkostninger 4 Personaleomkostninger 5 Afskrivninger 6 Renteindtægter 7 Renteomkostninger 8 Skat af årets resultat Balance 11 ANLÆGSAKTIVER 111 Materielle anlægsaktiver 12 OMSÆTNINGSAKTIVER 121 Varebeholdninger 122 Tilgodehavender 123 Likvide beholdninger 13 EGENKAPITAL 131 Selskabskapital 132 Reserver 133 Overført overskud eller underskud 14 GÆLD 141 Langfristet gæld 142 Kortfristet gæld 21 Resultatopgørelse 22 Balance 25

Kontoplan Resultatopgørelse 1100 Varesalg (samlekonto) 2100 Vareforbrug (samlekonto) 3100 Salgsfremmende omkostninger 3200 Lokaleomkostninger 3300 Kassedifferencer 3400 Bilers driftsomkostninger 3900 Øvrige omkostninger 4100 Lønafregning 4200 ATP-bidrag 5100 Afskrivning på biler 5200 Afskrivning på inventar 6100 Renteindtægter 7100 Renteomkostninger 8100 Skat af årets resultat 26

Kontoplan Balance 11120 Biler 11121 Akkumulerede afskrivninger på biler 11130 Inventar 11131 Akkumulerede afskrivninger på inventar 12110 Varelager (samlekonto) 12210 Varedebitorer (samlekonto) 12220 Periodeafgrænsningsposter 12310 Kasse 12320 Bank, folio 12330 Giro 13110 Kapitalkonto/Aktiekapital/Anpartskapital 13111 Privatforbrug 13210 Vedtægtsmæssige henlæggelser 13220 Andre henlæggelser 13310 Overført overskud eller underskud 14110 Langfristet lån 14210 Kassekredit 14220 Varekreditorer (samlekonto) 14230 Skyldigt ATP-bidrag 14240 Skyldigt AM-bidrag 14250 Skyldig A-skat 14260 Momsafregning 14261 Købsmoms 14262 Salgsmoms 14280 Skyldigt udbytte 14290 Andre kreditorer (samlekonto) 21000 Resultatopgørelse 22000 Balance 27

Bilag 2 Kontoramme/kontoplan for niveau A Erhvervsøkonomi niveau A Produktionsvirksomheder Kontoramme Resultatopgørelse 1 Nettoomsætning 2 Produktionsomkostninger 3 Distributionsomkostninger 4 Administrationsomkostninger 5 Lønfordeling 6 Renteindtægter 7 Renteomkostninger 8 Skat af årets resultat Balance 11 ANLÆGSAKTIVER 111 Materielle anlægsaktiver 12 OMSÆTNINGSAKTIVER 121 Varebeholdninger 122 Tilgodehavender 123 Likvide beholdninger 13 EGENKAPITAL 131 Selskabskapital 132 Reserver 133 Overført overskud eller underskud 14 GÆLD 141 Langfristet gæld 142 Kortfristet gæld 21 Resultatopgørelse 22 Balance 28

Kontoplan Resultatopgørelse 1100 Varesalg (samlekonto) 2110 Variable produktionsomkostninger (samlekonto) 2210 Lokaleomkostninger 2220 Gager 2230 Reparationer og vedligeholdelse 2290 Øvrige omkostninger 2310 Afskrivning på tekniske anlæg og maskiner 3110 Salgsprovision 3210 Lokaleomkostninger 3220 Gager 3230 Salgsfremmende omkostninger 3240 Bilers driftsomkostninger 3290 Øvrige omkostninger 3310 Afskrivning på biler 4210 Lokaleomkostninger 4220 Gager 4230 Kassedifferencer 4290 Øvrige omkostninger 4310 Afskrivning på inventar 5100 Lønafregning 5200 ATP-bidrag 5900 Lønfordeling 6100 Renteindtægter 7100 Renteomkostninger 8100 Skat af årets resultat 29

Kontoplan Balance 11110 Tekniske anlæg og maskiner 11111 Akkumulerede afskrivninger på tekniske anlæg og maskiner 11120 Biler 11121 Akkumulerede afskrivninger på biler 11130 Inventar 11131 Akkumulerede afskrivninger på inventar 12110 Råvarer 12120 Varer under fremstilling 12130 Færdigvarer (samlekonto) 12210 Varedebitorer (samlekonto) 12220 Periodeafgrænsningsposter 12310 Kasse 12320 Bank, folio 12330 Giro 13110 Kapitalkonto/Aktiekapital/Anpartskapital 13111 Privatforbrug 13210 Vedtægtsmæssige henlæggelser 13220 Andre henlæggelser 13310 Overført overskud eller underskud 14110 Langfristet lån 14210 Kassekredit 14220 Varekreditorer (samlekonto) 14230 Skyldigt ATP-bidrag 14240 Skyldigt AM-bidrag 14250 Skyldig A-skat 14260 Momsafregning 14261 Købsmoms 14262 Salgsmoms 14270 Skyldig arbejdsløn 14280 Skyldigt udbytte 14290 Andre kreditorer (samlekonto) 21000 Resultatopgørelse 22000 Balance 30