VELKOMMEN TIL HAMMERSHØI Velkommen til denne lærervejledning, der fokuserer på en række udvalgte værker af Vilhelm Hammershøi. Alle disse værker i dette materiale tilhører i dag kunstmuseet Ordrupgaard, og de har givet tilladelse til at deres værker må bruges af Skoletubes brugere til undervisningsbrug. Lærervejledningen her rummer fire afsnit. Først en præsentation af samlingen; ressourcekanalen Hammershøi på Skoletube. Derefter Vilhelm Hammershøis biografi. En række værksbeskrivelser, og sidst et afsnit med undervisningseksempler, samt en række henvisninger til aktiviteter og muligheder som dansk-, historie-, samfundsfags- og billedkunstlærerne kan kaste sig ud i. Så glæd jer til at opleve og arbejde med Vilhelm Hammershøis værker. Ordrupgaard & Skoletube juni 2015 Hammershøi-materialet på Skoletube Side 1
INDHOLD Velkommen til Hammershøi... 1 Kultur, viden og historie på Skoletube... 2 Ophavsret og brugsret... 2 Kanalen Hammershøi... 3 Kanalens muligheder... 3 Hammershøi biografi... 4 Værksbeskrivelser... 7 Undervisningseksempler... 12 Lær om Ressourcekanaler... 12 Billedanalyser med Thinglink... 12 Billedlotteri med lydklip og billeder... 12 Læs blogindlægget med flere ideer... 13 KULTUR, VIDEN OG HISTORIE PÅ SKOLETUBE Skoletube har siden 2012 tilbudt alle danske kulturinstitutioner at benytte Skoletube til at nå deres målgrupper. Materialet her er et af de mange tilbud, som du som bruger af Skoletube kan benytte dig af. På siden forlag.skoleblogs.dk/museumssamarbejde kan du finde en oversigt over de mange tilbud der ligger og venter på jer. Skoletubes mission er at sikre at vores fælles kulturarv og viden kan bringes i spil i undervisningen. OPHAVSRET OG BRUGSRET De værker som Ordrupgaard har lagt frem til brug i undervisningen må bruges frit af lærere og elever i forbindelse med deres undervisning. Værkerne må derfor ikke bruges kommercielt eller i sammenhænge uden for skolen. Når man bruger værkerne skal det fremgå at værkerne kommer fra Ordrupgaard. For at sikre en nem og tydelig kildeangivelse, der lever op til Ordrupgaards retningslinjer, er der indlagt en lille billedtekst nederst til høje på værket. Betingelsen er at værkerne benyttes sådan at Ordrupgaard fremstår som kilde til værket. Teksten i dette materiale er udgivet af Skoletube.dk og Ordrupgaard under cc:by og teksten må derfor frit gengives, bearbejdes og formidles. Krediter med cc:by Skoletube og Ordrupgaard. Spørgsmål omkring rettigheder kan stilles til Jacob Riis, Ordrupgaard. Hammershøi-materialet på Skoletube Side 2
KANALEN HAMMERSHØI Kanalen Hammershøi er en ressourcekanal med værker af Vilhelm Hammershøi. Denne kanal indeholder 14 værker (værksbeskrivelser finder du længere henne i dette materiale). Billederne i kanalen er i en stor størrelse og der er lavet kreditering i billedets højre bund, sådan at de er lige til at gå til. Til billedet er også værksbeskrivelsen tilføjet, og det betyder at man kan lære om værket ved at vælge "Mediebeskrivelse" under det værk der vises i kanalen. Kanalen finder du på adressen http://www.skoletube.dk/group/hammershoi KANALENS MULIGHEDER Kanalen Hammershøi kan betragtes som en ressourcekanal. Vi bruger betegnelsen 'ressourcekanaler' på Skoletube, om kanaler hvis indhold er et råstof af ubearbejdede medier, som brugeren kan trække på i de processer og aktiviteter man selv ønsker. Fordelen ved at lægge indholdet i en sådan offentlig kanal, er at det giver brugeren mulighed for at trække indholdet ind i aktiviteterne på nogle enkle og smidige måder. Det kan fx trækkes ind i en billedfortælling i Skoletube-appen til ipad og smartphonebrugerne. Indholdet kan importeres direkte til værksteder som MovieCut, Tiki-Toki, Slidemaker, Pinnacle Studio (ios), Skoleintra og Skoleblogs. Dermed er kanalens indhold lige så tilgængeligt som dine egne medier - og som lærer gør det også arbejdet mere smidigt. Det vender vi tilbage til i sidste afsnit med undervisningseksempler. Hammershøi-materialet på Skoletube Side 3
HAMMERSHØI BIOGRAFI 1864: Vilhelm Hammershøi fødes 15. maj i København, som anden søn af handelsmanden Christian Hammershøi (1828-1893)og Frederikke Hammershøi (født Rentzmann 1838-1914). Parret får i alt fire børn, udover Vilhelm får de børnene: Otto (1861-1896), Anna (1866-1955) og Svend (1873-1948). Også Svend Hammershøi bliver kunstner og arbejder især med maleri og keramik. 1872-76: Hammershøi modtager tegneundervisning ved Niels Christian Kierkegaard, som selv var uddannet fra Det Københavnske Kunstakademi under C. W. Eckersberg. 1877-79: Private studier ved forskellige lærere blandt andre Holger Grønvold, der var uddannet ved Ecole des Beaux -Artes i Paris 1875-76 og Vilhelm Kyhn. 1879-84: Hammershøi studerer ved Kunstakademiet i København under professor Frederik Vermehren. 1883-85: Studerer under Peder Severin Krøyer på De Frie Studieskoler i København. Her møder han de senere kunstnere Jens Ferdinand Willumsen, Carl Holsøe, Johan Rohde og Peter Ilsted og de senere kunsthistorikere Karl Madsen og Emil Hannover. 1885: Debuterer på Charlottenborgs forårsudstilling med Portræt af en ung pige. Rejser til Berlin og Dresden. 1887: I maj besøger Hammershøi Hamborg, Holland (Amsterdam, Haarlem, Haag, Rotterdam) og Belgien (Antwerpen, Brügge, Bruxelles). Han maler Job, som vækker en del opmærksomhed ved udstillingen det følgende år. Hammershøis særlige farve- blanding gør, at værket over tid udvikler sig mørkere og er i dag næsten helt sort. 1888: Ung pige der syer bliver afvist til Forårsudstillingen på Charlottenborg og bliver i stedet vist på en protestudstilling sam- men med andre værker. Værket købes af Tandlæge Alfred Bramsen (1851-1932), der efterfølgende bliver en af de vigtigste Hammershøisamlere. 1889: Rejser til Paris i juni og juli i forbindelse med verdensudstillingen, hvor Hammershøi er repræsenteret i den danske sa lon ved fire malerier. 1890: Bliver forlovet med Ida Ilsted (1869-1949), der er søster til vennen Peter Ilsted. Den Frie Udstilling bliver oprettet af male- ren Johan Rohde, og her deltager Hammershøi efter endnu engang at være blevet afvist af Charlottenborgs forårsudstilling. Den franske kunstkritiker Théodore Duret bliver interesseret i Hammershøi efter et besøg i København i juli. 1891-92: Bliver gift med Ida den 5. september 1891. Bryllupsrejsen går via Holland og Belgien til Paris, hvor de opholder sig fr a september 1891 til marts 1892. Under opholdet i Paris besøger Hammershøi Théodore Duret og kunsthandleren Paul Durand - Ruel, der udstiller værket Portræt af Ida Ilsted senere kunstnerens hustru, uden dog at sælge maleriet. Midt i oktober 1891 på- begyndes arbejdet med Græsk relief på Louvre Hammershøi-materialet på Skoletube Side 4
efter forlæg fra et relief på Louvre. Da parret kommer hjem til Danmark, flytter de ind i Ny Bakkehus på Rahbeks Allé på Frederiksberg. 1893: Kunstnerens far, Christian Hammershøi, dør den 27. april. Hammershøi rejser til Firenze, Fiesole, Siena, Padova, Venedig og Verona fra september til december. 1893-94: Maler Artemis, der bliver udstillet på Den frie Udstilling i løbet af vinteren. 1897: Vilhelm og Ida flytter til deres nye lejlighed i Åhuset på Åboulevarden i København. Sergei Diaghilev besøger København i forbindelse med udstilling af skandinaviske kunstnere i Sankt Petersborg og køber to malerier af Hammershøi. (De to malerier er siden forsvundet). 1897-98: Vilhelm Hammershøi besøger London fra oktober 1897 til maj 1898, hvor han maler To figurer. Under opholdet forsøger han at møde James Abbott McNeill Whistler for at vise ham maleriet, men uden held, da Whistler er i Frankrig i perioden. 1898: Den 15. september flytter Vilhelm og Anna ind i lejligheden Strandgade 30, som kommer til at danne rammen om mange af Hammershøis mest berømte værker. 1900: Retrospektiv udstilling i Kunstforeningen i København. Hammershøi bliver besøgt af Emil Nolde, der bor i København i denne periode. 1901-02: I løbet af vinteren maler Vilhelm Fem Portrætter, der udstilles på Den frie Udstilling i 1902 1902-03: Rejser til Rom fra oktober 1902 til februar 1903. Den danske forfatter Johannes Jørgensen, der bor i Rom, hjælper Hammershøi med at få tilladelse til at male i kirken Santo Stefano Rotundo. 1903: Den engelske koncertpianist Leonard Borwick (1868-1925) får kendskab til Hammershøis kunst i forbindelse med en koncertturne i Danmark, Borwick møder siden Hammershøi gennem Alfred Bramsen. 1904: Rejser til London i september, hvor Hammereshøi besøger Leonard Borwick i Sussex. Den tyske forfatter Rainer Marie Rilke besøger Alfred Bramsen i København for at studere Hammershøis kunst, de to mødes i december. 1905: Soloudstilling på Galerie Eduard Schulte i Berlin. 1905-06: Rejser til London fra november 1905 til januar 1906. Hammershøi maler to billeder af British Museum. 1907: Soloudstilling i Van Wisselingh Gallery i London og deltager i en stor udstilling om dansk kunst. Rejser med Ida til I talien fra september til oktober, rejsen afsluttes brat, da de fejlagtigt anholdes for falskneri, en oplevelse der påvirker især Ida dybt. 1909-10: Ida og Vilhelm flytter fra Strandgade til Kvæsthusgade i 1909 og siden til Bredgade 25 i 1910. Hammershøi bliver medlem af Kunstakademiets råd. 1911: Hammershøi vinder førstepris (10.000 lire) ved en international kunstudstilling i Rom. Hammershøi-materialet på Skoletube Side 5
1912: Hammershøi inviteres af Uffizi-galleriet til at male et selvportræt til museets samling af selvportrætter. Rejser til London i juni. 1912-13: Besøger London fra november til januar. 1913: Vilhelm og Ida flytter tilbage til Strandgade, denne gang til nummer 25 i Asiatisk Kompagnis bygninger (I dag en del af udenrigsministeriet). Rejser til London i april. 1914: Kunstnerens moder, Frederikke, dør den 11. juni. 1915: Bliver svag som følge af strubekræft og maler kun et billede hele året. 1916: Hammershøi dør den 13. februar. Der afholdes en mindeudstilling på Kunstforeningen fra april til maj. Hammershøi-materialet på Skoletube Side 6
VÆRKSBESKRIVELSER Værkerne herunder findes i kanalen Hammershøi. Vilhelm Hammershøi, En ung pige, der syr (1887) Olie på lærred, 37 x 35 cm Billedet er i lighed med Interiør med kunstnerens mor og søster et tidligt værk af Hammershøi. Også i dette billede portrætterer han en sortklædt figur igen søsteren Anna mod en hvidgrå baggrund. Hun er centreret i billedet i et nøgent rum, hvorved der kommer et intenst fokus på den unge pige. Hendes krop og tøj er malet med meget tynde penselstrøg uden dybde, mens hænder og ansigt fremtræder mere afrundet. Hammershøi sendte i 1888 billedet ind til Charlottenborg-udstillingen (Kunstakademiets årlige, censurerede udstilling), men det blev afvist. Sandsynligvis fordi den unge pige fremtræder op mod en nøgen baggrund med en uangiven lyskilde og ikke er integreret i et konkret interiør på form- og motivplanet. I protest mod censuren blev billedet vist på en alternativ udstilling sammen med andre afviste værker. Det blev i 1889 præmieret med en bronzemedalje på Verdensudstillingen i Paris. Vilhelm Hammershøi, Svend Hammershøi (1892) Olie på lærred, 46 x 55 cm Som i portrættet af søsteren Anna (se En ung pige, der syr) har Hammershøi skildret sin ni år yngre bror Svend mod en nøgen, gråhvid baggrund. Portrættet er et brystbillede, hvor Svend er placeret i et smalt frontalt rum med ansigtet vendt en anelse mod venstre. Gengivelsen af dette ansigt er nøje gennemarbejdet i forhold til overkroppen og tøjet, der er malet med mere løse og brede strøg. Kontrasten i malemåderne får det alvorlige, men samtidige ungdommelige ansigtet til at træde tydeligere og stærkere frem i billedet. Vilhelm Hammershøi, Tirsdagsskoven (1893) Olie på lærred, 52 x 70 cm Billedet er sandsynligvis malet i forbindelse med et sommerophold i Hillerød, hvor Hammershøi også malede en serie billeder a f Frederiksborg slot. Landskabet er et typisk eksempel på Hammershøis planparallelle landskabsformel. Her er det skovens træpartier mellem forgrundens marker og den høje himmel, der forankrer landskabet i en vandet akse gennem billedet. Atypisk for Hammershøi er skyerne gengivet med et tykt lag maling, hvis hurtigt satte penselstrøg vidner om en vis kunstnerisk eksperimentationslyst udi landskabsgenren. Hammershøi-materialet på Skoletube Side 7
Vilhelm Hammershøi, Ungskov, Trørød, sommer (1907) Olie på lærred, 43 x 66 cm Det var under et sommerophold i 1907, at Hammershøi malede dette skovbillede i Trørød nord for København. Til forskel fra kunstnerens åbne landskaber (se Tirsdagsskoven og Solregn, Gentofte Sø), hvor fokus flyttes fra forgrund til mellemgrund, fra det nære til det halvfjerne, retter han i dette billede opmærksomheden mod forgrundens buskadslignende ungskov. Dertil angiver han meget atypisk for landskabsbillederne en vej ind i kompositionen i form af skovstien i billedets højre side. Maleriet er ligeledes enestående ved sin enstonige og slørede tolkning af skovmotivet, der med dets uhåndgribelige lys og diffuse stoflig hed fremviser skovpartiet som en referenceløs verden på trods af titlens stedsangivelse. I 1898 flyttede Vilhelm og Ida ind i lejligheden i Strandgade 30 på Christianshavn. Her bød et nyt motiv sig til: Asiatisk Kompagnis bygninger, som parret kunne se på den anden side af vejen fra deres vinduer. Billedet er dog ikke malet fra et af lejlighedens vinduer, men efter et fotografi taget fra Sankt Annæ Gade. Porten til Asiatisk Kompagni skulle de næste otte år frem udgøre e t grundmotiv i Hammershøis kunst. I 1902 lader han bygningens monumentalitet afspejle i dette store format. I modsætning til hans tidligere arkitekturbilleder ses motivet frontalt fra gadeniveau. Fra denne synsvinkel har han omsat virkelighedens konkrete former til en nøje struktureret billedform. I kraft af den udsøgte kompositoriske tilrettelæggelse af de vandrette, lodrette og hældende linjer samt den forfinede, maleriske metode antager bygningernes tunge, kubiske massefylde og tovværkets raffinerede linjer en næsten surreel karakter. Vilhelm Hammershøi, Solstråler eller Solskin. Støvkornenes dans i solstrålerne (1900) Olie på lærred, 70 x 59 cm Billedet, der er et hovedværk i Hammershøis produktion, er malet i lejligheden i Strandgade 30. Det er et af de billeder, hvor han mest konsekvent udelader fortællingen og historien for i stedet at koncentrere sig om at gengive lysets væsen, der er ekvilibristisk skildret med næsten fotografisk præcision. Hammershøi har omhyggeligt arbejdet med malingen i nøje afstemte farvelag fra det helt gennemsigtige til det dækkende for at kunne male lyset og skabe den poetiske stemning i rummet. Hammershøi-materialet på Skoletube Side 8
Vilhelm Hammershøi, Interiør (1901) Olie på lærred, 63 x 52,5 cm Ida Hammershøi stod ofte model til sin mands interiørbilleder. Det er også tilfældet i dette billede, hvor hun er placeret meget bevidst i forhold til møblerne. Hun kommer således til at fungere som et malerisk element på linje med de øvrige billedelementer i den arrangerede komposition. Samtidig fremstår hun med sin rygvendte positur som gådefuld og indadvendt. Det er, som om noget bliver holdt tilbage for os som beskuere, hvilket pirrer vores nysgerrighed og forstærker billedets fascinationskraft. Vilhelm Hammershøi, Solregn. Gentofte sø (1903) Olie på lærred, 42,5 x 60,5 cm solens stråler bryder gennem regnen. Den lineære komposition fastholdes af vejen med træer, der går fra rammekant til rammekant, og deler billedet op på tværs. Over vejen rejses himmelstykket, og under den reflekteres sollyset subtilt i søens vandspejl. Billedets underliggende blyants tre- ger er synlige ved vejen, træerne, søbredden og i bølgernes linjer. Motivet holdes således fast af strukturerende blyantstreg er bag malingen. Samtidig udfordres den stabile komposition af den atmosfæriske beskrivelse af det kortvarige øjeblik, hvor Maleriet bærer alle skitsens karakteristika med dets store, løse penselstrøg, udækkede partier og forskellige afprøvninger af især de to forreste figurers kropsstillinger. De to bagerste figurer fremstår spøgelsesagtigt løst malet uden tydelige ansigt stræk. Hammershøi havde beskæftiget sig indgående med gruppeportrættet i hovedværket Fem portrætter (1901-02, Thielska Galleriet) og i Aften i stuen (1904, Statens Museum for Kunst), som dette maleri er en kompositionsskitse til. Han efterlod Aften i stuen udfærdig i sin skuffelse over, at Fem portrætter som han havde lagt hele sin sjæl i ikke blev indkøbt til Den Kgl. Maleri-samling (nu Statens Museum for Kunst). Vilhelm Hammershøi, Interiør med skabssofa (1907) Olie på lærred, 55 x 55 cm I dette interiør er empiresofaen det dominerede motiv. Den får dog modspil af det spejlblanke bord, der er trukket helt frem i billedplanet. På grund af den drastiske beskæring ser vi kun halvdelen af det, ligesom stolens og sofaens yderste kanter også er skåret fra. Som virkemidler bruger Hammershøi den dramatiske beskæring og lysskildringen med det skarpe lys bemærkelsesværdige slagskygger henover gulvet til at skabe en form for dynamisk balance, som han efterstræber i mange af sine billeder. Hammershøi-materialet på Skoletube Side 9
Vilhelm Hammershøi, Interiør fra den store sal i Lindegården (1909) Olie på lærred, 71 x 91 cm Motivet stammer fra Riddersalen i Lindegården, en stor bindingsværksgård fra 16-1700-tallet, i Kalundborg. Hammershøi har sandsynligvis fået mulighed for at male i Riddersalen på et tidspunkt, hvor rummet med den omfattende stukornamentik er blevet sat i stand, men før der blev sat møbler ind. Typisk for Hammershøis interiørbilleder fortsætter perspektivet via en å ben dør ind i et andet rum. Men vi får som beskuere intet svar på, hvad der findes i dette rum, hvilket forstærker oplevelsen af det store, tomme rums uudgrundelighed. Vilhelm Hammershøi, Interiør (ca. 1910) Olie på lærred, 82,5 x 64 cm Dette interiørbillede er malet med tydelige, strukturerede penselstrøg, der ofte benævnes som Hammershøis modne stil. Bordet står demonstrativt på skrå i billedet og blokerer for en forklaring på, hvad den kvindelige figur foretager sig. Det hvid e forklæde indikerer, at hun er i gang med en køkkensyssel. Men da vi som beskueren ikke kan se, hvad hun laver, synes hverken handling eller fortælling at være fokus for maleriet. Hammershøi fremmaner en stemning af kontemplation, men forstyrrer samtidig roen i billedet ved hjælp af det iscenesatte og demonstrative bordarrangement helt fremme i forgrunden. Denne spænding i billedet får os som beskuere til bogstaveligt at åbne øjnene og sanse det eksisterende. Vilhelm Hammershøi, De høje vinduer (1913) Olie på lærred, 64,5 x 52 cm Som titlen angiver, er det de høje vinduer, der er billedets hovedmotiv. Med de korte, pletvis påsatte penselstrøg som bygge- sten skaber han et forfinet samspil mellem matte og mere skinnende, lysmættede flader i vinduesglassene. Billedet er et eksempel på, hvordan Hammershøi med sin evne til at udnytte de små penselstrøgs effekt i sine lysskildinger fremmaner en poetisk stemning, der også får en længselsfuld og melankolsk karakter i kraft af den rygvendte figur, der kigger ud af vinduet. I lighed med romantikkens malere anvendte Hammershøi vinduesmotivet til at markere tærsklen mellem ude og inde, det nære og fjerne. Derfor det nærliggende også at tolke motivet her som et symbol på længsler og drømme. Hammershøi-materialet på Skoletube Side 10
Vilhelm Hammershøi, Interiør. De fire stuer (1914) Olie på lærred, 85 x 70,5 cm Billedet er ligesom De høje vinduer malet i Hammershøis lejlighed i Strandgade 25. Her har han skildret forløbet mellem lejlighedens fire stuer. Med de åbne døre har han ladet perspektivet fortsætte helt ind i den fjerneste stue. Den hvide skål på det lille bord i billedets højre side er også at finde i billedet Interiør fra omkring 1910. Den er et eksempel på, hvorledes Hammershøi i hvert enkelt interiørbillede arrangerer de forskellige billedelementer, således at de tilsammen med den valgte synsvinkel, beskæring og belysning skaber en nøje tilrettelagt og stringent billedkomposition. Hammershøi-materialet på Skoletube Side 11
UNDERVISNINGSEKSEMPLER Dette afsnit rummer undervisningseksempler. Her kan læse hvordan værktøjer og værker kan kobles sammen til både typiske og nye aktiviteter. Det vigtigste er at forstå hvordan kanalen med værkerne fungerer. Man skal starte med at tilmelde sig kanalen. Når man har tilmeldt sig kanalen, vil man fremover kunne finde kanalens indhold, når man vælger Skoletubes blå fugl. Den fugl finder man i mange programmer og dermed er der etableret en enkel og god forbindelse mellem værker og værktøjer. LÆR OM RESSOURCEKANALER I blogindlægget om Ressourcekanaler kan du lære hvordan man tilmelder sig kanalen og se eksempler på hvordan forbindelsen mellem kanal og værktøj fungerer. Besøg linket her 1 eller scan mærket med din telefon eller ipad, for at se vejledningen direkte. BILLEDANALYSER MED THINGLINK Det er helt oplagt at arbejde med billedanalyser og billedfortolkning med programmet Thinglink. Dette program gør det muligt for eleven eller gruppen at lægge ekstra lag af informationer ovenpå billedet, og dermed kan sætte sine tanker direkte på værket. Se hvordan det gøres i film nummer 5 i videokurset om Thinglink. (Link her.) BILLEDLOTTERI MED LYDKLIP OG BILLEDER En sjov lille aktivitet som kan give eleverne en række mundtlige udfordringer samtidig med at de er fælles om at lave et spil, er at lave et billedlotteri med eleverne. Her er opgaven at der til hvert billede laves et lydklip med fortælling om værket. Dette lydklip lægges på Skoletube. Herefter kan man henvise til lydklippet med en lille qr-kode som man kan hente på Skoletube. Denne qr-kode er dermed den ene af brikkerne i lotteriet, og spillet går så ud på at man hører et lydklip via sin telefon eller tablet og på baggrund af denne fortælling samler et par. Se hvordan du laver et billedlotteri i videokurset på LærIT 2. Hent skabelonen til billedlotteri med Hammershøi her 3. 1 link til indlæg om ressourcekanaler http://forlag.skoleblogs.dk/2015/01/30/ressourcekanaler/ 2 link til videokurset om billedlotterier http://www.laerit.dk/billedlotteri-med-lydklip/ 3 skabelonen finder du lidt nede i blogindlægget http://forlag.skoleblogs.dk/2015/06/02/velkommen-til-ordrupgaard Hammershøi-materialet på Skoletube Side 12
LÆS BLOGINDLÆGGET MED FLERE IDEER På LærITs inspirationsblog forlag.skoleblogs.dk finder man under it-didaktik også blogindlægget "Velkommen til Ordrupgaard". Link her. Ideer med Hammershøi. 1. Nyd værket Det første man bør gøre er at opleve kunsten. Tag et kunstværk og nyd det. Se det i fuldskærm på jeres tavle sluk lyset smid benene op på bordet træk gardinerne for og nyd det! 2. Husk fagmålene Det er vigtigt at vi kobler vores sparsomme undervisningstid op mod fagmålene, sådan at man trods kreative aktiviteter også rammer indenfor målskiven. For billedkunst er formålet: Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere billeder. (Kilde) 3. Musik til kunsten Prøv at lade eleverne finde et stykke musik, som de synes passer godt til værket. Snak derefter om musikken som en indgang til værket. (Eksempel) 4. Billedlotteri Prøv at optage mens du sætter ord på et værk. Optagelsen kan du lægge på Skoletube, og herefter kan du printe det lille qr-mærke ud, som du finder under del. Så kan det være en opgave for andre at finde det værk som du har beskrevet eller fortalt om. Se kurset om Billedlotteri her. 5. Kunst som en vare. Hammershøi har malet de værker han har kunnet sælge så grov kan man måske tillade sig at være også om disse enestående værker. Det siger også noget om det marked og de købere der har været på den tid. Er værket bestilt? Hvad er det handlet for? Hvem har købt det? Denne undersøgelse giver måske en forståelse af at kunst ikke bare står på museer i nutiden som gamle ting, der ikke har haft en forhistorie. 6. Temaet i værket. En måde at komme på tværs af kunstværker er at udvælge værket på baggrund af dets tematik. Maleriet af en kvinde ved skænken siger noget, måske om kvinden og dermed rollen som kvinde. Roen og renligheden i billedet fortæller os noget om stedet og hvad der er fokuseret på. Det smukke lys som vi ser komme ind i rummet hvor vi befinder os kommer altid strålende uden at vi kan se ud. Roen og balancen siger os måske noget om at føle sig tilpas og tryg; om det at være og føle sig hjemme. 7. Sæt ord på værket Det er oplagt at arbejde med elevernes ordbrug og ordforråd når vi kigger på billeder, kunst eller ej. Man siger at et billede rummer mere end 1000 ord, men det interessante er jo at høre dem fra eleven. Programmer som fx Tubestory i Skoletube appen eller MovieCut på Skoletube.dk giver mulighed for at lave lydfortællinger. (Se videovejledning om billedfortællinger med appen her, film nr. 14). Man kan også bruge et program som Thinglink til at lægge punkter på et kunstværk og på den måde arbejde med en billedanalyse direkte på værket. (Se videovejledning om Thinglink her) Hammershøi-materialet på Skoletube Side 13
Lærervejledning om Ordrupgaards værker af Vilhelm Hammershøi Samlet af LærIT. Tekst til værker og biografi af Ordrupgaard. Udgivet juni 2015. Af Jacob Riis, Ordrupgaard og Peter Leth, LærIT Hammershøi-materialet på Skoletube Side 14