Projektbeskrivelse Form l og baggrund Randers Fjord har store naturm ssige v rdier, som udgłr et stort udviklingspotentiale. Derfor har Randers og Norddjurs Kommuner, LAG Randers, LAG Djursland, Visit Randers og Visit Djursland opstartet et samarbejdsprojekt omkring Randers Fjord med henblik p at głre fjorden endnu mere attraktiv for b de borgere og turister - med endnu bedre adgangsforhold til omr dets natur og endnu flere oplevelser. Randers Fjord er sv r at f łje p i det flade landskab og adgangsforholdene til fjorden er begr nsede. Fjorden udgłr en stor ressource, som endnu ikke er udnyttet. Derfor er der et stort udviklingspotentiale, som dette samarbejdsprojekt skal v re med til at udnytte. Igennem projektet skal der arbejdes aktivt med forbedring af adgangsforholdene og omr dets udviklingsmuligheder inden for bos tning, erhverv og turisme. Metoden hertil vil v re samarbejde mellem kommuner, LAG, lodsejere, naturcentre, havne, turismeorganisationer, turismeaktłrer, foreninger, private virksomheder mv. De to kommuner og LAG Randers er med i et pilotprojekt omkring konceptudvikling af naturparkbegrebet under Friluftsr det. Her indg r kommunerne og LAGen i et netv rk best ende af repr sentanter fra syv andre danske naturomr der. Kommunerne og LAG Randers er med i pilotprojektet med henblik p sparring og netv rk samt mulighed for fundraising. Pilotprojektet under Friluftsr det har givet anledning til at opstarte dette projekt, som skal v re med til at s tte fokus p udvikling i omr det omkring Randers Fjord, med mulighed for p sigt at blive certificeret som naturpark, som rent branding- og turismem ssigt vil v re positivt for omr det. Projektet vil understłtte flere punkter i de to kommuners visioner, politikker og planer, inden for adgang til natur, muligheder for friluftsliv, bos tning, bevarelse og formidling af s vel natur som kulturhistorie, erhvervsudvikling mm. Projektet vil tage udgangspunkt i de forhold, faciliteter og aktiviteter, der i dag eksisterer omkring Randers Fjord samt de planer, som allerede foreligger for omr det. Ideen med projektet er at arbejde aktivt med adgang og oplevelser i omr det. En forbedret adgang ved Randers Fjord er en foruds tning for at f endnu stłrre oplevelser til gavn for lokalbefolkningen, bl.a. via n rhed til naturen og formidling. Da omr det prim rt er ejet af private lodsejere og der foreligger mange restriktioner p de fjordn re arealer, afh nger skabelsen af adgangen til omr det af et godt samarbejde mellem lodsejerne og de to kommuner. Det forventes, at der arbejdes lłsningsorienteret fra alle sider. Omr det har store naturm ssige v rdier, som er beskyttet via forskellig lovgivning. For at muliggłre en forbedret adgang vil det i et vist omfang v re nłdvendigt at dispensere fra lovgivningen, ud fra en balance mellem beskyttelse og benyttelse. Et godt samarbejde mellem aktłrerne skal v re med til at skabe grundlag for flere besłgende og turister i omr det og heraf flere turismerelaterede virksomheder. Samtidig vil projektet kunne głre omr det endnu mere attraktivt for nuv rende beboere og for fremtidig bos tning. Eksempler p muligheder i omr det er etablering af fuglet rne, stier, madpakkehuse, primitive overnatningspladser, ophalingspladser for kano og kajak, 1
adgangsmuligheder for lystfiskere, udnyttelse af lokalt producerede fłdevarer, formidlingsfaciliteter, flere overnatningsmuligheder ol. Fokus vil v re p naturoplevelser. Igennem projektet tages der udgangspunkt i fłlgende vision og m l for omr det: Vision: Randers Fjord skal v re kendt som et omr de med stort naturindhold og med alsidige og attraktive oplevelsesmuligheder. M l: Benyttelse af omr det skal ske i respekt for omr dets natur- og kulturv rdier. Omr dets lokale borgere og andre interessenter skal v re drivkr fterne bag projektet. Omr dets natur- og kulturv rdier skal bevares, synliggłres og formidles. Oplevelsesmulighederne ved Randers Fjord skal forbedres. Adgangen til fjorden skal forbedres. Muligheder for nuv rende turismeaktłrer skal styrkes, og der skal arbejdes for at ogs andre erhverv ser muligheder. Projektorganisation Fłlgende projektorganisation foresl s: Styregruppe: Udviklingschef Kim Kofod Hansen (projektejer) Kultur- og Udviklingschef Helen Rosager, Norddjurs Kommune (projektejer) Natur- og Miljłchef Nels G. Markussen, Randers Kommune Trafik- og Miljłchef Lotte Sandsgaard, Norddjurs Kommune Turistchef Visit Randers Anne-Mette Knattrup Turistchef Visit Djursland Flemming Rasmussen Koordinator i LAG Randers, Mette Risager Koordinator i LAG Djursland, Karen Just Projektleder for Randers Kommune Hedda Młller (Dagmar Kristinsdottir fra oktober 2010 til august 2011) Projektleder for Norddjurs Kommune Kirsten Bjerg Der vil blive afholdt styregruppemłder efter behov igennem projektperioden, s ledes at tidsplan og fremdrift sikres. Styregruppen har befłjelse til at tage stilling til nłdvendige, strategiske beslutninger om projektets retning og indhold. Projektgruppe: Fra Randers Kommune: Erhverv og Udvikling 1 person (projektledelse og sekret r) og lłbende inddragelse af repr sentanter fra Kultur og Fritid, Sundhed, Vej og Trafik, Natur, Teknik og Miljł Sekretariatet, Randers Ungdomsskole. Fra Norddjurs Kommune: Kultur og Udvikling 2 personer (projektledelse) og lłbende inddragelse af repr sentanter fra kommunens andre forvaltninger. LAG koordinatorer fra LAG Randers og LAG Djursland. Repr sentanter fra Visit Randers og Visit Djursland. 2
Repr sentant fra Fjordcentret i Voer. Projektgruppen młdes efter behov igennem projektperioden. Projektgruppen har befłjelser til at gennemfłre projektet ud fra de retningslinier, som styregruppen s tter. Endvidere har projektgruppen befłjelse til undervejs at neds tte arbejdsgrupper efter behov. Politisk fłlgegruppe: Borgmester Henning Jensen Nyhuus, Randers Kommune Borgmester Jan Petersen, Norddjurs Kommune Formand for Miljł- og Teknikudvalget Kasper Fuhr, Randers Kommune Formand for Kultur- og udviklingsudvalget, Lars Młller, Norddjurs Kommune Repr sentant fra LAG Randers bestyrelse Repr sentant fra LAG Djurslands bestyrelse Repr sentant for Visit Randers bestyrelse Repr sentant for Visit Djursland bestyrelse Den politiske fłlgegruppes befłjelser er at vurdere projektet via sparring og information. Den politiske fłlgegruppe skal informere sit bagland med henblik p at sikre projektet opbakning i henholdsvis de to byr d, Lag bestyrelserne og turistorganisationernes bestyrelser. Gruppen forventes at młdes et par gange rligt. Evt. brugerbaseret fłlgegruppe Samarbejdspartnere: De to kommuner vil lłbende inddrage: Lodsejere i omr det, landbrugets organisationer, Skov- og Naturstyrelsen Kronjylland (ejer af Słdring Vildtreservat), Friluftsr dets lokalafdeling(er), Lokale afdelinger af Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening - afdeling stjylland, Grłnt R d og Grłnt Forum, lystb dehavnene, sejlere, Randers Havn, repr sentanter fra borger-/beboerforeninger i omr dets landsbyer, digelaug, pumpelaug, Kulturhistorisk Museum, Djurslands Museum, lokalarkiverne i omr det, Danmarks J gerforbund, sportsfiskere og industrifiskere, erhvervsdrivende inden for turisme mm. Endvidere er det muligt at udnytte Randers Kommunes samarbejdsaftale med Aalborg Universitet, herunder anvende studerende som leverandłrer af muligt feltarbejde og undersłgelser. Projektets tidsramme er i fłrste omgang to r med afrapportering og evaluering i tredje kvartal 2012. Naturparkpilotprojektet under Friluftsr det str kker sig frem til for ret 2012. Dog forventes det, at der efter tredje kvartal 2012 er sat gang i en r kke initiativer og aktiviteter, som muligvis skal drives videre under en anden form for organisering. 3
Projektets hovedaktiviteter Det overordnede form l med projektet er, i samarbejde med de lokale, at skabe rammer for udvikling. Herunder ligger et łnske om at głre Randers Fjord mere attraktivt for lokale og besłgende i omr det. Randers Fjord skal v re et sted, man besłger som turist, og de lokale skal v re stolte af deres omr de. Projektet er inddelt i fłlgende hovedaktiviteter med tilhłrende m l og succeskriterier: 1. Kortl gning af omr det M l: At skabe overblik over omr dets udviklingspotentiale set ud fra balancen mellem benyttelse og beskyttelse af naturen. Omr det skal kortl gges via dataindsamling. Kortl gningen skal ske dels for at muliggłre en m lrettet f lles indsats, og dels for at głre det muligt at facilitere for borgerdrevne projekter. Der skal laves et kortmateriale, som viser, hvilke lovgivningsm ssige restriktioner der findes i omr det, hvad der findes i omr det af sev rdigheder, faciliteter, interessante forhold med tilhłrende historier mm.. M let er at głre det muligt at lave en zonering af omr det, s ledes at det tydeliggłres, hvor det kan overvejes at placere forskellige aktiviteter (ift. eksisterende lovgivning). Succeskriterie: Kortl gningen bliver lavet med baggrund i en gennemgribende dataindsamling og den anvendes som et v rktłj for fremtidige placeringer af projekter. Endvidere skal kortl gningen, sammen med andet input, v re med til at danne grundlag for en evt. afgr nsning af en fremtidig naturpark. 2. Samarbejde med interessenter M l: N r kortl gningen er nogenlunde p plads, vil forskellige grupper af interessenter blive inddraget, jf. ovenfor. Der vil blive udarbejdet en separat plan, s ledes der laves en koordineret indsats p baggrund af en interessentanalyse. Der vil samtidig blive udf rdiget en egentlig kommunikationsplan, som l ner sig op ad planen for samarbejde. Succeskriterier: Samarbejdsprocessen skal medvirke til, at der opn s en hłj grad af medejerskab i projektet. Medejerskab skal sikre en hłj levedygtighed for aktiviteterne. Resultater 3. Adgangsforhold forbedres M l: Adgangen til fjorden skal forbedres. Rammer for friluftsliv og formidling łnskes forbedret. Udfordringen med adgangsforholdene łnskes is r lłst via lokalt engagement og frivillighed, f.eks. ved hj lp af Spor i landskabet-projekter. Forbedring af adgangsforhold handler om forskellige m lgrupper (f.eks. sejlere, g ende, cyklende, ridende mm.). Succeskriterier: Via dataindsamling og kortl gning skabes et overblik over de omr der, hvor benyttelse kan foreg. Disse omr der skal v re udgangspunkt for omr dets mulige stiforlłb, ophalingspladser for kajak og kano, fiskepladser ol. Succes vil v re, at der er nogle borgere, som ser et potentiale i at etablere stiforlłb, overnatningspladser, ophalingspladser ol. og at s danne projekter 4
igangs ttes. Det forventes dog, at forbedring af adgangsforholdene er en l ngerevarende proces. 4. get formidling M l: Der skal via projektet formidles om omr dets kulturhistorie, friluftsfaciliteter, naturindhold og turismeudbydere. Formidlingen kan ske via en hjemmeside for projektet, via formidlingstavler i tilknytning til fjorden og de oplevelser, der łnskes formidlet til publikum samt via formidlingstavler p s rligt udvalgte steder. Samtidig skal der planl gges en s rlig formidlingsindsats for omr dets erhvervsliv, som har tilknytning til turisme. Succeskriterie: Ud fra dataindsamling og kortl gning skabes et overblik over omr dets formidlingspotentiale. Succes vil v re at f formidlet omr dets kvaliteter til besłgende, herunder skabelse af minimum fire brohoveder for formidling placeret p lettilg ngelige steder langs med fjorden samt skabelse af formidling i selve omr det efterh nden som adgangen forbedres. 5. Erhvervsfokus ift. turisme og oplevelsesłkonomi M l: Omr dets eksisterende virksomheder, der har et turistfokus skal styrkes og deres konkurrenceevne skal forbedres. Dette vil blive gjort via et netv rkssamarbejde, hvor virksomhederne kan spare med hinanden, videndele og finde deres individuelle og f lles styrker. Resultatet skal v re f lles markedsfłring af virksomhederne og evt. s sonforl ngelse. Der ud over skal der arbejdes p at f flere af omr dets eksisterende virksomheder til at se et potentiale i at tilrette produktion og produkter til turister og andre besłgende i omr det. Det kan f.eks. v re nicheproduktion indenfor fłdevareerhvervet. Succeskriterie: Et velfungerende netv rk, som overlever, n r projektet lukker ned. Milep le for projektets hovedaktiviteter Fłlgende aktiviteter og milep le refererer til de fem overordnede hovedaktiviteter, jf. ovenfor. Aktiviteter 3. kvartal 2010 Igangs ttelse af dataindsamling og kortl gning af omr det. Udarbejde plan for samarbejde, herunder interessentanalyse og kommunikationsplan. Aktiviteter 4. kvartal 2010 F rdiggłre dataindsamling og kortl gning (forventning om, at kulturhistoriedelen tager tid). F rdiggłre plan for samarbejde med interessenter med tilhłrende kommunikationsplan. Igangs tte arbejdet med at skabe aktiviteter og oplevelser ved og p fjorden i 2011 (naturformidling, kulturformidling, friluftsaktiviteter ol.). For eksempel ved Fjordens og kystens dag, Naturens Dag, International Biodiversitets Dag, Tr kfuglenes Dag, Turismens Dag mm. 5
Aktiviteter 1. kvartal 2011 Opstart af borgerinddragelse her identifikation af mulige projekter. Igangs tte arbejde med formidling (informationstavler, elektronisk formidling mv. p udvalgte steder i omr det). Aktiviteter 2. kvartal 2011 Formidlingsarbejdet forts tter. Arrangementer som for eksempel Fjordens og kystens dag. Aktiviteter 3. kvartal 2011 Opstart af erhvervsnetv rk med turist- og oplevelsesłkonomisk perspektiv. Arrangementer som for eksempel Naturens Dag. Aktiviteter 4. kvartal 2011 Arbejde med erhvervsnetv rket. Aktiviteter 1. kvartal 2012 Arbejde med erhvervsnetv rket. Aktiviteter 2. kvartal 2012 Arbejde med erhvervsnetv rket. Aktiviteter 3. kvartal 2012 Evaluering. Afrapportering. Risikoanalyse Projektets stłrste risiko er manglende opbakning blandt lodsejere og borgere i omr det langs med Randers Fjord. Arealerne langs med Randers Fjord er privatejet. Opbakning er nłdvendig, idet det er disse mennesker, som via deres ejerskab til initiativet skal v re med til at muliggłre łnsket om forbedret adgang, formidling og friluftsfaciliteter. Der vil i 3. og 4. kvartal 2010 laves en egentlig plan for samarbejde med interessenter med tilhłrende kommunikationsplan. Planen skal tage h nd om denne risiko. Desuden vil der 6
gennem hele processen v re dialog med borgere, foreninger, virksomheder etc., som skal v re med til at skabe rammen for medejerskab og vilje til udvikling. Forelłbige tanker om evaluering Som et led i en omfattende borgerinddragelsesproces, vil der foretages en evaluering af den demokratiske inddragelse af borgere og brugere. Evalueringen forventes foretaget ud fra fłlgende kriterier: 1. Relevans af borgerinddragelsen 2. M lopfyldelse (bred borgerinddragelse, hłj grad af information, medejerskab, benhed for holdninger) 3. Effekter 4. Levedygtighed (fremadrettet) Der ud over vil der laves en samlet rapport indeholdende en oversigt over opfyldelsen af projektm lene og med anbefalinger til en fremadrettet proces, hvis det vurderes at v re nłdvendigt. Budget Budgettet for initiativet er fortsat ukendt, idet der endnu ikke foreligger beskrivelser af konkrete aktiviteter og projekter. N r hovedaktiviteterne Kortl gning af omr det og Samarbejde med interessenter er overst et, vil der blive opstillet et egentligt budget. 7