«Lb > K. , - > - - k ..<- ^.- ^

«Lb > «> K / 130021569072 > «..<- ^.- ^, - > - - k '! «

Haandboa,, > for begyndende Landnurnd Norge af Peter Elies o tt. Prover A lt, og beholder det Gode«C h r i s t i a n i a - 1835. Trykt o- forlagt af Jacob Lehmaaas Laker

i " F'. -,' / // ', - 7- ^ L - VIL, 7 ^..'- < ^M ''... M.. /.....E

Jo rd b ru g e ts Under, Befordrer og Dyrker Norges Ven og ncermeste Talsmand ved T hronen, E r e l l e n e e n Anker

helligt- - / disse Blade med dybeste W refry g t ^,! ^^K ^ > F orfatteren en ->"-' " -., e ^ z.'ml.' ^. i / > - v > ^!,N>^ ^'N ^N./NN ',-'^ > ^ j." > n -7^- ',V ".,,>>n ",,. n ^ n 'N <nn< ', j r,,f

ForerLndrin g, ( o m den enkelte Mand, for at vcere og forblive fri, maa strcebe efter at tilveiebringe sine Fornodenheder ved egne Krcefter, saa maa en heel Nation ogsaa strcebe til samme M a a l, ved i sit eget Skjod at frembringe Livets forste Nodvendigheder. N orge, blev saavel ihenseende til Jordbund som Klim a, ikkun stedmoderlig udstyret af Naturen; men dets store Udstrcekning, dvrket med fornuftig vedholdende Flid, gjor det rimelig t, at det engang kan naae det pafhoengigheds^ store T rin: a t b ro d -

fode sig selv. For efter svage Evner at bidrage til dette M aals Opnaaelse, samledes dette lille Skrift. Den kyndige Landmand, og endmere den videnskabelige, ville deri maaffee sinde meget lidet eller intet N yt, Meget udeladt, som maaflee deri burde voere sagt, det Hele fremsat paa en ufuldkommen Maade og dog holdt jeg det for min P lig t at bekjendtgjore mine Landboe-Zdeer, grundede paa Låsning, Eftertanke og mere end 2oA ars Erfaring For imidlertid at lade Skriftet faae den Fuldkommenhed, hvortil, jeg kunde bidrage, udbad jeg mig, og fik de kyndige Mcends, Proprietair G lads, Doctor Neumanns og Overlcerer Flors Bedommelse. At jeg ikke paa faae S t e der haver benyttet deres vejledende Anmærkninger, ville de, ved at lcese Bogen, erfare; ligesom jeg med Taknemmelighed erkjender dette' Derimod har jeg rkke kunnet folge deres Raad, a t populari-

fere mit Foredrag, og stobc det i Som - merfelds Agerdyrknings - Catcchismus's Form"/ af tvende Grunde: i) ved at prove det Forste, indsaae jeg strax, at der til at skrive populairt udfordres en S a lzmanns T alen t, for ikke at gjore det Onde vcerre; og for 2) troede jeg enhver Forfatters P lig t, at foredrage sine Tanker paa den naturligste Maade s : paa den Maade Ideerne tilbyde sig for ham. Isv r ig t stroebede jeg efter at concentrere mine Tanker, for at gjore Bogen saalidet volumineus, som muligt, hvorved ofte Sproget blev mindre smukt, end jeg havde onjket, og muligt uden denne Tvang havde kunnet. Den Fortjeneste, Ingen at mislede, troer jeg, estermin S a m vittighed, Bogen at have. Finder dette mit Forsog mine Landsmcends B ifald, skal jeg, saasnart min Tid og mine Krcefter tillade det, samle den anden D eel, som vil komme til at indeholde mine Tanker om Markind

deling/ GrceSgange (Havnittger), Frugtog Urtehaugens Dyrkning/ Skovs Behandling/ Huusdyrenes Pleie og Fredning/ B iavl/ mev mere. M aatte nu dette mit Skrift i mindste Maade bidrage til Productionens Forogelse r Norge, var H en sig ten opnaaet; og kunde jeg ved et Norsk Haandtag modtage en eneste af mine Landsmcends Lak, var jeg rigelig betonnet.

Indledning. >» >!) n. t.. E n Jordbruger kaldes den, som ved Arbeide H frem bringer P la n te r, tjenlige til Menneskers og K reatu rers Fode og N y tte. H v o rtil han betjer ^ ner sig af Z ordm onnets ejendommelige Kroeftek, eller de samme ved Konst medderlte. ^. 2.» Jord i egentlig Forstand skjelne v! ir -- U) S a n d jo rd, Ir) Leerjord, c ) K alkjord, og dis- ^ ses forffjellige B landinger. D isse kunne i og for sig selv ikke afgive nogen Noering for P la n te r, men u blot ansees som Gjemmested for de ncerende D ele. ' H astnfratz har ved Mange Forsog beviist, a t " P la n te r i reen Z o rd, ved H jelp a f V a n d, vel " kunne s ire, groe og blomstre, men a t de ald rig ll bare Sced, og a t de oplsste Bestanddele a f en '? saadan P la n te ikke indeholde mere K ulstof eno ^ den, som var i det plantede S a d e k o rn eller S v ib e l.

> ' Sandjordens sceregne Egenskaber ere: a t ^ den lettelig m odtager V an d, men ligefaa let g i ver det fra sig, eller skipper det igjennem sig, lettelig ad sk illes, hastig m odtager V arm e, og er uoploselig i V and. Leerjordens: at den vanskelig gsennemtroenges af V an d, m odtager langsom t V arm e og altsaa bibeholder den lcenge, oploses i V an d, bliver i Ild e n haard og taber da sin vandtrcrkkende E vne. Kalkjordens: at den troekker S y r e r til sig, forener sig dermed eller oploses deraf, er a f oedsende N a tu r 9 : oploser og soetter i hastig Gjoerin g D ele af D y r eller P la n te r. D isse J o rd a rte r ere ikke alene i m ange F o rh o ld og G ra d e r blandede imellem hverandre, men ogsaa forenede med andre J o rd a rte r og M i- neralier, isoer her i N orge med J e rn, som i fo r stor M crngde g jo r Jo rd en m indre duelig til D y rk n in g. ) 3. V ed forraadnede P la n te r og ved dyriske D ele og Affald dannes den saakaldede M u l d eller M adjord, som i forskjellig D ybde bedoekker J o rd e n s O verflade og afgiver Naering for de i ' Jorden vcrrende eller plantede Saedekorn.

Jo rd en s storre eller mindre F rugtbarhed beroer v a a : J o rd a rte rn e s fordeelagtige B la n d in g, M adjordens Tykkelse eller D ybde og den underliggende J o r d s Beskaffenhed. S a a le d c s f. Ex. er en los S a n d jo rd ikke saameget udsat for a t u d to rre s, naar U nderlaget er Leer, ligesom Leerjord, der h ar et lost U nderlag, lider mindre af vedholdende Boede. G rundens Beskaffenhed og Lag ( s t r a t u m ) bestemmer ogsaa V an d ets G ang under J o r den, hvorved mange B a k k e r, som efter deres S k raah ed burde voere to rrc, nu befindes vaade, fure eller vandsyge. K lim atets Beskaffenhed, h v o rtil ikke alene horer det for hele Landet foelleds, men ogsaa i b jergigt Land det for eth v ert S te d soeregne. S a a le d e s f. Ex. fryser K ornet p aa et S te d, som ligger ikke lan g t fra et andet, hvor det ikke ftyser. Beliggenheden ved B an d e og F lo d er, hvorved mange G ange en meget ls s G rund faaer F ugtighed, eller en bindende bliver altfo r vandholdende og er ofte ikke vaerd a t dyrke, medmindre man faaer astedet skadeligt V a n d. 8. 5. Planternes Bestanddele angaves a f de 2Eldre a t voere: J o rd, B a n d, O lie og S a l t ; den nyere Chemie angiver derim od alle organists Legemers Bestanddele a t vcere, deels flygtige: A s

!».) K ulstof, b ) B andstof, e ) S u u rs to f, 6 ) S tik - stof, deels faste: a.) J o r d, Ir) Alkalie, e ) et p h o sp h o rsu u rt Grundvcrsen og lidet J e rn. D isse D ele ere i den levende P la n te forenede med L ivskraften, hvilken forsvinder, naar den afstjcere s eller oprykkes, hvorved den derpaa enten tors res eller ved F ugtighed og V arm e g e ra a d e rif o rr raadnelses - G jcrrin g. V ed Forraadnelsen ad skilles dens D ele, og deels som flygtige gaae over i Dunstkredsen, deels indsuges og opbevares a f J o rd e n. Af disse Bestanddele er Kulstoffen den vigtigste. M an an tag er, a t Trcre og F rs e indeholde deraf en Fjerde- eller K em tepartafderes B c e g t. 8. 6 ^ Chemien lcerer os videre, a t L u ften, som om giver naermest vor Klode (A tm osphcrren), indeholder flygtige D ele, hvilke indsuges af J o r den, n a a r den er ved n a tu rlig eller konstig B la n ding m odtagelig d ertil, og naar dens D ele ofte blive udsatte sor Luftens P a a v irk n in g. M aa«skee Jldm eteorerne, saasom : Lynild, N o rd ly s, rned flere, have betydelig V irkning paa F ru g t barheden, formedelst de t i l Jo rd e n derved meds deelte electriffe D ele.. 7. D e H jælpevidenskaber, som en J o rd b ru g e r, for a t vcrre eller blive, hvad han b sr, n sd v en -

dig m aa have nogle In d sig te r i, og som han ved enhver given Lejlighed m aa udvide, ere: r ) C h e m ie, som loerer os a t adskille Legemerne i deres Bestanddele, og kjende deres F o rv a n t- skab s : T ilbskelighed til snarere a t indgase Forening med et Legeme end med det andet. s ) Naturhistorie, forsaavldt den loerer o s a t kjende H uusdyrenes N a tu r, og altsaa tillige den P leie, som de bor have, for a t vedligeholde deres S u n d h e d ; P lan telcrren, forsaa- ^ v id t den loerer os a t adskille de oekononir'r ske, og underretter os om de T ider og O m stæ ndigheder, under hvilke P la n te rn e bedst triv e s. 9) Mathematik, som loerer os a t gjore og an vende alle S o r te r B eregninger, a t m aale J o r d stadens Q v ad ratin d h o ld, G ro fte rs, D am m es, G jodselhobes K ubikindhold, m. v. 4)Naturloeren, som udrydder hos Landm anden mange u n y ttig e og stadelige Fordom m e, og giver ham et rig tig t B egreb om M eteorernes Indflydelse p aa Jo rd en. 6) Den simple eller civile Bygningskunst, som loerer os efter G rundtegning a t lade opfore en B y g n in g, paasee, a t G rundvolden, Voegge og T ag have den fornsdne S ty rk e og det rig tig e F orhold, m. m.

F o r s t e Capitel. O m Rydning.. 8. N a a r m an h ar V a lg e t, bor m an see til a t faae det L and, som m an vil opdyrke, af den -edste Beskaffenhed som m uligt. M an har adskillige paa E rfa rin g grundede (empiriske) Kjendemoerker paa fru g tb a r G ru n d, saasom, n a a r p a a S am m e staaer O rd er eller Elleskov, T id s le r; m indre fru g tb a r ansees den G ru n d, som alene frem bringer G ranskov, og mindst fru g tb a rd e n, som alene frem bringer F y r og Lyng. Med H ensyn til K lim atet an tag er m an, a t saa lan g t som Egen a f sig selv triv e s, der groer F ru g ttræ e r, og saa lan g t som G ranen g ry e r, der kan modnes K o rn ; dog kan Noerheden a f S o e n og B e lig genheden imod S y d heri gjore mange U ndtagelser. D et anmoerkes herved, a t den i de folgen- -e Z. anbefalede O rden kun da er anvendelig, n a a r ikke a ltfo r meget B a n d eller a ltfo r mange S te n e l«gge H indringer iveien derfor. - s. D e t fsrste Arbeide, m an paa saadan M ark h a r a t foretage sig, e r, a t borttage Troeer og Buske med R oden. A t dette Arbeide er fordeelagtigst a t foretage saa tidlig paa A aret som

s m u lig t, grunder sig paa den M en in g, a t T iden har en gavnlig Indflydelse paa de i Jo rd en tilbageblevne R ed d ers F o rra a d n in g, den frie L ufts ubehindredepaavirkning og S o lstra a le rn e s udtorrende K ra ft p aa den opbrudte J o r d. T il a t forrette dette Arbeide er foreflaaet mange konflige sammensatte M askiner, men som deels alle have vceret for kostbare, deels for ubeqvemme a t tran sp o rtere og fceste. D x e n, som overhugger R edderne, og L s f t e f l a n g e n, som hcever dem op, ere hertil de tjenligste In stru m en ter. D o g kan m an ved H jcrlp a f en stoerk Jern k jed e, der i den ene Ende er forsynet med en K rog, hvorm ed Troeet, eller Busken, eller R oden omspcendes, i hvilken 2de stadige Heste drage, meget lette dette ellers besvcrrlige Arbeide. A t Troeets S ta m m e er en god L oftestang, n aar et T oug anbringes noerved dets T o p, og hvori der d ra g e s, indseer E nhver, og a t det altsaa er m indre bcsvcrrligt a t nedhugge Troeer end S tu b b e.. i o D e t ncrste Arbeide er Steenbrydning. H er er ogsaa Lsfteflangen det væsentligste H jæ l pemiddel. D en beqvemmeste til m iddelm aadige S te n e s O p b ry d n in g er a f J e rn p aa z til A l. Loengde; til storre m aa haves en stor T rcrstang ( B o g ), forsynet i Enden med et T oug til a t drage i, og paa den anden Ende beslaaet med en

gammel Hestesko- ellcr andet 2 -rn, for ak den el lettelig fta l glide a f S ten en. D e S te n e, som ikke paa denne M aade knnne faaes op, b rc e n d e s. T il den Ende ow grayes store S te n e, oplettes saam eget m n lig t, paa det Luften kan have umid«delbar S p i l p aa alle P u n c tc r, og m id t o v e n «p a a leegges en m aadelig I l d, som underholdes fta lc rn g e, in d til S te n e n viser Sprcrkker eller R e v n e r, som da ved S to d af Brcekstangen, ycd K iler og s tn rk e S la g af en ftor S la g g e flaaes j sa danne S tykker, som begvemmelig kunne b o rtfo r s. N ogle rro e, a t hertil udfordrcs megen B rcrudsel; men jeg kan forsikkre paa denne a n, givne M aade af have sprcengt mange tusinde S te n e meh meget lidet Broende. Andre troe det hedpe, a t loegge omkring S ten en ester under Yen en I l d ; men E rfaringen vil snart overbevise E nhver om det F o rtrin lig e i a t lade Ild e n brcrnde ovenpaa S te n e n. A tter Andre troe, ved a t paasnw re S ten en tykke Tjcrrestreger a t faas den til a t revne i disses D ireclio n. M en, da R evnerne skee efter de i S tenene varende B a a n d, A arer ( G a q r e r ), modsiges ygsaa denne Frem - g an g sm aad -s N y tte. Anmcerkes m aa det, a t de S en-, jeg saaledes haver sprcengt, have vcrret G ra n it ester G nejs, h v js Bestanddele ere: Feld«f ta k, Q.v arts og G lim m er; derimod haver jeg liden eller ingen E rfarin g om denne M aades Anvendelse paa S k ife r og Kalksteen. Denne

M aade a t fprcrnge S te n e p a a, er saavel med H ensyn til T id s som P enges Besparelse la n g t a t foretrcekke M inering ved K ru d t; da en M and kan passe mange S te n e s B rcrnding paa eengang, og der fo rb ru g e s, som s a g t, meget lid t B rcrndsel. N aar jo v rig t M ineren med K rudt skulde have S te d, da kan man med Fordeel anvende den nyere M ethode, a t fylde F o rlad n in g sh u llet med lo s S a n d.. n. R a a r ogsaa dette?lrbeide er fo rre tte t, da hor det opryddede S tykke befries for V an d. D a dette kan v a re deels V an d, som flyder over J o r den, og deels V a n d, som troenger sig igjennem Jordskorperi, saa m aa man derefter p aa forskjelr lig M aade gaae frem med D ignjngen. A) Afledningsrender sa tte s rettest paa det la veste S te d, og altid aabne. V reden og D y b den m aa v a re efter den Mcengde V a n d, som i den stoerkeste Flom rinder derigjennem ; og paa det a t de ikke for hastigt skulle falde igsen af den fra S id ern e trykkende J o r d, dannes de brede for oven og ganske smalc i B unden. D en opkastede J o rd udjeynes enten, eller bedre b o rtfo re s til Jo rd b la n d in g, P a a fy ld og andet B ru g. b) Overskjceringsrender anbringes for a t aflede det i Jo rd e n voerende V a n d, som ellers v il-

de, ifolge sin N a tu r, trangt. sig frem igjennem det lose Jo rd m o n til det laveste S te d, og derved gjore et eller flere S te d e r for en lang T id a fa a re t, eller i den hele S om m er for bestandig vandsyg. E re de aabne, bor de v a re paralellobende med Bakkens Fod, saaledes opefter, a t B unden a f den ovre R ende er horizontal med den undre N endes overste K ant. E nhver indseer de mange U leiligheder, som ere forbundne ved paa denne M aade a t afskjare de i S k raah cr den verrende K ild er, hvilket skeer lan g t lettere ved a t anbringe lukte R ender u n d erjo rd en. D e bor verrc i til 1 2 Al. Afstand, saaledes, a t de faae det mindst m ulige F ald. D en simpleste M aade a t lergge disse meget n y ttig e R ender p a a, er folgende: m an trcrkker med en stor B o ld - ploug tvende fra hinanden faldende F u rer i den D irektion, hvori Renderne skal gaae, optager med en alm indelig S p a d e den derunder blottede J o rd saa d y b t, som et alm indeligt S p a d e blad er; derefter opgraves med en S p ad e- h v is B la d er 1 4 Tom m er la n g t, 4 Tom m er bredt for oven og Tom m e for neden, den underliggende J o rd. Denne smale Rende renses med en paa et krum t S k a ft siddende S k u lp, der seer ud som en klovet T agrende. D e rp a a nedlcegges deri en K jep af O rder ( E l l e ), Asp eller P i i l ; herovenpaa lcegges og n ed trad es G ra n b a r, derpaa G ro n sv aren eller M adjor-

den, og allersverst den opkastede G ru n d jo rd. M a n m aa ia g tta g e, a t K jeppene la g g e s med R oden nedefter, B a re t derimod nedefter med Toppen. D isse R ender ledes udi den nedenfor varende A fledningsrende, og forsynes i Enden med en FaschineO : cn a f Q viste samr m enfoiet B u n d, h v o rtil dog ikke m aa tages V id ie r ( V ie r ), da disse groe a f S n itlin g e r. D enne M aade a t fylde de lukle R ender paa, er langt bedre og m indre kostbar end F yldning med S te n e, da Jo rd en lettere la g g e r sig > omkring S te e n end om T r a, og en S te e n s U orden eller Nedfald kan snarlig lukke den hele R ende. D en beqvemmeste T id til a t a n la g g e disse lukte R ender p aa, er seent om H osten eller tid lig om F o ra a re t, da Underjorden er tilb s rlig blod. D isse R ender anvendes retteligst i J o rd - flraaheder; ved dem o v e rflja re s alle K ild e r, og kan saaledes anbefales som sardeles nyttige. A ndet Capitel. O m Hegn.. 12. F o r a t frede sin M ark for fremmede og egne K reatu rers B id og D v e rla st, m aa m an omgive

den med fo rsv arlig t H e g n, som kan udelukke dem derfra. D e rtil tjener: i ) en Jo rd v o ld med G ro fte r paa begge S id e r, beplantede med allehaande tornrige B u sk v crrter, eller ogsaa uden denne B e p la n tn in g, s ) Trcre- eller S kiegaarde og 3 ) S teengjcrrder. D isse 2de sidste S l a g s H egn ville vel i lang T id blive de anvendeligste og nyttigste i N orge; derfor vil m an kortelig berore hvad derom behoves a t vide. - lz. A f S k ie g jc e r d e r gives forssjellkge S la g s, fom alle have det tilfoelleds, a t tynde K jeppe eller S t o r, parreviks satte, holde den klovne V ed eller S k ie tilsam m en; den alm indeligste er den fkraaliggende S k ie g a a rd, h v o rtil m an forst nedstoder S to rc n e i A lens Afstand, lcrgger S tie rn e noget paa fkraae, og vedbliver derved, in d til man h a r paa det S te d, hvor m an forst beg y n d te, naaet en H oide a f i s L o m m er, da m an sammenbinder S to r p a r r e t med en vreden G ra n, V idie eller Enerqvist (H e rte ); derefter paalcrgges mere S k ie, og anbringes paa alle r s T om m er en H erte, in d til G jcrrdet er 2 Alen h o it, som, hvor ingen Geder h o ld es, er tilstræ kkeligt. F o r end mere a t bestyrke G jc rrd e t, anbringes ved hver andet eller tredie S to r p a r e n liden S t r i k stor, som iscrr i S k raan in g er g jo rv crsen tlig N y tte.

L il dette S la g s G ja rd e kan benyttes S k ie - ved a f al S la g s Lcengde. T il staaende S k iegjoerder eller R eifegar m aa alle S k ie r vcere hugne til A lens Loengde, S to rp a rre n e ftaae i l Alens Afstand, og Herkerne eller B aandene an bringes med M ellem rum af 8 T om m er; m an soger a t scrtte S to re n saaledes, a t de danne en liden V inkel imod S k ie rn e, da Gjoerdet derved bliver varigere. R em m egjarder ere kun H egn for stortfce (Heste og K oer). I disse scrttes S t o r - varrene i 2 A lens A fstand, sammenbindes strax 12 Tom m er fra Jo rd e n med H erker, h v o rp aa loegges lange S k ie r h o rizo n tal (v a n d re t); nu lader m an blive et M ellem rum af l 6 T om m er, her anbringes a tte r en H erke, og paalcegges S k ie o. s. f, in d til m an soedvanligst ved z S k ie r j H oiden h ar Gjoerdet fcerdigt. I H avnene og Skovene bruges ogsaa undertiden Bufkgjcerder o : imellem S to re n e lagte E ner- og G ranbuske. D ette Gjcerdes eneste F o rtrin er: a t det h u r tig t anbringes, men hegner flet og varer kort. S tie rn e kloves i S æ rdeleshed til de 2 forste S la g s Gjoerder saa tynde som m u lig t, deels fo r a t spare S k o v en, og deels for a t forhindre, a t Gjoerdet ikke ved en storre Tyngde falder omkuld. F o r a t spare S k o v e n, og isoer for storre V a rig h e d s S k y ld, soger m an a t faae S t o r a f Enerstam m er og G ranqviste. D e t er godt a t kulbrande S to re n e der,h v o r de komme til a t be-

ro re Jo rd sk o rp en, da man seer alle S t o r a t raadne forst p aa dette S te d.. 14- Steengjcerder bor allerhelst anbringes omkring den yderste Grcrndse af Eiendommen, da m an eller Efterkom mere etters lettelig kunne komme til a t flytte dem, fordi de ftode til H inder ved en ny M arkinddeling. D e storste S te n e lcegges i B u n d e n, altio paa deres storste F lade saaledes, a t de trykke eller spcende indad imod hinanden; M ellemrummene fyldes med smaae S te e n, V ed a t anbringe det andet og folgende Lag S te e n, soger m an a t anbringe en S te e n over det S te d, hvor 2de S te n e a f Un» derlaget berore hinanden, etter a t faae det, som M urerne kalde F orband. S tr y g e r G jcerdet i O st og V est, da m aa den storste S teen anbringes i den sondre K ant af G jcerd et, da F oraarssolens O P a a v irk n in g optoec Jo rd e n tidligere paa denne end p aa den nordre K an t. N a a r man scetter G jcerdet i et Bakkeheld, da bor m an begynde fra det laveste S te d, og her anvende den storste F lid, da dette S te d saa a t sige m aa modstaae det hele Gjcerdes T ry k. N ogle borttage G rcesfljolden (G ronsvcer) der, hvor de scette sine S teengjcerd e r; men efter min E rfarin g er dette skadeligt, da F ugtighedcn samler sig under G jcerdet, og Tcrlen om F o raaret saaledes oplsser G runden,

a t G ja rd e t falder omkuld. D erim od er det baave smukt og godt a t lcegge T o rv ovenpaa S te e n g ja rd e t, da den binder de overste smaae S te n e, og forhindrer, a t disse falde i Engen eller Ageren. I Alm indelighed s a lte s S te c n - gjarderne 2 Alen hoie og i B unden i en B redde af 2 Alen, og indbrakkes Paa S id ern e opefter (tro sse re s), a t de faae ovenpaa en B redde a f ^ Alen. N a a r m an vil anbringe S te e n - g ja rd e r paa sum pige S te d e r, da m aa m an forft underlægge en B ro e af T r a e, h v o rp aa S te e n g ja rd e t kan bygges. T red ie C apitel. Om Jordens Bearbejdning.. V ed Plougen a fflja re s Jo rd en i smale S trim le r, som den derefter o m v a lte r. D erved blive F u rer, h v is Tykkelse rette sig efter P lo u g en s S tillin g og S a m m e n fa tn in g (C onftruction). A f alle A gerdyrkningsredflaber er P lo u g en den v an. fleligfte og meest sam m ensatte. M an fordrer a f en god P l o u g, a t den, n aar ingen H in d rin g, saasom S te n e eller R o d d e r, forekom m e, skal uden S ty re re n s H ja lp, n a a r den frem trakkes, forblive i Jo rd en i samme D ybde, og i en fuld-

kommen ret Linie afskjare F uren aldeles je v n t; og a t den m aa gaae let igjennem Jo rd en uden formegen Anstrengelse af de trekkende Heste eller V xne. D e i N orge meeft brugelige P louge ere: d e n sa lk e n ste e n sk e, S m a l s, eller den saakaldte engelske, og d e n n a n n e s ta d s k e ; alle uden H ju l. D en forste er den meest sammensa tte ; men i mine Tanker sidder Skjcrrkniven (R istelen ) for lan g t fra J e rn e t; dette er ikke rettelig sammenfoiet med V eltefjelen (M u lfjelen ). D enne staser for lige op, og derved snarere try k ker Furen tilside, end oplofter og o m v a lte r den. D en engelske P lo u g haver ikke disse F e il, men er mere sammensat og kostbar; desuden er den saa kort, a t den i stenet J o rd hyppig springer ud, derved lettelig brakkes, og er farlig for S ty re - ren. D en nannestadske P lo u g er l mine Tanker den meest anvendelige til a t ploie aaben Ager m ed; men til a t bryde Gronsvcer eller ny J o rd foretrakker jeg den falkensteenske, n aar dens Feil saavidt m uligt rettes., F o rfad ren e ploiede deres J o rd i yderst smale T eier. P a a fugtige S te d e r rundploiede rr: de begyndte m idt i Teien a t staae F urerne isammen, hvorved den bekom en F ig u r nasten som en H a lv, c rkel. I S kraaheder valtede de bestandig F u rerne ned over B akken, hvorved al M adjorden fnarligcn kom til a t hvile nedenfor A geren, og m an v ar n sd t til efter nogle A ars F orlob a t

kjore den op paa sit forrige S te d. S id e n man h a ver loert, ved G rofter a t befrie Ageren for udvortes V an d, og ved retteligen anbragte V an d fu rer a t befrie den fra R e g n v a n d, som ellers vilde blive staaende, h ar man antaget som R e g e l, a t ploie paa tvert for S kcaaningen, lcegge brede Leier (F la g ), hvorved mindre J o rd bliver lig gende u b ru g t; og overhovedet a t lade Agrene blive saa lange som m u lig t, hvorved nogle a f de tidsspildende mange V endinger undgaaes. E fter Theorien ffulde man troe, a t H o s t- ploin ingen var den bedste, da derved Jo rd en udsattes mere for Luftens og Frostens P aav irk - n in g ; men E rfaringen laerer, hvad aaben Ager angaaer, det M odsatte, og derfor bor man ikkun hostploie G rsn jo rd eller tsrvvaelte. In g e n har voerct mere vedhaengende T roen om H ostploiningens N ytte end jeg ; men agtende paa gamle practiffe Landmaends R a a d og V ink, gjorde jeg, hvad jeg raader E nhver i tvivlsom m e T ilfa ld e ogsaa a t g jo re: jeg hostploiede halve Delen af nogle A gre, og vaarploiede den anden halve D eel. O g af disse flere gjentagne Forsog laerte jeg, a t B a a rp lo in in g var bedst. V anskeligt er det a t bestemme, om m an stal ploie dybt eller g ru n d t. V el er det godt a t ploie dybt, naar der er dyb, lo s V a x tjo rd, isa r r il R o d fru g ters D y rk n in g ; th i jo flere Dele a f. J o rd e n, der blive udsatte for Luftens P aav ic-

ken, destobedre; men herimod kan indvendes: ved a t opploie D o d jo rd s : J o rd, som ei haver vceret for udsat for L uften, og som ligger under M adjorden, medgaaer lang T id, inden den bliver fru g tb ar B cextjord, og der udfordres en stor Mcrngde Gjodske og flere A ars fortsat Arbeide, f o r a t bringe den i frugtbringende T ilstand. M an vil da altsaa udsaette sig for M isvcext, h v is m an paa eengang vilde ploie betydelig dybere end sædv a n lig, da m an derimod lid t efter lid t, i F o r hold til den store M crngde G jodste, m an h a r, bor med fornoden Forsigtighed foge a t naae det G ode, en dyb V crxtjord forskaffer; forudsat a t den underliggende J o rd er god. M ed fuldkommen Sikkerhed kan m an derimod tilraad e a t ploie Jo rd en saa ofte m u lig t, n aar denne er tilb srlig t s r ; th i ved a t arbeide i v a a d J o rd, paa hvilkensomhelst M aade, udscrtter m an sig for mange Ulemper baade i det vcrrende og i de tilkommende A ar, da saadan J o rd bliver fuld a f Q vikrodder (Qvoeke) eller andet U krud. H a r m an J o r d, hvori der er Q v ik ro d d er, eller m an vil deri saae B o n n e r, B aarhvede eller anden Soed, som udfordrer lan g t A ar, da bor man om Hosten rygploie ploie frem og tilbage ved a t lade en B ulke staae igjen, hvorover begge F u rerne vceltes. S a a d a n ploiet Ager seer ud som en hyppet P o ta to sa g e r. O m F o raaret derefter udplsies disse Bukker og Ageren behandles som

sæ d v a n lig t; N ytten h eraf er deets O vikroddernes B o rtfry sn in g om V in teren og deels V inding a f T id om F o ra a re t, da saadan Ager indlysende torves for en anden, som ligger i jevn O vers flade. D a P lo in in g en s H enflgt er a t adskille Jo rd e n s D ele saameget m u lig t, indsees let, ar m an ved en gjentaget P lo in in g aldrig bor forsomme T verploiningen i modsat D irektion a t overstjare alle Agerens F u rer. 1 6. Harven tjener til at smuldre Jo rd e «, bedakke Seeden og sdelagge det allerede spirede Ukrud. F o r a t itubrcekke K lum per L Leerjord kjores helst i T ra v, da S ts d e n e s H a stighed forsger K raften. D ersom m an h arv er strar efter P lsin in g en, og lader Ageren nogen T id henligge, da spirer hastig U krudsfrsek. H eraf sees, a t m an ved gjenkagne P ls in in g e r bor handle saaledes; derimod ikke ved den sidste P lo in in g til S a d, da U krudsfroet derved vilde faae et betydeligt F orspring. M an l haver H arv er med krum m e, fremstaaende knivl dannede L an d er, disse skulde tjene til a t s s n - i derbryde Leerklumperz men jeg h ar aldrig kuns t net indfee deres fortrinlige N y tte. D en, som h ar» en saadan H a rv, kan dermed overharve, ved a t t vende den om, Liin, K lover og anden fiin S a d, fsom ligger ovenpaa og bor bringes i Jo rden.

2 0 >.. ' 7- LrommeLen (S tokken, V a tte n, Koken) bor v a re tilstrakkelig tu n g, hvilket opnaaes. Veels ved a t v alg e en tung T r a a r t, deels ved a t skåle eller belagge den med stobte Jernskinner. D en er et meget n y ttig t Agerdyrkningsredssab; th i lo s J o rd trykkes sam men, hvorved den bedre opbevarer F ugtigheden; ogsaa hindres derved faadan J o r d fra a t fyge i stark B la s t. P a a leeret J o rd knuser den K lum perne, fom H arven undertiden ikke kan vinde B u g t med. R a a r man trom ler kort ester S a d e n, spirer denne er P a r D age fo r.. r8 - A h! m (K rogen) er det fimpleste Agerdyrkningsredffab, da.det alene bestaaer af et triangeldannet (trekantet) J e rn, som er fastet paa en krum A as med en opretstaaende S ta n g, hvormed den styres. D en er i meget stenig M ark nasten det eneste anvendelige Redskab, da den ved a t fores paa langs og tvers igjennem alle K roge og V endinger fortræffelig, sm uldrer Jo rd e n. P a a Hedemarken og R in - gerige er den uundvæ rlig. P a a andre S te d e r bruges den med stor Fordeel til a t nedmulde Vaarfoeden og dm paaforte G jodning.

Fjerde CapiLel. O m Soedskiste og B rak.. 1 9. E rfarin g loerer, a t Jo rd en, ved idelig a t beere een og samme A fgrode, hastig udtu res. De S oedarter, h v is F rse, efter fuld M odenhed, indsam les, udtcrre Jo rd en meget, og af disse K ornarterne m ere, end B celgfrugtern e, da disse sidste troekke megen Noering rgjennem B ladene fra Lusten, som kommer F r s e t til N ytte. ' 20» S o m F slg e heraf maae m an afvexle med den S c rd, man anbetroer J o r d e n, o v e re n s stemmende med den Jo rd ark, man h ar a t dyrke. I leeragtig J o rd kan f. Ex. afvexlende faaes H estebonner, B y g, K lsv e r, H vede, Z E rter- B y g, V ikker, 0. s. v.; i sandagtkg J o r d : B oghvege, R u g, P o ta to s (K a rto fle r), H av re, G ullerodder, Noeper (R o e r) 0. s. v. O n ffelig t var d e t, a t m an kunde bringe det derhen, aldrig 2 A ar efter hinanden a t saae de egentlige K o rn arter, men A ar om andet a t afvexle med B celgfrugter eller andre P la n te r, h v is Roddec eller Stoengler alene bruges.. 2 1. M en endog ved denne fornuftigere Vexeld rift vil Jorden snart blive m indre frugtbar, og

mere eller mindre fuld af Q vikrodder og andet U grcrs. F o r a t forekomme og afhjoelpe dette gives der 4 M aader a t behandle saadan J o rd p a a, h v o raf E nhver m aa vcrlge den, som er beqvemmest for ham, ifolge hans J o rd s O m fan g, D yrkningskrcrfter og Pengeform ue. D isse M aader ere: r ) Udlcrgges saadan udm avret J o rd til H av - ning for H u u sd y ren e, som afgnave de faa P la n te r, Jo rd en endnu h ar Krcefter nok til a t frem bringe. S a a d a n J o rd v il da med T id e n, deels ved K reaturernes M og, deels ved D y r og P la n te d e le, som deri so rra a d n e, men fornemmelig ved Luftens P aav irk n in g og P lan tero d d ern es F o rraad - nelse, lidt efter lid t, skjont meget langsom t, paany komme til K rcefter. s ) H a r Jo rd e n derimod endnu Krcefter nok, da udlcrgges den til H o flc rtse n g, og da saaes til sidste S crd helst B in te rsc rd, undersaaet med en god G rcesart eller K lover. P a a m uld- og sandig J o r d h ar jeg endog uden saadan S a a e n in g seet overflos d ig t G rcrs. 9 ) Udlcrgges saadan J o rd en heel S om m er, da ploies, h arv es, a h le s, gjodes, kort a r, beides i paa alle M aader saa ofte m an kan, og om Hosten besaaes med V in te r soed. D ette kaldes med eet O rd, a t b p a k k e.

4 ) D a man herved savner et A ars A fgrode, h a r m an i den senere T id begyndt a t dyrke de saakaldte B ra k fru g te r, som, H ovedkaal, G ron- og R odkaal, K artofler, N a p e r (R o e r), AErter og B sn n er, hvilke saaes eller plantes i R a d e r, med et M ellem rum a f r x Alen, og Afstanden hyppes eller om arbejdes hele Som m eren, jo tiere jo bedre. Letteligen indsees, a t S aaeningen eller P la n t ningen her m aa skee i snorlige R ad er- h v o rtil m an h ar de saakaldte S aaem askiner, hvilke dog ikke kan bruges allevegne. D en meest beromte er den Cokskez men den er meget sammensat, kostbar, og brakkes lettelig itu i Z o rd, som ikke er fuldkommen fri for S te e n. Langt simplere er D i b l i n g, h v o r ved K ornet efter H u ller, gjorte enten med runde K jeppe eller med en saakaldet D ibletrykker, lag g es i snorlige R ad er. T il Jo rd e n s B earbejdning imellem R aderne haves ogsaa M askiner, som bestaae a f flere J e rn, hvilke staae i samme Afstand fra hinanden som R aderne. O gsaa kan m an h ertil bruge den alm indelige H yppeploug o : en liden P lo u g med 2de B a lte fje le, som a ltsa a opskyder Jo rd en til begge S id e r. B ed denne M aade medgaae flere a f Jo rd e n s K ra fte r, og BrakkenS H ensigt opnaaes ikke ganske.

Femte Capitel. D m Kornarternes D yrkning paa Ageren.. 22. Hvede, hvoraf ct S l a g s saaes om For. aaret tidlig, og kaldes Sommerhvede, hvortil gjsdsles sta r? t; men saavel T id en, B ehandlingsmaaden, den mindre Giftighed, at der let kommer Brandaxe i d e n, og den storre Mcrngde Ukrud, som gjerne ledsager, fornemmelig Klinte og S vim m el, gjor, at den i A lt bor vige for den adlere Vinterhvede, hvoraf der ere mange S l a g s ; men her i Norge almindelige«ikkun den store rodagtige og den hvide stjaggcde, af hvilke den forste giver mere i Skjeppen, men af den sidste faaes det bedste Meel. Vinterhveden saaes helst paa muldleret J o r d, i B rak ag re, som ere gjodflede, eller efter K lsver, som har kun staaet i eet Aar, og i dette T ilfald e efter een P loin in g. F r a 1 8 til 2 4 P o tte r udsaaes paa M aalet, beregnet til 3 1 3 6 Alen. I Almindelighed foreskrives en langt tyndere U o sad, isar af Folk, som gjerne ville fore mange Fold i M unden; men denne Udtryksmaade er heel ubestemt, hvilket ansees, naar man beregner Afkastet af r P o t s Udsad paa lige Fladeindhold til n F o ld, og derimod efter 2 P o tte rs Udsad paa samme S t r a k - ning til / F o l d ; den sidste ved sine mindre Fold virkelig avler betydelig mere. J e g vilde derfor

snske, at man efter Englandernes M aade altid regnede efter Fladeindholdet, og for Tydcligheds -Skyld angav tillige Udsavens L v a n tite t. S o m R eg el kan anbefales iovrigt, hellere at saae til en vis G rad for tykt end for ty n d t; dog maae man iagttage, ar jo federe Jorden er, jo tyndere saaes, jo mere afkraftet derimod, desto tykkere. D a denne S a d skal blive Vinteren over i Jorden (er V intersad), maa Jorden forsynes med V an d furer, hvorved alt V and, som kommer paa Ageren, hastigst afledes, da man ellers staaer Fare for, at denne ganske eller for en Deel bedakkes med J i s, hvorved Planterne visne og doe ud, eller og, hvis dette Udfald undgaaes, forraadne de i det ftaaende V and. I Almindelighed trakkes disse Furer langsad Agerens Skraahed, og nogle Tverfurcr anbringes paa de sidste S teder. D en fuldkomnere M aade at trakke disse Furer paa, ansees at v are folgende: midt i Stykket langs efter Agerens Fald trakkes en temmelig dyb Fure eller liden B rakgroft, som ledes ud i den underlsbende B a k eller G ro ft, og tvert for denne trakkes med i l 2 Al. Afstand noget paa skraae de ovrige Aurer saaledes, som nedenstaaende F igur udviser.

Hvedens Sygdom m e ere R ust paa S tr a a e t og B ran d. M od den forste er intet Forebyggelsesmiddel mig bekjendt; imod den sidste h a rm a n i lang T id anseet den M aade, kort for Udsceden at fugte Hveden i salt V and, og derefter blande endeel Meelkalk imellem den, for man saaede, at vcere et sikkert M iddel, da man troede, at B r a n den kom af Jnsectoeg, og at disse paa dennemaade odelagdes. M en da man saae Hvede saaledes behandlet, behoeftet med B ran d, og samme Aar H vede, som ei var behandlet paa denne M aade, vaa a n dre Agre at voere befriet derfor, var M idlet uvirksomt, og m an maarte antage en anden Aarsag. M a n troer nu, at Hveden saavelsom andet Korn, der i vaad Host enten paa Ageren etter i Laden tager til sig formegen V arm e, frembringerbrandax, naar saadant sygt Korn udsaaes og spirer. M a n maae altsaa see til at faae sit Korn faa tort som m uligt; og i N sd sfald udtage saamange Neg (B a a n d ), som man behover til S æ dekorn, og torre disse langsomt paa Badstuen eller i et opvarmet Vcerelse. M an anpriser forrige A ars avlede Korn til Soed. Hvede behoeftet med B ra n d giver, naar den vaskes med Flid i reent V an d, og siden torres, et aldeles hvidt Meel. Hveden maa skjceres netop naar den er moden, behandles varsomt, da Kornene sidde meget lose, og enten trakkes paa S t o r, fom andet Korn, eller ophcenges i den bekjendte Hessie. Ib la n d t

Hveden fremkommer gemeenlig R u g og Faxs (H erre) A r; disse bor strax, naar Neget er bundet, uddrages, da det er langt lettere paa denne M aade at faae reen Sadehvede, end naar man moi«sommelig skal udpille Kornene med Haandcn. H v o r den overste J o r d s Bestanddele ere M uld og Leer til 6 Tom m ers Dybde, bor Hvedesaden foretrækkes R ugen, da den er mere ncerende, sikrere a t avle, og mere indbringende, naar den salges. - z. R u g, hvoraf der gives V aar- og V in terrug, behandles for det meste ligesom H v e den; dens Sygdom m e ere, foruden R ust og en S o r t B ra n d, som sadvanlig kaldes Meeldroie (M eeloge), desuden ogsaa M joddug, som bestaaer i, at det sukkeragtige V asen, der skulde give Kornet Fode, udsveder igjennem S tr a a c t, og sees derpaa hangende som S irupsdraaberj; ligesaa tabes ofte ved stark R egn eller Blast^dens udenfor Axet hangende Blom ster, og dette faaer derfor ikke overalt Korn. D isse Vanskeligheder ere ventelig Aarsag, hvorfor Englanderne nasten ikke dyrke R u g, uden ril at afslaaes som gront Foder, forinden de saae N a p e r (R o e r). Nogle bruge at saae V interrug tilligemed B y g g et om F oraaret paa Agre, som udlagges til E ng, hvilken almindeligen bliver meget god, men jevnlig mislykkes en af disse K ornjade og undertiden begge. I de senere Aar dyrkes her i Norge en

A rt kaldes Jo h a n n e sru g, som saaes sirar efter S t. H ansdag, og er, omhyggelig pleiet, meget lig paa Afgrode. Men mon ikke sædvanlig R u g und.r lige Omstændigheder er ligesaa frugtbar og fordeelagtig?. 2 4. 7lf B y g ere mange )lrter, hvoraf her'! Landet dyrkes: l ) Thore«eller Himmelbyg, 2 ) toradet B y g, z ) serradet B y g. Alt B y g fordrer en vel bearbeidet, temmelig fed og ikke for let Jo rd. D en maaesaaes i t o r t B e i r ; helst naar det ryger (stover) efter H a rv e n, og enten grundt nedploies, nedahles, eller det saaes paa den sidste Fure, som ikke er harvet, hvorefter Ageren harves og trom les; hvilket sidste dog gjerne og imaaskee med Fordeel kan udscrttes saalcenge, indtil B ygget er 1 til 2 Tom mer over Jorden, og da befordrer det Kornets frodige Voext. Af alle B y g arter bor Thorebygget, da det udfordrer det lcrngste Aar, udsaaes forst. P a a M aalet udsaaes 2 4 til Z0 P otter. D ette Korn trives ofte meget godt i fuldkommen udtorret M y rjo rd, og endnu bedre i Aske af brcendt Traee, men mislyk«kes ogsaa ikke sjeldent, i seer i fugtig Host, hvorfor man ei bor stole formeget derpaa, eller saae formeget deraf, men heller voelge til Hovedsoed af B yggen af de andre Arter, hvoraf det scxradcde er det almindeligste og, som jeg troer, i Norge

det fordelagtigste; det saaes bedst, naar Egen skyder sit Lov; g o til 4 2 P o tte r paa M aalet. N aar Scrdetiden er meget t o r, es det godt 2 4 Tim er forud S aaningcn, at udiblode B ygget i G jsdningsvand eller reent V ayd, da det hastigere spirer og faaer stort Forspring for Ukruddet. Z 25. Havre, hvoraf her I Norge dyrkes den hvide Norste og den hvide Engelste, hvilken sidste, naar den saaes paa maver J o rd, bliver gan< ske lig den forste. F or r o Aar siden dyrkedes her i Landet paa mange Steder den Sibiriske, som har det Scerkjende, at den boer sin T op (R is le r, Frohuse) alene p aa en S ld e ; men da den fordrede et langt Aar, og dens S tra a e er mindre godt til Foder, er den noesten ganske afskaffet. I sandige Egne burde udentvivl den Jydste sorte H avre indfores, da den groer paa lettere J o r d ; saavel Kornsom S tr a a e er soerdeles tjenlig til K reaturers Fode, og stal ikke udkåre Jorden saameget som den hvide. Af alle Kornsorter bor H avre saaes tykkest, 5 4 til 72 P o tte r paa et M aal. D en tager tiltakke med maadelig kraftig og maadelig tilberedet Jo rd, men giver da rigtignok et lidet Udbytte. P a a mange Steder udpiner Landmanden sin J o rd ved bestandig at saae H avre saalcrnge, som Jorden kun vil boere 2 til g Fold..

R etti st er det at saae den paa N yland eller Grsn-- jord, som opploies, og giver da i Almindelighed, ester den forhen angivne Udsad, Z til 8 Fold. A t saae den paa L o rv v alte o : naar den forraadnede T o rv ploies op igjen, er urigtigt, deels fordi man bor stifte S a d og deels fordi saadan J o rd ved et P a r Plotninger om Foraaret kan meget godt sattes istand til at afgive en god Host af B y g eller ZErter. At saae H avre i S tu b b en det A ar, Torven ligger til R aad n in g, er aldeles m isligt, medmindre man kunde overkomme at gjode en faadan A ger, hvilken G jodm'ng dog E nhver m aatte kunne anvende paa bedre M aade. D en, som har et indskrænket J o r d brug, og derfor unodlgen vil fee sin J o rd henligge ubenyttet, kan enten ved en P lo u g, som er indrettet derefter, afskralleg rasstjolden til en Tykkelse af 2 Lommer, og derovenpaa v alte en fadvanlig F u re, da han saa noeste A ar kan plsie, uden at faae Grasfkjolden op igjen. D og udfordres, a t M adjorden m aa voerc dyb, eller og man maae have Adgang til megen G jodning, for at meddele den opvaltede Underjord Liv og Kroefter, eller ved Ahlen afstraelle den ovenpaa Grccsstjolden varende J o r d, som sonderrives videre ved H arven. I Almindelighed ploies kun eengang til H avre; men hvo, som kunde overtage en dobbelt P lo in in g, vilde ved den storre Afgrode rigelig belonnes derfor.

. 26. Boghvede; denne horer vel egentlig ikke til Kornarterne eller G rcesarterne; men da den ligesaalidet horer til B algfrugterne, anfores den her. Zo mere Dexelsad bliver almindelig, jo hyppigere vil den vift dyrkes, isser paa let J o r d. D ens storste Fiende er Kulden, saavel om F oraarer som om H osten, dog flader Hostkulden den meest, hvorfor den bor saaes saa tidlig som J o r den er nogenlunde»or. R igtigst saaes den i saadan J o r d, som ellers fluide brakkes, og hvis den i Blomstertiden staaer maadelig, da bor den nedploies. Udsaven er kun ^ til 1 2 P o tte r paa M aalet, lykkes den, betaler den sig meget godt, og udtarer Jorden kun lidet. S a a e t paa B ra k jord og afflaaet gron er den et ypperligt Foder for S v iin.. 2 7. Kornet i Norge affljares enten med S l g V e (S e g l) eller med Liar (Lee). D en sidste M aade paaflynder rigtignok noget Arbeidet; men um u ligt er det at faae Kornet saa ordentligt lagt og bundet, som v edd et fsrste, is a ra fu o v e d e Folk. M a n tilraader derfor enhver begyndende Landmand, at bruge den Maade, som er i G ang i den B y g d, hvor han boer. Kornet bindes i smaae B aan d (N e g ), og da enten sattes 4 til 6 B aand sammen paa Ageren med et B aan d over disse udbredt med Roden over de neden«

staaende Loppe, eller optrykkes paa S to r, hvor enten enkelte B aand trcekkes paa S to rc n eller P a r for P a r bindes derpaa, udtagen det overste, som troedes p a a, og kaldes H atbaandet. D e S to c r, som er Z j Alen over Jorden, ere de begvemmeste, da man til de laengere behover en Krak for ak naae op, og en D reng, for ar levere Baandene. Rugnegene bindes langt nede ved R o d e n, og hoenge da parvris over en lang S to e r, som hviler paa 4 andre i K ors staaende. D en bedste her i Norge beksendte M aade er unegs telig a t hcenge det i Hessier. S am m e bestaaer af 2de Rcekker temmelig lange, tykke Tcoestolper, som staae med den ene Ende i Jo rden eller bedre paa Steenpillere, og gaae sammen i den anden E n d e, ligesom Spcerrene i et H u u s. T vert over disse Stokke slaaes, i en Afstand af ^ T o m mer, tykke Lcrgter, og det Hele forsynes overst med z til 4 R ad er Tagsteen. Negene stikkes imellem disse Loegter ovenfra nedefter med.toppen ind og Noden u d, som derved danne et skraae H alm tag, hvorved al R egn m aa aflobe. I saar dannehessier indhcrnges Kornet strax efter det er skaaret eller meiet, og kan uden al Skade der blive hcengende, indtil man efterhaanden faaer T id til at tcerste det; da man ikkun iagttager, ar tage ligemeget fra begge S id e r, paa det at R egn og Snee i andet Fald ikke skulde slaae ind paa den modstaaende blottede Top.

I N orges skovrige Egne var det ellers meget at onffe, at man kunde faae indfort de i Finland brugelige Torrehuse, hvor Kornet indkjores og torres formedelst indbragte Ovne. TilScedekorn bor tages det tungeste, modneste og reneste Korn. At udpille paa Ageren Udmarket frodig vovende A v, som have staerkt bolet sig s : skyde mange S tra a e fra samme R od, henloegge disse for sig selv, og udsaae dem i god J o rd, vilde rimelkgviis give stor Fordeel, da det er al G rund til at troe, at Soeden ligesaavel lader sig foroedle, som H uusdyrene, og man paa denne M aade kunde faae godt Scrdekorn. Kornets Tarskning skeer enten ved Tcrrskere, som bruge Peiler ( S liu l), eller ved Maskiner, som drives ved Heste eller V and. H vad den forste.m aade angaaer, da skeer Tærskningen hurtigst, naav man betaler Arbejderne pr. Tonde, men da m aa man noie tilholde dem at toerske reent ud, og iscer at opryste Halm en. D en sammensatte Tcerskes maskine, hvorved Kornet adskilles imellem 2ds W altser, udfordreren M a n d, som forstaaerak stille den, og istandsatte de indlobende B rostfals digheder; Hen er i Særdeleshed at anbefale p a s G aarde, som have en stor Avling. MeN Spb<»

varer det udtarffede Korn paa Lofter eller paa de dertil indrettede Stolpebode, hvor man af og til omrerer og kaster det, for at det ei stal mugne eller blive varm t i Dyngen. S j e t t e C apitel. O m B celgfrugterm.. 28. Boelgfrugterne ere meget forfljellige fra Kornarterne ved a t deres R edder stikke dybere og altsaa hente megen N a rin g fra Underjorden, og at de tiltrakke mange Dele fra Dunstkredsen og indsue Jo rd en s K ra fte r mindre end Groesarterne; de bor derfor anbringes overalt, hvor Jordbunden nogenledes tillader det, til Afvexling med K ornfaden.» 2 9 «B snner (H estebonner) fordre en leeragtig feed J o rd b u n d, saaes enten ud med Haanden i 8 til 2 4 P o tte r paa M aalet, og derpaa nedploies z til 4 Tom m er d yb t, eller la g g e s i F u rer med 4 Tom m ers Afstand imellem enhver, eller endelig lagges i hver zdie eller 4de F u re, saa Afstanden imellem R a derne bliver 3 til 4 Fod, hvorigjennem hele Som m eren Ahlen eller den lille H yppeploug f s r e s, og da tra d e r den D yrkningsm aade

istedetfor fuldkommen Brakke. N a a r de modne ere afstaarne, nedloegges Stcrngelen paa Ageren, indtil de ere halv torre og stive, da de koppesn: en Kjep soettes ned i Jorden, og rundt om denne soettes B snnerne i en K ube, bred forneden og spids foroven; saaledes blive de staaende, indtil de ere fuldkommen torre, da man den D a g, de indkjores, omvoelter Kopperne, saa Vinden kan torre dem i Roden. Bonnernes B r u g barhed saavel til det kraftigste Hestefoder som til Mennestefode burde fremvirke deres hyppigere D yrkning, iscer i de sydligere Egne, hvor T o m merne ere lange nok for deres M odning. D e maae saaes saa tidlig om V aaren, som muligt, og altsaa v are den forste Soed, som kommer i Jorden. 8-30. Af)Erter dyrkes tre S l a g s : store graae )Erter (Kjcelling-ZErter), der fordre den bedste Jo rd, saaes 2 4 til 3 6 P otter paa M a a le t, nedploies eller nedahles, og gives, naar de ere komne saavidt, torre Granqviste til at lobe op efter, hvilke nedftikkes hist og her i Ageren; den 2den S o r t er gule (hvide) M rter, som saaes ligesaa tykt som forrige, og behandles paa samme M aade, Riisqvistene undtagne, hvilke de ei behove. De smaae graaemrter vore paa m avrerejord, saaes z 6 til 4 2 P o tter paa M aalet, og behandles paa samme M aade, som de foregaaende. 2E r- lerne taqle ikke saavelsom Bonnerne at radsaaes, C 2

dar sdderne ved H ypningen letteligen beskadiges. D e smaae graae ZErter saaes ogsaa undertiden, for at afstaaes, naar de ftaae i Blom ster, og tsrres til V interfoder; sjeldent nedploies de gronne, hvilket dog var tilraadeligt paa langtfra liggende J o r d e, som derved fik nogen Gjodriing. D et graae S l a g s ZErter udfordre den lcrngste Tid for at modnes (langt A a r ), og bor derfor saaes tidligere end de gule. M an bruger kun sjeldent at gjode til ZErter; men naar m an vilde bruge sin Gjodning om Foraaret, burde man just anvende den tila rterne, hvilke ved deres frodige D crxt hastigen bedoekke Jo rd e n, qvcele alt U«krud, og efterlade Jorden ypperlig tilberedet for den tilkommende S «d ; hvilket jeg anseer, efter m in E rfaring, for rigtigt. N a a r man har af«skaaret AErterne, hvilket bor stee, naar de underste Baelge (Skcelme) ere blevne haarde, da affkjares og ophcrnges de paagrankrakkcr s : smaae Grantroeer, hvorpaa m an lader Grenen til r Alens Loengde blive siddende, eller man bygger a f Skieved runde H ytter, hvorpaa de oploegges, indtil de ere fuldkommen torre.. 3 l. V lk k e r saaes 3 6 til 5 0 P o tte r paa M aa- let, og afstaaes til Foder, naar de staae i B lo m ster. N a a r man saaer dem om Foraaret tidlig, og strax efter at de ere afstaarne, ploier og gjodstcr Jorden behsrigen, da vil den paafslgende

Dintersoed trives nok saa godt, som efter fuld B rak. M an holder for, at Vikker, udsaaede umiddelbar for den forste F rost, kan overvintre r J o rd e n, og komme da saameget tidligere frem om F o ra a re t; men rimeligt er det, at de i milde V intre lettelig forraadne. O t t e n d e Capitel. Om Poteter (Kartofler).. 32. Af Poteter gives der mangfoldige Afarter. H er i Landet dyrkes fornemmelig: 1) Kastanie- Voteter med morkeblaa Blom ster; 2 ) de langagtige gule med lyseblaae Blom ster;.3 ) de rode med rode Blom ster; 4 ) de runde hvide tidlige, med hvidgule Blom ster; 5 ) de store hvide eller saakaldte S vinem aver, med hvidgraae Blom ster. D et iste S l a g s ere smaae, faste, velsmagende og holde sig lcenge om F oraaret, uden at groe. D et 2det S l a g s ere faste, temmelig frugtbare, men bliver om F o ra a re t, naar Groben (G ro n in gen) kommer i den, bidske. D et zdie S l a g s ere losere, *kien om Foraaret foretrcekkes for det andet. D et 4de S l a g s kommer tidlig til M o d en hed, er frugtbart, men staaer iovrigt tilbage for de z sorste S o rte r. D et 5te S l a g s eneste gode