Torsdag 20. november kl. 19.30 Lørdag 22. november kl. 15.00 Benedetti & Udstillingsbilleder DR SymfoniOrkestret Dirigent: Antoni Wit Solist: Nicola Benedetti, violin PRO
Torsdagskoncert Benedetti & Udstillingsbilleder Introduktion Program DR Koncerthuset Koncerthuset 2014/15 2008/09 2 Torsdag 20. nov. kl. 19.30 Lørdag 22. nov. kl. 15.00 DR Koncerthuset, Koncertsalen DR SymfoniOrkestret Dirigent: Antoni Wit Solist: Nicola Benedetti, violin Koncertmester: Johannes Søe Hansen Koncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 23. november kl. 12.15 Ralph Vaughan Williams (1872-1958) The Lark Ascending (1914, rev. 1920) Varighed ca. 15' Karol Szymanowski (1882-1937) Violinkoncert nr. 1, op. 35 (1916) Varighed ca. 25 Pause ca. 20.15 (lørdag kl. 15.45) Modest Musorgskij (1839-1881) Udstillingsbilleder (1874) Orkestreret i 1922 af Maurice Ravel Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 (lørdag kl. 14) i koncertsalen med P2- værten Celine Haastrup, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil solisten Nicola Benedetti signere cd'er i foyeren Promenade 1. Gnomus Promenade 2. Det gamle slot Promenade 3. Tuilerierne 4. Bydlo Promenade 5. Kyllingernes dans i æggeskallerne 6. Samuel Goldenberg og Schmuyle 7. Markedet i Limoges 8. Katakomberne. Sepulcrum Romanum. Cum mortuis in lingua mortua 9. Hytten på hønsefødder (Baba-Yaga) 10. Den store port i Kiev Varighed ca. 35 Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Lydproducer: Adrian Peacock Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Henrik Overgaard Kristensen Redaktion: Christina Brøndsted Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph
Værker DR Koncerthuset 2014/15 3 Lærkens sang på himmelen kan høres, men ikke ses. Hvem har ikke stået med nakken bøjet bagover og spejdet efter den lille fugl et sted deroppe? RalphVaughan Williams: The Lark Ascending Af Jens Cornelius Den opadstigende lærke er den direkte og meget upoetiske oversættelse af Ralph Vaughan Williams violinværk The Lark Ascending. Her hører man lærkesangen, indtil den usynligt forsvinder for også høresansens rækkevidde. Titlen tog Vaughan Williams fra et digt af George Meredith. Han skrev musikken i 1914, først for violin med klaverledsagelse og i 1920 så i versionen med orkester. Det er med god grund et af Englands mest populære stykker klassisk musik for det er simpelthen henrivende smukt. Samtidig er musikken meget melankolsk i sin beskrivelse af en skønhed, der hverken kan nås eller fastholdes. Mange har spekuleret over, om det var 1. verdenskrigs udbrud samme år, der gav Vaughan Williams den afmægtige følelse af en idyl, der bogstaveligt talt forsvinder fra os. The Lark Ascending er det mest populære stykke klassisk musik i England, viste en afstemning på radiostationen Classic FM tidligere i år Musikken begynder med en solo for lærken, der kvidrer sine improviserede strofer. Da orkestret sætter ind, finder fuglen og orkestret (= menneskene?) sammen om temaer, de kan forenes i. Lærkensangen bliver en overstemme til de folkemelodier, der kommer fra os. Et lykkeligt møde! Som der står i digtet, er lærken vinen, der får vor dals gyldne bæger til at svømme over. Musikkens bløde, pastorale stemning kommer fra den pentatone (femtonige) skala. Den finder man bl.a. i folkemusik, som Vaughan Williams ofte tog udgangspunkt i, og skalaen har også en naturvirkning, der passer fint til billedet af en verden uden påvirkning fra mennesket. Lærken på himlen bliver et symbol på en lykkelig tilstand i en verden, der er bedre end vores.
Værker DR Koncerthuset 2014/15 4 Karol Szymanowski: Violinkoncert nr. 1 Den polske komponist Karol Szymanowski var en forfinet mand, aristokratisk og belæst. Han kom fra en fornem familie, og i mange år af sit liv behøvede han ikke at arbejde for at tjene til dagen og vejen. Han kunne koncentrere sig om sin energiske, åndfulde kunst. I sine unge år var det Polens nationalhelt Chopin, han var inspireret af. Senere blev det datidens mest avancerede udenlandske musik, især den af Debussy og Richard Strauss. Szymanowskis idealer i begyndelsen af 1900-tallet var høje og lå langt fra dagliglivets trivialiteter. Et af de værker, hvor man stærkest møder den side af Szymanowski, er hans Violinkoncert nr. 1 fra 1916. Et rent ud sagt berusende værk, hvor komponisten er høj af sin egen tankeflugt. Szymanowski tog udgangspunkt i Tadeusz Micińskis digt Majnat, der er både ekstatisk og erotisk: Hver fugl giver mig sin hyldest thi i dag gifter jeg mig med en gudinde. Og her står vi ved søen i blomstrende purpur med glædestårer, henrevet og ærefrygtige, flammende i elskovsblus. I 1933 optrådte Szymanowski selv med DR SymfoniOrkestret og spillede sin Symfoni nr. 4. Optagelsen findes den dag i dag Den ambitiøse Violinkoncert nr. 1 er kandidat til titlen som den første modernistiske violinkoncert overhovedet. Gammeldags dur og mol er væk, i stedet bruger Szymanowski den mystiske heltoneskala, som giver musikken karakter af noget uvirkeligt og ikke-jordbundent. Et bølgende underlag af kromatiske halvtoneskridt er med til at fjerne de faste holdepunkter. Sammen med det gammeldags tonesprog forsvinder også de gammeldags satser. Szymanowskis poetiske violinkoncert er kædet sammen af fem hovedafsnit til ét forløb uden pauser. Det kulminerer midtvejs i stærkt stigende tempo og dynamik, inden violinkoncerten afrundes med en virtuos solokadence for violinisten. Til allersidst vågner musikken op med et knips som fra en trancelignende tilstand. Violinkoncerten følger ikke direkte strukturen fra Micińskis digt, men tager udgangspunkt i dets stemning af sanselig forventning og fryd. Uroligt, flagrende, forgiftet af en sød medicin. En næsten narkotisk rundtur, et trip i kærlighedens drømmeland.
Værker DR Koncerthuset 2014/15 5 Modest Musorgskij/Maurice Ravel: Udstillingsbilleder Modest Musorgskij fik sin geniale idé til Udstillingsbilleder, da man arrangerede en mindeudstilling med maleren Viktor Hartmanns billeder. Viktor Hartmann havde været en god bekendt af Musorgskij. Nu blev han beæret med et storslået musikværk, der er inspireret af hans billeder. Musorgskij døde dybt alkoholiseret syv år efter Udstillingsbilleder. Bortset fra operaen Boris Godunov fik han ikke fuldendt mange andre større værker Som rød tråd gennem maleriudstillingen bruger Musorgskij en sats, han kalder Promenade. Denne gåtur mellem de forskellige billeder vender tilbage flere gange som et pusterum mellem de stærke indtryk fra udstillingen. Musorgskijs værk er nemlig en kavalkade, hvor billederne nærmest vælter ind over hinanden. Nogle af Hartmanns billeder er bevaret i dag, og af dem kan man se, at Musorgskijs fantasi faktisk var langt stærkere end Hartmanns. Satsen Gnomus er hos Musorgskij en grotesk beskrivelse af en uhyggeligt forkrøblet dværg. Hos Hartmann var det blot en tegning af en pudsig nøddeknækker! Samuel Goldenberg og Schmuyle er hos Musorgskij et møde mellem to jøder, den ene rig og pralende, den anden underdanig og tiggende. Hos Hartmann er det to små skitser, der ikke har noget med hinanden at gøre. Endnu et eksempel på Musorgskijs fantasi er satsen om heksen Baba Yaga og hendes hytte på hønsefødder. Nogle af billederne har motiver fra russisk folklore, mens andre stammer fra Hartmanns rejser til Frankrig og Italien, fx Det gamle slot, Tuilerierne og Limoges. Endnu en fransk scene er Katakomberne, de uhyggelige massegrave i Paris undergrund. Satsen glider over i Cum mortuis in lingua mortua (Med de døde på et dødt sprog). Musorgskij skrev sine Udstillingsbilleder som et meget uortodokst værk for klaver i 1874. Dets kantede brutalitet finder man ikke i Maurice Ravels orkesterudgave, som blev lavet i 1922 på bestilling af dirigenten Sergei Koussevitzky. Ravel giver musikken en farverigdom og elegance, som er helt mageløs, og det er orkesterudgaven, der har gjort Musorgskijs værk verdensberømt. Men hvis man kun kender Udstillingsbilleder for orkester, så prøv en anden gang at høre Musorgskijs vilde, grovkornede original.
Dirigent DR Koncerthuset 2014/15 6 Dirigent Antoni Wit Antoni Wit er en af verdens mest sælgende dirigenter. Hans roste cd-indspilninger på plademærket Naxos har solgt i enorme mængder uden at berømmelsen måske helt er tilfaldet Antoni Wit efter fortjeneste. Han er en dirigent af den gamle skole, født for 70 år siden i Krakow. Det meste af sin karriere har han haft i Polen: Fra 1983 til 2000 var han chefdirigent for Det polske Radiosymfoniorkester i Katowice, og fra 2001 til 2013 har han været chefdirigent for Warszawa Filharmonikerne. Han er desuden professor ved universitetet i Warszawa. Polsk dirigent, født 1944 i Krakow Chefdirigent for Warszawa Filharmonikerne 2001-2013 Storsælgende dirigent på plademærket Naxos I 1971 vandt hans 2. pris ved Herbert von Karajans dirigentkonkurrence, og han blev derefter Karajans assistent ved Salzburg Festspillene. Han har siden da dirigeret flere end 150 forskellige orkestre, især efter Murens fald i 1989, bl.a. Berliner Filharmonikerne, Montreal Symfoniorkester og London Filharmonikerne. Sidste år tiltrådte han posten som chefdirigent for det spanske symfoniorkester i Navarra. For lavprisplademærket Naxos har Antoni Wit og hans fremragende polske orkestre indspillet næsten 100 cd er. Dels med polsk musik af blandt andre Górecki og Antoni Wits egen lærer, Penderecki (sidste år vandt Antoni Wit en Grammy i USA for sin indspilning af Pendereckis orkesterværker), men i stigende grad har han også indspillet klassiske standardværker, der hører til hans næsten bundløst store repertoire. Blandt dem er alt fra Schumanns symfonier og Brahms Requiem til Smetanas Mit fædreland, Strauss En alpesymfoni og Messiaens Turangalila -symfoni. Albums, hvor man kan give sig hen til Antoni Wits stensikre greb om de helt store orkesterkræfter.
Solist DR Koncerthuset 2014/15 7 Solist Nicola Benedetti Hun var 17 år, da hun i 2005 udgav sin første cd som var Szymanowskis Violinkoncert nr. 1. I dag er hun 27, og Nicola Benedetti er stadig optaget af Szymanowskis eventyrlige musik og dens mange facetter. Skotsk violinist, født 1987 Optræder som solist med de bedste orkestre i verden Forkæmper for bedre musikundervisning til alle børn Nicola Benedetti er et af Storbritanniens største navne inden for den klassiske musik. Hun kommer fra en skotsk-italiensk familie og er noget af en darling i Storbritannien, ikke mindst i Skotland. Hun har spillet violin, siden hun var fem år, og hendes talent blev meget hurtigt tydeligt for alle. Som otte-årig(!) blev hun koncertmester for Det britiske Børneorkester, og 10 år gammel blev hun optaget som elev på violinlegenden Yehudi Menuhins elitemusikskole. Hendes store gennembrud var i 2004, da hun som 16-årig vandt titlen som Årets Unge Musiker i Storbritannien og skrev kontrakt på en million engelske pund med pladeselskabet Decca. Kontrakten er siden blevet forlænget, og flere af hendes udgivelser har ligget nr. 1 på den klassiske hitliste og også været på pophitlisten! På sit nye album spiller hun Max Bruchs rapsodi Skotsk fantasi og skotske folkemelodier i nye arrangementer. Nicola Benedetti spiller på en Stradivarius fra 1717, men det er hendes musikalske nærvær, der er det særlige trækplaster. Og så er hun ikke bange for at gå utraditionelle veje for at få musikken ud til alle. Hun underviser selv børn og unge og bruger sin status nu også som femdobbelt æresdoktor til at tale for bedre muligheder for børns musikuddannelse. Musiske fag må ikke blive andenrangs, men skal have plads ved siden af de øvrige fag med et bredt og alsidigt pensum, siger hun. I krisetider skal man ikke nedjustere de kunstneriske dele af undervisningen, især ikke for samfundets dårligt stillede.
Adresse: Ørestads Boulevard 13 2300 Kbh S Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på 35206360 (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk. DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden www.drkoncerthuset.dk www.dr.dk/drso