TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Kollektivhuset, Københavns Kommune Tirsdag den 27. marts 2012 fra kl. 17.30 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Kollektivhuset. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med beboerne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Socialudvalget har efter indstilling fra Forvaltningen besluttet, at der i 2012 sættes særligt fokus på samarbejde med bocenter og myndighedscenter og aktiviteter og beskæftigelse. Ved tilsynet har vi desuden generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne i den enkelte enhed, og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte beboer. Herudover har vi vurderet stemning og atmosfære samt fulgt op på anbefalinger fra tidligere tilsynsbesøg. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøget er blevet afviklet. Hovedkonklusioner Det er vores vurdering, at hovedparten af beboerne hører til målgruppen. Her er opmærksomhed på, at nogle beboere grundet plejebehov kan have mere glæde af andre tilbud under tilsynet er der to vikarer på arbejde, som varetager opgaveløsningen i aftentimerne. Vi bliver vel modtaget, og gennemfører tilsynet ved at følge disse rundt i huset i deres samarbejde og opgaveløsning med beboerne der er roligt i huset, og beboerne giver indtryk af tryghed ved forholdene, ligesom de planlagte aftaler overholdes og dermed sikrer forudsigelighed og tillid til vikarerne det er vores vurdering, at beboerne er i gode hænder hos vikarer, der med deres faglighed og menneskelige egenskaber medvirker til at skabe trivsel og tryghed. Dette såvel i forhold til beboernes sociale, mentale og somatiske behov lederen giver udtryk for, at samarbejdet med myndighedsafsnittet i forhold til sagsgangen kunne være mere smidigt end tilfældet siden vores seneste tilsyn er der lavet en del om i stueplan, hvor kontorer er flyttet rundt og rygerummet er blevet nedlagt. Sidstnævnte har ifølge det oplyste bevirket, at beboerne i mindre grad end tidligere samles i fællesskabet 1
vi får oplyst, at her siden vores seneste tilsyn er kommet en ny leder. Samarbejdet opleves ordentligt, og ledelsen fremstår lydhør overfor ideer og forslag med relevant faglig begrundelse. Ligeledes opleves det, at der generelt er kommet mere struktur på organiseringen af opgaver bredt set. Det er vores indtryk, at her pågår mange relevante nye tiltag for dels at effektivisere indsatsen og for at klæde medarbejderne fagligt på til opgaveløsningen siden vores seneste tilsyn har der ikke været nogen indberetninger om magtanvendelse. Vikarerne er bekendte med regelsættet for området, og Kommunens procedure for indberetning desangående. Det er vores vurdering, at deres anerkendende og meget respektfulde tilgang til beboerne medvirker til at nedtrappe eventuelle konflikter, og dermed også har et forebyggende sigte i forhold til magtanvendelser det er vores vurdering, at medicinhåndteringen foregår på betryggende og forsvarlig vis samt i overensstemmelse med gældende retningslinjer for området. Vi kan som opfølgning konstatere, at der er fulgt op på vores anbefalinger omkring justeringer for at forebygge fejlmedicinering det er vores vurdering, at den skriftlige dokumentation er struktureret, opdateret og retningsgivende for medarbejdernes indsats og opgaveløsning med beboerne. Det fremgår heraf at såvel beboernes som kontaktpersonernes vurderinger af behovene danner grundlag for indsatsen tilbuddet har en fin og opdateret hjemmeside, men her er behov for at tilrette faktuelle oplysninger på Kommunens hjemmeside. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Opfølgningspunkter fra vores foregående tilsyn omhandlende målgruppen og fordeling af pladserne, viden til medarbejderne omhandlende misbrug og konflikthåndtering, rygestopkurser for beboere og medarbejdere og implementering af metoden NADA (øreakupunktur) samt medarbejdernes fortrolighed med den skriftlige dokumentation, vil fremgå af de følgende respektive afsnit. Målgruppe Kollektivhuset har i en årrække fungeret som beskyttede boliger indtil 2004, hvor det overgik til at fungere som ældreboliger. Flere borgere har ligeledes boet her gennem en årrække, og der er derfor tale om en noget blandet og bred målgruppe med alsidige behov. Her er medarbejdere i dag- og aftentimerne, mens nattetimerne dækkes af natteamet i Rønnebo. Her er som et nyt tiltag indført brug af tovejs kommunikerende mobile nødkald for de borgere, der har behov for det. Aktuelt har én beboer fået dette system installeret, hvilket ifølge det oplyste medvirker til øget tryghed og ro. Her er 77 pladser, hvoraf de 13 aktuelt benyttes til ACT (Assertive Community Training, jf. Housing First konceptet). Sidstnævnte pladser fører vi ikke tilsyn med. Vi får oplyst, at det er planen, at flere af pladserne over tid skal overgå til ACT, og at hjemløseenheden pr. 1. april overtager opgaveløsningen med disse pladser. De resterende 64 pladser, jf. SEL 107, benyttes dels af pensionister, der har et løbende tilbud om en regulær plejehjemsplads, hvis de ønsker det, dels af psykisk syge borgere med diagnoser som skizofreni, borderline, personlighedsforstyrrelser og misbrug af forskellige former for rusmidler. Her er tillige immobile borgere med behov for kørestol og flere med somatiske lidelser som diabetes, hepatitis og frontallapskader. 2
Aktuelt bor her 61 borgere i alderen fra omkring 30 år til først i 80 erne. Borgerne udviser mange forskelligartede behov, der stiller store krav til medarbejdernes alsidige faglige kompetencer, og her bor enkelte, hvis behov vanskeligt kan imødekommes optimalt i de givne rammer. Det er ledelsen opmærksom på, og her arbejdes aktivt på, at finde andre mere egnede tilbud til disse borgere. Beboernes forhold Da vi ankommer på tilsyn er der to vikarer på arbejde, som varetager opgaveløsningen i aftentimerne. Vi bliver vel modtaget, og beslutter at gennemføre tilsynet ved at følge disse rundt i huset i deres samarbejde og opgaveløsning med beboerne. Rundt på etagerne fremgår det tydeligt, at beboerne er bekendte med vikarerne, og godt er klar over, hvem de skal henvende sig til ved behov herfor. Ligeledes giver vikarerne udtryk for, at de har fået en god introduktion til opgaverne og oplever sig fagligt klædt på og rustet hertil. Det er i overensstemmelse med vores observationer og vurderinger. Vikarerne oplyser, at de altid har mulighed for at komme i telefonisk kontakt med ledelsen, hvis en situation taler herfor. Vi konstaterer under tilsynet, at vikarerne efter en fastlagt plan besøger forskellige beboere i deres boliger for dels at udlevere medicin, varme aftensmad, tilbyde og gennemføre omsorgssamtaler og støtte op omkring beboernes ønsker og behov. Ligeledes bliver de flere gange ringet op på deres arbejdsmobiler fra beboere, der har spørgsmål af den ene eller anden karakter, hvilket de på kvalificeret vis laver aftaler om og følger op på. Der er roligt i huset, og beboerne giver indtryk af tryghed ved forholdene, ligesom de planlagte aftaler overholdes og dermed sikrer forudsigelighed og tillid til vikarerne. Vi observerer to vikarer, der løbende er i kontakt med hinanden og bevidste om, hvor den anden er og hvad denne foretager sig, hvilket skaber overblik og tryghed for alle parter. Ligeledes kan vi konstatere en udtalt omsorgsfuld tilgang til beboerne, der foregår på deres præmisser, hvor også humor inddrages som en opkvikkende medspiller i samarbejdet. Omsorgssamtaler udvikler sig i beboernes tempo og omhandler emner, som beboerne ønsker at tale om. En af beboerne giver indtryk af, at have det lidt dårligt under et besøg, hvorfor denne tilbydes at få taget blodtryk, assisteres med at tage sin medicin og får tilbudt assistance til at spise samt sikres endnu et opfølgende besøg senere på aftenen, for at følge op på dennes tilstand. Det forekommer meget fagligt årvågent og med en respektfuld kommunikation og dialog i øjenhøjde, så beboeren oplever sig taget af men ikke overrendt i sit eget hjem en balancegang, der til tider kan være en udfordring hos nogle. Det er således vores vurdering, at beboerne er i gode hænder hos vikarer, der med deres faglighed og menneskelige egenskaber medvirker til at skabe trivsel og tryghed. Dette såvel i forhold til beboernes sociale, mentale og somatiske behov. Som opfølgning får vi oplyst, at ACT pladserne med tidligere hjemløse beboere fortsat giver anledning til lidt utryghed og uhensigtsmæssige episoder i huset, hvilket lederen er opmærksom på. Her iværksættes forskellige tiltag for at imødekomme og tilgodese alle parter. Eksempelvis arbejdes der på at opsætte et salto kodesystem i hele huset, så man selektivt kan sikre adgang til forskellige lokaler efter en individuel vurdering. De fysiske rammer Siden vores seneste tilsyn er der lavet en del om i stueplan, hvor kontorer er flyttet rundt og rygerummet er blevet nedlagt. Sidstnævnte har ifølge det oplyste bevirket, at beboerne i mindre grad end tidligere samles i fællesskabet. 3
Som opfølgning får vi oplyst, at her to gange i indeværende år har været afholdt rygeafvænningskurser for såvel beboere som medarbejdere. Tilslutningen til dette har dog ikke været overvældende. Lederen oplyser, at det er besluttet, at det pr. 1. september vil være forbudt for medarbejderne at ryge i arbejdstiden, hvorfor man fortsætter en styrket indsats omkring at tilbyde hjælp og støtte til et rygestop. Tidligere ophængte spritbeholdere på etagerne er taget ned, og medarbejderne bærer nu små flasker med alcogel. Dette for at sikre den nødvendige håndhygiejne, hvilket forekommer relevant målgruppen taget i betragtning. Under tilsynet kan vi konstatere, at medarbejderne har fokus på dette og er meget påpasselige med ikke at bære mulig smitte rundt mellem besøgene hos beboerne. Personaleforhold Eftersom der ikke var fastansatte medarbejdere på arbejde under tilsynet, har vi ikke haft mulighed for at tale med dem. Ifølge efterfølgende samtale med lederen, er der dog tale om en fortsat stabil gruppe og heller ingen nævneværdig sygdom. Lederen er aktuelt ved at afvikle medarbejderudviklingssamtaler. Lederen oplyser, at her aktuelt er gang i flere tiltag med fokus på dels at få styr på praktiske ting og arbejdsgange i huset, og at dette prioriteres i årets første halvår. Efter sommerferien er det planen at sætte fokus på medarbejdernes faglighed og i den forbindelse klæde dem på udfra individuelle behov, herunder også øget kendskab til og viden om misbrug. Som opfølgning får vi oplyst, at seks medarbejdere har været på et forløb omkring konflikthåndtering, ligesom tre medarbejdere er blevet godkendt til at tilbyde beboerne øreakupunktur jf. NADA-metoden, hvilket implementeres over året. Begge vikarer på arbejde er uddannet social- og sundhedsassistenter, og den ene er tillige tilknyttet natteamet på Rønnebo, og har qua dette haft sin gang i huset. Årsagen til, at aftenvagten er bemandet med vikarer skyldes ifølge det oplyste, at de faste medarbejdere har været på kursus i brugen af EDB. Dette for at sikre alle en fortrolighed i brugen af systemet, da man snarligt afventer implementering af IT-systemet CSC. Begge vikarer har været tilknyttet huset i godt et halvt år, og har indledningsvist gået i følvagter med de fastansatte medarbejdere og er på denne måde blevet introduceret til arbejdet. Ligeledes kan vi under tilsynet konstatere, at de benytter den skriftlige dokumentation omkring beboerne for at sikre, at der følges op på aftaler og dermed også sikrer en ensartet service. Vi får oplyst, at her siden vores seneste tilsyn er kommet en ny leder. Samarbejdet opleves ordentligt, og ledelsen fremstår lydhør overfor ideer og forslag med relevant faglig begrundelse. Ligeledes opleves det, at der generelt er kommet mere struktur på organiseringen bredt set. Vikarerne giver udtryk for, at de er glade for deres arbejde, og sætter en ære i at gøre en forskel i beboernes liv. Det synes tydeligt, at her er en oprigtig interesse i de mennesker som bor i Kollektivhuset, hvilket danner et godt grundlag for samarbejdet og beboernes trivsel. Myndighedsforhold Magtanvendelse Siden vores seneste tilsyn har der ikke været nogen indberetninger af magtanvendelser. Vikarerne er bekendte med regelsættet for området, og Kommunens procedure for indberetning desangående. Det er vores vurdering, at deres anerkendende og meget respektfulde tilgang til beboerne medvirker til at nedtrappe eventuelle konflikter, og dermed også har et forebyggende sigte i forhold til magtanvendelser. Medicinhåndtering Det skal for god ordens skyld understreges, at tilsynet ikke omfatter læge- og sygeplejefaglige forhold. Vi har konkret inddraget den mekaniske del m.v. af medicinhåndteringen i vores tilsyn. Der er således tale om elementer, der ikke som udgangspunkt er omfattet af embedslægens tilsyn. 4
Det er vores vurdering, at medicinhåndteringen foregår på betryggende og forsvarlig vis samt i overensstemmelse med gældende retningslinjer for området. Vi kan som opfølgning konstatere, at der er fulgt op på vores anbefalinger omkring justeringer for at forebygge fejlmedicinering. Vi har foreslået at kvittere med initialer for udleveret medicin frem for blot med et kryds. Dette blot som en ekstra sikring, hvis en fejl skulle opstå. Lederen er enig i dette og oplyser, at man også indfører pengeskabe med saltolåse i de tilfælde, hvor medarbejderne i korte perioder opbevarer medicin for beboerne. Den skriftlige dokumentation Vi har gennemgået den skriftlige dokumentation for udvalgte beboere i form af deres individuelle mapper, der indeholder pædagogiske handleplaner og aftaleark omkring indsatsen. Det fremgår heraf at såvel beboernes som kontaktpersonernes vurderinger af behovene danner grundlag for indsatsen. Herudover forefindes der på medarbejdernes kontor håndskrevne datakort med aftaler for hver enkelt beboer. Disse fungerer som huskeliste for at sikre, at beboerne får den aftalte hjælp og støtte, og benyttes løbende under tilsynet af vikarerne. Det er vores vurdering, at materialet er struktureret, opdateret og retningsgivende for medarbejdernes indsats og opgaveløsning med beboerne. Opfølgning til kommende tilsynsbesøg Tilsynet giver ikke anledning til yderligere kommentarer, og her er ikke øvrige punkter til opfølgning. Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har været rundt i huset på besøg hos flere beboere og har i den forbindelse hilst på og talt med flere. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 30. marts 2012 REVAS APS AF 1/2 2004 Aase Møller Henning Jacobsen 5