Aftale mellem Randers Byr d og. Fritidscentret 2009 og

Transkript

1 1 Aftale mellem Randers Byr d og Fritidscentret 2009 og2010

2 2 Indhold: Form l med aftalen Politiske visioner, m l og krav Fritidscentret hvem er vi? M lene i aftalen Opfłlgning p m lene konomi Gensidige aftaleforhold D. 14. oktober 2008

3 3 Aftalekontrakt 2009 og Form l med aftalen: Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere og bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring sammen med diskussionen af politiske m l og dermed mulighederne for strategisk planl gning, og skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalens indg s indenfor rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder for to r - for 2009 og 2010, og aftalen indg s mellem Fritidscentret og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav: Lovgrundlag: Fritidscentret arbejder i henhold til g ldende regler i Lov om stłtte til folkeoplysning og de n rmere regler for omr det, som byr det og kultur- og fritidsudvalget har fastsat. M lgruppe: Fritidscentrets prim re m lgruppe er Randers Kommunes foreningsliv. Derudover stłtter huset ogs op om initiativer fra private samt diverse kunstnere. Vision: Fritidscentret er en del af Randers Kommune og er derfor omfattet af den vision og de strategier, som er formuleret af byr det. Dels overordnet og dels i relation til kultur- og fritidsomr det. Konkret har byr det i forbindelse med vedtagelsen af Vision 2016 sat s rlig fokus p, at

4 4 borgere i Randers Kommune skal v re aktive via foreningslivet eller individuelt / i netv rk, samt at foreningslivet er b ret af det frivillige engagement omkring f lles interesser og aktiviteter stłttet af Randers Kommune via faciliteter, tilskud, administrativ bistand og kompetenceudvikling. Endvidere er der i Vision 2016 lagt op til, at Randers Kommune skal medvirke til at skabe rammer for alle former for aktiviteter i det offentlige rum. Konkret har Fritidscentret som overordnet m ls tning at skabe de bedste rammer for foreningsvirksomhed, foredrag, udstillinger, kurser og koncerter i Randers. Fritidscentret vil młde brugerne med professionel betjening og vejledning i gode rammer, hvor man fłler sig velkommen. Politiske m ls tninger: Der er i 2008 vedtaget en Fritids- og idr tspolitik. Heraf fremg r det, at demokratiet skal understłttes ved hj lp af folkeoplysning i et aktivt medborgerskab. Midlerne til at n denne m ls tning er blandt andet fortsat at yde stłtte til foreningerne i form af tilskud til medlemmer, lokaler og kurser samt fortsat at stłtte et deltagende foreningsliv, nye former for kulturaktiviteter og en levende debat p alle planer. I Fritids- og idr tspolitikken fremh ves endvidere, at det m tilstr bes, at der skabes lige muligheder for alles deltagelse, s vi ogs her kan sikre det sociale młde, som er foruds tningen for skabelsen af den sociale sammenh ngskraft. Fritidscentret har en bred vifte af brugere, som alle nyder gavn af at kunne benytte Fritidscentrets lokaler. Udover selve aktiviteten tilgodeses i hłj grad behovet for etableringen af sociale netv rk. I Fritids- og idr tspolitikken st r der endvidere: N r vilk rene i ens liv forandrer sig, og ens sociale netv rk ndrer sig eller falder bort, kan det v re vanskeligt at etablere nye relationer. Derfor skal der i hłjere grad v re mulighed for, at mennesker młdes i foreninger eller klubber. Forvaltningen vil opfordre til og stłtte dannelsen af flere lokale netv rksklubber for eksempelvis seniorer eller fłrtidspensionister eller hvilken m lgruppe, der i łvrigt kan v re relevant. Fritidscentret kan danne ramme for nye klubber og netv rk og er altid ben over for nye brugergrupper, som kan nyde gavn af de faciliteter, som Fritidscentret r der over. 3. Fritidscentret - hvem er vi? Fritidscentret (Vestergade 15, Randers) er et multikulturelt samlingssted for foreninger og amatłrer i alle aldre. Fritidscentrets form l er at v re hjemsted for folkeoplysende aktiviteter, som et bent tilbud til kommunens borgere.

5 5 I de fłrste 9 m neder i 2008 har der v ret ca besłgende i huset. Disse har v ret til aktiviteter i 110 foreninger, hvor de 74 har faste aktiviteter i Fritidscentrets lokaler. Fritidscentret har 9 lokaler (incl. 2 store sale) som l nes/lejes til meget varierede arrangementer s som bridge, bosnisk dans, sidste skoledags arrangementer, boksest vner og frim rkeudstillinger m.v. Fritidscentret har desuden faste lejere i 6 łvrige lokaler, som er udl nt til: Randers Husflidsforening i k lderens v rksteder, Pramdragerne i teaterlokalerne, Perron 4 i musiklokalet, Kulturel Samvirke og SIKR i stueetagen og de politiske ungdomsforeninger p 2. sal. Hellig ndshuset, Erik Menveds Plads 1, administreres ogs af Fritidscentret. Her har Historisk Samfund b de kontor og arkiv. Derudover er der 1 stor sal og 2 mindre lokaler, som kan lejes/l nes til arrangementer. Af faste arrangementer kan n vnes Visens Venner og diverse politiske partiers młder. Hellig ndshuset er ogs et popul rt sted for midtbyens erhvervsliv og de kommunale forvaltninger, som ofte bruger huset til młder, kurser og foredrag. Lokalet i stueetagen udl nes hovedsageligt til kunstgalleri, hvilket vil sige, at det hele tiden er udl nt mindst et r forud. P torvedage og ved udstillingerne er der fri adgang til husets toiletter. Fritidscentret har en brugerbestyrelse, som best r af 5 personer, der er valgt af brugerne for 2 r. Fritidscentrets personale best r af 10 medarbejdere fordelt p fłlgende opgaver: Administration/ledelse, teknisk service og rengłring. (6 af medarbejderne i teknisk service har dog overvejende opgaver for skoleomr det og idr tshallerne). Fritidscentrets personale l gger stor v gt p et godt samarbejde med Randers kommunes mange frivillige foreningsledere. Vi er i t t kontakt med brugerne med henblik p at give den bedste service. Vi har den klare holdning, at Fritidscentret (inkl. de andre huse/haller vi har opgaver i) skal v re et godt sted at v re. 4. Aftaleenhedens m l I Fritidscentret s tter vi os daglige m l. Dvs. hvad skal vi lave/n i dag, i morgen, denne

6 6 m ned og dette r. Disse m l planl gges helt naturligt p tv rs af alle faggr nser i relation til en relevant tidshorisont. Fritidscentret har fłlgende m l for 2009 og 2010: 1. Skabe mere aktivitet i Hellig ndshuset Hellig ndshuset har inden for det sidste r v ret igennem en stor renovering. Huset er nu mere egnet til flere forskellige arrangementer, idet der i stueetagen er lavet et flot og s rdeles brugbart anrettekłkken. Derfor skal der nu reklameres for husets nuv rende stand, som giver flere muligheder for kommunens borgere, n r der skal laves arrangementer i huset. Succeskriterium: At Hellig ndshuset benyttes oftere og af flere brugere. 2. Undersłgelse af og indhentning af tilbud vedrłrende forbedring af lyd og sceneforhold I Fritidscentret er der forskellige problemer vedr. lydforhold. Det kan dels v re generende stłj fra det ene lokale til det andet, og det kan dels v re den d rlige akustik i Teatersalen. Stłjen fra lokale til lokale kan d mpes ved, at der etableres dobbeltdłre (evt. skydedłre). Teatersalens d rlige lyd skyldes de akustiske forhold, som kun kan lłses ved et omfattende arbejde med isoleringsteknik. Hvis man skal tilgodese nutidens elektriske lydudstyr vil det imidlertid v re nłdvendigt med denne lłsning. Den vanskelige opgave er at forene dette med bevarelsen af den karakteristiske arkitektur og udsmykning, som i dag pr ger Fritidscentret. Hvad ang r sceneforhold, t nkes der p Teatersalens scene (en s kaldt kukkasse). Der er ikke mange kunstnere som bruger den slags scener i dag. Derfor błr den s nkes og laves bredere. Hvis Fritidscentret i fremtiden fortsat skal v re et attraktivt sted for diverse arrangłrer, błr vi i den kommende aftaleperiode lave en plan for ovenst ende forbedringer og efterfłlgende indhente tilbud fra relevante udbydere. Dette m l er alts fłrste skridt i en l ngere proces, der har til form l at sikre tidssvarende og attraktive lokaler for kommunens borgere ogs fremover. Succeskriterium: At der er udarbejdet en plan for forbedringerne inkl. łkonomi klar til politisk forel ggelse i efter ret 2009.

7 7 3. Stłrre udnyttelse af lokalerne mod Jernbanegade Disse lokaler rummer en m ngde muligheder for udl n/leje til mangeartede arrangementer. Lokalerne er godkendt til 250 brugere pr. gang, hvoraf de 200 brugere/g ster kan placeres i Øt lokale med rigtig gode lydforhold. Pramdragerne - en amatłrteaterforening - er de nuv rende brugere af disse lokaler, men med deres nuv rende aktivitetsniveau błr der findes en alternativ lłsning for dem. Succeskriterium: At der er lavet en aftale med Pramdragerne om brug af lokalerne, s flere borgere kan f gl de af lokalerne mod Jernbanegade. 4. At f integreret hallernes servicemedarbejdere I lighed med vores integrering af aften servicemedarbejdere, skal det samme forlłb nu gennemfłres med servicemedarbejderne i hallerne (Bjerregrav, Purhus og Spentrup). Dvs. at der gennemfłres personalemłder og andre arrangementer sammen med de łvrige medarbejdere, som er tilknyttet Fritidscentret. Succeskriterium: At hallernes servicemedarbejdere fłler sig som en del af det kollegiale f llesskab i Fritidscentret, og at hallernes servicemedarbejdere deltager aktivt i Fritidscentrets personalemłder og personaleaktiviteter. 5. Ans ttelse af en fast servicemedarbejder Fritidscentret har i l ngere tid v ret uden den servicemedarbejder, som havde opgaver i b de Fritidscentret, Hellig ndshuset og Randers Musikskole. Vi vil g i gang med at finde den rette medarbejder til varetagelsen af opgaverne i disse huse. Succeskriterium: At der ans ttes en ny fast servicemedarbejder i Opfłlgning p m l Der vil som altid i Fritidscentret ske en lłbende opfłlgning p de m l vi s tter os. De forskellige faggrupper arbejder t t samme og kan dermed p relativ kort tid teste om

8 8 vore m ls tninger holder, om der skal laves nye, eller om de skal kasseres. Drłftelser i bestyrelsen og henvendelser fra husets brugere indg r selvfłlgelig ogs der skal fłlges op p m lene. n r Der vil eventuelt i samarbejde med forvaltningen blive foretaget en brugertilfredshedsundersłgelse i lłbet af aftaleperioden. 6. konomi: Oversigtstabel over indt gter og udgifter. Fritidscentret: kr/ 2009-priser Udgifter Indt gter Netto Lłnsum samt lłnrefusioner Driftsudgifter i łvrigt Indt gter I alt Tabellen viser aftaleenhedens samlede budget. Lłn til lederen er dog ikke inkluderet i lłnsummen, da det er n rmeste overordnede, der disponerer over lederlłnnen - og ikke selve aftaleenheden. Lłn til fire medarbejdere fra hallerne indg r heller ikke i ovenst ende lłnsum. Alle driftsudgifter er overfłrselsberettigede, bortset fra udgifter til el, vand og varme, som i budget 2009 belłber sig til knap ,- kr. Budgettet er forelłbigt, idet der afventes endelig fordeling af lłnpuljer som fłlge af nye overenskomster. 7. Gensidige aftaleforhold: Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold.