11. Kultur, fritid og friluftsliv

11. Kultur, fritid og friluftsliv Mål og visioner Kultur-, fritids- og friluftslivet bidrager til at skabe en kommune med en stærk identitet og daglige oplevelser, udfordringer, glæder og sundhed for borgerne. Der er variation og mangfoldighed i kultur- og fritidstilbuddene. Ildsjæle og frivillige gives mulighed for at iværksætte projekter og aktiviteter. Samtidig understøttes den professionelle og kommercielle vinkel på aktiviteter som led i udvikling af turisme og oplevelsesøkonomi. Der er god tilgængelighed til fysiske anlæg og til natur og rekreative områder for både borgere og turister. Strategi Området kultur, fritid og friluftsliv omfatter en bred vifte af aktiviteter i form af bl.a. sport, rekreation, foreningsliv, biblioteker, koncerter, sejlads, fiskeri, vandre- og cykelture. I Planstrategi 07 anvendes begrebet det gode liv, fordi fritiden er en nødvendig del af den helhed, der sammen med bolig og arbejde skal udgøre det gode hverdagsliv. Byrådet vil arbejde for at skabe sammenhæng mellem aktiviteter i byerne og det åbne land. I Favrskov Kommune er der gode muligheder for friluftsliv, som kan være med til at styrke sundhed og livskvalitet gennem oplevelser i naturen, i landskabet eller kulturmiljøet. Der skal sikres gode adgangsmuligheder fra byerne til de forskellige naturområder, og viden om natur-, miljø- og kulturmiljøer skal formidles. I strategisk sammenhæng hænger kultur-, fritids- og friluftsanlæg og aktiviteter sammen. Kulturel kvalitet og mangfoldighed er af stor værdi, og Byrådet vil prioritere kultur- og fritidsområdet dels som en kilde til daglig oplevelse, udfordring og glæde, og dels som et område, der kan understrege Favrskovs profil i Østjylland. Det må forventes, at der i takt med befolkningstilvæksten og udviklingen i befolkningens idræts- og fritidsvaner, der markant går i retning af det mere sundheds- og familierettede vil opstå krav om nye former for fritidsfaciliteter, anlæg og tilbud. De eksisterende kulturhuse og idrætsanlæg skal også i fremtiden være omdrejningspunkter for det lokale kultur- og fritidsliv i Favrskov. Fritids- og kulturlivet inden for kommunens grænser suppleres af tilbud i nabokommunernes større byer. Strategier for friluftsliv og sundhed er nært forbundne. En friluftsstrategi vil omhandle både det organiserede og det uorganiserede friluftsliv med centrale hovedemner som: Stisystemer og støttepunkter. Adgang og færdsel. Naturpleje og naturgenopretning. Natur- og kulturformidling i udvalgte områder. Planlægning for særlige temaer, f.eks. tilgængelighed for handicappede, bynære skove, støjende aktiviteter eller stilleområder. Turismen og det lokale friluftsliv Anlæg og aktiviteter af regional betydning og rettet mod et større område indgår også i Byrådets strategi. Med udlæg af et stort ferie- og fritidsområde nord for Hinnerup åbnes således mulighed 39

for et større golf- og wellnessprojekt centralt i Østjylland, tæt på befolkningskoncentrationen omkring Århus og tæt på den overordnede infrastruktur, der forbinder området med resten af landet. Retningslinie 11. Kultur, fritid og friluftsliv. Stk. 1. Nye kultur- og fritidsanlæg skal tilstræbes udført med fleksible anvendelsesmuligheder, og de skal placeres let tilgængeligt i forhold til stier, trafiksikre veje og kollektiv trafik. Stk. 2. Hoteller, feriebyer og lignende skal fortrinsvis placeres i forbindelse med centerbyer eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Der skal ved udformningen tages særlige hensyn til de landskabelige interesser og naturbeskyttelsen. Stk. 3. Sommerhusområder og campingpladser er vist på kort. Nye områder kan udlægges på steder, hvor en kommuneplanmæssig afvejning af de rekreative ønsker mod andre arealinteresser i det åbne land tillader det, herunder hensyntagen til natur, kulturmiljøer og landskaber. Stk. 4. Kolonihaver er vist på kort. Kolonihaver skal så vidt muligt ligge i eller i nærheden af byzone med let adgang fra boligområderne. Områderne skal normalt indeholde mindst 20 haver pr. ha. inklusive veje og fællesarealer, og husenes størrelse må ikke overstige 40 m2. Stk. 5. Særligt arealkrævende fritidsanlæg (f.eks. golfbaner) er vist på kort. Anlæggene skal som hovedregel placeres uden for naturområder og områder af særlig landskabelig, geologisk eller kulturhistorisk interesse samt under hensyntagen til grundvandsinteresser i området. Stk. 6. Særligt støjende fritidsanlæg er vist på kort. Nye skydebaner og større motorsportsbaner kan normalt kun etableres, hvis de vurderes at medføre miljømæssige forbedringer. Stk. 7. Støjfrie områder er vist på kort. Disse områder skal friholdes for støjende aktiviteter, og der må ikke i deres nærhed etableres aktiviteter, som påvirker området med støj. Stk. 8. Lystbådehavn er vist på kort. Udformning af havne skal ske under særlig hensyntagen til landskabet og naturbeskyttelsesinteresserne samt øvrige rekreative interesser. Jollepladser, anløbsbroer og lignende mindre anlæg kan etableres, hvor en afvejning af rekreative ønsker mod andre arealinteresser tillader det. Stk. 9. Regionale vandre- og cykelruter er vist på kort. Ved planlægning af nye aktiviteter bør muligheder for etablering af nye regionale vandre- og cykelruter ikke forringes. Lokale vandre- og cykelstisystemer bør integreres med de regionale ruter. Stk. 10. Put and take søer er vist på kort. Nye put and take søer kan som hovedregel udelukkende finde sted ved nygravning. Stk. 11. Sejlads med småfartøjer kan ske på Gudenå og Nørreå, og der kan der etableres støttepunkter i form af raste- og ophalingspladser under hensyn til andre arealinteresser. Sejlads med vandscootere, windsurfing, vandski og lignende aktiviteter er ikke tilladt i Favrskov Kommune. Sejlads på søer er kun tilladt for bredejere og alt overvejende uden motorkraft. Planer og initiativer I kommuneplanen indtænkes arealudlæg til idrætsanlæg, haller og baneanlæg, og øvrige kultur- og fritidsfacilteter. 40

Idræts- og fritidsanlæg Der skal sikres areal til fortsat udvikling af kommunens idræts- og fritidsfaciliteter i sammenhæng med eksisterende og fremtidige byområder. I løbet af planperioden forventes den fortsatte befolkningsudvikling at udløse et behov for yderligere idrætsfaciliteter, indendørs og udendørs faciliteter. Nye anlæg skal placeres centralt i forhold til borgere og brugere. Der må således forventes et øget behov i Hadsten-Hinnerupområdet, og der skal sikres mulighed for en udbygning omkring Rønbækhallen. Henover årene vil der desuden være behov for renovering af mange af de eksisterende baneanlæg. Kultur- og fritidsanlæg skal placeres let tilgængeligt i forhold til stier, trafiksikre veje og kollektiv trafik. Nye anlæg i det åbne land skal indrettes og afgrænses under hensyntagen til bl.a. natur, kulturmiljøer og landskab. Nye bygninger og anlæg skal tilstræbes udført multifunktionelle, så mulighederne for at benytte dem er fleksible. Generelt peger udviklingen i retning af flere, større, varierede og fleksible faciliteter på fritids- og kulturområdet. (Vedr. fritids- og kulturfaciliteter som fx teatre, museer og biblioteker se også afsnit 8 om Service.) Hoteller, feriebyer og lignende Der er på baggrund af planstrategien foretaget en nærmere undersøgelse og vurdering af et areal til golf- og feriecenter ved Haar. Centret planlægges udover en 18 hullers golfbane - at rumme ca. 250 ferieboliger og centerfaciliteter bestående af hotel, restaurant, wellness og andre aktivitetsfaciliteter. Med placeringen mellem Hinnerup og Hadsten vurderes det, at centret får et opland, som ikke er dækket af de eksisterende feriecentre i regionen. Centret ved Haar vil desuden adskille sig ved at inddrage både sundhed og naturoplevelser og særlige IT-rettede aktiviteter. På Ulstrup Slot opretholdes tidligere reservation til mulighed for etablering af Sportsfiskerakademi/kursuscenter med overnatningsmuligheder i eksisterende bygninger. Sommerhusområder og campingpladser Der udlægges ikke nye sommerhusområder eller campingpladser i denne kommuneplan. De eksisterende tre små sommerhusområder ved henholdsvis Ansedalen, Enebærvej/Slåenvej og Stærkærvej bevares uændret. Ved Ulstrup ligger kommunens eneste campingplads. Campingpladsen ved Haar nedlægges i forbindelse med planlægningen for nyt golf- og feriecenter. Kolonihaver Der udlægges ikke nye kolonihaveområder i denne kommuneplan. Eksisterende område ved Vesterskovvej i Hadsten bevares. Særligt arealkrævende fritidsanlæg bl.a. golfbaner Foruden de to eksisterende golfbaner i Favrskov Kommune, ved Hammel og ved Markusminde, er der mulighed for en bane ved Ulstrup og en ved Hadsten. Med Kommuneplan 09 reserveres desuden areal til en ny 18 hullers golfbane ved Haar i sammenhæng med et feriecenter. Med disse arealreservationer som supplement til de eksisterende golfbaner vurderer Byrådet, at den forventede øgede efterspørgsel efter nye golfbaner kan imødekommes i de kommende år. Ansøgning om etablering af en ny 18 hullers-golfbane i umiddelbar nærhed af Markusminde-banen?? 41

Den ny golfbane ved Haar, umiddelbart nordøst for Hinnerup, etableres i et nuværende landbrugsområde i tilknytning til den rekreative naturforbindelse i Lilleådalen mellem Hinnerup og Hadsten. Sammen med golfbanen kan der etables ferieboliger og centerfaciliteter i form af hotel, restaurant, wellness og andre faciliteter. (Se ovenfor). Projektet understøtter kommuneplanens mål om udvikling af en grøn struktur i kommunen, og samtidig vil det medvirke til at fremme turismen i kommunen, og bidrage til en styrkelse af det samlede byområde. Særligt støjende fritidsanlæg og lystbådehavne De eksisterende arealudlæg ved Søften fastholdes, og der udlægges ikke nye anlæg i denne kommuneplan. Støjfrie områder/stilleområder Kommunens nordlige del i et bælte syd for Nørreå fastholdes som stilleområde. Her er det målet at sikre fred og ro, ved at friholde området for generende baggrundsstøj fra overordnede veje, større bysamfund, råstofindvinding, m.m. Der kan naturligvis forekomme periodevis støj. f.eks. fra landbrugsredskaber eller forbipasserende fly. Eksisterende anlæg tæt på de støjfrie områder vil blive søgt fjernet i forbindelse med udløbet af eksisterende tilladelser. Put and take søer Nye put and take søer kan som hovedregel udelukkende etableres ved nygravning, idet eksisterende vandhuller/søer i en anvendelig størrelse er omfattet af den generelle naturbeskyttelse, og dermed ikke må ændres i deres eksisterende naturtilstand. Sejlads Sejlads med småbåde kan ske i et omfang, der er foreneligt med den generelle beskyttelse af naturområder og særligt beskyttet flora og fauna. Med småbåde tænkes primært på kanoer og kajakker, som bliver stadig mere populære og giver en god naturoplevelse og øget sundhed. Gudenå og Nørreå er velegnede til sejlads, men i nogle af de andre større vandløb og søer er naturværdierne meget sårbare over for forstyrrelser. På den baggrund udpeges de 2 vandløb, hvor sejlads formentlig kan ske uden væsentlige skadevirkninger på naturværdierne og uden at skabe væsentlige konflikter med andre brugergrupper. Sejlads med hurtigtgående motorbåde og windsurfing kræver store vandområder, der ikke findes i Favrskov Kommune, og aktiviteterne forstyrrer tillige dyrelivet. Badevand Der er ingen naturlige badevandsområder (søer) i Favrskov Kommune, og Byrådet vil arbejde for, at der på sigt anlægges en badevandssø i kommunen. Søen kan eksempelvis etableres i en gammel grusgrav. Det er vigtigt, at der ikke er tilførsel af næringsstoffer til søen, og kvalitetskravene til badevand skal være opfyldt. En badevandssø bør anlægges med sandstrand, offentligt toilet og badebro. Søen vil samtidig have en høj naturværdi, specielt hvis man som udgangspunkt kun planlægger for badning i den ene del af søen. Lystfiskeri Det er Byrådets mål, at kommunens borgere skal have mulighed for at udøve gratis lystfiskeri i søer og vandløb på kommunens arealer, hvor dette er muligt og foreneligt med lovgivningen og andre indgåede aftaler om benyttelse af arealerne. Fiskeriet skal leve op til Fiskeriloven, så fredningstider, mindstemål og regler om gyldigt fisketegn overholdes. 42

Det er Byrådets hensigt at skabe et alsidigt og miljømæssigt bæredygtigt lystfiskeri ved at forbedre vilkårene for vildfiskene. Dette kan blandt andet ske ved naturgenopretning i vandløbene i form af fjernelse af spærringer, genslyngning, udlægning af gydegrus samt tiltag til mindskning af sandvandring og okkerbelastning m.m. Tilgængelighed til natur og landskab Adgangen til natur og rekreative områder er en vigtig faktor for valg af bosætning, og gode friluftsmuligheder styrker sundhed og livskvalitet gennem oplevelser i naturen, i landskabet eller kulturmiljøet. Der vil derfor løbende blive arbejdet for at sikre befolkningen gode muligheder for friluftsliv og for færdsel og ophold i det åbne land. Det kan bl.a. ske ved at forbedre nettet af vandre- og cykelstier, der forbinder byerne med friluftsoplevelser i de nære landskaber, ved at etablere primitive overnatningssteder (shelters og bålpladser), og ved at etablere flere nærrekreative områder som bynære skove, søer eller lysåben natur i nærheden af boligområder. 43

12. Landbrug Mål og visioner Muligheden for at drive rationelt og miljømæssigt bæredygtigt landbrug sikres gennem planlægning. I særligt værdifulde landbrugsområder beskyttes og prioriteres dyrkningsjorden til landbrugsformål. Permanent anvendelse af dyrkningsjorden til andet end jordbrug begrænses mest muligt. Landbruget bidrager til bevaring af det åbne lands natur- og landskabsværdier, herunder et varieret naturindhold. Miljøvenlig landbrugsdrift og naturpleje medvirker til at sikre, at forskellige arealinteresser, herunder også rent drikkevand, tilgodeses i sammenhæng. Landbrugets produktionsbygninger sikres hensigtsmæssige lokaliseringsmuligheder i forhold til produktion, miljø og landskabsværdier. Strategi I det åbne land udenfor byerne er det meste af kommunens område i intensiv landbrugsdrift, og det er især her udvikling i den intensive landbrugsproduktion finder sted. Landbrugets interesser prioriteres højt i Favrskov Kommune. Der udlægges særligt værdifulde landbrugsområder, og der udpeges zoner velegnet til lokalisering af fremtidens landbrugsygninger. Det overordnede mål er at forene et højt niveau for miljø- og naturbeskyttelse med en moderne og konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Jorde For at sikre en bæredygtig udvikling af landbruget, skal der lægges vægt på at der ikke bruges mere landbrugsjord end højst nødvendigt til andre formål at de bedste landbrugsjorder bevares at der bevares større samlede landbrugsområder at der sikres en passende afstand mellem eksisterende landbrug og ny bebyggelse m.v. Desuden skal der i videst muligt omfang tages hensyn til landbrugsejendommenes struktur- og arronderingsforhold og til foretagne bygnings- og tekniske investeringer. Når landbrugsarealer udlægges til andet formål, skal der lægges vægt på, at landbrugserhvervet kan forholde sig til fremtidige udviklingsmuligheder. Der skal tages hensyn til de berørte landbrugsejendomme og til strukturforhold i lokalområdet. Natura 2000-planlægningen og de kommende vandplaner, der følger af Miljømålsloven, vil være bindende forudsætninger for de udpegninger, der ligger i kommuneplanen. Byrådet vil med sin planlægning tilpasse de udpegede værdifulde landbrugsområder, når dette grundlag er kendt. Tilsvarende skal statens jordbrugsanalyser ligge til grund for kommuneplanlægningen. De vil imidlertid først foreligge ved udgangen af 2009, og de kan til den tid muligvis medføre revisionsbehov i f.t. kommuneplanen. Ved behandling af ansøgninger om etablering og udvidelse af husdyrbrug vil Byrådet prioritere hensynet til natur- og miljøinteresser højt. Favrskov Kommune vil anvende et sæt lokale retningslinier som administrationsgrundlag ved vurderingen af hver enkelt ansøgning med henblik på at fastsætte krav for udledningen af nitrat, fosfor og ammoniak. Vurderingen kan således medføre, at harmonitrykket* skal nedsættes på nogle af arealerne. 44

Udpegningen af indsatsområder for at beskytte fremtidens drikkevand vil også medvirke til en miljømæssigt bæredygtig landbrugsdrift. Indenfor de særlige drikkevandsområder bliver der udarbejdet indsatsplaner, der fx kan indeholde tilskud til skovrejsning eller aftale om mindre brug af gødning og pesticider. Landbruget er den primære landskabsforvalter af det åbne land og naturområderne, herunder tegner godserne sig for en væsentlig andel af arealet. Det afspejles i de store flader af dyrkede marker, som kun i begrænset omfang er adskilt med levende hegn. Samspillet mellem den intensive landbrugsdrift og pleje af områder med righoldig natur, som skov, vandløb, moser og enge er indeholdt i landbrugsdriften i form af afstandskrav mellem marker og naturområder. Ved at udvise interesse for at bevare og beskytte naturområder og småbiotoper mellem markerne bidrager landbruget til udvikling af naturværdierne i det det åbne land. Alle småbiotoper er værdifulde som levesteder for en lang række dyr og planter, hvor selv små hegn og krat kan have værdi som spredningsveje mellem de større naturområder. Der skal værnes om disse områder, og der skal søges etableret sammenhæng mellem biotoperne. Bygninger Også i Favrskov Kommune udvikler landbruget sig med sammenlægning af produktioner og færre og større landbrug, øget specialisering og stadig større bygningsmæssige investeringer. Mange af de eksisterende landbrugsbygninger er i deres udformning og placering på længere sigt uegnede til en bæredygtig, intensiv landbrugsproduktion, såvel driftsøkonomisk som miljømæssigt. Inden for de kommende år skal der derfor bygges mange store nye landbrugsbygninger, hvoraf en væsentlig andel skal finde nye placeringer på grund af miljø- og nabohensyn. Hovedparten af de nye driftsbygninger vil have industrimæssig karakter og vil være betydeligt større end den hidtidige bebyggelse i det åbne land, og mange vil blive placeret uden umiddelbar tilknytning til det eksisterende bygningskompleks. Byrådet vil gennem sin planlægning sikre at disse nye store bygningsanlæg får en hensigtsmæssig placering. Der er udarbejdet retningslinier for placering af nye landbrugsbygninger. Byrådet vil gennem kommuneplanlægningen også sikre bæredygtige lokalseringsmuligheder for de af landbrugets fremtidige bygningsanlæg, der søges placeret uden umiddelbar tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer, herunder for egentlig udflytning af landbrug, og bygninger som kræver tilladelse eller godkendelse efter loven om godkendelse af husdyrbrug eller landzonetilladelse. Det nye landbrugsbyggeri tilstræbes lokaliseret og udformet på en måde, så der udover landbrugserhvervets udviklingsmuligheder også tages hensyn til naboer, landskabsværdier, natur og miljø samt de øvrige udviklingsinteresser såsom byudvikling, andre erhverv og infrastruktur. 45

Retningslinie 12. Landbrug. Stk. 1. Landbrugsområderne skal så vidt muligt forblive i landbrugsdrift. Stk. 2. De på kort 12 udpegede særligt værdifulde landbrugsområder forbeholdes så vidt muligt landbrugsproduktion. Stk. 3. I de på kort 12 udpegede øvrige landbrugsområder skal landbrugets interesser afvejes med andre hensyn. Stk. 4. I de på kort 12 angivne 3 zoner behandles ansøgninger om lokalisering af nyt stort landbrugsbyggeri under hensyn til områdernes samlede sårbarhed heroverfor: Zone 1: Udbygningsområder for landbrugsbyggeri Zone 2: Vurderingsområder for landbrugsbyggeri Zone 3: Særligt sårbare områder for landbrugsbyggeri OBS. Grænserne på kortet vurderes nærmere og gøres evt. mindre skarpe Planer og initiativer Som udgangspunkt er den samlede landzone velegnet for landbrugsdrift, når der ses bort fra Natura 2000 områder, sårbar natur, skove, fredede områder og byudviklingsområder. Landbrugsdrift kan foregå overalt, også selvom det visse steder kombineres med andre anvendelser og hensyn. Selv hvis et område er udlagt til andre formål som f.eks. skovrejsning eller byudvikling, kan der drives landbrug, indtil den planlagte anvendelse bliver aktuel. Arealudpegningerne følger forskellige visuelle, landskabelige o.a. hensyn og går på tværs af ejendomsskel. Nogle områder er imidlertid særligt velegnede, og de prioriteres i kommuneplanen til landbrug frem for andet. Særligt værdifulde landbrugsområder De områder, der i kommuneplanen er udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder, er alle områder med gode dyrkningsforhold og potentiale for strukturudvikling. Her forudses ikke væsentlige konflikter mellem landbrugsdrift og de omgivende arealanvendelser. Øvrige landbrugsområder De øvrige landbrugsområder er områder, hvor landbrugets interesser skal afvejes med andre hensyn. Det er områder med både gode dyrkningsforhold og beskyttelsesinteresser eller behov for andre hensyn. Det er beskyttelseszonen omkring fredede fortidsminder, områder med særlig geologisk værdi, værdifulde landskaber og kulturmiljøer, bufferzone omkring sårbar natur, vådområder, potentielle vådområder, friluftsmæssige interesseområder, nærområdet omkring byer, skovrejsningsområder, samt områder, som en statslig jordbrugsanalyse har klassificeret som mindre velegnet til jordbrug. Andre områder Andre områder er områder, hvor andre hensyn end landbrugets har første prioritet. Det er dels områder, hvor landbrugsdrift vil være i konflikt med beskyttelses- eller benyttelsesinteresser og dels områder, der konkret er udlagt til andre formål i kommuneplanen. Konkret drejer det sig om skove, råstofgraveområder, beskyttede naturtyper, fredninger, eksisterende og planlagt by, samt 46

perspektivområder for byvækst samt områder kommuneplanlagt til andre formål, der ikke er forenelige med landbrugsdrift. Bygninger Ved behandling af ansøgninger om stort landbrugsbyggeri vil kommunen stille krav om landskabstilpasning af byggeriets placering og udformning, med udgangspunkt i kommuneplanens retningslinier for lokalisering af stort landbrugsbyggeri samt de landskabelige, kulturhistoriske, natur- og miljømæssige og rekreative interesser. Grundlaget skal være en grundig landskabelig og miljømæssig vurdering. I områder, hvor kommunen har gennemført en landskabskarakteranalyse og evt. natur- og miljøhandlingsplaner, vil sagsbehandlingen foregå i overensstemmelse med de fastlagte mål for placering og udformning af landbrugsbyggeri og beplantning. Herudover vil sagsbehandlingen foregå i overensstemmelse med Favrskov Kommunes værktøjskasse/-administrationsgrundlag. Det skal vurderes, om tilladelser og godkendelser til nyt landbrugsbyggeri bør betinges af nedrivning af tiloversblevne landbrugsbygninger, der ikke er værd at bevare. Det åbne land inddeles i 3 zoner, der danner grundlag for lokaliseringen. Zoneinddelingen afspejler områdernes samlede sårbarhed overfor nyt stort landbrugsbyggeri. Det erstatter dog ikke den konkrete vurdering, der foretages i hvert enkelt tilfælde. Zone 1: Udbygningsområder for landbrugsbyggeri Zone 2: Vurderingsområder for landbrugsbyggeri Zone 3: Særligt sårbare områder for landbrugsbyggeri Det skal bemærkes, at zoneinddelingen vedrørende landbrugsbyggeri ikke er sammenfaldende med udpegningen af særligt værdifulde- og øvrige landbrugsområder. Byrådet vil gennem sin planlægning og administration af støtteordninger, jordfordeling og investeringer i infrastruktur m.v. søge at realisere målene for lokalisering af landbrugsbyggeri i Udbygningsområderne, Zone 1, og Vilkårsområderne, Zone 2. I Zone 1 vil Byrådet aktivt tilgodese lokalisering af nyt stort landbrugsbyggeri og langsigtet investeringssikkerhed ved: i kommuneplanlægningen at modvirke konkurrerende arealanvendelser (byudvikling, rekreative anlæg mv.), at rette offentlige investeringer i planlægning, jordfordeling, infrastruktur mv. mod disse områder. at indgå i aktiv dialog med landbrugserhvervet om landbrugsudviklingen i disse områder. at opstille relevante krav til landskabstilpasning og nabohensyn. I Zone 2 vil Byrådet vægte en flersidig arealanvendelse, hvor nyt landbrugsbyggeri sker under særlig hensyntagen til planlagte beskyttelsesinteresser og bosætning. Stort landbrugsbyggeri skal tillades, hvis der kan stilles vilkår om placering og udformning, der sikrer områdets beskyttelsesværdier og betydning for bosætning og friluftsliv. Vilkår fastlægges på baggrund af kommuneplanen, og der stilles krav om vurdering af byggeriets påvirkning af landskabelige, geologiske og kulturhistoriske interesser. Desuden ses på de natur- og miljømæssige og rekreative sammenhænge og nabohensyn. Der kan ikke forventes tilladelse eller godkendelse af byggeri, der er uforeneligt med disse interesser. Langt de største landbrugsarealer er Zone 2-arealer i henseende til deres egnethed for placering af store landbrugsbygninger. Efterhånden, som der gennemføres en landskabskarak- 47

terkortlægning af hele kommunen, vil en stor del af dem imidlertid klarere kunne klassificeres som Zone 1- eller Zone 2-arealer. I Zone 3 har andre hensyn end landbruget 1. prioritet. Byrådet vil her medvirke til at sikre, at disse områder friholdes for nyt stort landbrugsbyggeri, det kan være af hensyn til f.eks. fredninger og kirkebyggelinier eller særlig beskyttede naturområder. I disse områder kan der ikke forventes tilladelse/godkendelse eller dispensation til større byggeri og anlæg. Når det drejer sig om at finde en optimal placering af nyt landbrugsbyggeri, vil der i Favrskov Kommune blive anvendt et sæt særlige spilleregler, en administrativ værktøjskasse som vejledning til fastsættelse af krav til indhold i ansøgning og forhold der skal belyses under sagsbehandlingen. Det er Byrådets forventning og mål, at overflødiggjorte landbrugsbygninger kan udnyttes til nye formål, nye typer af virksomheder eller som deltidslandbrug. Omvendt ønskes de fjernet, hvis de ikke efter endt brug kan overgå til andet formål, og de begrænsninger, der ligger i, at det skal ske indenfor de eksisterende bygningsrammer, kan vise sig problematiske, hvis virksomheden på et senere tidspunkt ønsker at udvide. Faktaboks: Ved de jordbrugsmæssige arealinteresser forstås interesser, der er knyttet til udøvelsen af landbrugs-, skovbrugs- og fiskerierhvervet. Særligt værdifulde landbrugsområder defineres som arealer, der inden en specifik vurdering kan modtage husdyrgødning med fuldt husdyrtryk (antal dyreenheder pr. hektar). Det er de områder, der er klassificeret som nitratklasse 0 i Miljøstyrelsens udpegning. Byrådet vil i løbet af den kommende planperiode søge at gennemføre en landskabskarakteranalyse for det åbne land, med konkretisering af målene for placering og udformning af nyt landbrugsbyggeri. 48

13. Skov Mål og visioner Det samlede skovareal i Favrskov Kommune øges. Tilgængelighed til sammenhængende skov forbedres. Nyt skovareal udlægges dels i forbindelse med eksisterende skove eller naturområder, for derved at skabe sammenhængende grønne forbindelser og understøtte eksisterende natur, dels hvor skov har betydning for grundvandsbeskyttelse og for befolkningens friluftsliv. Strategi Selvom Favrskov Kommune rummer store naturområder, udgør skovenes andel af kommunens samlede areal kun en mindre del, når man sammenligner med andre kommuner. De eksisterende skove ligger som et samlet bælte mellem Hammel og Hinnerup og som et bælte mellem Hammel og Laurbjerg. Desuden er der et skovområde ved Ulstrup og nord for Voldum. I de øvrige dele af kommunen er skovarealerne færre, og mere spredtliggende. Skovene er i dag den mest benyttede ramme for friluftslivet, og det er de bynære skove der besøges mest. Byrådet vil tilstræbe, at der opnås bedre adgangsforhold for offentligheden til de eksisterende større skove, over 5 ha. Størstedelen af skovene i kommunen ejes af Frijsenborg Gods, Ulstrup Slot Og Clausholm Slot, og målet om bedre tilgængelighed skal nås i samarbejde med de private lodsejere. Der er både miljømæssige, friluftsmæssige og landskabsæstetiske grunde til at rejse mere skov. Ny skov rejses enten af private, af staten eller af kommunen selv, og gennem udlæg af skovrejsningsområder i kommuneplanen, vil Byrådet søge at øge den samlede andel. Med udlæg af områder til skovrejsning skabes rammer for, at private lodsejere kan plante skov evt. med statstilskud, eller for at staten selv kan rejse skov. Retningslinie 13. Skovrejsningsområder og områder, hvor skovplantning er uønsket Stk. 1. Skovrejsningsområder og områder, hvor skovtilplantning er uønsket, fremgår af kort 13. Stk. 2. Skovrejsningsområder skal normalt udpeges, hvor grundvandsressourcen skal beskyttes, hvor bynære friluftsinteresser skal styrkes, eller hvor skov kan fremme den biologiske mangfoldighed i landskabet. Stk. 3. Værdifulde landskaber, naturområder og kulturhistoriske interesseområder udpeges normalt som områder, hvor skovrejsning er uønsket. Stk. 4. Skovarealet i kommunen skal øges med henblik på at fremme løvskov, hvortil der er god tilgængelighed Skovrejsningsområder Kommuneplanens skovrejsningsområder er udpeget efter fire hovedhensyn: - Understøttelse af bynære friluftsinteresser - Beskyttelse af grundvandsressourcen - Fremme af grønne korridorer 49

- Fremme af den biologiske mangfoldighed i landskabet I nye skovområder skal tilgængelighed prioriteres og friluftslivet tilgodeses ved at have fokus på de bynære natur-, rekreations- og aktivitetsmuligheder. Udlæg af nye skovrejsningsområder skal ske under hensyn til de geologiske, landskabelige og kulturhistoriske interesser samt under hensyn til landbrugets drift. Regionplanernes hiditidige udpegning af skovrejsningsområder til sikring af grundvandsinteresser fastholdes og udvides i kommuneplanen. Derudover kan indsatsplanerne til sikring af drikkevandsinteresserne indeholde områder, der efter nærmere vurdering kan give anledning til yderligere udpegning. Indenfor nitratsårbare områder i indsatsplanlagte dele af kommunen, vil muligheden for supplerende udpegning af skovrejsningsområder blive vurderet under hensyn til de landskabelige forhold. Udlæg af nye skovrejsningsområder De allerede udlagte skovrejsningsområder er endnu ikke fuldt tilplantet, dog udlægges yderligere enkelte mindre skovrejsningsområder ved Hadsten og Thorsø. Ved Hadsten udlægges et nyt skovrejsningsområde på ca. 147 ha. Området udpeges efter en samlet afvejning af byudviklingsinteresser og de landskabelige interesser. Med dette arealudlæg vil Hadsten og Hadbjerg kunne forbindes med skov. I dag er der intensiv landbrugsdrift på arealet. Indsatskortlægning for drikkevandsbeskyttelse er ikke færdiggjort i området, men dele af området forventes at være nitratfølsomt. Ved Thorsø udlægges et nyt skovrejsningsområde på ca. 11 ha. Området ligger syd for Thorsø i forlængelse af eksisterende skovrejsningsområde. I området er der drikkevandsinteresser, og et stort drikkevandsmagasin strækker sig fra Ulstrup i nord, gennem Thorsø og videre til Hammel i syd. I dag er der intensiv landbrugsdrift på arealet. Der er endnu ikke plantet skov på det det allerede udlagte skovrejsningsområde ved Thorsø. Det kan vise sig relevant at udlægge yderligere områder i forlængelse af vandplanerne eller som led i særlig miljøvenlig byudvikling. Faktaboks Himmerig-skoven nord for Søften er statsejet og eksempel på et skovrejsningsområde, hvor tilplantningen er gennemført udfra ønsket om at øge skovarealet. Skoven er plantet på god næringsrig jord, hvor der tidligere blev dyrket intensivt landbrug. Den mere ekstensive skovdrift har en positiv effekt i forhold til beskyttelse af grundvandet i området, som er udlagt som indsatsområde med særlig drikkevandsinteresse. Skoven består af en blanding af hjemmehørende træarter, som veksler mellem tætte bevoksninger og åbne områder, hvilket giver variation både for mennesker og for dyrelivet. Der er sikret gode adgangsforhold til skoven og mange gangstier gennem skoven. Områder hvor skovplantning er uønsket Nye skovområder påvirker landskab, miljø og kulturmiljø. Det er væsentligt, at hensynet til disse interesser indgår i planlægningen af nye skovrejsningsområder. I en landskabelig sammenhæng 50

14. Natur Mål og visioner Naturindholdet og naturkvaliteten i Favrskov Kommune styrkes. Påvirkningen af sårbare naturområder med næringsstoffer fra lokale kilder mindskes mest muligt. Det gælder både for de naturtyper, der sikres via husdyrloven, og øvrig kvælstoffølsom natur. Det samlede areal af beskyttede naturtyper og småbiotoper opretholdes og søges aktivt øget. Lavbundsarealer udvikler sig til værdifuld natur. Natursammenhængene styrkes. Der opretholdes og skabes et sammenhængende net af økologiske forbindelser uden spærringer. Strategi En smuk og varieret natur er et stort aktiv, og derfor skal naturen spille en central strategisk rolle i Favrskov Kommune. Byrådet vil arbejde for at sikre en balance mellem benyttelse og beskyttelse af naturområder og landskab. Byrådet bærer en del af ansvaret for at beskytte truede plante- og dyrearter og de mange værdifulde naturområder i kommunen, og det skal sikres, at naturindholdet, naturkvaliteten og natursammenhængene styrkes i det åbne land. Gennem planlægning, administration, naturplejeforanstaltninger, ved kanalisering af støttemidler og information vil Byrådet arbejde for at beskytte og styrke naturkvaliteten og naturnetværket overalt i det åbne land Naturen skal beskyttes gennem et helhedsorienteret grundlag for planlægning og daglig administration. Kommuneplanens retningslinier for varetagelse af naturinteresserne skal danne grundlag for konkret planlægning og administrationen af lovbestemmelserne for det åbne land. Byrådet har derfor fastlagt retningslinier for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, herunder beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, økologiske forbindelser, lavbundsarealer, potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser. Borgernes adgang til naturen er vigtig for at sikre en bred opbakning omkring sikring af kommunens naturværdier, og bl.a. derfor skal tilgængeligheden til kommunens naturområder forbedres. Den brede forståelse for naturværdierne i kommunen skal fremmes via formidling. Retningslinie 14.1. Konsekvensvurdering og hensyn til statens vand- og naturplaner Stk. 1. Der må ikke planlægges for eller administreres således, at der åbnes mulighed for byggeri, anlæg eller andre aktiviteter, hvis denne påvirkning kan indebære forringelser for arter omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV, eller medføre forringelser for yngle- og rastestederne for disse arter. Stk. 2. Der må ikke planlægges for eller administreres således, at der åbnes mulighed for byggeri, anlæg eller andre aktiviteter i eller uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, hvis denne påvirkning kan indebære forringelser for områdernes naturtyper og levesteder for de arter, 52

kan skovrejsning være med til at dramatisere et landskab eller understrege dets karakteristika. Modsat kan skovrejsning føre til en tilsløring af værdifulde landskabstræk, geologiske spor og kulturmiljøer. Derfor er det vigtigt at skovrejsning tager udgangspunkt i det enkelte landskab og dets særlige karakter, værdier og landskabsoplevelsen i bred forstand. Områder hvor skovtilplantning er uønsket, er de områder, hvor kommunen har vurderet at skovrejsning strider imod andre hensyn. Skovtilplantning på landbrugsejendomme, der ligger i disse områder er derfor ikke tilladt. Udpegning af områder, hvor skovtilplantning er uønsket, sker for at beskytte og tage hensyn til: - kulturhistoriske værdier - naturbeskyttelsesinteresser for andre naturtyper - kirkeindsigt og kirkeomgivelser - råstofgraveområder, dog kan kombination med retablering og skovrejsning efter endt råstofgravning være hensigtsmæssig. - landskabelige og geologiske områder, der er sårbare overfor tilplantning Hensigten er at beskytte værdifulde landskaber, områder med særlig geologisk indhold, værdifulde naturtyper og kulturlandskaber. Halvkulturer som moser, enge og overdrev er sårbare overfor tilgroninger, men de udelukker ikke nødvendigvis muligheden for skovrejsning, idet der er mulighed for at lade lysåbne arealer indgå som en del af skovrejsningen. Indenfor områder, hvor skovtilplantning er uønsket, kan der flere steder være fredskovspligtige arealer. Her er der uanset udpegningen pligt til at vedligeholde skoven og genplante i forlængelse af skovhugst, og områderne kan forventes taget ud af områdeudpegningen ved en kommende revision. Produktion af energiskov, pyntegrønt og juletræer anses i denne sammenhæng ikke for at være skovtilplantning og kan foregå indenfor områder, hvor skovtilplantning er uønsket. Kulturerne må dog ikke udvikle sig til egentlig skov. 51

områderne er udpeget for, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for samme. Stk. 3. I øvrigt må der ikke planlægges for eller administreres således, at der åbnes mulighed for byggeri, anlæg eller andre aktiviteter, hvis denne påvirkning kan indebære at målsætningerne i de statslige natur- og vandplaner ikke kan opnås. Retningslinie 14.2. Naturområder med særlige beskyttelsesinteresser Stk. 1. Områderne fremgår af kort 14. Stk. 2. I naturområderne skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres. Beskyttelseshensynet skal gå forud for andre interesser, og inddragelse af arealer i naturområderne til formål, der kan forringe naturindholdet skal undgås. Stk. 3. Tilstanden i naturområder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, må ikke ændres. Kommunen vil dog i særlige tilfælde efter en konkret vurdering kunne tillade ændring af et naturområdes nuværende tilstand. A-målsætning: Der vil normalt kun blive givet tilladelse til mindre indgreb, som understøtter kvaliteten i den naturtype, der findes på arealet. Kommunen vil i nødvendigt omfang medvirke til at sikre naturtypen gennem plejeforanstaltninger. B-målsætning: Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for den naturtype, der findes på arealet. C-målsætning: Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til indgreb efter en konkret vurdering. Stk. 4. Påvirkningen af sårbare naturområder med næringsstoffer fra lokale kilder skal søges mindsket mest muligt. Stk. 5. I de beskyttede naturområder vil der normalt kun blive givet tilladelse til indgreb, som understøtter kvaliteten af den naturtype, der findes på arealet. Ved alle ansøgninger indenfor beskyttede naturområder skal der foretages en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen. Stk. 6. Naturindholdet i kommunens særligt værdifulde naturområder skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning. Retningslinie 14.3. Potentielle naturområder Stk. 1. Områderne fremgår af kort 14. Stk. 2. I potentielle naturområder skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres. Stk. 3. Inddragelse af arealer i de potentielle naturområderne til formål, der kan forringe naturindholdet, skal så vidt muligt undgås. Det samme gælder formål, som kan vanskeliggøre, at landbrugsjord udpeget som muligt naturområde på et senere tidspunkt udgår af omdrift. 53

Retningslinie 14.4. Lavbundsarealer og arealer udpeget til genopretning af vådområder Stk. 1. Områder udpeget til genopretning af vådområder fremgår af kort 14. Stk. 2. Lavbundsarealer, som rummer mulighed for at udvikle sig til områder af stor værdi for naturen, skal friholdes for byggeri, anlæg, jorddeponering m.v., som kan forhindre at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Stk. 3. Planlægning for anlæg mv. på lavbundsarealer skal ske under hensyn til risiko for forhøjet vandstand. Stk. 4. Indenfor arealer udpeget til genopretning af vådområder må der ikke gives tilladelse til byggeri og anlæg mv., som kan være til hinder for, at det naturlige vandstandsniveau og de naturgivne strømningsforhold kan genskabes. Stk. 5. Genopretning af vådområder i lavbundsarealer skal have baggrund i en særlig vurdering af deres naturgenopretningspotentiale og virkninger på omgivelserne, inden de kan gennemføres. Retningslinie 14.5. Økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser Stk. 1. Områderne fremgår af kort 14. Stk. 2. I områder med økologiske forbindelser skal ubrudte og uforstyrrede naturnetværk bevares og om muligt forbedres. Stk. 3. De økologiske forbindelser skal normalt søges friholdt for byudvikling og tekniske anlæg. Hvis anlæg af nye veje og jernbaner skærer de økologiske forbindelser, skal anlæggene indrettes med faunapassager, så dyrelivets spredningsmuligheder opretholdes. Stk. 4. Faunaspærringer indenfor de økologiske forbindelser skal prioriteres fjernet eller afhjulpet for at forbedre det vilde dyrelivs spredningsmuligheder. Stk. 5. I områder med udpegede potentielle økologiske forbindelser skal naturnetværket udvikles og faunaspærringer afhjælpes gennem planlægning, administration og projektudførsel. Planer og initiativer Internationale direktiver og nationale planer Kommunen er i sin planlægning og administration forpligtet til at tage hensyn til internationale direktiver og nationale planer for naturbeskyttelse. De internationale naturbeskyttelsesområder skal beskyttes, og der skal tages hensyn til de kommende vand- og naturplaner som udmøntes efter Miljømålsloven. Det eneste internationale naturbeskyttelsesområde I Favrskov Kommune er Bjerre Skov i den nordlige del af kommunen. Bjerre Skov udgør sammen med Haslund Skov i Randers Kommune EF-habitatområde nr. 229. 54

Naturområder med særlige beskyttelsesinteresser Med naturområder med særlige beskyttelsesinteresser forstås Natura 2000-områder, naturfredede områder og generelt beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens 3. De generelt beskyttede naturområder omfatter naturtyperne heder, overdrev, enge, strandenge, moser, og vandhuller, som efter naturbeskyttelseslovens 3 er beskyttet mod ændringer. Herunder også områder i eksisterende byzone, selv om disse 3- områder i nogle tilfælde kun er delvist beskyttet mod ændringer og således vil kunne bebygges. Naturbeskyttelsesinteresserne varetages i medfør af Naturbeskyttelsesloven og Miljømålsloven. Retningslinierne skal både sikre, at der i kommunens planlægning og administration tages hensyn til naturbeskyttelsesinteresserne i naturområderne med særlige beskyttelsesinteresser, og at der i planlægning og administration arbejdes for, at naturindholdet og naturkvaliteten i Favrskov Kommune skal styrkes. Naturarealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 er søer og vandhuller, moser, ferske enge, heder og overdrev. Områderne er delt op i en A-, B- og C-målsætning alt efter, hvordan kommunen vil administrere naturbeskyttelseslovens 3 og arbejde for og finansiere, at naturindholdet bevares og udvikles. Opdelingen i A-, B- og C-målsætning er baseret på Århus Amts Regionplan 2005. Naturarealer beliggende i tidligere Viborg Amt er som udgangspunkt tildelt en generel målsætning (B), dog kan enkelte arealer være tildelt en A-målsætning. Kvælstoftilførsel til kvælstoffølsomme naturområder er en af de væsentligste trusler i forhold til at opnå eller opretholde en god naturtilstand. Det er af stor betydning, at disse områder generelt søges beskyttet, og at øget tilførsel fra lokale kilder ikke ophæver de generelle forbedringer, der sker ved gennemførelse af handlingsplaner m.m. En forudsætning for en bevarelse og forbedring af disse kvælstoffølsomme naturområder er en indsats lokalt, nationalt og internationalt. Kommuneplanen skal sikre, at den lokale indsats gennemføres. Indtil der foreligger en kommunal naturkvalitetsplan foretager kommunen altid besigtigelser og foretager på baggrund heraf konkrete vurderinger af naturarealers tilstand. Potentielle naturområder Målet er at bevare de områder, hvor det er muligt at genskabe værdifulde levesteder for vilde dyr og planter. De potentielle naturområder er ofte landbrugsarealer, som i dag er i omdrift, dvs. pløjes hvert år eller med få års mellemrum, men hvor kommunen har særlige ønsker om, at naturindholdet skal øges gennem ekstensivering af landbrugsdriften. Potentielle naturområder kan også være områder, som kan reetableres som natur for at skabe større sammenhængende naturområder, eller hvor økologiske forbindelser i landskabet kan etableres eller forbedres. Kommunens planlægning og administration skal medvirke til at bevare og sikre økosystemer for at forbedre og genskabe levesteder for hjemmehørende planter og dyr. Ekstensivering af landbrugsdriften har ikke kun betydning for dyr og planter, men også for vandkvaliteten i vandløb og søer og i visse tilfælde for beskyttelsen af grundvand, idet udvaskning og afstrømning af overskudsgødning nedsættes. Afgrænsningen af mulige naturområder i forhold til jordbrugsområder er resultatet af en samlet afvejning af interesser. Dannelse af nye naturområder prioriteres højest på de arealer, hvor naturgevinsten bliver størst i forhold til det produktionstab, der er forbundet med opgivelsen af sædvanlig landbrugsmæssig drift. Der er derfor især tale om lave, fugtige ådale, stejle skrænter og jord af ringe bonitet. Lavbundsarealer Lavbundsarealer kan f.eks. være kunstigt afvandede eller drænede arealer, som tidligere var enge, moser eller lavvandede søer. Områderne kan udvikle sig til at være af stor værdi for naturen. Lav- 55

bundsarealer er som hovedregel indeholdt i de udpegede naturområder og de mulige naturområder og vil i vid udstrækning også indgå i kommunens netværk af økologiske forbindelser. De lavtliggende arealer i ådalene og langs søer vil i særlig grad blive udsat for påvirkninger som følge af klimaændringer, der forventes gennem de kommende årtier. Det er hensigten at sikre mulighed for, at lavbundsarealer kan genskabes som vådområder og anden værdifuld natur, og kommunens planlægning og administration skal medvirke hertil. Indtil der foreligger en statslig vandplan er vandløb, søer og kysters recipientkvalitetsmålsætninger i regionplanerne og tilhørende retningslinier gældende med retsvirkning som landsplandirektiv, og kommunen skal arbejde for at disse målsætninger opnås. Genskabelse af vådområder vil kunne medvirke til opfyldelse af såvel de nuværende kvalitetsmål for vandkvaliteten (regionplaner og vandmiljøplaner) som de kommende mål efter Miljømålsloven. Økologiske forbindelser De udpegede spredningskorridorer er snævert afgrænsede forbindelseslinjer af stor betydning for udbredelse og spredning af det åbne lands vilde dyreliv. Typisk ligger disse forbindelseslinier på lavbundsarealer, men for at sikre ubrudte forløb er der udpeget mindre mulige naturområder på højbundsarealer. Spredningskorridorerne ligger inden for de udpegede naturområder, mulige naturområder og skove og omfatter i hovedsagen de vandløbs- og sønære arealer i ådalene, hvor de eksisterende natursammenhænge er gode. Eksisterende skovområder, der ligger i tilknytning til eller fungerer som en del af spredningskorridorerne, forstærker korridorernes værdi og funktion. Spærringerne i korridorerne udgøres typisk af større veje og jernbaner, der krydser ådale på høje dæmninger uden faunapassage langs vandløbsunderføringen. Målet er at udbygge sammenhængen mellem de små naturområder, læhegnene, skovene og de ekstensivt drevne naturområder. Et netværk af større og mindre naturområder og økologiske forbindelser, som kan forbinde de eksisterende naturområder med hinanden, er væsentligt for et alsidigt dyre- og planteliv. De grønne bånd i landskabet kan samtidig give borgerne adgang til naturen. Kommunens planlægning og administration skal medvirke til at sikre de eksisterende økologiske forbindelser og med tiden udbygge et sammenhængende naturnetværk, både internt i kommunen og på tværs af kommunegrænser. Naturkvalitetsplan Byrådet vil arbejde for, at der udarbejdes en naturkvalitetsplan for hele kommunen inden Kommuneplan 2013. Naturkvalitetsplanen skal bygge videre på Århus Amts naturkvalitetsplan og indarbejde målsætninger og retningslinier fra de statslige natur- og vandplaner. Naturkvalitetsplanen skal danne grundlag for kommunens prioritering af naturplejeindsatsen, udbygning af økologiske forbindelser, og Byrådets kanalisering af relevante støttemidler skal ske i overensstemmelse med målsætningerne for de enkelte naturarealer. Naturpolitik På sigt ønsker Byrådet, at der skal udarbejdes en naturpolitik for kommunen, som kan fremme integrationen af naturbeskyttelsen i andre aktiviteter ved at opstille klare og entydige naturmål, som kan danne grundlag for en debat mellem borgere og myndigheder, og som kan gøre det muligt for begge parter at indbygge naturmålene i deres aktiviteter og bidrage til en flersidig arealanvendelse. Adgang og formidling Borgernes adgang til naturen er vigtig for at sikre en bred opbakning omkring sikring af kommunens naturværdier, og derfor ønsker Byrådet, at tilgængeligheden til kommunens naturområder forbedres. Der skal skabes muligheder for etablering af primitive overnatningssteder (shelters og 56

bålpladser) rundt omkring i kommunen, og der bør være mulighed for fri adgang til at fiske i større vandløb på strækninger, hvor kommunen er bredejer. Borgernes forståelse for naturværdierne i kommunen skal fremmes via formidling af viden om natur, og Byrådet vil undersøge muligheden for etablering af en naturskole. Faktaboks: Naturkvalitetsplan: Naturkvalitetsplanlægning er udviklet til at forvalte og prioritere naturarealer på baggrund af deres naturkvalitet. Naturkvalitetsplanlægningen omfatter typisk alle beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens bestemmelser om generel beskyttelse af naturtyper og fredede områder. Naturkvalitetsplanlægningen er et nyttigt redskab for kommunen i administration af naturområderne og ved gennemførsel af naturpleje og naturforvaltning. Favrskov Kommune har overtaget en naturkvalitetsplan fra Århus Amt, men Viborg Amt havde ikke foretaget en lignende planlægning. Statens vand- og naturplaner: Planerne er Danmarks måde at omsætte EU s vandrammedirektiv, habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv til handling. Konkret er de tre direktiver indarbejdet i Miljømålsloven, som bl.a. beskriver processen og den administrative arbejdsdeling mellem stat og kommuner. Vandplaner skal sikre en god økologisk tilstand for grundvand, vandløb, søer, vådområder og kystvande. Naturplaner skal bevare og genoprette vores internationale naturområder. Vand- og naturplanerne vil indeholde bindende mål for den lokale vand- og naturkvalitet og sætte rammerne for kommunernes fremtidige indsats. Efterfølgende skal kommunerne følge op med handleplaner og konkrete projekter, der skal sikre at målene nås inden år 2015. 57

15. Landskab og geologi Mål og visioner Områder med særlige landskabelige og geologiske interesser beskyttes. Forandringer i det åbne land sker i respekt for karakteren og kvaliteten i landskaberne, og medvirker om muligt til at styrke eller genoprette dem. Offentligheden har adgang til at færdes i områder, der rummer særlige landskabelige eller geologiske kvaliteter. Byggeri og anlæg udformes og placeres under hensyn til landskabsværdier og med mindst muligt arealforbrug. I forbindelse med landbrugets udvikling tilstræbes det, at de landskabelige værdier respekteres. Faktaboks: Hvad er et særligt værdifuldt landskab? Særprægede eller sjældne landskaber Særligt varierede landskaber eller landskaber, der bryder et ellers monotont område Landskaber, hvor der er et samspil mellem natur-, kulturgrundlaget og den æstetiske landskabsoplevelse. Strategi Favrskov Kommune skal være karakteriseret ved et stort landskabsområde, af høj kvalitet med et varieret naturindhold. Landskabet får sin kvalitet gennem et samspil mellem de æstetiske forhold, naturen, kulturhistorien og geologien i landskabet. Derfor skal udviklingen ske under hensyn til de særlige landskabsværdier. Landskabet med sin geologi og mangfoldighed skal være det, der giver Favrskov s eksisterende og nye byområder en helt særlig grøn karakter og kommunen en klar grøn struktur. I nye byområder skal by og landskab flettes sammen, og landskabskiler mellem bydele skal sikre forbindelse til det åbne land. I det omfang det er muligt, vil eksisterende områder med særlig naturværdi eller landskabsværdi kunne udgøre grønne forbindelser mellem by og land. Landskabskilerne skal friholdes for byggeri og anlæg, for derved at sikre oplevelsen af forskellen mellem by og land. Ved placering af nye byggerier og tekniske anlæg nær områder af særlig landskabelig værdi skal anlægget tilpasses landskabet ved placering i terrænet, ved bygningshøjde og materialer. Byrådet vil arbejde for at forbedre borgernes mulighed for adgang til områder af landskabelig og geologisk interesse. Fra alle Favrskovs byer og byområder skal der være forbindelser til det åbne land med oplevelsesmuligheder både langs markskel og i naturområderne. Ådale, søer og andre naturmæssige, kulturhistoriske og geologiske interesser skal beskyttes, men også formidles og gøres tilgængelige. 58