04 tema: når potensen svigter 22 motion med eskild ebbesen 38 børn screenes for cøliaki 52 sensorer og glukosemålere

diabetes februar 2008 04 tema: når potensen svigter 22 motion med eskild ebbesen 38 børn screenes for cøliaki 52 sensorer og glukosemålere Diabetes Februar 2008 1

leder Op på dags ordenens top Diabetesforeningen har et klart formål: At sikre det bedst mulige liv for mennesker, der lever med diabetes. Vi har i mange år gjort vores yderste for at leve op til det, bl.a. gennem vores forskellige rådgivningstilbud, oplysning og støtte til forskning. Det gælder både vores ansatte og alle de frivillige, der arbejder engageret over hele landet. Men vi ønsker også at intensivere indsatsen på det politiske område. Her er vores mål at få diabetessagen så højt op på den politiske dagsorden som muligt. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at der lever stort set lige så mange danskere med diabetes, som danskere, der lever med kræft. Det er på ingen måde og skal aldrig blive en konkurrence på sygdomme eller menneskeskæbner. Men Diabetesforeningens opgave er at gøre politikere og bidragsydere opmærksomme på, at utrolig mange danske familier er ramt af diabetes. Og at diabetes er en sygdom, som har store menneskelige omkostninger og desværre også er en sygdom med livstruende konsekvenser. Politikerne og journalisterne er ved at få øjnene op for vores sag. Vi skal sørge for, at de fastholder blikket dér. Vi kæmper for, at politikerne også oplever vigtigheden af, at mennesker med diabetes, uanset hvor i landet de bor, sikres den bedste behandling og de bedste muligheder for et godt liv. Det vil være vores politiske fokus i 2008. Med venlig hilsen Fotograf: Bjarke Ørsted. Allan Flyvbjerg, formand for Diabetesforeningen, professor, overlæge, dr.med. Fotograf: Johnny Anthon Wichmann. Velkommen til det nye blad I hånden har du Diabetesforeningens nye blad. Det har fået nyt format, et nyt grafisk udseende og et indhold, som vi i foreningen håber vil skabe debat både blandt medlemmer, behandlere og politikere. Og så håber vi, det er et blad, du vil nyde at læse! I dette nummer kan du for eksempel blive klogere på, hvordan sexlivet kan volde problemer, når man har diabetes. Måske gælder det også dig? Vi udvikler for tiden vores produkter ét for ét. Derfor også bladet. Og hvorfor så det? Mange af vores medlemmer har udtrykt glæde for det gamle blad, men det står også klart, at flere og flere efterlyser, at diabetessagen kommer højere op på den politiske dagsorden, og at Diabetesforeningen gør sin holdning klar i sundhedsdebatten. Det skal det nye blad hjælpe os med. Redaktionen holder til på vores nyåbnede kontor i København et kontor, som vi også håber vil synliggøre Diabetesforeningens arbejde i højere grad end tidligere. Københavnerkontoret og det nye blad er med til at bidrage til den nye platform, der skal få Diabetesforeningens synspunkter på dagsordenen. God læselyst! Med venlig hilsen direktør Henrik Nedergaard

10 Indhold Tema: Når potensen svigter Sku du spørge fra nogen? 04 Det ville sgu være dejligt, hvis jeg bare lige kunne... 10 Ikke i aften, skat 14 Klummen af MC 17 Motion Reportage: Ren spin-off 20 Eskild Ebbesen: Motion er hårdt arbejde 22 Motion med Eskild 24 22 Forskning Fedtforbrænding 26 Penge til diabetesforskning 28 Nyt om forskning 30 Mad Madtips 32 Opskrifter 33 Hvad er der i? 37 Børn Systematisk screening for cøliaki 38 33 Spørg om diabetes Mød det nye ekspertpanel 44 Socialt set Dækning af merudgifter under pres 50 Nyt udstyr Chip advarer om lavt blodsukker 52 Pumpe med glukosemåler giver bedre langtidsprøver 54 54 Hvad synes du? Vi hører gerne din mening om det nye blad, så det fortsat kan blive bedre. Hvad synes du om indholdet? Om layoutet? Giv din mening til kende på mailadressen: risogros@diabetes.dk

tema når potensen svigter Sku du spørge fra nogen? Ja faktisk. Mænd med diabetes vil gerne tale med lægen om deres potensproblemer. Men lægen spørger ikke, viser ny undersøgelse fra Diabetesforeningen og medicinalvirksomheden Eli Lilly. Rejsningsbesvær bør opfattes som en hvilken som helst anden komplikation til diabetes, understreger diabeteslæge Niels Ejskjær. I Dansk Selskab for Almen Medicin, der repræsenterer de praktiserende læger, er man villig til at lave nye regler. 4 Diabetes Februar 2008 Rigtig mange mænd med diabetes oplever, at de har svært ved at gennemføre et samleje. Vel at mærke hver eneste gang de gerne vil dyrke sex. Over halvdelen af alle mænd med diabetes, som har rejsningsbesvær, kan aldrig få det til at fungere, når sexlysten melder sig. Det viser en ny undersøgelse, der er den første af sin slags herhjemme. Undersøgelsen blandt Diabetesforeningens medlemmer er foretaget af Diabetesforeningen og medicinalvirksomheden Eli Lilly. Ni ud af ti af de berørte mænd vil gerne tale med lægen om problemet, men kun en tredjedel af samtlige mænd har oplevet, at lægen har bragt emnet på bane. Seks ud af ti angiver, at lægen aldrig har talt om rejsningsproblemer. - Tallene viser, at mændene har et klart behov for at tale med lægen om deres problemer, og hvis ikke rejsningsproblemet tages op med lægen, kommer man ingen vegne. Samtalen med lægen er nøglen til et bedre liv for de her mænd. Derfor er det foruroligende, at så få bliver spurgt om et problem, som er så udbredt, siger cand.scient., ph.d. Malene Bagger fra Diabetesforeningen, der har været med i styregruppen bag undersøgelsen. Hver anden danske mand over 40 år oplever sommetider potensproblemer, men for mænd med diabetes er tallet oppe på 67 pct., viser den nye undersøgelse. Men det er altså de færreste forundt at få lov til at svare ja på lægens spørgsmål om, hvorvidt han oplever rejsningsbesvær, da lægerne sjældent spørger mænd med diabetes om eventuel erektiv dysfunktion, som det hedder på lægesprog. Intet sexliv Der er ellers grund nok til at spørge. 1.052 mænd, der er medlemmer af Diabetesforeningen, er i undersøgelsen blevet spurgt om deres eventuelle potensproblemer, og hele 24 pct. oplyser, at deres sexliv er gået helt i stå, fordi han har fået rejsningsbesvær. - Rejsningsbesvær er en senkomplikation på linje med alle andre senkomplikationer, og som lægen derfor bør spørge til. Præcis som når lægen undersøger for eksempel øjne, nyrer og følesans på fødder, siger diabeteslæge, ph.d. Niels Ejskjær fra Århus Universitetshospital, der også har været med i styregruppen bag undersøgelsen. Niels Ejskjær vurderer, at mange mænd synes, det er pinligt selv at tage emnet op over for lægen. - Men det er endnu værre, at behandlerne tit også føler sig pinligt berørte og måske slet ikke tør spørge. Det er et meget tabubelagt og følsomt område, men det er nødvendigt, at lægerne optræder professionelt og tør spørge ind til det. Mange af de her mænd går med problemet i mellem fem og ti år, før de søger behandling. Lægerne har i dag ikke pligt til at spørge ind til diabetespatienternes eventuelle seksuelle problemer. Hverken den praktiserende læge eller lægerne på diabetesambulatorierne. På ambulatorierne er der flere steder retningslinjer, men ingen

>> Temaet er skrevet af Helen H. Heidemann Journalist i Diabetesforeningen Illustration: Rasmus Bregnhøi Fotos af Karin og Johnny Frødstrup: Nils Lund Pedersen. Øvrige fotos: Bjarke Ørsted Diabetes Februar 2008 5

tema når potensen svigter faste regler. Det bør der være, og Diabetesforeningen vil nu presse på for, at det sker, oplyser Malene Bagger fra Diabetesforeningen. Hos Dansk Selskab for Almen Medicin, hvis medlemmer primært er praktiserende læger, undrer direktøren, læge Torsten Sørensen, sig da også over de manglede krav. Han er enig i, at de praktiserende læger frem over også skal spørge mænd med diabetes om potensproblemer, ligesom lægerne i dag skal spørge ind til kost, motion og rygning. - Jeg mener, den kliniske vejledning til lægerne i almen praksis bør ændres, så lægerne fremover ved passende lejlighed husker at spørge mænd med diabetes om eventuelle rejsningsproblemer. Det vil være min anbefaling, at vi får vejledningen ændret, når den skal revideres til næste år. Allerede inden for et par måneder vil den elektroniske vejledning dog kunne ændres, vurderer han. Støtte til potenspiller Hvis mænd med potensproblemer ikke taler med lægen, men måske beslutter at prøve en behandling uden om lægen, fx ved at bestille potenspiller over internettet, risikerer de, at der ikke viser sig nogen effekt eller de oplever unødige bivirkninger, vurderer Malene Bagger og Niels Ejskjær. Samtidig går mændene glip af muligheden for at få betalt potensmidlerne, som typisk koster mellem 90 og 120 kr. pr. pille. Det er nemlig lægen, der på diabetikerens vegne skal søge om tilskud til pillerne via Lægemiddelstyrelsen. Og diabetikere kan få betalt pillerne, hvis de vel at mærke har anden organpåvirkning, det vil typisk sige diabetisk neuropati. - At man er diabetiker udløser ikke automatisk et tilskud, for det er ikke altid diabetes, der er årsagen til, at manden er impotent. Det kan jo også være noget psykisk, og så giver vi ikke tilskud, oplyser sektionsleder Karen Kolenda i Lægemiddelstyrelsens afdeling for medicintilskud.» Lægen havde grinet og sagt til manden, at han da bare skulle ud og jage nogle kvinder Niels Ejskjær Socialrådgiver i Diabetesforeningen, Signe Hasseriis, taler med jævne mellemrum med mænd med diabetes, der har fået afslag på ansøgning om tilskud til potensmidler. - Jeg mener, Lægemiddelstyrelsen vurderer det her for stramt. Der er vitterlig nogen, der har brug for midlerne, der ikke kan få det, selv om de gudskelov ikke kan påvise andre komplikationer, siger hun. Manden er desperat Og så lider de i stilhed, både manden og konen. Han er parat til næsten hvad som helst ifølge Niels Ejskjær: At springe ud fra 10. sal, at give afkald på sin karriere, den nye bil ja sågar konen hvis bare han igen bliver i stand til at gennemføre et samleje. Og mænd, der oplever rejsningsproblemer, tolererer alle mulige bivirkninger ved potensmidlerne. Kroppen kan blive ildrød, næsen lukker til, når slimhinderne svulmer op, de får kvalme og susen for ørerne. Men de er helt ligeglade. Bare medicinen virker. Og virker pillerne ikke, kan han vælge at tage en nål og sprøjte et stof ind i penisroden, der næsten med garanti vil give ham rejsning. - Og det gør en mand kun, hvis han har et problem, der overstiger alt. Manden er desperat, siger Niels Ejskjær. 20 pct. af mændene ved ikke engang, at det er deres diabetes, der kan være årsag til deres seksuelle problemer. Rejsningsbesvær kan opstå, hvis man igennem mange år har haft en dårligt reguleret diabetes. Det kan føre til årefor- 6 Diabetes Februar 2008

Mænd er parate til at gøre næsten hvad som helst for at få deres potens tilbage, fortæller diabeteslæge Niels Ejskjær. kalkning og neuropati, altså nervebetændelse, og så er vejen banet for alskens ulykker i hele kroppen. Centralnervesystemet virker ikke optimalt, nervefibrene er i uorden og blodforsyningen, og følesansen er beskadiget. Gør ingen forskel De mænd, der har deltaget i Diabetesforeningens undersøgelse, er dog gjort af et særligt robust stof, mener Niels Ejskjær. 76 pct. af dem taler med deres kone/kæreste om problemet, og et stort flertal af både mændene og deres partnere mener faktisk ikke, at potens-vanskelighederne har ændret ved parforholdet. Måske er det derfor, at hele 40 pct. slet ikke ønsker at komme i behandling. - En del af de adspurgte hører til den ældre generation, mange har været gift i rigtig mange år, alle er medlem af foreningen og motiveret til at deltage i sådan en undersøgelse. Det gør en forskel. Måske er parret godt tilfreds med, at der er kommet lidt ro på den front Jeg tror, problemet er betydeligt større blandt yngre med en større drift. Hvis man kun er 30 år og ikke kan gennemføre samleje, ja så er det et kæmpe problem. Her kan rejsningsproblemer koste ægteskabet. Bringer manden selv emnet op over for lægen, risikerer han at blive misforstået eller ikke taget alvorligt. Det sker i hvert fald, fortæller Niels Ejskjær. - Jeg mødte for nylig en mand, der havde forelagt problemet for sin praktiserende læge, og lægen havde grinet og sagt, at han da bare skulle ud og jage nogle kvinder. Manden blev ret fortørnet og skuffet, for han var faktisk ret glad for sin kone. Og det skal man naturligvis være for, at det overhovedet kan lykkes. Reference på tal om impotens blandt danske mænd generelt: Lyngdorf P et al. Int. Journal of Impotence Research 20004;16:105-111 Diabetes Februar 2008 7

tema når potensen svigter Om undersøgelsen 1.052 mænd, der er medlemmer af Diabetesforeningen, er blevet spurgt om deres eventuelle rejsningsbesvær. 225 partnere har tillige svaret på spørgsmål. Dem spurgte vi 73 pct. havde type 2 diabetes. 27 pct. type 1. 45 pct. var mellem 30 og 60 år. 55 pct. var over 60 år. 50 pct. gik til kontrol hos den praktiserende læge, de øvrige på ambulatoriet eller både praktiserende læge og ambulatorium. Hovedkonklusionerne 67 pct. har oplevet rejsningsproblemer. 59 pct. fortæller, at lægen aldrig har bragt emnet op. 76 pct. af dem, der har problemet, taler med partneren om det. 38 pct. af dem, der har problemet, er i behandling. Af dem, der har problemet, gælder 20 pct. ved ikke, at diabetes kan være årsagen. 24 pct. angiver, at sexlivet er gået helt i stå, efter at han har fået rejsningsbesvær. 56 pct. oplever rejsningsproblemer, hver gang de har sex. 85 pct. af dem, der taler med andre om det, vil også gerne tale med deres læge. Om parforholdet 59 pct. angiver, at forholdet til partneren ikke har ændret sig på trods af rejsningsbesvær. 69 pct. af partnerne fortæller, at forholdet ikke har ændret sig på trods af mandens rejsningsbesvær. 90 pct. af dem, der er i behandling, angiver, at det er af afgørende eller stor betydning ved valg af potensmidler, at partneren er tilfreds. Se hele undersøgelsen af rejsningsbesvær blandt diabetikere på www.diabetes.dk/wm6231 Undersøgelsen er gennemført af Diabetesforeningen og medicinalvirksomheden Eli Lilly. Rejsningsbesvær kan være første tegn på diabetes Mænd, der oplever rejsningsbesvær også dem, der ikke har fået konstateret diabetes bør være på vagt. Hvis konen stadig er dejlig og jobbet i orden, men det ikke kan lade sig gøre at gennemføre et samleje, så kan der være alvorlige sygdomme som fx diabetes på spil, advarer diabeteslæge Niels Ejskjær fra Århus Universitetshospital. - Rejsningsbesvær kan være et varsel om, at det er rivende galt med kredsløbet. At manden måske har diabetes, en skjult hjertesygdom, og at kolesteroltallet måske er for højt, siger han og opfordrer til, at netop rejsningsbesvær fremover bliver en såkaldt global risikomarkør. Det betyder, at lægerne skal være ekstra opmærksomme, hvis en mand fortæller, at han har problemer med potensen. Er det tilfældet, er der god grund til at gå videre med andre undersøgelser. - Rejsningsbesvær kan bare være toppen af isbjerget. Seksuelle problemer kan dække over, at manden også har forhøjet blodtryk, og måske kan rejsningsproblemerne være første tegn på en type 2 diabetes, siger Niels Ejskjær. 8 Diabetes Februar 2008

For nemmere blodsukkermåling Baggrundslys Markér dine resultater som før eller efter måltid Hukommelse på 500 resultater Download til din computer Begge apparater bruger OneTouch Ultra teststrimler Testresultater på blot 5 sekunder For hurtig og diskret blodsukkermåling Nemt at lære Nemt at bruge Nemt at have med LifeScan kundeservice: Tlf: 7022 6071 (man-fre kl. 8-16) E-mail: kundeservice@lifescan.dk www.lifescan.dk Fås i 4 farver OneTouch er et registreret varemærke, som tilhører LifeScan Inc. LifeScan Danmark 2008 Diabetes Februar 2008 9

tema det ville sgu være dejligt 10 Diabetes Februar 2008

Det ville sgu være dejligt, hvis jeg bare lige kunne Johnny Frødstrup begyndte allerede i 30-årsalderen at opleve rejsningsproblemer. Han sjoflede sig selv og sit blodsukker, fra han som 14-årig fik type 1 diabetes og betaler nu prisen i form af mange senkomplikationer, fortæller han. Han og hans kone Karin har prøvet potenspiller, men de skræmte nær livet af dem begge. Nogle gange lykkes det da også alligevel for parret at gennemføre samleje. Men det er med at slå til, når chancen byder sig. En dans? Ja hvorfor ikke. Karin (54) og Johnny Frødstrup (58) er begge tidligere sportsdansere og glider hjemmevant ind i en tæt slyng om på stuegulvet i rækkehuset i Fraugde ved Odense. Musikken har Karin sat på: Fem røde roser til dig med orkestret Thorleifs. Parret mødte hinanden for 11 år siden netop i en dans på Hotel Nyborg Strand. Det blev også til roser, en stor buket røde, som Johnny sendte til Karin den efterfølgende dag. - Og så ringede hun til mig, og vi har stort set været sammen siden. Det er dejligt, siger han med et smil og kigger over på Karin, som på det tidspunkt havde været alene i 13 år efter en skilsmisse, mens Johnny knap et år forinden havde mistet sin daværende kone. At Johnny har så alvorlige potensproblemer, at han stort set aldrig kan få rejsning, har ikke været nogen hindring for kærligheden mellem de to. Karin blev advaret på forhånd, fortæller hun. - Noget af det første, Johnny overhovedet sagde til mig, var, at jeg måtte regne med, at han ikke kunne det helt store med sex. Jeg tænkte, at det var ikke det, der talte. Bare han var sød og rar. Og det var han. I år 2000 blev Karin og Johnny gift. Blev bange for Viagra Men selv om Karin har det som de fleste andre kvinder i Diabetesforeningens undersøgelse, nemlig at mandens potensproblemer ikke har betydning for parforholdet, så betyder det alligevel noget. For mændene. - Hvis en mand ikke kan få rejsning, hvad er det så værd? Det naturlige er jo, at man bruger penis til at få kvindens udløsning frem, når man har samleje. Det kan da også lade sig gøre på andre måder, men det er ikke helt det samme, siger Johnny, der godt kan opnå udløsning på trods af rejsningsproblemerne. - Jeg lider ingen nød, siger Karin. - Nej, men jeg kan godt få dårlig samvittighed over for dig, fordi der jo mangler noget. Når nu man har sådan en penis monteret, burde den jo også virke. Nu er den jo nærmest afmonteret! Ja, det er jo nok mest mig, der tænker over det. Føler ikke jeg er god nok. Man vil jo gerne yde sin kvinde noget sex. Jeg kan gi hende al min kærlighed, men det andet det kan jeg jo ikke. Han har prøvet at bruge potenspiller, men det gik slet ikke. Diabetes Februar 2008 11

tema når potensen svigter - Da Viagra kom frem, tænkte jeg: Så! Det skal jeg prøve. De havde en effekt, både en god og en dårlig. Jeg fik en fyldigere og kraftigere rejsning og kunne også gennemføre samleje, men jeg blev også ildrød i hovedet, og hjertet bankede og hoppede. Karin kunne ikke forstå, hvorfor jeg lignede en rød krebs i ansigtet. - Ja, jeg blev sur og bange over, at han fik det sådan. Han havde jo ikke fortalt mig noget. Han var virkelig rød i hovedet, kroppen sitrede, ja det var grimt. Så vigtigt er det altså heller ikke. - Jeg gjorde det bare i håb om, at jeg kunne være som førhen. Men så blev vi enige om, at det skulle jeg så ikke Min egen skyld Og førhen, ja det er længe siden. Johnny fik type 1 diabetes som 14-årig og allerede i slutningen af 30-årsalderen, begyndte han at opleve potensproblemer. Og han bebrejder sig selv. - Det er min egen skyld. Jeg har ikke passet på mig selv. Godt nok siger man, at man bare skal leve, som man altid har gjort, når man får diabetes, men man skal altså også lige løfte pegefingeren over for sig selv engang imellem. Det var jeg ikke god nok til de første mange år. Jeg havde alt for højt blodsukker i lange perioder. Det er først i de senere år, at jeg er begyndt at være velreguleret. Johnny har i dag problemer med kredsløbet, med nyrerne, han har nervebetændelse og et rigtigt dårligt syn. På grund af smerter fik han højre øje fjernet og erstattet med en glasprotese tilbage i 1978. - Så mit budskab til de unge er: Pas på jer selv! Det andet nytter ikke noget. Som yngre mente jeg ikke, at min diabetes skulle styre mit liv, men i sidste ende kom min diabetes jo netop til at bestemme over mig. Desværre. Stik i penis Johnny, der har været handelsrejsende, og senere blev socialrådgiver med job i Diabetesforeningen, er i dag førtidspensionist, og præcis som de fleste andre mænd i Diabetesforeningens undersøgelse, så har han på trods af massive følger af diabetes aldrig oplevet, at en læge af egen fri vilje har spurgt til, hvordan det går med hans potens. - Det har altid været mig selv, der har taget emnet op. Da jeg fik Viagra, sagde jeg bare til min praktiserende læge, om det ikke var en idé for mig, og det syntes hun da også, og så fik jeg dem. Udover Viagra har han også for mange år siden forsøgt sig med injektioner i penis en metode, der også uden stimula- 12 Diabetes Februar 2008

tion burde sikre rejsning til de mænd, der er allerhårdest ramt af potensproblemer. Potenspillerne derimod virker kun, hvis manden bliver seksuelt stimuleret. - Men det der med, lille skat, du må lige vente lidt, for jeg skal lige ud og stikke mig i penis, ja så er det altså li som om, at lysten falder, det gør den godt nok. Og mærkeligt nok så havde den metode slet ingen effekt på mig, selv om jeg forsøgte mig med det i et halvt års tid. Omvendt oplevede Johnny også, at han faktisk kunne gennemføre samleje flere gange, lige da han og Karin havde mødt hinanden. - Vi nåede jo næsten ikke at sove om natten. Ved ikke rigtig, hvad der foregik, for hun er lige dejlig i dag. Det er et fysisk problem, det ved jeg. For 20 år siden, når jeg så nogle lækre damer på stranden, så kunne jeg registrere det. Det kan jeg slet ikke mere. Men psyken spiller også ind, det tror jeg da på. - Ja så lykkes det alligevel indimellem for os. Men så skal det f også være lige her og nu! - Men der skete ikke noget, da jeg tog g-strengstrusser på, siger Karin og fniser. Hun fortæller: - Vi var af sted med et andet par til Kreta, og mændene lå nede på stranden og kiggede på alle de smarte piger i g-streng. Så fandt vi to tøser på, at vi skulle ind til byen og ha et par g-strengstrusser. Det gjorde vi så og stillede os bagefter op på stranden i dem men hvad skete der? Vores mænd bad os om at tage nogle andre trusser på hurtigt! Johnny: - Ja, det var et syn for guder! Men det med bare at kunne, det savner Johnny. - Når Karin er i bad herhjemme og render rundt derude uden tøj på, så ville det sgu være dejligt, hvis jeg bare lige kunne Nu går jeg hen og nusser og kæler lidt med hende. Og det er så det. Men hun taber alligevel altid pusten! Feriesex Og når der er dømt ferie på Kreta, hvor Karin og Johnny jævnligt tager til, hænder det også, at Johnny pludselig er ekstra inspireret. Få en snak med Johnny Kunne du tænke dig at tale med Johnny Frødstrup? Så kontakt ham på tlf. 63 12 14 16 via Diafonen, der er Diabetesforeningens frivillig-rådgivning. Om potenspillerne Medicinalvirksomhederne Eli Lilly, Pfizer og Bayer har siden begyndelsen af 2003 delt det danske marked for potenspiller med præparaterne Cialis, Viagra og Levitra. Pillerne afslapper muskelcellerne i penis, så blodet lettere kan løbe til penis og give erektion - ved seksuel stimulering. En behandling med Cialis giver effekt i op til 36 timer, mens en behandling med Levitra og Viagra giver effekt i tre-fem timer. I det tidsrum kan manden altså få rejsning. Cialis kan tages uden hensyn til måltider, mens effekten af Levitra og Viagra mindskes af mad. De tre præparater er receptpligtige og koster mellem 90 120 kr. pr. pille. Cialis Viagra Levitra Effekt inden for fire timer fra tabletindtag Ja Ja Ja Effekt mellem fire og 36 timer fra tabletindtag Ja Nej Nej Effekt uafhængig af måltider Ja Nej Nej Anbefalet tidsrum fra tabletindtag til sex ½ time 1 time 25-60 minutter Kilder: Godkendte produktresuméer, Lægemiddelstyrelsen og www.medicin.dk. Obs: Hvis man har nedsat blodforsyning i kranspulsårerne OG får nitroglycerin, må man ikke bruge de her tre præparater, da det kan medføre et livsfarligt blodtryksfald. Diabetes Februar 2008 13

tema når potensen svigter Ikke i aften, Når kvinder med diabetes ikke har lyst til sex, kan der være en rigtig god grund. For ligesom mændene kan have rejsningsproblemer, kan kvinder opleve fysiske vanskeligheder, vurderer læge og sexolog Annamaria Giraldi, Rigshospitalet. Ny undersøgelse skal belyse, hvor slemt det står til. Det er ikke kun mændene, der har ondt i sexlivet på grund af deres diabetes. Kvinderne følger trop. 36 pct. af alle kvinder mellem 18 og 60 år med type 1 diabetes oplever seksuelle problemer, mens det kun er tilfældet for 29 pct. af danske kvinder i samme aldersgruppe uden diabetes. Det viser de foreløbige resultater af den hidtil største viden skabelige undersøgelse, der skal kortlægge, hvordan diabetes påvirker kvinders seksualitet. Forskningsprojektet, der er støttet økonomisk af bl.a. Diabetesforeningen, bliver ledet af læge og sexolog på Rigshospitalets sexologiske klinik, Annamaria Giraldi, der fremover også vil være tilknyttet dette blads brevkassepanel. Hun ser en klar tendens: - Forholdsvis unge kvinder med type 1 diabetes har en seksualitet, der ikke fungerer særlig godt. De har en øget risiko for seksuelle problemer. Hvad der er galt, er endnu svært at se, men kvinderne er ikke særlig tilfredse med deres sexliv. De endelige konklusioner ventes først senere på året, men det er også tydeligt, at kvinder med type 2 diabetes er hårdt ramt. Her er det 35 pct. af kvinderne, der ikke er tilfredse med deres sexliv. Forskellen til kvinder, der ikke har diabetes, men som matcher i forhold til uddannelse, vægt og livssituation i det hele taget, er dog mindre, idet det er 31 pct. af disse kvinder uden diabetes, der også er kede af, hvordan deres sexliv fungerer. - Fælles for kvinderne med type 2 og deres kontrolgruppe er, at de som regel vejer for meget og måske ikke synes, at deres krop ser godt ud, forklarer Annamaria Giraldi. Potenspiller til kvinder? De problemer, kvinder med diabetes kan opleve, er fx tørhed og infektioner i skeden. Og så er der det med lysten, der generelt er kvinders største sexproblem. Annamaria Giraldi har været med til at lave forsøg med potensmidlet Viagra til kvinder for at se, om kvinderne kunne få en bedre seksualitet, men det var ikke tilfældet. - Men lige præcis kvinder med diabetes kunne måske opleve en effekt af potensmidler, fordi pillerne giver mere fugtighed og blod til skeden, siger hun og håber, at de endelige resultater fra den igangværende undersøgelse om kvinder, diabetes og seksualitet måske kan bane vejen for nye forsøg. - Vi har en idé om, at det er organiske skader, der gør sig gældende, når mænd har seksuelle problemer, mens vi for kvinders vedkommende har en tendens til at se det mere psykologisk og det er muligvis også tilfældet for rigtig mange kvinder. Men det kan også godt være, at det hos kvinder er andet end psykologi. Måske er der også noget organisk på spil for dem og måske især for kvinder med diabetes. Hjælper hjertekarsystemet Og potenspiller virker som bekendt for mændene. Dog er pillerne ikke så træfsikre at bruge for mænd med diabetes, som de er for mænd, der ikke har diabetes. Studier viser, at ca. 62 pct. af mænd med diabetes bliver hjulpet med Viagra. For andre mænd er effekten helt oppe på omkring 80 pct. - Så folk, der har diabetes, er den gruppe, hvor det er sværest at få det til at fungere. Der er lang vej igen, siger Annamaria Giraldi og understreger, at mændene og deres koner ikke skal give op, selv om midlerne ikke fungerer første gang. - Man skal prøve otte gange i en ordentlig dosis, før man kan sige, at pillerne ikke virker. Og man kan prøve at skifte mellem de tre mærker, der er på markedet, for at se, hvad der virker bedst. Manden kan blive meget rød i hovedet og få kraftig hjertebanken, men det er ikke farligt, understreger Annamaria Giraldi. Måske tværtimod. 14 Diabetes Februar 2008

skat - Der er ingen undersøgelser, der tyder på, at det er farligt at tage dem. Faktisk taler man om, at det i virkeligheden er godt for hjertekarsystemet at tage de her stoffer, fordi det stimulerer blodkarrene. Det mangler stadig at blive undersøgt nærmere, men måske kan det være en rigtig god idé for mænd med skader på blodkarrene at tage en lille dosis hver dag. Potensproblemer eller ej. Referencer Sexual complaints in a cohort of Danish women with diabetes. A. Giraldi, E. Kristensen, J.V. Petersen, L. Behrend, E. Hommel, L.F. Eplov. Oral sildenafil in the treatment of erectile dysfunction, Goldstein, I. The New England Journal of Medicine, vol 338; 20, 1998 Sildenafil citrate for erectile dysfunction in men with diabetes and cardiovascularrisk factors, Blonde, L. Curr Med Res Opin, 22: 2211-20, 2006 Spørg sexologen Har du problemer i dit sexliv, og vil du gerne spørge Annamaria Giraldi til råds? Så skriv til diabetesbladets nye brevkasse, Spørg om diabetes, som Annamaria Giraldi er tilknyttet. Se side 44-47 Diabetes Februar 2008 15

1.1130 Samtale om Seksuelle.indd 1 21-11-2005 07:21:47 REJSNING NU ELLER SENER E tema når potensen svigter Mændene er lettest at hjælpe Faktisk er det slet ikke svært at tale om sex med sine patienter. Og dét, at der er medicin, der kan hjælpe mændene, gør det endnu lettere, mener praktiserende læge og sexolog i Brovst, Svend Erik Fonslev. - Læger er som regel bange for at spørge om noget, som de alligevel ikke kan gøre noget ved, og det har jo netop ændret sig, efter potensmidlerne kom på markedet, siger han. Selv syntes han for år tilbage, at det var rigtig svært at tale om sex med sine patienter, så han udviklede efterhånden en helt fast fremgangsmåde og har siden udarbejdet en lille vejledning til andre læger. Blandt andet giver han eksempler på, hvordan lægerne kan udforme deres spørgsmål, så både de selv og patienten undgår at blive sat i forlegenhed. - Mange mænd er også selv blevet ret gode til at bringe emnet op netop fordi potenspillerne er kommet, fordi de så bare siger, jeg kan ikke få den op at stå, kan jeg få nogen af de der piller. Men det er dog stadig sådan, at mange ikke vil udsætte lægen, det pæne menneske for den slags problemer. Derfor skal lægen selv spørge. Kvinderne er særligt vanskelige at hjælpe. Og måske derfor også sværere at tale med om seksuelle problemer, vurderer læge og sexolog Annamaria Giraldi. - Som læge er man glad, hvis man kan tilbyde en behandling. Derfor er det sværere at tale med kvinderne, men som læge skal man huske, at mange, både mænd og kvinder med diabetes, bliver rigtig glade, når de får at vide, at deres seksuelle problemer måske skyldes deres sygdom. Det i sig selv kan hjælpe dem og være en stor lettelse, siger Annamaria Giraldi. Svend Erik Fonslevs folder fås ved at kontakte Karin Fryland hos medicinalvirksomheden Pfizer på tlf. 44 20 13 60. Eli Lillys hæfter Giv kærligheden tid og Diabetes og rejsningsbesvær. fås ved at ringe på tlf. 45 26 60 00. Samtale om seksuelle problemer Af Diabetes Svend Fonslev og rejsningsbesvær Praktiserende læge Seksual- og samlivsrådgiver En lille bog om diabetes, Brovst kærlighed og rejsningsbesvær 16 Diabetes Februar 2008

KLUMMEN Michael Christiansen Når verden en dag bliver vores Klummen er skrevet af Michael Christiansen, eller MC som de fleste kalder ham. Han er skribent, skuespiller og stand-up komiker og især kendt som en central skikkelse i humor-ensemblet Tjenesten fra P3 og DR2. MC er 34 år og har haft type 1 diabetes siden 2006. Klummen skrives hver gang af en ny skribent. Erektil dysfunktion hedder det. Men lad os kalde en spade for en spade og kalde det, hvad det er: Impotens. Jeg tror, jeg deler min opfattelse med de fleste mandlige diabetikere, når jeg skriver, at impotens faktisk er dén relaterede følgesygdom, jeg frygter mest og ja, jeg er fuldt ud klar over, at ting som at miste synet og amputation også er at regne for alvorlige følgesygdomme, men helt ærligt. De småting ødelægger jo ikke sexlivet! Man kan sagtens have et velfungerende sexliv, selvom man mangler både arme og ben. Det har jeg da set flere gange på nettet i hvert fald.» Jeg drømmer om en verden, hvor en lille nuttet insulinpen følger med hver gang, vores børn køber HappyMeals på McDonalds Og apropos internettet, er det jo også, når jeg tjekker min mailboks, at jeg ånder lettet op. Gudskelov. Nogen har taget hånd om problemet. Ni ud af ti mails til mig er jo fra rare mennesker, der er mere end interesserede i at hjælpe mig med at kurere et eventuelt opstået potensproblem. De står i kø for at tilbyde deres varer, og det varmer mig om hjertet at vide, at den slags piller nærmest er lettere at få fat i end letmælk. For det kan betale sig at forske i medicin til os. Vi er jo et købestærkt segment, hvilket folk med malaria måske kunne lære meget af. Vi tilhører den helt rigtige gruppe af rige vesterlændinge med livsstilsrelaterede sygdomme, så vi har intet at bekymre os om. Skulle blindheden en dag gribe om sig i vores cirkler, laver medicinalfirmaerne jo bare nye syns-piller til os, som vi skal tage en time før fodboldkampen starter, eller før vi skal spille ludo med ungerne, så vi ikke vælter for mange brikker. Vi diabetikere fejrer jo som global folkebevægelse nye triumfer på daglig basis. Ikke mindst i USA slutter flere og flere sig under vores faner hver dag. Selv stavgængere og nyreligiøse må nikke anerkendende af vores sejrsgang i forbindelse med omvendelsen af det ikke-diabetiske samfund. Det er kun et spørgsmål om tid, før vi overhaler de raske, som jeg kalder dem. Mere militante diabetikere end jeg kalder dem slet og ret De selvstændigt insulin-producerende køtere, men jeg synes ikke, der er nogen grund til at blive unødigt grov. Forstår I, jeg har en drøm. En drøm om en verden, hvor begge grupper kan leve i fredelig sameksistens og med begge grupper mener jeg selvfølgelig type 1 og type 2 diabetikere, for de andre er sådan set lidt ligegyldige. Jeg drømmer om en verden, hvor en lille nuttet insulinpen følger med hver gang, vores børn køber HappyMeals på McDonalds. En verden, hvor Viagra ikke længere er noget man køber, men bare noget man får af dørmanden, når man forlader sit lokale udskænkningssted, medmindre man afviser ham med ordene: Ellers tak, jeg har lige fået en ordentlig håndfuld ovre på biblioteket. En verden, hvor vi diabetikere i fællesskab kan sidde på en trendy café og åbenlyst stikke os i lårene med langsomtvirkende analoginsulin, mens vores glukosemålere bipper løs, og vi samtidig kan kigge skævt til mødre, der ammer. En verden, hvor vi kan møde på arbejde og sige: Ja, selvfølgelig kommer jeg for sent! Jeg havde et hypoglykæmisk tilfælde og så er det altså svært at køre bil. Og tro mig, den dag verden bliver vores. På et tidspunkt vil alle se det som værende virkelig upassende med mænd, der kan opnå erektion på naturlig vis og det være sig på stranden, i svømmehaller eller større elektronikforretninger. Viva la revolucion! Diabetes Februar 2008 17

kort nyt Lidt for sød livsstil En pose matadormix og sukker i kaffen var engang hverdag for Lars Larsen, direktør for Jysk Koncernen. Men den tid er forbi, fortæller han på www.patienterfaringer.dk - Min livsstil var lidt for sød og lidt for fed, konstaterer han nøgternt. Sådan er det ikke mere. Da Lars Larsen fik konstateret type 2 diabetes, lagde han hele sin livsstil om. Nu står den på sukkerfri slik og frugt foran fjernsynet om aftenen, og sukkeret i kaffen er erstattet af sødetabletter. - At jeg fik diabetes, betød en total omlægning af min hverdag, fortæller Lars Larsen på www.patienterfaringer.dk, der er et nyt forum på nettet, hvor folk med diabetes, type 1 eller 2, kan erfaringsudveksle og se videoklip, hvor andre med diabetes heriblandt Lars Larsen fortæller, hvordan det er at leve med diabetes. Da Lars Larsen fik diabetes, begyndte han samtidig at motionere intenst og tabte lynhurtigt 15 kilo. Han kunne derfor hurtigt lægge den medicin på hylden, som han fik i starten. Indimellem bliver han dog nervøs for, om han kan holde distancen, og han har også, hvad han kalder depressive perioder. Lars Larsen fortæller åbenhjertigt om sin diabetes. Foto: Scanpix - Men folk, der ikke tager deres diabetes alvorligt, vil jeg kalde nogle tåber, nogle idioter. De spiller med deres helbred, deres liv, lyder det bramfrit fra dynekongen. Diabetesforeningen har bl.a. bidraget med at finde de gode, personlige historier til Delta TV, der har produceret det nye site. Hjemmesiden skal på sigt også være for folk med andre kroniske sygdomme. 3h Husker du at spritte af? Nej, formentlig ikke. Og det er da heller ikke nødvendigt at afspritte huden, inden du tager insulin derhjemme, mener Diabetesforeningens Sygeplejefaglige Råd. Men Statens Serum Institut (SSI) mener noget andet. SSI anbefaler, at alle, der tager injektioner, afspritter huden forinden. Uanset om man er hjemme, på hospitalet eller i udlandet. - Vi er enige i, at man skal afspritte, når man for eksempel er ude at rejse, men der er ingen dokumentation for, at der er risiko for infektioner, når man i sit eget hjem tager insulin uden afspritning. Da vi i praksis heller ikke ser infektioner på den baggrund, synes vi, det er en unødig anbefaling. Derimod ser vi infektioner, hvis folk bruger den samme nål igen og igen, siger formanden for det sygeplejefaglige råd, klinisk sygeplejespecialist Charlotte Schiøtz på Rigshospitalet. Rådet har i en skrivelse bedt Statens Serum Institut komme med en begrundelse for anbefalingen. Her medgiver afdelingslæge Elsebeth Tvenstrup Jensen, at der ikke er nogen videnskabelig dokumentation for anbefalingen, men at den bygger på et logisk og teoretisk grundlag. - Vi synes, man som patient opnår en større sikkerhed for at undgå infektioner, hvis man afspritter. Tvivlen skal komme patienten til gode, siger hun. Charlotte Schiøtz mener, at anbefalingen netop ikke kommer diabetespatienterne til gode. - Hvis man har haft diabetes i mange år og aldrig oplevet infektioner, hvorfor skulle man så pludselig begynde at afspritte? Hun påpeger samtidig, at rådet derimod frygter, at konsekvent afspritning med de såkaldte spritswabs anbefalet af SSI kan føre til hudinfektioner. - Statens Serum Institut går med livrem og seler og skelner ikke mellem de forskellige injektioner. Vores budskab er, at personer med diabetes ikke skal gå og have dårlig samvittighed over, at de ikke spritter af derhjemme, for vi mener ikke, det er nødvendigt, fastholder Charlotte Schiøtz. 3h 18 Diabetes Februar 2008

Vi mødes på www.diabeteschat.dk Mennesker med en kronisk sygdom får en større forståelse for deres sygdom og kan blive dygtigere til at tage vare på sig selv, når de er i dialog med andre i samme situation. Det handler nemlig ikke kun om at dele sorger og bekymringer, men i lige så høj grad om at dele gode erfaringer og viden om sygdommen. Derfor har Diabetesforeningen i samarbejde med Danske Regioner og Sundhed.dk netop lanceret www.diabeteschat.dk, som er et mødested på nettet. Her kan personer med enten type 1 eller type 2 diabetes komme i kontakt med andre, der er i samme situation, ligesom pårørende har mulighed for at logge sig på og udveksle viden. Det er Diabetesforeningens erfaring, at patienterne i de første mange uger efter diagnosen befinder sig i en tilstand af uvished og venten. Den usikkerhed kan dialog på nettet måske afhjælpe. Til netværket er koblet et forskningsprojekt, hvor Diabetesforeningen vil foretage analyser på basis af anonymiserede udtræk af dialogen på nettet. Internationale studier har vist, at når man er i kontakt med andre i samme båd, bliver man ikke kun bedre til at håndtere Læge Kjeld Bruun-Jensen. Fotograf: Johnny A. Wiichmann. sin sygdom, men bliver også noget af angsten og ensomheden kvit. Dialogen på nettet er altså formentlig en social støtte, der er brugbar på en anden måde end den, man får fra sine nærmeste. Det håber vi i Diabetesforeningen at blive klogere på med forskningsprojektet. På sigt er idéen, at vi som forening bliver bedre i stand til at målrette de tilbud om støtte og hjælp, som personer med diabetes samt deres pårørende har brug for. >> Af Kjeld Bruun-Jensen Læge og ph.d. i Diabetesforeningen GRØSET 04.08.A.DK Hvad er din drøm? Har du diabetes? Eller tilhører du en forening eller organisation, der arbejder for og med personer med diabetes? Bayer Diabetes Care uddeler to gange om året kr. 50.000. Er det din drøm der bliver til virkelighed? Send en ansøgning til Bayer Diabetes Care, Nørgaardsvej 32, 2800 Kgs. Lyngby mrk. Dream Fund. Eller gå ind på www.bayerdiabetes.dk og udfyld skemaet under Dream Fund, eller ring til os på tlf.: 45235044 Diabetes Februar 2008 19

motion reportage Ren spin-off Arne Christensen og Leila Aasen begyndte at spinne, fordi de var nødt til det. I dag dyrker de spinning også af lyst. Livsglæde og en god regulering af deres type 2 diabetes er de to helt store gevinster ved at dyrke motion, fortæller de. Sveden begynder at hagle af én allerede efter få minutter. Og selv om Leila Aasen, 60, og Arne Christensen, 45, er rutinerede brugere af spinning-cyklerne, så er det hårdt arbejde også for dem. De har begge to type 2 diabetes og har i seks år dyrket spinning i op til 12 timer om ugen som en del af en sundere livsstil. - Da jeg begyndte, var det for at redde mit liv. I dag gør jeg det, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg bli r glad af det, fortæller Arne Christensen, der både dyrker spinning i København, hvor han bor, og så her i motionscentret Impuls i Holte. Til lyden fra Freak Out og 99 Luftballons cykler vi derudad med håndklæder på styret og vandflasker inden for rækkevidde. Alle 38 cykler er i sving og besat af alt lige fra spændstige kvinder og trimmede mænd til senede ældre herrer og dem, hvis maver er godt i vejen for at yde den helt optimale indsats. Det var dagens første stigning, proklamerer instruktøren, der fortæller, når vi skal skrue ned for belastningen, op for den igen, når vi skal sidde og når vi skal stå op i sadlen. Men altså, vi bestemmer jo selv, og det er netop en af fiduserne ved spinning, mener Arne. - Hvis vi cyklede sammen på landevejen, så var der mange, man hurtigt bare ville se bagdelen af. Her regulerer vi selv modstanden, og uanset om man er i god eller dårlig form, tyk eller tynd, så cykler vi sammen og får en fælles oplevelse. Leila Aasen og Arne Christensen er ihærdige på spinning-cyklerne i motionscentret i Holte. 20 Diabetes Februar 2008