ET ELNET I VERDENSKLASSE OGSÅ I MORGEN?

ET ELNET I VERDENSKLASSE OGSÅ I MORGEN?

SORRY POWER IS OUT I USA har ma uder ivesteret i elettet. Atallet af fejl på ettet er mere ed fordoblet på to årtier, og op til e halv millio amerikaere oplever strøm afbrud hver dag. Skal vi have amerikaske tilstade?

4 DANSK ENERGI: ET ELNET I VERDENSKLASSE OGSÅ I MORGEN? DANSK ENERGI: ET ELNET I VERDENSKLASSE OGSÅ I MORGEN? 5 VI VIL VÆRE ET EKSEMPEL TIL EFTERLEVELSE Eldistributørere har med stor stabilitet og effektivitet udfyldt deres rolle, som leveradører af e samfudskritisk ifrastruktur med e høj leverigssikkerhed. Dermed har det private ejerskab af distributiosettet vist sit værd i Damark. Vi har et distributioset i verdesklasse til strøm og vi er tilmed i de billige ede, år vi sammeliger med de ærmeste EU-lades ettariffer. Det skal vi være stolte af. Me vi vil mere ed det. Vores eldistributioset spiller allerede e afgørede rolle i de grøe omstillig. For år vi skal bruge mere og mere el i varme og i trasporte, samtidig med at sol og vid skal kobles på elettet decetralt, så er ettet det kit, som holder eergisystemet samme. Vi kigger id i e fremtid, hvor distributiosettet bliver afgørede for, at daske virksomheder og husstade bidrager med et fleksibelt elforbrug. Hvor et itelliget et er veje til, at vi aveder strømme fra især vidmøller optimalt. Hvor vi aveder e stor decetral elproduktio fra sol ude huller i strømme. Disse meget store udfordriger tager de privatejede distributiosselskaber gere på sig. Har vi de rigtige vilkår, vil vi sørge for, at eldistributioe i Damark fortsat er af høj kvalitet, effektivt drevet og også i de kommede år er fudametet for et eergisystem i hastig foradrig. VIDSTE DU AT ¼ Det daske distributioset er 66. km lagt, så elettet ka å mere ed fire gage rudt om jorde V ¼ Der er 3,25 mio. elmålere rudt om i ladet og det giver et tilsvarede atal kudeforhold for etdistributørere Set i det lys har vi opstillet e visio, hvor vi med de rette rammer vil sikre, at det daske elet fortsat er et eksempel til efterlevelse: Vi lover Damark e eldistributio, som vi fortsat ka være stolte af Eldistributioe i Damark skal være effektivt drevet, kudere skal have tårhøj kvalitet, og vi skal fremtidssikre ettet, så kommede elkuder også får et produkt i verdesklasse. Samtidig løfter vi vores samfudsasvar ved hele tide at uder støtte de aktuelle eergipolitiske retig. De daske eldistributører har påtaget sig at være rygrade i det daske eergisystem. Vi har et kokret succeskriterie om tårhøj leverigssikkerhed til e kokurrecedygtig pris. Et mål, som vi har leveret på til dato. Det skal vi også i morge. Skal Damark have solid vækst, så kræver det ordetlig ifrastruktur. Derfor skal de politisk besluttede rammer være derefter. Poul Are Nielse Formad for Dask Eergi V ¼ Der står over 8. kabelskabe rudt om i ladet. Stillet på e række ville det svare til ture fra Købehav over Lillebælt og hele veje til Aalborg PRIVATEJE MED SOLID FOLKELIG FORANKRING Til forskel fra flere adre ifrastrukturer er både elproduktio og elet vokset ud af det private iitiativ. Nutides eldistributio har lagt overvejede si rod i det private, lokale ejerskab, der har etableret produktiosalæg og trukket lediger ud i ladet, lige side det første elværk åbede i Køge i 89. Allerede i 939 var der el til 98% af bybefolkige og 75% af ladbefolkige. Side er elforbruget og dermed elettet vokset markat. På bare tyve år fra 96 mere ed firdobledes elforbruget, og de kabler er u oppe i åree. Eldistributørere ivesterer omtret tre mia. kr. årligt i at vedligeholde og udbygge elettet. Det private ejerskab af elettet er fortsat e succes og selve grudlaget for, at eldistributørere udfylder rolle effektivt som leveradører af e samfudskritisk ifrastruktur med e høj leverigssikkerhed. USA: EN GENERATOR I GARAGEN Det er ikke tilfældigt, at SEARS, Home Depot og adre store amerikaske kæder har et stort udvalg af back-up geeratorer til private som e fast del af sortimetet. Der er emlig et stort marked for de slags i et lad, hvor ma over e årrække har uderivesteret massivt i elettet. Alee i periode 98 til 999 faldt ivesterigere i ettet med 44%, mes elforbruget i samme periode steg med 58%. Effekte ses i dag. Atallet af strømafbrydelser er mere ed fordoblet over e årrække, og op til 5. kuder oplever dagligt strømafbrydelser. Samtidigt er kapacitets margie i ettet halveret på 2 år. Det har si pris. Vejrafhægige strømedbrud aslås af Det Hvide Hus at koste amerikask økoomi mellem 8 og 33 mia. dollars i sit årligt. Derfor har de amerikaske cetralregerig set sig ødsaget til at pumpe mage mia. dollars i at forbedre de ellers privatejede ifrastruktur. KILDE: SEARS.COM, HOMEDEPOT.COM, EXECUTIVE OFFICE OF THE PRESIDENT (SEPTEMBER 23), HARRIS WILLIAMS & CO, 2

6 DANSK ENERGI: ET ELNET I VERDENSKLASSE OGSÅ I MORGEN? DANSK ENERGI: ET ELNET I VERDENSKLASSE OGSÅ I MORGEN? 7 DET PRIVATE EJERSKAB HAR LEVERET: VI VIL SIKRE, AT VI FORTSAT HAR EN ELDISTRIBUTION, SOM VI KAN VÆRE STOLTE AF: Brache har effektiviseret massivt Der er ige tvivl om, at drifte af eldistributioe er blevet lagt mere effektiv. Det fremgår tydeligt af omkostige per km et. Selskaberes økoomiske ramme til drift er på bare syv år reguleret ed med, hvad der svarer til e fjerdedel af de påvirkelige omkostiger. Skrue er altså strammet massivt u. ELDISTRIBUTIONENS OMKOSTNINGER TIL DRIFT I FORHOLD TIL NETTETS LÆNGDE I KM 9 8 7 6 5 26 27 28 29 2 2 22 23 Pålidelig og effektiv drift af distributiosettet Elsektore vil fortsat effektivisere til gav for kudere Fortsat fremgag i produktivitete skal være et kedeteg for dask eldistributio UDFORDRING: Der er effektiviseret voldsomt i sektore. Dermed er det fremadrettede potetiale reduceret markat. DRIFTSOMKOSTNINGER/KM NET (26 = INDEKS ) Dask leverigssikkerhed i verdesklasse Det er ikke tilfældigt, at år World Ecoomic Forum skal vurdere Damarks kokurreceeve, så er vores elet e faktor, som trækker os meget op. Der er strøm i stikkotakte 99,997% af tide. Selv år storme rammer Damark, er elettet stabilt og er der fejl, så udbedres de hurtigt og effektivt. 2 Færre miutter ude strøm 2 miutter i 23 Tårhøj kvalitet i ydelse Damark skal være i verdesklasse, år det gælder leverigssikkerhed Kudere skal opleve hurtig og effektiv service VERDENS- KLASSE 99,997% UDFORDRING: Kortsigtede sparekrav fører til uderivesterig og dårligere kudeservice. Det ka på sigt fører til flere og lægere strømafbrydelser. Det daske eergisystem er blevet markat aderledes på få årtier Helt ye udfordriger 3 Et fremtidssikret elet som er krumtap, år eergisystemet foradres UDFORDRING: Fra cetral produktio på få kraftværker til e bred vifte af produktio fra vidmøller, solceller på hustage, samt store og små kraftværker. Elettet har været et solidt fudamet for hele de omstillig. De mage udfordriger det giver, er blevet løst. Samtidig betyder de aktuelle regulerig, at der ivesteres for lidt i ettet og at der ikke altid ivesteres i det rigtige. Det skaber udfordriger. ÅR 23 ANTAL FJERNAFLÆSTE MÅLERE 23 2. ANTAL KM. LUFTLEDNING I LAVSPÆNDINGSNETTET 24.922.78. 3.584 Elettet skal udvikles kotiuerligt, så æste geeratio af brugere får et bedre produkt Elettet skal uderstøtte de skiftede politiske ambitioer om at forbedre eergisystemet Grø omstillig, timeafreget forbrug og elektrificerig stiller større krav til elettet det kræver ivesteriger. KILDE: ENERGITILSYNET (BENCHMARKING-AFGØRELSER) OG DANSK ENERGI 2 KILDE: COWI OG DANSK ENERGI 3 KILDE: DANSK ENERGI

8 DANSK ENERGI: ET ELNET I VERDENSKLASSE OGSÅ I MORGEN? DANSK ENERGI: ET ELNET I VERDENSKLASSE OGSÅ I MORGEN? 9 ELDISTRIBUTION ER 4% AF DIN REGNING PRIS OG KVALITET HÆNGER GODT SAMMEN Eldistributøreres adel af elregige har stort set været stabil over åree, så betalig for distributio af el udgør 4% af de samlede elpris for e almidelig husstad. Det samme gælder ikke for elbeskatige, som er steget af flere gage. De daske europarekord i elbeskatig vokser edda i 25, år elafgiftere som e udløber af vækstpakke får edu et øk opad til over 58% af husstadees betalig. Kort fortalt ka udviklige i husstades elpris beskrives som: Lavere pris for råvare, uædret adel for distributio af el og flere pege i statskasse. ELREGNINGEN ER 4% ELDISTRIBUTION OG 57% SKAT STATSKASSEN DISTRIBUTION AF EL Hver gag der ryger 4 kr. i statskasse fra forbrugere, så går der ku kr. til eldistributio. E tig er, at eldistributørere sikrer el i stikkotaktere stort set altid. Me hvad koster det egetlig? Det giver ikke meig at vurdere e vare ude at se på kvalitet også. De bedste parameter for kvalitet er, hvor ofte der ikke er strøm i stikkotaktere. Her er Damark absolut i de lave ede, år vi sammeliger med de adre vesteuropæiske DANMARK: MEGET FÅ AFBRUD OG LAV NETTARIF 2 AFBRUD I MINUTTER PER ÅR PER KUNDE I SNIT ITALIEN EU-lade. Og år det samtidig holdes op imod prise, er det tydeligt, hvorfor det daske elet er et forbillede. Spaie formår eksempelvis at være 2% billigere ed Damark me de har til gegæld mere ed tre gage så mage afbrudte miutter per år i geemsit. De daske eldistributører formår altså at koble høj kvalitet med lav pris. Husstadees elpris 29 ELDISTRIBUTION 4% TRANSMISSION 3,6% ENERGI- SPAREINDSATS,3% PSO-BETALING 2,5% ELPRIS MED ABONNEMENT 26,8% MOMS 2% AFGIFTER 32,9% Husstadees elpris 24 ELDISTRIBUTION 4,% TRANSMISSION 3,% ENERGI- SPAREINDSATS,8% PSO-BETALING 8,3% ELPRIS MED ABONNEMENT 7,3% MOMS 2% AFGIFTER 36,5% MANGE AFBRUD FÅ AFBRUD 5 5 IRLAND SVERIGE SPANIEN FINLAND FRANKRIG STORBRITANNIEN ØSTRIG HOLLAND TYSKLAND BELGIEN DANMARK LUXEMBOURG 2 3 4 5 6 LAV TARIF HØJ TARIF NETTARIF JUSTERET FOR KØBEKRAFT I ØRE/KWH KILDE: DANSK ENERGI ELPRIS FOR HUSSTAND MED FORBRUG PÅ 4. KWH PER ÅR KILDE: DANSK ENERGI, EURELECTRIC OG CEER S SAIDI-INDEKS FOR EUROPA (TAL FOR 22). GRÆKENLAND HAR I SNIT 32 AFBRUDSMINUTTER PER ÅR OG ER IKKE MEDTAGET, DA DET GØR DET SVÆRT AT SAMMENLIGNE DE ANDRE LANDE. DEN GRÆSKE NETTARIF ER 24 ØRE PER KWH.

DANSK ENERGI: ET ELNET I VERDENSKLASSE OGSÅ I MORGEN? DANSK ENERGI: ET ELNET I VERDENSKLASSE OGSÅ I MORGEN? ELNETTET FYLDER 5 Store dele af det daske elet blev etableret allerede før 2. verdeskrig. Me udbygige tog for alvor fart i 6 ere, da mægde af trasporteret el firdobledes på to årtier. De kabler ærmer sig u udskiftig eller som miimum, at der opsættes itelliget udstyr til at overvåge dem, så defekte kabler prompte idetificeres. Som det fremgår af grafe, så fylder e stor del af kablere i elettet sart 5 år. Fra 25 til 225 er det yderligere hver tredje km. af de gægse type kabel, som år dee kritiske alder. Det viser, at eldistributørere står overfor store reivesteriger. Desværre tager de aktuelle regulerig hverke højde for dee udfordrig eller for behovet for e ade type udstyr ed 4 MIA. KR. VIL DER VÆRE UNDERINVESTERET MED I 22 i dag. For tidssvarede etdrift hadler i lige så høj grad om løbede it-udgifter til tæt moitorerig af ettet, som det hadler om udskiftig af kabler. Aalysefirmaet Implemet har baseret på de uværede aktiver hos eldistributørere set på behovet for ivesteriger ved et uædret regime for regulerig. Her teger sig et klart billede af, at der skal ivesteres mere og mere i de kommede år. Faktisk vil vi i 22 have et efterslæb på kap 4 mia. kr., hvis det uværede iveau for ivesteriger fastholdes. Uaset bedre muligheder for at bruge mere tidssvarede og itelliget udstyr i ettet, så står e tig fast. Der skal ivesteres massivt i de kommede år, hvis vi skal holde de tårhøje leverigssikkerhed, som vi har i dag. Elettet overskrider tekisk levetid i kommede årti PROCENT AF APB-KABLER ÆLDRE END 5 ÅR 8 6 4 2 25 2 25 22 225 23 235 24 245 SKÆVVRIDENDE REGULERING De aktuelle regulerig gør det svært at fremtidssikre elettet. Brache er eig i, at der skal stilles krav om løbede effektiviseriger til et aturligt moopol. Me de uværede regulerig tillader e for lav forretig af ivesteriger i vedligeholdelse og udbygig af elettet. Det hæmmer ivesterigslyste. Mægde af fejl per km i SEAS et ANTAL FEJL PER KM LUFTLEDNING/JORDLAGT KABEL 4 2 8 6 4 2 989 99 993 SEAS LUFTLEDNINGER 995 997 999 SEAS JORDLAGTE KABLER Samtidig bruges e forældet bechmarkmetode overfor eldistributørere, hvilket yderligere øger risikoe for, at ivesteriger ikke ka forretes. Eergitilsyets brug af bechmark gør, at eldistributører samlet set ka få større krav til effektiviserig ed det potetiale, som er blevet udpeget af mydighedere selv. De uværede regulerig er tilmed idviklet og tug at admiistrere. Et eksempel er, at eldistributørere edu ikke har klarhed om iveauet for deres idtægter for periode side 25. Det giver for stor usikkerhed, år der skal drives forretig. Alt i alt fører de skævvridede regulerig til uderivesteriger i elettet. 2 23 25 27 29 2 23 FÆRRE INVESTERINGER FLERE FEJL! SEAS (u SEAS-NVE) har i starte af det sidste årti kabellagt luftlediger for, at elkudere fik færre fejl. Kabellægig af mage tuside km luftlediger tager tid. For at spare elkuderes pege midskedes vedligeholdet af luftledigere velvidede, at det kue give lidt flere afbrud i e tid. Alligevel var det overraskede, da SEAS ret hurtigt oplevede flere fejl på de resterede luftlediger. Fejlmægde voksede markat i det øjeblik, at der ikke blev taget håd om de del af elettet på samme måde. På få år steg mægde af fejl i ettet til æste det dobbelte. Heldigvis kom kablere i jorde, og fejlmægde kom ed ige og edda markat uder det tidligere iveau. Me eksemplet viser effekte, år vedligeholdelse og ivesterig edprioriteres. Her var det e velovervejet beslutig på ogle lediger, der skulle ud af drift. Me vedligeholder vi for lidt på det samlede elforsyigset, eder vi let i amerikaske tilstade. KILDE: DANSK ENERGI, DEFU BORTSET FRA 999 HVOR DECEMBERSTORMEN HÆRGEDE, SES DET TYDELIGT, AT SEAS LUFTLEDNINGER FIK FLERE FEJL, DA DE I DE SIDSTE ÅR IKKE BLEV OPTIMALT VEDLIGEHOLDT. LUFTLEDNINGERNE BLEV ERSTATTET AF TIDSSVARENDE KABLER, OG FRA 2 OG FREM GAV DET EN STOR REDUKTION I FEJLMÆNGDEN, NÅR KABELLÆGNINGEN BLEV AFSLUTTET. KILDE: DANSK ENERGIS FEJLSTATISTIK (SAIDI)

2 DANSK ENERGI: ET ELNET I VERDENSKLASSE OGSÅ I MORGEN? DANSK ENERGI: ET ELNET I VERDENSKLASSE OGSÅ I MORGEN? 3 AFSKRIVNINGER STØRRE END INVESTERINGER INVESTERINGSGAB PÅ 4 MIA. KR. I 22 BRANCHEN HAR LEVERET MASSIVT PÅ EFFEKTIVISERING REGERINGENS EGEN ANALYSE VISER IKKE STORT POTENTIALE Aktivmasse i det daske elet faldt for første gag i 23. Side da har afskriviger oversteget ivesteriger i både 26, 29, 2, 2 og 23. Det er e y tred, som teger sig. De tyder desværre på, at vi u har ået et pukt, hvor de ødvedige ivesteriger i ettet ikke lægere er økoomisk retable. Hvis det ikke er attraktivt at satse på eldistributio, må kurve forvetes at vige yderligere i de kommede år. Det vil over tid betyde et rigere elet, som ikke ka levere samme kvalitet eller være omdrejigspukt for de grøe omstillig. Alee med de uværede opgaver skal eldistributørere ivestere mere for at forberede elettet til fremtide. Vi ka altså ikke øjes med det aktuelle iveau for ivesteriger. Beregiger viser, at med ivesteriger som i 23 vil værdie af elettet falde med over 4 mia. kr. i åree frem til 22. Det svarer til kap % af elettets samlede værdi. Hvis elettet på de måde udsultes, får det betydig. Om 5, eller 5 år vil det give sig udslag i hyppigere og lægerevarede afbrud og ikke midst et elet, som ikke ka tackle fremtides udfordriger og de grøe omstillig. Det er e klar ambitio hos selskabere, at eldistributioe er effektiv. Me hvis der skæres for hårdt, så vil de kapital, som skulle fremtidssikre elettet søge mod bedre forretig adre steder. Der er skåret meget ed på eldistributioe. Alee i de seeste fire år har regulerige skåret godt 35 mio. kr. fra eldistributøreres idtægter. Alt i alt har selskabere allerede i dag dækket det politisk bestemte effektiviserigskrav fra 22, som ellers rækker frem til 22 og lidt til. De hastige beskærig af sektore rammer eldistributøreres icitamet til at ivestere. Seest har regerige spillet ud med et krav på yderligere 25 mio. kr. til distributørere og Eergiet.dk. Det vil blot forværre situatioe yderligere. Regerige har i de forbidelse hevist til e aalyse fra Cope hage Ecoomics, som også tager afsæt i 2. Aalyse agiver dog ikke større effektiviserigspotetialer, ed de allerede udløste. Sarere tværtimod. På ti års sigt aslås potetialet til at være 8-22 mio. kr. yderligere. Elettet udsultet, så aktivmasse bliver midre MIA. 23-KR. SUMMEREDE INVESTERINGER, MIO. KR., 23-22 5 4 3 2 99 992 994 996 998 23 4,6 MIA. KR. 2 22 24 26 28 2 22 KILDE: DANSK ENERGI, AKTIVMASSEN FALDER, NÅR AFSKRIVNINGERNE ER STØRRE END DE NYE INVESTERINGER Der vil blive ivesteret for lidt frem mod 22 25. 2. 5.. 5. NØDVENDIGT INVESTERINGSNIVEAU, HVIS VÆRDIEN SKAL HOLDES KILDE: DANSK ENERGI OG IMPLEMENT CONSULTING GROUP EFTERSLÆB SAMLEDE INVESTERINGER 4 MIA. KR. FREMTIDIGE INVESTERINGER PÅ 23-NIVEAU Distributøreres leverede effektiviserig og de politiske krav MIO. KR. 4 3 2 2 325 5 9 89 7 85 3 78 78 22 23 24 25 ÅRLIG EFFEKTIVISERING (AKKUMULERET SIDEN 22) SAMLET EFFEKTIVISERINGSKRAV TIL SEKTOREN ENERGIFORLIG (MINIMUMSKRAV PÅ 3 MIO. KR.) SOLCELLEAFTALE MÅL FOR ENERGINET.DK OG SEKTOREN KILDE: ENERGITILSYNET, ENERGIFORLIG OG SOLCELLEAFTALE BENCHMARK EFFEKTIVISERINGSKRAV REDUCEREDE INDTÆGTER PGA SOLCELLER 25-22 UDMELDTE POLITISKE EFFEKTIVISE RINGSKRAV Leverede effektiviseriger og fremadrettet potetiale MIO. KR. 6 5 4 3 2 EFFEKTIVISERINGS POTENTIALE (COPENHAGEN ECONOMICS) 427 224 23-25 22-25 22-225 FAKTISK LEVERET EFFEKTIVISERING KILDE: ENERGITILSYNET OG COPENHAGEN ECONOMICS 573 43 EFFEKTIVISERINGS POTENTIALE (COPENHAGEN ECONOMICS) 35

4 DANSK ENERGI: ET ELNET I VERDENSKLASSE OGSÅ I MORGEN? DANSK ENERGI: ET ELNET I VERDENSKLASSE OGSÅ I MORGEN? 5 GRØN OMSTILLING = NYE UDFORDRINGER Der er bred, politisk opbakig til, at det daske eergisystem skal omstilles. De grøe omstillig har allerede haft betydig for eldistributørere, som skal tage højde for de ye situatio. Her et par eksempler: ELDISTRIBUTØRERNE VIL GERNE TAGE ANSVAR Brache er klar til at levere e eldistributio i verdesklasse også i de kommede år. Vi vil gere holdes op på vores produkt, så læge rammere er de rigtige. MISTET INDTÆGT SAMME UDGIFTER I 22 mere ed tidobledes atallet af solceller på få måeder i Damark. Det har afstedkommet udgifter til forstærkiger af elettet. Samtidig betyder de uværede regulerig baseret på trasporterede atal kwh i elettet, at selskabere taber betydelige idtægter grudet solcellere. Alee frem til 22 vil eldistributørere tabe 85 mio. kr. uaset at udgiftere til at drive elettet er uædrede eller edda stigede som følge af flere solceller. DRIFT AF VINDMØLLENET KOSTER Når der etableres elet til ye ladvidmøller, dækker PSO-midlere. PSO e dækker også ettabet i de et. Me år det gælder drifte, så falder regige etydigt på de lokale eldistributør. Det rammer især hårdt i områder med meget ladvid per idbygger, så som i det vestjyske og på Lagelad. De politiske satsig på ladvid betyder altså, at elkudere betaler til vidmøller, som ikke relaterer sig til dem eller deres eldistributør. FJERNAFLÆSNING GIVER STORE MÆNGDER DATA Nye muligheder for kudere, ye opgaver til distributørere. Der skal sedes meget data frem og tilbage, år kudere skal kue agere på et fleksibelt elmarked. Dee ødvedige del af de grøe omstillig kræver ivesterig i it-systemer og helt ye udgifter til hådterig af store mægder data fra lagt over 3 mio. elkuder. ELDISTRIBU- TØRERNES VISION: Vi vil sikre, at Damark fortsat har e eldistributio, som vi ka være stolte af DET KRÆVER 5 TING:. Stabile rammer, som er kedte forud for starte af e regulerigsperiode 2. Regulerige skal give eldistributører et markedsmæssigt afkast ELDISTRIBUTØRERNE VIL MÅLES PÅ 3 TING:. Pålidelig og effektiv drift af distributiosettet 2. Tårhøj kvalitet i ydelse 3. Et fremtidssikret elet som er krumtap, år eergisystemet foradres 3. Fleksibilitet mellem driftsog alægsudgifter er veje til lavere omkostiger det skal regulerige fremme 4. Icitamet til at ivestere i smartgrid projekter, så vi er på forkat med udviklige 5. Stop for politisk udmeldte krav om effektiviserig ude solidt, fagligt grudlag KILDE: GI, DEFU

Daske ettariffer i de lave ede ØRE/KWH, PPP-JUSTERET 7 6 5 4 3 2 KILDE: EURELECTRIC OG DANSK ENERGI FOR 22 De daske eldistributører har e visio om fortsat at levere e eldistributio, som Damark ka være stolt af. GENNEMSNIT GB Belgie Irlad Luxembourg Østrig Tysklad Hollad Sverige Frakrig Italie Damark Filad Spaie Grækelad Der skal være pålidelig og effektiv drift af ettet, så ydelse fortsat har e tårhøj kvalitet. Samtidig skal ettet fremtids sikres, så det også ka være krumtappe i de æste omstilliger af eergisystemet. Det mål er opfyldt i dag. De uværede model med privat ejerskab og selskaber, som er tætte på deres kuder, har bevist sit værd: De daske leverigssikkerhed er i verdesklasse, Elettets kvalitet er helt i top MINUTTERS AFBRUD PR. KUNDE/ÅR 35 3 25 2 5 5 Grækelad Italie Irlad Sverige Filad Frakrig KILDE: CEER S INDEKS FOR 22 GB Spaie Østrig Belgie Hollad Tysklad Damark Luxembourg og de daske eldistributører er bladt de billigere på europæisk pla. Me hvorda sikrer vi, at vi får et elet i verdes klasse, som vi også ka være stolte af i morge? Læs mere om udfordrigere og de mulige løsiger her og på www.daskeergi.dk/elaltid DANSK ENERGI ROSENØRNS ALLÉ 9 97 FREDERIKSBERG C +45 35 3 4 WWW.DANSKENERGI.DK DE@DANSKENERGI.DK DESIGN: ESSENSEN TRYK: LITOTRYK