Statistikprogram 2012
Statistikprogram 2012
Statistikprogram 2012 Udsendt januar 2012 Foto forside: Jesper Plambech/Biofoto/Scanpix Danmarks Statistik Netudgave: ISBN 978-87-501-1982-1 ISSN 1602-8104 Netudgaven er direkte tilgængelig på www.dst.dk/publ/statistikprogram Er ikke udgivet som trykt bog Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø Tlf. 39 17 39 17 Fax 39 17 39 99 E-post: dst@dst.dk www.dst.dk Forkortelser BEK Bekendtgørelse Dir Rådsdirektiv eller Parlaments- og Rådsdirektiv Ka Kommissionsafgørelse Kb Kommissionsbeslutning Kf Kommissionsforordning Kh Kommissionshenstilling L Lov LBK Lovbekendtgørelse Ra Rådsafgørelse eller Parlaments- og Rådsafgørelse Rb Rådsbeslutning eller Parlaments- og Rådsbeslutning Rf Rådsforordning eller Parlaments- og Rådsforordning Rr Rådsresolution eller Parlaments- og Rådsresolution
Forord Formålet med denne beskrivelse af Danmarks Statistiks statistikprogram er at vise, hvad vi producerer og hvorfor samt at give en række baggrundsoplysninger for de enkelte statistikker, tværgående publiceringer og årspublikationer. Produkter, der er finansieret af serviceindtægter, er ikke medtaget. Statistikkerne er beskrevet kort maksimalt en side. De er sorteret efter Danmarks Statistiks afdelinger, kontorer og emner. Hver statistikbeskrivelse er opbygget efter en fast skabelon, hvis enkelte afsnit har følgende indhold: : Formålet med statistikken, historisk udvikling samt de forhold, som statistikken kan give oplysning om. : Hvor kommer oplysningerne fra, fx hvilke registre. : n for de obligatoriske tællinger angivet i mio. kr. for private virksomheder. : Typisk om statistikken er månedlig, kvartalsvis eller årlig. I enkelte tilfælde er der flere hyppigheder, fx hvis der er væsentlig forskel på månedlige og kvartalvise udgivelser fra samme statistik. : Hvor offentliggøres statistikkens resultater. : Hvor der er EU-lovgivning eller dansk lovgivning, som forpligter Danmarks Statistik på det pågældende område, er denne angivet. Hvor der ikke er en specifik lovgivning, er lovgrundlaget Lov om Danmarks Statistik. : Betegnelse og nummer på det kontor i Danmarks Statistik, der udarbejder statistikken. : Arbejdsplanens inddeling af statistikkerne, jf. Arbejdsplanen. Nummeret er trecifret, hvor de to første cifre er kontornummeret. Bagerst er et bilag, som uddyber oplysningerne om den EU-lovgivning, der refereres til under lovgrundlag. Disse oplysninger omfatter bl.a. lovens fulde titel, samt hvor i EF-Tidende den er offentliggjort. Statistikprogrammet er en selvstændig del af Danmarks Statistiks arbejdsplan. Jan Plovsing Rigsstatistiker
Indholdsfortegnelse Personstatistik Befolkning.......................................................... 6 Uddannelse.......................................................... 31 Arbejdsmarked...................................................... 41 Løn og Fravær....................................................... 57 Velfærd.............................................................. 62 Erhvervsstatistik Erhvervslivets udvikling............................................ 74 Konjunkturstatistik................................................. 101 Fødevareerhverv.................................................... 137 Dataindsamling og Metode......................................... 172 Erhvervsregistre.................................................... 177 Økonomisk Statistik Nationalregnskab................................................... 186 Offentlige finanser.................................................. 198 Priser og Forbrug................................................... 215 Udenrigsøkonomi................................................... 231 Økonomiske modeller.............................................. 235 Brugerservice Formidlingscenter.................................................. 238 Bilag Gældende EU-retsakter............................................. 252 Titelregister......................................................... 283
Person- statistik
6 Befolkning Adoptioner Statistikken belyser udviklingen i de bevilgede adoptioner. Adoptionsoplysninger findes tilbage til 1940. Frem til og med 1978 indberettede de bevilgende myndigheder oplysninger om adoption til Danmarks Statistik. Siden 1979 er oplysningerne blevet hentet fra Det Centrale Personregister (CPR). Fra 2006 er det ikke længere muligt at bruge CPR-oplysninger som grundlag for statistikken. Statistikken giver oplysninger om antallet af adopterede børn fordelt på køn, alder og fødested. Desuden oplyser den om adoptivforældrenes alder, samt hvorvidt der er tale om stedbørnsadoptioner, anonyme fremmedadoptioner eller andre adoptioner. Danmarks Statistik modtager nu oplysninger om adoption fra Familiestyrelsen, som igen har oplysningerne fra Statsforvaltningerne. Årlig. Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Befolkningens udvikling, Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor. 011. Befolkningsstatistik. Personstatistik
Befolkning 7 Befolkningen i sogne Sogne er de mindste administrative områder, som der publiceres statistik på. Statistikken indeholder en opgørelse over befolkningen i de enkelte sogne fordelt på køn. Desuden er der for hvert sogn (undtaget sogne i de tidligere købstæder) en angivelse af arealet. Årlige opgørelser over befolkningen i sogne findes tilbage til 1975. Før den tid er befolkningen i sogne opgjort på folketællingstidspunkterne. Oplysninger om befolkningen hentes fra Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Arealoplysningerne bygger på Danmarks Statistiks ajourføring af Geodætisk Instituts opmålinger 1953-59. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Bekendtgørelse af lov om menighedsråd, LBK nr 584/2010 og BEK nr 894/2009. Befolkning, 1. kontor. 011. Befolkningsstatistik. Personstatistik
8 Befolkning Befolkningen og dens bevægelser i regioner og kommuner Statistikken belyser befolkningens udvikling og sammensætning i Danmark. Formålet er at bidrage med oplysninger om befolkningsudviklingen til den kommunale, regionale og statslige planlægning samt til private virksomheder. Befolkningsstatistik har været udarbejdet siden offentliggørelsen af de første folketællinger i 1840. Befolkningsstatistik på baggrund af Det Centrale Personregister (CPR) er blevet offentliggjort siden 1971. De forskellige statistikker er baseret på personer med bopæl i Danmark. Det bopælsbegreb, der benyttes i befolkningsstatistikken, er CPR's bopælsadresse. Bopæl opfattes som det sted (bolig), hvor man regelmæssigt sover, når man ikke er midlertidigt fraværende pga. ferie, forretningsrejse, sygdom el. lign. samt det sted hvor man har sine ejendele. For de personer (hjemløse, søfolk, udsendte diplomater m.fl.), der ikke har en sådan adresse, opretter de lokale folkeregistre fiktive adresser efter visse regler. Disse adresser anvendes i befolkningsstatistikken på linje med de øvrige bopælsadresser. Befolkningsstatistikkens opgørelser indgår hvert 10. år i de folke- og boligtællinger som gennemføres i EU s regi. Til dette formål kobles befolkningsoplysningerne med oplysninger fra en række andre personregistre i Danmarks Statistik. Oplysningerne afleveres til Eurostat, men offentliggøres ikke af Danmarks Statistik. Befolkningsstatistikken omfatter ud over statistikker om hele befolkningen, statistikker over hændelser som fødsler, dødsfald, vielser, opløste ægteskaber, overlevende ægtefæller, registrerede partnerskab, indenlandske flytninger, udenlandske vandringer og naturalisationer. Kilde til statistikken er Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som daglig modtager oplysninger om fødte, døde, flytninger, ind- og udvandringer, vielser, skilsmisser, naturalisationer mv. fra Det Centrale Personregister (CPR). Kvartalsvis og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger), www.dst.dk/konjunkturdata og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens udvikling. BEK nr 50/2008, BEK nr 830/2010, BEK nr 802/2011, BEK nr 803/2011 og Rf 862/2007. Befolkning, 1. kontor. 011. Befolkningsstatistik. Personstatistik
Befolkning 9 Befolkningens udvikling (publikation) Bogen giver et samlet statistisk overblik over udviklingen i befolkningen. Befolkningens udvikling afløser publikationen Befolkningens bevægelser, som udkom første gang for årene 1931-33. Bogen indeholder oplysning om fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, ind- og udvandringer, aborter, adoptioner og flytninger. Hertil kommer opgørelser af befolkningen og dens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau. Der bringes fordeling af befolkningen på statsborgerskab og på indvandrere, efterkommere og personer med dansk oprindelse. Endelig bringes resultater fra den seneste befolkningsfremskrivning. Hvert tabelafsnit er suppleret med et tekstafsnit, som beskriver hovedtrækkene i udviklingen inden for de forskellige områder. Tabeller og ordforklaringer er oversat til engelsk. Danmarks Statistiks befolkningsstatistik. Årlig. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor. 011. Befolkningsstatistik. Personstatistik
10 Befolkning Befolkningsfremskrivninger Statistikken fremskriver befolkningen i Danmark i perioden 2011-2050 fordelt efter køn, alder og fem herkomstgrupper (dansk oprindelse, vestlige indvandrere, ikke-vestlige indvandrere, vestlige efterkommere og ikke-vestlige efterkommere). Der laves desuden fremskrivninger af befolkningen i de 11 landsdele og 98 kommuner for perioden 2011-2040 fordelt efter køn og alder. Befolkningsfremskrivningerne belyser også bevægelser i form af levendefødte, døde samt ind- og udvandrede. Fra og med 2010 er fremskrivningen for hele Danmark lavet i samarbejde mellem Danmarks Statistik og DREAM. Herefter har Danmarks Statistik på baggrund af input fra landsfremskrivningen lavet fremskrivningerne på landsdele og kommuner. Danmarks Statistik har det overordnede ansvar for alle fremskrivningerne og står også for offentliggørelser. Befolkningsstatistikkens oplysninger om befolkningen pr. 1. januar i udgangsåret samt oplysninger om fødte, døde og vandrede de foregående år er grundlaget for fremskrivningerne. Danmarks Statistik og DREAM fastlægger sammen fremskrivningens metoder og antagelser om den fremtidige udvikling i fertilitet, dødelighed og vandringer. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Befolkningens udvikling. BEK nr 802/2011. Befolkning, 1. kontor. 011. Befolkningsstatistik. Personstatistik
Befolkning 11 Boligopgørelsen Statistikken belyser dels den samlede boligbestand, dels befolkningens boligforhold. Indsamling af bolig- (og husstands)oplysninger påbegyndtes i 1880 af Københavns Kommunes Statistiske kontor, men først i 1955 indsamledes bolig- og husstandsoplysninger for samtlige kommuner. Før 1981 blev oplysningerne om boligforhold indhentet ved de skemabaserede folke- og boligtællinger, der indtil 1970 blev gennemført hvert femte år. Efter oprettelsen af Bygnings- og boligregistret (BBR) i 1977 har Danmarks Statistik siden 1981 foretaget en årlig boligtælling pr. 1. januar ved hjælp af oplysninger fra BBR og CPR. Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar og belyser dels bestanden af boliger med hensyn til boligens art, størrelse, ejerforhold, opvarmningsforhold, toilet-, bade- og køkkenforhold samt opførelsesår, dels de beboede boligers ejer-/lejerforhold og husstandssammensætning med hensyn til enlige, par, ældste persons alder, antal børn m.m. Bygnings- og boligregistret (BBR) og Det Centrale Personregister (CPR). Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Byggeri og boligforhold (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. BEK nr 803/2011 samt nødvendig af hensyn til Rf 2223/96. Befolkning, 1. kontor. 011. Befolkningsstatistik. Personstatistik
12 Befolkning Byopgørelsen Statistikken indeholder opgørelser antal indbyggere i byer med 200 indbyggere eller mere. Byopgørelser findes tilbage i de gamle folketællinger, som blev gennemført hvert 5. eller 10. år. I perioden 1976 til 1996 blev byopgørelser gennemført ca. hvert andet år. Fra og med 1996 er byopgørelsen årlig, dog er der på grund af omlægning af statistikken ikke offentliggjort bytal for 2005. Et byområde defineres som en sammenhængende bebyggelse, der på opgørelsestidspunktet har mindst 200 indbyggere. At bebyggelsen er sammenhængende vil som regel sige, at afstanden mellem husene ikke overstiger 200 meter, medmindre afbrydelsen skyldes offentlige anlæg, kirkegårde, industriområder o.l. Fra 2006 danner Kort- og Matrikelstyrelsens bypolygoner sammen med befolkningsstatistikkens oplysninger om beboede adresser grundlaget for opgørelsen. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog. Planloven LBK 813/2007. Befolkning, 1. kontor. 011. Befolkningsstatistik. Personstatistik
Befolkning 13 Børnestatistik Statistikken trækker på Børnedatabasen som er et beredskab, der kan belyse børns levevilkår. Barnet er enheden, og forældrene og deres forhold kobles til barnet. Der udgives statistik om børns familietype og familieskift fra et år til et andet, samt om forældres dødsfald. Der kan endvidere knyttes oplysninger til barnet fx om forældres og forældres partneres uddannelse, beskæftigelse, ledighed, indkomst, boligforhold, sociale ydelser og sygehusbenyttelse. Kilderne til Børnestatistikken er de øvrige personstatistikker. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik. Publikationen Børns familier (2008) Finansloven og BEK nr 802/2011. Befolkning, 1. kontor. 011. Befolkningsstatistik. Personstatistik
14 Befolkning Husstands- og familiestatistik Statistikken belyser husstande og familier samt personers husstands- og familieforhold. Husstande og familier afgrænses til personer, der bor sammen. Statistikken dækker hele befolkningen. Der foretages opgørelser med tre forskellige slags enheder: husstande, familier og personer. Statistikken beskriver disse enheder ud fra husstands- og familierelaterede variabler (fx familietype, familiestørrelse og husstandstype). Grundlaget for statistikken er udelukkende data fra Det Centrale Personregister (CPR) om køn, alder, civilstand, henvisninger til ægtefælle og forældre samt desuden adresse, der danner grundlaget for opdelingen i husstande, kommuner og amter. Definitionen af familietyper og husstandstyper er ændret fra 1. januar 2008, men de nye definitioner er ført tilbage til 1986. De husstands- og familieregistre, der dannes i forbindelse med denne statistik, kobles sammen med en lang række af Danmarks Statistiks øvrige personstatistikker, således at disse også kan beskrives med fordeling efter husstands- og familieforhold under anvendelse af samme begreber som i husstands- og familiestatistikken. Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens udvikling. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor. 011. Befolkningsstatistik. Personstatistik
Befolkning 15 Legale aborter Statistikken belyser udviklingen i antallet af legale aborter. Udviklingen i antallet af legale aborter har især interesse fra 1973, hvor loven om fri abort inden udløbet af 12. svangerskabsuge blev indført. Oplysninger om legale aborter findes dog tilbage til 1940. Statistikken giver oplysninger om antallet af gennemførte legale aborter og indeholder information om kvindernes alder og bopæl. Til og med 1994 var grundlaget for statistikken anmeldelser fra sygehusene til Sundhedsstyrelsen, som foretager den statistiske bearbejdelse. Fra 1995 er grundlaget udtræk fra Landspatientregisteret. Bearbejdelse af data sker i Sundhedsstyrelsen. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Befolkningens udvikling, Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor. 011. Befolkningsstatistik. Personstatistik
16 Befolkning Middellevetider Middellevetiden er et af de mest almindelige mål for befolkningens sundhed. Middellevetiden er det gennemsnitlige antal år, en person kan forventes at leve. Middellevetider beregnes traditionelt separat for mænd og kvinder. Middellevetider findes beregnet på dødelighedserfaringer helt tilbage til 1840-49. I perioden 1901-1960 findes middellevetider beregnet på grundlag af fem års dødelighedserfaringer. Siden 1960 bruges to års dødelighedserfaringer ved beregning af middellevetiden. Middellevetiden er den beregnede restlevetid for en nyfødt. Restlevetider beregnes for hver enkelt aldersklasse, for hvert køn for sig. Oplysninger om dødsfald hentes fra Befolkningsstatistikregisteret, som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens udvikling. Bekendtgørelse om opsat pension BEK nr 350/2004, og Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. BEK nr 940/2010, BEK nr 802/2011 og BEK nr 803/2011. Befolkning, 1. kontor. 011. Befolkningsstatistik. Personstatistik
Befolkning 17 Navnestatistik Statistikken er delt i en fornavne- og en efternavnestatistik. Fornavnestatistikken belyser de aktuelt mest brugte fornavne for drenge og piger. Fornavnestatistikken blev etableret i 1995. Den publiceredes første gang i Nyt fra Danmarks Statistik med oplysninger om de 50 mest populære fornavne. Fornavnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. Navne med flere stavemåder er opgjort efter den stavemåde, der var mest brugt det år. Efternavnestatistikken benyttes sammen med fornavnestatistikken til den facilitet på hjemmesiden, der kan give oplysning om antallet af forekomster i befolkningen af en given kombination af fornavn og efternavn (såfremt der er mindst 3 forekomster). Kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR), som Danmarks Statistik modtager udtræk om navne fra. Halvårlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistiks hjemmeside Årspublikationer: Statistisk Årbog. Navnebekendtgørelsen BEK nr 923/2009. Befolkning, 1. kontor. 011 Befolkningsstatistik. Personstatistik
18 Befolkning Asylansøgninger og opholdstilladelser Statistikken belyser udviklingen i antallet af søgte og givne opholdstilladelser i Danmark. Danmarks Statistik begyndte offentliggørelsen af oplysninger om asylansøgninger og opholdstilladelser i 1989. Statistikken om asylansøgere og flygtninge går tilbage til 1984, mens statistikken over opholdstilladelser uden for flygtningeområdet kun findes fra 1988. Statistikken indeholder oplysninger om antallet af modtagne asylansøgninger og ansøgerens statsborgerskab. Desuden indeholder statistikken oplysninger om tildelte opholdstilladelser fordelt på grundlaget for tilladelsen og i nogle tilfælde ansøgerens statsborgerskab. Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingeservice. Udlændingeservice er den myndighed, som modtager og behandler ansøgninger om asyl samt anden opholdstilladelse. Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens udvikling. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor. 012. Indvandrere og efterkommere. Personstatistik
Befolkning 19 Ind- og udvandringer Statistikken belyser udviklingen i antallet af danske og udenlandske statsborgere, som ind- og udvandrer i løbet af året. Summariske oplysninger om vandringer har været udarbejdet siden offentliggørelsen af de første folketællinger i 1840 og senere på baggrund folkeregistrenes indberetninger. Mere detaljerede oplysninger er offentliggjort siden 1973 på grundlag af oplysninger fra Det Central Personregister (CPR). Statistikken over indvandringer omfatter nordiske statsborgere, som tager fast ophold i Danmark, samt ikke-nordiske statsborgere, som får opholdstilladelse for mere end tre måneder. Flytninger til Danmark fra Færøerne og Grønland medregnes. Statistikken over udvandringer omfatter personer, der rejser til udlandet og opgiver deres bopæl her i landet. Desuden medregnes flytninger fra Danmark til Færøerne og Grønland. Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som modtager oplysninger om ind- og udvandringer fra CPR. Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens udvikling. Rf 862/2007. Befolkning, 1. kontor. 012. Indvandrere og efterkommere. Personstatistik
20 Befolkning Udenlandske statsborgere, indvandrere og efterkommere Statistikken belyser dels den del af befolkningen, som har udenlandsk statsborgerskab og dels den del, som har udenlandsk baggrund, inkl. de personer, som har skiftet statsborgerskab og er danske statsborgere. Statistikken over udenlandske statsborgere går tilbage til 1976 mens statistikken over indvandrere og efterkommere indførtes i 1991. Udenlandske statsborgere omfatter alle personer, som ikke har dansk statsborgerskab. Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både dansk statsborger og født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere. Personer med dansk oprindelse er personer uanset fødested der har mindst én forælder, der både er dansk statsborger og født i Danmark. Statistikken over udenlandske statsborgere, indvandrere og efterkommere indeholder oplysninger om statsborgerskab, fødested, køn, alder, civilstand og bopæl samt for indvandrere og efterkommere oprindelsesland. Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister, som modtager oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistik Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens udvikling og Indvandrere i Danmark. Rf 862/2007 og BEK nr 50/2008. Befolkning, 1. kontor. 012. Indvandrere og efterkommere. Personstatistik
Befolkning 21 Valgstatistik Fra og med 1. oktober 2008 har Danmarks Statistik overtaget opgørelsen af valgstatistikken ved folketingsvalg og valg til Europaparlamentet samt opgørelsen af folkeafstemninger fra Velfærdsministeriet. Valgstatistikken indeholder oplysninger om opstillede partier, kandidater og valgte personer, samt vælgertal og stemmernes fordeling i de enkelte opstillingskredse. Oplysninger om valgresultatet hentes fra valgbøgerne. Valg til Folketinget afholdes senest fire år efter det seneste folketingsvalg. Valg til Europa-Parlamentet afholdes hvert femte år. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Publikation: Folketingsvalget 15. september 2011 Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor. 013. Valg. Personstatistik
22 Befolkning Kirkestatistik Statistikken belyser udviklingen i antallet af medlemmer i folkekirken og antallet af kirkelige handlinger i de enkelte sogne. Statistikken giver oplysninger og medlemmernes fordeling på køn og alder. Kirkestatistikken er startet i 2007. Oplysninger om medlemskab af folkekirken hentes fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister, som opdateres med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR). Oplysningerne om kirkelige handlinger leveres af Kirkeministeriet. Visse tabeller opdateres kvartalsvis, andre årligt. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor. 014. Kirkestatistik. Personstatistik
Befolkning 23 Færdselsuheld Statistikken belyser færdselsuheld med tilskadekomne personer. Statistikkens formål er at tilvejebringe et informationsgrundlag for beslutninger, der kan formindske antallet af færdselsuheld og konsekvenserne af disse. Færdselsuheldsstatistikken i Danmarks Statistik går tilbage til 1930. Statistikkens grundlag har hele tiden været foreløbige og endelige indberetninger fra politiet. Til og med 1975 er politiets indberetninger blevet sendt direkte til Danmarks Statistik. Fra 1976 blev indberetningssystemet udvidet, således at vejmyndighederne i amter og kommuner medvirker ved indberetningen. Fra 1997 blev der gradvist indført et nyt elektronisk inddateringssystem i politiet, og fra 2001 er samtlige indberetninger til Danmarks Statistik foregået i elektronisk form. Fra og med 2003 er indberetningssystemet ændret således, at politiets løbende indberetninger sendes til Vejdirektoratet og Danmarks Statistik herfra modtager et årligt udtræk. Færdselsuheldsstatistikken belyser omfanget og karakteren af alle uheld med personskade, der er kommet til politiets kendskab. Oplysningerne om færdselsuheld er inddelt i tre hovedgrupper: uheldsoplysninger, elementoplysninger (køretøjer, fodgængere og forhindringer) og personoplysninger. Vejsektorens Informations System samt Danmarks Statistiks Befolkningsstatistikregister og Landspatientregistrets oplysninger om skadestuebesøg og sygehusindlæggelser. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt Rb 93/704. Befolkning, 1. kontor. 015. Sundhedsstatistik og færdselsuheld. Personstatistik
24 Befolkning Sundhedsdokumentation Det overordnede formål er at udvikle et nationalt sæt af indikatorer, som skal skabe et samlet, enkelt og overskueligt overblik over den kommunale sundhedsindsats og effekterne af den. Statistikken omfatter 27 indikatorer på det kommunale sundhedsområde opgjort for seks indsatsområder (Forebyggelse og sundhedsfremme, Genoptræning efter udskrivning, Hjemmesygepleje, Alkoholmisbrug, Stofmisbrug og Børnesundhed). Offentliggjort første gang i juni 2010. Kommunernes elektroniske omsorgssystemer samt oplysninger fra Sundhedsstyrelsens og Danmarks Statistiks registre. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Danmarks Statistikbank og temasiden www.dst.dk/sundhed. Lov om Danmarks Statistik og Sundhedsloven 140. Befolkning, 1. kontor. 015. Sundhedsstatistik og færdselsuheld. Personstatistik
Befolkning 25 Sygehusbenyttelse Statistikken belyser sammenhængen mellem sociale forhold og indlæggelser på sygehuse. Registret blev første gang dannet for året 1990. Siden er der løbende sket udvidelser af dataindholdet i registret, bl.a. er der fra og med året 1994 suppleret med en række nye oplysninger på familieniveau om børnenes sociale forhold. Fra 1997 er disse oplysninger udvidet til at omfatte hele populationen. Fra 1999 er statistikken suppleret med oplysninger om herkomst. Fra 2000 er statistikken udvidet med opgørelser, der viser sygehusforbruget for arbejdsfunktionsgrupper. Statistikken belyser befolkningens indlæggelser på somatiske sygehusafdelinger i et kalenderår. Statistikken omfatter antallet af indlæggelser, antallet af sengedage og den vigtigste diagnose. Desuden viser statistikken, hvordan sygehusforbruget varierer med en række sociale forhold som familie, uddannelse, erhverv, indkomst mv. Landspatientregistret, Sundhedsstyrelsen samt følgende registre i Danmarks Statistik: Befolkningsstatistikregistret, Det medicinske fødsels- og dødsfaldsstatistikregister, Bolig- og bygningsstatistikregistret, Registeret over befolkningens uddannelse, Arbejdsklassifikationsmodulet og Indkomststatistikregistret. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor. 015. Sundhedsstatistik og færdselsuheld. Personstatistik
26 Befolkning Sygesikringsstatistik Statistikken belyser sammenhængen mellem sociale forhold og benyttelsen af det offentlige sygesikringssystem. Opgørelserne blev første gang udarbejdet for året 1984 på grundlag af Danmarks Statistiks Sygesikringsstatistikregister. Fra 1987 omfatter statistikken samtlige ydelser (bortset fra medicin, rejsesygesikring mv.), hvortil der ydes tilskud via sygesikringen i henhold til lovgivningen samt aftaler mellem Danske Regioner og de organisationer, der repræsenterer yderne. I starten drejede det sig typisk om læger og tandlæger, men gennem årene har en række nye ydere, fx fysioterapeuter og psykologer, indgået aftaler, og tilskudsberettigede ydelser på disse områder er dermed kommet med i statistikken. Sundhedsydelser, hvortil sygesikringen ikke giver tilskud, er derimod ikke omfattet. Statistikken opgør årligt antal modtagere og ydelser samt udgifterne i det offentlige sygesikringssystem. Det drejer sig fx om konsultationer hos alment praktiserende læger eller speciallæger, tandlægehjælp, behandlinger hos fysioterapeut eller kiropraktor. I opgørelserne indgår desuden helbredsundersøgelser af børn og gravide kvinder samt børnevaccinationer. Modtagernes sociale forhold belyses ved hjælp af øvrige registre i Danmarks Statistik. CSC s sygesikringssystem samt forskellige af Danmarks Statistiks registre med baggrundsoplysninger om modtagerne. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor. 015. Sundhedsstatistik og færdselsuheld. Personstatistik
Befolkning 27 Anmeldelser og sigtelser for lovovertrædelser Statistikken belyser kriminaliteten i Danmark gennem statistik om politianmeldte overtrædelser af straffeloven og særlovene (ekskl. færdselsloven). Anmeldelsesstatistikken kan føres tilbage til 1921. Til og med 1978 modtog Danmarks Statistik årsskemaer fra politikredsene, og i perioden 1979-1990 hver måned kopier af politiets anmeldelsesrapporter. Efter 1. januar 1990 har Danmarks Statistik modtaget henholdsvis kvartalsvise og årlige elektroniske udtræk fra rigspolitiets anmeldelsesregister. Anmeldelsesstatistikken er en del af den samlede kriminalstatistik. Den enkelte anmeldelse er identificeret ved et entydigt journalnummer, og kan dermed sammenkædes med andre kriminalstatistiske oplysninger. Statistikken viser antallet af politianmeldte lovovertrædelser og opgør desuden, om der er rejst sigtelse i forbindelse med anmeldelsen. Fra 2001 er statistikken udvidet med oplysninger om ofre for personfarlig kriminalitet, der omfatter ofre for sædeligheds- og voldsforbrydelser og enkelte kategorier af berigelsesforbrydelser, som er anmeldt til politiet. Udover den kvartalsvise anmeldelsesstatistik offentliggøres en årlig statistik om anmeldelser kombineret med oplysninger om, hvorvidt der er rejst sigtelse. Endvidere offentliggøres en årlig statistik om ofre for straffelovsforbrydelser. Rigspolitiets centrale anmeldelsesregister og POLSAS (Politiets Sagsanalyse System). Kvartalsvis og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog Statistisk Tiårsoversigt og Kriminalitet. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor. 016. Kriminalstatistik. Personstatistik
28 Befolkning Kriminalitet (publikation) Bogen er udkommet årligt siden 1832. Den indeholder detaljerede oplysninger om kriminaliteten i Danmark. Bogen indledes med et tekstafsnit, der gennemgår årets kriminalitet og kriminalitetsudviklingen i det seneste tiår, belyst ved oplysninger om anmeldelser og ofre, samt afgørelser af lovovertrædelser. Bogen er opdelt i en række selvstændige tabelafsnit med detaljerede tabeller om anmeldelser og ofre, strafferetlige afgørelser, personer med kriminalitet, samt fængslinger og retternes virksomhed. Rigspolitiets Anmeldelsesregister, Rigspolitiets Centrale Kriminalregister og POLSAS (Politiets Sagsanalyse System).. Årlig. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor. 016. Kriminalstatistik. Personstatistik
Befolkning 29 Strafferetlige afgørelser Statistikken belyser antallet af strafferetlige afgørelser i forbindelse med overtrædelse af Straffeloven og særlovene (inkl. Færdselsloven). Endvidere opgøres antallet af sigtelser samt anholdelser og fængslinger. Statistikken om strafferetlige afgørelser kan føres tilbage til 1832. Frem til 1979 var statistikken baseret på manuelle indberetninger om den enkelte lovovertræder på enten straffekort, indsættelseskort eller løsladelseskort. Fra oprettelsen af Rigspolitiets Centrale Kriminalregister pr. 1. januar 1979 er statistikken baseret på årlige elektroniske indberetninger af personorienterede oplysninger om afgørelser, sigtelser og fængslinger. Den strafferetlige afgørelsesstatistik belyser dels antallet af afgørelser og dels antallet af forskellige personer, som har modtaget afgørelser for én eller flere lovovertrædelser. Statistikken omfatter ikke bøder under 1.500 kr. for overtrædelse af Færdselsloven eller særlovene, da disse ikke er registreret i Rigspolitiets Centrale Kriminalregister. Med udgangspunkt i afgørelserne udarbejdes fra og med 2011 en statistik over tilbagefald til kriminalitet. Endvidere udarbejdes fra og med tællingsåret 2005 en årlig opgørelse af Kriminalitet og national oprindelse. Opgørelsen omfatter personer skyldige i kriminalitet, som er opdelt efter national herkomstgruppe (dvs. indvandrere, efterkommere og dansk herkomst), samt korrigeret for forskelle i alder og socioøkonomisk gruppe. Siden 1979 har kilden været Rigspolitiets Centrale Kriminalregister. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt, Kriminalitet og Indvandrere i Danmark. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor. 016. Kriminalstatistik. Personstatistik
30 Befolkning Generelle registre Formålet er medvirken til vedligeholdelse og udvikling af det personstatistiske registersystem. I den forbindelse vil hovedopgaven i 2011 fortsat være at forestå implementeringen af den nye registerstrategi for personstatistikken. Lov om Danmarks Statistik. Befolkning, 1. kontor. 017. Databaser og datasikkerhed. Personstatistik
Uddannelse 31 Befolkningens uddannelse Statistikken giver mulighed for en samlet statistisk fremstilling af befolkningens uddannelsesniveau på et givet tidspunkt. Efter implementeringen af den nye uddannelsesstatistik i 1973 er opgørelsen foretaget årligt på baggrund af en befolkningsafgrænsning ud fra den på det tidspunkt nye personstatistik. Uddannelsesoplysningerne blev fra dette tidspunkt indhentet fra uddannelsesinstitutionerne. Det skal dog bemærkes, at for den ældste del af befolkningen kommer uddannelsesoplysningerne stadigvæk fra de tidligere folke- og boligtællinger. I dag indeholder registeret endvidere en række forskellige demografiske statusoplysninger på den enkelte person. Den umiddelbare kilde til registeret er det integrerede elevregister, som er den årlige individspecifikke integration af samtlige årsregistre inden for uddannelsesstatistikken. Desuden suppleres der med data om indvandrernes medbragte uddannelse indsamlet via spørgeskemaer samt oplysninger fra forskellige autorisationsregistre. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. BEK nr 802/2011. Uddannelse, 18. kontor. 181. Ordinær uddannelsesstatistik. Personstatistik
32 Uddannelse Elever i grundskolen Statistikken belyser centrale data vedrørende elever ved grundskoler. Uddannelsesstatistikken, som den eksisterer i dag (dvs. indsamlet på CPR-nummer), blev første gang produceret i 1973. Før 1973 indsamlede Undervisningsministeriet oplysninger på holdniveau. Statistikken viser antal elever samt til- og afgange ved grundskolen. De vigtigste variabler er uddannelse, køn, alder, oplysning om indvandrere og efterkommere, skolens beliggenhedskommune, privat/offentlig skole, beståede prøver for grundskolen. Som noget nyt dækker statistikken fra skoleåret 2007/08 elever fra børnehaveklassen til 10. klasse, hvor den tidligere startede ved 8. klasse. Data indhentes samlet via elevadministrationssystemerne for kommunale grundskoler, samt skemaer eller disketter for private skoler. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Uddannelse, 18. kontor. 181. Ordinær uddannelsesstatistik. Personstatistik
Uddannelse 33 Elever i gymnasieskolen og to-årig hf mv. Statistikken belyser centrale data vedrørende elever ved gymnasier samt på to-årig hf-/studenterkurser. Uddannelsesstatistikken, som den eksisterer i dag (dvs. indsamlet på CPR-nummer), blev første gang produceret i 1973. Før 1973 indsamlede Undervisningsministeriet oplysninger på holdniveau. Statistikken viser antal elever samt til- og afgange ved gymnasiet, toårige hf-/studenterkurser. De vigtigste variabler er uddannelse, køn, alder, oplysning om indvandrere og efterkommere, skolens beliggenhedskommune, privat/offentlig skole, beståede valg-/tilvalgsfag for gymnasier og hf-/studenterkurser samt eksamenskvotienten på studenter-/hf-eksamensbeviset. Data indhentes via UNI-C s AGYM indberetningssystem samt via skemaer i begrænset omfang. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Uddannelse, 18. kontor. 181. Ordinær uddannelsesstatistik. Personstatistik
34 Uddannelse Elever ved de erhvervsfaglige uddannelser Statistikken præsenterer data vedrørende elever ved de erhvervsfaglige uddannelser. Før 1973 blev grunddata indsamlet på holdniveau. Siden 1973 er oplysningerne indsamlet på CPR-niveau. Statistikken viser antal elever samt tilgang og afgang fra erhvervsuddannelserne (EUD) og de erhvervsgymnasiale uddannelser samt en række andre uddannelser på samme eller nærtstående uddannelsesniveau. Statistikken beskriver udviklingen inden for en periode på et år (løbende fra 1. oktober til 30. september). I visse tabeller kombineres nævnte periode dog med en tidligere periode for at illustrere en udvikling. De vigtigste variable er personnummer, uddannelse, uddannelsesinstitution, etnisk oprindelse (indvandrer, efterkommer og øvrige), en dato for tilgang til uddannelsen, evt. en dato for afgang fra uddannelsen kombineret med oplysningen om afbrud eller fuldførelse af uddannelsen. Kilder til statistikken er erhvervsskoler (dvs. tekniske skoler og handelsskoler), social- og sundhedsskoler, landbrugsskoler, søfartsskoler, etatsskoler mv. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Uddannelse, 18. kontor. 181. Ordinær uddannelsesstatistik. Personstatistik
Uddannelse 35 Elever ved korte videregående uddannelser Statistikken præsenterer data vedrørende elever på de korte videregående uddannelser. Før 1973 blev grunddata indsamlet på holdniveau, men siden 1973 er indsamlingen sket på CPR-niveau. Statistikken viser antal elever samt tilgang og afgang på de korte videregående uddannelser. Opgørelsen viser udviklingen i en periode på et år (fra 1. oktober til 30. september). De vigtigste variable er personnummer, uddannelse, uddannelsesinstitution, etnisk oprindelse (indvandrer, efterkommer og øvrige), en dato for tilgang til uddannelsen, en evt. dato for afgang fra uddannelsen kombineret med oplysningen om afbrud eller fuldførelse af uddannelsen. Kilder til statistikken er erhvervsskoler (dvs. tekniske skoler og handelsskoler), handelshøjskoler, uddannelsesinstitutioner inden for social- og sundhedsområdet, skoler for musiske og æstetiske uddannelser samt en række mindre uddannelsesinstitutioner. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Uddannelse, 18. kontor. 181. Ordinær uddannelsesstatistik. Personstatistik
36 Uddannelse Ph.d.-statistik Der udarbejdes en samlet statistik for ph.d.-studerende i Danmark. Statistikken omfatter de studerendes alder, køn, uddannelsesforløb, finansiering og faglige fokus. Statistikken er overtaget fra Dansk Center for Forskningsanalyse fra 2008. Tællingen er spørgeskemabaseret. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik. Lov om Danmarks Statistik. Uddannelse, 18. kontor. 181. Ordinær uddannelsesstatistik. Personstatistik
Uddannelse 37 Studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser Statistikken belyser aktuelle tal om studerende ved mellemlange, bachelor og lange videregående uddannelser, fx folkeskolelærer, ingeniør, jurist og læge. Data fra statistikken samles i det integrerede elevregister i Danmarks Statistik. Fra midten af 1970 erne indeholder dette register stort set alle personer med påbegyndte, igangværende og afsluttede uddannelser inden for det ordinære uddannelsessystem fra 8. klasse til og med de videregående uddannelser. Statistikken viser til- og afgang samt antal studerende inden for en årsperiode. Endvidere indgår baggrundsvariablerne køn og herkomst. Institutioner, der udbyder mellemlange og lange videregående uddannelser, fx seminarier, teknika og universiteter. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Uddannelse, 18. kontor. 181. Ordinær uddannelsesstatistik. Personstatistik
38 Uddannelse Efter- og videreuddannelse for personer Statistikkens formål er at få tilvejebragt en sammenlignelig EU-statistik om efter- og videreuddannelse med udgangspunkt i et personudsnit. Statistikken er et led i EU s strategi fra Lissabon-aftalen i 2000 om styrkelse af europæiske virksomheders konkurrenceevne og hermed den økonomiske vækst. Et vigtigt element i denne strategi er en øget satsning på livslang læring, dvs. øget efter- og videreuddannelse. Undersøgelsen skal afdække personers deltagelse i forskellige former for formel, uformel og informel uddannelse. Herudover er der specielle moduler vedr. kendskab til sprog, computerkundskab og forhindringer i kursusdeltagelse. Undersøgelsen tilrettelægges således at resultaterne vil kunne sammenlignes med en tilsvarende undersøgelser gennemført i 2008. Undersøgelsen gennemføres i 2011 ved hjælp af et spørgeskema til brutto ca. 7.000 personer i aldersgruppen 24-65 år med et forventet netto antal besvarelser på ca. 3.500 personer. Der anvendes registerdata så vidt muligt for dermed at forkorte spørgeskemaet. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Kf 823/2010. Uddannelse, 18. kontor. 182. Voksen- og efteruddannelsesstatistik. Personstatistik
Uddannelse 39 Efter- og videreuddannelse i virksomheder Statistikkens formål er at få tilvejebragt en sammenlignelig EU-statistik om private virksomheders efter- o g videreuddannelse. Statistikken er et led i EU s strategi fra Lissabon-aftalen i 2000 om styrkelse af europæiske virksomheders konkurrenceevne og hermed den økonomiske vækst. Et vigtigt element i denne strategi er en øget satsning på livslang læring, dvs. øget efter- og videreuddannelse. Undersøgelsen skal afdække medarbejdernes deltagelse i forskellige former for efteruddannelse, virksomhedernes omkostninger i forbindelse hermed, samt virksomhedernes uddannelsespolitik og hvilken rolle arbejdsmarkedets parter har med hensyn til at sikre efter- og videreuddannelse på arbejdspladsen. Undersøgelsen tilrettelægges således at resultaterne vil kunne sammenlignes med tilsvarende undersøgelser i 1994 og 1999. Dog udvidedes undersøgelsen i 2006 til også at belyse, om der har været oprettet lære- og praktikpladser i virksomhederne. Undersøgelsen blev sidst gennemført i 2006 ved hjælp af spørgeskema til ca. 2.800 private virksomheder med 10 eller flere ansatte inden for alle brancher, bortset fra virksomheder inden for landbrug og fiskeri. For at lette virksomhedernes indberetning, er der så vidt muligt anvendt registerdata for dermed at forkorte spørgeskemaet. Hvert femte år. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Kf 823/2010. Uddannelse, 18. kontor. 182. Voksen- og efteruddannelsesstatistik. Personstatistik
40 Uddannelse Kursister ved voksenuddannelse Statistikken giver en samlet beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser ved voksen- og efteruddannelse, dvs. formelle, eksterne uddannelsesforløb, som er finansieret, styret og tilrettelagt af en offentlig udbyder, og finder sted enten uden for arbejdspladsen eller med en kontrolleret eksamen. Statistikken er baseret på oplysninger indsamlet på CPR-niveau og samlet i et kumuleret register, det tværgående kursistregister. Statistikken afløser en lang række enkeltstående opgørelser om voksenuddannelser. Godkendte udbydere af voksen- og efteruddannelse dvs. højskoler, HFog VUC-centre, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, CVU er, universiteter og handelshøjskoler mv. samt et begrænset antal private kursusudbydere med godkendt voksen- og efteruddannelse. Endvidere benyttes oplysninger fra en lang række andre registre i Danmarks Statistik. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Lov om Danmarks Statistik. Uddannelse, 18. kontor. 182. Voksen- og efteruddannelsesstatistik. Personstatistik
Arbejdsmarked 41 Arbejdsstandsninger Statistikken opgør antallet af tabte arbejdsdage som følge af arbejdsstandsninger. Statistikken er udarbejdet siden 1973. Statistikken skal belyse omfanget af arbejdsstandsninger i løbet af året. På baggrund af indberetningerne fra ca. 25 større offentlige og private arbejdsgivere og arbejdsgiverorganisationer opgøres antal tabte arbejdsdage i forbindelse med de indberettede konflikter. Statistikken er opgjort på grundlag af årlige indberetninger fra større arbejdsgiverorganisationer. Årlig. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Lov om Danmarks Statistik. Arbejdsmarked, 4. kontor. 041. Beskæftigelse. Personstatistik
42 Arbejdsmarked Arbejdstidsregnskab Det overordnede formål med opstilling af et arbejdstidsregnskab er at opstille konsistente tidsserier for en række variable, der alle er centrale på det arbejdsmarkedsstatistiske område. Desuden er beskæftigelsestimer og lønsumsoplysninger integreret i nationalregnskabet. Der er i beregningerne derfor taget udgangspunkt i de internationale nationalregnskabsdefinitioner af arbejde, løn og beskæftigelse. Baggrunden for arbejdstidsregnskabet er det stigende antal statistikker, der belyser arbejdsmarkedet og den kendsgerning, at tallene i de enkelte statistikker ikke umiddelbart kan sammenlignes. I projektet er arbejdet koncentreret om at udvikle statistiksystemer, der integrerer allerede eksisterende arbejdsmarkedsstatistik. Arbejdstidsregnskabet indeholder tidsserier for beskæftigelse, job, præsterede timer og lønsum fordelt på køn, brancher, offentlig/privat og socioøkonomisk status (om man er selvstændig, medarbejdende ægtefælle eller lønmodtager). De hidtil anvendte konjunkturstatistikker er: Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) Månedlig indberetning af A-indkomst (MIA) Lønsumsopgørelse på grundlag af AM-bidragsindbetalinger. Flere af konjunkturkilderne offentliggøres ikke selvstændigt, men bliver kun offentliggjort gennem Arbejdstidsregnskabet (MIA og lønsumsindikatoren). De primære strukturkilder er: Den årlige lønstatistik (lønstatistik for den private sektor, lønstatistik for statsansatte og kommunalt ansatte) Beskæftigelsesstatistikregisteret, der danner grundlag for både den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) og Erhvervsbeskæftigelsen (EBS). Ultimo 2012 vil kilderne blive erstattet af eindkomst kilder (bl.a. omlagt RAS og EBS, samt konjunkturoplysninger fra Beskæftigelse for Lønmodtagere (BfL)), der dog stadig vil suppleres med AKUs oplysninger for selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Kvartalsvis og årlig. Nyt fra Danmarks Statistik, Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog. Nødvendig af hensyn til Rf 1165/98 og Rf 2223/96. Arbejdsmarked 4. kontor. 041. Beskæftigelse. Personstatistik
Arbejdsmarked 43 Beskæftigelse for lønmodtagere Beskæftigelse for lønmodtagere har til formål at belyse udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen fra kvartal til kvartal. Statistikken tager udgangspunkt i virksomheders og myndigheders indberetninger af lønmodtagerindkomst til SKAT s Indkomstregister (eindkomst). Statistikken dækker perioden fra 1. kvartal 2008. Der udarbejdes en foreløbig opgørelse såvel som mere detaljerede reviderede og endelige opgørelser. Opgørelserne vil fordeles på sektor og branche. De reviderede og de endelige opgørelser fordeles også efter arbejdsstedsgeografi. Den reviderede og den endelige opgørelse bygger på Danmarks Statistiks eindkomstregister, der er baseret på indberetninger fra virksomheder og myndigheder til SKAT s Indkomstregister. Den foreløbige opgørelse bygger direkte på indberetningerne fra virksomhederne til SKAT. Kvartalsvis. Nyt fra Danmarks Statistik og Danmarks Statistikbank. Rf 1165/98 og Rf 2223/96. Arbejdsmarked, 4. kontor. 041. Beskæftigelse. Personstatistik