BOSÆTNING Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune

Transkript

1 BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 8: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De årige og de årige

2 BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Del 8: Spørgeskemabaseret analyse - Alderssegmenter: De årige og de årige Rapporten er udarbejdet af Kuben Management i samarbejde med Aalborg Kommunes By- og Landskabsforvaltning, Plan og Udvikling. Rapporten er udarbejdet af: Konsulent Louise Bank, cand.scient.soc Konsulent Lykke Larsen, cand.scient.soc Kuben Management A/S Udgivet i 2012 Projektgruppe: Kim G. Pedersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltning, Plan og Udvikling Charlotte Zeth Andersen, Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltning, Plan og Udvikling Camilla Bjørn, Kuben Management Kenneth Lundholm-Stenkjær, Kuben Management Kuben Management A/S Skibbrogade Aalborg Kontaktperson: Kenneth Lundholm-Stenkjær Aalborg Kommune, By- og Landskabsforvaltning Stigsborg Brygge Nørresundby Kontakt: By- og Landskabsforvaltningen, Plan og Udvikling

3 SAMLET INDHOLDSFORTEGNELSE Analyse af de årige... 2 Analyse af de årige...51 Side 1 af 100

4 De årige ANALYSE AF DE ÅRIGE Side 2 af 100

5 De årige INDHOLDSFORTEGNELSE Analysens hovedtendenser Fakta om de årige i Aalborg Kommune Tilfredshed med nuværende bolig og boligområde Naboskab og fællesskab Oplevelsen af andres syn på boligområdet Nuværende boligudgifter Forventninger til en fremtidig bolig Overvejelser om at skifte bolig Beliggenhed og mobilitet Boligforhold Boligudgifter Begrundelser for valg af fremtidig bolig og boligområde Fremtidige ejere og lejeres begrundelser for valg af fremtidig bolig og fremtidigt boligområde Ejer eller lejer? Senior- og ældrevenligbolig Overvejelser om at bo i en senior- og en ældrevenlig bolig Forventninger til en senior- og ældrevenlig bolig Betydningen af muligheden for deltagelse i sociale aktiviteter for valget af en senior- og ældrevenlig bolig Boligstørrelse Bilag Rekodning...47 Side 3 af 100

6 De årige ANALYSENS HOVEDTENDENSER Flere lejere er utilfredse med deres nuværende bolig i forhold til personer med øvrige ejerforhold. Flere lejere, i særlig grad almene lejere, er utilfredse med deres nuværende bolig i forhold til personer med øvrige ejerforhold. Flere lejere, i særlig grad almene lejere, oplever, at andre omtaler deres boligområde negativt i forhold til personer med øvrige ejerforhold. Flere lejere oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi i forhold til personer med øvrige ejerforhold. En svag tendens viser, at jo længere de årige har boet i deres nuværende bolig, jo senere vil de skifte bolig. Flere vil bo i et række-, kæde- og dobbelthus næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Flere vil bo i en ejerlejlighed eller en lejebolig næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Sammenholdt med i dag ønsker flere en mindre boligstørrelse, både hvad angår antal rum og kvadratmeter, næste gang, de skifter bolig. Det er i højere grad væsentligt, at den næste bolig har en terrasse og/eller altan end en have. En tendens viser, at jo højere boligudgifter personerne har i dag, i jo højere grad forventer de, at deres boligudgifter bliver mindre næste gang, de skifter bolig. Det er vigtigt for de årige, at de kommer til at bo tæt på både dagligvarebutik(ker) og gode transportforbindelser, offentlige sundhedstilbud samt i et område med et godt naboskab næste gang, de skifter bolig. Flere personer vil have en ejerbolig end en lejebolig næste gang, de skifter bolig, men samtidig foretrækker de flere af fordelene, der typisk knytter sig til en lejebolig. Side 4 af 100

7 De årige 1. FAKTA OM DE ÅRIGE I AALBORG KOMMUNE Der er respondenter ud af i nettostikprøven der har deltaget i undersøgelsen i Aalborg Kommune, hvilket svarer til en svarprocent på 62. Der er foretaget en opregning og vægtning af respondenterne til den samlede population på Med baggrund i undersøgelsens respondenter og opregningen kan de årige i Aalborg Kommune beskrives således (nedenstående karakteristika er særligt udvalgt): De årige udgør 33 procent af alle mellem år 52 procent har ikke børn i husstanden, og 41 procent har 1-2 børn i husstanden 39 procent har børn mellem år i husstanden 57 procent har en husstandsstørrelse på 1-2 personer, og 35 procent har en husstandsstørrelse på 3-4 personer 36 procent har en bruttohusstandsindkomst på kr. og derover, mens 21 procent har en bruttohusstandsindkomst under kr. 56 procent er gift, 14 procent er samboende, og 12 procent er single 79 procent er i erhvervsarbejde, og af disse er 8 procent selvstændige, og de øvrige er lønmodtagere 9 procent er pensionister, og 8 procent er udenfor arbejdsmarkedet 15 procent har en grunduddannelse som højest fuldførte uddannelse, 28 procent har en erhvervsuddannelse, og 36 procent har en lang/mellemlang videregående uddannelse 88 procent er af dansk oprindelse Side 5 af 100

8 De årige 2. TILFREDSHED MED NUVÆRENDE BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I følgende afsnit redegøres for de åriges tilfredshed med nuværende bolig og boligområde. Samtidig undersøges, hvilken betydning deres ejerforhold og husstandstype har for tilfredsheden med boligen og boligområdet. I nedenstående tabel 1 fremgår de åriges tilfredshed med nuværende bolig, samt i hvor høj grad det nuværende ejerforhold varierer med tilfredsheden. Tabel 1: Tilfredshed med nuværende bolig fordelt på ejerforhold Meget tilfredse Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Tilfredse Utilfredse/ Meget utilfredse Ejerforhold Ejerlejlighed 68 % 32 % 0 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 72 % 27 % 1 % 100 % Andelsbolig 70 % 25 % 5 % 100 % Privat lejebolig 40 % 52 % 8 % 100 % Almen lejebolig 40 % 46 % 14 % 100 % Andet 91 % 9 % 0 % 100 % Alle 65 % 31 % 4 % 100 % Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse og Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag 11.1 % I tabellen ses det, at 65 procent af de årige er meget tilfredse med deres nuværende bolig, mens kun 4 procent er utilfredse. Dermed er de årige i Aalborg Kommune generelt tilfredse med deres bolig. I forhold til deres ejerforhold er der forskel i tilfredsheden med den nuværende bolig. Tilfredsheden er betydeligt lavere hos lejerne både i private og almene lejeboliger, men lavest for de almene lejere. For personer, som bor i en privat eller almen lejebolig, er 40 procent meget tilfredse med deres nuværende bolig, mens 14 procent af de almene lejere er utilfredse med boligen. Det samme gælder for 8 procent af de private lejere. Sammenholdt med dette er mellem 0 og 1 procent af ejerne (bosat i ejerlejlighed og øvrig ejerbolig) utilfredse med deres nuværende bolig. Side 6 af 100

9 De årige Af tabel 2 vises de åriges tilfredshed med deres nuværende bolig. Ligeledes fremgår det, hvorvidt det forhold at være enlig eller at bo sammen med en partner/ægtefælle, varierer med de åriges tilfredshed. Tabel 2: Tilfredshed med nuværende bolig fordelt på husstandstype Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Husstandstype Par 71 % 26 % 3 % 100 % Enlig 49 % 44 % 7 % 100 % Alle 65 % 31 % 4 % 100 % Gammaværdi = 0,423. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse, Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I forhold til de åriges husstandstype er der forskel i tilfredsheden med den nuværende bolig. Enlige personer er i mindre grad tilfredse med deres nuværende bolig end personer, der bor sammen med en partner/ægtefælle. Knap halvdelen (49 procent) af de enlige er meget tilfredse med boligen, mens det samme gælder for 71 procent af parrene. Derudover er 7 procent af de enlige og 3 procent af parrene utilfredse med boligen, hvilket dog ikke synes at være en markant forskel. I tabel 3 fremgår de åriges tilfredshed med deres nuværende boligområde, og ligeledes hvordan deres nuværende ejerforhold varierer med tilfredsheden. Tabel 3: Tilfredshed med nuværende boligområde fordelt på ejerforhold Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/ Meget utilfredse Ejerforhold Ejerlejlighed 54 % 46 % 0 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 61 % 38 % 1 % 100 % Andelsbolig 76 % 24 % 0 % 100 % Privat lejebolig 52 % 43 % 5 % 100 % Almen lejebolig 40 % 53 % 7 % 100 % Andet 91 % 9 % 0 % 100 % Alle 57 % 41 % 2 % 100 % Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse og Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Det ses af tabellen, at lidt over halvdelen (57 procent) af de årige er meget tilfredse med deres nuværende boligområde, mens kun 2 procent er utilfredse. Dermed er de årige i Aalborg Kommune generelt tilfredse med deres boligområde. I forhold til deres ejerforhold er der forskel i tilfredsheden med boligområdet. Tilfredsheden er lavere hos lejerne både i private og almene lejeboliger, men lavest for de almene lejere. For lejere, der bor i almene lejeboliger, er 40 procent meget tilfredse med boligområdet, mens 7 procent er utilfredse. For lejere i private lejeboliger er 52 procent meget tilfredse og 5 procent utilfredse. Det bemærkes også, at der er lidt færre meget tilfredse blandt de årige bosat i ejerlejlighed (54 procent) end blandt personer bosat i hus mv. (øvrig ejerbolig) (61 procent). Side 7 af 100

10 De årige Af tabel 4 ses de åriges tilfredshed med nuværende boligområde. Ligeledes fremgår det, hvorvidt det forhold at være enlig eller at bo sammen med en partner/ægtefælle, varierer med de åriges tilfredshed. Tabel 4: Tilfredshed med nuværende boligområde fordelt på husstandstype Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Husstandstype Par 60 % 38 % 2 % 100 % Enlig 50 % 46 % 3 % 100 % Alle 57 % 41 % 2 % 100 % Gammaværdi = 0,207. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en moderat positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse, Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I forhold til de åriges husstandstype er der en mindre forskel i tilfredsheden med det nuværende boligområde. Enlige er i mindre grad tilfredse med deres nuværende boligområde end personer, der bor sammen med en partner/ægtefælle. Halvdelen (50 procent) af de enlige er meget tilfredse med boligområdet, mens det gælder for 60 procent af parrene. Derudover er 3 procent af de enlige og 2 procent af parrene utilfredse med boligområdet, hvilket dog ikke er en forskel af betydning. Side 8 af 100

11 De årige 3. NABOSKAB OG FÆLLESSKAB I det følgende afsnit redegøres for oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet i de åriges nuværende boligområde. Herudover belyses det, i hvilken grad personernes ejerforhold og husstandstype har betydning for, hvorvidt de årige oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde. I tabel 5 fremgår det, i hvilken grad de årige oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, samt hvorledes oplevelsen varierer med deres ejerforhold. Tabel 5: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab fordelt på ejerforhold I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ejerforhold Ejerlejlighed 17 % 51 % 24 % 9 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 32 % 39 % 23 % 6 % 100 % Andelsbolig 54 % 39 % 7 % 0 % 100 % Privat lejebolig 25 % 35 % 26 % 14 % 100 % Almen lejebolig 19 % 36 % 38 % 7 % 100 % Andet 13 % 40 % 32 % 15 % 100 % Alle 28 % 40 % 25 % 7 % 100 % Note: Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I tabellen ses det, at 28 procent i høj grad oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, mens næsten hver tredje (32 procent) i mindre grad eller slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet. Betragtes de åriges ejerforhold, er der ikke markante forskelle i deres oplevelse af at være del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet, bortset fra hos andelsbolighaveren, hvor 93 procent i høj eller nogen grad oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet. For personer, der bor i den private lejebolig, oplever 40 procent i mindre grad eller slet ikke at være en del af naboskabet og fællesskabet, mens det for de øvrige ejerboliger gælder, at 29 procent i mindre grad eller slet ikke oplever at være del af naboskabet og fællesskabet. Side 9 af 100

12 De årige Af tabel 6 fremgår det, i hvilken grad de årige oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, samt hvorledes oplevelsen varierer med de åriges husstandstype. Tabel 6: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab fordelt på husstandstype I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Husstandstype Par 31 % 41 % 24 % 4 % 100 % Enlig 23 % 36 % 29 % 12 % 100 % Alle 28 % 40 % 25 % 7 % 100 % Gammaværdi = 0,229. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en moderat positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I forhold til de åriges husstandstype, som dækker over, hvorvidt personerne bor med en partner/ægtefælle (par) eller ej (enlig), er der en forskel i oplevelsen af at være del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet. De årige, der er enlige, oplever i mindre grad at være en del af naboskabet og fællesskabet end personerne, der bor sammen med en partner/ægtefælle. Af de enlige oplever over halvdelen (59 procent) i høj eller nogen grad at være del af naboskabet og fællesskabet, mens det gælder for 72 procent af parrene. Således oplever 41 procent af de enlige og 28 procent af parrene i mindre grad eller slet ikke at være en del af naboskabet og fællesskabet. Side 10 af 100

13 De årige 4. OPLEVELSEN AF ANDRES SYN PÅ BOLIGOMRÅDET I nærværende afsnit redegøres for, hvorledes de årige i Aalborg Kommune oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde. Det belyses samtidig, hvordan oplevelsen varierer med ejerforhold og husstandstype. I nedenstående tabel 7 fremgår det, hvorledes de årige oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, samt hvorledes oplevelsen varierer med ejerforholdet. Tabel 7: Oplevelsen af andres syn på boligområdet fordelt på ejerforhold Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Meget positivt Positivt Negativt/Meget negativt Ejerforhold Ejerlejlighed 33 % 64 % 3 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 29 % 64 % 7 % 100 % Andelsbolig 30 % 56 % 14 % 100 % Privat lejebolig 24 % 61 % 15 % 100 % Almen lejebolig 14 % 65 % 21 % 100 % Andet 55 % 40 % 5 % 100 % Alle 27 % 63 % 10 % 100 % Note: Kategorierne Negativt/Meget negativt og Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Af tabellen ses det, at 90 procent af de årige oplever, at andre omtaler deres boligområde positivt eller meget positivt. I forhold til de åriges ejerforhold er der forskel på deres oplevelse af, hvordan andre omtaler deres boligområde. Lejerne udgør den største andel, som oplever negativ omtale, sammenholdt med ejerne. I den almene lejebolig oplever kun 14 procent, at andre omtaler deres boligområde meget positivt, mens omkring hver femte (21 procent) oplever, at det omtales negativt. I den private lejebolig oplever 15 procent dette. Samtidig oplever kun 3 procent af de årige i ejerlejligheder og 7 procent i hus mv. (øvrige ejerbolig), at andre omtaler deres boligområde negativt. Side 11 af 100

14 De årige I tabel 8 ses det, hvorledes de årige oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, samt hvordan oplevelsen varierer med deres husstandstype. Tabel 8: Oplevelsen af andres syn på boligområdet fordelt på husstandstype Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Meget positivt Positivt Negativt/Meget negativt Husstandstype Par 29 % 63 % 8 % 100 % Enlig 22 % 63 % 15 % 100 % Alle 27 % 63 % 10 % 100 % Gammaværdi = 0,227. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en moderat positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Negativt/Meget negativt, Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I forhold til de åriges husstandstype, som dækker over, hvorvidt de bor med en partner/ægtefælle (par) eller ej (enlig), er der en forskel i deres oplevelse af, hvordan andre omtaler deres boligområde. De enlige oplever i højere grad, at boligområdet omtales negativt, end personerne, der bor sammen med en partner/ægtefælle. Af de enlige oplever kun 85 procent, at boligområdet omtales positivt eller meget positivt, mens det gælder for 92 procent af parrene. Side 12 af 100

15 De årige 5. NUVÆRENDE BOLIGUDGIFTER I følgende afsnit redegøres for de åriges månedlige boligudgifter. Det belyses ligeledes, i hvilken grad boligudgifterne opleves som en byrde for de åriges økonomi. Det undersøges også, hvilken betydning deres ejerforhold og husstandstype har for oplevelse af boligudgifterne som en byrde for deres økonomi. Af tabel 9 fremgår de åriges månedlige boligudgifter i deres nuværende bolig. Tabel 9: Månedlige boligudgifter* Frekvens kr. 4 % kr. 32 % kr. 38 % kr. 15 % kr. 6 % kr. og derover 2 % Ved ikke og nægter at svare 3 % Alle 100 % Note: Kategorien kr. og derover er en sammenlægning af flere svar, se bilag * Hvad er dine månedlige boligudgifter? (husleje, prioritetsydelse/anden udgift til bolig som fx banklån og vand, varme og el.) Mere end hver tredje af de årige har en månedlig boligudgift på under kr. (36 procent) eller mellem kr. (38 procent). Der er 23 procent, som har en boligudgift på kr. og derover. I nedenstående tabel 10 fremgår, hvorvidt de årige oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi, samt hvorledes oplevelsen varierer med deres nuværende ejerforhold. Tabel 10: Byrde af boligudgifter fordelt på ejerforhold Hvor tung en byrde er husstandens boligudgifter for din/jeres økonomi? Ikke nogen byrde En mindre byrde En tung byrde En meget tung byrde Ejerforhold Ejerlejlighed 16 % 50 % 28 % 6 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 19 % 51 % 26 % 4 % 100 % Andelsbolig 21 % 68 % 12 % 0 % 100 % Privat lejebolig 8 % 38 % 43 % 11 % 100 % Almen lejebolig 14 % 38 % 38 % 10 % 100 % Andet 25 % 33 % 42 % 0 % 100 % Alle 17 % 48 % 29 % 6 % 100 % Note: Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Knap halvdelen (48 procent) oplever deres boligudgifter som en mindre byrde for deres økonomi, mens boligudgiften opleves som en tung eller meget tung byrde for 35 procent af personerne. I forhold til de åriges ejerforhold er der forskel på, hvorvidt de oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi. Der er således en større andel af lejerne end ejerne, der oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi. Side 13 af 100

16 De årige Knap halvdelen af personerne i den private lejebolig (46 procent) oplever, at deres boligudgifter er en mindre eller ikke nogen byrde for deres økonomi. Det samme gælder for 52 procent af personerne i en almen lejebolig. For de øvrige personer fordelt på ejerforhold (undtagen kategorien Andet ) gælder dette for over 65 procent. Af nedenstående tabel 11 ses det, hvorvidt de årige oplever deres boligudgifter som en byrde for økonomien, samt hvorledes denne oplevelse varierer med de åriges husstandstype. Tabel 11: Byrde af boligudgifter fordelt på husstandstype Hvor tung en byrde er husstandens boligudgifter for din/jeres økonomi? Ikke nogen byrde En mindre byrde En tung byrde En meget tung byrde Husstandstype Par 19 % 50 % 27 % 4 % 100 % Enlig 13 % 43 % 34 % 10 % 100 % Alle 17 % 48 % 29 % 6 % 100 % Gammaværdi = 0,248. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en moderat positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I forhold til de åriges husstandstype, som dækker over, hvorvidt de bor med en partner/ægtefælle (par) eller ej (enlig), er der forskel i deres oplevelse af, hvorvidt deres boligudgifter opleves som en byrde for deres økonomi. De enlige oplever i højere grad deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi end personerne, der bor sammen med en partner/ægtefælle. Knap hver tredje (31 procent) af parrene oplever deres boligudgifter som en tung eller meget tung byrde, mens det gælder for hele 44 procent af de enlige. Side 14 af 100

17 De årige 6. FORVENTNINGER TIL EN FREMTIDIG BOLIG 6.1 Overvejelser om at skifte bolig I følgende afsnit redegøres for de åriges overvejelser om at skifte bolig i fremtiden. I tabel 12 fremgår de åriges overvejelser om at skifte bolig i fremtiden. Tabel 12: Overvejelser om at skifte bolig Vil du skifte bolig i fremtiden? Ja 45 % Ja, hvis min livssituation eller helbred ændrer sig. 29 % Nej 26 % Ved ikke 1 % Alle 100 % Note: Spørgsmålet Vil du skifte bolig i fremtiden? er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag Det er knap halvdelen (45 procent) af de årige i Aalborg Kommune, som vil skifte bolig i fremtiden, mens 29 procent kun vil skifte bolig, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. Dermed vil omkring hver fjerde (26 procent) under ingen omstændigheder skifte bolig engang i fremtiden. Side 15 af 100

18 De årige 6.2 Beliggenhed og mobilitet Afsnittet indeholder en redegørelse for, hvor længe de årige har boet i deres nuværende bolig, samt hvordan dette varierer med forventet tid, inden de vil skifte bolig næste gang. Derudover redegøres for, hvor de årige, der ønsker at skifte bolig engang i fremtiden, ønsker at bosætte sig næste gang, de skifter bolig, samt hvor langt de forventer at flytte fra deres nuværende bopæl. I tabel 13 ses det, hvor længe de årige, der forventer at skifte boligen i fremtiden, har boet i deres nuværende bolig. Tabel 13: Hvor længe har du boet i din nuværende bolig? Frekvens 0-11 måneder 7 % 1-3 år 8 % 4-6 år 17 % 7-10 år 13 % år 16 % år 11 % Mere end 20 år 28 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, er medtaget i tabellen. Dette inkluderer ikke personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig Kategorien 0-11 måneder er en sammenlægning af flere svar, se bilag På nuværende tidspunkt har 15 procent af de årige boet 3 år eller derunder i deres nuværende bolig, mens 30 procent har boet der imellem 4-10 år. Derudover har mere end hver fjerde (27 procent) boet i boligen i år, og mere end hver fjerde (28 procent) har boet i deres nuværende bolig i mere end 20 år. Af tabel 14 fremgår det, hvornår de årige, som vil skifte bolig i fremtiden, forventer at skifte bolig næste gang. Derudover ses det, hvorledes dette varierer med, hvor længe de har boet i deres nuværende bolig. Tabel 14: Forholdet mellem tid i nuværende bolig og forventet tid inden næste boligskift Hvor længe har du boet i din nuværende bolig? Hvornår forventer du at skifte bolig næste gang? 0-1 år 1-5 år 5-10 år år Først om mere end 20 år 0-11 måneder 31 % 63 % 3 % 0 % 3 % 100 % 1-3 år 11 % 18 % 42 % 18 % 10 % 100 % 4-6 år 16 % 39 % 27 % 16 % 2 % 100 % % 7-10 år 5 % 35 % 27 % 26 % 7 % 100 % år 15 % 18 % 32 % 28 % 7 % 100 % år 6 % 31 % 34 % 27 % 1 % 100 % Mere end 20 år 9 % 35 % 26 % 30 % 0 % 100 % Alle 12 % 33 % 28 % 23 % 4 % 100 % Gammaværdi = 0,142. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en svag positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, er medtaget i tabellen. Dette inkluderer ikke personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. Kategorien 0-11 måneder en sammenlægning af flere svar, se bilag Side 16 af 100

19 De årige I tabellen ses det, at 45 procent af personerne forventer at skifte bolig indenfor 5 år. Mere end hver fjerde forventer at skifte bolig om mellem 5-10 år (28 procent) eller først om mere end 10 år (27 procent). Der er en svag forskel mellem den tid de årige har boet i deres nuværende bolig, og hvornår de vil skifte bolig næste gang. Tabellens resultater viser, at jo længere personen har boet i den nuværende bolig, jo senere vil personen flytte fra nuværende bolig. Af de årige, der har boet under 1 år i deres nuværende bolig, forventer 94 procent at skifte bolig indenfor 5 år, mens over halvdelen (mellem procent) af personerne, der har boet 7 år eller mere i deres bolig, forventer at flytte om mellem 5-20 år. Af tabel 15 fremgår det, hvorvidt de årige forventer at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, de skifter bolig. Tabel 15: Forventer du at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, du skifter bolig? Frekvens Ja 8 % Nej 72 % Ved ikke 20 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, hvilket også inkluderer personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig, er medtaget i tabellen. 8 procent forventer at flytte fra Aalborg Kommune, mens 20 procent endnu ikke har taget stilling til dette. I nedenstående tabel 16 fremgår det, hvor de årige, der forventer at flytte fra Aalborg Kommune, forventer at flytte hen (forventet fremtidig bystørrelse i Danmark). Tabel 16: Nuværende bystørrelse og forventet fremtidig bystørrelse i Danmark Nuværende bystørrelse Forventet fremtidig bystørrelse På landet eller et område med under 200 På landet eller et område med under 11 % 7 % borgere 200 borgere Landsby mellem 200 og 500 borgere 7 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 5 % Mindre by mellem 500 og borgere Mindre by mellem 500 og % borgere 38 % Mellemstor by mellem og Mellemstor by mellem og 5 % borgere borgere 7 % Større by mellem og borgere 16 % Større by over borgere 1 % Storby (Aalborg) 47 % Storby (Aarhus eller Odense) 19 % Alle 100 % Hovedstaden/Storkøbenhavn 12 % Ved ikke 11 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at flytte fra Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Knap halvdelen (47 procent) af de årige, der vil flytte fra Aalborg Kommune, bor i Aalborg by. Lidt mere end hver tredje (35 procent) bor i en mindre, mellemstor eller større by med mellem indbyggere, og de restende 18 procent bor enten på landet eller i en landsby med under 500 indbyggere. Knap hver tredje (31 procent) forventer at flytte til Odense, Aarhus eller Hovedstaden/Storkøbenhavn næste gang, de skifter bolig, mens 45 procent vil bo i en mindre eller mellemstor by med mellem indbyggere. Side 17 af 100

20 De årige Af tabel 17 ses det, hvorhen de årige, der forventer at blive boende i Aalborg Kommune, forventer at flytte hen næste gang, de skifter bolig (forventet fremtidig bystørrelse). Tabel 17: Nuværende bystørrelse og forventet fremtidig bystørrelse i Aalborg Kommune Nuværende bystørrelse Forventet fremtidig bystørrelse På landet eller et område med under 200 borgere 5 % 2 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 4 % 3 % Mindre by mellem 500 og borgere 10 % 6 % Mellemstor by mellem og borgere 17 % 12 % Større by mellem og borgere 10 % 10 % Storby (Aalborg) 54 % 58 % Ved ikke 0 % 10 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Over halvdelen (54 procent) af de årige bor i dag i Aalborg by, mens mere end hver fjerde (27 procent) bor i en mellemstor eller større by med indbyggere. Derudover bor omkring hver femte (19 procent) på landet, i en landsby eller i en mindre by med under indbyggere. Der er kun lidt flere end i dag, som vil bo i Aalborg by (58 procent) næste gang, de skifter bolig. Der er 22 procent, der vil bo i en mellemstor eller større by med indbyggere, mens 11 procent vil bo på landet, i en landsby eller i en mindre by med indbyggere. Overordnet set synes der at være en tendens til, at de årige i Aalborg Kommune i større grad vil tilvælge større byer og fravælge mindre byer, dog med det forbehold, at 10 procent ikke ved, hvorhen de vil flytte næste gang. Af tabel 18 fremgår det, hvor langt de årige forventer at flytte fra deres nuværende bopæl, når de skifter bolig næste gang. Tabel 18: Forventet flytteafstand fra nuværende bopæl Frekvens 0-5 km 47 % 6-10 km 19 % km 13 % km 4 % km 1 % Ved ikke 16 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien km en sammenlægning af flere svar, se bilag Det ses, at knap halvdelen (47 procent) kun forventer at flytte mellem 0-5 km fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig, mens omkring hver tredje (32 procent) forventer at flytte mellem 6-20 km. Side 18 af 100

21 De årige 6.3 Boligforhold I følgende afsnit belyses de åriges ønsker til fremtidige boligforhold. Disse sammenlignes endvidere med nuværende boligforhold. De årige, som ikke ønsker at blive boende i Aalborg Kommune, medtages ikke i analysen. Derimod inkluderes de personer, der endnu ikke har taget stilling til, hvorvidt de vil blive boende i Aalborg Kommune, da analysen kan bidrage med vigtige informationer om, hvorledes disse personer eventuelt kan fastholdes i Aalborg Kommune. Af tabel 19 fremgår de åriges nuværende boligtype sammenholdt med deres ønske om fremtidig boligtype næste gang, de skifter bolig. Tabel 19: Nuværende og fremtidig boligtype Nuværende boligtype Fremtidig boligtype Villa 63 % 38 % Etagebyggeri 24 % 21 % Række-, kæde- og dobbelthus 11 % 34 % Øvrige boliger og andet 2 % 5 % Ved ikke 0 % 2 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Villa og *Øvrige boliger og andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at 63 procent i dag bor i en villa, mens kun 38 procent ønsker at bo i en villa, når de skifter bolig næste gang. 24 procent bor i dag i etagebyggeri, mens 21 procent ønsker at bo i en etagebygning næste gang, de skifter bolig. Væsentligt flere ønsker at bo i række-, kæde- og dobbelthus næste gang, de skifter bolig. I dag bor 11 procent i denne boligtype, mens omkring hver tredje (34 procent) ønsker at bo i denne boligtype næste gang, de skifter bolig. I nedenstående tabel 20 fremgår, hvorvidt de årige, der ikke vil bo i etagebyggeri næste gang, de skifter bolig, vil bo i etagebyggeri, såfremt der er en elevator i bygningen. Tabel 20: Valg af etagebyggeri, såfremt der er elevator Jeg vil såfremt der er elevator bo i etagebyggeri? Ja 32 % Nej 67 % Ved ikke 1 % Alle 100 % Note: Kun personer, der ikke har svaret, at de vil bo i etagebyggeri, har svaret på dette spørgsmål. Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Af de årige, der ikke vil bo i et etagebyggeri næste gang, de skifter bolig, vil omkring hver tredje (32 procent) gerne bo i etagebyggeri, såfremt der er en elevator i bygningen. Side 19 af 100

22 De årige I nedenstående tabel 21 fremgår de åriges nuværende ejerforhold sammenholdt med deres ønske om ejerforhold, når de skifter bolig næste gang. Tabel 21: Nuværende og fremtidigt ejerforhold Nuværende ejerforhold Fremtidigt ejerforhold Ejerlejlighed 10 % 19 % Øvrig ejerbolig (Hus, landejendom mv.) 63 % 41 % Andelsbolig 2 % 6 % Privat lejebolig 6 % 2 % Almen lejebolig 18 % 14 % Privat eller almen lejebolig* - 13 % Andet 1 % 1 % Ved ikke 0 % 4 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Fremtidigt ejerforhold er en sammenlægning af flere spørgsmål, og kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag * Det spiller ingen rolle, om det er en almen eller privat lejebolig. På nuværende tidspunkt bor hver tiende (10 procent) i en ejerlejlighed, mens omkring hver femte (19 procent) ønsker at bo i en ejerlejlighed næste gang, de skifter bolig. 63 procent bor i dag i hus mv. (øvrig ejerbolig), men dette ejerforhold er kun ønsket af 41 procent af de årige, når de skifter bolig næste gang. På nuværende tidspunkt bor omkring hver fjerde (24 procent) i en lejebolig, hvoraf de 18 procent bor i en almen lejebolig. Der er i alt 29 procent, der ønsker at bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Med hensyn til lejeforhold foretrækker den største andel en almen lejebolig (14 procent) frem for den private lejebolig (2 procent). For 13 procent spiller det dog ingen rolle, om lejeboligen er almen eller privat. I tabel 22 fremgår de åriges nuværende boligstørrelse (antal rum) sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse (antal rum) næste gang, de skifter bolig. Tabel 22: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal rum) Nuværende antal rum i boligen Ønsket antal rum i en fremtidig bolig 1 rum 0 % 0 % 2 rum 6 % 6 % 3 rum 16 % 39 % 4 rum 25 % 36 % 5 rum 22 % 10 % 6 rum eller flere 31 % 7 % Ved ikke 0 % 1 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Der er 41 procent, som i dag har 3-4 rum, mens 75 procent ønsker dette i deres næste bolig. Over halvdelen (53 procent) har 5 rum og derover i deres nuværende bolig, mens kun 17 procent ønsker en bolig på 5 rum og derover næste gang, de skifter bolig. Side 20 af 100

23 De årige I tabel 23 fremgår de åriges nuværende boligstørrelse i kvadratmeter sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse i kvadratmeter næste gang, de skifter bolig. Tabel 23: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal kvadratmeter) Kvadratmeter i nuværende bolig Ønsket kvadratmeter i en fremtidig bolig Under 40 kvm 0 % 0 % kvm 11 % 10 % kvm 27 % 49 % kvm 28 % 33 % kvm 20 % 4 % 200 kvm og derover 15 % 3 % Ved ikke 0 % 2 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. I dag har 11 procent en bolig på kvadratmeter, og hver tiende (10 procent) ønsker, at deres næste bolig har denne størrelse. Lidt mere end halvdelen (55 procent) har en boligstørrelse på mellem kvadratmeter, mens 82 procent ønsker denne boligstørrelse næste gang, de skifter bolig. Mere end hver tredje (35 procent) har i dag 160 kvadratmeter og derover til rådighed. Kun 7 procent vil have en boligstørrelse på 160 kvadratmeter og derover næste gang, de skifter bolig. Derved synes den fremtidige efterspørgsel på boliger mellem kvadratmeter og kvadratmeter - ifølge besvarelserne - at være stigende for de årige. Generelt ønsker de årige en mindre bolig næste gang, de skifter bolig. I dag har hovedparten (78 procent) 4 rum eller flere, og 63 procent har 120 kvadratmeter og derover. Derimod ønsker 75 procent en bolig på 3-4 rum og 82 procent en bolig på kvadratmeter og derover næste gang, de skifter bolig. Af tabel 24 fremgår det, hvorvidt de årige har have i dag sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende med en have, når de skifter bolig næste gang. Tabel 24: Have i nuværende bolig og vigtigheden af en have i en fremtidig bolig Har egen have Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig Ja 77 % 60 % Nej 23 % 39 % Ved ikke 0 % 1 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag I dag har 77 procent egen have, mens det er afgørende eller vigtigt for 60 procent af de årige med en have i deres næste bolig. Side 21 af 100

24 De årige Det fremgår af tabel 25, om personerne har egen terrasse og/eller altan, og hvis ikke de har egen terrasse og/eller altan, om de så har adgang til dette i deres nuværende bolig sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende med en terrasse og/eller altan næste gang, de skifter bolig. Tabel 25: Egen eller adgang til terrasse/altan i nuværende bolig og vigtigheden af terrasse/altan i en fremtidig bolig Har egen terrasse/altan Hvis du ikke har egen terrasse/altan, har du så adgang til terrasse/altan Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig Ja 92 % 21 % 89 % Nej 8 % 79 % 10 % Ved ikke 0 % 0 % 1 % Alle 100 % 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kun personer, der ikke har egen terrasse/altan, har svaret på, om de har adgang til samme. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag Der er 92 procent af de årige, som i dag har egen terrasse og/eller altan, mens af de, der ikke har egen terrasse og/eller altan, har omkring hver femte (21 procent) adgang til en terrasse og/eller altan, som ikke kan betragtes som deres egen. Det er derudover afgørende eller vigtigt for 89 procent at få en terrasse og/eller altan næste gang, de skifter bolig. I nedenstående tabel 26 fremgår det, hvorvidt de årige bor i et bofællesskab i dag sammenholdt med, hvorvidt de ønsker denne boform engang i fremtiden. Tabel 26: Bofællesskab i dag og i en fremtidig bolig Jeg bor i et bofællesskab* Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et bofællesskab? Ja 3 % 19 % Nej 97 % 79 % Ved ikke 0 % 2 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. *med bofællesskab menes en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt h ar fælles faciliteter og lokaler. I dag bor 3 procent af de årige i et bofællesskab, som indbefatter en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt fælles faciliteter og lokaler. Omkring hver femte (19 procent) kunne engang i fremtiden tænke sig at bo i et bofællesskab. Side 22 af 100

25 De årige I nedenstående tabel 27 fremgår det, om de årige vil bo i et byhus engang i fremtiden. Tabel 27: Ønske om at bo i byhus Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et byhus*? Ja 38 % Nej 61 % Ved ikke 1 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. * i flere etager med egen intern trappe. Der er 38 procent, som engang i fremtiden kunne tænke sig at bo i et byhus i flere etager med egen intern trappe. Af nedenstående tabel 28 fremgår det, hvorvidt de årige foretrækker en billig eller en miljø- og klimavenlig energiløsning i en fremtidig bolig, når de bliver bedt om at prioritere hvilken løsning, der er vigtigst. Tabel 28: Valg af energiløsning i en fremtidig bolig Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af fremtidig bolig? At boligen har billige energiløsninger 53 % At boligen har miljø- og klimavenlige energiløsninger 45 % Ved ikke 1 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Lidt over halvdelen (53 procent) foretrækker en bolig med billige energiløsninger frem for miljø- og klimavenlige energiløsninger næste gang, de skifter bolig. Side 23 af 100

26 De årige 6.4 Boligudgifter I det følgende afsnit undersøges de åriges forventninger til boligudgifterne i deres næste bolig sammenholdt med deres nuværende udgifter. Herudover sammenholdes forventningerne til boligudgifterne i den næste bolig med skiftet fra det nuværende ejerforhold til et ønsket ejerforhold. Af tabel 29 fremgår det, hvilke boligudgifter de årige forventer i deres næste bolig set i forhold til deres nuværende månedlige boligudgifter. Tabel 29: Forholdet mellem nuværende og forventet fremtidig boligudgift Hvordan forventer du, at boligudgifterne bliver i din fremtidige bolig?* Nuværende månedlige boligudgifter* Meget mindre Mindre Samme som nu Højere Væsentlig højere % kr. 0 % 5 % 37 % 45 % 13 % 100 % kr. 1 % 20 % 33 % 37 % 10 % 100 % kr. 5 % 38 % 34 % 20 % 3 % 100 % kr. 2 % 48 % 28 % 14 % 8 % 100 % kr. og derover 6 % 58 % 12 % 20 % 5 % 100 % Alle 3 % 34 % 30 % 26 % 7 % 100 % Gammaværdi = -0,365. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien kr. og derover er en sammenlægning af flere svar, se bilag * Hvad er dine månedlige boligudgifter? (husleje, prioritetsydelse/anden udgift til bolig som fx banklån og vand, varme og el.) Hver tredje (33 procent) forventer højere eller væsentlig højere boligudgifter end i dag, mens mere end hver tredje (37 procent) forventer, at boligudgifterne bliver mindre eller meget mindre end i dag. Resultaterne viser, der er forskel på de åriges forventninger til deres boligudgifter i den næste bolig, afhængig af deres nuværende månedlige boligudgifter. Jo højere boligudgifter de årige har i dag, i jo højere grad forventer de, at deres boligudgifter bliver mindre næste gang, de skifter bolig. Over halvdelen (58 procent) af de årige med en boligudgift på under kr. forventer en boligudgift, som er højere eller væsentligt højere end i dag, mens det kun gælder for 22 procent af personerne med en boligudgift mellem kr. Derimod forventer 64 procent af de årige med en boligudgift på kr. og derover, at deres boligudgifter er mindre eller meget mindre end i dag, mens det kun gælder for 5 procent af personerne med en boligudgift på under kr. Side 24 af 100

27 De årige I nedenstående tabel 30 fremgår forholdet mellem skiftet fra nuværende til fremtidig ønsket ejerforhold og forventet fremtidig boligudgift. Tabel 30: Forholdet mellem skiftet fra nuværende til fremtidigt ejerforhold og forventet fremtidig boligudgift Skift fra nuværende til fremtidigt ejerforhold Forventet fremtidig boligudgift Meget Samme som Væsentlig Mindre Højere mindre nu højere % Forbliver i ejerbolig 3 % 37 % 33 % 21 % 6 % 100 % Fra ejerbolig til lejebolig 4 % 32 % 41 % 20 % 2 % 100 % Fra lejebolig til ejerbolig 0 % 35 % 4 % 61 % 0 % 100 % Forbliver i lejebolig 1 % 24 % 31 % 28 % 16 % 100 % Alle 3 % 34 % 31 % 27 % 6 % 100 % Note: Kategorierne Forbliver i ejerbolig, Fra ejerbolig til lejebolig, Fra lejebolig til ejerbolig og Forbliver i lejebolig er sammenlægninger af flere spørgsmål, se bilag I tabellen ses det, at mere end hver fjerde (27 procent) af de årige, som forventer at blive i en ejerbolig, forventer, at deres boligudgifter bliver højere eller væsentligt højere end i dag, næste gang, de skifter bolig, mens 40 procent forventer, de bliver mindre eller meget mindre. Mere end hver tredje (36 procent), som vil skifte fra ejerboligen til en lejebolig, forventer, at deres boligudgifter bliver mindre eller meget mindre end i dag, mens omkring hver femte (22 procent) forventer, at den bliver højere eller væsentlig højere. Mere end hver tredje (35 procent), som vil skifte fra lejeboligen til en ejerbolig, forventer, at deres boligudgifter bliver mindre end i dag, mens over halvdelen (61 procent) forventer, de bliver højere. Det ses, at hver fjerde (25 procent) af personerne, som forventer at blive i lejeboligen, forventer, at deres boligudgifter bliver mindre eller meget mindre end i dag, mens 44 procent forventer, de bliver højere eller væsentlig højere. Side 25 af 100

28 De årige 7. BEGRUNDELSER FOR VALG AF FREMTIDIG BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I nærværende afsnit redegøres for de åriges begrundelser for valg af bolig og boligområde, når de skal skifte bolig næste gang. Formålet med afsnittet er at afdække de kvaliteter, der er vigtige for de årige i Aalborg Kommune næste gang, de vælger en bolig og et boligområde. I tabel 31 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af deres næste bolig. Tabel 31: Begrundelser for valg af en fremtidig bolig Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg vil have en terrasse/altan 30 % 60 % 10 % Jeg vil have egen have 20 % 40 % 39 % Jeg vil bo i en bolig, der er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse 12 % 64 % 24 % Jeg vil bo i en bolig, der er ældrevenlig 10 % 55 % 35 % Jeg vil bo i en bolig med garage eller lukkede parkeringsforhold 8 % 54 % 38 % Jeg vil bo i en nutidig og moderne bolig 7 % 64 % 29 % Jeg vil bo i en bolig, der er miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger 5 % 74 % 21 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Det er afgørende for 30 procent med en terrasse og/eller altan, og det er samtidigt vigtigt for 60 procent. Denne begrundelse er derfor den, som den største andel (90 procent) af de årige finder afgørende eller vigtig i valget af deres næste bolig. Det er afgørende eller vigtigt for 79 procent, at der er miljø- og klimavenlige energiløsninger i boligen, og det er ligeledes afgørende eller vigtigt for 76 procent, at boligen er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse. Det er også afgørende og vigtigt for 71 procent, at boligen er moderne og nutidig. Alle begrundelser er afgørende eller vigtige for over 60 procent af de årige. Den begrundelse, som den største andel finder ikke vigtig (39 procent), er, at boligen har en have. Tabel 32 viser en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for åriges valg af den næste bolig. Tabel 32: Faktoranalyse af begrundelser for valg af en fremtidig bolig Nye variable for begrundelser for valg af en fremtidig bolig A B C Jeg vil bo i en bolig, der er ældrevenlig,782 Jeg vil bo i en bolig, der er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse,781 Jeg vil bo i en nutidig og moderne bolig,531 Jeg vil have en terrasse/altan,833 Jeg vil have egen have,776 Jeg vil bo i en bolig med garage eller lukkede parkeringsforhold,745 Jeg vil bo i en bolig, der er miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger,733 Forklaret andel af variation i variable (i %) 23 % 20 % 20 % KMO = 0,702. P-værdi = 0,000. df=21. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i faktoranalysen. Side 26 af 100

29 De årige Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres næste bolig. Herved ses det, hvilke begrundelser, der er vigtige for personerne samtidig. Et eksempel kunne være, at det er vigtigt eller afgørende med et hvidt badeværelse og samtidigt et gråt køkken og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de 7 begrundelser sammen til 3 faktorer. Disse kan karakteriseres ved følgende: A. Ældrevenlig, moderne og indflytningsklar bolig B. Udendørsområder (have og terrasse/altan) C. Miljøvenlig bolig med garage eller lukkede parkeringsforhold Faktor A viser, at de årige, der finder det vigtigt, at boligen er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse, samtidig finder det vigtigt, at boligen er moderne og ældrevenlig. Faktor B viser, at de årige, der finder det vigtigt, at boligen har have, samtidig finder det vigtigt med en terrasse og/eller altan. I faktor C ses det, at de årige, som finder det vigtigt, at boligen har miljø- og klimavenlige energiløsninger, samtidig finder det vigtigt, at boligen har garage eller lukkede parkeringsforhold. I tabel 33 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af deres næste boligområde. Tabel 33: Begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg vil bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet 21 % 68 % 11 % Jeg vil bo i et område tæt på natur/grønne områder 12 % 61 % 27 % Jeg vil bo i et område tæt på dagligvarebutik(ker) 9 % 77 % 14 % Jeg vil bo i et område med gode transportforbindelser 8 % 75 % 17 % Jeg vil bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer 8 % 67 % 24 % Jeg vil bo i et helt bestemt kvarter/område 8 % 39 % 53 % Jeg vil bo i et område med få nydanskere 8 % 27 % 65 % Jeg vil bo tæt på min familie og venner 6 % 59 % 35 % Jeg vil bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn 6 % 25 % 69 % Jeg vil bo et sted med et godt naboskab/fællesskab 5 % 71 % 24 % Jeg vil bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv. 5 % 56 % 39 % Jeg vil bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud 4 % 58 % 39 % Jeg vil bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er) 3 % 43 % 54 % Jeg vil bo i nærheden af sports- og fritidstilbud 3 % 40 % 57 % Jeg vil have adgang til fællesfaciliteter 1 % 25 % 75 % Jeg vil bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op 1 % 16 % 83 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Side 27 af 100

30 De årige Det er afgørende for omkring hver femte (21 procent) at bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet, og det er samtidigt vigtigt for 68 procent, hvilket gør denne begrundelse den, som den største andel af de årige (89 procent) finder vigtig eller afgørende i valget af deres næste boligområde. Det er afgørende eller vigtigt for 86 procent at bo i et område tæt på dagligvarebutik(ker) og for 83 procent at bo i et område med gode transportforbindelser. Det er ligeledes afgørende eller vigtigt for over 70 procent at bo ugeneret af støj fra trafik og naboer (75 procent), at bo et sted med et godt naboskab og fællesskab (76 procent) og at bo tæt på naturen/grønne områder (73 procent). Det er ikke vigtigt for 69 procent at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn. Det er heller ikke vigtigt for 75 procent at have adgang til fællesfaciliteter. Det er ydermere ikke vigtigt for 83 procent at bo tæt på det sted, hvor personen er opvokset, og dermed er dette den begrundelse, som den største andel af de årige ikke ser som vigtig for deres valg af det næste boligområde. Af nedenstående tabel 34 fremgår en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for valget af det næste boligområde. Tabel 34: Faktoranalyse af begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde Jeg vil bo i et område med gode transportforbindelser,786 Jeg vil bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud,769 Jeg vil bo et sted med et godt naboskab/fællesskab,631 Jeg vil bo i et område tæt på dagligvarebutik(ker),616 Jeg vil have adgang til fællesfaciliteter,499 Jeg vil bo i et område med få nydanskere,740 Jeg vil bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet,713 Jeg vil bo i et helt bestemt kvarter/område,530 Jeg vil bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv.,835 Jeg vil bo i nærheden af sports- og fritidstilbud,629 Nye variable for begrundelser for valg af en fremtidig bolig A B C D E F Jeg vil bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op,826 Jeg vil bo tæt på min familie og venner,652 Jeg vil bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer,732 Jeg vil bo i et område tæt på natur/grønne områder,723 Jeg vil bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn,784 Jeg vil bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er),746 Forklaret andel af variation i variable (i %) 15 % 10 % 9 % 9 % 9 % 9 % KMO = 0,710. P-værdi = 0,000. df=120. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i faktoranalysen. Side 28 af 100

31 De årige Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres næste boligområde. Herved ses det, hvilke begrundelser, der er vigtige samtidig for personerne. Et eksempel kunne være, at det er vigtigt eller afgørende at bo tæt på naturen og samtidig at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de 16 begrundelser sammen til 6 faktorer. Disse karakteriseres som følgende: A. Beliggenhed, fællesskab og fællesfaciliteter B. Homogent og trygt område i et helt bestemt kvarter C. Beliggenhed D. Familiære rødder og nærhed til venner og familier E. Roligt område tæt på grønne områder F. Gode vilkår for børn og nærhed til arbejdsplads/uddannelsessted Faktor A viser, at for de årige, som finder det vigtigt at bo tæt på gode transportforbindelser, samtidig finder det vigtigt at bo tæt på offentlige sundhedstilbud og dagligvarebutik(ker). Derudover finder de samme personer det samtidig vigtigt at bo et sted med et godt naboskab og fællesskab samt at have adgang til fællesfaciliteter. Bemærk dog, at det ikke er vigtigt for 75 procent af de årige at have adgang til fællesfaciliteter, jævnfør tabel 33. Af faktor B fremgår det, at de årige, for hvem det er vigtigt at bo i et område uden sociale problemer eller problemer med kriminalitet, samtidig finder det vigtigt at bo i et område med få nydanskere og i et helt bestemt kvarter. Bemærk dog, at det ikke er vigtigt for henholdsvis 65 procent og 53 procent af de årige at bo i et område med få nydanskere eller i et helt bestemt kvarter, jævnfør tabel 33. For de årige repræsenteret i faktor C er det vigtigt at bo tæt på både sports- og fritidstilbud samt cafeer, butikker, kulturliv mv. Bemærk dog, at det ikke er vigtigt for 57 procent af de årige at bo tæt på sports- og fritidstilbud, jævnfør tabel 33. Faktor D viser, at de årige, der finder det vigtigt at bo tæt på det sted, de er vokset op, samtidig finder det vigtigt at bo tæt på familie og venner. Bemærk dog, at det ikke er vigtigt for 83 procent af de årige at bo tæt på det sted, de er vokset op, jævnfør tabel 33. Faktor E viser, at for de årige, der finder det vigtigt at bo tæt på grønne områder eller naturen, også finder det vigtigt at bo et sted, der er ugeneret af støj fra trafik og naboer. Af faktor F ses det, at en gruppe af de årige finder det vigtigt at bo tæt på arbejdsplads eller uddannelsessted samtidig med, at det er vigtigt at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn. Bemærk dog, at det ikke er vigtigt for henholdsvis 54 procent og 69 procent af de årige, at bo tæt på arbejdsplads/uddannelsessted og i et område med gode vilkår og muligheder for børn, jævnfør tabel 33. Side 29 af 100

32 De årige 8. FREMTIDIGE EJERE OG LEJERES BEGRUNDELSER FOR VALG AF FREMTIDIG BOLIG OG FREMTIDIGT BOLIGOMRÅDE I dette afsnit undersøges vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af næste bolig afhængigt af, om de ønsker en ejer- eller lejebolig. I tabel 35 ses vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af deres næste bolig fordelt på ejerforhold. Tabel 35: Begrundelser for valg af en fremtidig bolig fordelt på ønsket om fremtidigt ejerforhold Ejerbolig Lejebolig Afgørende Vigtigt Afgørende Vigtigt Jeg vil have en terrasse/altan 35 % 57 % 20 % 68 % Jeg vil have egen have 25 % 43 % 9 % 37 % Jeg vil bo i en bolig, der er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse 12 % 60 % 14 % 68 % Jeg vil bo i en bolig med garage eller lukkede parkeringsforhold 11 % 58 % 3 % 47 % Jeg vil bo i en nutidig og moderne bolig 9 % 66 % 2 % 62 % Jeg vil bo i en bolig, der er ældrevenlig 8 % 56 % 11 % 56 % Jeg vil bo i en bolig, der er miljø- og klimavenlig med 8 % 76 % 0 % 70 % energibesparende løsninger Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien Vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Det er afgørende for over hver tredje (35 procent) af de årige, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, at der er en terrasse og/eller altan, mens det kun er afgørende for hver femte (20 procent) der vil bo i en lejebolig. Det er afgørende for 25 procent af personerne, der vil bo i en ejerbolig, at der er en have i deres næste bolig, mens det kun gælder for 9 procent af de årige, der vil bo i en lejebolig. Det er afgørende for 14 procent af de årige, der vil bo i en lejebolig, at boligen er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse, mens det gælder for 12 procent, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig. For de årige, som vil bo i en ejerbolig, er det afgørende for 8 procent, at boligen har miljø- og klimavenlige energiløsninger, hvor det ikke gælder for nogen af de årige, der vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. For 3 procent, der vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig, er det afgørende, at der er en garage eller lukkede parkeringsforhold, mens det samme gælder for 11 procent af de årige, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig. Side 30 af 100

33 De årige I tabel 36 ses vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af deres næste boligområde fordelt på ejerforhold. Tabel 36: Begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde fordelt på ønsket om fremtidigt ejerforhold Ejerbolig Lejebolig Afgørende Vigtigt Afgørende Vigtigt Jeg vil bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet 24 % 66 % 18 % 70 % Jeg vil bo i et område tæt på naturen/grønne områder 16 % 62 % 9 % 54 % Jeg vil bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer 11 % 70 % 1 % 62 % Jeg vil bo tæt på dagligvarebutik(ker) 10 % 74 % 7 % 85 % Jeg vil bo i et område med få nydanskere 9 % 32 % 7 % 21 % Jeg vil bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn 8 % 30 % 4 % 18 % Jeg vil bo i et område med gode transportforbindelser 7 % 73 % 7 % 82 % Jeg vil bo i et helt bestemt kvarter/område 7 % 39 % 9 % 41 % Jeg vil bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv. 6 % 52 % 6 % 59 % Jeg vil bo tæt på familie og venner 5 % 57 % 6 % 62 % Jeg vil bo et sted med et godt naboskab/fællesskab 4 % 74 % 5 % 68 % Jeg vil bo i nærheden offentlige sundhedstilbud 3 % 58 % 5 % 59 % Jeg vil bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er) 3 % 44 % 1 % 36 % Jeg vil bo i nærheden af sports- og fritidstilbud 3 % 42 % 1 % 36 % Jeg vil bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op 1 % 16 % 1 % 17 % Jeg vil have adgang til fællesfaciliteter 0 % 20 % 1 % 34 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien Vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag For omkring hver fjerde (24 procent) af de årige, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, er det afgørende at bo i et område uden sociale problemer eller problemer med kriminalitet, mens det gælder for 18 procent af de årige, der vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Det er afgørende at bo tæt på naturen eller grønne områder for 16 procent af de årige, der vil bo i en ejerbolig, mens det kun gælder for 9 procent af de årige, der vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Det er afgørende for 11 procent af de årige, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, at bo ugeneret af støj fra trafik og naboer, mens det kun gælder for 1 procent af de årige, der vil bo i en lejebolig. Det er afgørende for 8 procent af de årige, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn, mens det gælder for 4 procent af de årige, som vil bo i en lejebolig. Det er vigtigt eller afgørende for mere end hver tredje (35 procent) at have adgang til fællesfaciliteter, hvis de vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig, mens det kun gælder for hver femte (20 procent), der vil bo i en ejerbolig. Side 31 af 100

34 De årige 9. EJER ELLER LEJER? I dette afsnit ses hvilke forhold de årige foretrækker i en fremtidig bolig, når de bliver bedt om at prioritere hvilke, der er vigtigst. Forholdene er opstillet parvis således, at det ene forhold kan betragtes som en typisk fordel ved at bo i en ejerbolig, mens det andet forhold kan betragtes som en typisk fordel ved at bo i en lejebolig. Dermed gives en indikation af, hvilket ejerforhold, der synes mest passende for personerne næste gang, de skifter bolig, under hensyntagen til udvalgte præferencer. Dette sammenholdes med, hvilket ejerforhold de årige ønsker næste gang, de skifter bolig. De 10 parvist opstillede forhold fordelt på 5 spørgsmål sammentælles afslutningsvis til en samlet variabel, der undersøges i forhold til, hvilket ejerforhold de årige foretrækker i deres næste bolig. Af tabel 37 fremgår det, hvorvidt de årige foretrækker, at der er frihed til at vedligeholde boligen eller at være fri for dette næste gang, de skifter bolig. De bliver bedt om at prioritere hvilket forhold, der er vigtigst. Derudover ses det, hvorledes ønsket om et fremtidigt ejerforhold varierer med deres holdning til hvilket forhold, der er vigtigst. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 37: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Fremtidigt ejerforhold Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? At der er frihed til vedligeholdelse, reparation At boligen er fri for vedligeholdelse, og ombygning reparation og ombygning % Ejerbolig 40 % 27 % 67 % Lejebolig 4 % 29 % 33 % Alle 44 % 56 % 100 % Gammaværdi = 0,838. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Ejerbolig og Lejebolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at over halvdelen (56 procent) af de årige finder det vigtigst, at boligen er fri for vedligeholdelse, reparation og ombygning frem for, at der er frihed til dette næste gang, de skifter bolig. Der er en stærk positiv sammenhæng mellem præferencen for vedligeholdelse, reparation og ombygning og de åriges foretrukne ejerforhold næste gang, de skifter bolig, således at de, der vil bo i en lejebolig, i højere grad finder det vigtigst, at boligen er fri for vedligeholdelse, reparation og ombygning, frem for at der er frihed til dette. Der er dog 27 procent af de årige (denne andel svarer til 40 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig), der har præference for at være fri for vedligeholdelse, reparation og ombygning af boligen og samtidig vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig. Derimod har kun 4 procent af de årige (denne andel svarer til 12 procent af alle, der vil bo i en lejebolig) en præference for at have frihed til vedligeholdelse, reparation og ombygning af boligen og samtidig vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Side 32 af 100

35 De årige I tabel 38 vises, hvorvidt de årige henholdsvis prioriterer, at der er frihed til at vedligeholde boligens udenomsarealer eller ønsker at være fri for dette næste gang, de skifter bolig. Dette igen set i forhold til deres fremtidige forventede ejerforhold. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 38: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Fremtidigt ejerforhold Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? At der er frihed til vedligeholdelse af udenoms- At boligen er fri for vedligeholdelse af arealer udenomsarealer % Ejerbolig 36 % 31 % 67 % Lejebolig 5 % 28 % 33 % Alle 41 % 59 % 100 % Gammaværdi = 0,736. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Ejerbolig og Lejebolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at over halvdelen (59 procent) finder det vigtigst, at boligen er fri for vedligeholdelse af udenomsarealer, frem for at der er frihed til dette næste gang, de skifter bolig. Der er en stærk positiv sammenhæng mellem præferencen for vedligeholdelse af udenomsarealerne og de åriges ønske om at bo i en ejer- eller lejebolig næste gang, de skifter bolig, således at de årige, der vil bo i en lejebolig, i højere grad finder det vigtigst, at boligen er fri for vedligeholdelse af udenomsarealer frem for at have frihed til vedligeholdelse. Der er dog 31 procent af alle de årige (denne andel svarer til 46 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig), som har en præference for at være fri for vedligeholdelse af udenomsarealerne og samtidig vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig. Derimod vil kun 5 procent af alle årige (denne andel svarer til 15 procent af alle, der vil bo i en lejebolig) bo i en lejebolig og samtidig have frihed til vedligeholdelse af udenomsarealerne. Af tabel 39 fremgår det, hvorvidt de årige prioriterer at kunne trække renten fra på selvangivelsen eller at kunne få boligsikring næste gang, de skifter bolig. Dette igen set i forhold deres fremtidige forventede ejerforhold. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 39: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Fremtidigt ejerforhold At man kan trække renten fra på selvangivelsen At man kan få boligsikring eller boligydelse % Ejerbolig 59 % 9 % 69 % Lejebolig 6 % 25 % 31 % Alle 65 % 35 % 100 % Gammaværdi = 0,928. P-værdi = 0,000 A Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Ejerbolig og Lejebolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at over halvdelen (65 procent) af de årige finder det vigtigst, at de kan trække renten fra på selvangivelsen frem for muligheden for at få boligsikring eller boligydelse, når de skifter bolig næste gang. Side 33 af 100

36 De årige Der er en stærk positiv sammenhæng mellem disse 2 præferencer og de åriges ønsker i forhold til ejerforhold næste gang, de skifter bolig. De årige, der vil bo i en ejerbolig, finder ganske forståeligt det i højere grad vigtigst, at de kan trække renten fra på selvangivelsen frem for muligheden for at få boligsikring eller boligydelse. Der er 9 procent af alle de årige (denne andel svarer til 13 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig), der har præference for at modtage boligsikring frem for rentefradrag og samtidig vil bo i en ejerbolig. 6 procent af de årige (denne andel svarer til 19 procent af alle, der vil bo i en lejebolig) vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig, og har samtidig en præference for et rentefradrag fremfor at kunne modtage boligsikring. I tabel 40 beskrives, hvorvidt de årige prioriterer at binde sig til en bolig for længere tid eller ønsker friheden til at flytte på kort sigt, når de skifter bolig næste gang. Dette ses i forhold til deres fremtidige forventede ejerforhold. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 40: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Fremtidigt ejerforhold Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Jeg binder mig gerne til en bolig for længere Jeg vil have frihed til på kort sigt at kunne tid flytte % Ejerbolig 57 % 10 % 67 % Lejebolig 14 % 19 % 33 % Alle 71 % 29 % 100 % Gammaværdi = 0,773. P-værdi = 0,000 B Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Ejerbolig og Lejebolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at over halvdelen (71 procent) foretrækker at binde sig til en bolig for længere tid frem for at have frihed til at skifte bolig på kort sigt. Der er en stærk positiv sammenhæng mellem de 2 præferencer og de åriges ønske om i fremtiden at bo i henholdsvis ejer- eller lejebolig næste gang, de skifter bolig. De årige, der vil bo i en ejerbolig, finder det i højere grad vigtigst at binde sig til en bolig for længere tid frem for at have frihed til at skifte bolig på kort sigt. Dog har hver tiende (10 procent) af de årige (denne andel svarer til 15 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig) en præference for at bo i en ejerbolig og samtidig have frihed til på kort sigt at kunne flytte fra boligen. Desuden ønsker 14 procent af alle de årige (denne andel svarer til 42 procent af alle, der vil bo i en lejebolig) at bo i en lejebolig, og samtidig har de en præference for at binde sig til en bolig for længere tid. Side 34 af 100

37 De årige Af tabel 41 fremgår det, hvorvidt de årige prioriterer en økonomisk gevinst, når boligpriserne stiger, eller ingen risiko for tab, når boligpriserne falder, næste gang, de skifter bolig. Dette ses i forhold til deres fremtidige forventede ejerforhold. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 41: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Fremtidigt ejerforhold Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Økonomisk gevinst, når boligpriserne At der ikke er risiko for tab, når boligpriserne stiger falder % Ejerbolig 24 % 46 % 70 % Lejebolig 5 % 25 % 30 % Alle 29 % 71 % 100 % Gammaværdi = 0,426. P-værdi = 0,000 C Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Ejerbolig og Lejebolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at over halvdelen (71 procent) af de årige finder det vigtigst, at de ikke risikerer tab, når boligpriserne falder, frem for at få en økonomisk gevinst, når boligpriserne stiger, næste gang, de skifter bolig. Der er en stærk positiv sammenhæng mellem de 2 præferencer, og om de årige vil bo i en ejer- eller lejebolig næste gang, de skifter bolig. De årige, der vil bo i en lejebolig, finder det i højere grad vigtigst, at de ikke risikerer tab, når boligpriserne falder, frem for en økonomisk gevinst, når boligpriserne stiger. Dog vil næsten halvdelen (46 procent) af de årige (denne andel svarer til 66 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig) bo i en ejerbolig, og samtidig har de en præference for ikke at risikere tab, når boligpriserne falder. Kun 5 procent af de årige (denne andel svarer til 17 procent af alle, der vil bo i en lejebolig) har en præference for at opnå en økonomisk gevinst ved en stigning i boligpriserne og samtidig ønsker at bo i en lejebolig. Tabel 42 er en sammentælling af 10 parvist opstillede forhold til en samlet variabel. Herved kan det ses, hvilket ejerforhold, der er mest passende for de årige, når de skifter bolig næste gang. Dette ses i forhold til det ejerforhold de årige vil vælge næste gang, de skal skifte bolig. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 42: Sammentælling af præferencer, der indikerer mest passende ejerforhold Fremtidigt ejerforhold Mest passende ejerforhold 100 % ejer 80 % ejer 60 % ejer 60 % lejer 80 % lejer 100 % lejer præferencer præferencer præferencer præferencer præferencer præferencer % Ejerbolig 12 % 19 % 17 % 13 % 5 % 2 % 68 % Lejebolig 0 % 0 % 4 % 6 % 11 % 12 % 32 % Alle 12 % 19 % 20 % 19 % 16 % 13 % 100 % Gammaværdi = 0,841. P-værdi = 0,000 D Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Spørgsmålet Mest passende ejerforhold og Fremtidigt ejerforhold er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag Side 35 af 100

38 De årige Tabellen viser, at det mest passende ejerforhold for halvdelen (51 procent) af de årige er ejerboligen, og for 48 procent af de årige er det mest passende ejerforhold en lejebolig. Dog ønsker 68 procent at bo i en ejerbolig og 32 procent at bo i en lejebolig, når de skifter bolig næste gang. Der er en stærk positiv sammenhæng mellem det mest passende ejerforhold, og om de årige vil bo i en ejer- eller lejebolig næste gang, de skifter bolig. De årige, der vil bo i en lejebolig, finder i højere grad de præferencer, der typisk karakteriserer lejeboligen, vigtigst, mens de årige, der ønsker at bo i en ejerbolig, i højere grad finder de præferencer, der typisk karakteriserer ejerboligen, vigtigst. Alle de årige, som har procent ejerpræferencer, vil bo i en ejerbolig, når de skifter bolig næste gang. Der er 7 procent af de årige, som ønsker at bo i en ejerbolig, og samtidig har procent lejerpræferencer (denne andel svarer til 10 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig). Knap halvdelen (48 procent) vil bo i en ejerbolig og har procent ejerpræferencer (denne andel svarer til 71 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig). Der er kun 4 procent af de årige, som vil bo i en lejebolig, og samtidig har 60 procent ejerpræferencer (denne andel svarer til 13 procent af alle, der vil bo i en lejebolig). Knap hver fjerde (23 procent) vil bo i en lejebolig og har samtidig procent lejerpræferencer (denne andel svarer til 72 procent af alle, der vil bo i en lejebolig). 29 procent (denne andel svarer til 91 procent af alle, der vil bo i en lejebolig) vil bo i en lejebolig og har samtidig en lejepræference på minimum 60 procent. Side 36 af 100

39 De årige 10. SENIOR- OG ÆLDREVENLIGBOLIG I dette afsnit belyses de åriges overvejelser om engang i fremtiden at bo i en senior- og ældrevenlig bolig. Det stigende antal ældre gør det relevant at rette et særligt fokus på præferencer for en senior- og ældrevenlig bolig. I denne del af spørgeskemaundersøgelsen er kun personer over 44 år medtaget. Der er blevet spurgt ind til, hvorvidt personerne kunne tænke sig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig engang i fremtiden. Derfor er det vurderet, at personer på 45 år eller ældre har de bedst mulige forudsætninger for at forholde sig til egne præferencer for en bolig af denne karakter Overvejelser om at bo i en senior- og en ældrevenlig bolig I det følgende afsnit redegøres dels for, hvorvidt de årige engang i fremtiden kunne tænke sig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig, og dels for betydningen af deres nuværende boligtype, ejerforhold, bystørrelse og husstandstype for denne beslutning. Ligeledes belyses forholdet mellem de åriges præference for at bo i en senior- og ældrevenlig bolig og præferencen for at bo i et bofællesskab. I nedenstående tabel 43 ses, om de årige engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig. Tabel 43: Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i en seniorog ældrevenlig bolig? Frekvens Ja 69 % Nej 28 % Ved ikke og nægter at svare 3 % Alle 100 % Over halvdelen (69 procent) af de årige kunne engang i fremtiden tænke sig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig. I tabel 44 sammenholdes de åriges overvejelser om engang i fremtiden at ville bo i en senior- og ældrevenlig bolig med deres nuværende boligtype. Tabel 44: Forholdet mellem præferencen for en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig og nuværende boligtype Nuværende boligtype Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig? Ja Villa 69 % 31 % 100 % Etagebyggeri 74 % 26 % 100 % Række-, kæde- og dobbelthus 75 % 25 % 100 % Øvrige boliger og andet 83 % 17 % 100 % Alle 71 % 29 % 100 % Note: Kategorierne Villa og Øvrige boliger og andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag Nej % Som det fremgår af tabellen, er der ikke umiddelbart stor forskel på de åriges præference for en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig, når dette ses i forhold til deres nuværende boligtype. Side 37 af 100

40 De årige I tabel 45 sammenholdes de åriges overvejelser om engang i fremtiden at ville bo i en senior- og ældrevenlig bolig med deres nuværende ejerforhold. Tabel 45: Forholdet mellem præference for fremtidig senior- og ældrevenlig bolig og nuværende ejerforhold Nuværende ejerforhold Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig? Ja Ejerlejlighed 77 % 23 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 70 % 30 % 100 % Andelsbolig 87 % 13 % 100 % Privat lejebolig 49 % 51 % 100 % Almen lejebolig 78 % 22 % 100 % Andet 79 % 21 % 100 % Alle 71 % 29 % 100 % Note: Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag Nej % Som det fremgår af tabellen, er der er stor forskel på de åriges præference for en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig, når dette ses i forhold til deres nuværende ejerforhold. De årige i de private lejeboliger skiller sig ud ved en relativ lav præference for senior- og ældrevenlige boliger (49 procent), mens de nuværende andelsbolighavere (87 procent) synes at være de mest interesserede i et fremtidigt senior- og ældrevenligt hjem. I tabel 46 sammenholdes de åriges overvejelser om engang i fremtiden at ville bo i en senior- og ældrevenlig bolig med deres nuværende bystørrelse. Tabel 46: Forholdet mellem præferencen for en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig og nuværende bystørrelse Nuværende bystørrelse Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig? Ja Nej % På landet eller i et mindre område med under 200 indbyggere 76 % 24 % 100 % Landsby mellem indbyggere 70 % 30 % 100 % Mindre by mellem indbyggere 67 % 33 % 100 % Mellemstor by mellem indbyggere 68 % 32 % 100 % Større by mellem indbyggere 65 % 35 % 100 % Storby (Aalborg) 73 % 27 % 100 % Alle 71 % 29 % 100 % Af tabellen fremgår det, at der kun er en lille forskel på de åriges interesse for en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig, når dette ses i forhold til deres nuværende bystørrelse. Af de årige, som bor på landet eller i et mindre område med under 200 indbyggere, kunne 76 procent engang i fremtiden tænke sig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig, mens det samme gælder for 65 procent af de årige, som bor i en større by med mellem indbyggere. Side 38 af 100

41 De årige I tabel 47 sammenholdes de åriges overvejelser om engang i fremtiden at ville bo i en senior- og ældrevenlig bolig med deres nuværende husstandstype. Tabel 47: Forholdet mellem præferencen for en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig og nuværende husstandstype Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig? Ja Husstandstype Par 68 % 32 % 100 % Enlig 78 % 22 % 100 % Alle 71 % 29 % 100 % Gammaværdi = -0,244. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en moderat negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Nej % Der er en moderat sammenhæng mellem de åriges husstandstype, og hvorvidt de engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig. Tabellens resultater viser, at de enlige i højere grad engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig end personer, der i dag bor med en partner. Af de enlige årige vil 78 procent engang i fremtiden bo i en senior- og ældrevenlig bolig, mens det gælder for 68 procent af personerne, der bor med en partner. I tabel 48 belyses forholdet mellem de åriges præference for at bo i en senior- og ældrevenlig bolig og præferencen for at bo i et bofællesskab. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 48: Forholdet mellem præferencen for en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig og et bofællesskab Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et bofællesskab Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig? Ja Ja 20 % 2 % 22 % Nej 52 % 26 % 78 % Alle 71 % 29 % 100 % Gammaværdi = 0,610. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Nej % Tabellen viser, som tidligere nævnt, at lidt mere end hver femte (22 procent) kunne forestille sig, at bofællesskabet kunne danne rammen for et fremtidigt hjem. Derudover viser tabellen en stærk positiv sammenhæng mellem de 2 spørgsmål, således at de årige, der kunne tænke sig at bo i et bofællesskab, også i højere grad kunne tænke sig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig og omvendt. Hver femte (20 procent) kunne engang i fremtiden tænke sig at bo i både et bofællesskab og en senior- og ældrevenlig bolig. Samtidig henledes opmærksomheden på, at omkring hver fjerde (26 procent) hverken ønsker at bo i en senior- og ældrevenlig bolig eller et bofællesskab. Side 39 af 100

42 De årige 10.2 Forventninger til en senior- og ældrevenlig bolig I dette afsnit belyses de åriges forventninger til en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig og de muligheder, som boligen giver. Det vil sige, at der spørges ind til selve boligens fremtidige karakter samt ønsker til de aktiviteter og faciliteter, som boligen giver adgang til. Tabel 49 angiver vigtigheden af forskellige begrundelser for valg af en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig, som de årige har anført. Tabel 49: Begrundelser for valg af en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg vil have let adgang til dagligvarebutikker 16 % 81 % 3 % Jeg vil have mulighed for, at der kommer en hjemmehjælper 2-3 gange om ugen 7 % 68 % 25 % Jeg vil bo et sted, hvor der er mulighed for at deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere 5 % 73 % 21 % Jeg vil have let adgang til wellness og fitness 3 % 43 % 54 % Jeg vil bo i eller tæt på mit nuværende boligområde 3 % 41 % 56 % Jeg vil bo et sted, hvor der er adgang til fællesfaciliteter 2 % 56 % 42 % Jeg vil bo et sted med mulighed for fællesspisning 2 % 46 % 52 % Note: Kun personer, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, er medtaget i tabellen. Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag For 16 procent af de årige er det afgørende at have let adgang til dagligvarebutikker, hvilket betyder, at let adgang til dagligvarebutikker er et krav 16 procent af de årige ikke går på kompromis med. Samtidig er nærhed til dagligvarebutikker vigtigt for 81 procent. Det ser derfor ud til, at let adgang til dagligvarebutikker har stor betydning for de åriges fremtidige valg af en senior- og ældrevenlig bolig. Besøg af hjemmehjælper samt mulighed for deltagelse i sociale aktiviteter angives også som enten afgørende eller vigtigt for henholdsvis 75 procent og 78 procent af de årige i forhold til valget af en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig. Hvad angår de øvrige begrundelser fremgår det, at disse fordeler sig med ca. halvdelen af de årige, der vurderer begrundelserne som afgørende eller vigtige, mens den anden halvdel vurderer dem som ikke vigtige. I nedenstående tabel 50 belyses vigtigheden af nærhed til dagligvarebutikker i valget af den nuværende bolig, i valget af den næste bolig og i valget af en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig for de årige, der engang i fremtiden kunne tænke sig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig. Tabel 50: Nærhed til dagligvarebutikker som begrundelse for valg af bolig Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Valg af den nuværende bolig Jeg ville bo tæt på dagligvarebutik(ker) 4 % 76 % 20 % Valg af den næste bolig Jeg vil bo tæt på dagligvarebutik(ker) 10 % 80 % 10 % Valg af en fremtidig senior- og Jeg vil have let adgang til 16 % 81 % 3 % ældrevenlig bolig dagligvarebutikker Note: Kun personer, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, er medtaget i tabellen. Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Side 40 af 100

43 De årige I tabellen ses det, at muligheden for at bo tæt på dagligvarebutikker er vigtig for en større andel af de årige i et fremtidigt boligvalg, end det har været for valget af den nuværende bolig. Da personerne, som engang i fremtiden kunne tænke sig en senior- og ældrevenlig bolig, valgte deres nuværende bolig, var nærhed til dagligvarebutikker afgørende for 4 procent, mens det er afgørende for 10 procent i valget af deres næste bolig. Det bemærkes, at tendensen er endnu tydeligere for valget af en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig. For de årige er det her afgørende for 16 procent at have nærhed til dagligvarebutikker. Det var ikke vigtigt at bo tæt på dagligvarebutikker for hver femte (20 procent) af de årige, som engang i fremtiden kunne tænke sig en senior- og ældrevenlig bolig, da de valgte deres nuværende bolig, mens det kun gælder for 3 procent af personerne i valget af en senior- og ældrevenlig bolig. I nedenstående tabel 51 belyses vigtigheden af at have adgang til fællesfaciliteter i valget af den nuværende bolig, i valget af den næste bolig og i valget af en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig for de årige, der engang i fremtiden kunne tænke sig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig. Tabel 51: Adgang til fællesfaciliteter som begrundelse for valg af bolig Valg af den nuværende bolig Valg af den næste bolig Valg af en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig Jeg ville have adgang til fællesfaciliteter (Fx fælleshus, festlokale, gæsteværelse eller andet) Jeg vil have adgang til fællesfaciliteter (Fx fælleshus, festlokale, gæsteværelse eller andet) Jeg vil bo et sted, hvor der er adgang til fællesfaciliteter (Fx køkken, stue, festlokale og gæsteværelse mv.) Note: Kun personer, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, er medtaget i tabellen. Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt 0 % 14 % 86 % 0 % 31 % 69 % 2 % 56 % 42 % I tabellen ses det, at adgang til fællesfaciliteter er vigtig for en større andel af de årige i et fremtidigt boligvalg, end det har været for valget af den nuværende bolig. Da personerne, som engang i fremtiden kunne tænke sig en senior- og ældrevenlig bolig, valgte deres nuværende bolig, var adgang til fællesfaciliteter vigtig for 14 procent, mens det er vigtigt for omkring hver tredje (31 procent) i valget af deres næste bolig. Det bemærkes, at tendensen er endnu tydeligere for valget af en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig. For de årige er det afgørende for 2 procent og vigtigt for over halvdelen (56 procent) at have adgang til fællesfaciliteter i en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig. Side 41 af 100

44 De årige 10.3 Betydningen af muligheden for deltagelse i sociale aktiviteter for valget af en senior- og ældrevenlig bolig I det følgende afsnit undersøges hvilken betydning oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet i det nuværende boligområde har for vigtigheden af at bo et sted, hvor der er mulighed for at deltage i sociale aktiviteter, når en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig vælges. Vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter, når en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig vælges, sammenholdes ligeledes med de åriges nuværende boligtype og ejerforhold. I tabel 52 ses forholdet mellem de åriges oplevelse af at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde og vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere som præference for at vælge en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig. Tabel 52: Forholdet mellem naboskab/fællesskab (i nuværende boligområde) og vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter (fremtidig senior- og ældrevenlig bolig) Jeg vil bo et sted, hvor der er mulighed for at deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt I høj grad 11 % 79 % 10 % 100 % I nogen grad 4 % 70 % 26 % 100 % I mindre grad 2 % 74 % 23 % 100 % Slet ikke 9 % 72 % 19 % 100 % Alle 5 % 73 % 21 % 100 % Gammaværdi = 0,216. P-værdien = 0,000 Gammaværdien: Der er en moderat positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, er medtaget i tabellen. Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Der er en moderat positiv sammenhæng mellem de 2 spørgsmål, således at i jo højere grad de årige oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, jo vigtigere er det, at der er mulighed for at kunne deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere som præference for at vælge en senior- og ældrevenlig bolig. For de årige, som i høj grad oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, er det afgørende eller vigtigt for 90 procent, at der er mulighed for at deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere. I tabel 53 fremgår, hvorledes vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere i en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig varierer med personernes nuværende boligtype. Tabel 53: Vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter (fremtidig senior- og ældrevenlig bolig) fordelt på nuværende boligtype Jeg vil bo et sted, hvor der er mulighed for at deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere Nuværende boligtype Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Villa 7 % 68 % 25 % 100 % Etagebyggeri 3 % 83 % 14 % 100 % Række-, kæde- og dobbelthus 3 % 82 % 15 % 100 % Øvrige boliger og andet 0 % 59 % 41 % 100 % Alle 5 % 73 % 21 % 100 % Note: Kun personer, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, er medtaget i tabellen. Kategorierne Villa, Øvrige boliger og andet, Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag % % Side 42 af 100

45 De årige Som det fremgår af tabellen, er der forskel i vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere, når dette ses i forhold til de åriges nuværende boligtype. Det er afgørende for den største andel (7 procent), som bor i en villa, at der er mulighed for at deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere end ved de øvrige boligtyper. Det er derimod afgørende eller vigtigt for henholdsvis 86 procent af personerne i etagebyggeri og for 85 procent i et række-, kæde- og dobbelthus, at der er mulighed for at deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere. Dette er en større andel end for personerne i en villa (75 procent). I tabel 54 ses, hvorledes vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere i en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig varierer med personernes nuværende ejerforhold. Tabel 54: Vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter (fremtidig senior- og ældrevenlig bolig) fordelt på nuværende ejerforhold Jeg vil bo et sted, hvor der er mulighed for at deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere Nuværende ejerforhold Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Ejerlejlighed 0 % 75 % 25 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 7 % 70 % 23 % 100 % Andelsbolig 10 % 79 % 11 % 100 % Privat lejebolig 20 % 64 % 16 % 100 % Almen lejebolig 0 % 88 % 12 % 100 % Andet 0 % 0 % 100 % 100 % Alle 5 % 73 % 21 % 100 % Note: Kun personer, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, er medtaget i tabellen. Kategorien Andet, Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Som det fremgår af tabellen, er der forskel i vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere, når dette ses i forhold til de åriges nuværende ejerforhold. Det er afgørende eller vigtigt for 89 procent af de årige, der bor i en andelsbolig, at der er mulighed for at deltage i sociale aktiviteter. Det samme gælder for 88 procent af de årige, som i dag bor i en almen lejebolig og for 84 procent af de årige, der bor i en privat lejebolig. Dermed er der en relativ mindre andel (75-77 procent) af de årige, der i dag bor i en ejerbolig (ejerlejlighed og øvrig ejerbolig), der finder det afgørende eller vigtigt at deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere, når en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig vælges. Side 43 af 100

46 De årige 10.4 Boligstørrelse I dette afsnit redegøres for den foretrukne boligstørrelse blandt de årige, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, sammenholdt med størrelsen på personernes eksisterende bolig. I nedenstående tabel 55 ses den nuværende boligstørrelse målt på antal rum for de årige, som har præference for engang i fremtiden at ville bo i en senior- og ældrevenlig bolig. Tabel 55: Nuværende boligstørrelse i antal rum Frekvens 1 rum 0,4 % 2 rum 3 % 3 rum 17 % 4 rum 28 % 5 rum 24 % 6 rum eller flere 27 % Alle 100 % Note: Kun personer, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, er medtaget i tabellen. Knap 4 procent har 1-2 rum, mens 45 procent har 3-4 rum, og omkring halvdelen (51 procent) har 5 rum eller derover. I nedenstående tabel ses forholdet mellem de åriges ønske til boligstørrelse i en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig og den nuværende boligstørrelse målt på antal rum. Tabel 56: Forholdet mellem nuværende boligstørrelse og ønsket boligstørrelse (fremtidig senior- og ældrevenlig bolig) Nuværende antal rum i boligen Boligstørrelse i en senior- og ældrevenlig bolig Større end min Mindre end min Samme størrelse nuværende bolig nuværende bolig % 1 rum 100 % 0 % 0 % 100 % 2 rum 27 % 39 % 34 % 100 % 3 rum 16 % 54 % 30 % 100 % 4 rum 4 % 30 % 66 % 100 % 5 rum 1 % 14 % 85 % 100 % 6 rum eller flere 5 % 5 % 90 % 100 % Alle 7 % 23 % 70 % 100 % Gammaværdi = 0,636. P-værdien = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, er medtaget i tabellen. 30 procent ønsker en boligstørrelse, der er større eller har samme størrelse som deres nuværende bolig, mens de resterende 70 procent ønsker en bolig, der er mindre end den bolig, de har i dag. Tabellens resultater viser, at der er en stærk positiv sammenhæng mellem de 2 spørgsmål, hvilket betyder, at jo større en bolig de årige har i dag, i jo højere grad ønsker de en mindre boligstørrelse i en seniorog ældrevenlig bolig i forhold til deres nuværende boligstørrelse i antal rum. Side 44 af 100

47 De årige Hovedparten af de årige med en bolig på 4 rum eller derover ønsker en mindre bolig, når en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig vælges. Disse personer udgør også den største andel, da 79 procent i dag har en boligstørrelse på 4 rum og derover. Af personerne, der i dag har 2-3 rum (20 procent), ønsker mere end 70 procent en bolig, der er mindre eller har samme størrelse som den, de har i dag. Alle med en ét rums bolig ønsker en større bolig, når en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig vælges. I nedenstående tabel 57 ses den nuværende boligstørrelse målt på antal kvadratmeter for de årige, som har præference for engang i fremtiden at ville bo i en senior- og ældrevenlig bolig. Tabel 57: Nuværende boligstørrelse i antal kvadratmeter Frekvens Under 40 kvm 0,4 % kvm 10 % kvm 29 % kvm 31 % kvm 17 % 200 kvm og derover 12 % Alle 100 % Note: Kun personer, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, er medtaget i tabellen. I tabellen kan ses, at hver tiende (10 procent) i dag har under 80 kvadratmeter, over halvdelen (60 procent) har en boligstørrelse på mellem kvadratmeter, og 29 procent har 160 kvadratmeter eller mere til rådighed i deres bolig. I nedenstående tabel 58 ses forholdet mellem de åriges ønske til boligstørrelse i en fremtidig seniorog ældrevenlig bolig og den nuværende boligstørrelse målt på antal kvadratmeter. Tabel 58: Forholdet mellem nuværende boligstørrelse og ønsket boligstørrelse (fremtidig senior- og ældrevenlig bolig) Nuværende antal kvadratmeter i boligen Boligstørrelse i en senior- og ældrevenlig bolig Større end min Mindre end min Samme størrelse nuværende bolig nuværende bolig % Under 40 kvm 0 % 0 % 100 % 100 % kvm 35 % 45 % 20 % 100 % kvm 5 % 49 % 45 % 100 % kvm 4 % 10 % 86 % 100 % kvm 2 % 4 % 94 % 100 % 200 kvm og derover 0 % 5 % 95 % 100 % Alle 7 % 23 % 70 % 100 % Gammaværdi = 0,759. P-værdien = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, er medtaget i tabellen. Tabellens resultater viser en stærk positiv sammenhæng mellem de 2 spørgsmål, hvilket betyder, at jo større en bolig de årige har i dag, i jo højere grad ønsker de en mindre boligstørrelse i en senior- og ældrevenlig bolig i forhold til nuværende boligstørrelse målt på antal kvadratmeter. Side 45 af 100

48 De årige Størstedelen af de årige med en bolig på 120 kvadratmeter eller derover ønsker en mindre bolig, når en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig vælges. Disse personer udgør også den største andel, da 60 procent i dag har en boligstørrelse på 120 kvadratmeter eller derover. Især de personer med et meget stort boligareal ønsker en mindre bolig end den nuværende. For de årige med en boligstørrelse på mellem kvadratmeter gælder, at 94 procent ønsker en mindre bolig, mens 95 procent af personerne med en boligstørrelse på 200 kvadratmeter eller derover ønsker en mindre bolig end den nuværende. Af de årige, der i dag har en boligstørrelse på mellem kvadratmeter (39 procent), ønsker 65 procent eller flere en bolig, der er mindre eller har samme størrelse som den, de har i dag. Side 46 af 100

49 De årige 11. BILAG 11.1 Rekodning Tabelnummer Spørgsmål Rekodning nye kategorier og/eller nyt spørgsmål Tabel 1: Tilfredshed med nuværende bolig fordelt på ejerforhold Tabel 2: Tilfredsheden med nuværende bolig fordelt på husstandstype Tabel 3: Tilfredshed med nuværende boligområde fordelt på ejerforhold Tabel 4: Tilfredshed med nuværende boligområde fordelt på husstandstype Tabel 5: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab fordelt på ejerforhold Tabel 6: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab fordelt på husstandstype Tabel 7: Oplevelsen af andres syn på boligområdet fordelt på ejerforhold Tabel 8: Oplevelsen af andres syn på boligområdet fordelt på husstandstype Tabel 9: Månedlige boligudgifter Tabel 10: Byrde af boligudgifter fordelt på ejerforhold Tabel 11: Byrde af boligudgifter fordelt på husstandstype Tabel 12: Overvejelser om at skifte bolig Spm18 og Spm19 Spm7 og Spm19 Spm18 og Spm22 Spm7 og Spm22 Spm18 Spm7 Spm18 og Spm23 Spm7 og Spm23 Spm20 Spm18 Spm7 Spm57/Spm58 Nye svarkategorier (Spm18) 1. Ejerlejlighed 2. Øvrig ejerbolig 3. Andelsbolig 4. Privat lejebolig 5. Almen lejebolig 6. Andet = Offentlig institution og Andet Nye svarkategorier (Spm19) 1. Meget tilfredse 2. Tilfredse 3. Utilfredse/Meget utilfredse = Meget utilfredse og Utilfredse Nye svarkategorier (Spm7) 1. Par = Gift og Samboende 2. Enlig = Separeret; Skilt/Enke/Enkemand; I forhold men ikke samboende og Single Se tidligere rekodning spm19 Se tidligere rekodning spm18 Nye svarkategorier (Spm22) 1. Meget tilfredse 2. Tilfredse 3. Utilfredse/Meget utilfredse = Meget utilfredse og Utilfredse Se tidligere rekodning spm7 og tidligere rekodning spm22 Se tidligere rekodning spm18 Se tidligere rekodning spm7 Se tidligere rekodning spm18 Nye svarkategorier (Spm23) 1. Meget positivt 2. Positivt 3. Negativt/Meget negativt = meget negativt og negativt Se tidligere rekodning spm7 og tidligere rekodning spm23 Nye svarkategorier kr kr kr kr kr kr. og derover = kr. og Mere end kr. 7. Ved ikke og nægter at svare Se tidligere rekodning spm18 Se tidligere rekodning spm7 Nyt spørgsmål 1. Ja=spm57 2. Ja, hvis mit helbred eller livssituation ændrer sig=spm58 3. Nej=spm58 4. Ved ikke Side 47 af 100

50 De årige Tabel 13: Hvor længe har du boet i din nuværende bolig? Tabel 14: Forholdet mellem tid i nuværende bolig og forventet tid inden næste boligskift Tabel 18: Forventet flytteafstand fra nuværende bopæl Tabel 19: Nuværende og fremtidig boligtype Tabel 21: Nuværende og fremtidig ejerforhold Tabel 24: Have i nuværende bolig og vigtigheden af en have i en fremtidig bolig Tabel 25: Egen eller adgang til terrasse/altan i nuværende bolig og vigtigheden af terrasse/altan i en fremtidig bolig Tabel 29: Forholdet mellem nuværende og forventet boligudgift Tabel 30: Forholdet mellem skiftet fra nuværende til fremtidigt ejerforhold og forventet boligudgift Spm24 Spm24 Spm62 Spm12 og Spm83 Spm18 og Spm85/Spm86 Spm87 Spm88 Spm20 Spm18/Spm85 Nye svarkategorier måneder = 0-5 måneder og 6-11 måneder år år år år år 7. Mere end 20 år Se tidligere rekodning spm24 Nye svarkategorier km km km km km = km; km og km 6. Ved ikke Nye svarkategorier (Spm12 og Spm83) 1. Villa = Parcelhus/villa og Landejendom/stuehuse 2. Etagebyggeri 3. Række-, kæde- og dobbelthus 4. Øvrige boliger og andet = kollegie/ungdomsbolig/studiebolig; Fritidshus; Plejehjem/plejebolig; Øvrig offentlig institution og Andet 5. Ved ikke Nye svarkategorier (Spm18) 1. Ejerlejlighed 2. Øvrig ejerbolig 3. Andelsbolig 4. Privat lejebolig 5. Almen lejebolig 6. Andet = Offentlig institution og Andet 7. Ved ikke Nyt spørgsmål (Spm85/Spm86) 1. Ejerlejlighed = spm85 2. Øvrig ejerbolig = spm85 3. Andelsbolig = spm85 4. Privat lejebolig = spm86 5. Almen lejebolig = spm86 6. Privat eller almen lejebolig = Det spiller ingen rolle (spm86) 7. Andet = Offentlig institution og andet (spm85) 8. Ved ikke Nye svarkategorier 1. Ja = Afgørende; Meget vigtigt og Vigtigt 2. Nej = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt 3. Ved ikke Nye svarkategorier 1. Ja = Afgørende; Meget vigtigt og Vigtigt 2. Nej = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt 3. Ved ikke Nye svarkategorier kr kr kr kr kr. og derover = kr.; kr. og Mere end kr. Nyt spørgsmål 1. Forbliver i ejerbolig = ejerlejlighed (spm18/spm85); øvrig ejerbolig (spm18/spm85) 2. Fra ejerbolig til lejebolig = ejerlejlighed (spm18); øvrig ejerbolig (spm18) og lejebolig (spm85) 3. Fra lejebolig til ejerbolig = privat lejebolig (spm18); almen lejebolig (spm18); ejerlejlighed (spm85) og Øvrig ejerbolig (spm85) 4. Forbliver i lejebolig = privat lejebolig (spm18); almen lejebolig (spm18) og lejebolig (spm85) Side 48 af 100

51 De årige Tabel 31: Begrundelser for valg af en fremtidig bolig Tabel 33: Begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde Tabel 35: Begrundelser for valg af en fremtidig bolig fordelt på ønsket om fremtidigt ejerforhold Tabel 36: Begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde fordelt på ønsket om fremtidigt ejerbolig Tabel 37: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Tabel 38: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Tabel 39: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Tabel 40: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Tabel 41: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Tabel 42: Sammentælling af præferencer, der indikerer mest passende ejerforhold Tabel 44: Forholdet mellem præferencen for en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig og nuværende boligtype Tabel 45: Forholdet mellem præferencen for en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig og nuværende ejerforhold Tabel 47: Forholdet mellem præferencen for en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig og nuværende husstandstype Tabel 49: Begrundelser for valg af en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig Spm87-spm93 Spm64-spm79 Spm87-spm93 Spm64-spm79 Spm85 Spm85 Spm85 Spm85 Spm85 Spm85 og Spm80_2/ Spm80_3/ Spm80_4/ Spm80_5/ Spm80_6 Spm12 Spm18 Spm7 Spm95_1- Spm95_7 Nye svarkategorier 1. Afgørende 2. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 3. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 1. Afgørende 2. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 3. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 1. Afgørende 2. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt Nye svarkategorier 1. Afgørende 2. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt Nye svarkategorier 1. Ejer = Ejerlejlighed og Øvrig ejerbolig 2. Lejer = Lejebolig Se tidligere rekodning spm85 Se tidligere rekodning spm85 Se tidligere rekodning spm85 Se tidligere rekodning spm85 Se tidligere rekodning spm85 Nyt spørgsmål (Spm80_2/Spm80_3/Spm80_4/Spm80_5/Spm80_6) % ejer præferencer = har svaret 1 til alle spørgsmål % ejer præferencer = har svaret 1 til 4 ud af 5 spørgsmål % ejer præferencer = har svaret 1 til 3 ud af 5 spørgsmål % lejer præferencer = har svaret 2 til alle spørgsmål % lejer præferencer = har svaret 2 til 4 ud af 5 spørgsmål % ejer præferencer = har svaret 2 til 3 ud af 5 spørgsmål Nye svarkategorier (Spm12 og Spm83) 1. Villa = Parcelhus/villa og Landejendom/stuehuse 2. Etagebyggeri 3. Række-, kæde- og dobbelthus 4. Øvrige boliger og andet = kollegie/ungdomsbolig/studiebolig; Fritidshus; Plejehjem/plejebolig; Øvrig offentlig institution og Andet Nye svarkategorier 1. Ejerlejlighed 2. Øvrig ejerbolig 3. Andelsbolig 4. Privat lejebolig 5. Almen lejebolig 6. Andet = Offentlig institution og Andet Se tidligere rekodning spm7 Nye svarkategorier 1. Afgørende 2. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 3. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Side 49 af 100

52 De årige Tabel 50: Nærhed til dagligvarebutikker som begrundelse for valg af bolig Tabel 51: Adgang til fællesfaciliteter som begrundelse for valg af bolig Tabel 52: Forholdet mellem naboskab/fællesskab (i nuværende boligområde) og vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter (fremtidig senior- og ældrevenlig bolig) Tabel 53: Vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter (fremtidig senior- og ældrevenlig bolig) fordelt på nuværende boligtype Tabel 54: Vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter (fremtidig senior- og ældrevenlig bolig) fordelt på nuværende ejerforhold Spm36, Spm74 og Spm95_4 Spm40, Spm78 og Spm95_3 Spm95_6 Spm12 og Spm95_6 Spm18 og Spm95_6 Nye svarkategorier 1. Afgørende 2. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 3. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 1. Afgørende 2. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 3. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 1. Afgørende 2. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 3. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier (spm12) 1. Villa = Parcelhus/villa og Landejendom/stuehuse 2. Etagebyggeri 3. Række-, kæde- og dobbelthus 4. Øvrige boliger og andet = kollegie/ungdomsbolig/studiebolig; Fritidshus; Plejehjem/plejebolig; Øvrig offentlig institution og Andet Nye svarkategorier (spm95_6) 1. Afgørende 2. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 3. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Se tidligere rekodning spm18 og tidligere rekodning spm95_6 Side 50 af 100

53 De årige ANALYSE AF DE ÅRIGE Side 51 af 100

54 De årige INDHOLDSFORTEGNELSE Analysens hovedtendenser Fakta om de årige i Aalborg Kommune Tilfredshed med nuværende bolig og boligområde Naboskab og fællesskab Oplevelsen af andres syn på boligområdet Nuværende boligudgifter Forventninger til en fremtidig bolig Overvejelser om at skifte bolig Beliggenhed og mobilitet Boligforhold Boligudgifter Begrundelser for valg af fremtidig bolig og boligområde Fremtidige ejere og lejeres begrundelser for valg af fremtidig bolig og fremtidigt boligområde Ejer eller lejer? Senior- og ældrevenlig bolig Overvejelser om at bo i en senior- og en ældrevenlig bolig Forventninger til en senior- og ældrevenlig bolig Betydningen af muligheden for deltagelse i sociale aktiviteter for valget af en senior- og ældrevenlig bolig Boligstørrelse Bilag Rekodning...96 Side 52 af 100

55 De årige ANALYSENS HOVEDTENDENSER Flere lejere er utilfredse med deres nuværende bolig i forhold til personer med øvrige ejerforhold. Flere lejere oplever i mindre grad eller slet ikke at være en del af et naboskab og fællesskab i deres boligområde i forhold til personer med øvrige ejerforhold. Flere andelsbolighavere, og i særlig grad almene lejere, oplever, at andre omtaler deres boligområde negativt i forhold til personer med øvrige ejerforhold. En relativ større andel af andelsbolighavere og private lejere oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi i forhold til personer med øvrige ejerforhold. Flere vil bo i etagebyggeri og række-, kæde- og dobbelthus næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Flere vil ligeledes bo i en plejebolig eller på et plejehjem næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Flere vil bo i en ejerlejlighed, og markant flere vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig, sammenholdt med i dag. Sammenholdt med i dag ønsker flere en mindre boligstørrelse, både hvad angår antal rum og kvadratmeter, næste gang de skifter bolig. Det er i højere grad vigtigt, at den næste bolig har en terrasse og/eller altan end en have. En tendens viser, at jo højere boligudgifter personerne har i dag, i jo højere grad forventer de, at deres boligudgifter bliver mindre næste gang, de skifter bolig. Det er vigtigt for de årige, at deres næste bolig er ældrevenlig, og det er desuden vigtigt, at den er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse samt har en terrasse og/eller altan. Det er vigtigt for de årige, at de kommer til at bo tæt på både dagligvarebutik(ker) og gode transportforbindelser, offentlige sundhedstilbud samt i et område med et godt naboskab næste gang, de skifter bolig. Det er desuden vigtigt for de årige at bo i et område uden sociale problemer eller problemer med kriminalitet. Hovedparten kunne engang i fremtiden tænke sig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig. o o I særlig grad personer, der bor i række-, kæde- og dobbelthus I særlig grad personer, der bor sammen med en partner/ægtefælle Det er vigtigt for de årige, som har præference for at bo i en senior- og ældrevenlig bolig, at have let adgang til dagligvarebutikker, at have mulighed for, at der kommer en hjemmehjælper 2-3 gange om ugen, og at der er mulighed for at deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere. De årige, som har præference for at bo i en senior- og ældrevenlig bolig, ønsker generelt en senior- og ældrevenlig bolig, der er mindre end deres nuværende bolig, i både rum og kvadratmeter. Side 53 af 100

56 De årige 1. FAKTA OM DE ÅRIGE I AALBORG KOMMUNE Der er respondenter ud af i nettostikprøven der har deltaget i undersøgelsen i Aalborg Kommune, hvilket svarer til en svarprocent på 62. Der er foretaget en opregning og vægtning af respondenterne til den samlede population på Med baggrund i undersøgelsens respondenter og opregningen kan de årige i Aalborg Kommune beskrives således (nedenstående karakteristika er særligt udvalgt): De årige udgør 24 procent af alle mellem år 97 procent har ikke børn i husstanden 34 procent har en husstandsstørrelse på 1 person, og 64 procent har en husstandsstørrelse på 2 personer 9 procent har en bruttohusstandsindkomst på kr. og derover, mens 55 procent har en bruttohusstandsindkomst under kr. 63 procent er gift, 26 procent er skilt/enke/enkemand, og 6 procent er single 15 procent er i erhvervsarbejde, og af disse er 14 procent selvstændige, og de øvrige er lønmodtagere 84 procent er pensionister 30 procent har en grunduddannelse som højest fuldført uddannelse, 35 procent har en erhvervsuddannelse, og 21 procent har en lang/mellemlang videregående uddannelse 97 procent er af dansk oprindelse Side 54 af 100

57 De årige 2. TILFREDSHED MED NUVÆRENDE BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I følgende afsnit redegøres for de åriges tilfredshed med nuværende bolig og boligområde. Samtidig undersøges, hvilken betydning deres ejerforhold og husstandstype har for tilfredsheden med boligen og boligområdet. I nedenstående tabel 1 fremgår de åriges tilfredshed med nuværende bolig, samt i hvor høj grad det nuværende ejerforhold varierer med tilfredsheden. Tabel 1: Tilfredshed med nuværende bolig fordelt på ejerforhold Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Ejerforhold Ejerlejlighed 70 % 29 % 1 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 79 % 20 % 1 % 100 % Andelsbolig 80 % 16 % 3 % 100 % Privat lejebolig 56 % 35 % 9 % 100 % Almen lejebolig 55 % 38 % 7 % 100 % Andet 53 % 47 % 0 % 100 % Alle 72 % 25 % 3 % 100 % Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse og Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Det fremgår af tabellen, at 72 procent af de årige er meget tilfredse med deres nuværende bolig, mens kun 3 procent er utilfredse. Dermed er de årige i Aalborg Kommune generelt tilfredse med deres bolig. I forhold til deres ejerforhold er der forskel i tilfredsheden med den nuværende bolig. Tilfredsheden er betydeligt lavere hos lejerne både i private og almene lejeboliger. For personerne i de private og almene lejeboliger er henholdsvis 56 procent og 55 procent meget tilfredse med deres nuværende bolig. For de private lejere er 9 procent utilfredse med boligen, mens det gælder for 7 procent af de almene lejere. Sammenholdt med dette er kun 1 procent af ejerne, både i ejerlejligheder og hus mv. (øvrige ejerboliger), utilfredse med deres nuværende bolig. Side 55 af 100

58 De årige Af tabel 2 vises de åriges tilfredshed med deres nuværende bolig. Ligeledes fremgår det, hvorvidt det forhold at være enlig eller at bo sammen med en partner/ægtefælle varierer med de åriges tilfredshed. Tabel 2: Tilfredshed med nuværende bolig fordelt på husstandstype Hvor tilfreds er du med din nuværende bolig? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Husstandstype Par 76 % 23 % 2 % 100 % Enlig 65 % 30 % 5 % 100 % Alle 72 % 25 % 3 % 100 % Gammaværdi = 0,254. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en moderat positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse, Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Med hensyn til de åriges husstandstype er der forskel i tilfredsheden med den nuværende bolig. Enlige personer er i mindre grad tilfredse med deres nuværende bolig end personer, der bor sammen med en partner/ægtefælle. 65 procent af de enlige er meget tilfredse med deres nuværende bolig, mens det samme gælder for 76 procent af parrene. Derudover er 5 procent af de enlige utilfredse med boligen, hvor det kun gælder for 2 procent af parrene, hvilket dog ikke synes at være en markant forskel. I tabel 3 fremgår de åriges tilfredshed med deres nuværende boligområde, og ligeledes hvordan deres nuværende ejerforhold varierer med tilfredsheden. Tabel 3: Tilfredshed med nuværende boligområde fordelt på ejerforhold Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Ejerforhold Ejerlejlighed 64 % 36 % 0 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 66 % 31 % 3 % 100 % Andelsbolig 73 % 20 % 7 % 100 % Privat lejebolig 56 % 44 % 0 % 100 % Almen lejebolig 62 % 35 % 3 % 100 % Andet 53 % 47 % 0 % 100 % Alle 65 % 32 % 3 % 100 % Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse og Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Af tabellen ses det, at 65 procent af de årige er meget tilfredse med deres nuværende boligområde, mens kun 3 procent er utilfredse med boligområdet. Således er de årige i Aalborg Kommune generelt tilfredse med deres nuværende boligområde. I forhold til de åriges ejerforhold er der forskelle i tilfredsheden med det nuværende boligområde. 7 procent af personerne i en andelsbolig er utilfredse, hvilket et den største andel i forhold til de øvrige ejerforhold, men samtidig er 73 procent meget tilfredse med boligområdet, hvilket igen er den største andel, sammenholdt med de øvrige ejerforhold. Side 56 af 100

59 De årige Derudover er kun 56 procent af de private lejere meget tilfredse med deres boligområde, hvilket er en relativ lav andel i forhold til de øvrige ejerforhold. Det skal dog bemærkes, at ingen af de private lejere er utilfredse med boligområdet. Af tabel 4 ses de åriges tilfredshed med nuværende boligområde. Ligeledes fremgår det, hvorvidt det forhold at være enlig eller at bo sammen med en partner/ægtefælle varierer med de åriges tilfredshed. Tabel 4: Tilfredshed med nuværende boligområde fordelt på husstandstype Hvor tilfreds er du med dit nuværende boligområde? Meget tilfredse Tilfredse Utilfredse/Meget utilfredse Husstandstype Par 68 % 31 % 1 % 100 % Enlig 60 % 34 % 6 % 100 % Alle 65 % 32 % 3 % 100 % Gammaværdi = 0,194. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en svag positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Utilfredse/Meget utilfredse, Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I forhold til de åriges husstandstype er der en mindre forskel i deres tilfredshed med det nuværende boligområde. Enlige er i større grad utilfredse med deres nuværende boligområde end parrene. Over halvdelen (60 procent) af de enlige er meget tilfredse med boligområdet, mens det gælder for 68 procent af parrene. Derudover er 6 procent af de enlige og 1 procent af parrene utilfredse med boligområdet. Side 57 af 100

60 De årige 3. NABOSKAB OG FÆLLESSKAB I det følgende afsnit redegøres for oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet i de åriges nuværende boligområde. Herudover belyses det, i hvilken grad personernes ejerforhold og husstandstype har betydning for, hvorvidt de årige oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde. I tabel 5 fremgår det i hvilken grad de årige oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, samt hvorledes oplevelsen varierer med deres ejerforhold. Tabel 5: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab fordelt på ejerforhold I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ejerforhold Ejerlejlighed 38 % 41 % 19 % 3 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 37 % 39 % 20 % 4 % 100 % Andelsbolig 32 % 43 % 22 % 3 % 100 % Privat lejebolig 38 % 26 % 35 % 0 % 100 % Almen lejebolig 25 % 33 % 35 % 7 % 100 % Andet 29 % 52 % 12 % 6 % 100 % Alle 34 % 38 % 24 % 4 % 100 % Note: Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Tabellen viser, at 72 procent af de årige i høj eller nogen grad oplever at være en del af et naboskab og fællesskab i deres nuværende boligområde. Derimod oplever 28 procent i mindre grad eller slet ikke at være en del af et naboskab og fællesskab i boligområdet. I forhold til de åriges ejerforhold er der forskel i forhold til, hvorvidt de oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i det nuværende boligområde. Oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet er betydeligt lavere hos lejerne både i private og almene lejeboliger, men det er lavest hos de almene lejere. Omkring halvdelen (58 procent) af de almene lejere oplever i høj eller nogen grad at være en del af et naboskab eller fællesskab i deres nuværende boligområde, og det samme gælder for 64 procent af de private lejere. Det bemærkes ligeledes, at kun hver fjerde (25 procent) af de almene lejere i høj grad oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet, mens 7 procent slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet. Ovenstående sammenholdt med de årige, der bor i en ejerbolig, så oplever 79 procent af personerne i en ejerlejlighed i høj eller nogen grad at være en del af naboskabet og fællesskabet, og det samme gælder for 76 procent i hus mv. (øvrig ejerbolig). Derudover oplever 75 procent i andelsboligerne det samme. Side 58 af 100

61 De årige Af tabel 6 fremgår det, i hvilken grad de årige oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, samt hvorledes oplevelsen varierer med de åriges husstandstype. Tabel 6: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab fordelt på husstandstype I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Husstandstype Par 39 % 38 % 19 % 4 % 100 % Enlig 24 % 39 % 32 % 5 % 100 % Alle 34 % 38 % 24 % 4 % 100 % Gammaværdi = 0,295. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en moderat positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I forhold til de åriges husstandstype, som dækker over, hvorvidt personerne bor med en partner/ægtefælle (par) eller ej (enlig), er der en forskel i oplevelsen af at være del af naboskabet og fællesskabet i boligområdet. De årige, der bor sammen med en partner/ægtefælle, oplever i højere grad at være en del af naboskabet og fællesskabet end personerne, der er enlige. Af de enlige oplever ca. hver fjerde (24 procent) i høj grad at være en del af naboskabet og fællesskabet, mens det gælder for 39 procent af parrene. Derudover oplever 37 procent af de enlige og 23 procent af parrene i mindre grad eller slet ikke at være en del af naboskabet og fællesskabet. Side 59 af 100

62 De årige 4. OPLEVELSEN AF ANDRES SYN PÅ BOLIGOMRÅDET I nærværende afsnit redegøres for, hvorledes de årige i Aalborg Kommune oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde. Det belyses samtidig, hvordan oplevelsen varierer med ejerforhold og husstandstype. I nedenstående tabel 7 fremgår det, hvorledes de årige oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, samt hvorledes oplevelsen varierer med ejerforholdet. Tabel 7: Oplevelsen af andres syn på boligområdet fordelt på ejerforhold Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Meget positivt Positivt Negativt/Meget negativt Ejerforhold Ejerlejlighed 46 % 54 % 0 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 40 % 56 % 5 % 100 % Andelsbolig 37 % 52 % 11 % 100 % Privat lejebolig 36 % 64 % 0 % 100 % Almen lejebolig 20 % 63 % 17 % 100 % Andet 32 % 68 % 0 % 100 % Alle 35 % 57 % 7 % 100 % Note: Kategorierne Negativt/Meget negativt og Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Af tabellen fremgår det, at 92 procent af de årige oplever, at andre omtaler deres boligområde positivt eller meget positivt. Med hensyn til de åriges ejerforhold er der forskel på deres oplevelse af, hvordan andre omtaler deres boligområde, hvor andelsbolighaverne og særligt almene lejere i højere grad oplever, at andre omtaler det negativt. I den almene lejebolig oplever 17 procent, at andre omtaler deres boligområde negativt, mens det samme gælder for 11 procent af andelsbolighaverne. Det bemærkes dog, at kun hver femte (20 procent) i den almene lejebolig oplever, at boligområdet omtales meget positivt. Det samme gælder for 37 procent af andelsbolighaverne, hvilket er mere lig de øvrige ejerforhold. Derudover bemærkes det, at 5 procent af personerne i hus mv. (øvrig ejerbolig) oplever, at deres boligområde omtales negativt, mens ingen af de årige med de øvrige ejerforhold oplever dette. Side 60 af 100

63 De årige I tabel 8 ses det, hvorledes de årige oplever, at andre omtaler deres nuværende boligområde, samt hvordan oplevelsen varierer med deres husstandstype. Tabel 8: Oplevelsen af andres syn på boligområdet fordelt på husstandstype Hvordan oplever du, at andre, som bor andetsteds, omtaler dit boligområde? Meget positivt Positivt Negativt/Meget negativt Husstandstype Par 37 % 58 % 5 % 100 % Enlig 32 % 55 % 13 % 100 % Alle 35 % 57 % 7 % 100 % Gammaværdi = 0,187. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en svag positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Negativt/Meget negativt, Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I forhold til de åriges husstandstype, som dækker over, hvorvidt de bor med en partner/ægtefælle (par) eller ej (enlig), er der en forskel i deres oplevelse af, hvordan andre omtaler deres boligområde. De enlige oplever i højere grad, at boligområdet omtales negativt, end personerne, der bor sammen med en partner/ægtefælle. Af de enlige oplever kun 87 procent, at boligområdet omtales positivt eller meget positivt, mens det gælder for 95 procent af parrene. Side 61 af 100

64 De årige 5. NUVÆRENDE BOLIGUDGIFTER I følgende afsnit redegøres for de åriges månedlige boligudgifter. Det belyses ligeledes, i hvilken grad boligudgifterne opleves som en byrde for de åriges økonomi. Det undersøges også, hvilken betydning deres ejerforhold og husstandstype har for oplevelsen af boligudgifterne som en byrde for deres økonomi. Af tabel 9 fremgår de åriges månedlige boligudgifter i deres nuværende bolig. Tabel 9: Månedlige boligudgifter* Frekvens kr. 19 % kr. 49 % kr. 21 % kr. 5 % kr. 2 % kr. 0 % kr. og derover 0 % Ved ikke og nægter at svare 4 % Alle 100 % * Hvad er dine månedlige boligudgifter? (husleje, prioritetsydelse/anden udgift til bolig som fx banklån og vand, varme og el.) Mere end halvdelen (68 procent) af de årige har en månedlig boligudgift på under kr., mens ca. hver fjerde (26 procent) har en månedlig boligudgift mellem kr. Der er 7 procent, som har en boligudgift på kr. I nedenstående tabel 10 fremgår, hvorvidt de årige oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi, samt hvorledes oplevelsen varierer med deres nuværende ejerforhold. Tabel 10: Byrde af boligudgifter fordelt på ejerforhold Hvor tung en byrde er husstandens boligudgifter for din/jeres økonomi? Ikke nogen byrde En mindre byrde En tung byrde En meget tung byrde Ejerforhold Ejerlejlighed 42 % 51 % 7 % 0 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 38 % 45 % 15 % 2 % 100 % Andelsbolig 23 % 47 % 25 % 5 % 100 % Privat lejebolig 26 % 40 % 33 % 2 % 100 % Almen lejebolig 31 % 53 % 13 % 3 % 100 % Andet 49 % 19 % 21 % 11 % 100 % Alle 35 % 47 % 16 % 3 % 100 % Note: Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I tabellen ses det, at 82 procent oplever deres boligudgifter som en mindre eller ikke nogen byrde for deres økonomi, mens boligudgiften opleves som en meget tung byrde for 3 procent af de årige. I forhold til de åriges ejerforhold, er der forskel på, hvorvidt de oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi. Der er således en større andel af de private lejere og andelsbolighavere, der oplever deres boligudgifter som en byrde for deres økonomi, end personerne med de øvrige ejerforhold. Side 62 af 100

65 De årige 66 procent af personerne i den private lejebolig oplever deres boligudgifter som en mindre eller ikke nogen byrde for deres økonomi. Det samme gælder for 70 procent af personerne i andelsboligen. For de øvrige personer fordelt på ejerforhold (undtagen kategorien Andet ) gælder dette for over 80 procent. Af nedenstående tabel 11 ses det, hvorvidt de årige oplever deres boligudgifter som en byrde for økonomien, samt hvorledes denne oplevelse varierer med de åriges husstandstype. Tabel 11: Byrde af boligudgifter fordelt på husstandstype Hvor tung en byrde er husstandens boligudgifter for din/jeres økonomi? Ikke nogen byrde En mindre byrde En tung byrde En meget tung byrde Husstandstype Par 36 % 45 % 17 % 2 % 100 % Enlig 33 % 50 % 14 % 3 % 100 % Alle 35 % 47 % 16 % 3 % 100 % Gammaværdi = 0,022. P-værdi = 0,018 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng. P-værdien viser, at resultaterne kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag % I forhold til de åriges husstandstype, som dækker over, hvorvidt de bor med en partner/ægtefælle (par) eller ej (enlig), er der ikke de store forskelle i personernes oplevelse af, hvorvidt deres boligudgifter opleves som en byrde for deres økonomi. Side 63 af 100

66 De årige 6. FORVENTNINGER TIL EN FREMTIDIG BOLIG 6.1 Overvejelser om at skifte bolig I følgende afsnit redegøres for de åriges overvejelser om at skifte bolig i fremtiden. I tabel 12 fremgår de åriges overvejelser om at skifte bolig i fremtiden. Tabel 12: Overvejelser om at skifte bolig Vil du skifte bolig i fremtiden? Ja 37 % Ja, hvis min livssituation eller helbred ændrer sig 29 % Nej 32 % Ved ikke 1 % Alle 100 % Note: Spørgsmålet Vil du skifte bolig i fremtiden? er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag Mere end hver tredje (37 procent) af de årige i Aalborg Kommune vil skifte bolig i fremtiden, mens 29 procent kun vil skifte bolig, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. Således vil omkring hver tredje (32 procent) under ingen omstændigheder skifte bolig engang i fremtiden. Side 64 af 100

67 De årige 6.2 Beliggenhed og mobilitet Afsnittet indeholder en redegørelse for, hvor længe de årige har boet i deres nuværende bolig, samt hvordan dette varierer med forventet tid, inden de vil skifte bolig næste gang. Derudover redegøres for, hvor de årige, der ønsker at skifte bolig engang i fremtiden, ønsker at bosætte sig næste gang, de skifter bolig, samt hvor langt de forventer at flytte fra deres nuværende bopæl. I tabel 13 ses det, hvor længe de årige, der forventer at skifte boligen i fremtiden, har boet i deres nuværende bolig. Tabel 13: Hvor længe har du boet i din nuværende bolig? Frekvens 0-5 måneder 0 % 6-11 måneder 1 % 1-3 år 8 % 4-6 år 5 % 7-10 år 8 % år 8 % år 6 % Mere end 20 år 64 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, er medtaget i tabellen. Dette inkluderer ikke personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig På nuværende tidspunkt har 14 procent af de årige boet 6 år eller derunder i deres nuværende bolig, mens 22 procent har boet der imellem 7-20 år. Hovedparten (64 procent) har således boet i deres nuværende bolig i mere end 20 år. Af tabel 14 fremgår det, hvornår de årige, som vil skifte bolig i fremtiden, forventer at skifte bolig næste gang. Derudover ses det, hvorledes dette varierer med, hvor længe de har boet i deres nuværende bolig. Tabel 14: Forholdet mellem tid i nuværende bolig og forventet tid inden næste boligskift Hvor længe har du boet i din nuværende bolig? Hvornår forventer du at skifte bolig næste gang? 0-1 år 1-5 år 5-10 år Først om 10 år eller mere 0-3 år 9 % 41 % 43 % 7 % 100 % 4-6 år 10 % 61 % 21 % 8 % 100 % % 7-10 år 58 % 19 % 0 % 23 % 100 % år 11 % 42 % 25 % 22 % 100 % år 15 % 17 % 60 % 8 % 100 % Mere end 20 år 11 % 42 % 35 % 12 % 100 % Alle 15 % 40 % 33 % 13 % 100 % Gammaværdi = 0,093. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er ingen nævneværdig sammenhæng. P-værdien viser, at resultaterne kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, er medtaget i tabellen. Dette inkluderer ikke personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig. Kategorierne 0-3 år og Først om 10 år eller mere en sammenlægning af flere svar, se bilag Side 65 af 100

68 De årige I tabellen ses det, at 40 procent af personerne forventer at skifte bolig indenfor 1-5 år. Hver tredje (33 procent) forventer at skifte bolig om mellem 5-10 år, og 13 procent forventer først at skifte bolig om mere end 10 år. Tabellens resultater viser, at tidspunktet for, hvornår de årige vil skifte bolig næste gang, ikke varierer med, hvor lang tid de har boet i deres nuværende bolig. Af tabel 15 fremgår det, hvorvidt de årige forventer at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, de skifter bolig. Tabel 15: Forventer du at flytte fra Aalborg Kommune næste gang, du skifter bolig? Frekvens Ja 7 % Nej 82 % Ved ikke 11 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret de vil skifte bolig i fremtiden, hvilket også inkluderer personer, der kun vil flytte, såfremt deres helbred eller livssituation ændrer sig, er medtaget i tabellen. 7 procent forventer at flytte fra Aalborg Kommune, mens 11 procent endnu ikke har taget stilling til dette. I nedenstående tabel 16 fremgår det, hvor de årige, der forventer at flytte fra Aalborg Kommune, forventer at flytte hen (forventet fremtidig bystørrelse i Danmark). Tabel 16: Nuværende bystørrelse og forventet fremtidig bystørrelse i Danmark Nuværende bystørrelse Forventet fremtidig bystørrelse På landet eller et område med under 200 På landet eller et område med under 0 % 0 % borgere 200 borgere Landsby mellem 200 og 500 borgere 6 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 5 % Mindre by mellem 500 og borgere Mindre by mellem 500 og % borgere 24 % Mellemstor by mellem og Mellemstor by mellem og 31 % borgere borgere 4 % Større by mellem og borgere 19 % Større by over borgere 18 % Storby (Aalborg) 40 % Storby (Aarhus eller Odense) 30 % Alle 100 % Hovedstaden/Storkøbenhavn 10 % Ved ikke 9 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at flytte fra Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. 40 procent af de årige, der vil flytte fra Aalborg Kommune, bor i dag i Aalborg by. Lidt mere end halvdelen (54 procent) bor i en mindre, mellemstor eller større by med mellem indbyggere, og de restende 6 procent bor i en landsby med mellem indbyggere. 40 procent forventer at flytte til Odense, Aarhus eller Hovedstaden/Storkøbenhavn næste gang, de skifter bolig, mens 46 procent vil bo i en mindre, mellemstor eller større by. Side 66 af 100

69 De årige Af tabel 17 ses det, hvorhen de årige, der forventer at blive boende i Aalborg Kommune, forventer at flytte hen næste gang, de skifter bolig (forventet fremtidig bystørrelse). Tabel 17: Nuværende bystørrelse og forventet fremtidig bystørrelse i Aalborg Kommune Nuværende bystørrelse Forventet fremtidig bystørrelse På landet eller et område med under 200 borgere 7 % 0 % Landsby mellem 200 og 500 borgere 5 % 3 % Mindre by mellem 500 og borgere 11 % 8 % Mellemstor by mellem og borgere 15 % 13 % Større by mellem og borgere 14 % 12 % Storby (Aalborg) 48 % 56 % Ved ikke 0 % 8 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Knap halvdelen (48 procent) af de årige bor i dag i Aalborg by, mens 29 procent bor i en mellemstor eller større by med mellem indbyggere. Derudover bor knap hver fjerde (23 procent) på landet, i en landsby eller i en mindre by med under indbyggere. Der er lidt flere end i dag, som vil bo i Aalborg by (56 procent) næste gang, de skifter bolig. Hver fjerde (25 procent) vil bo i en mellemstor eller større by med mellem indbyggere, mens 11 procent vil bo i en landsby eller i en mindre by med indbyggere. Overordnet set synes der at være en tendens til, at de årige i Aalborg Kommune i større grad vil tilvælge storbyen og fravælge mindre byer, dog med det forbehold, at 8 procent ikke ved, hvorhen de vil flytte næste gang. Af tabel 18 fremgår det, hvor langt de årige forventer at flytte fra deres nuværende bopæl, når de skifter bolig næste gang. Tabel 18: Forventet flytteafstand fra nuværende bopæl Frekvens 0-5 km 56 % 6-10 km 19 % km 10 % km 2 % km 1 % km 0 % km 0 % Ved ikke 12 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Det ses af tabellen, at over halvdelen (56 procent) kun forventer at flytte mellem 0-5 km fra deres nuværende bopæl næste gang, de skifter bolig, mens 29 procent forventer at flytte mellem 6-20 km. Der er 12 procent, som ikke ved, hvor langt de forventer at flytte næste gang, de skifter bolig. Side 67 af 100

70 De årige 6.3 Boligforhold I følgende afsnit belyses de åriges ønsker til fremtidige boligforhold. Disse sammenlignes endvidere med nuværende boligforhold. De årige, som ikke ønsker at blive boende i Aalborg Kommune, medtages ikke i analysen. Derimod inkluderes de personer, der endnu ikke har taget stilling til, hvorvidt de vil blive boende i Aalborg Kommune, da analysen kan bidrage med vigtige informationer om, hvorledes disse personer eventuelt kan fastholdes i Aalborg Kommune. Af tabel 19 fremgår de åriges nuværende boligtype sammenholdt med deres ønske om fremtidig boligtype næste gang, de skifter bolig. Tabel 19: Nuværende og fremtidig boligtype Nuværende boligtype Fremtidig boligtype Villa 67 % 16 % Etagebyggeri 21 % 30 % Række-, kæde- og dobbelthus 10 % 42 % Plejehjem/plejebolig 0 % 7 % Øvrige boliger og andet 2 % 2 % Ved ikke 0 % 3 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Villa og *Øvrige boliger og andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag I tabellen ses det, at 67 procent af de årige i dag bor i en villa, mens en markant mindre andel (16 procent) forventer at bo i en villa næste gang, de skifter bolig. Derimod bor ca. hver femte (21 procent) i dag i etagebyggeri, mens 30 procent forventer at bo i et etagebyggeri næste gang, de skifter bolig. Derudover forventer en markant større andel (42 procent) at bo i et række-, kæde- og dobbelthus i deres næste bolig i forhold til, at kun hver tiende (10 procent) bor i et række-, kæde- og dobbelthus i dag. Det bemærkes også, at 7 procent af de årige forventer at bo i en plejebolig eller på et plejehjem næste gang, de skifter bolig, hvor der i dag ikke bor nogen i denne boligtype. I nedenstående tabel 20 fremgår, hvorvidt de årige, der ikke vil bo i etagebyggeri næste gang, de skifter bolig, vil bo i etagebyggeri, såfremt der er en elevator i bygningen. Tabel 20: Valg af etagebyggeri, såfremt der er elevator Jeg vil såfremt der er elevator bo i etagebyggeri? Ja 40 % Nej 56 % Ved ikke 4 % Alle 100 % Note: Kun personer, der ikke har svaret, at de vil bo i etagebyggeri, har svaret på dette spørgsmål. Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Af de årige, der ikke vil bo i et etagebyggeri næste gang, de skifter bolig, vil 40 procent gerne bo i etagebyggeri, såfremt der er en elevator i bygningen. Side 68 af 100

71 De årige I nedenstående tabel 21 fremgår de åriges nuværende ejerforhold sammenholdt med deres ønske om ejerforhold, når de skifter bolig næste gang. Tabel 21: Nuværende og fremtidigt ejerforhold Nuværende ejerforhold Fremtidigt ejerforhold Ejerlejlighed 5 % 14 % Øvrig ejerbolig (Hus, landejendom mv.) 66 % 17 % Andelsbolig 6 % 6 % Privat lejebolig 5 % 4 % Almen lejebolig 16 % 33 % Privat eller almen lejebolig* - 18 % Andet 2 % 2 % Ved ikke 0 % 6 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Fremtidigt ejerforhold er en sammenlægning af flere spørgsmål, og kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag * Det spiller ingen rolle, om det er en almen eller privat lejebolig. På nuværende tidspunkt bor kun 5 procent i en ejerlejlighed, mens 14 procent ønsker at bo i en ejerlejlighed, når de skifter bolig næste gang. Derimod bor 66 procent i hus mv. (øvrig ejerbolig), mens en markant mindre andel (17 procent) forventer at bo i hus mv. (øvrig ejerbolig) næste gang, de skifter bolig. Derudover bor ca. hver femte (21 procent) i dag i en lejebolig, hvoraf de 16 procent bor i en almen lejebolig. Dog forventer over halvdelen (55 procent) af de årige at bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Med hensyn til lejeforhold, så foretrækker hver tredje (33 procent) en almen lejebolig frem for den private lejebolig (4 procent). For 18 procent spiller det ingen rolle, om lejeboligen er almen eller private uldlejet. I tabel 22 fremgår de åriges nuværende boligstørrelse (antal rum) sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse (antal rum) næste gang, de skifter bolig. Tabel 22: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal rum) Nuværende antal rum i boligen Ønsket antal rum i en fremtidig bolig 1 rum 1 % 1 % 2 rum 8 % 14 % 3 rum 21 % 52 % 4 rum 24 % 26 % 5 rum 20 % 5 % 6 rum eller flere 25 % 1 % Ved ikke 0 % 1 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. På nuværende tidspunkt har 29 procent 2-3 rum i deres bolig, mens hele 66 procent af de årige ønsker en boligstørrelse på 2-3 rum i deres næste bolig. Side 69 af 100

72 De årige Knap halvdelen (44 procent) af de årige bor i dag i en bolig med 4-5 rum, mens kun knap hver tredje (31 procent) ønsker en bolig på 4-5 rum. 25 procent af de årige har i dag en bolig på 6 rum eller flere, mens kun 1 procent ønsker en boligstørrelse på 6 rum eller derover næste gang, de skifter bolig. I tabel 23 fremgår de åriges nuværende boligstørrelse i kvadratmeter sammenholdt med deres ønske til boligstørrelse i kvadratmeter næste gang, de skifter bolig. Tabel 23: Nuværende og fremtidig boligstørrelse (antal kvadratmeter) Kvadratmeter i nuværende bolig Ønsket kvadratmeter i en fremtidig bolig Under 40 kvm 0 % 0 % kvm 9 % 21 % kvm 33 % 60 % kvm 30 % 15 % kvm 16 % 2 % 200 kvm og derover 12 % 1 % Ved ikke 0 % 2 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. På nuværende tidspunkt har 42 procent af de årige en boligstørrelse på kvadratmeter, mens hele 81 procent ønsker denne boligstørrelse næste gang, de skifter bolig. Derimod har over halvdelen (58 procent) en bolig på 120 kvadratmeter eller derover, mens kun 18 procent ønsker denne boligstørrelse i deres næste bolig. Derved synes efterspørgslen på boliger mellem kvadratmeter og kvadratmeter at være stigende for de årige. Generelt ønsker de årige en mindre bolig næste gang, de skifter bolig. I dag har hovedparten (90 procent) 3 rum eller flere, og 91 procent har 80 kvadratmeter og derover. Derimod ønsker 92 procent en boligstørrelse på 2-4 rum og 81 procent en bolig på kvadratmeter næste gang, de skifter bolig. Af tabel 24 fremgår det, hvorvidt de årige har have i dag sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende med en have, når de skifter bolig næste gang. Tabel 24: Have i nuværende bolig og vigtigheden af en have i en fremtidig bolig Har egen have Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig Ja 81 % 42 % Nej 19 % 58 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en have i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag I dag har 81 procent egen have, mens det er afgørende eller vigtigt for kun 42 procent af de årige med en have i deres næste bolig. Side 70 af 100

73 De årige Det fremgår af tabel 25, om personerne har egen terrasse og/eller altan, og hvis ikke de har egen terrasse og/eller altan, om de så har adgang til dette i deres nuværende bolig sammenholdt med, hvorvidt det er vigtigt eller afgørende med en terrasse og/eller altan næste gang, de skifter bolig. Tabel 25: Egen eller adgang til terrasse/altan i nuværende bolig og vigtigheden af terrasse/altan i en fremtidig bolig Har egen terrasse/altan Hvis du ikke har egen terrasse/altan, har du så adgang til terrasse/altan Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig Ja 91 % 12 % 88 % Nej 9 % 88 % 12 % Alle 100 % 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kun personer, der ikke har egen terrasse/altan, har svaret på, om de har adgang til samme. Spørgsmålet Det er afgørende/vigtigt, at jeg får en terrasse/altan i en fremtidig bolig, er en sammenlægning af flere svar, se bilag Der er 91 procent af de årige, som i dag har egen terrasse og/eller altan, mens af de, der ikke har egen terrasse og/eller altan, har 12 procent adgang til dette. Det er derudover afgørende eller vigtigt for 88 procent at få en terrasse og/eller altan næste gang, de skifter bolig. I nedenstående tabel 26 fremgår det, hvorvidt de årige bor i et bofællesskab i dag sammenholdt med, hvorvidt de ønsker denne boform engang i fremtiden. Tabel 26: Bofællesskab i dag og i en fremtidig bolig Jeg bor i et bofællesskab* Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et bofællesskab? Ja 4 % 19 % Nej 96 % 80 % Ved ikke 0 % 1 % Alle 100 % 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. *med bofællesskab menes en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt h ar fælles faciliteter og lokaler. I dag bor 4 procent af de årige i et bofællesskab, som indbefatter en boform, hvor flere mennesker er fælles om væsentlige funktioner og har et aktivt fællesskab samt fælles faciliteter og lokaler. Omkring hver femte (19 procent) kunne engang i fremtiden tænke sig at bo i et bofællesskab. Side 71 af 100

74 De årige I nedenstående tabel 27 fremgår det, om de årige vil bo i et byhus engang i fremtiden. Tabel 27: Ønske om at bo i byhus Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et byhus*? Ja 21 % Nej 77 % Ved ikke 2 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. * i flere etager med egen intern trappe. Ca. hver femte (21 procent) vil engang i fremtiden kunne tænke sig at bo i et byhus i flere etager med egen intern trappe. Af nedenstående tabel 28 fremgår det, hvorvidt de årige foretrækker en billig eller en miljø- og klimavenlig energiløsning i en fremtidig bolig, når de bliver bedt om at prioritere hvilken løsning, der er vigtigst. Tabel 28: Valg af energiløsning i en fremtidig bolig Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af fremtidig bolig? At boligen har billige energiløsninger 48 % At boligen har miljø- og klimavenlige energiløsninger 48 % Ved ikke 4 % Alle 100 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Samme andel foretrækker en bolig med billige energiløsninger og miljø- og klimavenlige energiløsninger næste gang, de skifter bolig. Side 72 af 100

75 De årige 6.4 Boligudgifter I det følgende afsnit undersøges de åriges forventninger til boligudgifterne i deres næste bolig sammenholdt med deres nuværende udgifter. Herudover sammenholdes forventningerne til boligudgifterne i den næste bolig med skiftet fra det nuværende ejerforhold til et ønsket ejerforhold. Af tabel 29 fremgår det, hvilke boligudgifter de årige forventer i deres næste bolig set i forhold til deres nuværende månedlige boligudgifter. Tabel 29: Forholdet mellem nuværende og forventet fremtidig boligudgift Hvordan forventer du, at boligudgifterne bliver i din fremtidige bolig?* Nuværende månedlige boligudgifter* Meget mindre Mindre Samme som nu Højere Væsentlig højere % kr. 0 % 8 % 28 % 46 % 18 % 100 % kr. 1 % 19 % 39 % 33 % 8 % 100 % kr. 4 % 38 % 41 % 16 % 1 % 100 % kr. og derover 8 % 53 % 20 % 13 % 6 % 100 % Alle 2 % 27 % 35 % 28 % 8 % 100 % Gammaværdi = -0,498. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk negativ sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien kr. og derover er en sammenlægning af flere svar, se bilag * Hvad er dine månedlige boligudgifter? (husleje, prioritetsydelse/anden udgift til bolig som fx banklån og vand, varme og el.) Mere end hver tredje (36 procent) forventer højere eller væsentlig højere boligudgifter end i dag, mens 29 procent forventer, at boligudgifterne bliver mindre eller meget mindre end i dag. Resultaterne viser, at der er forskel på de åriges forventninger til deres fremtidige boligudgifter afhængig af deres nuværende månedlige boligudgifter. Jo højere boligudgifter de årige har i dag, i jo højere grad forventer de, at deres fremtidige boligudgifter bliver mindre næste gang, de skifter bolig. Over halvdelen (64 procent) af de årige med en boligudgift på under kr. forventer en boligudgift, som er højere eller væsentligt højere end i dag, mens det kun gælder for 17 procent af personerne med en månedlig boligudgift mellem kr. og for 19 procent af personerne med en boligudgift på kr. og derover. Derimod forventer 61 procent af de årige med en boligudgift på kr. og derover, at deres boligudgifter er mindre eller meget mindre end i dag, mens det kun gælder for 8 procent af personerne med en boligudgift på under kr. Ligeledes gælder det for hver femte (20 procent) med en boligudgift på kr., at de forventer en boligudgift, der er mindre eller meget mindre end deres nuværende boligudgifter. Side 73 af 100

76 De årige I nedenstående tabel 30 fremgår forholdet mellem skiftet fra nuværende til fremtidig ønsket ejerforhold og forventet fremtidig boligudgift. Tabel 30: Forholdet mellem skiftet fra nuværende til fremtidigt ejerforhold og forventet fremtidig boligudgift Skift fra nuværende til fremtidigt ejerforhold Forventet fremtidig boligudgift Meget Samme som Væsentlig Mindre Højere mindre nu højere % Forbliver i ejerbolig 1 % 31 % 39 % 24 % 5 % 100 % Fra ejerbolig til lejebolig 3 % 25 % 33 % 29 % 10 % 100 % Fra lejebolig til ejerbolig 0 % 45 % 55 % 0 % 0 % 100 % Forbliver i lejebolig 3 % 19 % 32 % 42 % 4 % 100 % Alle 2 % 26 % 35 % 30 % 7 % 100 % Note: Kategorierne Forbliver i ejerbolig, Fra ejerbolig til lejebolig, Fra lejebolig til ejerbolig og Forbliver i lejebolig er sammenlægninger af flere svar, se bilag I tabellen ses det, at 70 procent af de årige, som forventer at blive i en ejerbolig, når de skifter bolig næste gang, forventer, at deres boligudgifter bliver det samme som i dag eller mindre end i dag, mens 29 procent forventer, de bliver højere eller væsentligt højere. Over halvdelen (58 procent), som vil skifte fra ejerboligen til en lejebolig næste gang, de skifter bolig, forventer, at deres boligudgifter bliver det samme som i dag eller mindre end i dag, mens 39 procent forventer, de bliver højere eller væsentligt højere. Alle (100 procent), som vil skifte fra lejeboligen til ejerboligen, forventer, at deres boligudgifter bliver enten mindre end i dag eller forbliver det samme som i dag. Omkring halvdelen (51 procent) af personerne, som forventer at blive i lejeboligen, når de skifter bolig næste gang, forventer, at deres boligudgifter bliver det samme som i dag eller mindre end i dag, mens 46 procent forventer, de bliver højere eller væsentlig højere. Side 74 af 100

77 De årige 7. BEGRUNDELSER FOR VALG AF FREMTIDIG BOLIG OG BOLIGOMRÅDE I nærværende afsnit redegøres for de åriges begrundelser for valg af bolig og boligområde, når de skal skifte bolig næste gang. Formålet med afsnittet er at afdække de kvaliteter, der er vigtige for de årige i Aalborg Kommune næste gang, de vælger en bolig og et boligområde. I tabel 31 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af deres næste bolig. Tabel 31: Begrundelser for valg af en fremtidig bolig Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg vil bo i en bolig, der er ældrevenlig 28 % 65 % 7 % Jeg vil have en terrasse/altan 26 % 62 % 12 % Jeg vil bo i en bolig, der er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse 19 % 69 % 12 % Jeg vil bo i en nutidig og moderne bolig 10 % 69 % 21 % Jeg vil bo i en bolig med garage eller lukkede parkeringsforhold 9 % 47 % 44 % Jeg vil have egen have 8 % 34 % 58 % Jeg vil bo i en bolig, der er miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger 4 % 71 % 25 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Det er afgørende for 28 procent, at boligen er ældrevenlig, og det er samtidigt vigtigt for 65 procent. Denne begrundelse er derfor den, som den største andel (93 procent) af de årige finder afgørende eller vigtig i valget af deres næste bolig. Det er afgørende eller vigtigt for 88 procent henholdsvis, at der er en terrasse og/eller altan, og at boligen er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse. Det er endvidere afgørende eller vigtigt for 79 procent, at boligen er moderne og nutidig, og for 75 procent, at den er miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger. Den begrundelse, som den største andel finder ikke vigtig (58 procent), er, at boligen har en have. Tabel 32 viser en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for de åriges valg af den næste bolig. Tabel 32: Faktoranalyse af begrundelser for valg af en fremtidig bolig Jeg vil bo i en bolig, der er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse,813 Jeg vil bo i en bolig, der er ældrevenlig,776 Jeg vil bo i en nutidig og moderne bolig,694 Nye variable for begrundelser for valg af en fremtidig bolig Jeg vil bo i en bolig med garage eller lukkede parkeringsforhold,765 Jeg vil have en terrasse/altan,726 Jeg vil bo i en bolig, der er miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger,658 Jeg vil have egen have,633 Forklaret andel af variation i variable (i %) 29 % 29 % KMO = 0,711. P-værdi = 0,000. df=21. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i faktoranalysen. A B Side 75 af 100

78 De årige Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres næste bolig. Herved ses det, hvilke begrundelser, der er vigtige for personerne samtidig. Et eksempel kunne være, at det er vigtigt eller afgørende med et hvidt badeværelse og samtidigt et gråt køkken og eventuelt flere andre begrundelser. Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de 7 begrundelser sammen til 2 faktorer. Disse kan karakteriseres ved følgende: A. Ældrevenlig, moderne og indflytningsklar bolig B. Miljøvenligbolig med udendørsområder (have, terrasse/altan og garage eller lukkede parkeringsforhold) Faktor A viser, at de årige, der finder det vigtigt, at boligen er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse, samtidig finder det vigtigt, at boligen er moderne og nutidig samt ældrevenlig. Faktor B viser, at de årige, der finder det vigtigt, at boligen er miljø- og klimavenlig med energibesparende løsninger, samtidig finder det vigtigt med en terrasse og/eller altan, med en have, og at boligen har garage eller lukkede parkeringsforhold. Bemærk dog, at det ikke er vigtigt for 58 procent af de årige med en have, jævnfør tabel 31. I tabel 33 fremgår vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af deres næste boligområde. Tabel 33: Begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg vil bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet 22 % 65 % 13 % Jeg vil bo i et område tæt på dagligvarebutik(ker) 18 % 73 % 9 % Jeg vil bo i et område med gode transportforbindelser 15 % 74 % 11 % Jeg vil bo i et område tæt på natur/grønne områder 13 % 56 % 31 % Jeg vil bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud 9 % 68 % 23 % Jeg vil bo et sted med et godt naboskab/fællesskab 8 % 75 % 16 % Jeg vil bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer 8 % 67 % 25 % Jeg vil bo i et helt bestemt kvarter/område 8 % 42 % 50 % Jeg vil bo tæt på min familie og venner 7 % 63 % 30 % Jeg vil bo i et område med få nydanskere 7 % 28 % 65 % Jeg vil bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv. 6 % 58 % 36 % Jeg vil bo i nærheden af sports- og fritidstilbud 2 % 34 % 64 % Jeg vil have adgang til fællesfaciliteter 2 % 33 % 65 % Jeg vil bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op 2 % 16 % 83 % Jeg vil bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn 1 % 13 % 86 % Jeg vil bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er) 0 % 10 % 90 % Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Det er afgørende for omkring hver femte (22 procent) at bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet. Side 76 af 100

79 De årige Det er afgørende for 18 procent at bo tæt på dagligvarebutik(ker), og det er samtidigt vigtigt for 73 procent, hvilket gør denne begrundelse den, som den største andel af de årige (91 procent) finder vigtig eller afgørende i valget af deres næste boligområde. Det er desuden afgørende eller vigtigt for 89 procent at bo i et område med gode transportforbindelser og for 83 procent at bo et sted med et godt naboskab og fællesskab. Det er ligeledes afgørende eller vigtigt for 75 procent at bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer og for 77 procent at bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud. Det er ikke vigtigt for 64 procent at bo i nærheden af sports- og fritidstilbud. Det er heller ikke vigtigt for 65 procent henholdsvis at have adgang til fællesfaciliteter og at bo et sted med få nydanskere. Det er ydermere ikke vigtigt for 83 procent at bo tæt på det sted, hvor vedkommende er opvokset, eller for 86 procent at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn. Af nedenstående tabel 34 fremgår en faktoranalyse af ovenstående begrundelser for valget af det næste boligområde. Tabel 34: Faktoranalyse af begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde Jeg vil bo i et område med gode transportforbindelser,758 Jeg vil bo i et område tæt på dagligvarebutik(ker),731 Jeg vil bo i nærheden af offentlige sundhedstilbud,701 Jeg vil bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv.,671 Jeg vil bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet,740 Jeg vil bo i et område med få nydanskere,731 Jeg vil bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer,549 Nye variable for begrundelser for valg af en fremtidig bolig A B C D E Jeg vil bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn,724 Jeg vil bo tæt på min/vores arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er),694 Jeg vil bo i nærheden af sports- og fritidstilbud,583 Jeg vil have adgang til fællesfaciliteter,445 Jeg vil bo i et område tæt på natur/grønne områder,779 Jeg vil bo et sted med et godt naboskab/fællesskab,528 Jeg vil bo i et helt bestemt kvarter/område,722 Jeg vil bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op,716 Jeg vil bo tæt på min familie og venner,505 Forklaret andel af variation i variable (i %) 18 % 11 % 11 % 9 % 9 % KMO = 0,816. P-værdi = 0,000. df=120. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i faktoranalysen. Faktoranalysen viser et sammenfald mellem personernes begrundelser for valget af deres næste boligområde. Herved ses det, hvilke begrundelser, der er vigtige samtidig for personerne. Et eksempel kunne være, at det er vigtigt eller afgørende at bo tæt på naturen og samtidig at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn og eventuelt flere andre begrundelser. Side 77 af 100

80 De årige Faktoranalysen viser, at det er muligt at slå de 16 begrundelser sammen til 5 faktorer. Disse karakteriseres som følgende: A. Beliggenhed B. Roligt, trygt og homogent område C. Beliggenhed og gode vilkår for børn og adgang til fællesfaciliteter D. Naboskab med nærhed til grønne områder E. Familiære rødder, nærhed til venner og familie og i et helt bestemt kvarter Faktor A viser, at for de årige, som finder det vigtigt at bo tæt på gode transportforbindelser, samtidig finder det vigtigt at bo tæt på offentlige sundhedstilbud og dagligvarebutik(ker). Derudover finder de samme personer det samtidig vigtigt at bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv. Af faktor B fremgår det, at de årige, for hvem det er vigtigt at bo i et område uden sociale problemer eller problemer med kriminalitet, samtidig finder det vigtigt at bo i et område med få nydanskere og et sted, der er ugeneret af støj fra trafik eller naboer. Bemærk dog, at det ikke er vigtigt for 65 procent af de årige at bo i et område med få nydanskere, jævnfør tabel 33. For de årige repræsenteret i faktor C er det vigtigt at bo tæt på både sports- og fritidstilbud samt arbejdsplads eller uddannelsessted. Derudover finder de samme personer det samtidig vigtigt at bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn samt at have adgang til fællesfaciliteter. Bemærk dog, at ingen af begrundelserne er vigtige eller afgørende for mere end 40 procent, jævnfør tabel 33. Faktor D viser, at for de årige, der finder det vigtigt at bo tæt på grønne områder eller naturen, også finder det vigtigt at bo et sted med et godt naboskab og fællesskab. Faktor E viser, at de årige, der finder det vigtigt at bo tæt på det sted, de er vokset op, samtidig finder det vigtigt at bo tæt på familie og venner samt i et helt bestemt kvarter. Bemærk dog, at det ikke er vigtigt for 83 procent af de årige at bo tæt på det sted, de er vokset op, eller for 50 procent at bo i et helt bestemt kvarter, jævnfør tabel 33. Side 78 af 100

81 De årige 8. FREMTIDIGE EJERE OG LEJERES BEGRUNDELSER FOR VALG AF FREMTIDIG BOLIG OG FREMTIDIGT BOLIGOMRÅDE I dette afsnit undersøges vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af næste bolig afhængigt af, om de ønsker en ejer- eller lejebolig. I tabel 35 ses vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af deres næste bolig fordelt på ejerforhold. Tabel 35: Begrundelser for valg af en fremtidig bolig fordelt på ønsket om fremtidigt ejerforhold Ejerbolig Lejebolig Afgørende Vigtigt Afgørende Vigtigt Jeg vil have en terrasse/altan 29 % 62 % 24 % 62 % Jeg vil bo i en bolig, der er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse 16 % 69 % 20 % 70 % Jeg vil bo i en bolig med garage eller lukkede parkeringsforhold 16 % 58 % 4 % 42 % Jeg vil have egen have 16 % 40 % 3 % 32 % Jeg vil bo i en bolig, der er ældrevenlig 15 % 76 % 34 % 59 % Jeg vil bo i en nutidig og moderne bolig 9 % 76 % 10 % 63 % Jeg vil bo i en bolig, der er miljø- og klimavenlig med 6 % 83 % 3 % 66 % energibesparende løsninger Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien Vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Det er afgørende for 29 procent af de årige, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, at der er en terrasse og/eller altan, mens det kun er afgørende for ca. hver fjerde (24 procent), der vil bo i en lejebolig. Det er afgørende for hver femte (20 procent) af de årige, der vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig, at boligen er indflytningsklar og ikke kræver istandsættelse, mens det gælder for 16 procent, der vil bo i en ejerbolig. For 4 procent, der vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig, er det afgørende, at der er en garage eller lukkede parkeringsforhold, mens det samme gælder for 16 procent af de årige, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig. Det er afgørende for 16 procent af personerne, der vil bo i en ejerbolig, at der er en have i deres næste bolig, mens det kun gælder for 3 procent af de årige, der vil bo i en lejebolig. For de årige, som vil bo i en ejerbolig, er det afgørende eller vigtigt for 89 procent, at boligen er miljøog klimavenlig med energibesparende løsninger, hvor det gælder for 69 procent af de årige, der vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Side 79 af 100

82 De årige I tabel 36 ses vigtigheden af forskellige begrundelser for de åriges valg af deres næste boligområde fordelt på ejerforhold. Tabel 36: Begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde fordelt på ønsket om fremtidigt ejerforhold Ejerbolig Lejebolig Afgørende Vigtigt Afgørende Vigtigt Jeg vil bo i et område uden sociale problemer og problemer med kriminalitet 27 % 66 % 20 % 65 % Jeg vil bo tæt på dagligvarebutik(ker) 15 % 75 % 17 % 75 % Jeg vil bo i et område tæt på naturen/grønne områder 15 % 63 % 10 % 53 % Jeg vil bo et sted, der er ugeneret af trafikstøj eller støj fra naboer 10 % 73 % 6 % 66 % Jeg vil bo i et område med få nydanskere 10 % 31 % 4 % 29 % Jeg vil bo i et område med gode transportforbindelser 9 % 77 % 16 % 74 % Jeg vil bo et sted med et godt naboskab/fællesskab 8 % 75 % 7 % 77 % Jeg vil bo tæt på familie og venner 8 % 61 % 7 % 62 % Jeg vil bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv. 5 % 69 % 6 % 54 % Jeg vil bo i nærheden offentlige sundhedstilbud 5 % 72 % 10 % 67 % Jeg vil bo i et helt bestemt kvarter/område 5 % 41 % 10 % 43 % Jeg vil bo tæt på det sted, hvor jeg er vokset op 3 % 22 % 2 % 13 % Jeg vil bo i et område med gode vilkår og muligheder for børn 2 % 18 % 0 % 12 % Jeg vil bo i nærheden af sports- og fritidstilbud 1 % 37 % 2 % 33 % Jeg vil have adgang til fællesfaciliteter 1 % 24 % 2 % 40 % Jeg vil bo tæt på min/vores 1 % 12 % 0 % 9 % arbejdsplads(er)/uddannelsessted(er) Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorien Vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag For mere end hver fjerde (27 procent) af de årige, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, er det afgørende at bo i et område uden sociale problemer eller problemer med kriminalitet, mens det gælder for hver femte (20 procent) af de årige, der vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Det er afgørende eller vigtigt at bo tæt på naturen eller grønne områder for 78 procent af de årige, der vil bo i en ejerbolig, mens det kun gælder for 63 procent af de årige, der vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Det er afgørende eller vigtigt for 83 procent af de årige, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, at bo et sted, der er ugeneret af støj fra trafik og naboer, mens det kun gælder for 72 procent af de årige, der vil bo i en lejebolig. Det er afgørende eller vigtigt for 74 procent af de årige, der vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig, at bo tæt på cafeer, butikker, kulturliv mv., mens det gælder for 60 procent af de årige, som vil bo i en lejebolig. Det er afgørende eller vigtigt for 42 procent af de årige, der vil bo i en lejebolig, når de skifter bolig næste gang, at have adgang til fællesfaciliteter, mens det kun gælder for hver fjerde (25 procent), der vil bo i en ejerbolig. Side 80 af 100

83 De årige 9. EJER ELLER LEJER? I dette afsnit ses hvilke forhold de årige foretrækker i en fremtidig bolig, når de bliver bedt om at prioritere hvilke, der er vigtigst. Forholdene er opstillet parvis således, at det ene forhold kan betragtes som en typisk fordel ved at bo i en ejerbolig, mens det andet forhold kan betragtes som en typisk fordel ved at bo i en lejebolig. Dermed gives en indikation af, hvilket ejerforhold, der synes mest passende for personerne næste gang, de skifter bolig, under hensyntagen til udvalgte præferencer. Dette sammenholdes med, hvilket ejerforhold de årige ønsker næste gang, de skifter bolig. De 10 parvist opstillede forhold fordelt på 5 spørgsmål sammentælles afslutningsvis til en samlet variabel, der undersøges i forhold til, hvilket ejerforhold de årige foretrækker i deres næste bolig. Af tabel 37 fremgår det, hvorvidt de årige foretrækker, at der er frihed til at vedligeholde boligen eller at være fri for dette næste gang, de skifter bolig. De bliver bedt om at prioritere hvilket forhold, der er vigtigst. Derudover ses det, hvorledes ønsket om et fremtidigt ejerforhold varierer med deres holdning til hvilket forhold, der er vigtigst. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 37: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Fremtidigt ejerforhold Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? At der er frihed til vedligeholdelse, reparation At boligen er fri for vedligeholdelse, og ombygning reparation og ombygning % Ejerbolig 16 % 20 % 36 % Lejebolig 5 % 58 % 64 % Alle 22 % 78 % 100 % Gammaværdi = 0,800. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Ejerbolig og Lejebolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at langt over halvdelen (78 procent) af de årige finder det vigtigst, at boligen er fri for vedligeholdelse, reparation og ombygning frem for, at der er frihed til dette næste gang, de skifter bolig. Der er en stærk positiv sammenhæng mellem præferencen for vedligeholdelse, reparation og ombygning og de åriges foretrukne ejerforhold i deres næste bolig, således at de, der vil bo i en lejebolig, i højere grad finder det vigtigst, at boligen er fri for vedligeholdelse, reparation og ombygning, frem for at der er frihed til dette. Der er dog 20 procent af de årige (denne andel svarer til 56 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig), der har præference for at være fri for vedligeholdelse, reparation og ombygning af boligen og samtidig vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig. Desuden har 5 procent af de årige (denne andel svarer til 8 procent af alle, der vil bo i en lejebolig) en præference for at have frihed til vedligeholdelse, reparation og ombygning af boligen og samtidig vil bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig. Side 81 af 100

84 De årige I tabel 38 vises, hvorvidt de årige henholdsvis prioriterer, at der er frihed til at vedligeholde boligens udenomsarealer eller ønsker at være fri for dette næste gang, de skifter bolig. Dette igen set i forhold til deres fremtidige forventede ejerforhold. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 38: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Fremtidigt ejerforhold Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? At der er frihed til vedligeholdelse af udenoms- At boligen er fri for vedligeholdelse af arealer udenomsarealer % Ejerbolig 15 % 21 % 36 % Lejebolig 7 % 57 % 64 % Alle 22 % 78 % 100 % Gammaværdi = 0,716. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Ejerbolig og Lejebolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at langt over halvdelen (78 procent) finder det vigtigst, at boligen er fri for vedligeholdelse af udenomsarealer, frem for at der er frihed til dette næste gang, de skifter bolig. Der er en stærk positiv sammenhæng mellem præferencen for vedligeholdelse af udenomsarealerne og de åriges ønske om at bo i en ejer- eller lejebolig næste gang, de skifter bolig, således at de årige, der vil bo i en lejebolig, i højere grad finder det vigtigst, at boligen er fri for vedligeholdelse af udenomsarealer frem for at have frihed til vedligeholdelse. Der er dog 21 procent af alle de årige (denne andel svarer til 58 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig), som har en præference for at være fri for vedligeholdelse af udenomsarealerne og samtidig vil bo i en ejerbolig næste gang, de skifter bolig. Desuden vil 7 procent af alle årige (denne andel svarer til 11 procent af alle, der vil bo i en lejebolig) bo i en lejebolig og samtidig have frihed til vedligeholdelse af udenomsarealerne. Af tabel 39 fremgår det, hvorvidt de årige prioriterer at kunne trække renten fra på selvangivelsen eller at kunne få boligsikring næste gang, de skifter bolig. Dette igen set i forhold til deres fremtidige forventede ejerforhold. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 39: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Fremtidigt ejerforhold At man kan trække renten fra på selvangivelsen At man kan få boligsikring eller boligydelse % Ejerbolig 25 % 11 % 35 % Lejebolig 7 % 57 % 65 % Alle 32 % 68 % 100 % Gammaværdi = 0,895. P-værdi = 0,000 E Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Ejerbolig og Lejebolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at over halvdelen (68 procent) af de årige finder det vigtigst at kunne få boligsikring eller boligydelse frem for muligheden for, at de kan trække renten fra på selvangivelsen, når de skifter bolig næste gang. Side 82 af 100

85 De årige Der er en stærk positiv sammenhæng mellem disse 2 præferencer og de åriges ønsker i forhold til ejerforhold næste gang, de skifter bolig. De årige, der vil bo i en ejerbolig, finder det ganske forståeligt i højere grad vigtigst, at de kan trække renten fra på selvangivelsen frem for muligheden for at få boligsikring eller boligydelse. Der er dog 11 procent af alle de årige (denne andel svarer til 31 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig), der har præference for at modtage boligsikring frem for rentefradrag og samtidig vil bo i en ejerbolig. Desuden vil 7 procent af de årige (denne andel svarer til 11 procent af alle, der vil bo i en lejebolig) bo i en lejebolig næste gang, de skifter bolig, og samtidig have et rentefradrag fremfor at kunne modtage boligsikring. I tabel 40 beskrives, hvorvidt de årige prioriterer at binde sig til en bolig for længere tid eller ønsker friheden til at flytte på kort sigt, når de skifter bolig næste gang. Dette ses i forhold til deres fremtidige forventede ejerforhold. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 40: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Fremtidigt ejerforhold Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Jeg binder mig gerne til en bolig for længere Jeg vil have frihed til på kort sigt at kunne tid flytte % Ejerbolig 24 % 12 % 36 % Lejebolig 35 % 29 % 64 % Alle 60 % 40 % 100 % Gammaværdi = 0,253. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en moderat positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Ejerbolig og Lejebolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at over halvdelen (60 procent) foretrækker at binde sig til en bolig for længere tid frem for at have frihed til at skifte bolig på kort sigt. Der er en moderat positiv sammenhæng mellem de 2 præferencer og de åriges ønske om at bo i henholdsvis en ejer- eller lejebolig næste gang, de skifter bolig. De årige, der vil bo i en ejerbolig, finder det i højere grad vigtigst at binde sig til en bolig for længere tid frem for at have frihed til at skifte bolig på kort sigt. Dog har 12 procent af de årige (denne andel svarer til 33 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig) en præference for at bo i en ejerbolig og samtidig have frihed til på kort sigt at kunne flytte fra boligen. Desuden ønsker 35 procent af alle de årige (denne andel svarer til 55 procent af alle, der vil bo i en lejebolig) at bo i en lejebolig, og samtidig har de en præference for at binde sig til en bolig for længere tid. Side 83 af 100

86 De årige Af tabel 41 fremgår det, hvorvidt de årige prioriterer en økonomisk gevinst, når boligpriserne stiger, eller ingen risiko for tab, når boligpriserne falder, næste gang de skifter bolig. Dette ses i forhold til deres fremtidige forventede ejerforhold. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 41: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Fremtidigt ejerforhold Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Økonomisk gevinst, når boligpriserne At der ikke er risiko for tab, når boligpriserne stiger falder % Ejerbolig 9 % 29 % 38 % Lejebolig 7 % 55 % 62 % Alle 16 % 84 % 100 % Gammaværdi = 0,431. P-værdi = 0,000 F Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, der har svaret ja eller ved ikke til, at de forventer at blive boende i Aalborg Kommune, er medtaget i tabellen. Kategorierne Ejerbolig og Lejebolig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Tabellen viser, at over halvdelen (84 procent) af de årige finder det vigtigst, at de ikke risikerer tab, når boligpriserne falder, frem for at få en økonomisk gevinst, når boligpriserne stiger, næste gang de skifter bolig. Der er en stærk positiv sammenhæng mellem de 2 præferencer, og om de årige vil bo i en ejer- eller lejebolig næste gang, de skifter bolig. De årige, der vil bo i en lejebolig, finder det i højere grad vigtigst, at de ikke risikerer tab, når boligpriserne falder, frem for at få en økonomisk gevinst, når boligpriserne stiger. Dog vil 29 procent af de årige (denne andel svarer til 76 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig) bo i en ejerbolig, og samtidig har de en præference for ikke at risikere tab, når boligpriserne falder. Kun 7 procent af de årige (denne andel svarer til 11 procent af alle, der vil bo i en lejebolig) har en præference for at opnå en økonomisk gevinst ved en stigning i boligpriserne og samtidig ønsker at bo i en lejebolig. Tabel 42 er en sammentælling af 10 parvist opstillede forhold til en samlet variabel. Herved kan det ses, hvilket ejerforhold, der er mest passende for de årige, når de skifter bolig næste gang. Dette ses i forhold til det ejerforhold de årige vil vælge næste gang, de skal skifte bolig. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 42: Sammentælling af præferencer, der indikerer mest passende ejerforhold Fremtidigt ejerforhold Mest passende ejerforhold 100 % ejer 80 % ejer 60 % ejer 60 % lejer 80 % lejer 100 % lejer præferencer præferencer præferencer præferencer præferencer præferencer % Ejerbolig 4 % 8 % 6 % 9 % 7 % 3 % 37 % Lejebolig 1 % 2 % 3 % 6 % 30 % 21 % 63 % Alle 5 % 10 % 9 % 15 % 37 % 24 % 100 % Gammaværdi = 0,721. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Spørgsmålet Mest passende ejerforhold og Fremtidigt ejerforhold er en sammenlægning af flere spørgsmål, se bilag Side 84 af 100

87 De årige Tabellen viser, at det mest passende ejerforhold for over halvdelen (76 procent) af de årige er lejeboligen, og for ca. hver fjerde (24 procent) af de årige er det mest passende ejerforhold en ejerbolig. Dog ønsker 63 procent at bo i en lejebolig og 37 procent at bo i en ejerbolig, når de skifter bolig næste gang. Der er en stærk positiv sammenhæng mellem det mest passende ejerforhold, og om de årige vil bo i en ejer- eller lejebolig næste gang, de skifter bolig. De årige, der vil bo i en lejebolig, finder i højere grad de præferencer, der typisk karakteriserer lejeboligen, vigtigst, mens de årige, der ønsker at bo i en ejerbolig, i højere grad finder de præferencer, der typisk karakteriserer ejerboligen, vigtigst. Der er dog 19 procent af de årige, som ønsker at bo i en ejerbolig, og samtidig har procent lejerpræferencer (denne andel svarer til 51 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig). Desuden vil 18 procent bo i en ejerbolig og har procent ejerpræferencer (denne andel svarer til 49 procent af alle, der vil bo i en ejerbolig). Der er kun 6 procent af de årige, som vil bo i en lejebolig, og har procent ejerpræferencer (denne andel svarer til 10 procent af alle, der vil bo i en lejebolig). 57 procent af de årige, som vil bo i en lejebolig, har samtidig procent lejepræferencer (denne andel svarer til 90 procent af alle, der vil bo i en lejebolig). Side 85 af 100

88 De årige 10. SENIOR- OG ÆLDREVENLIGBOLIG I dette afsnit belyses de åriges overvejelser om engang i fremtiden at bo i en senior- og ældrevenlig bolig. Det stigende antal ældre gør det relevant at rette et særligt fokus på præferencer for en senior- og ældrevenlig bolig Overvejelser om at bo i en senior- og en ældrevenlig bolig I det følgende afsnit redegøres dels for, hvorvidt de årige engang i fremtiden kunne tænke sig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig, og dels for betydningen af deres nuværende boligtype, ejerforhold, bystørrelse og husstandstype for denne beslutning. Ligeledes belyses forholdet mellem de åriges præference for at bo i en senior- og ældrevenlig bolig og præferencen for at bo i et bofællesskab. I nedenstående tabel 43 ses, om de årige engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig. Tabel 43: Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i en seniorog ældrevenlig bolig? Frekvens Ja 76 % Nej 21 % Ved ikke 3 % Alle 100 % Over halvdelen (76 procent) af de årige kunne engang i fremtiden tænke sig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig. I tabel 44 sammenholdes de åriges overvejelser om engang i fremtiden at ville bo i en senior- og ældrevenlig bolig med deres nuværende boligtype. Tabel 44: Forholdet mellem præferencen for en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig og nuværende boligtype Nuværende boligtype Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig? Ja Villa 78 % 22 % 100 % Etagebyggeri 72 % 28 % 100 % Række-, kæde- og dobbelthus 92 % 8 % 100 % Øvrige boliger og andet 74 % 26 % 100 % Alle 78 % 22 % 100 % Note: Kategorierne Villa og Øvrige boliger og andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag Nej % Af tabellen fremgår det, at med undtagelse af personer, der bor i række-, kæde- og dobbelthus, er der ikke umiddelbart stor forskel på de åriges præference for en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig, når dette ses i forhold til deres nuværende boligtype. Personerne, der bor i række-, kæde- og dobbelthus, skiller sig ud ved, at en markant større andel (92 procent) har præference for en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig i forhold til de øvrige boligtyper, hvor andelen ligger mellem procent. Side 86 af 100

89 De årige I tabel 45 sammenholdes de åriges overvejelser om engang i fremtiden at ville bo i en senior- og ældrevenlig bolig med deres nuværende ejerforhold. Tabel 45: Forholdet mellem præference for fremtidig senior- og ældrevenlig bolig og nuværende ejerforhold Nuværende ejerforhold Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig? Ja Ejerlejlighed 82 % 18 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 78 % 22 % 100 % Andelsbolig 85 % 15 % 100 % Privat lejebolig 71 % 29 % 100 % Almen lejebolig 72 % 28 % 100 % Andet 100 % 0 % 100 % Alle 78 % 22 % 100 % Note: Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag Nej % Som det fremgår af tabellen, er der mindre forskelle på de åriges præference for en fremtidig seniorog ældrevenlig bolig, når dette ses i forhold til deres nuværende ejerforhold. De nuværende andelsbolighavere (85 procent) synes at være de mest interesserede i et fremtidigt senior- og ældrevenligt hjem, men også personer i ejerlejligheder har en relativ større (82 procent) præference for en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig. I tabel 46 sammenholdes de åriges overvejelser om engang i fremtiden at ville bo i en senior- og ældrevenlig bolig med deres nuværende bystørrelse. Tabel 46: Forholdet mellem præferencen for en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig og nuværende bystørrelse Nuværende bystørrelse Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig? Ja Nej % På landet eller i et mindre område med under 200 indbyggere 80 % 20 % 100 % Landsby mellem indbyggere 84 % 16 % 100 % Mindre by mellem indbyggere 78 % 22 % 100 % Mellemstor by mellem indbyggere 82 % 18 % 100 % Større by mellem indbyggere 75 % 25 % 100 % Storby (Aalborg) 76 % 24 % 100 % Alle 78 % 22 % 100 % Af tabellen fremgår det, at der kun er en lille forskel på de åriges interesse for en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig, når dette ses i forhold til deres nuværende bystørrelse. Af de årige, som i dag bor i en landsby med mellem indbyggere, kunne 84 procent engang i fremtiden tænke sig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig, mens det samme gælder for 75 procent af de årige, som i dag bor i en større by med mellem indbyggere. Side 87 af 100

90 De årige I tabel 47 sammenholdes de åriges overvejelser om engang i fremtiden at ville bo i en senior- og ældrevenlig bolig med deres nuværende husstandstype. Tabel 47: Forholdet mellem præferencen for en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig og nuværende husstandstype Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig? Ja Husstandstype Par 82 % 18 % 100 % Enlig 68 % 32 % 100 % Alle 78 % 22 % 100 % Gammaværdi = 0,367. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kategorierne Par og Enlig er en sammenlægning af flere svar, se bilag Nej % Der er en stærk positiv sammenhæng mellem de åriges husstandstype, og hvorvidt de engang i fremtiden kunne tænke sig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig. Tabellens resultater viser, at de enlige i mindre grad engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig end personer, der i dag bor med en partner. Af de enlige årige kunne 68 procent engang i fremtiden tænke sig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig, mens det gælder for 82 procent af de personer, der bor med en partner. I tabel 48 belyses forholdet mellem de åriges præference for at bo i en senior- og ældrevenlig bolig og præferencen for at bo i et bofællesskab. Tabellen fremstilles således, at den totale sum af hele tabellen er 100 procent. Tabel 48: Forholdet mellem præferencen for en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig og et bofællesskab Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i et bofællesskab? Kunne du engang i fremtiden tænke dig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig? Ja Ja 17 % 2 % 19 % Nej 61 % 20 % 81 % Alle 78 % 22 % 100 % Gammaværdi = 0,431. P-værdi = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Nej % Tabellen viser, som tidligere nævnt, at omkring hver femte (19 procent), kunne forestille sig, at bofællesskabet kunne danne rammen for et fremtidigt hjem. Tabellen viser en stærk positiv sammenhæng mellem de 2 spørgsmål, således at de årige, der kunne tænke sig at bo i et bofællesskab, også i højere grad kunne tænke sig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig og omvendt. Lidt mindre end hver femte (17 procent) kunne engang i fremtiden tænke sig at bo i både et bofællesskab og en senior- og ældrevenlig bolig. Samtidig henledes opmærksomheden på, at hver femte (20 procent) hverken ønsker at bo i en senior- og ældrevenlig bolig eller et bofællesskab. Side 88 af 100

91 De årige 10.2 Forventninger til en senior- og ældrevenlig bolig I dette afsnit belyses de åriges forventninger til en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig og de muligheder, som boligen giver. Det vil sige, at der spørges ind til selve boligens fremtidige karakter samt ønsker til de aktiviteter og faciliteter, som boligen giver adgang til. Tabel 49 angiver vigtigheden af forskellige begrundelser for valg af en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig, som de årige har anført. Tabel 49: Begrundelser for valg af en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig Udsagn Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Jeg vil have let adgang til dagligvarebutikker 23 % 72 % 5 % Jeg vil have mulighed for, at der kommer en hjemmehjælper 2-3 gange om ugen 11 % 68 % 21 % Jeg vil bo i eller tæt på mit nuværende boligområde 9 % 47 % 44 % Jeg vil bo et sted, hvor der er mulighed for at deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere 7 % 68 % 25 % Jeg vil bo et sted, hvor der er adgang til fællesfaciliteter 7 % 46 % 46 % Jeg vil have let adgang til wellness og fitness 4 % 34 % 61 % Jeg vil bo et sted med mulighed for fællesspisning 1 % 29 % 70 % Note: Kun personer, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, er medtaget i tabellen. Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag For 23 procent af de årige er det afgørende at have let adgang til dagligvarebutikker, hvilket betyder, at let adgang til dagligvarebutikker er et krav, som 23 procent af de årige ikke går på kompromis med. Samtidig er let adgang til dagligvarebutikker vigtig for 72 procent. Det ser derfor ud til, at let adgang til dagligvarebutikker har stor betydning for de åriges fremtidige valg af en senior- og ældrevenlig bolig. Muligheden for, at der kommer en hjemmehjælper 2-3 gange om ugen samt muligheden for deltagelse i sociale aktiviteter angives også som enten afgørende eller vigtig for hhv. 79 procent og 75 procent af de årige i forhold til valget af en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig. Det er ikke vigtigt for 61 procent af de årige at have let adgang til wellness og fitness. Det er samtidigt heller ikke vigtigt for 70 procent at bo et sted med mulighed for fællesspisning, og dermed er dette den begrundelse, som den største andel af de årige ikke ser som vigtig for deres valg af en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig. I nedenstående tabel 50 belyses vigtigheden af nærhed til dagligvarebutikker i valget af den nuværende bolig, i valget af den næste bolig og i valget af en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig for de årige, der engang i fremtiden kunne tænke sig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig. Tabel 50: Nærhed til dagligvarebutikker som begrundelse for valg af bolig Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Valg af den nuværende bolig Jeg ville bo tæt på dagligvarebutik(ker) 10 % 63 % 27 % Valg af den næste bolig Jeg vil bo tæt på dagligvarebutik(ker) 20 % 74 % 6 % Valg af en fremtidig senior- og Jeg vil have let adgang til 23 % 72 % 5 % ældrevenlig bolig dagligvarebutikker Note: Kun personer, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, er medtaget i tabellen. Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Side 89 af 100

92 De årige I tabellen ses det, at muligheden for at bo tæt på dagligvarebutikker er vigtig for en større andel af de årige i et fremtidigt boligvalg, end det har været for valget af den nuværende bolig. Da personerne, som engang i fremtiden kunne tænke sig en senior- og ældrevenlig bolig, valgte deres nuværende bolig, var nærhed til dagligvarebutikker afgørende for hver tiende (10 procent), mens det er afgørende for hver femte (20 procent) i valget af deres næste bolig. Det bemærkes, at tendensen bliver endnu tydeligere i valget af en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig. For de årige er det her afgørende for 23 procent at have nærhed til dagligvarebutikker. Det var således ikke vigtigt at bo tæt på dagligvarebutikker for mere end hver fjerde (27 procent) af de årige, som engang i fremtiden kunne tænke sig en senior- og ældrevenlig bolig, da de valgte deres nuværende bolig, mens det kun gælder for 5 procent af personerne i valget af en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig. I nedenstående tabel 51 belyses vigtigheden af at have adgang til fællesfaciliteter i valget af den nuværende bolig, i valget af den næste bolig og i valget af en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig for de årige, der engang i fremtiden kunne tænke sig at bo i en senior- og ældrevenlig bolig. Tabel 51: Adgang til fællesfaciliteter som begrundelse for valg af bolig Valg af den nuværende bolig Valg af den næste bolig Valg af en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig Jeg ville have adgang til fællesfaciliteter (Fx fælleshus, festlokale, gæsteværelse eller andet) Jeg vil have adgang til fællesfaciliteter (Fx fælleshus, festlokale, gæsteværelse eller andet) Jeg vil bo et sted, hvor der er adgang til fællesfaciliteter (Fx køkken, stue, festlokale og gæsteværelse mv.) Note: Kun personer, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, er medtaget i tabellen. Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt 1 % 15 % 84 % 2 % 35 % 63 % 7 % 46 % 46 % I tabellen ses det, at adgang til fællesfaciliteter er vigtig for en større andel af de årige i et fremtidigt boligvalg, end det har været for valget af den nuværende bolig. Da personerne, som engang i fremtiden kunne tænke sig en senior- og ældrevenlig bolig, valgte deres nuværende bolig, var adgang til fællesfaciliteter afgørende eller vigtig for 16 procent, mens det er afgørende eller vigtigt for mere end hver tredje (37 procent) i valget af deres næste bolig. Det bemærkes, at tendensen er endnu tydeligere i valget af en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig. For de årige er det afgørende eller vigtigt for over halvdelen (53 procent) at have adgang til fællesfaciliteter i en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig. Side 90 af 100

93 De årige 10.3 Betydningen af muligheden for deltagelse i sociale aktiviteter for valget af en senior- og ældrevenlig bolig I det følgende afsnit undersøges hvilken betydning oplevelsen af at være en del af naboskabet og fællesskabet i det nuværende boligområde har for vigtigheden af at bo et sted, hvor der er mulighed for at deltage i sociale aktiviteter, når en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig vælges. Vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter, når en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig vælges, sammenholdes ligeledes med de åriges nuværende boligtype og ejerforhold. I tabel 52 ses forholdet mellem de åriges oplevelse af at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde og vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere som præference for at vælge en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig. Tabel 52: Forholdet mellem naboskab/fællesskab (i nuværende boligområde) og vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter (fremtidig senior- og ældrevenlig bolig) Jeg vil bo et sted, hvor der er mulighed for at deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere I hvilken grad oplever du, at du er en del af et naboskab/fællesskab i dit nuværende boligområde? Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt I høj grad 10 % 73 % 17 % 100 % I nogen grad 6 % 68 % 26 % 100 % I mindre grad 4 % 61 % 35 % 100 % Slet ikke 0 % 75 % 25 % 100 % Alle 7 % 68 % 25 % 100 % Gammaværdi = 0,280. P-værdien = 0,000 Gammaværdien: Der er en moderat positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, er medtaget i tabellen. Kategorierne Vigtigt og Ikke vigtigt er en sammenlægning af flere svar, se bilag Der er en moderat positiv sammenhæng mellem de 2 spørgsmål, således at i jo højere grad de årige oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, jo vigtigere er det, at der er mulighed for at kunne deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere som præference for at vælge en senior- og ældrevenlig bolig. For de årige, som i høj grad oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, er det afgørende eller vigtigt for 83 procent, at der er mulighed for at deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere som præference for at vælge en senior- og ældrevenlig bolig. For de årige, som slet ikke oplever at være en del af naboskabet og fællesskabet i deres nuværende boligområde, er det ikke afgørende for nogen, men dog vigtigt for 75 procent, at der er mulighed for at deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere. % Side 91 af 100

94 De årige I tabel 53 fremgår, hvorledes vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere i en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig varierer med personernes nuværende boligtype. Tabel 53: Vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter (fremtidig senior- og ældrevenlig bolig) fordelt på nuværende boligtype Jeg vil bo et sted, hvor der er mulighed for at deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere Nuværende boligtype Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Villa 6 % 71 % 23 % 100 % Etagebyggeri 9 % 65 % 26 % 100 % Række-, kæde- og dobbelthus 6 % 64 % 30 % 100 % Øvrige boliger og andet 7 % 41 % 52 % 100 % Alle 7 % 68 % 25 % 100 % Note: Kun personer, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, er medtaget i tabellen. Kategorierne Villa og Øvrige boliger og andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Som det fremgår af tabellen, er der ikke umiddelbart nogen forskelle i vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere, når dette ses i forhold til de åriges nuværende boligtype. I tabel 54 ses, hvorledes vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere i en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig varierer med personernes nuværende ejerforhold. Tabel 54: Vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter (fremtidig senior- og ældrevenlig bolig) fordelt på nuværende ejerforhold Jeg vil bo et sted, hvor der er mulighed for at deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere Nuværende ejerforhold Afgørende Vigtigt Ikke vigtigt Ejerlejlighed 4 % 60 % 37 % 100 % Øvrig ejerbolig (hus mv.) 7 % 69 % 24 % 100 % Andelsbolig 0 % 80 % 20 % 100 % Privat lejebolig 23 % 61 % 16 % 100 % Almen lejebolig 6 % 63 % 31 % 100 % Andet 0 % 77 % 23 % 100 % Alle 7 % 68 % 25 % 100 % Note: Kun personer, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, er medtaget i tabellen. Kategorien Andet er en sammenlægning af flere svar, se bilag % Som det fremgår af tabellen, er der forskel i vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere, når dette ses i forhold til de åriges nuværende ejerforhold. For 23 procent af de årige, som i dag bor i en privat lejebolig, er det afgørende at kunne deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere, hvilket er en markant større andel end for de øvrige ejerforhold, som ligger mellem 0-7 procent. Dermed er der en relativ mindre andel (64 procent) af de årige, der i dag bor i en ejerlejlighed, som finder det afgørende eller vigtigt at deltage i sociale aktiviteter med de andre beboere, når en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig vælges. Det bemærkes også, at det ikke er afgørende for nogen af de årige, der bor i en andelsbolig, at der er mulighed for at deltage i sociale aktiviteter. Side 92 af 100

95 De årige 10.4 Boligstørrelse I dette afsnit redegøres for den foretrukne boligstørrelse blandt de årige, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, sammenholdt med størrelsen på personernes eksisterende bolig. I nedenstående tabel 55 ses den nuværende boligstørrelse målt på antal rum for de årige, som har præference for engang i fremtiden at ville bo i en senior- og ældrevenlig bolig. Tabel 55: Nuværende boligstørrelse i antal rum Frekvens 1 rum 2 % 2 rum 8 % 3 rum 19 % 4 rum 28 % 5 rum 21 % 6 rum eller flere 22 % Alle 100 % Note: Kun personer, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, er medtaget i tabellen. Hver tiende (10 procent) har 1-2 rum, mens knap halvdelen (47 procent) har 3-4 rum, og 43 procent har 5 rum eller derover i deres nuværende bolig. I nedenstående tabel ses forholdet mellem de åriges ønske til boligstørrelse i en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig og den nuværende boligstørrelse målt på antal rum. Tabel 56: Forholdet mellem nuværende boligstørrelse og ønsket boligstørrelse (fremtidig senior- og ældrevenlig bolig) Nuværende antal rum i boligen Boligstørrelse i en senior- og ældrevenlig bolig Større end min Mindre end min Samme størrelse nuværende bolig nuværende bolig % 1 rum 100 % 0 % 0 % 100 % 2 rum 20 % 58 % 22 % 100 % 3 rum 4 % 45 % 51 % 100 % 4 rum 1 % 24 % 75 % 100 % 5 rum 0 % 8 % 92 % 100 % 6 rum eller flere 0 % 4 % 96 % 100 % Alle 4 % 23 % 73 % 100 % Gammaværdi = 0,753. P-værdien = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, er medtaget i tabellen. 27 procent ønsker en boligstørrelse, der er større eller har samme størrelse som deres nuværende bolig, mens de resterende 73 procent ønsker en bolig, der er mindre end den bolig, de har i dag. Tabellens resultater viser, at der er en stærk positiv sammenhæng mellem de 2 spørgsmål, hvilket betyder, at jo større en bolig de årige har i dag, i jo højere grad ønsker de en mindre senior- og ældrevenlig bolig målt på antal rum. Hovedparten (75-96 procent) af de årige med en bolig på 4 rum eller derover ønsker en mindre bolig, når en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig vælges. Disse personer udgør også den største andel, da 71 procent i dag har en boligstørrelse på 4 rum og derover. Side 93 af 100

96 De årige Af personerne, der i dag har 2-3 rum (27 procent), ønsker 80 procent eller flere en bolig, der er mindre eller har samme størrelse som den, de har i dag. Alle med en ét rums bolig ønsker en større bolig, når en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig vælges. I nedenstående tabel 57 ses den nuværende boligstørrelse målt på antal kvadratmeter for de årige, som har præference for engang i fremtiden at ville bo i en senior- og ældrevenlig bolig. Tabel 57: Nuværende boligstørrelse i antal kvadratmeter Frekvens Under 40 kvm 0 % kvm 8 % kvm 33 % kvm 35 % kvm 15 % 200 kvm og derover 9 % Alle 100 % Note: Kun personer, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, er medtaget i tabellen. I tabellen kan ses, at 8 procent i dag har mellem kvadratmeter, over halvdelen (68 procent) har en boligstørrelse på mellem kvadratmeter, og ca. hver fjerde (24 procent) har 160 kvadratmeter eller mere til rådighed i deres bolig. I nedenstående tabel 58 ses forholdet mellem de åriges ønske til boligstørrelse i en fremtidig seniorog ældrevenlig bolig og den nuværende boligstørrelse målt på antal kvadratmeter. Tabel 58: Forholdet mellem nuværende boligstørrelse og ønsket boligstørrelse (fremtidig senior- og ældrevenlig bolig) Nuværende antal kvadratmeter i boligen Boligstørrelse i en senior- og ældrevenlig bolig Større end min Mindre end min Samme størrelse nuværende bolig nuværende bolig % kvm 42 % 40 % 18 % 100 % kvm 2 % 47 % 52 % 100 % kvm 0 % 7 % 93 % 100 % kvm 0 % 6 % 94 % 100 % 200 kvm og derover 0 % 4 % 96 % 100 % Alle 4 % 23 % 73 % 100 % Gammaværdi = 0,826. P-værdien = 0,000 Gammaværdien: Der er en stærk positiv sammenhæng. P-værdien viser, at variationen kan udbredes til alle mellem år i Aalborg Kommune. Note: Kun personer, som engang i fremtiden vil bo i en senior- og ældrevenlig bolig, er medtaget i tabellen. Tabellens resultater viser en stærk positiv sammenhæng mellem de 2 spørgsmål, hvilket betyder, at jo større en bolig de årige har i dag, i jo højere grad ønsker de en mindre senior- og ældrevenlig bolig målt på antal kvadratmeter. Størstedelen (93-96 procent) af de årige med en bolig på 120 kvadratmeter eller derover ønsker en mindre bolig, når en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig vælges. Disse personer udgør også den største andel, da 59 procent i dag har en boligstørrelse på 120 kvadratmeter eller derover. Side 94 af 100

97 De årige Af de årige, der i dag har en bolig på mellem kvadratmeter (33 procent), ønsker 99 procent en bolig, der er mindre eller har samme størrelse som den, de har i dag. Af de personer, der i dag har en bolig på mellem kvadratmeter (8 procent), ønsker 58 procent en bolig, der er mindre eller har samme størrelse som den, de har i dag Side 95 af 100

98 De årige 11. BILAG 11.1 Rekodning Tabelnummer Spørgsmål Rekodning nye kategorier og/eller nyt spørgsmål Tabel 1: Tilfredshed med nuværende bolig fordelt på ejerforhold Tabel 2: Tilfredsheden med nuværende bolig fordelt på husstandstype Tabel 3: Tilfredshed med nuværende boligområde fordelt på ejerforhold Tabel 4: Tilfredshed med nuværende boligområde fordelt på husstandstype Tabel 5: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab fordelt på ejerforhold Tabel 6: Oplevelsen af at være en del af et naboskab/fællesskab fordelt på husstandstype Tabel 7: Oplevelsen af andres syn på boligområdet fordelt på ejerforhold Tabel 8: Oplevelsen af andres syn på boligområdet fordelt på husstandstype Tabel 10: Byrde af boligudgifter fordelt på ejerforhold Tabel 11: Byrde af boligudgifter fordelt på husstandstype Tabel 12: Overvejelser om at skifte bolig Spm18 og Spm19 Spm7 og Spm19 Spm18 og Spm22 Spm7 og Spm22 Spm18 Spm7 Spm18 og Spm23 Spm7 og Spm23 Spm18 Spm7 Spm57/Spm58 Nye svarkategorier (Spm18) 7. Ejerlejlighed 8. Øvrig ejerbolig 9. Andelsbolig 10. Privat lejebolig 11. Almen lejebolig 12. Andet = Offentlig institution og Andet Nye svarkategorier (Spm19) 4. Meget tilfredse 5. Tilfredse 6. Utilfredse/Meget utilfredse = Meget utilfredse og Utilfredse Nye svarkategorier (Spm7) 3. Par = Gift og Samboende 4. Enlig = Separeret; Skilt/Enke/Enkemand; I forhold men ikke samboende og Single Se tidligere rekodning spm19 Se tidligere rekodning spm18 Nye svarkategorier (Spm22) 4. Meget tilfredse 5. Tilfredse 6. Utilfredse/Meget utilfredse = Meget utilfredse og Utilfredse Se tidligere rekodning spm7 og tidligere rekodning spm22 Se tidligere rekodning spm18 Se tidligere rekodning spm7 Se tidligere rekodning spm18 Nye svarkategorier (Spm23) 4. Meget positivt 5. Positivt 6. Negativt/Meget negativt = Meget negativt og Negativt Se tidligere rekodning spm7 og tidligere rekodning spm23 Se tidligere rekodning spm18 Se tidligere rekodning spm7 Nyt spørgsmål 5. Ja=spm57 6. Ja, hvis mit helbred eller livssituation ændrer sig=spm58 7. Nej=spm58 8. Ved ikke Tabel 14: Forholdet mellem tid i nuværende bolig og forventet tid inden næste boligskift Spm24 og Spm59 Nye svarkategorier (Spm24) å r= 0-5 måneder; 6-11 måneder og 1-3 år år år år år 6. Mere end 20 år Side 96 af 100

99 De årige Tabel 19: Nuværende og fremtidig boligtype Tabel 21: Nuværende og fremtidig ejerforhold Tabel 24: Have i nuværende bolig og vigtigheden af en have i en fremtidig bolig Tabel 25: Egen eller adgang til terrasse/altan i nuværende bolig og vigtigheden af terrasse/altan i en fremtidig bolig Tabel 29: Forholdet mellem nuværende og forventet boligudgift Tabel 30: Forholdet mellem skiftet fra nuværende til fremtidigt ejerforhold og forventet boligudgift Tabel 31: Begrundelser for valg af en fremtidig bolig Tabel 33: Begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde Tabel 35: Begrundelser for valg af en fremtidig bolig fordelt på ønsket om fremtidigt ejerforhold Spm12 og Spm83 Spm18 og Spm85/Spm86 Spm87 Spm88 Spm20 Spm18/Spm85 Spm87-spm93 Spm64-spm79 Spm87-spm93 Nye svarkategorier (Spm59) år år år 4. Først om 10 år eller mere = år og Først om mere end 20 år Nye svarkategorier (Spm12 og Spm83) 6. Villa = Parcelhus/villa og Landejendom/stuehuse 7. Etagebyggeri 8. Række-, kæde- og dobbelthus 9. Plejehjem/plejebolig 10. Øvrige boliger og andet = kollegie/ungdomsbolig/studiebolig; Fritidshus; Øvrig offentlig institution og Andet 11. Ved ikke Nye svarkategorier (Spm18) 8. Ejerlejlighed 9. Øvrig ejerbolig 10. Andelsbolig 11. Privat lejebolig 12. Almen lejebolig 13. Andet = Offentlig institution og Andet 14. Ved ikke Nyt spørgsmål (Spm85/Spm86) 9. Ejerlejlighed = spm Øvrig ejerbolig = spm Andelsbolig = spm Privat lejebolig = spm Almen lejebolig = spm Privat eller almen lejebolig = Det spiller ingen rolle (spm86) 15. Andet = Offentlig institution og andet (spm85) 16. Ved ikke Nye svarkategorier 4. Ja = Afgørende; Meget vigtigt og Vigtigt 5. Nej = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 4. Ja = Afgørende; Meget vigtigt og Vigtigt 5. Nej = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier kr kr kr kr. og derover = kr.; kr.; kr. og Mere end kr. Nyt spørgsmål 5. Forbliver i ejerbolig = ejerlejlighed (spm18/spm85); øvrig ejerbolig (spm18/spm85) 6. Fra ejerbolig til lejebolig = ejerlejlighed (spm18); øvrig ejerbolig (spm18) og lejebolig (spm85) 7. Fra lejebolig til ejerbolig = privat lejebolig (spm18); almen lejebolig (spm18); ejerlejlighed (spm85) og Øvrig ejerbolig (spm85) 8. Forbliver i lejebolig = privat lejebolig (spm18); almen lejebolig (spm18) og lejebolig (spm85) Nye svarkategorier 4. Afgørende 5. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 6. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 4. Afgørende 5. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 6. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 3. Afgørende 4. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt Side 97 af 100

100 De årige Tabel 36: Begrundelser for valg af et fremtidigt boligområde fordelt på ønsket om fremtidigt ejerbolig Tabel 37: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Tabel 38: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Tabel 39: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Tabel 40: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Tabel 41: Hvilket forhold er vigtigst for dit valg af en fremtidig bolig? Tabel 42: Sammentælling af præferencer, der indikerer mest passende ejerforhold Tabel 44: Forholdet mellem præferencen for en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig og nuværende boligtype Tabel 45: Forholdet mellem præferencen for en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig og nuværende ejerforhold Tabel 47: Forholdet mellem præferencen for en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig og nuværende husstandstype Tabel 49: Begrundelser for valg af en fremtidig senior- og ældrevenlig bolig Tabel 50: Nærhed til dagligvarebutikker som begrundelse for valg af bolig Tabel 51: Adgang til fællesfaciliteter som begrundelse for valg af bolig Tabel 52: Forholdet mellem naboskab/fællesskab (i nuværende boligområde) og vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter (fremtidig senior- og ældrevenlig bolig) Spm64-spm79 Spm85 Spm85 Spm85 Spm85 Spm85 Spm85 og Spm80_2/ Spm80_3/ Spm80_4/ Spm80_5/ Spm80_6 Spm12 Spm18 Spm7 Spm95_1- Spm95_7 Spm36, Spm74 og Spm95_4 Spm40, Spm78 og Spm95_3 Spm95_6 Nye svarkategorier 3. Afgørende 4. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt Nye svarkategorier 3. Ejer = Ejerlejlighed og Øvrig ejerbolig 4. Lejer = Lejebolig Se tidligere rekodning spm85 Se tidligere rekodning spm85 Se tidligere rekodning spm85 Se tidligere rekodning spm85 Se tidligere rekodning spm85 Nyt spørgsmål (Spm80_2/Spm80_3/Spm80_4/Spm80_5/Spm80_6) % ejer præferencer = har svaret 1 til alle spørgsmål % ejer præferencer = har svaret 1 til 4 ud af 5 spørgsmål % ejer præferencer = har svaret 1 til 3 ud af 5 spørgsmål % lejer præferencer = har svaret 2 til alle spørgsmål % lejer præferencer = har svaret 2 til 4 ud af 5 spørgsmål % ejer præferencer = har svaret 2 til 3 ud af 5 spørgsmål Nye svarkategorier 5. Villa = Parcelhus/villa og Landejendom/stuehuse 6. Etagebyggeri 7. Række-, kæde- og dobbelthus 8. Øvrige boliger og andet = kollegie/ungdomsbolig/studiebolig; Fritidshus; Plejehjem/plejebolig; Øvrig offentlig institution og Andet Nye svarkategorier 7. Ejerlejlighed 8. Øvrig ejerbolig 9. Andelsbolig 10. Privat lejebolig 11. Almen lejebolig 12. Andet = Offentlig institution og Andet Se tidligere rekodning spm7 Nye svarkategorier 4. Afgørende 5. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 6. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 4. Afgørende 5. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 6. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 4. Afgørende 5. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 6. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Nye svarkategorier 4. Afgørende 5. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 6. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Side 98 af 100

101 De årige Tabel 53: Vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter (fremtidig senior- og ældrevenlig bolig) fordelt på nuværende boligtype Tabel 54: Vigtigheden af at kunne deltage i sociale aktiviteter (fremtidig senior- og ældrevenlig bolig) fordelt på nuværende ejerforhold Spm12 og Spm95_6 Spm18 og Spm95_6 Nye svarkategorier (spm12) 5. Villa = Parcelhus/villa og Landejendom/stuehuse 6. Etagebyggeri 7. Række-, kæde- og dobbelthus 8. Øvrige boliger og andet = kollegie/ungdomsbolig/studiebolig; Fritidshus; Plejehjem/plejebolig; Øvrig offentlig institution og Andet Nye svarkategorier (spm95_6) 4. Afgørende 5. Vigtigt = Meget vigtigt og Vigtigt 6. Ikke vigtigt = Mindre vigtigt og Ikke vigtigt Se tidligere rekodning spm18 og tidligere rekodning spm95_6 Side 99 af 100

102 Slutnoter De årige A Der er i alt 9 procent, som har svaret Ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. B Der er i alt 5 procent, som har svaret Ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. C Der er i alt 8 procent, som har svaret Ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. D Der er i alt 8 procent, som har svaret Ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. De årige E Der er i alt 10 procent, som har svaret Ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. F Der er i alt 13 procent, som har svaret Ved ikke, og de figurerer ikke i tabellen. Side 100 af 100