Ansøgning om øget driftsbevilling til Frederiksbergmuseerne Frederiksbergmuseerne søger hermed Frederiksberg Kommune om øget driftsbevilling; 1.1 mio. kr. til hhv. efterlevelse af museumslovens krav og dækning af driftsudgift til økonomistyring og administration. Frederiksbergmuseerne rummer et stort potentiale. Cisternerne er blevet en national og international anmelder- og publikumssucces, som vi håber at kunne underbygge. Storm P. Museets mange formidlingsprojekter for samfundets svageste og andre såkaldte ikke-brugere har skabt stor og mangesidet værdi og Møstings Hus har placeret sig som et af hovedstadens centrale udstillingssteder for samtidskunst, baseret på kunstnernes egne ideer. I 2017 indvier Bakkehusmuseet genskabelsen af Kamma Rahbeks historiske have med et orangeri, hvilket åbner for et nyt formidlingspotentiale. Endelig er vi på Revymuseet i gang med at forankre udviklingen af et nyt museum hos såvel branchen inden for populær scenekunst som kommende brugere unge såvel som ældre. Hvad angår borgerrettede aktiviteter er Frederiksbergmuseerne således i dén grad en institution i positiv udvikling. Hvilket også fondene har blik for. Vi kan samtidig konstatere, at de politiske mål er nået ift. til at skabe et stærkere museum, der i stigende grad indtager en relevant og synlig position. Tankerne omkring fusionen har vist sig at være rigtige i forhold til at markere Frederiksberg både regionalt, nationalt og internationalt, og underbygge museernes rolle i forhold til borgernes lokale forankring og identitet, og dermed Frederiksbergs selvforståelse som by. I arbejdet med at skabe et strategisk og administrativt fællesskab er forventningen om fusionens fordele så småt begyndt at vise sig, mens de ønskede økonomiske effektiviseringer er minimale. Siden maj 2015 har vi arbejdet på skabe en samlet administration og økonomistyring. Denne første etape af fusionen er tæt på at være realiseret. Målet er nu at skabe et solidt fundament således at den selvejende institution fremadrettet kan udvikle sig både fagligt og økonomisk bæredygtigt. I den forbindelse rejser sig en række udfordringer. De ressourcemæssige behov og konsekvenser ift. efterlevelsen af museumslovens krav, der følger en statsanerkendelse af yderligere to museer, har vist sig langt større end forudsat i fusionsbudgettet. Dette gælder i særdeleshed for Revymuseet. Således har oprydning, sortering og kategorisering været og er stadig - en særdeles omfattende opgave - og en forudsætning for påbegyndelse af den lovbestemte registrering. Dertil kommer den generelle tilstand af samlingerne og bygninger. På trods af tiltag for at stabilisere Frederiksbergmuseernes økonomi siden maj 2015, og på trods af at entreindtægterne er mere end fordoblet siden fusionen, balancerer museets drift ikke, jvn.f. regnskab 2015. Det betyder, at vi inden for de nuværende ressourcer: - Ikke kan imødekomme museumslovens faglige krav, herunder især registreringen som rigsrevisionen har fokus på. 1 - Ikke har midler til at drive en professionel administration og økonomistyring. 1 Jvn.f. møde m Slots- og Kulturstyrelsen v/ Ole Winther, 06.01.16
P.t. er Frederiksbergmuseernes økonomi afhængig af publikumssuccesser for at museets økonomi balancerer. Et enkelt år med dårlige besøgstal, en langtidssygemelding eller større uforudsete udgifter, vil være nok til at afstedkomme alvorlige underskud. Museets drift er således meget skrøbelig og museet har ikke en økonomisk buffer til at imødekomme dette. Med afsæt i de krav der ligger i museumslovens fem søjler og vigtigheden i at sikre en professionel administration og økonomistyring anskueliggøres i det følgende det nødvendige ressourceforbrug til opfyldelse heraf, sat i relation til Frederiksbergmuseernes organisatoriske og ressourcemæssige forhold. Det overordnede mål er at sikre en basisorganisation for udviklingen af et økonomisk og fagligt bæredygtigt museum samt en generel professionalisering af den samlede museumsvirksomhed. Bilag om status på de fem søjler, der kun vedrører de tre statsanerkendte museer, vedlægges sammen med museets regnskab 2015 når det foreligger. Registrering Med de nuværende ressourcer vil museet have opfyldt lovens krav om registrering og indberetning af samlingerne om 25-30 år. Dette er ikke holdbart. Af museets samlinger skal ca. 40.000 værker og genstande indberettes i SARA. [1] Det svarer til 9,5 årsværk, som alene dækker den basale registrering. Dertil kommer arkiver og biblioteker. Registrering af denne del tænkes delvist baseret på frivillige kræfter og vi kan derfor ikke anslå et formodet tidsperspektiv på denne del. Offentligheden vil ikke kunne få indblik i bibliotek og arkiver, så længe der ikke er sket en registrering. For at imødekomme lovkrav om registrering og indberetning af genstande og værker er det nødvendigt for museet at ansætte en registrator. Ud over registrering af genstande og værker vil denne medarbejder også, i samarbejde med faginspektører, have ansvaret for at der løbende sker en registrering af arkiver og bibliotek i Danbib. Registreringsstillingen omfatter også den løbende koordinering og prioritering af samlingernes tilstand, samt udvikling af museets digitale tilgængeliggørelse af samlingerne. Uden registrering og tilgængeliggørelse forbliver museets samlinger en død kapital. 400.000 kr. til ansættelse af registreringsmedarbejder Bevaring Opbevaring og udstilling i alle museets bygninger er udfordret. Der er ikke stabile fugt- og temperaturforhold. Der er ikke den nødvendige brandsikring og der er ikke tilstrækkelig tyverisikring. Klimaforhold bevirker at dele af museets samlinger er truet af nedbrydning eller nærmer sig en kritisk tilstand. Den generelle kritiske bevaringstilstand for samlingerne betyder at det fremadrettet er nødvendigt med fokus på både præventiv bevaring og konservering. Museet har i [1] SAmlingsRegistrering og Administration, statsanerkendte og statslige museers lovpligtige fælles system til håndtering af samlingerne.
2016 en 0,5 kvote hos Kunstkonserveringen, svarende til 75 timer/45.000 kr. og har p.t. ikke afsat yderligere midler til konservering. Dette er ikke en holdbar situation. Museet har af besparelsesmæssige hensyn opsagt administration og arkiv på Prinsens Gård (svarende til 200 m2) og har midlertidig løst den deraf følgende store pladsmangel og magasinbehovet med placering af centrale dele af samlingen på Frederiksberg Bibliotek og i Møstings Hus. På de pågældende adresser er der ikke tilstrækkelig, brand, klima eller skalsikring. Dette er heller ikke en holdbar løsning. Museet arbejder frem mod en løsning med nyindrettede magasiner på loftet i Møstings Hus. Dette kræver ekstra midler fra Frederiksberg Kommune som grundlag for ansøgning om ekstern finansiering, hvilket der arbejdes på i dialog med kommunen. Alternativt kan arkivproblematikken løses ved at slå Revymuseet og Storm P. Museet sammen i en ny tidssvarende bygning på Frederiksberg Alle 41. 200.000 kr. til konservering årligt Derudover skal den overordnede arkivproblematik løses i løbet af de kommende 5 år, så samlingerne kan opbevares forsvarligt. Økonomien skal løses sammen med Frederiksberg Kommune og er i første omgang afhængig af beslutning omkring Revymuseets og Storm P. Museets placering. Derfor er der ikke en endelig økonomi på bevaringsdelen. Indsamling Museet har pt ikke afsat midler til indsamling. På sigt bør der afsættes midler og ressourcer til indsamling af ældre materiale, ligesom der mangler viden og ressourcer til fremadrettet indsamling, så store huller undgås, herunder viden og ressourcer til indsamling af digitalt født materiale. 100.000 kr. som nødvendig basisfinansiering for at kunne generere yderligere ekstern finansiering. Forskning Ifølge museumsloven er museet forpligtiget til at levere forskningsprodukter i form af forskningsbaserede udstillinger, artikler og monografier og samarbejde med forskningsmiljøer. Forskning er desuden nødvendig for at kunne skabe interessante og relevante udstillinger og publikumssuccesser. Frederiksbergmuseerne råder over 4,5 videnskabelige medarbejdere, hvoraf 1 er på ph.d.-niveau. Disse har pt. ikke afsat tid til at forske, fordi museet ikke har kapacitet til at frigøre medarbejderne fra den daglige drift. Derfor leverer museet ikke de lovbestemte forskningsprodukter inden for museets ansvarsområder og museale praksis. Forskning på Frederiksbergmuseerne udvikles pt. i begrænset omfang. For at museet kan levere den lovpligtige forskningsproduktion fremadrettet skal medarbejderne kunne frigøres til dette. I den nuværende økonomiske situation skal der skaffes eksterne midler for at museets medarbejdere kan udføre substantielle forskningsprojekter. Med den foreslåede budgetforhøjelse vil museet blive i stand til at realisere mindre forskningsprojekter. Hvis vi skal forfølge ambitionen om at deltage i større forskningsprojekter, gerne i tværfaglige samarbejder med andre forskningsmiljøer, vil der skulle genereres langt større bevillinger, hvortil der også vil kræves en vis medfinansiering fra museet side.
De kommende 2 år har museet fokus på konsolidering af den samlede museumsvirksomhed, hvorfor forskningsområdet p.t. er nedprioriteret. Derefter er målet at museet samlet set årligt vil afsætte 0,8 årsværk til forskning i museets samlinger/ forskningsområder som basis for at ansøge om eksterne midler. 100.000 kr. til frikøb af medarbejdere i 2017 stigende til 420.000 kr. årligt om 5 år Formidling Frederiksbergmuseerne har et højt aktivitetsniveau på formidlingsområdet med udstillinger, skoleformidling, ferieaktiviteter, social inklusions projekter mm. som er blevet godt modtaget. Aktiviteterne finansieres med en nødvendig egenfinansiering som basis for at kunne søge eksterne midler. Aktiviteterne er p.t. afhængige af projektansatte, ansatte i løntilskud og frivillige. Trods succes både i forhold til brugerne og den lærings- og forskningsmæssige udvikling, er det på sigt ikke muligt at bibeholde det høje aktivitetsniveau på formidlingsområdet idet vores egenfinansiering pt. er afhængig af en høj forventning til entreindtægter og/eller anden egenindtjening. Derfor kan det desværre blive nødvendigt at mindske aktivitetsniveauet, hvad angår antal særudstillinger, udviklingsprojekter og andre formidlingsaktiviteter, hvilket ikke er i nogens interesse. For på sigt at kunne sikre en professionel projektstyring og en bibeholdelse og videreudvikling af det høje aktivitetsniveau som del af en samlet strategi, er det nødvendigt at styrke formidlingsområdet på tværs af enhederne. Optimalt vil være ansættelse af en medarbejder med fokus på outreachprojekter og publikumsudvikling generelt (samskabelse og inklusion) og en medarbejder med fokus på udvikling af events, udlejning, partnerskaber med virksomheder og fundraising. Ud over at højne det museumsfaglige niveau og den samfundsmæssige relevans vil disse stillinger være med til at løfte museets egenindtjening. Som en ekstra gevinst vil tværgående medarbejdere styrke den indre sammenhængskraft og ikke mindst den strategiske handlekraft. Der er ikke p.t. midler til sådanne stillinger i den nuværende organisation. Museet prioriterer p.t. ikke at skære på egenfinansiering på formidlingsområdet for at sikre værdi for borgerne samt opretholde en vis egenindtjening. Museet kan ikke skære i egenfinansiering på formidlingsområdet. Den vil i 2017 være på samme niveau som i 2016. Administration Efter en svær start for det fusionerede museum har der siden maj 2015 været fokus på opbygning af en solid administration og økonomistyring. I den forbindelse har Frederiksbergmuseerne ansat en økonomimedarbejder 30 t samt en studentermedhjælper 10 t, svarende til i alt 535.675 kr. årligt. Modregnet den årlige udgift til den eksterne bogholder, der tidligere blev anvendt resterer en nødvendig ekstraudgift på ca. 300.000 kr. årligt. Med en samlet driftsomsætning på 15,5 mio. er en professionel økonomistyring og administration en altafgørende forudsætning for at leve op til revisions- og indberetningskrav, ligesom det er en forudsætning at vi efterfølgende kan sikre økonomistyring af de eksternt finansierede formidlingsprojekter.
300.000 kr. til dækning af den ekstra udgift til administration og økonomistyring som ikke var indregnet i fusionsbudgettet. Konklusion Ovenstående poster er af afgørende betydning for at museet kan drives fagligt og økonomisk bæredygtigt. Det er ikke muligt at hente eksterne midler til disse driftsudgifter, til gengæld udgør de fundamentet for museets professionelle drift og faglige udvikling, herunder forudsætningen for at hente eksterne midler og drive de eksternt finansierede projekter. Registrering Indsamling Konservering Forskning Formidling Administration I alt 400 t. kr. 100 t. kr. 200 t. kr. 100 t. kr. 0 t. kr. 300 t. kr. 1.1 mio. kr. Frederiksbergmuseerne ansøger hermed om et øget driftsbevilling på 1.1 mio. kr. hvilket vil betyde at: Der vil kunne arbejdes på alle 5 søjler i Museumsloven. Forskningsforpligtigelsen og større formidlingsprojekter vil fortsat skulle indfries med eksterne midler, men med udgangspunkt i museets egen basisfinansiering. Museets administration og økonomistyring vil konsolideres. Med den øgede driftsbevilling vil museet være i stand til at dække basisdriften, dvs.: o fortsætte en moderat udstillings- og formidlingsvirksomhed o sikre fremdriften for registrering af den lovpligtige del af samlingerne o sikre en professionel administration og økonomistyring o varetage lokaledrift og dækning af åbningstid i fire/fem huse o sikre minimumsindsats for bevaring og konservering af museets samlinger. Mens der arbejdes på en varig løsning for en tidssvarende arkivløsning. Frederiksbergmuseerne står midt i en udviklingsproces. Der ligger et økonomisk og udviklingsmæssigt potentiale i den igangværende udvikling af Bakkehusmuseet, ligesom der er mulige synergieffekter i fald museet får lov til at arbejde videre med sammenlægning af Revymuseet og Storm P. Museet i en ny bygning på Frederiksberg Alle 41. Den økonomiske betydning af disse udviklingstiltag er ikke kendt, ligesom der evt. vil blive foretaget organisationsændringer og andre justeringer i ressourcefordelingerne. Frederiksbergmuseernes økonomi vil således i løbet af de kommende år endelig konsolidere sig, og derfor er ledelsens forslag at nærværende ansøgning i første omgang imødekommes for en 2 årig periode, hvorefter det øgede driftstilskud evalueres i forbindelse med regnskab og årsberetning for 2018. En sådan løsning vil give Frederiksbergmuseerne den nødvendige luft til at skabe struktur og afprøve udviklingspotentialernes effekt, med henblik på at bedømme om de 1.1 mio. kr. er et varigt behov for at drive Frederiksbergmuseerne økonomisk og fagligt bæredygtigt.
Frederiksbergmuseerne har gennem de sidste år bevist deres betydning som en aktiv medspiller i byens liv og fortælling. Både lokalt, nationalt og internationalt. Museernes attraktionsværdi er med til at profilere og løfte byen frem. Med såvel store og bredt involverende aktiviteter som smalle, nicheprægede arrangementer er vi til for alle borgere. Der er et indlysende udviklingspotentiale. Det potentiale ønsker vi at realisere. Vi kan samtidig konstatere, at museerne, for at kunne løfte såvel de faglige lovkrav som de administrative kerneopgaver, har brug for ressourcer for at blive den velkørende organisation. En organisation der kan udvikle og drive Frederiksbergmuseerne frem mod realiseringen af et museum, der er med til at aktualisere og redefinere museets rolle i samfundet og skabe fælles udvikling og værdi for Frederiksberg.