Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Ortopædkirurgisk afdeling 261 og 262 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35 6700 Esbjerg Afd. 261: 7918 2156 Afd. 262: 7918 2151
Indholdsfortegnelse 1. PRÆSENTATION AF AFDELINGERNE...3 1.1 AFDELING 261...3 1.2 AFDELING 262...3 2. MÅLSÆTNING OG VÆRDIGRUNDLAG...3 3. LEDELSE OG ORGANISERING...4 3.1 TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDSPARTNERE...4 3.2 ARBEJDSTIDER...4 3.3 KATEGORIER AF ELEVER OG STUDERENDE...4 4. PERSONALETS KVALIFIKATIONER...4 5. LÆRINGSMILJØ FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEVER...5 5.2 OVERORDNEDE FORVENTNINGER TIL ELEVEN...6 5.3 RELEVANTE PRAKTIKBESØG VALGFRI UGE...6 6. ANBEFALINGER TIL FORBEREDELSE TIL PRAKTIKFORLØBET...6 7. LITTERATUR...7 8. EKSEMPLER PÅ PATIENTER DER ER INDLAGT...8 2
1. Præsentation af afdelingerne Sydvestjysk Sygehus omfatter sygehusene i Esbjerg, Grindsted og Brørup. De ortopædkirurgiske afdelinger på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg, er placeret i ortopædkirurgisk området, som er et af de 5 områder sygehuset organisatorisk er opdelt i. Der er 2 ortopædkirurgiske sengeafdelinger, med fordeling af 6 sektioner: Afdeling 261: Infektions- og rygsektion Afdeling 262: Hofte-skulder sektionen og traumesektionen Akutte patienter visiteres til afdelingen fra Akut Modtage Center, Skadestuen eller Ortopædkirurgisk ambulatorium. Desuden kommer der overflytninger fra bl.a. intensiv afdeling og andre sygehuse. Indkaldte patienter kommer efter henvisning fra egen læge til forundersøgelse og efterfølgende indlæggelse. 1.1 Afdeling 261 Afdelingen består af 17 senge. Ca. halvdelen af patientgruppen på afd. 261 er indlagt med ortopædkirurgiske infektioner og amputationer, og er fortrinsvis akutte og langtidsindlagte og den anden halvdel er rygpatienter og er korte indlæggelsesforløb. Patienterne har ofte andre kroniske lidelser end den, de er indlagt for, hvilket ofte gør dem plejekrævende. 1.2 Afdeling 262 Afdelingen består af 32 senge. I traumesektionen er patienter indlagt akut efter ulykkestilfælde, ofte med diverse brud. I Hofte-skulder sektionen er patienterne især indkaldte patienter indlagt til hoftealloplastik og skulderkirurgi. Øvrige ortopædkirurgiske lidelser er eksempelvis idrætsskader og hoftenære frakturer, som kan kompliceres af patientens alder og konkurrerende lidelser. Patienterne er ofte indlagte i kort tid, og der er derfor et stort patientflow. 2. Målsætning og værdigrundlag Personalets holdning er, at pleje og omsorg tager udgangspunkt i egenomsorg og den individuelle patients helhedssituation, herunder patientens ressourcer og behov, således at patienten får mulighed for at bevare sin identitet og sit særpræg. Vi tilstræber størst mulig helhed og kontinuitet i pleje og behandling. Målet er, sammen med patienten, at arbejde fremadrettet og prioritere forebyggelse, så der er tryghed, såvel under indlæggelsen, som efter udskrivelsen. Vi prioriterer samarbejdet med patient og pårørende højt. Vigtigt er åbenhed, ærlighed, respekt og faglig dygtighed, så patienten og pårørende kan være velorienterede omkring patientens situation. Afdelingen har formuleret et værdigrundlag: På ortopædkirurgisk afdeling har vi et positivt miljø, hvor ansvarlighed prioriteres højt og hvor samarbejdet mellem personale og patienter bygger på ærlighed og gensidig respekt for hinanden. 3
Sygehusets værdigrundlag kan findes på www.sydvestjysksygehus.dk : Klik på: Om sygehuset Mål og værdier Sydvestjysk Sygehus er røgfrit og der kan tilbydes rygestopmidler i arbejdstiden. 3. Ledelse og organisering Ledelsen i ortopædkirurgisk området består af en områdechef, der er læge, samt en ledende oversygeplejerske. Ledelse af sygeplejen i afdeling 261 og afdeling 262 varetages af hver sin afdelingssygeplejerske, dog med tæt samarbejde. Den lægelige ledelse i afdelingerne varetages af overlægerne og reservelægerne. Der er ansat social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker i afdelingen, til at varetage den daglige pleje og omsorg af patienterne. Herudover er der ansat specialeansvarlige sygeplejersker i hver sektion, med ansvar for den sygeplejefaglige kliniske udvikling i forhold til de tre specialer. Der er desuden ansat service-sundheds-sekretærer, sekretærer og en afdelingsportør. 3.1 Tværfaglige samarbejdspartnere Begge afdelinger har tætte samarbejdsrelationer til læger, fysioterapeuter, portører, bioanalytikere, rengøringspersonale, diætist og præst m.fl. Afdeling 261 har derudover tætte samarbejdsrelationer til ergoterapeuter, bandagist/skomager og fodterapeut. Begge afdelinger har interne og eksterne samarbejdsrelationer med forskellige afdelinger som Akut Modtage Center (skadestuen og akut kirurgisk modtagelse), ambulatorier, operationsafdelingen, radiologisk afdeling, anæstesiologisk afdeling, køkkenet foruden Ortopædkirurgisk afdeling i Grindsted, døgnrehabilitering Højvang og primær sundhedstjeneste. Dagligt kommer der en udskrivningskoordinator fra Esbjerg kommune. 3.2 Arbejdstider Personalet møder i afdelingerne på disse tidspunkter: Dagvagt: 07.00-15.00 Aftenvagt: 15.00-23.00 Nattevagt: 23.00-07.00 3.3 Kategorier af elever og studerende Begge afdelinger er uddannelsessted for social- og sundhedsassistentelever. Ligeledes modtager begge afdelinger sygeplejestuderende på flere niveauer af uddannelsen. Derudover er der erhvervspraktikanter, redderelever (primært afd. 262), FADL-vagt kursister (medicinstuderende) og radiografstuderende. 4. Personalets kvalifikationer Størstedelen af personalet er engageret i forskellige arbejdsgrupper bl.a. sårpleje, ernæring, madras- og tryksårsregistrering, samt en gruppe som arbejder med hoftenære frakturer. 4
Der er uddannede forflytningsinstruktører. Praktikvejlederne for social- og sundhedsassistentelever får løbende praktikvejlederkursus eller anden pædagogisk kompetenceudvikling. 5. Læringsmiljø for social- og sundhedsassistentelever Læring i praksis er en individuel proces, som du tilrettelægger i samarbejde med din praktikvejleder, ud fra dine egne erfaringer med hvordan du lærer. Du kan finde Elevbogen før du starter i praktik på SVS hjemmeside, hvor der er beskrevet hvordan perioden er tilrettelagt hos os. Der er bl.a. en oversigt over de læringstilbud og muligheder vi her. I løbet af de første 14 dage får du en forventningssamtale og herudover 2 evaluerings- og planlægningssamtaler, prøvetidssamtale samt en afsluttende standpunktsbedømmelse. Praktikperioden er bygget op omkring forskellige emner fra den grundlæggende sygepleje. Forud for arbejdet med et emne, får du og de øvrige elever introduktion ved en af praktikvejlederne. Der er ca. 8 emneintroduktioner i alt. Især i starten af praktikperioden er du observerende. Efterhånden bliver du mere og mere deltagende. Nogle opgaver opnår du at kunne udføre selvstændigt på begynderniveau (jf. målene for 1. praktikperiode i uddannelsesordningen fra Social- og sundhedsskolen i Esbjerg). Du får udleveret en rammeplan når du kommer i praktik. Heri kan du følge dit arbejde med de enkelte mål for praktikperioden, samt fordeling af samtaler. Rammeplanen indgår i evalueringssamtalerne, hvor vi har gode erfaringer med selvevaluering. En god måde at lære på i praksis er før-, under- og eftervejledning. Herved inddrages og sikres refleksion over den sygepleje du udfører. Din praktikvejleder, eller en anden medarbejder fra plejegruppen, vil hjælpe og give dig vejledning i denne proces. Vi har valgt at organisere praktikken således, at praktikvejlederen gives tid og rum for vejledning af eleven, samtidig med at hun indgår i patientplejen. Vi tilstræber, at praktikvejlederen retter sit plejefokus samme sted som eleven, således at de har fokus på de samme opgaver. I perioder er der mange arbejdsopgaver i plejen af patienterne, og det kan betyde, at du kan opleve, at der er mindre tid til din vejledning. At der er travlt i afdelingen behøver ikke at betyde, at du ikke kan lære noget. Det er vigtigt, at du i det daglige selv viser ansvar og initiativ i forhold til de områder du arbejder med. Du kan altid lave aftaler med praktikvejlederen om tidspunkter for vejledning og refleksion hvis du oplever, at du har behov for det. Eksempel på situationer hvor læring foregår: Deltagelse i den daglige pleje/patientkontakten Observationer af patienter Planlægning af daglig pleje Skriftlig og mundtlig dialog om patienter (f.eks. rapport) Planlægning af praktikken Vejledning At få stillet spørgsmål 5
Indgå i praksisfællesskabet i afdelingen Tværfagligt samarbejde Læring foregår ved: Gradvis øges dit ansvar i patientplejen At du selv er opsøgende Deltagelse i udvikling af løsningsforslag i forhold til grundlæggende sundhedsog sygepleje Tildeling af faste patienter Kontakten med patienter Arbejde med studiespørgsmål i afdelingen i relation til den grundlæggende sundheds- og sygepleje Før-, under- og efter vejledning Arbejde med ressourcer og belastninger i forhold til egne patienter Brug af rammeplan i forhold til planlægning af læresituationer i relation til faglige og evt. personlige mål Anvende skriftlige refleksioner Fordybelse i grundlæggende behov, som introduceres ved Emne-introduktion ved praktikvejledere Timer ved uddannelsessygeplejerske Der er timer ved uddannelsessygeplejerske ca. 5 gange over praktikperioden til alle social- og sundhedsassistentelever i ortopædkirurgisk område. Samt der er planlagt introduktion af fokusemner ved praktikvejlederne på skift. Vi forventer, at eleverne udarbejder skriftlig refleksion i forhold til de daglige læresituationer. 5.2 Overordnede forventninger til eleven Vore overordnede forventninger til eleven er, at eleven er interesseret, nysgerrig og udviser initiativ i forhold til egen uddannelse samt under vejledning kan arbejde ud fra målene for sin praktikuddannelse. Vi forventer ligeledes, at eleven udviser respekt overfor sine medmennesker såvel patienten, pårørende som samarbejdspartnere. Vi henviser derudover til Elevbogen, som er at finde på SVS hjemmeside. Desuden forventes relevant viden i anatomi og fysiologi inden praktik start. 5.3 Relevante praktikbesøg Som tidligere nævnt, mener vi, at den bedste læring af sygepleje i praksis sker hos patienten. Derfor mener vi, at gode læresituationer opstår ved at følge en patient fra indlæggelse til udskrivelse, herved vil eleven få mulighed for at komme med patienten i afdelinger som f.eks. skadestuen, akut kirurgisk modtagelse, ortopædkirurgisk operationsafdeling, radiologisk afdeling, fysioterapien samt ortopædkirurgisk ambulatorium. 6. Anbefalinger til forberedelse til praktikforløbet Du kan på SVS hjemmeside finde en case og inspirationsliste, der omhandler relevante emner, som du beskæftiger dig med i forbindelse med praktikuddannelsen i afdelingen. 6
Overordnet vil det være relevant at læse om sengelejets komplikationer, menneskets anatomi og fysiologi samt grundlæggende hygiejniske principper. 7. Litteratur På Sydvestjysk Sygehus har vi et bibliotek, hvor der foruden relevant litteratur også er PC er med internetadgang. Du er velkommen til at bruge biblioteket medens du er i praktik på Sydvestjysk Sygehus. I afdelingerne har vi desuden et lille udvalg af litteratur, som kan benyttes i afdelingen (må ikke lånes med hjem!). Udover den nævnte litteratur findes der i afdelingen mapper med forskellige relevante artikler. Anbefalet litteratur: Anne Vesterdal Sygeplejeterori og metode 1-2-3. Nyt Nordisk Forlag 1997 Nina J. Kristoffersen Almen Sygepleje, 1-3, Gads forlag 2000 Jens Bydam Egil Haug m.fl. Michael Bodowich m.fl. Helle Ploug Hansen Lissi Hansen Det danske bibelselskab Vibeke Røn Christiansen Margo McCaffery Specielt for af 261: Torsten Lauritzen Kirurgisk sygepleje Nyt Nordisk Forlag 1997 Menneskets fysiologi. Gad 2000 Anatomisk Atlas Gad 1995 Teknikker og procedurer Gyldendal Uddannelse 1999 Sygepleje og sygdomslære Munksgaard 2004 Når livet gør ondt Hvordan studeres sygeplejefaget? - studiemetoder i praksisfeltet, Klinisk sygepleje nr. 1/1996 Smerter. Gyldendal 1994 Sukkersyge. Diabetesforeningen 1993 Diabetesforeningen Diabetes Håndbog - for insulinkrævende diabetikere 1995 Ikke insulinafhængig diabetes. Forklaringer og retningslinier, Novo Nordisk Farmaka Danmark A/S Insulinafhængig diabetes. Finn Gottrup og Lars Olsen Anna-Christina Ek m.fl Forklaringer og retningslinnier, Novo Nordisk Farmaka Danmark A/S Sår - baggrund, diagnose og behandling. Munksgaard, 1. udg. 1996 Boken om trycksår 7
Afd. 261 Andet Intranet/Infonet: Socialstyrelsen 1997 Mad er også medicin Hygiejnehåndbog, Sårbog, Kosthåndbog Diverse retningslinier og instrukser 8. Eksempler på patienter der er indlagt Patient, der indlægges på afdeling 261: Hr. Mikkelsen indlægges akut med henblik på amputation af højre ben. Der er massiv åreforkalkning i blodkarrene til underbenet. Det er nødvendigt at amputere under knæet. Hr. M. har stærke smerter og kan kun gå få skridt. Hr. M. er 74 år. Han har haft sukkersyge i 10 år. Indenfor de sidste 2 år har han fået fortaget 2 kar operationer for at bedre blodforsyningen til benene. Hustruen er jævnaldrende og rask og der er god kontakt til deres 2 børn. Chokeret og ked af det accepterer hr. M., at benet amputeres. Hr. M og hustruen får udleveret en pjece. Idet information huskes meget dårligt i en stress-situation, får Hr. M. og hustruen kun kort fortalt om det forventede indlæggelsesforløb og fremtidsmuligheder med bl.a. benprotese. Mål for plejen: Krisebearbejdning og psykisk omsorg for hr. M. og hustru Smertefrihed, -lindring efter operationen Sårpleje og hudpleje for at gøre huden smidig og stimulere sårheling Støtte til at vænne sig til et anderledes balancepunkt Tryghed ved at skulle bevæge sig på ét ben Forebygge: 1. infektioner med antibiotika og god hygiejne omkring hr. M. 2. stress/kriseudløst mavesår med mavesårsmedicin og omsorg 3. dannelse af blodpropper p.g.a. nedsat bevægelsesevne med blodfortyndende medicin og fysisk træning med hjælp fra fysioterapeuter og plejepersonale Stigende bevægelsesevne Sikre god ernæring under indlæggelsen Accept af nuværende livssituation og modet til at arbejde videre Hr. M. er indlagt i godt 12 måned. Benstumpen er ikke længere hævet og er ved hjælp af en speciel forbinding formet, så den er klar til protese. Bandagisten (faglært person, der fremstiller bandager, benproteser m.m.) kontaktes med henblik på fremstilling af en passende benprotese. Inden udskrivelsen har hr. M. og fysioterapeuten fra afdelingen været på hjemmebesøg. Sammen med hjemmesygeplejerske og ergoterapeut fra kommunen har de gennemgået hjemmet for eventuelle nødvendige ændringer, idet hjemmet bliver indrettet, så hr. M. kan klare sig derhjemme. Efter udskrivelsen ses hr. M. jævnligt af læge i ambulatoriet, ligesom han modtager træning ved fysioterapeut. Patient, der indlægges på afdeling 262: 8
Fru Hansen er en 82 årig dame. Hun er enke, har 2 børn. Fru Hansen bor alene og klarer sig med hjemmehjælp til rengøring en gang om ugen. Er dårlig gående - går med stok. I aftes faldt fru Hansen i forbindelse med toiletbesøg. Hun har ligget på badeværelsesgulvet indtil hedes søn kom i morges og fik hende indlagt. Røntgenbilledet viser at venstre lårben er brækket. Fru Hansen har ondt og har fået smertestillende indsprøjtning i Skadestuen. Det bliver bestemt at fru Hansen skal faste til operation senere på dagen. Fru Hansen kommer til afdeling 262 klokken 10 og opereres i løbet af eftermiddagen. I de følgende dage begynder fru Hansen at genoptræne sit ben i tæt samarbejde med fysioterapeuter og plejepersonale. Fru Hansen har en del ondt og får smertestillende medicin. Ligeledes er plejepersonalet opmærksom på hvilken kost fru Hansen skal have for at bruddet kan hele. Efter nogle få dage begynder plejepersonalet at planlægge udskrivelsen i samarbejde med fru Hansen, hendes pårørende og hjemmeplejen. Det bliver aktuelt med mere hjemmehjælp og yderligere ophold på en aflastningsplads, til fru Hansen kan komme hjem til sig selv. Eksempler på sygepleje til fru Hansen: Hjælpe fru Hansen med at blive vasket og få rent tøj på. Hjælpe fru Hansen med toiletbesøg. Forebygge komplikationer i forbindelse med operationen. Smertebehandling efter samtale med fru Hansen, plejepersonalets observationer af hende samt plejepersonalets viden om behov for smertestillende medicin i forbindelse med operation og genoptræning. Motivere fru Hansen til at spise og drikke den rette mad som indeholder de vitaminer med mere hun har brug for at bruddet kan hele. Sårpleje af såret i lårbenet. Planlægge genoptræning i samarbejde med fru Hansen og fysioterapeuter. Planlægge udskrivelse i samarbejde med fru Hansen, pårørende og hjemmeplejen. Via samtaler med fru Hansen og pårørende hjælpe fru Hansen til at forstå, hvad det betyder, at hun har brækket lårbenet samt om der er nogle ting, hun selv kan gøre for at forhindre at det sker igen - eksempelvis fjerne løse tæpper, eller få et andet gangredskab. 9