Århus kommune Analysegrundlag til planstrategi August 2010
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammendrag og konklusion 3 2. Detailhandelen i Århus kommune 7 3. Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14 4. Handelsbalance og opland 20 5. Beskæftigelsen i detailhandelen samt hotel- og restaurationsbranchen i Århus 23
Sammendrag og konklusion Sammendrag og konklusion 3
Sammendrag og konklusion Sammendrag og konklusion ICP er af Århus Kommune blevet bedt om at analysere og vurdere detailhandelsudviklingen i Århus kommune 2007 2009, herunder beskrive udviklingen i omsætning, forbrug, handelsbalance og beskæftigelse. Analyserne ICP har foretaget vurderingerne bl.a. på baggrund af oplysninger om butikkernes omsætning, der er indhentet via Danmarks Statistiks Regnskabsstatistik. Desuden er der foretaget en beregning af det nuværende og fremtidige forbrug af detailhandelsvarer i kommunen. Som udgangspunkt for beregning af forbruget er anvendt aktuelle befolkningstal fra Århus Kommune. Omsætning I Århus kommune var der i 2009 en dagligvareomsætning på ca. 8,4 mia. kr. inkl. moms og en udvalgsvareomsætning på 12,3 mia. kr. inkl. moms. Heraf udgjorde omsætningen i Midtbyen henholdsvis 1,9 mia. kr. og 5,4 mia. kr. på dagligvarer og udvalgsvarer. Figur 1.1 Omsætningsudvikling 2007 2009 (mio. kr. incl. moms) I 2007 var omsætningen i Århus kommune 8,1 mia. på dagligvareområdet og 12,9 mia. på udvalgsvareområdet. Dagligvareomsætningen er således steget med ca. 3,5 % og udvalgsvareomsætningen er til gengæld faldet med ca. 4,5 %. Dette fald er dog langt mindre end det fald på ca. 10 %, der har kunnet konstateres på landsplan. Forbrug Det potentielle dagligvareforbrug i Århus kommune var i 2009 ca. 7,7 mia. kr. inkl. moms. Dagligvareforbruget er steget godt 2 % i perioden 2007 4
Sammendrag og konklusion 2009. Denne stigning er udtryk for et mindre fald i forbruget, der dog opvejes af en stigning i kommunens befolkningstal. Figur 1.2 Omsætningsudvikling 2007 2009 (mio. kr. incl. moms) Inden for udvalgsvarer var forbruget i 2009 ca. 7,5 mia. kr. Dette svarer til et fald på ca. 7 %. Faldet dækker over et betragteligt fald i forbruget pr. person, som det har kunnet opleves også på landsplan, mens befolkningsfremgangen på godt 3 % i kommunen til en vis grad har opvejet dette. Handelsbalance På trods af en begrænset stigning i omsætningen inden for dagligvarer og et direkte fald i udvalgsvareomsætningen, er forholdet mellem omsætning og forbrug på inden for dagligvarer steget fra 108 % til 109 % for Århus kommune, mens forholdet på udvalgsvaresiden er steget fra 160 % til 164 %. Figur 1.3 Udvikling i handelsbalance 2007-2009 5
Sammendrag og konklusion Disse tal viser, at forbrugere i oplandet beløbsmæssigt især inden for udvalgsvarer - køber mere ind i butikkerne i Århus kommune end forbrugerne fra kommunen køber ind i butikker uden for kommunen. Tallene viser, at Århus trods krisen, især på udvalgsvareområdet har formået at udbygge sin position som det væsentligste udbudspunkt vest for Storebælt. Århus har trods det, at man i 2007 havde en meget betydelig oplandseffekt, formået at løfte denne frem til 2009. Fremadrettet vil især etableringen af Ikea og de planlagte udvidelser i City Syd i Aalborg sætte Århus position under pres. Planer om etablering af større butikscentre i både Horsens, Skanderborg og Silkeborg vil ligeledes kunne medføre, at detailhandelens oplandseffekt i Århus vil blive sat under pres. Beskæftigelsen i detailhandel og inden for hotel og restaurationsområdet i Århus kommune Beskæftigelsen inden for detailhandel steg i Århus kommune i perioden 1. jan. 2006 til 1. jan 2009 med mere end 3.000 personer. Dette svarer til en vækst på mere end 20 %. Dette svarer stort set til det dobbelte af væksten på landsplan. Inden for hotel- og restaurationsområdet har beskæftigelsen i Århus Kommune ikke udvist samme vækst som detailhandelen. Frem til 1. jan 2008 lå væksten i Århus kommune på knap 600 personer, svarende til knap 11 %. HK Handel Øst vurderer, at beskæftigelsen i dag ligger på et højere niveau end pr. 1. jan 2009. 3F Århus vurderer omvendt, at beskæftigelsen indenfor hotel og restauration er faldet siden 1. jan 2009. 6
Detailhandelen i Århus kommune Detailhandelen i Århus kommune 7
Detailhandelen i Århus kommune Detailhandelen i Århus kommune I dette afsnit beskrives udviklingen i perioden 2007 til 2009 for så vidt angår omsætningen i detailhandelen i Århus kommune. Ligesom i ICP s rapport fra 2008, hvor en opgørelse af detailhandelsomsætningen for 2007 indgik, er omsætningen opgjort på baggrund af Regnskabsstatistikken fra Danmarks Statistik. Omsætningen er fordelt på daglig- og udvalgsvarer. Geografisk er omsætningen udspecificeret på lokalsamfund. Områderne City, Havnen, Frederiksbjerg, Vesterbro og Trøjborg er sammenlagt til ét område (benævnt Midtbyen) for at skabe sammenhæng med den geografiske inddeling i ICP s rapport udarbejdet i 2008. På samme måde er områderne Christiansbjerg og Skejby-Lisbjerg langt sammen til ét område. Figur 2.1 Århus kommune inddelt i lokalsamfund. 8
Detailhandelen i Århus kommune Omsætning Den samlede daglig- og udvalgsvareomsætning er udspecificeret på hvert af de 23 1 lokalsamfund. Oplysningerne er indhentet fra Danmarks Statistiks regnskabsstatistik. Denne indeholder oplysninger om butikkernes omsætning i 2008, hvorfor disse er fremskrevet til 2009-niveau med baggrund i den pris- og mængdemæssige udvikling. Omsætningstallene sammenholdes med 2007-omsætningstallene fra den seneste rapport. I regnskabsstatistikken er den enkelte butiks omsætning tillagt én branchegruppe. ICP her derfor skønsmæssigt fordelt alle de større dagligvarebutikkers omsætning (f.eks. discountbutikker, supermarkeder og varehuse) mellem daglig- og udvalgsvarer. Desuden er tankstationernes salg af brændstof fratrukket, ligesom byggemarkedernes skønsmæssige engrossalg er holdt ude. Af tabet 2.1 fremgår butikkernes samlede dagligvareomsætning i hvert af de 23 lokalsamfund. Der er enheder i samtlige områder, men i to områder er der så få butikker, at omsætningen ikke kan vises. Dette valg er truffet af Danmarks Statistik og ICP for at sikre de enkelte butikkers anonymitet. Århus er blevet styrket på flere felter siden 2007. Et eksempel er Guldsmedgade, der har fået en nyindrettet Føtex Food og det meget attraktive modekoncept, Monki. Begge åbnede i 2009. 1 I forhold til rapporten fra 2008 er antallet af lokalsamfund reduceret fra 24 til 23. Dette skyldes, at Lisbjerg er lagt sammen med Christiansbjerg-Skejby. 9
Detailhandelen i Århus kommune Tabel 2.1 Dagligvareomsætning i mio. kr. inkl. moms (2007 og 2009) Lokalsamfund Dagligvareomsætning 2007 Dagligvareomsætning 2009 Forskel i % 1. Beder-Malling 156 145-7% 2. Brabrand 366 370 1% 3. Christiansbjerg-Skejby- 1.075 1.130 NA Lisbjerg 2 4. Hasle 284 300 6% 5. Højbjerg-Holme-Skåde 925 900-3% 6. Lystrup 203 208 2% 7. Midtbyen 1.712 1.860 9% 8. Skæring-Egå 313 315 1% 9. Solbjerg 75 54-28% 10. Tilst 718 700-3% 11. Tranbjerg 155 165 6% 12. Vejlby-Risskov 428 450 5% 13. Viby 898 899 0% 14. Åby 305 310 2% 15. Harlev 82 95 16% 16. Hasselager-Kolt 73 60-18% 17. Hjortshøj 28 45 61% 18. Hårup 12 * * 19. Trige 43 70 63% 20. Mårslet 72 73 1% 21. Sabro 33 55 67% 22. Skødstrup-Løgten 126 165 31% 23. Stavtrup * * * Århus kommune i alt 8.115 8.395 3% Som det fremgår af tabellen, lå den samlede dagligvareomsætning i butikkerne i Århus kommune på knap 8,4 mia. kr. i 2009, hvilket er en stigning på ca. 3 % i forhold til omsætningen i 2007. Det ses ligeledes af tabel 2.1, at dagligvareomsætningen er størst i Midtbyen efterfulgt af lokalsamfundet Christiansbjerg-Skejby-Lisbjerg. ICP har endvidere undersøgt, hvorvidt der er kommet nye større dagligvarebutikker til siden 2007. Der er især åbnet en række discountbutikker (både flere Rema 1000, Netto, Fakta og Lidl), mens kun få er lukket. Der har været en væsentlig netto-tilgang af discountbutikker, hvilket dog et stykke hen ad vejen afstedkommer en omfordeling af dagligvareomsætningen blandt kommunens butikker. Andre butikker er omdannet til nye koncepter, hvilket alt andet lige gør butikken mere tidssvarende og ofte helt nyindrettet. 2 Lisbjerg var ikke indeholdt i område 3 i 2007-opgørelsen, men figurerede som selvstændigt lokalsamfund (dog med anonymiserede omsætningstal). 10
Detailhandelen i Århus kommune I tabel 2.2 ses udviklingen i udvalgsvareomsætningen i de 23 områder i perioden 2007 til 2009. Tabel 2.2 Udvalgsvareomsætning i mio. kr. inkl. moms (2007 og 2009) Lokalsamfund Udvalgsvareomsætning 2007 Udvalgsvareomsætning 2009 Forskel i % 1. Beder-Malling 49 40-18% 2. Brabrand 753 708-6% 3. Christiansbjerg-Skejby- 1.930 1.890-2% Lisbjerg 3 4. Hasle 302 471 56% 5. Højbjerg-Holme-Skåde 575 415-28% 6. Lystrup 77 61-21% 7. Midtbyen 5.384 5.380 0% 8. Skæring-Egå 301 250-17% 9. Solbjerg 44 28-36% 10. Tilst 1.701 1.485-13% 11. Tranbjerg 63 55-13% 12. Vejlby-Risskov 320 265-17% 13. Viby 563 525-7% 14. Åby 562 525-7% 15. Harlev 1 * * 16. Hasselager-Kolt 65 * * 17. Hjortshøj * * * 18. Hårup * * * 19. Trige 3 * * 20. Mårslet 1 * * 21. Sabro * * * 22. Skødstrup-Løgten 7 * * 23. Stavtrup * * * Århus kommune i alt 12.910 12.325-5% Butikkerne i Midtbyen står for lidt under halvdelen af den samlede udvalgsvareomsætning i kommunen. Dernæst følger Christiansbjerg-området og Tilst. Generelt er omsætningen gået lidt tilbage i løbet af den 2-årige periode, men faldet er lavere end de ca. 10 %, som udvalgsvareforbruget er gået tilbage på landsbasis, jf. Danmarks Statistiks forbrugstal. I Århus kommune betragtet under ét er faldet ca. 5 %. I Midtbyen holdes 2007-omsætningen også i 2009. 3 Lisbjerg var ikke indeholdt i område 3 i 2007-opgørelsen, men figurerede som selvstændigt lokalsamfund (dog med anonymiserede omsætningstal). 11
Detailhandelen i Århus kommune ICP vurderer, at en så relativt set positiv udvikling i forhold til landsgennemsnittet skyldes, at især Midtbyen fortsat udvikles og styrkes med attraktive udvalgsvarekoncepter. Stormagasinet Magasin blev ombygget i 2008 og modekonceptet Monki er åbnet for blot at nævne et par. Desuden har Århus oplevet en befolkningsfremgang i perioden (jf. figur 3.2), ligesom byen fortsat styrker sin betydning i regionen i kraft af det største og mest vidtfavnende butiksudbud, kultur- og restaurationsliv samt tilbud til unge. Også uden for Midtbyen kommer nye stærke koncepter til, om end der selvfølgelig også kan observeres en række butikslukninger, ofte grundet vanskeligheder med generationsskifte eller på beliggenheder, der ikke længere er så attraktive som tidligere. Et stærkt koncept som Illums Bolighus kom til Århus sidst i 2008, hvilket vurderes at kunne skubbe udviklingen langs Viborgvej i området nord for Hasle Ringvej i en gunstig retning. De største shoppingcentre i Århus En række større shoppingcentre er beliggende i Århus, et enkelt Bruuns Galleri i bymidten og omkring en håndfuld større centre fordelt i byens øvrige lokalsamfund. Dertil kommer byens to attraktive stormagasiner Magasin og Salling. Bruuns Galleri i Midtbyen er byens største shoppingcenter og har ligeledes den højeste omsætning og flest besøgende årligt. I den forbindelse skal det nævnes, at Bruuns Galleri ligger i direkte tilknytning til banegården, hvilket alt andet lige smitter af på såvel besøgstal som omsætning. Shoppingcentrene City Vest og Storcenter Nord er også af en størrelse og med et butiksudbud, der kan tiltrække kunder fra et lidt større opland. I tabel 2.3 er de største shoppingcentre i Århus listet, ligesom antallet af butikker, butiksarealet og det årlige besøgstal er angivet. Tabel 2.3 De største shoppingcentre i Århus kommune Shoppingcenter Antal butikker Butiksareal til udlejning (m 2 ) Besøgende i mio. ( 09) Bruuns Galleri 79 29.000 10,7 City Vest 55 25.000 3,0 Storcenter Nord 47 19.000 4,5 Viby Centret 23 12.000 2,3 Veri Centret 20 7.300 NA Skejby Centret 11 8.100 NA Målt alene på antal butikker er Bruuns Galleri blandt de ti største shoppingcentre i Danmark. Ingen af centrene er etableret eller udbygget i perioden 2007-2009, men udbygningen og renoveringen af Storcenter Nord var først endeligt tilendebragt i 2007. Omsætningsudviklingen i de 6 shoppingcentre er vist i tabel 2.4. 12
Detailhandelen i Århus kommune Storcenter Nord efter udbygningen, hvor hovedindgangen blev flyttet længere ud mod Paludan Müllers Vej. Tabel 2.4 Omsætningsudvikling i de største shoppingcentre i Århus kommune (mio. kr. inkl. moms) Shoppingcenter Omsætning 2007 Omsætning 2009 Forskel i % Bruuns Galleri 1.070 1.144 7% City Vest 565 572 1% Storcenter Nord 740 781 6% Viby Centret 515 572 11% Veri Centret 325 330 2% Skejby Centret 225 240 7% Alle centrene har oplevet en omsætningsfremgang i perioden, ikke mindst Viby Centret, hvor omsætningen i henhold til de tilgængelige oplysninger er steget med 11 % eller 57 mio. kr. Også Bruuns Galleri, Storcenter Nord og Skejby Centret er gået en del frem, mens City Vest og Veri Centret kun er gået en smule frem. ICP vurderer, at fremgangen der går i modsatte retning af Danmarks Statistiks forbrugsberegninger for perioden 2007-2009 skyldes en fortsat øget søgning mod shoppingcentrene, der relativt øger deres omsætningsmæssige betydning i detailhandelen. 13
Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune 14
Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune Befolknings- og forbrugsforhold Som en del af planlægningsgrundlaget indgår en belysning af størrelsen af forbruget blandt borgerne i Århus kommune. Forbruget af såvel dagligvarer som udvalgsvarer er beregnet. Forbrugsberegningerne er gennemført for hvert enkelt lokalsamfund dog er områderne City, Havnen, Frederiksbjerg, Vesterbro og Trøjborg sammenlagt til ét område benævnt Midtbyen for at skabe sammenhæng med den geografiske inddeling i ICP s rapport udarbejdet i 2008. På samme måde er områderne Christiansbjerg og Skejby-Lisbjerg lagt sammen til ét område. Af figur 3.1 ses Århus kommune inddelt i lokalsamfund. Figur 3.1 Århus kommune inddelt i lokalsamfund. 15
Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune Datagrundlag Der er ved beregningen af forbruget anvendt ICP s bearbejdning af Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser ligesom oplysninger om bl.a. indkomstniveau også er trukket fra Danmarks Statistik. Desuden har Århus Kommune bidraget med data omkring bl.a. befolkningstal og antallet af husstande i de enkelte lokalsamfund samt for kommunen betragtet under ét. De forskellige tal sammenlignes endvidere med resultaterne i ICP s rapport fra 2008. Befolknings- og indkomstforhold Figur 3.2 viser udviklingen i befolkningstallet for de forskellige lokalsamfund samt for Århus kommune under ét sidstnævnte er illustreret med en rød søjle. Der er knap 307.000 indbyggere i Århus kommune. Flest bor der i Viby og i Vejlby-Risskov, mens der bor færrest i Hårup-Mejlby. Befolkningstallet er øget godt 3 % siden 2007, hvor det samlede befolkningstal lå på knap 297.000 personer. Figur 3.2 Folketal fordelt på lokalområder 16
Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune Niveauer for husstandsindkomst og størrelse Forbruget i den enkelte husstand afhænger bl.a. af husstandens indkomstniveau samt antallet af personer pr. husstand. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsindkomst i Århus kommune ligger på 438.000 kr. (2008, nyeste tal). Dette er lidt under landsgennemsnittet på ca. 459.000 kr. ICP har ikke kunnet nedbryde den gennemsnitlige husstandsindkomst på lokalsamfunds-niveau. Antallet af personer pr. husstand indvirker også på husstandens forbrug og dermed det samlede private forbrug af detailhandelsvarer i et område. Niveauet for den gennemsnitlige husstandsstørrelse i de forskellige lokalsamfund samt i Århus kommune under ét fremgår i figur 3.3. Som reference skal det nævnes, at landsgennemsnittet ligger på 2,16 personer pr. beboede bolig. Mindst er husstandene i Midtbyen og i Viby, mens vi finder de største husstande i Mårslet. En gennemsnitlig husstand i Århus kommune er på 2,14 personer og dermed meget tæt på landsgennemsnittet. Figur 3.3 Gennemsnitlige husstandsstørrelser 17
Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune Forbrugsforhold På baggrund af ovenstående oplysninger om befolknings- og indkomstforholdene samt ICP s specialtabeller fra Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelser, er forbruget for 2009 beregnet. I figurerne vises også forbruget i 2007, der blev beregnet i forbindelse med rapporten fra 2008. Dagligvareforbruget hos borgerne i de forskellige lokalsamfund samt i Århus kommune i alt ses i figur 3.4. Som det fremgår af figuren, er dagligvareforbruget i kommunen under ét beregnet til ca. 7,66 mia. kr. for 2009. Dette er lidt højere end de ca. 7,5 mia. kr., som ICP beregnede 2007-forbruget til i rapporten fra 2008. Størrelsen af forbruget i de forskellige lokalsamfund svinger i takt med antallet af borgere. Størst er forbruget i Midtbyen og dernæst i Viby, mens vi finder det mindste forbrug i Hårup. Ifølge data fra Danmarks Statistik er det årlige dagligvareforbrug faktisk faldet omkring 1 % på landsbasis i perioden 2007 til 2009. Befolkningstilvæksten i Århus kommune lå som nævnt på ca. 3 % i perioden, hvilket afstedkommer en vækst i dagligvareforbruget i kommunen i alt. Figur 3.4 Forbrug af dagligvarer i Århus kommune (mio. kr. inkl. moms i 2007 og 2009) 18
Befolknings- og forbrugsforhold i Århus kommune Figur 3.5 Forbrug af udvalgsvarer i Århus kommune (mio. kr. inkl. moms i 2007 og 2009) Af figur 3.5 fremgår forbruget af udvalgsvarer i lokalsamfundene i Århus kommune. I kommunen under ét er udvalgsvareforbruget i 2009 beregnet til godt 7,5 mia. kr. Dette er lidt lavere end de ca. 8,1 mia. kr., som ICP beregnede 2007- forbruget til i rapporten fra 2008, men faldet er mindre drastisk end udviklingen på landsplan. Udvalgsvareforbruget er ifølge Danmarks Statistiks tal gået omkring 10 % tilbage i perioden 2007 til 2009. I Århus kommune gør befolkningstilvæksten, at tilbagegangen i forbruget afbøjes lidt og at udvalgsvareforbruget i alt kun går ca. 7 % tilbage. 19
Handelsbalance og opland Handelsbalance og opland 20
Handelsbalance og opland Handelsbalance og opland Ved at sætte omsætningen i butikkerne i Århus kommune i forhold til forbruget i kommunen fås et udtryk for dækningsgraden eller hvor stor en del af det potentielle forbrug i kommunen, der svarer til omsætningen i kommunens butikker i 2009. Dækningsgraden afspejler således ikke, hvorledes omsætningen er sammensat af køb fra lokale forbrugere og forbrugere bosat i andre områder, men er alene udtryk for, om der er overskud eller underskud på handelsbalancen. I det følgende er forholdet mellem omsætningen og forbruget af henholdsvis daglig- og udvalgsvarer beregnet for de 23 lokalsamfund i Århus kommune. Tabel 4.1 Omsætning/forbrug i Århus kommune i 2007 og 2009 (mio. kr. inkl. moms) Lokalsamfund Dagligvarer Udvalgsvarer I alt 2007 2009 2007 2009 2007 2009 1. Beder-Malling 64 63 19 18 40 41 2. Brabrand 78 75 149 146 115 110 3. Christiansbjerg-Skejby- 202 208 337 355 272 281 Lisbjerg 1 4. Hasle 52 53 52 85 52 69 5. Højbjerg-Holme-Skåde 161 157 93 74 126 116 6. Lystrup 74 75 26 22 49 49 7. Midtbyen 134 134 390 396 266 264 8. Skæring-Egå 129 133 115 108 122 121 9. Solbjerg 59 45 32 24 45 34 10. Tilst 185 186 406 402 299 293 11. Tranbjerg 78 83 30 28 53 56 12. Vejlby-Risskov 72 74 50 44 60 59 13. Viby 128 121 75 72 101 97 14. Åby 113 109 192 189 154 149 15. Harlev 64 85 * * 31 * 16. Hasselager-Kolt 41 40 34 * 38 * 17. Hjortshøj 35 55 * * * * 18. Hårup 24 * * * * * 19. Trige 45 65 * * 23 * 20. Mårslet 59 57 * * 29 * 21. Sabro 32 54 * * * * 22. Skødstrup-Løgten 71 89 * * 36 60 23. Stavtrup * * * * * * Århus kommune i alt 108 110 160 164 135 137 1 Lisbjerg var ikke indeholdt i område 3 i 2007-opgørelsen, men figurerede som selvstændigt lokalsamfund (dog med anonymiserede omsætningstal). Handelsbalancen for 2009 er derfor ikke sammenlignelig med 2007. 21
Handelsbalance og opland Som det fremgår af tabel 4.1 er omsætningen i forhold til forbruget i 2007 også listet. Derved kan det konkluderes, om omsætning i forhold til forbrug er øget eller svækket i perioden 2007 til 2009. Handelsbalance I hele Århus kommune var der på dagligvarer et forhold mellem omsætning og forbrug i 2009 på 110 %, mens forholdet på udvalgsvaresiden var 164 %. Disse 2 tal viser, at forbrugerne fra kommunens opland beløbsmæssigt køber mere ind i butikkerne i Århus, end forbrugere fra Århus kommune køber ind i butikker uden for kommunen. Dette gælder for dagligvarer, men især for udvalgsvarer. Tallene viser også når de ses i forhold til 2007 at Århus er styrket en smule siden 2007. Da forholdet på udvalgsvareområdet er gået 4 procentpoint frem (fra 160 til 164), har byen øget sin betydning i oplandet. Som det fremgår af tabel 4.1 er der store forskelle i handelsbalancen de 23 lokalsamfund imellem. Det er især butikskoncentrationerne i Christiansbjerg-Skejby-Lisbjerg og i Tilst samt Midtbyen, der giver det væsentlige overskud. Midtbyen og en række af de store udvalgsvarebutikker i de øvrige lokalsamfund, såsom IKEA, har et meget stort opland. Siden 2007 er f.eks. Illums Bolighus åbnet, et eksempel på en butik med en stor oplandseffekt. Midtbyens butiksudbud er unikt for Jylland, da der her er et meget dybt sortiment af især modebutikker både velkendte kædebutikker i såvel shoppingcentrene og gågaderne, men også mange specielle modebutikker i bl.a. byens latinerkvarter. Dertil kommer stormagasinerne Magasin og Salling. Forskellene de 23 lokalsamfund imellem er tydeligvis noget mindre i relation til dagligvarer. Generelt kører man sjældent rigtig langt efter dagligvarer forbrugernes adfærd afstedkommer hyppigere køb og køb tættere på bopæl eller arbejde. En lang række dagligvarekoncepter findes i mange af de 23 lokalsamfund. Udvikling 2007 til 2009 Sætter man lighedstegn mellem succesfuld detailhandel og en høj omsætning i forhold til forbrug, er lokalsamfundene Harlev, Hjortshøj, Trige, Sabro og Skødstrup-Løgten gået en del frem på dagligvareområdet siden 2007, mens det er gået tilbage i Solbjerg. Udviklingen virker som en naturlig virkning af, at der er kommet én eller flere nye, større dagligvarebutikker (f.eks. Rema 1000, Netto mv.) i alle de områder, der har oplevet en bedring. På udvalgsvareområdet er især Hasle gået frem, hvilket vurderes at skyldes etableringen af bl.a. Illums Bolighus på Vintervej. Forholdet mellem omsætning og forbrug på udvalgsvareområdet er stabilt i de fleste lokalsamfund i perioden 2007-2009, om end især en del af de omsætningsmæssigt mindre lokalsamfund er gået lidt tilbage. Det gælder f.eks. Højbjerg-Holme-Skåde og Lystrup. 22
Beskæftigelsen inden for detailhandel og hotel og restauration Beskæftigelsen i detailhandelen samt hotel- og restaurationsbranchen i Århus 23
Beskæftigelsen inden for detailhandel og hotel og restauration Udviklingen i beskæftigelsen For yderligere at beskrive udviklingen i detailhandelen og i andre kunde- og oplevelsesorienterede erhverv, er udviklingen i beskæftigelsen i detailhandelen og hotel- og restaurationsbranchen beskrevet for Århus Kommune og sammenlignet med andre større danske kommuner. I 2009 overgik den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik fra Danmarks Statistik til at anvende e-indkomst som datagrundlag. Det betyder, at der er et databrud i statistikken og at beskæftigelsen pr. 1. jan 2009 er lavere end hvis det hidtidige datagrundlag var blevet anvendt. Detailhandel Beskæftigelsen inden for detailhandel steg i Århus kommune i perioden 1. jan. 2006 til 1. jan 2009 med mere end 3.000 personer. Dette svarer til en vækst på mere end 20 %. Der er ganske vist etableret en del butikker i denne periode, men stigningen skal også i høj grad ses som udtryk for en stigning i aktiviteten i de enkelte butikker. Figur 5.1 Udviklingen i antal beskæftigede i detailhandelen i Århus kommune pr. 1. jan. Der foreligger endnu ikke tal fra Danmarks Statistik, der beskriver udviklingen frem til 1. jan 2010. Efter 1. jan 2009 må det antages, at finanskrisen har betydet, at antallet af beskæftigede i detailhandelen er faldt markant. HK Handel i Østjylland bekræfter dette. Man vurderer dog på baggrund af ledighedsudviklingen blandt medlemmerne af HK, at beskæftigelsen efter et markant dyk i 2009, i dag ligger på et niveau, der er højere end niveauet 1. jan 2009. 24
Beskæftigelsen inden for detailhandel og hotel og restauration Ser man på udviklingen fra 1. jan 2006 til 1. jan 2009 har Århus kommune haft en udvikling i beskæftigelsen inden for detailhandel, der ligger væsentligt over både landsgennemsnittet samt over væksten i andre større kommuner i Danmark. Figur 5.2 Beskæftigelsen i detailhandelen i udvalgte kommuner, regioner samt i hele Danmark. Denne udvikling bekræftes af den positive udvikling, der har været i Århus betydning i markedsområdet, hvor forholdet mellem omsætning og forbrug er steget især inden for udvalgsvarer. 25
Beskæftigelsen inden for detailhandel og hotel og restauration Hotel- og restaurationsbranchen Som en yderligere indikator for aktiviteten i de oplevelses- og i vid udstrækning bymidteorienterede erhverv er udviklingen i antallet af beskæftigede i hotel- og restaurationsbranchen beskrevet. Figur 5.3 Udviklingen i antal beskæftigede i hotel- og restaurationsbranchen i Århus Kommune pr. 1. jan. Beskæftigelsen inden for hotel- og restaurationsområdet har ikke udvist samme vækst som detailhandelen. Frem til 1. jan 2008 lå væksten i Århus kommune på knap 600 personer, svarende til knap 11 %. 26
Beskæftigelsen inden for detailhandel og hotel og restauration Figur 5.4 Beskæftigelsen indenfor hotel- og restaurationsbranchen i udvalgte kommuner, regioner samt i hele Danmark. Frem til 2008 steg antallet af beskæftigede i hotel- og restaurationsbranchen i Århus kommune med ca. 11 %. Herefter er der sket et fald, så man stort set er på status quo i 2009 i forhold til 2006. Som der fra Danmarks Statistiks side gøres opmærksom på, er der et skift i opgørelsesmetoden, der undervurderer tallene for 2006. Derfor må det antages, at man pr. 1. jan 2009 ligger et stykke over index 100. I forhold til eksempelvis København og Region Hovedstaden, er antallet af beskæftigede inden for hotel og restauration i Århus kommune ikke faldet nær så markant. 3F Århus vurderer, at beskæftigelsen er faldet inden for hotel og restauration siden 1. jan. 2009. Dette underbygges bl.a. af, at man stadig ser mange konkurser på området. 27