Hilma af Klint Af Tine Colstrup Rationel mystik. Hilma af Klint er en svensk kunstner, som levede fra 1862 til 1944. Hun tager lige nu den internationale kunstverden med storm: Der er tale om både en fantastisk historie og en fabelagtig billedmager. Et komplekst og gådefuldt nyt bekendtskab og noget af en kæp i hjulet på kunsthistoriens vanetænkning. I foråret 2014 viser Louisiana over 200 af kunstnerens farvestærke, dekorative og symbolladede værker. De tio största. Ynglingaåldern, Grupp IV, nr 3, 1907 De ti største. Ungdommen. Tempera på papir opklæbet på lærred, 322 x 234 cm. Alle værker courtesy stiftelsen Hilma af Klints Verk/ Moderna Museet, Stockholm. Foto: Albin Dahlström 40
41
Er du for nylig faldet over et horoskop i avisen? Mindfulness? Numerologi? Hypnose? Meditation? Clairvoyance? Biodynamisk vin? Homøopatisk medicin? TV-programmer om overnaturlige fænomener? Har du hørt om begreber som intuition, inspiration og flow? Om folk, der tillægger deres drømme betydning? Eller vælger at blive gift på en særlig symbolsk dato? Om den aktuelle pladsmangel i Steinerbørnehaverne? Hverdagen er fuld af fænomener og trends, der falder uden for den rationelle logiks og naturvidenskabs område. Uden at vi nødvendigvis synes, det er fuldkommen knald i låget. Det er ikke helt fair at indlede bekendtskabet med Hilma af Klint med dette lidt useriøse pêle-mêle af eksempler på mainstream-metafysik. Men når vi møder en kunstner som Hilma af Klint, er det fair at have med i baghovedet, hvordan der hele tiden siver alt muligt supermystisk mere ind i vores ellers så rationelle verdensbillede. Hilma af hva? Navnet først. Hilma af Klint er ikke en baronesse til en herregård i Klint eller hvad man ellers kunne forestille sig, når man hører navnet. Hun hørte hjemme i og omkring Stockholm og voksede op i en socialt anerkendt og ellers ret almindelig familie. Det lille»af«mellem for- og efternavn er et nedarvet adelsmærke givet til hendes oldefar Erik, bl.a. for tro tjeneste i den kongelige svenske flåde. Familien er i svensk historie kendt for generationer af dygtige sømænd, kartografer og navigatører med matematisk tæft og vægtige søværnsposter. Den skarpe iagttager Hilma af Klint stod i stedet til søs med billedkunsten og tilhører den første generation af kvinder i Europa, som fik adgang til uddannelse på kunstakademiet, hvor hun gik fra 1882-87. I sine akademiår og i de efterfølgende knap tyve dyrkede kunstneren et ligefremt, registrerende, naturalistisk portræt- og landskabsmaleri, som høstede anerkendelse og både blev udstillet og solgt. I en periode arbejdede hun tillige som illustrator ved Veterinærinstituttet, hvor hun yderligere forfinede sit talent for den nøjagtige naturiagttagelse. Hilma af Klints sobert gengivne landskabsbilleder var ikke helt i trit med de symbolistiske og ekspressionistiske avantgardestrømninger, der ellers løb i samtidens kunstneriske produktion, og som hun naturligvis kendte den jævnaldrende Edvard Munchs helt nye værker som Skrik og Madonna blev udstillet i bygningen ved siden af hendes atelier i 1894, og hun kunne i princippet være løbet på den eksperimenterende August Strindberg rundt omkring i Stockholm, for nu at nævne et par eksempler. Men mere iøjnefaldende er det, at hun måske heller ikke var helt i trit med sin egen Vårlandskap motiv från Lommabukten, 1892 Forårslandskab motiv fra Lommabugten Olie på lærred, 35 100 cm 42
Nevøen Erik af Klint om Hilma af Klint»Det fanns inget drag av sentimentalitet, fantasteri eller blöthet i hennes väsen. Tvärt om var hon fast og välbalanserad. I sin livsföring var hon vegetarian och asket. Hon ställde mycket stora krav på sig själv, medveten om att hon inom sig ägde starka andliga krafter, som skulle gestalta hennes liv och göra henne lämpad för högre uppgifter. Hon säger själv om detta: Jeg är så liten, jeg är så obetydlig, men inom mig väller en sådan kraft att jag måste framåt. Det som kanske mest karaktäriserade henne var den renhet och moraliska höghet, som hon utstrålade. Hon säger: Et gyckelspel är livet om människan inte tjänar sanningen.«citeret i udstillingskataloget Hilma af Klint. Målningarne till Templet, Liljevalchs Konsthall, 1999, p. 12. interesse for alt det mere, som kunne ligge bag den synlige virkelighed, og som hun endda syntes at have været i særdeles god kontakt med. Kontakt med det åndelige og noget i luften Allerede som barn og ung så Hilma af Klint syner, havde forudanelser, kunne heale og var clairvoyant. Og i årene inden hun startede på akademiet deltog hun i spiritistiske møder og seancer. Spiritismen som det i samtiden ikke var helt unormalt at eksperimentere med passede ikke hendes temperament og blev derfor droppet igen, men fra midt i 1890 erne og mange år frem holdt hun ugentlige møder og åndelige seancer med en gruppe af kvinder, som kaldte sig De Fem. En slags åndeligt arbejdsfællesskab, hvor der blev arbejdet og eksperimenteret med at opnå indsigt på et højere virkelighedsplan, blandt andet via seancer, hvor forskellige af gruppens medlemmer efter sigende skabte kontakt og modtog beskeder fra højere bevidstheder, heriblandt en række navngivne såkaldte»høje mestre«, som de var i fast kontakt med. De Fem gik både struktureret og kontrolleret til værks og registrerede deres oplevelser og undersøgelser i logbogsagtige notesbøger over, hvilke meddelelser, de modtog og af hvem. De arbejdede også med automatskrift og tegning og lavede altså automattegninger et godt årti før surrealisterne, der normalt regnes for de første, der bruger teknikken i kunstnerisk sammenhæng. Hilma af Klints bibliotek vidner om den videbegærlige og rationelle tilgang til det okkulte. Der er digre værker om mystik, middelalderlegender, de apokryfe skrifter, Goethes Faust, spiritistiske bøger, bøger om ånde- og sjælelære og astronomi foruden et godt indstreget botanisk opslagsværk, lidt kunstbøger m.m. Hun meldte sig ind i den dengang nye bevægelse Teosofisk Selskab, som blev stiftet i USA i 1875 af blandt andre Helena Blavatsky. Den svenske oversættelse fra 1895 af Blavatskys Den Hemmelige Lære (The Secret Doctrine, 1888) er på sliddet at dømme studeret intenst. Siden meldte hun sig ind i Antroposofisk Selskab, stiftet af Rudolf Steiner i 1913 som den mere kristent funderede variation af teosofien. Steiner mødte hun flere gange første gang i 1908, og efter 1920 tilbragte hun flere perioder på Steiners antroposofiske hovedkvarter Goetheanum i Schweiz. Interessen for teosofi og det okkulte var ikke så okkult endda i Hilma af Klints samtid, der var præget af mange nye ideer og søgen efter nye sandheder: Nietzsche havde proklameret, at Gud 43
Uden titel, 1890 erne Akvarel, blæk og blyant på papir 57 36 cm er død; Darwin havde fremsat sin evolutionsteori; Freuds psykoanalyse var ny. Og på den naturvidenskabelige front havde man netop opdaget røngtenstråler og elektromagnetiske bølger stærke kræfter, der suser rundt i luften som energi, bølger og stråler, som vi ikke kan se, men som mystisk nok findes for a fact. Violblommor med riktlinjer, 1919 Violblomster med retnings linier. Serie I Akvarel, blyant og metalfarve på papir, 50 x 27 cm Eksplosion i Urkaos Hilma af Klints okkulte studier, eksperimenter og skitser inspireret af de søgende strømninger og nybrud i hendes samtid forløb over mange år som en slags forberedelsesfase frem mod et nyt abstrakt billedsprog. Det brød ud med nærmest eksplosiv kraft i 1906 i serien Urkaos. Symboler og ideer, som var udviklet i skitsebøgerne i de foregående år, blev nu malet op i en serie, hvor symboler og energier hvirvler rundt. Flere serier følger i højt tempo, med enorm energi og i nogle for samtiden helt exceptionelt store formater. Det er starten på en suite af knapt 200 værker i forskellige serier, som med nogle års pause undervejs skabes mellem 1906 og 1915 og udgør det samlede forløb, hun kaldte Malerierne til templet. Evolution i bred forstand er et helt gennemgående tema. Polare modsætninger er et andet, fx modsætningen mellem mand og kvinde, lys og mørke, ånd og materie modsætninger, som er opstået ud af en oprindelig helhed, der kan genfindes på det højeste åndelige niveau. Og begribes af den, som i tilstrækkelig grad udviklede sine åndelige evner. Værkerne er fulde af symboler fra forskellige religiøse traditioner og bevægelser. Nogle symboler kan vi genkende, og nogle er tydelige som kontraster og fortællinger i komposition, farve og linje. Andre tilhører en kompleks Hilma af Klint sk symbolik, som hun også arbejder med på skrift i sine mange notesbøger, over 20.000 sider i alt, som der endnu ikke er forsket tilstrækkeligt i. Nogle af de klart forklarede og hyppigst forekommende symboler er den gule farve, som symboliserer det maskuline, og den blå for det feminine; bogstaverne u for det åndelige og w for det materielle. Spiraler, der drejer med uret er symbol for følelsens kraft, som er feminin, mens den modsatte bevægelse er tankens kraft, som er maskulin. Problemet med at oversætte symbolerne så håndfast er dog, at det langt fra synes at matche Hilma af Klints komplekse univers. 44
Omslag, håndtegnet notesbog, 1912-13 Hilma af Klint og De Fem Opslag fra Blomster, mos og lav Håndtegnet notesbog, 1919 45
46
Hilma af Klint kort Hilma af Klint skabte over 1.000 abstrakte billeder, som hun aldrig viste offentligt. I sit testamente anførte hun, at værkerne først måtte vises 20 år efter hendes død først da ville tiden være moden. De største af hendes abstrakte malerier måler hele 320 x 240 centimeter og blev skabt flere år før den abstrakte kunst overhovedet blev opfundet, ifølge den traditionelle kunsthistorie. Hun er en abstrakt pionér og maler billeder af det, som man ikke kan se. Men som hun kan se. Hun er samtidig analytisk og stringent som en naturvidenskabsmand. Hilma af Klint boede forskellige steder i Stockholm og fra 1912 også på Munsö i skærgården, hvor hun et par år senere byggede et atelier. Hilma af Klint måtte fra 1908 tage sig af sin mor, som var blind efter en øjensygdom, men efter moderens død i 1920 tilbragte hun vintrene i Helsingborg og Lund med en veninde. I årene 1920-30 tilbragte hun længere perioder på Rudolf Steiners Goetheanum i Dornach, Schweiz. Hun drømte om at bygge et tempel til sine malerier på Hven i Øresund Hilma af Klint i sit atelier i Hamngatan 5, Stockholm, ca. 1895 Altarbild, grupp X, nr 1, 1915 Alterbillede Olie og bladmetal på lærred, 238 180 cm Åndeligt bestillingsarbejde Hilma af Klint beskriver selv de tidlige abstrakte værker som deciderede bestillingsarbejder, hvor hun blot har fulgt anvisninger fra sine spirituelle guider og som et medium har malet de billeder, højere bevidstheder har sendt igennem hende. Som en slags billedmaskine eller projektor, der ikke har fundet på genistregerne selv, men blot registreret noget, der har ramt hendes indre blik. Sporskiftet fra det naturalistiske til det abstrakte, okkulte maleri er radikalt. Det handler ikke længere kun om at gengive den sete virkelighed. Det handler heller ikke om at se åndens aftryk i den, hvilket var de samtidige symbolisters gebet. For Hilma af Klint handlede de nye malerier om en højere, åndelig sandheds billede i sig selv. Visualiseringer af universelle principper og energier, udtrykt i farver, flader, linjer, diagrammer og symboler i nogle serier suppleret med figurative elementer. Paletten skifter også radikalt og går fra jordfarver til klare farver og pasteller en ikke-jordisk palet til overjordiske billeder. Diagrammer over naturens ekstra dimension Springer vi frem til en akvarel fra 1919 ses en tydelig kombination af naturalistiske og abstrakte elementer. I planchen med violer fra Baltikum, Danmark, Sverige, Finland og Norge er den ekstra dimension i Hilma af Klints nye verdensbillede med. Planterne er gengivet lige så nøjagtigt som i de tidlige plantestudier, men nu suppleret med diagrammer, der viser Hilma af Klints lige så nøjagtige må vi antage sansning af planterne på et astralt niveau; planternes åndelige, botaniske diagrammer ifølge Hilma af Klint. Særlig tydeligt er her den så karakteristiske samtidighed af naturvidenskabelig soberhed og spirituel uhåndgribelighed og lysten til rent faktisk at få nogle resultater ned på papiret. Der findes notesbog efter notesbog med lignende botaniske studier. Det er fristende at svinge en tur tilbage i biografien og finde rødderne til Hilma af Klints skarpe iagttagelsesevne og forskeragtige tilgang. Hun var efter sigende lidt ugleset i familien 47
Svanen, grupp IX/SUW, nr. 21, 1915 Olie på lærred, 153 x 153 cm Svanen, grupp IX/SUW, nr. 16, 1915 Olie på lærred, 154,5 x 151 cm brødløst karrierevalg, ugift, okkult sandhedssøgende i sfærer, der faldt uden for det konventionelt videnskabelige og protestantiske domæne men hun synes på mange måder at være en meget af Klint sk af Klint. Stående eksempelvis på skuldrene af farfaren, Gustaf, der blev en anerkendt kartograf for sine nye og nøjagtige svenske søkort, altså en mand, der foretog dybdemålinger, tegnede kort og diagrammer og registrerede ukendt terræn med stor præcision. Og hendes far, Victor, som delvist fortsatte kartografien, var en stor matematisk begavelse og i 12 år inspektør for Sveriges navigationsskoler. Hilma af Klint passer udmærket ind i rækken af dybdemålere, kartografer og navigatører i ukendt terræn også visuelt med diagrammer og forklarende påtegninger, der uden sentimentalitet på det smukke billedes vegne angiver en forklaring, som er vigtig. Ikke for billedet som billede, men for billedet som funktion. Et hemmeligt pionérværk Hilma af Klint malede sine nonfigurative billeder flere år før det abstrakte maleris fædre malede deres fædrene i den kunsthistoriske kanon er Kandinsky (der efter sigende malede det første abstrakte billede i 1911), Mondrian, Kupka og Malevich. Helt i lighed med Hilma af Klint var også disse kunstnere optaget af samtidens nye, okkulte strømninger og teosofi. De har været inspireret af mange af de samme kilder og nok ikke mindst af de mange diagrammer, symboler og former, der findes i den teosofiske litteratur. Hilma af Klint viste aldrig sine abstrakte værker offentligt til forskel fra kunstnerne nævnt ovenfor. Hun fastsatte i sit testamente, at værkerne ikke måtte vises før 20 år efter hendes død. Hun mente ikke, at tiden ville være moden før da. Efter hendes død i 1944 blev de over 1.000 abstrakte værker og ca. 125 notesbøger derfor bogstaveligt sat på loftet i det indre Stockholm, De tio största. Mannaåldern, grupp IV, nr. 6. 1907 De ti største. Voksenalderen Tempera på papir opklæbet på lærred, 315 x 234 cm 48
49
Hun fastsatte i sit testamente, at værkerne ikke måtte vises før 20 år efter hendes død. Hun mente ikke, at tiden ville være moden før da. Kilder: Udstillingskataloget Hilma af Klint Abstrakt pionjär, Moderna Museet. Hatje Cantz, 2013. Det omfattende katalog er udgivet på svensk, engelsk og tysk. Udstillingskataloget Hilma af Klint. Målningarna till Templet, Liljevalchs Konsthall, 1999. Samtaler med Johan af Klint og Ulf Wagner fra Stiftelsen Hilma af Klints Verk. Deltagelse i seminarer i hhv. Stockholm og Berlin arrangeret af Axel and Margaret Ax:son Johnson Foundation i samarbejde med Moderna Museet og Hamburger Bahnhof. og først i 1986, hele 42 år senere, kunne offentligheden møde Hilma af Klints værker på udstillingen The Spiritual in Art. Abstract Painting 1809-1985 i Los Angeles. Forud for forårets udstilling på Louisiana som forinden har været vist i Stockholm, Berlin og Malaga har Hilma af Klints værker været vist i både gruppe- og soloudstillinger, også i Danmark. Men aldrig i det omfang, som finder sted nu. Flere af udstillingens værker har aldrig tidligere været vist, men er gravet frem af dragkister og kufferter i Hilma af Klints arkiv og over et par år restaureret af Moderna Museets konservatorer i Stockholm. Indre billeder på den aktuelle dagsorden En helt enkel forklaring på Hilma af Klints fravær i den kanoniske historie om det 20. århundredes modernisme er naturligvis, at ingen kendte til hendes værk, da historien blev skrevet. Alt tyder på, at hun nu kommer med i anden ombæring, men at det ikke er sket for længst skyldes antagelig også en manglende interesse for de okkulte og esoteriske påvirkninger af den abstrakte kunst. Et decideret ubehag, måske, eller i hvert fald en berøringsangst og en vis distancering af feltet som esoterisk sværmeri og kitsch. I den aktuelle akademiske forskning i perioden synes interessen for den okkulte side af sagen dog at være kraftigt stigende, og en række yngre kunstnere har også kastet sig nysgerrigt over feltet. En stor Hilma af Klint-udstilling er naturligvis et statement i denne sammenhæng. Og der er andre markører for den nye interesse, for i skrivende stund udstilles fem abstrakte malerier af Hilma af Klint på årets Venedigebiennale (1/6-24/11, 2013), en af de vigtige internationale kunstbegivenheder både som pulsmåler og pejlemærke. Biennalens hovedudstilling privilegerer denne gang det indre blik, dvs. den indsigt, som kan findes i visionen, drømmen, fantasien og det indre billede. En af verdens mest omtalte kunstudstillinger sætter altså fuld spot på den indsigt, der kan nås med lukkede øjne. Måder at begribe verden på, som vender sig bort fra den ydre verdens tiltagende heftige informations- og billedbombardement. Der vises hundredvis af indre billeder, også mange skabt af billedmagere, vi ikke normalt tænker på som billedkunstnere. Psykiateren C.G. Jung og antroposoffen Rudolf Steiner blandt de kendte navne. Og altså også Hilma af Klint. Hilma af Klints værk er stort og fuldt af gå- der, som forskere fra forskellige faggrene religionsforskere, kunsthistorikere, kønsforskere med fornyet kraft er gået i gang med at bore i. Værket falder uden for mainstream og de kategorier, som vi normalt har struktureret kultur- og kunsthistorien i, og mens den kommende udstilling på Louisiana først og fremmest er en udstilling af et sjældent og sjældent godt visuelt materiale, så er den også en påmindelse om, at vi løbende må møblere om i historiens kasser. Uden at det er fuldstændig knald i låget. Tine Colstrup (f. 1975), mag.art. i kunsthistorie fra Aarhus Universitet, ansat som kurator på Louisiana siden februar 2013. Udstillingen Hilma af Klint en abstrakt pioner er organiseret af Moderna Museet, Stockholm. Udstillingen realiseres i samarbejde med Hamburger Bahnhof, Berlin; Museo Picasso, Málaga og Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk. Kurator er Iris Müller-Westerman, assisterende kurator Jo Widoff, Moderna Museet. Ansvarlig for udstillingen på Louisiana: kurator Tine Colstrup. 50