Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse

BOSÆTNING 2014 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 9: Kvalitativ bosætningsanalyse - Fokusgruppeinterviews

Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Opsummering... 2 Gruppe 1: Seniorboligen... 6 Gruppe 2: Fra parcelhus til etagebolig eller rækkehus... 9 Gruppe 3: Familieboliger Par med børn mellem 6-17 år... 11 Gruppe 4: Ungdomsboligen... 13 Gruppe 5: Enligboligen Enlige forsørgere... 17 Gruppe 6: Hybride boligformer Ejere med lejepræferencer... 20 Gruppe 7: Internationale studerende... 22 Side 1 af 24

INDLEDNING Formålet med undersøgelsen Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune er at opnå en forståelse af ønsker og præferencer til boliger og boligforhold i Aalborg Kommune. Analysen er dermed ikke rettet mod dybdeborende fortolkning, men derimod mod overblik, beskrivelse og konkrete bud på, hvad fremtidens bolig er. Denne del af bosætning- og boligpræferenceanalysen indeholder den kvalitative del af den samlede analyse, baseret på fokusgruppeinterviews. Analysen supplerer de statistiske undersøgelser. Med afsæt i den spørgeskemabaserede analyse blev der opstillet en række grupper, som repræsenterer personer i forskellige livssituationer og heraf har forskellige boligpræferencer og ønsker. Grupperne repræsenterer interessante tendenser på boligmarkedet, der ønskes undersøgt nærmere. Med udgangspunkt i det foreliggende materiale, er det forsøgt at komme så tæt på krav og ønsker til den ideelle fremtidige bolig for de udvalgte grupper. Dette med fokus på: Boligen som sådan Det nærområde som boligen er beliggende i Det geografiske planområde som boligen er beliggende i I alt er der blevet identificeret ti grupper, hvoraf der blev afholdt fokusgruppeinterview med informanter fra syv af grupperne, disse er: Seniorboligen; Fra parcelhuset til en etagebolig eller et rækkehus; Familieboliger Par med børn mellem 6-17 år; Ungdomsboligen; Enligboligen Enlige forsørgere; Hybride boligformer Ejere med lejepræferencer; Internationale studerende. Der er afholdt et fokusgruppeinterview pr. gruppe. Deltagerne i fem af grupperne har forud deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, mens deltagerne i de to resterende grupper er rekrutteret på anden vis. OPSUMMERING Som også fundet af spørgeskemaundersøgelsen, er der, afhængig af livssituation, forskellige ønsker og præferencer til en bolig. Skal de bedste levevilkår og derfor boliger til forskellige grupper af indbyggere sikres, er det derfor nødvendigt at bygge differentieret. Nedenfor er de vigtigste og mest centrale krav og ønsker til boligen, for de syv forskellige grupper, præsenteret. Gruppe 1: Seniorboligen Boligen skal rumme alle behov, der kan komme i fremtiden Muligt at bo i boligen frem til, at den ældre muligvis skal flytte på plejehjem Det skal være en mindre bolig Boligen skal være praktisk for ældre mennesker, omkring 80 m 2 Et rækkehus eller et dobbelthus i ét plan er en attraktiv seniorbolig Attraktivt med vedligeholdelsesfrie attraktive udearealer, gerne en stor terrasse eller altan og kun en lille eller slet ingen have Boligen skal være vedligeholdelsesfri eller nem at vedligeholde Det ønskes, at seniorerne ikke selv skal stå for vedligeholdelsesarbejde, men at der er ansatte til det Ønske om frihed som i ejerboliger Boligen skal ligge et praktisk sted tæt på vigtige steder og funktioner, eks. indkøb Beliggenhed helst i de mindre byer, men praktisk at bo i eller tæt ved byen ift. funktionerne Side 2 af 24

Tæt på offentlige transportmidler og gerne natur og grønne områder samt kulturtilbud Dækning af telefonnet og internet Beliggende i et område, hvor det er trygt at bo og færdes Beliggende i et kvarter med blandede beboergrupper og ikke kun ældre Gruppe 2: Fra parcelhus til etagebolig eller rækkehus En mindre bolig, omkring 120 m 2 (mindst 100 m 2 ) Klynge- eller rækkehus En bolig, der kræver mindre vedligeholdelse og arbejde end de nuværende store parcelhuse Vedligeholdelsesfri bolig, så der er større frihed og bevægelighed Mindre have eller altan Ejerforhold er ikke afgørende Handicapvenlig og tilgængelig, så den er fremtidssikret Bolig i ét plan Mulighed for kontor eller gæsteværelse Ny og moderne bolig, der samtidig har sjæl og karakter Parkeringsmulighed lige ved døren, gerne carport eller garage Beliggende i et område med fred og ro boligområdet skal være trygt og have et godt ry Beliggenheden er vigtig. Nærhed til dagligvarebutikker og grønne områder eller parker Vigtigt, at der er blandende aldersgrupper med også unge og familier Attraktivt med fælleslokaler samt fælles skur med redskaber Gruppe 3: Familieboliger Par med børn mellem 6-17 år Et relativt stort hus, gerne på omkring/mindst 150 m 2 og med et værelse på 15-20 m 2 til hvert barn Vigtigt med fællesrum/opholdsrum og egne værelser og gerne et ekstra opholdsrum end stuen Boligen skal passe til familiens nuværende situation og samtidig være fremtidssikret Gerne parcelhus, alternativt et byhus med have Gerne lejebolig Beliggenhed tæt på børnenes skole og institutioner samt fritidsaktiviteter, gerne i cykelafstand med gode og sikre veje/stier Beliggenhed i geografisk nærhed til arbejdet og gerne en dagligvarebutik Gerne forholdsvis tæt på en større by som Aalborg, men stadig udenfor byen (ca. 15 km fra) i et godt, selvstændigt og aktivt bysamfund med ildsjæle og gode naboer Parkeringsmuligheder tæt ved boligen Grønne udendørsarealer og have til boligen Gruppe 4: Ungdomsboligen Prisen for boligen er det afgørende og må ikke overskride halvdelen af SU en eller hvad der bliver udbetalt om måneden. Højest 3.500 kr. for 50 m 2 (eller 4.000 kr. inklusiv alt, herunder forbrug, TV, internet, forsikring mv.) Boligen skal være et sted de studerende føler sig hjemme, så de får det optimale ud af studietiden Helst egen bolig En bolig på 50 m 2 eller mindst 35-40 m 2 En bolig med to rum, så der er et separat soveværelse Eget badeværelse og køkken Lejebolig Tilknyttet vicevært til bebyggelsen Side 3 af 24

Beliggenhed i byen, men forskellige ønsker til beliggenhed: Centrum, Campus eller midt imellem Gerne altan og attraktive udendørsarealer Forskellige ønsker til graden af fællesskab og fællesområder Gruppe 5: Enligboligen Enlige forsørgere Et værelse til hver person i husstanden plus stue, køkken og bad Forholdsvis store børneværelser Boligen skal være nem og bekvem at bo i, da der kun er én til at passe børn og hjem Boligen skal være i god stand og materialerne af god kvalitet, så vedligeholdelses- og reparationsarbejde begrænses Nemme energiløsninger Lille have, alternativt lukket gård eller altan Gerne bolig i stueplan, så børnene selv kan gå ud Lejebolig Billig bolig, fornuftlig leje er ca. 5.000 kr. om måneden Tilladt at holde kæledyr Parkeringsforhold tæt ved boligen Nem og praktisk beliggenhed tæt på børnenes institution, gerne i cykel- eller gåafstand og med gode stisystemer Tæt på indkøbsmuligheder samt arbejde og beliggende i et trygt kvarter Gruppe 6: Hybride boligformer Ejere med lejepræferencer En bolig som erstatning for det store parcelhus Ønsker friheden ved ejerboligen, f.eks. ift. indretning og ombygning Ønsker fordelene ved lejeboliger, f.eks. ift. service og praktisk hjælp med arbejde i boligen Parcelhus, alternativt rækkehus eller lejlighed En bolig på omkring 100-140 m 2 Mindre have Attraktive udearealer og natur, gerne tæt ved vand Forskellige ønsker til beliggenhed: By, land eller på kanten mellem by og land Gode parkeringsmuligheder (evt. garage) tæt ved boligen Beliggenhed i nærheden til dagligvarebutikker og forskellige typer af kulturtilbud Eventuelt del af et fællesskab med de andre, der bor i samme boligområde Gruppe 7: Internationale studerende Boligen skal være et sted, hvor de føler sig hjemme Eget værelse (hvor kun én person sover) i en delelejlighed med fælles køkken og bad Det sociale i boligen er vigtigt Pris er afgørende: Husleje på op til 2000 kr. inkl. alt for et værelse og samtidig også lavt depositum Nødvendigt med køleskab mv. i boligen ved indflytning Gerne møbleret Beliggenhed tæt på centrum eller tæt på uddannelsesstedet Side 4 af 24

Side 5 af 24

GRUPPE 1: SENIORBOLIGEN Deltagerne i fokusgruppeinterviewet Seniorboligen er udvalgt ud fra, at de er 60 år eller derover, og at de i spørgeskemaundersøgelsen har svaret, at de i fremtiden gerne vil bo i ældre-/seniorbolig. De er særlig relevante for undersøgelsen, da de repræsenterer en voksende gruppe i samfundet, hvis boligbehov også skal kunne opfyldes i fremtiden. Deltagerne i fokusgruppeinterviewet Fælles for deltagerne gælder at de alle bor i mindre byer/landsbyer i Aalborg Kommune, og at alle har boet i deres nuværende bolig forholdsvis længe, i gennemsnit godt 27 år. I nedenstående tabel er de seks deltagere kort præsenteret: Deltager 1: Deltager 2: Deltager 3: Deltager 4: Deltager 5: Deltager 6: Mand Bor i sit sommerhus (har fået helårsstatus) i en mindre by ca. 25 km øst fra Aalborg og har boet der i 10 år Vil gerne flytte ind til byen i en anden boligform Mand Bor på et mindre landbrug (deltidslandbrug) i en lille by uden for Nibe og har boet der i 33 år Pensionist Mand Bor i parcelhus (ejerbolig) i en satellitby til Aalborg og har boet der i 40 år. Har derudover også sommerhus Er ikke afklaret med hensyn til en fremtidig bolig, men med deres sommerhus kunne det være relevant med en lejebolig eller andet. Kvinde Bor i et dobbelthus i udkanten af det sydlige Aalborg og har boet der i 12 år Vil gerne blive boende der, men det er i to plan og det kan være, det ikke er muligt i fremtiden Mand Bor på en landejendom i en lille landsby sydøst for Aalborg og har gjort det i 28 år Ville gerne blive boende der altid, men det er ikke sikkert, de kan blive ved at vedligeholde det Måske flyttes i et rækkehus, men det er ikke i den nærmeste fremtid Mand Bor i parcelhus i en mindre by ca. 15 km syd for Aalborg og har boet der i 40 år Som fremtidig bolig, regner han med et mindre hus/rækkehus Side 6 af 24

Fund fra fokusgruppeinterviewet I nedenstående følger fundene fra fokusgruppeinterviewet. Det gælder først gruppens ønsker til boligen, derefter ønsker til beliggenhed/nærområdet og afslutningsvist ønsker til fælleskab. Ønsker til boligen Ifølge deltagerne i fokusgruppeinterviewet, er det vigtigt, at der i forbindelse med seniorboligen er fokus på, hvilke behov der kan komme i fremtiden og at boligen skal være tilpasset denne fremtid. Da de gerne vil undgå at flytte for mange gange, er det vigtigt, at boligen kan rumme alle faser indtil, at det ikke længere er muligt at passe sig selv. Det skal være muligt at kunne bo i boligen i lang tid og derfor skal det altså være en bolig, det er muligt at bo i indtil den ældre muligvis skal flytte på plejehjem. Derudover påpeges det, at seniorboligen skal være en mindre bolig, hvor det hele er praktisk for ældre mennesker, omkring 80 m 2 er passende. Det har dog betydning for ønsket til størrelsen på boligen og til boligen generelt som sin helhed om boligen skal bebos af én eller to personer. Generelt for deltagerne i fokusgruppeinterviewet synes et rækkehus som en attraktiv seniorbolig. Alternativt kunne det også være et dobbelthus i ét plan. Enten skal der kun være en lille have eller slet ingen have, da det vil kræve for meget vedligeholdelse og arbejde. Derimod er en meget stor terrasse eller altan attraktiv, da det er vedligeholdelsesfrit. Etageboligen vurderes ikke umiddelbart som attraktiv, hvis seniorerne er vant til et stort parcelhus. Skal de bo i en etagebolig, efterspørges igen en stor terrasse (ca. 20 m 2 ) med en stor brugsværdi og så det nemt er muligt at komme udenfor, selvom boligen ikke er i jordhøjde. Er der tale om seniorboliger i etagebyggeri, er det samtidig meget centralt, at der er elevator installeret, så det netop bliver muligt at bo i den samme bolig i en længere periode, også hvis de bliver gangbesværet. Der efterspørges endvidere boliger, der er helt vedligeholdelsesfri eller nemme at vedligeholde ligesom det gælder for udearealerne, gælder det også bygningerne og boligerne. I forlængelse heraf ønskes det videre, at man ikke selv skal stå for vedligeholdelse, men at der er andre ansat til det. Samtidig, noget modstridende hermed, påpeges det også, at der ved lejeboliger er begrænsning i forhold til, hvor meget man som lejer selv bestemmer over boligen og hvor meget, man har ret til at ændre, hvilket ikke nødvendigvis er positivt. Selvom seniorboligen skal kræve en meget begrænset grad af vedligeholdelse, efterspørges således samtidig den frihed, undersøgelsens deltagere kender fra deres nuværende bolig. Ønsker til beliggenhed/nærområdet Ligesom for boligen i sig selv, har deltagerne fra fokusgruppeinterviewet ligeledes ønsker, præferencer og krav til beliggenheden af deres fremtidige seniorbolig. Mange af deltagerne vil helst gerne blive boede i deres nuværende bolig, hvis de kan få lov til at bestemme, men samtidig ved de godt, at de måske ikke kan blive boende der, når de bliver ældre og svagere. Seniorboligens beliggenhed er vigtig. Her er det helt centralt, at boligen ligger et praktisk sted tæt på vigtige steder og funktioner, det gælder blandt andet kort afstand til indkøbsmuligheder. Deltagerne italesætter i den forbindelse, at det er dejligt og praktisk at bo i eller tæt ved byen. Informanterne i fokusgruppeinterviewet bor alle i mindre byer eller landsbyer i oplandet til Aalborg. I interviewet italesætter nogen af dem, at det de vil have meget svært ved at flytte ind til byen og i stedet ønsker, at der var en mere decentral byplanlægning. Når de samtidig italesætter, at byen med sine funktioner og tilbud er attraktiv som senior, synes det derfor ikke, at det er byen i sig selv, der er tiltrækkende, men derimod netop dens besiddelse af de centrale funktioner, der er vigtige at have let adgang til, og som i større og større omfang bliver lukket ned i de mindre byer/lokalsamfund. Og netop en af interviewets deltagere føler, at vedkommende, mod sin vilje, bliver tvunget ind til byen, da landområderne affolkes, butikkerne lukker og alle i stedet må køre ind til byen at handle. Det er forhold, de er nødt til at indordne sig, når de, som ældre og Side 7 af 24

tilmed måske gangbesværet, har behov for disse tilbud inden for den nærmeste rækkevidde. Helt elementært er nærheden til indkøbsmuligheder, især dagligvarebutikker. Da disse ikke findes i de mindre byer, efterspørges det af en af informanterne, at der etableres seniorboliger her, men med mulighed for, at der bliver købt ind for en, så der er mulighed for at blive boende i det område, hvor man allerede bor og kender til. Foruden dagligvarebutikker er det især vigtigt, at seniorboligen er tæt på muligheder for brug af offentlige transportmidler og adgang til hjælpefaciliteter og er beliggende i eller tæt på natur og grønne områder, herunder også gerne vandet og havnen. Derudover er det vigtigt, at boligen er placeret tæt på liv og muligheder, herunder blandt andet kulturtilbud og andre aktiviteter. Derudover påpeges ønsker om marked og lokale aktiviteter, der binder området sammen. Der skal være dækning af telefonnettet og internettet. Det er vigtigt for deltagerne at bo tæt på familie og børnebørn og gerne sidstnævntes skole, så det er nemt for dem at komme på besøg. Seniorboligen skal desuden være beliggende i et område, hvor det er trygt at bo og færdes, hvilket blandt andet betyder, at det ikke nødvendigvis skal være lige ud til fortovet på en vej, hvor der er støj og usikkerhed. Ønsker om fællesskab Deltagerne i fokusgruppeinterviewet påpeger ligeledes et behov for og ønske om fællesskab i forbindelse med deres seniorbolig og i nærområdet. De ønsker at deres fremtidige seniorbolig er placeret i et kvarter, hvor der ikke kun er ældre, men også er familier, unge og børn. I forlængelse heraf, i forbindelse med ønsket om en mere decentral byplanlægning, luftes tanken om små bofællesskaber i landsbyerne en kollektivtanke hovedsageligt for ældre, men ikke udelukkende, da de ikke skal isoleres. Ifølge interviewets deltagere, kunne det være interessant at skabe et fællesskab, hvor beboerne hjælper hinanden, måske særligt i forhold til børnefamilier. Samtidig er der hos andre deltagere en forbeholdenhed overfor at skulle hjælpe hinanden, da der sættes spørgsmål ved om det vil fungere i praksis. Og det er meget vigtigt, at seniorboligen ikke bliver med et fællesskab som på et plejehjem, hvor der kun er ældre, da det er de blandende beboer- og aldersgrupper, der er helt centrale. Side 8 af 24

GRUPPE 2: FRA PARCELHUS TIL ETAGEBOLIG ELLER RÆKKEHUS Deltagerne i fokusgruppeinterviewet er valgt ud fra deres alder, som er 50+ år, deres nuværende boligtype samt deres ønsker til den fremtidige bolig. De bor alle i et parcelhus/villa/landejendom/stuehus, men har i spørgeskemaundersøgelsen tilkendegivet, at de, næste gang de skal skifte bolig, ønsker at bo i en etagebolig eller et række-, kæde- eller dobbelthus. Det er netop dette skift i boligtype sammen med deres aldersgruppe, der har været interessant i forbindelse med fokusgruppeinterviewet. Deltagerne i fokusgruppeinterviewet Fælles for deltagerne gælder således, at de bor i parcelhus (ejerbolig) og at de har boet der i en længere årrække. Derudover ønsker de generelt, at deres bolig kræver mindre arbejde og vedligehold, det gælder såvel udvendig vedligehold af bygningen som af boligen og haven. Deltager 1: Deltager 2: Deltager 3: Deltager 4: Deltager 5: Mand Bor i en lille by ca. 15 km vest for Aalborg, alene i parcelhus (ejerbolig) og har boet der de sidste 36 år Mand Bor i den vestlige del af Nørresundby i parcelhus (ejerbolig) og har boet der de sidste 27 år Mand Bor i Aalborg i et parcelhus (ejerbolig) og har boet der de sidste 23 år Kvinde Bor i Aalborg i parcelhus med mand og ét barn, hvor sidstnævnte er ved at flytte Mand Bor i en mindre by øst for Aalborg i parcelhus (ejerbolig) og har boet der de sidste 43 år Fund fra fokusgruppeinterviewet I nedenstående følger fundene fra fokusgruppeinterviewet. Det gælder først gruppens ønsker til boligen, derefter ønsker til beliggenhed/nærområdet og afslutningsvist ønsker til fælleskab. Ønsker til boligen Fokusgruppeinterviewets deltagere bor alle i forholdsvis store parcelhuse på omkring 200-250 m 2 med have. Samtidig er de kommet i en alder, hvor børnene er ved at være flyttet hjemmefra og nogle af dem bor alene. I forbindelse med en fremtidig bolig, er det mest centrale for dem, at boligen er mindre og kræver en mindre grad af vedligeholdelse samt arbejde generelt. Boligen skal være vedligeholdelsesfri, så der er en større frihed og bevægelighed. Der skal være tid til at lave andet end f.eks. at passe haven og det skal være muligt at rejse uden, at der er en masse arbejde i haven og boligen efter. Ifølge deltagerne, er det vigtigt, at der er en mindre have, men det er således nok, at det bare er et lille frimærke med græs eller en gårdhave. Hvis boligen ikke er i stueplan, er en altan et krav. Et bud på en fremtidig boligtype kan f.eks. være et klynge- eller rækkehus eller boliger på meget små grunde, hvor man bor tæt. Enkelte at deltagerne efterspørger eksplicit, at boligen er beliggende ved jorden, så der er direkte adgang ud. Side 9 af 24

Ejerforholdet er ikke så vigtigt. Det kunne være såvel en ejerbolig som andelsbolig eller lejebolig. Boligen skal være handicapvenlig og tilgængelig, så den er fremtidssikret og det er muligt at blive boende der i længere tid. Derfor er en bolig i ét plan og uden indvendige trapper at foretrække. Gruppens fremtidige bolig skal være omkring 120 m 2 (mindst 100 m 2 ), så den er stor nok til at et par kan bo der, men samtidig ikke for stor til enlige. Det er attraktivt med et ekstra værelse, så der er mulighed for at have et kontor eller gæsteværelse og der dermed er plads til gæster. Boligen skal desuden gerne være forholdsvis ny og moderne, så den ikke kræver vedligeholdelse samtidig med at deltagerne efterspørger boliger med mere sjæl og karakter end nybyggeri ofte har. Derudover er de nye boligers åbne rum og køkken/alrum ikke lige attraktiv for alle i gruppen. I forhold til byggeriets stilmæssige udtryk er det ikke så vigtigt, hvorvidt facaderne er gammeldags eller moderne. Derimod er det vigtigste igen, at det skal være ordentlig håndværk og i god kvalitet, så de kræver minimal vedligeholdelse. Der skal endvidere være parkeringsmuligheder lige ved boligen, gerne carport eller garage, så bilen kan stå tørt. Ønsker til beliggenhed/nærområdet Det er vigtigt, at boligen er beliggende et sted, hvor der er fred og ro og at der ikke er larm og gener fra biler og trafik. Derudover skal boligområdet være trygt og skal have et godt ry. Beliggenheden er meget vigtig. Det gælder særligt nærhed til dagligvarebutikker, der gerne skal ligge indenfor en afstand på 300-400 meter. Derudover skal boligen ligge i nærheden af grønne områder eller parker, hvor det er muligt at gå ture og at nyde naturen og miljøet og der skal være afveksling mellem boliger og natur. Ønsker om fællesskab Det er vigtigt, at der er blandede aldersgrupper med også unge og familier og ikke kun bor pensionister. I forhold til fællesskab, vil det være attraktivt, hvis der er mulighed for fællesskab, men ikke et krav. Hvis der er fælleslokaler, der kan lånes, vil det betyde, at boligen kan være mindre. Interviewets deltagere nævner også som eksempel, at der kan være et fælles skur med redskaber og andet. Aktiviteter som fællesspisning er ikke umiddelbart attraktivt for interviewets deltagere. Det sociale skal være i nærområdet, men det behøver nødvendigvis ikke at være med naboerne. Side 10 af 24

GRUPPE 3: FAMILIEBOLIGER PAR MED BØRN MELLEM 6-17 ÅR Deltagerne i fokusgruppeinterviewet er udvalgt på baggrund af deres familietype og beskæftigelse. De er ikke rekrutteret på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, men derimod gennem Aalborg Kommunes netværk og ansatte. De har børn i skolealderen (6-17 år) og er samboende med en partner og er derudover i beskæftigelse. Deltagerne i fokusgruppeinterviewet Fælles for deltagerne gælder, at de bor i parcelhuse. Deltager 1: Mand Bor i parcelhus (ejerbolig) med sin partner Planlægger at skifte bolig, hvis det nuværende hus kan sælges Deltager 2: Kvinde Bor i landejendom/stuehus, som hun og hendes partner er ved at sætte i stand Deltager 3: Kvinde Bor i parcelhus (ejerbolig) Har boet i flere forskellige boliger og ejerforhold, men har boet 15 år i sin nuværende bolig Fund fra fokusgruppeinterviewet I nedenstående følger fundene fra fokusgruppeinterviewet. Det gælder først gruppens ønsker til boligen, derefter ønsker til beliggenhed/nærområdet og afslutningsvist ønsker til fælleskab. Ønsker til boligen Fokusgruppeinterviewets deltagere påpeger, at det for dem er vigtigt med et relativt stort hus, gerne på omkring/mindst 150 m 2, hvor den præcise størrelse dog afhænger af familiens størrelse og antallet af børn. Der skal være et værelse til hvert af børnene og værelserne skal have en vis størrelse, gerne 15-20 m 2, så de er fremtidssikret. Samtidig er der også forskel i kravene til værelsesfunktionerne, hvor det er vigtigt, at der både er fællesrum og egne værelser, f.eks. legerum, lektierum og soverum. Funktionen afhænger af børnenes alder. Der må gerne være et opholdsrum, der ikke er stuen, så der f.eks. er mulighed for, at børnene kan have legekammerater på besøg og de ikke behøver at være i stuen med de voksne, fordi deres eget værelse er for lille. Derudover påpeges det også, at det er rart, at der er plads til gæster og også overnattende gæster. I forhold til boligens størrelse, er en større bolig generelt fremtidssikret. Og boligen skal både passe til familien i den nuværende situation og i fremtiden, f.eks. når børnene er teenagere og der derfor er andre behov og krav til boligen. Altså skal boligen være forholdsvis fleksibel i forhold til familiens udvikling. Måske er der for meget plads, når børnene flytter hjemmefra, men det betyder, at der er plads til dem, når de kommer på besøg. Boligen må gerne være et parcelhus, men et alternativ kan også være et byhus med have foran og bagved huset. Fordelen ved parcelhuset er, at der er frirum udenom boligen. Interviewets deltagere har ikke specifikke præferencer i forhold til ejerforhold, der umiddelbart er irrelevant, hvis bare boligudbuddet er okay. Deltagerne vil gerne bo i lejebolig, men oplever, at det er svært at finde noget, der passer til deres præferencer og ønsker. Lejeboliger er hovedsageligt i etagebyggeri og udbuddet Side 11 af 24

af parcelhuse er begrænset. Tæt/lav-byggeri er idealt for mange typer af familier, men i mange af boligerne er værelserne meget små og der er for lidt plads til en familie med børn. Ønsker til beliggenhed/nærområdet Beliggenheden er meget vigtig for børnefamilierne. Det handler først og fremmest om en kort afstand til børnenes skole og institutioner gerne i en cykelafstand for børnene med gode veje og cykelstier, så de ikke skal krydse større og trafikkerede veje. Blandt deltagerne er der enighed om, at skole og institutioner gerne skal være indenfor en afstand på højest ca. 2 km eller 10-15 minutter på cykel. I tråd hermed skal fritidsaktiviteter også gerne ligge i cykelafstand for børnene. Herefter følger at boligen gerne skal ligge i en geografisk nærhed til arbejdet. Derudover påpeger de, at det ville være rart med en dagligvarebutik i nærheden, hvilket dog ikke er afgørende for valg af bolig og boligområde. Mere konkret vil børnefamilierne gerne bo forholdsvis tæt på en større by som Aalborg, men stadig udenfor byen. En nogenlunde ideel afstand fra Aalborg er op til omkring 15 km. De påpeger, at hvis et bosted er for tæt på Aalborg, bliver de opslugt af byen, det gælder f.eks. Gug og Svenstrup. I stedet er det vigtigt, at der er tale om et selvstændigt bysamfund, gerne på omkring 3.000-5.000 indbyggere, og at byen selv kan tilbyde noget,. Som eksempel er Vodskov og Klarup passende og i en passende afstand fra Aalborg. Derudover har byens sjæl og karakter også betydning og det er attraktivt med et godt og aktivt bysamfund med ildsjæle og gode naboer og det er helt centralt, at der er skole i byen og dermed også mange af børnenes legekammerater tæt ved. Hertil kommer, at boligen helst ikke skal være nær store veje, og hvis der er meget trafik, skal det stadig være sikkert for de bløde trafikanter at bevæge sig rundt. Som eksempel nævnes det fantastiske stisystem i Aalborg Øst. Dermed er det ikke nødvendigt at have børnene under konstant opsyn. Deltagerne ønsker derudover parkering tæt på boligen, så det er nemt med børn og dagligvarer uden at skulle slæbe det alt for langt. Foruden at der skal være rum inde, er det for interviewets deltagere endvidere vigtigt, at der er rum ude. Det drejer sig om grønne udendørs arealer med direkte udgang til, så børnene også kan gå alene ud. Haverne skal være af en vis størrelse, så der er plads til gyngestativ mv. En god udsigt til natur, og muligheden for at kunne kigge langt, er også attraktivt. Ønsker om fællesskab Under fokusgruppeinterviewet fremlagde deltagerne forskellige holdninger til graden af fællesskab og naboskab de ønsker i deres boligområde. På den ene side blev det fremlagt, at det lokale fællesskab ikke har nogen betydning, da den eksisterende private omgangskreds er tilstrækkelig. På den anden side blev det fremlagt, at både foreningslivet og omgangen med naboerne har en rigtig stor betydning, det kan f.eks. bare være et par årlige fællesarrangementer. Derudover kunne det også være bofællesskaber med egen bolig og fællesmadlavning/-spisning hver dag, så de ikke skal styrte hjem efter arbejde for at lave mad, men nogle dage blot kan sætte sig til bord. Side 12 af 24

GRUPPE 4: UNGDOMSBOLIGEN Deltagerne i fokusgruppeinterviewet er valgt ud fra, at de, da de deltog i spørgeskemaundersøgelsen var studerende, under 30 år og ikke har børn. Da fokusgruppeinterviewet blev afholdt, var en af deltagerne færdiguddannet. De er blevet bedt tænke på deres behov og ønsker til en bolig som studerende. Deltagerne i fokusgruppeinterviewet Deltager 1: Deltager 2: Deltager 3: Mand Læser på kandidatuddannelsen i økonomistyrring Bor i Vestbyen i lejelejlighed Har boet i Aalborg i 5 år og har boet i tre forskellige lejligheder, der tangerer til at være ungdomsbolig (billige lejeboliger) Mand Uddannet i virksomhedsstyrring og arbejder i en software-virksomhed Har boet på kollegier, i AKU-boliger og diverse lejligheder Bor i nyrenoveret almenbolig med sin kæreste Kvinde Læser en bachelor i sociologi Bor i Vestbyen i delelejlighed med en veninde og har boet der i to år. Det er det eneste sted, hun har boet i Aalborg Fund fra fokusgruppeinterviewet I nedenstående følger fundene fra fokusgruppeinterviewet. Det gælder først gruppens ønsker til boligen, derefter ønsker til beliggenhed/nærområdet, ønsker til fælleskab og afslutningsvist mere specifikke ønsker til bosætning. Fokusgruppeinterviewet med studerende viser, at prisen er helt central og det allervigtigste i forhold til ungdomsboligen: Man kan altid gå lidt på kompromis, hvis prisen kan presses nedad. Ifølge interviewets deltagere, må huslejen ikke overskride halvdelen af SU en, eller hvad de får udbetalt om måneden. Boligen skal være billig og funktionel. Derudover italesætter de, at det er vigtigt at bo et sted, hvor de føler sig hjemme, så de får det optimale ud af deres studietid. Deltagerne fortæller, at hvis de som studerende får hele pakken med SU, studielån og studiejob, ender de på en indtægt på omkring 8500 kr. pr. måned. To ud af tre af deltagerne har studielån og de alle har eller har haft et studiejob. Den indtægt, der er diskuteret boligønsker ud fra, er dermed baseret på en indkomst på 6.200-8.500 kr. Ønsker til boligen I forhold til boligens størrelse vil interviewets deltagere gerne have omkring 50 m 2, men 35-40 m 2 kan også være tilstrækkeligt. Generelt efterspørger de boliger med to rum, så det er muligt at have et separat soveværelse og det ikke er nødvendigt at sove i det rum, der bliver brugt til madlavning og at studere i. Er boligen mindre, påpeger én af deltagerne dog, at det er mere foretrukket at der er ét stort rum end to små snævre rum. For dem alle gælder det, at eget badeværelse og eget køkken er et must. Fælleskøkken, som eneste mulighed for madlavning, er ikke attraktivt. Side 13 af 24

Hvad angår design og stil, vil det, ifølge deltagerne, været lækkert med noget nyt og moderne, men det er et punkt, hvor de, som studerende med begrænset økonomi, er villige til at gå på kompromis, hvis det er muligt at få en anden bolig, der er billigere. Boligen skal dog stadig være i en fornuftig stand. I udgangspunktet vil de gerne bo alene, men er der en ledig bolig, der er attraktiv og for at holde boligudgifterne nede, kan det være nødvendigt at dele boligen med en anden. Dermed bliver de faste udgifter til TV, internet osv. reduceret. Her understreger en af deltagerne, at det i så fald er et krav, at bofællen er en, hun kender i forvejen. Ellers vil hun hellere bo alene og så have større udgifter. Som studerende og dermed midlertidig bosætning, er det ikke aktuelt at investere i en ejerbolig, hvorfor boligen skal være en lejebolig. Der må desuden meget gerne være tilknyttet en vicevært til bebyggelsen, så det er nemt at få hjælp til problemer og praktiske opgaver i boligen. Ønsker til beliggenhed/nærområdet Ifølge de studerende, er det attraktivt at bo tæt på centrum i forhold til at kunne gå i butikker og nemt mødes med venner uden at skulle med en bus for det eller cykle langt. Er der langt til centrum, kan der være en følelse af at gå glip af for meget af det sociale. Samtidig bliver der omtalt fordele ved at på tæt på universitetet, da det er praktisk og der er meget tid at spare på transport og derudover, at der er natur og en god stemning med store grønne offentlige arealer. De tre deltagere har meget forskellige ønsker til beliggenhed af deres bolig. Ingen er dog interesseret i at bo udenfor byen. De tre forskellige ønsker kan siges at afspejle de tre muligheder, der overordnet set er for bosætning i Aalborg by: 1. En bolig på Aalborg Universitets campus på 50 kvm til en rimelig pris, 3500 kr. om måneden. 2. En mellem-beliggenhed, mellem universitetet i Aalborg Øst og centrum, så det er nemt både at komme ud på universitetet, men samtidig er nemt at komme ind til byen. Et eksempel på beliggenhed kunne være Borgmester Jørgensens Vej eller Vejgaard. Hvis der en dag med kun én forelæsning, vil en stor distance til universitetet være en decideret gene 3. Rimelig central beliggenhed i byen. Vestbyen er lidt for langt fra universitetet, hvorfor øst for Vesterbro er derfor mere attraktiv. Et sted mellem Ø-gade-kvarteret og Midtbyen, så det ikke er så langt på universitetet og samtidig muligt at gå ned i byen Det er attraktivt med en altan, men igen er det ikke det mest afgørende forhold for, om de studerende vælger en bolig. Udendørsarealer er attraktive, hvis de er indbydende og store og åbne. Ellers er deltagerne ikke interesserede i at anvende dem. Samtidig skal der ikke kun være græs, men også nogle træer eller stakit, der afskærmer lidt og skaber mulighed for at være privat. Der er derudover delte meninger om multibaner, der både bliver omtalt som meget positivt at mødes omkring med naboerne, men som ikke alle vil bruge. En god udsigt og skov mv. i nærheden er ligegyldigt for de studerende. Ønsker om fællesskab Ligesom ønsket om beliggenhed, er der hos de studerende også forskelle i holdningerne til graden af fællesområder og fællesskab i og omkring studieboligen. I forlængelse heraf er der hos deltagerne en formodning om, at der måske i højere grad bliver søgt boliger med fællesarealer udenfor centrum af Aalborg, f.eks. ved campus, da der ikke er så mange tilbud i nærområdet og fællesskabet derfor i højere grad må findes i boligen. Hvor én af dem slet ikke er interesseret i bofællesskab eller delebolig, vil én kun dele bolig med en person, hun kender i forvejen og den tredje vil gerne bo i bofællesskab, hvis der udover de fælles områder også er egne områder eller rum. Hvis det er muligt at gå ind at lukke døren og at være sig selv og med fællesarealer, er et mindre værelse fint. I forbindelse med sidstnævnte bliver det nævnt, at der med bofællesskaber er mu- Side 14 af 24

lighed for at udnytte arealer bedre, da det ikke er muligt at have fem individuelle lejligheder på 120 m 2, men der sagtens kan bo fem personer, hvis nogen rum og funktioner deles. I forbindelse med fællesarealer og fællesskab udenfor boligen, bliver Sauers Kollegiet i Aalborg Centrum nævnt som et eksempel på et tiltalende sted at bo, da der her er individuelle lejligheder med eget køkken og bad og samtidig fælles køkken, stue og tagtereasse for alle kollegiets beboere. Med kombinationen af egen bolig og stadig mulighed for fællesskab, der er et tilvalg og frivilligt at deltage i, er dette et koncept, alle interviewdeltagerne kan tilslutte sig. Husleje og depositum Prisen for en bolig er altså helt afgørende for de studerende. Hos fokusgruppeinterviewets deltagere er der enighed om, at en bolig højst må koste omkring 3.500 kr. for 50 m 2 eller 4.000 kr. inklusiv alt, herunder forbrug, TV, internet, forsikring mv. Derudover bliver ønsket om diversitet og således muligheden for valgmuligheder i forhold til boligen understreget, det kunne for eksempel være boliger på omkring 30 m2 til omkring 3.000 kr. om måneden. En af deltagerne vil gerne bo i et værelse på et kollegium, hvis det tilsvarende er billigere. Der er enighed om, at de nye ungdomsboliger, der bliver bygget i Aalborg, er meget dyre. Boligsikring betyder rigtigt meget i forbindelse med prisen på en bolig for de studerende. Alle tre deltagere i fokusgruppeinterviewet får/fik omkring 450 kr. pr. måned, hvilket betyder, at en bolig med en husleje på omkring 4.000 kr. ender på omkring 3.500 kr. og det så er realistisk at betale. Med en sådan reduktion i huslejen betyder boligsikring altså rigtig meget for økonomien og betyder. Derfor er det værd at spekulere i boligsikring. Ligeledes bliver det også påpeget, at det beløb, der skal lægges ved indflytning i en ungdomsbolig er for høj. Der bliver ofte krævet syv måneders husleje ved indflytning, fordelt på forudbetalt leje og depositum. Det svarer til omkring 25.000-30.000 kr. Deltagerne påpeger, at det er for meget at skulle betale som studerende med en lav indkomst og at det faktisk næsten er umuligt, hvis der ikke er mulighed for at låne pengene af sine forældre. Med så høje beløb er det meget svært for studerende at flytte, da de ikke kan være sikre på at få deres depositum tilbage og der samtidig skal lægges et tilsvarende depositum ved indflytning i den nye bolig. Nogle boliger bliver fravalgt, fordi depositummet er for højt. Et depositum på omkring tre måneders husleje eller op til omkring 16.000 kr. er mere realistisk, ligesom det er tilfældet for mange af AKUs boliger, hvor depositum ofte er op til 10.000 kr. At bo i Aalborg Hvor to af interviewdeltagerne valgte at bo i Aalborg ud fra studie, der kun er her eller i København, valgte den tredje at bo i Aalborg da han er opvokset i en by tæt ved og mange af hans venner derfor bor i Aalborg. En klar fordel ved Aalborg for de studerende er, at det er en billig by at bo i sammenlignet med landets andre studiebyer (f.eks. Aarhus og København) det gælder både husleje og priserne for at gå ud. For de studerende er den lave husleje særlig attraktiv, da de ikke altid ved, hvornår de har et studiejob, hvorfor det er vigtigt for dem at kunne betale husleje med deres SU alene. De studerende pointerer også, at en fordel ved Aalborg er, at det er så småt, at det er muligt at cykle rundt og de derfor ikke er tvunget til bruge offentlig transport til at komme på f.eks. universitetet, hvormed de også kan spare på deres udgifter. Deltagerne beskriver Aalborg som en rolig by, der er nede på jorden og er rimelig lille, men stadig har de kvaliteter, de mener, at en storby skal have. Dog påpeger de, at der mangler læsesale i byen. Fremtidigt bosted og bolig Fælles for de tre studerende gælder, at de forventer at flytte afhængigt af nærhed til fremtidigt job og derefter også nærhed til familie og venner. Det betyder for to af dem, at de forventer at flytte til enten Aarhus eller København. De forventer at få arbejde her, da byerne er større og under større udvikling og der således er større efterspørgsel på deres uddannelser og samtidig er der også mange af deres venner og veninder, Side 15 af 24

der enten allerede bor her eller flytter herhen. Finder de arbejde i Aalborg eller tæt herpå, vil de dog gerne blive boende. Den sidste deltager, der allerede er færdig med at studere og har et arbejde, vil gerne blive boende i Aalborg og så pendle ud derfra, eks. til Hjørring eller Randers. Der må dog ikke være over en time i transport hver vej. I fremtiden vil én gerne bygge sit eget hus på en byggegrund udenfor Aalborg, én vil gerne investere i bolig og én forventer at blive boende i lejebolig for en periode. I mange af Aalborgs ungdomsboliger, er det et krav, at de studerende skal flytte ud efter højest tre måneder efter endt uddannelse. Af fokusgruppeinterviewets deltagere, bliver det påpeget, at dette kan betyde, at de som studerende i studiets sidste år vil vælge en sådan bolig så de undgår at være tvunget til at flytte midlertidigt (evt. hjem til deres forældre) inden, at de er kommet i beskæftigelse og dermed ved, hvor de skal bosætte sig. Her bliver der talt om midlertidighedsboliger, hvor de studerende kan bo midlertidigt og kan anvende som en mellemstation indtil de ved, hvor de skal bosætte sig for længere periode. Det kan være en metode til, at Aalborg Kommune kan holde på de studerende, der, i stedet for at flytte ud af byen og kommunen, muligvis finder job og bosætter sig mere permanent her. Side 16 af 24

GRUPPE 5: ENLIGBOLIGEN ENLIGE FORSØRGERE Deltagerne i fokusgruppeinterviewet er rekrutteret på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen ud fra kriterier om, at de er enlige og har hjemmeboende børn i alderen 0-17 år. Deltagerne i fokusgruppeinterviewet Deltager 1: Kvinde Bor i andelsbolig i etageejendom i Aalborg Centrum, hvor hun har boet de sidste 38 år Har tidligere haft kolonihave i perioder Yngste barn er 17 år og bor hjemme Arbejder som skolelærer på en lokal folkeskole Deltager 2: Kvinde Bor med søn på 12 år Er for lidt tid siden flyttet fra nedlagt landbrug i en satellitby til Aalborg (ca. 15 km nord for) til et privatudlejet rækkehus med have i en anden satellitby til Aalborg (ca. 10 km nord for) Arbejder i en fagforening Deltager 3: Kvinde Bor i almenbolig i den sydlige del af Aalborg Har været alene i 14 år Hun leder efter en anden mindre bolig i Aalborg, da hendes datter lige er flyttet hjemmefra Arbejder i kommunens hjemmepleje Fund fra fokusgruppeinterviewet I nedenstående følger fundene fra fokusgruppeinterviewet. Det gælder først gruppens ønsker til boligen, udendørsarealerne, derefter ønsker til beliggenhed/nærområdet og afslutningsvist ønsker til fælleskab samt økonomiske forhold. Ønsker til boligen I følge fokusgruppeinterviewets deltagere, er det helt centralt for en enligbolig, at der er godt med plads. I forhold til antallet af rum, betyder det, at der skal være et værelse til hver person i husstanden plus stue og naturligvis køkken og bad. Til en husstand med én voksen og ét barn, er det således nødvendigt med en bolig med tre værelser. Derudover bliver der også efterspurgt, at værelserne (også børneværelserne) er forholdsvis store, så børene kan lege derinde og ikke er nødsaget til at anvende stuen til det. Derudover er det også meget vigtigt for de enlige forsørgere, at boligen er nem og bekvem at bo i, da de jo er alene om at tage sig af børnene og passe hjemmet. Altså skal boligen være i forholdsvis god stand og materialerne i god kvalitet, så der ikke hele tiden er masse vedligeholdelses- og reparationsarbejde. I forlængelse heraf fremhæver interviewdeltagerne, at boligens energiløsninger også skal være nemme og ikke kræve tid og arbejde. Som eksempel nævnes det, at et pillefyr eller en brændeovn er for tidskrævende og besværligt at have. At boligen skal være nem gælder også i forhold til udearealerne, hvor de enlige forsørgere efterspørger boliger i stueplan med små haver, så børnene selv kan gå ud og ind og ikke nødvendigvis skal følges og holdes øje med. Side 17 af 24

Enligboligen skal desuden være praktisk indrettet. Det gælder blandt andet køkken- og badeforholdene, der ikke nødvendigvis skal være store, men ordentligt indrettet, så der i køkkenet f.eks. er plads til, at børnene kan deltage i madlavningen. Hvad angår bygningens udseende, er dette ikke afgørende for deltagerne. Igen gælder det, at skal være godt håndværk og af god kvalitet. Hvor én kunne være interesseret i en bolig i murmestervilla-stilen, efterspørger en anden af dem noget nyere. I forhold til råderet, er det ikke relevant for dem, om de har mulighed for at nedrive vægge i boligen, blot de må bore mv. Hos deltagerne bliver behovet for bedre lejeboliger til familier, det gælder også i Udkants Danmark, påpeget. Derudover efterspørges lejeboliger, hvor det er tilladt at holde kæledyr og mulighed for internet- og mobilforbindelse. Ønsker til udendørsarealerne Som nævnt ovenfor efterspørger de enlige forsørgere boliger i stueplan og med egen lille have til. I forhold til udearealerne, er det igen helt centralt, at det er nemt. De har ikke behov for en stor have og urtehave, der kræver tid og energi at passe, blot det er muligt at komme ud og at sidde på en terrasse som en af deltagerne siger: det er fint bare med en terrasse og noget grønt græs. De blomster og det, jeg skal have, kan jeg have i krukker. Jeg skal ikke fare rundt og hakke og en hel masse ting, men bare det at kunne bruge det til rekreation. Størrelsen på udearealerne er ikke så afgørende, men det handler i stedet bare om, at det muligt at kunne komme ud og få lidt sol og frisk luft. Der skal være mulighed for at lade tingene stå, så det ikke skal slæbes med frem og tilbage samtidig med, at der skal bæres to børn osv. Som alternativ til en lille privat have, kan udearealerne også tage form af en lukket gård eller en altan. Her fortæller en af deltagerne, at egen have ikke er afgørende, men at eksempelvis en altan er nok, hvis der er parker og andre offentlige steder i nærheden. Og i den forbindelse går det igen blandt deltagerne, at fælles grønne områder omkring boligen med legeplads og andre børn at lege med er meget attraktivt. Parkeringsforhold tæt ved boligen er desuden også vigtigt, hvis man har bil, så det igen er praktisk og nemt med både børn og indkøb. Ønsker til beliggenhed/nærområdet Hvad angår beliggenhed, påpeger fokusgruppeinterviewdeltagerne, at dette har rigtig stor betydning for dem. Da det igen skal være nemt og praktisk, er det vigtigt, at boligen er forholdsvis tæt på børnenes institution, så de kan nå at hente børnene inden, at institutionerne lukker eller at det er nemt for børnene at komme hjem og at de selv har mulighed for det uden at blive hentet. Er boligen beliggende i cykel- eller gåafstand fra eksempelvis skole, stiller det også krav til, at der er gode stisystemer, så børnene på egen hånd kan færdes sikkert. Derudover er det også vigtigt, at der er indkøbsmuligheder tæt ved boligen. Ifølge deltagerne er der et dilemma i forhold til beliggenhed og pris. Som enlig forsørger er beliggenheden og nærheden til børnenes institutioner, indkøbsmuligheder og arbejder som nævnt helt central. Med kun én indkomst i husholdningen, er det samtidig begrænsninger i forhold til de økonomiske forhold relateret til boligen (det uddybes nedenfor). Dilemmaet er, at det er billigere at bo udenfor Aalborg, men at en bil så er nødvendig for at få hverdagen og logistikken til at hænge sammen, hvilket de påpeger ikke altid er en mulighed med den begrænsede økonomi. Fælles for deltagerne gælder, at de bor og gerne il bo i et trygt kvarter, hvor der er stille og roligt og lidt uro. Hvis blot huset eller byggeriet er godt, er det ikke et problem, at der er støj fra veje. Problemet er derimod, hvis de pågældende veje betyder, at børnene ikke kan færdes trygt. Ifølge deltagerne, kan tryghed skabes vha. åbenhed omkring grønne områder og vejen, rolig trafik eller stilleveje. Side 18 af 24

Til den mere præcise beliggenhed har interviewdeltagerne forskellige præferencer, der hovedsageligt går på hvorvidt nærheden til byen og byens tilbud (musik, teater, bibliotek, bus- og togforbindelser) eller natur og åbenhed omkring boligen er vigtigst. Hertil kommer, som det ligeledes er pointereret i ovenstående, at det udenfor byen er meget svært at leje en bolig, der ikke er privatudlejning. Fællesskab og samhørighed i boligområdet En høj grad af fællesskab i og omkring boligen vægtes ikke højt hos de enlige forsørgere. Her fortæller fokusgruppeinterviewets deltagere, at det er vigtigt og hyggeligt at have et godt forhold til sine naboer, men at det ikke nødvendigvis betyder, at de skal mødes til fællesspisning mv. Derimod begrænser graden af fællesskab sig til, at det er rart, at naboer kan hilse på hinanden og kender hinanden lidt, så der er hjælp at hente i forhold til at passe dyr og tømme postkasse i forbindelse med rejser. Da der også er en øvrig vennekreds, behøver naboerne ikke nødvendigvis at være de bedste venner. Økonomiske forhold Som nævnt ovenfor, sætter det økonomisk begrænsning, at husstandens samlede indkomst kun er baseret på en persons indkomst. Det betyder nødvendigvis også begrænsninger til boligudgifterne. Og hvad angår boligens ejerform fortæller deltagerne i den forbindelse, at det stort set er umuligt som enlig at få lov til at tage et boliglån, hvorfor det dermed er nødvendigt, at boligen til enligforsørgere er en lejebolig. Hvis det havde været muligt at få et lån til huskøb, er der ønske om et lille parcelhus. Huslejen er meget vigtig og da rådighedsbeløbet (pga. offentlig støtte) afhænger af antallet af børn, der bor i husstanden, betyder det, at den maksimale husleje dermed også afhænger af, hvor mange børn der endnu bor i hjemmet. Alle deltagerne har boet alene med et par børn, hvor en fornuftig leje var på ca. 5.000 kr. om måneden. Selvom det er vigtigt for de enlige forsørgere, at deres bolig er nem, er det stadig vigtigere, at boligen er billig. Det betyder, at huslejen hellere vil holdes nede end at der over huslejen betales for en vicevært til at hjælpe med de praktiske opgaver. Side 19 af 24