Film 2 4. 6. klasse Lærervejledning >>
Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV.
Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner. IT-udstyr For at gennemføre undervisningsforløbet skal følgende ITudstyr bruges: En computer til hver gruppe af elever. Evt. et SmartBoard (el. lignende). Computerne skal have installeret Java og Flashplayer. Java er som regel installeret allerede, men begge programmer kan downloades og opgraderes gratis på internettet: http://get.adobe.com/flashplayer/ og http://www.java. com/en/download/index.jsp Evt. mobiltelefoner til sms-afstemning. Evt. høretelefoner til alle eleverne. Opbygning af undervisningsforløbet 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. Introducer dilemmafilmen Se dilemmafilmen Opsamling på dilemmafilmen Gruppearbejde Opsamling på gruppearbejdet Ekstra opgaver Evaluering af undervisningsforløbet Mål At eleverne bliver sat i en situation, som fremmer evnen til at analysere, kommentere og reflektere over emnet, og at de kan formidle deres holdninger på en passende måde ved at anvende argumenter. At eleverne får indsigt i de forskellige måder, mobning foregår på og redskaber til at handle positivt i lignende situationer. At eleverne øves i at forstå andres følelser og konsekvenser af mistrivsel ved en meddigtningsopgave. At eleverne forstår, at man aldrig skal acceptere mobning, og at det nytter at reagere og handle på mobning.. Resume af dilemmafilmen Myg har heddet Myg, så længe klassen kan huske. Hun er lukket ude af klassefællesskabet, især af klassens populære piger. På facebook kan hun på afstand følge med i klassekammeraternes fællesskab, men ingen skriver til hende eller kommenterer hendes opdateringer. Snart har Myg fødselsdag, men kommer der mon nogenpå.
1 2 3 Introducer dilemmafilmen Spørgsmålstegn Introducer filmen med spørgsmålene: Er det mobning, hvis man er helt alene i klassen og slet ikke taler med nogen eller er det mobning, hvis man aldrig bliver inviteret til noget af de andre i klassen (5 10 min.) At blive mødt af tavshed og udelukkelse er mobning. Mobning kan komme til udtryk ved synlig, direkte forfølgelse, fx at man får buksevand, bliver slået eller kaldt grimme ting. Det er en aktiv form for mobning. Eller det kan komme til udtryk ved den mere tavse, skjulte udelukkelse, fx at kammeraterne går, når man kommer eller vender øjne. Det er en passiv form for mobning. Se dilemmafilmen Del eleverne i grupper med to til tre elever i hver, og hjælp dem med at finde linket på Børns Vilkårs hjemmeside fx via SmartBoard. Instruer eleverne i, at de skal træffe valg i filmen. De må i gruppen nå til enighed om valget. Instruer også eleverne i, at de i første del af filmen skal svare på spørgsmålet: Hvad handler filmen om Hold en pause, og giv grupperne fem minutter til at snakke om, hvad de tror, filmen handler om. Bed dem notere deres svar enten i et tekstdokument eller på et stykke papir. Lad grupperne se filmen igennem to gange, så de har mulighed for at træffe forskellige valg. Opsamling på dilemmafilmen Når alle har set filmen igennem to gange, stilles spørgsmålene: Hvad troede I, filmen handlede om, inden I havde set hele filmen, og hvad synes I nu, filmen handler om Hvad siger disse udsagn om, hvordan det er at gå i klassen Har I set mine nye sko De er fede. Prøv lige at se mit nye billede, jeg lige har lagt ind Ohh ja, det er mega flot. Vi hader Myg. Jeg kan næsten ikke holde ud at kigge på hende (Myg). Mathilde, Amalie og Karoline evaluerer og bedømmer hinandens sko, profilbilleder m.m., og de bruger det til både at bekræfte gensidigt tilhørsforhold og det modsatte: At man ikke hører til. Og Myg hører ikke til. De stier, som pigerne anviser for hinanden, er smalle, og derfor er alle også bange for at træde ved siden af. Der er et højt angstniveau i klassen. Alle er bange for at blive den næste, der bliver udelukket fra klassefællesskabet.
, Vi er som mennesker eksistentielt afhængige af at tilhøre fællesskaber. Angsten opstår, når håbet om og længslen efter at tilhøre et fællesskab trues. I og med at alle mennesker stræber efter at tilhøre et fællesskab, ligger der i alle sociale relationer på den ene side håbet om og glæden ved at blive inddraget i fællesskabet, men på den anden side også angsten for at blive udelukket fra fællesskabet. Det er den angst, der er blusset op i klassen ( Mobning og social eksklusionsangst af Dorthe Marie Søndergaard i Mobning - sociale processer på afveje ). Et spørgsmålstegn: Hvorfor er det lige Myg, der er blevet mobbeoffer Det er tilfældigt, hvem der bliver offer for mobningen. Det handler ikke om, at dem der bliver ramt af mobning er svage, irriterende eller anderledes. Nogen bliver mobbet med, at de er for tykke eller for tynde, andre med de er for dumme eller for kloge, og sådan kunne man blive ved. Årsager til mobning skal findes i gruppens måder at være sammen på og ikke i individuelle problemstillinger. Mobning er et gruppefænomen, og det opstår, når fællesskabet ikke fungerer. 4 Gruppearbejde De enkelte grupper skal nu løse følgende opgave. Instruer eleverne i, hvordan opgaven løses, inden de går i gang med opgaven. Åben et Word-dokument og giv dokumentet et navn, I kan huske. Forestil jer, at I er Myg og fortsæt hendes historie som en jeg-fortælling. Hvad sker der videre i Mygs liv Skifter hun skole Får Myg andre venner, eller fortsætter hun med at være ensom Skriv maks. 1-1,5 side og giv jeres fortælling en passende titel. Sæt gerne billeder ind i teksten, hvis I mener, de kan være med til at fortælle historien på en god måde. I skal begynde fortællingen med en af disse sætninger: Engang blev jeg altid kaldt Myg. Jeg hedder Myg det er selvfølgelig ikke mit rigtige navn, men... Når I er færdige, sender I teksten som en vedhæftet fil til jeres lærer. Husk, at skrive jeres navne på. Tip Fortællingen kan evt. laves som en billedfortælling. I kan fx hente billeder på www.flikr.com. Det er lovligt og gratis og må gerne anvendes til jeres arbejde i skolen. Meddigtningsopgaven kan løses i de små grupper eller selvstændigt. Eleverne kan evt. læse historierne højt for hinanden i de enkelte grupper. Hæng gerne historierne op et synligt sted i klassen. Der kan desuden arbejdes videre med meddigtningsopgaven i dansktimerne.
5 Opsamling på gruppearbejde Afslut i fællesskab med en opsamling på gruppearbejdet. Stil følgende spørgsmål til klassen: Handlemuligheder Karoline og Amalie vælger at søge hjælp hos deres lærer. Hvem kunne de ellers have søgt hjælp hos Hvem ville I søge hjælp hos Man må aldrig ignorere mobningen og håbe, det holder op af sig selv. Man skal have hjælp til at løse problemet. Det er de voksnes ansvar at stoppe mobningen i en klasse. Man kan søge hjælp hos: En forælder Et andet familiemedlem En ven eller venindes forældre En ven eller veninde En klassekammerat En pædagog En sundhedsplejerske BørneTelefonen Mygs klassekammerater greb ikke ind og hjalp hende, da hun blev mobbet. Hvordan kunne de blande sig og hjælpe Myg Nogle tilskuere er modige nok til at blande sig og hjælpe, når der er en, der bliver mobbet. Nogle tilskuere er ikke modige nok til at gribe ind, når mobningen foregår, men bagefter kan de trøste den, der bliver mobbet, og vise forståelse. Nogle tilskuere er modige nok til at fortælle om mobning til en lærer eller en forælder og bede dem om hjælp til at stoppe det. Nogle tilskuere er modige nok til at snakke med dem, der mobber, om at stoppe med at mobbe. Kunne Myg prøve at finde hjælp hos nogen af de andre elever i klassen, som ikke mobber men bare ser passivt på - de passive tilskuere Det er især hjælpen fra en klassekammerat, der kan stoppe mobningen. Kunne Myg sige til en klassekammerat, at hun ville ønske, at der var en i klassen, som blandede sig
Det ville være rigtig godt, hvis Myg havde mod til det, men det kræver rigtig meget mod. Så det er vigtigt, at Myg får hjælp af både voksne og klassekammerater til at stoppe mobningen. Hvorfor griber Mygs klassekammerater ikke ind Måske er de selv bange for at blive mobbet. Måske opfatter de slet ikke mobningen som mobning. Måske fordi det er blevet så almindeligt i klassen at mobbe, at de slet ikke lægger mærke til det. Måske tænker de, at de ikke har noget med mobningen at gøre. Det er kun dem, der mobber direkte, og den der bliver mobbet, der har et problem. Selvom det kan være svært at blande sig, så husk: De passive tilskuere er oftest i flertal. Det er for det meste en stor gruppe, som sammen kan stoppe mobning. Tip Lav en plakat med elevernes ideer til, hvordan man kan søge hjælp og blande sig og hjælpe, hvis man oplever mobning. Tekst på plakaten kan være: Hvis man oplever mobning kan man søge hjælp hos... kan man blande sig og hjælpe ved at...