Ja, selvfølgelig må du hoppe på klaveret!! Vi spoler lige tiden tilbage til 1988, hvor Tom Hanks i filmen Big spiller på et lysende gulvklaver sammen med legetøjsbutikkens ejer. De slutter af med at rutsje hen ad klaveret, mens folk begejstret kigger på. Korsholm Skole i Hinnerup er nu, som de første i Danmark, blevet ejer af et lignende klaver produceret af selvsamme fabrikant som i filmen. Og børnene hopper og hopper og... 1
Af Ingeborg Kjær Hansen og Aksel Madsen Musiklærere på Korsholm Skole, Hinnerup Skolen og klaveret. Korsholm Skole er en lille folkeskole med 160 elever fra 0.-6.klasse beliggende i Foldby udenfor Hinnerup 20 km nord for Århus. Vi er to musiklærere på skolen, og vi er en del af en skole med mange musik- og bevægelsestraditioner f.eks. morgensang, koncerter, musicals, dans på skemaet, dansens dag o.s.v. Vores gymnastiksal og musiklokale står åbent i frikvartererne, så klasserne på skift kan spille musik og bevæge sig. Et gulvklaver er et interaktivt keyboard, hvor man spiller med fødderne. De store tangenter ligger på gulvet og er tilsluttet et indbygget lydmodul med højtalere. Gulvklaveret ligger i fin forlængelse af vores tanker om børn, musik og bevægelse. Af med skoene og spil klaver i strømpesokker sammen med de andre! KlogeM2. Det startede som en spontan ide i 2008. Filmen Big havde for mange år siden inspireret os som musiklærere og havde spøgt i hovedet som noget temmelig uopnåeligt. Og pludselig gav en annonce i fagbladet Folkeskolen os muligheden for at finde penge til projektet uden vi dog vidste hvor og hvordan et klaver af den slags kunne findes. Vi søgte Real Kredit Danmarks KlogeM2 pulje, som støtter projekter der øger antallet af kloge kvadratmeter på skoler og institutioner. Vi sendte ansøgninger til forskellige projekter, bl.a. bagtæppe til gymnastiksalen, fleksible skolemøbler og som det sidste til et gulvklaver, hvor eleverne har mulighed for bl.a. at udvikle deres musikalitet, motorik og opdage nødvendigheden af samarbejde. Elever fra 0.a hopper, spiller og griner! 2
En kæmpekasse ankommer i november og pakkes ud. Guldklaver. I starten af juni 2008 kom der så et guldrandet brev fra Realkredit Danmark. Vi havde fået de 85.000 kr. vi havde søgt til et gulvklaver. Et par uger efter kom en fin delegation til Korsholm Skole og overrakte den store check til en fællessamling. Gulvklaveret blev i den forbindelse døbt guldklaveret egentlig som en læsefejl, men faktisk et fint ord! Og så skulle der arbejdes og tænkes for gulvklaverer man kan hoppe på er ikke just en hyldevare. Eksperimentariet Markedet for gulvklaverer skulle undersøges. Der fandtes ikke noget umiddelbart i Danmark. En studietur med inspektøren gik til København, hvor Eksperimentariet tilbød at bygge et til skolen. Det var et spændende besøg på en inspirerende arbejdsplads, med et meget produktivt værksted i kælderen de bygger nemlig alle deres ting selv! Vi havde også kontakt til Cavi; Center for Avanceret Visualisering og Interaktion, som er en del af Aarhus Universitet med aktiviteter inden for områderne arkitektur, design, videnskabelig visualisering, kunst og kultur. De var meget samarbejdsvillige og var indstillede på at designe klaveret helt fra bunden med meget dygtige teknikere som samarbejdspartnere. Men tid koster penge, og budgettet var desværre ikke stort nok. Rock City i Århus var også med på ideen. De er vant til at bygge sære ting til forskellige orkestre. Men det endte med at vi gik direkte til kilden! Gennem Kim Andersen, medindehaver af Århus Event og firmaet Tech, fik vi kontakt til Remo Saraceni i USA, som har opfundet og udviklet gulvklaveret. Remo Saraceni og Tom Hanks. Det var den italienskfødte kunstner, ingeniør, opfinder og lysdesigner Remo Saraceni, bosiddende i Philadelphia der opfandt det første Walking Piano; et interaktivt keyboard betjent med fødderne. Det blev offentligt eksponeret i filmen Big med Tom Hanks og bredte sig derfra til bl.a. kunstmuseer og børnehospitaler i USA. Filosofien bag meget af hans arbejde er: Amuse yourself no matter how difficult it is og You go into the piano and you smile. Enkelte institutioner i Europa har det også. Vi kender til et enkelt i Tyskland og til en installation med en musikalsk motionstrappe i Sverige, som et alternativ til de rullende trapper! 3
3.a afprøver gulvklaveret i musiklokalet Pladsmangel og eksperimenter! I starten af november kom en kæmpe julegave til Korsholm Skole. En stor trækasse på 4x2 meter stod i flere dage på biblioteket og skabte forundring og glæde hos eleverne. Er det guldklaveret der er kommet? spurgte de yngste. Ja, guldklaveret var endelig ankommet! Og snart blev klaveret pakket ud og installeret i skolens musiklokale. Desværre er skolens musiklokale ikke så stort, men vi har valgt at klaveret skal stå fremme. Med en størrelse på 1x2 m fylder det godt og sikke en glæde det bringer. I december har klasserne på skift adgang til at afprøve gulvklaveret i frikvartererne. Og der bliver eksperimenteret, hoppet og spillet. Og de gode fiduser bliver hurtigt formidlet videre: Du skal flytte benene lidt hurtigere eller spring den tone over eller hvis vi nu er to, kan vi spille starten af Für Elise. 4
Elever fra 5.a viser klaveret frem. Og de hopper og hopper og hopper Op på tangenterne ideer til undervisning. Eksempler på brug af gulvklaveret i den daglige musikundervisning: Sammenspil i år bliver f.eks. mellemspillet i Last Christmas spillet på gulvklaveret med klokkespilslyd af mindst to elever. Gruppearbejde i forbindelse med melodilære 4 elever får opgaven at spille Jeg ved en lærkerede eller en anden enkel melodi indenfor klaverets to oktaver. Arbejde med puls, bevægelse, grovmotorik og koncentration 2 elever får opgaven at lave en lille melodi med fokus på synkrone bevægelser. Lære rytmer gennem bevægelse og samarbejde på klaveret - 3 elever skal lave en rytmisk figur ud fra de forskellige lyde på klaveret (tangenterne har hver sin trommelyd) Motivere elever til at bevæge sig nogle elever synes det er sjovere at bruge fødderne end fingrene Komposition kan bruges indenfor de samme rammer som når man bruger almindeligt keyboard; du får en rytme og nogle toner som skal munde ud i en lille komposition. Idet man faktisk skal hoppe for at få lyd ud at klaveret, kan det være fysisk hårdt at spille med i et helt sammenspilsnummer. Man kan enten skiftes til at spille eller kun spille f.eks. mellemspil, solo eller riff i et nummer Der er adgang til otte preset-lyde i klaveret og for at få adgang til alle modulets lyde kræver det at man tilslutter en computer. 5
Besøg på skolen kom og kig! Vi glæder os til at inddrage klaveret i undervisningen og udvikle idéer sammen med børnene. Vi er meget stolte af at være de første i Danmark som har et gulvklaver og har I som skole, institution eller privatperson lyst til at kigge nærmere på det er I meget velkomne. Fakta: Tekniske specifikationer: Walking Piano by Remo Saraceni Mål: 206 x 100 cm 24 sorte og hvide tangenter fra f til e2 (knap to oktaver). Tangenterne lyser når man træder på dem. Tangentstørrelse. 15 cm bred og 73 cm lang. Lydmodul: Edirol SD 20 Studio Canvas, med direkte adgang til 10 presetlyde Forstærker: Boss Chaos CX 150, 2 kanals forstærker på 200 W Højtalere: 2 indbyggede SD1 Stealth 2,5 2 håndtag til at løfte det i. Det er tungt! Links: http://www.rd.dk/klogem2puljen www.walkingpiano.com www.tech.dk www.korsholmskole.skoleintra.dk Bagsiden af klaveret med lydmodul og forstærker 6