Krop og Hoved. Matematik MELLEMTRIN

=> Krop og Hoved Matematik + MELLEMTRIN

Matematik og bevægelse slå to fluer med et smæk! Indledning En stigende andel af nutidens børn og unge bevæger sig for lidt, har dårlige motoriske færdigheder, spiser usund mad og flere børn bliver i forhold til tidligere overvægtige. Mange børn og unge beskrives ofte som uopmærksomme og urolige og derfor også som børn, der ikke i tilstrækkelig udstrækning arbejder koncentreret med fx regnestykkerne. Ovennævnte problemstilling er et billede på en tendens blandt nutidens børn i vores skole. Heldigvis ligger løsningen for ovennævnte problemstilling lige til højrebenet, idet dette hæfte kan inspirerer til bevægelse til skolens boglige fag. Resultatet bliver sundere børn, der bliver mere opmærksomme, bedre til at lære og derved bedre til matematik! I dag ved vi, at bevægelse og fysisk aktivitet har afgørende betydning for udviklingen af børns sundhed, motoriske og kognitive kompetencer, sociale evner samt personlig identitet. Interessant for matematiklæreren er ligeledes om børn, der ved at bevæge sig mere, også bliver bedre til matematik. Det er ikke direkte påvist, at børnene bliver klogere af leg og bevægelse, men fysisk aktivitet gavner børnenes læring og er dermed indirekte årsag til at børn bliver bedre til matematik. Fysisk aktivitet skaber trivsel blandt børnene - og det giver gode betingelser for at lære. Professor Bente Klarlund har tidligere udtalt sig omkring dokumentationen af, at eleverne bliver bedre til boglig læring med mere bevægelse: Et er sikkert, børnene bliver i hvert fald ikke dummere af at bevæge sig. En konkret svensk undersøgelse, der blev offentliggjort i 2000, handler om sammenhængen mellem børns motorik og deres evne til at lære. 2 - Krop og hoved - Matematik - mellemtrin

Forsker Ingegerd Ericsson nåede frem til, at langt de fleste børn med motoriske problemer også havde indlæringsvanskeligheder. Et barn, der ikke har styr på kroppen, bruger al sin opmærksomhed på at sidde stille, så derved er der ikke opmærksomhed nok tilbage til at høre efter, når der skal læres at subtrahere og dividere. Den svenske forskning viste at børn, der var gode til at bruge deres krop, også var dygtige til de boglige fag. Læge og hjerneforsker Kjeld Fredens har brugt mange år på at forstå, hvordan vores hjerne arbejder og spiller sammen med vores krop. Han mener, at folk tænker forkert om kroppen, når de anser hjernen for hovedsagen. Han mener, at den viden, vi har i dag, burde føre til store forandringer i folkeskolen - både af de fysiske rammer og i den måde, der undervises på. Keld Fredens mener ligeledes, at hvis kroppen ikke fungerer, får hovedet også svært ved at følge med. Det er samtidig en almen erfaring hos mange lærere, at mange børn oplever stor motivation ved undervisning gennem bevægelse. Der er derfor god grund til at implementere bevægelse som en fast del af den daglige matematikundervisning. Krop og hoved - Matematik - mellemtrin - 3

Opmåling og tegning Materialer: Måleredskaber til at måle både mindre og store afstande. Papir og blyant. Muligvis lommeregner. Fremgangsmåde: Eleverne får til opgave at lave et kort over et af skolens områder. Dette kan eksempelvis være klasseværelset, fællesrum eller hele skolens område. Eleverne går herefter i grupper ud for at lave en opmåling af det udpegede område og noterer de relevante afstande ned. Herefter laves kortet, som eventuelt efter færdiggørelse kan sammenlignes med rigtige kort, hvis sådanne eksisterer. Variation og progression: Opgavens sværhedsgrad kan varieres ved at ændre på målestoksforholdene eller detaljeringsgraden på kortet. Lettest er det naturligvis, hvis eleverne kun skal tegne flader, stier og veje ind, sværest hvis alle konkrete objekter fra virkeligheden skal med på kortet. Hvis en høj fysisk aktivitet ønskes, kan læreren lægge op til en konkurrence, hvor grupperne konkurrerer om at lave det mest præcise kort på en forudbestemt tid, eksempelvis 30 min. Læreren kan eventuelt på forhånd have taget kopier af rigtige kort af det pågældende område, således at de kan bruges som rette vejledning. Kroppens mål Materialer: X-antal målebånd. Fremgangsmåde: Eleverne måler hinandens kropsdele (arme, ben, ansigt, overarm, underarm, lår, underben, omkreds ved hofte osv.). Herefter arbejder eleverne med beregning og kategorisering af målingerne. Eleverne kan eksempelvis arbejde med: den totale længde på alle armene/benene i klassen større end/mindre end, procent, frekvens af forskellige længder på kropsdele gennemsnit af en kropsdels længde på klasseniveau eller for køn (drenge vs. piger) forhold mellem arm og ben, overarm og underarm osv. omregning af mål til meter, kilometer, millimeter osv. Variation og progression: Der kan måles på forskellige kropsdele og opgavernes sværhedsgrad kan varieres. 4 - Krop og hoved - Matematik - mellemtrin

Diameter og omkreds Materialer: Et stykke snor. Et stykke kridt eller noget andet der kan bruges til at tegne på gulvet med. Fremgangsmåde: Eleven markerer et punkt, hvorfrahan/hun starter. Fra det punkt hopper eleven så langt han/hun kan og tegner herefter en cirkel med en diameter så stor som afstanden mellem startpunktet og der hvor eleven landede efter hoppet. Eleven tegner herefter cirklens omkreds op med et stykke kridt, eller noget andet, der kan bruges. Herefter sammenlignes forholdet mellem diameter og omkreds med andre i klassen. Denne sammenligning lægger naturligvis op til at snakke om, hvorfor (næsten) alle når frem til det samme forhold. Variation og progression: Eleverne kan arbejde alene eller i grupper. Eleverne kan modtage mere eller mindre hjælp til at beregne forholdet mellem diameter og omkreds. Læreren kan, afhængigt af elevernes niveau, vurdere, hvor meget der efterfølgende skal arbejdes med den generelle sammenhæng mellem diameter og omkreds. Flere lignende aktiviteter kan findes på: www.skoveniskolen.dk. Jeopardy Materialer Papir. Blyant. Fremgangsmåde Eleverne inddeles i grupper af 3-5 elever. En elev i gruppen agerer dommer/oplæser, mens de andre konkurrerer mod hinanden. Eleven, som agerer dommer/oplæser, udstyres med forskellige spørgsmål, som er relevante for faget matematik. Disse spørgsmål kan som eksempel vedrøre færdighedsregning, identificering af geometriske figurere, kendskab til forskellige formler, arealbestemmelse, brøker og procent o.a. For at bevægelse bliver en del af aktiviteten kan det vedtages, at der skal udføres en bestemt handling, inden der må svares. Dette kunne eksempelvis være at sætte sig på bagdelen, at stille sig på stolen, lave et englehop osv. Kun hvis eleven udfører denne handling til ende før de andre i gruppen, må der svares. Variation og progression Sværhedsgraden af spørgsmålene kan varieres efter elevernes færdigheder (evt. niveaudel eleverne). Den handling der skal udføres, inden der må svares, kan varieres. Krop og hoved - Matematik - mellemtrin - 5

Regnekrig Materialer: Flere bunker af 20 talkort, hvorpå der er påskrevet forskellige regnestykker, som hver især til sammen giver resultaterne 1-20. Som eksempel kan et kort indeholde regnestykket 34+56-89 (= 1) og et andet kort regnestykket 24/6 (= 4). Hvert kort bør være ca. 10x10 cm. Fremgangsmåde: Der kan arbejdes individuelt, i par eller små grupper. Eleverne får udleveret talkortene, som spredes ud på gulvet i et afgrænset område, og eleverne skal nu forsøge at lægge kortene i den rigtige rækkefølge, så resultaterne 1-20 dannes i en rækkefølge. Variation og progression: Sværhedsgraden af regnestykkerne kan varieres kraftigt, og dermed kan de differentieres i forhold til den enkelte elev ved at lave lette talkort, mellem talkort og svære talkort. Eleverne kan konkurrere imod hinanden, så vinderen er den, der først får lagt alle talkort i den rigtige rækkefølge. Læreren kan fastsætte en tid, og så gælder det for eleverne om at få lagt så mange regnestykker som muligt i den rigtige rækkefølge indenfor den givne tid. Her kan eleverne arbejde mod at forbedre sine egne tidligere resultater, eller de kan konkurrerer imod andre elever. Til de større klasser kan der arbejdes udover regnetegnene (+, -, x og /) ved at anvende parenteser og potens i regnestykkerne. Som eksempel kan et regnestykke hedde 8^2 - (3+2) x 8. 6 - Krop og hoved - Matematik - mellemtrin

Find din rigtige plads Materialer: Et antal skotøjsæsker (eller andet brugbart). Lamineret papir påskrevet tallene -9 til 9 og regnetegnene (+, -, x, /, kvadratrod, potens og parentes). Tallene bør skrives som enkelt cifre, så eleven kan danne sine egne tal. På den måde kan eksempelvis tallet -51 dannes ved, at eleven trækker tallet -5 og tallet 1. Ligeledes skal der kun være et regnetegn på hvert papir. Fremgangsmåde: Eleverne kan arbejde enkeltvis eller i grupper. Læreren definerer en sum, hvorefter eleverne hurtigst muligt henter et tal/regnetegn fra en æske og går tilbage til et udgangspunkt. Eleven må ikke se ned i æsken, når han/ hun tager et tal/regnetegn. Målet er, at eleven/gruppen hurtigst muligt skal finde de tal og regnetegn i kassen, som rigtigt sat sammen giver den definerede sum. Når eleven/gruppen har den rigtige rækkefølge af tal og regnetegn, stiller de sig på række/linie med hver deres del af regnestykket, så læreren kan se, at regnestykket er sat rigtigt op. Der må tages tal fra kassen indtil den ønskede sum kan konstrueres, dog kun et tal/regnetegn ad gangen og kun en elev ad gangen Hver gruppe bør have hver sin æske at tage tal/regnetegn fra. Variation og progression: Sværhedsgraden kan justeres efter elevernes niveau, primært ved at tilføje eller fjerne regnetegn (addition, subtraktion osv.), men også ved at ændre på antallet af deltagere i gruppen eller størrelsen på den sum, der skal regnes frem til. Der kan arbejdes med naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brøker og decimaltal. Eleverne kan arbejde på tid, i konkurrence eller i helt eget tempo. Læreren kan bestemme, om alle de tal, der trækkes fra kassen, skal indgå i regnestykket. Eleverne kan selv definere en sum, som regnestykket skal give. Krop og hoved - Matematik - mellemtrin - 7

Matematik dart Materialer: Bolde eller små sandposer til at kaste med. Træplade(r) med påmalede tal og regnetegn (+, -, x, /, potens, parentes o.a.). Træpladen kan også laves med huller som eleverne kan kaste igennem. En rigtig god opgave for elever i sløjd! Materiale kan ligeledes anskaffes hos firmaet Tress. Fremgangsmåde: Eleverne udstyres med bolde og forsøger at ramme en plade af passende størrelse, cirka 1x1 m. Pladen inddeles i forskellige afsnit med forskellige tal 0 til 9 samt afsnit med plus, gange, minus, dividere osv. Formålet er, at eleven med færrest mulige kast forsøger at nå et forudbestemt ciffer, eksempelvis 300. Hvis eleven med 3 bolde rammer 4, 9 og gangetegnet, kan han/hun danne regnestykket 4x9= 36, og har dermed opnået 36 point. Hvis eleven kun rammer tal og ingen regnetegn, kan det aftales, at tallene må adderes, eller det kan aftales, at der ingen point opnås i den omgang, hvorefter turen går videre. Variation og progression: Regnetegnene på dartpladen kan varieres (plus, minus, gange, dividere, potens, kva-dratrod, parentes osv...). Tallene kan varieres (naturlige tal, hele tal, rationelle tal, herunder brøker og decimal-tal). Der kan arbejdes/konkurreres på tid individuelt, i par eller grupper. Antallet af bolde der kastes med i hver runde kan øges/reduceres. Trinmål matematik efter 6. klassetrin. kende til de hele tal, decimaltal og brøker. benytte hovedregning, over-slagsregning og skriftlige udregninger. arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter. 8 - Krop og hoved - Matematik - mellemtrin

Matematikgolf Materialer: Et antal frisbee s og et antal nummererede kegler. Lamineret papir med matematikopgaver. Fremgangsmåde: Der etableres en matematikgolfbane på et stort areal udendørs. Det kan dog også laves i en stor idrætshal. På banen opstilles x-antal kegler forskellige steder. Disse simulerer hullerne. Ved disse golfhuller anbringes ved hvert hul en matematikopgave. Formålet med aktiviteten er at eleverne individuelt, i par eller små grupper, skal nå hurtigst muligt og med færrest kast rundt på banen. Eleven/gruppen må først gå videre til næste golfhul, når matematikopgaven ved hullet er løst. Eleverne kan starte ved hver sit hul, så der ikke opstår for meget kø ved hullerne. Variation og progression: Matematikopgaverne ved hvert hul kan i høj grad tilpasses elevernes niveau. Følgende matematiske emner kan bruges som inspiration: Almindelige regnestykker. Opgaver i området, eksempelvis find omkredsen/arealet/rumfanget på en given genstand. Definer navnet på en bestemt geometrisk figur på papiret. Beskriv formlen for cirklens omkreds, firkantens areal, trekantens areal osv. Beskriv ligningen for en given graf i et koordinatsystem. Her skal der så være et billede af en graf i et koordinatsystem. Det kan aftales, at forkerte svar giver tidsstraf og ekstra kast i elevens/gruppernes score. Krop og hoved - Matematik - mellemtrin - 9

Min krop og dens præstationer Materialer: Afhængigt af de aktiviteter der arbejdes med. Fremgangsmåde: Eleverne kan ved forskellige stationer prøve: Hvor højt de kan hoppe, hvor langt de kan springe og hvor hurtigt de kan løbe. Test af deres kondital, ved eksempelvis 20 meter løbe-test (se vedlæg bagerst i mappen). Hvor langt de kan kaste en tung genstand (medicinbold eller andet). Hvor hurtigt eller hvor langt de kan trække/kaste en tung genstand uden pause. Hvor mange armstrækninger de kan tage på tid. I faget matematik kan der herefter arbejdes med resultaterne som funktion af eksempelvis personens højde, vægt, fodstørrelse, benlængde, smidighed, låromkreds, kondital, armlængde, overarmsomkreds osv. Variation og progression: Aktiviteterne kan gøres mere idrætsspecifikke, ved at erstatte hoppehøjde med højdespring, hoppelængde med længdespring, præcisionskast med basketskud eller håndboldkast, kast af tung genstand med kuglestød, og hurtigløb med rigtig 100 m sprint. Eleverne kan regne på egne resultater i forhold til rigtige rekorder. Aktiviteten kan laves igen efter en given periode, så eventuelle fremgange kan testes. 10 - Krop og hoved - Matematik - mellemtrin

Spil mur med tabeller Læringsaspekt Formålet er at introducere eleverne til en metode til multiplikation. Materialer Fodbolde og mur Opgavens forløb Eleverne deles ind i grupper af fem. En lærer, en elev med styr på tabellerne eller en elev med den lille tabel i hånden, sparker en bold mod muren, mens han/hun siger et gangestykke, f.eks. 7 x 3. De øvrige elever står på en række, og den forreste elev siger resultatet, inden han/hun bliver passeret af bolden. Derefter returneres bolden til spørgeren. Svarer eleven rigtigt, går han/hun bag i køen. Hvis eleven ikke når at svare, før bolden er passeret, får han/hun et nyt regnestykke. Er svaret forkert, skal eleven stille sig om på den anden side af spørgeren, men kan komme tilbage i rækken ved at svare hurtigere på gangestykket end den, der står forrest i køen. Det er en god ide at lave regler for, hvornår der skiftes spørger, og på forhånd at aftale hvilken/hvilke tabeller, der skal trænes. (Det behøver ikke være de samme for alle deltagere). Variation I stedet for at sige gangestykket, kan spørgeren sige resultatet, og så skal der svares med et gangestykke. Nogle kan blive spurgt i f.eks. alle tabeller, mens andre kun spørges i få. Krop og hoved - Matematik - mellemtrin - 11

Hoppetabeller Læringsaspekt Formålet er at introducere eleverne til en metode til multiplikation. Materialer Kridt Opgavens forløb Eleven skriver tallene med kridt i skolegården fra 0 til 20, 30 eller 40 afhængig af den valgte tabel. Tallene skal skrives på en række under hinanden med det største tal øverst, og så skal tabellen hoppes: Begynd stående med begge ben på 0 og hop med et ben på de tal, der ikke er med i tabellen, og med begge ben på de tal, der er med. Eleven kan sige tallene højt, mens han/hun hopper, men efterhånden kan eleven nøjes med at sige de tal, der er med i tabellen. Variation Øvelsen kan laves med alle tabeller, men for at gøre den lidt lettere, kan eleven tegne en ring om de tal, der er med i tabellen. Hvis øvelsen skal være sværere, kan eleven undlade at skrive tallene, men nøjes med at hoppe. Vinkel-bane Materialer Papir og blyant. Muligvis vinkelmåler til de mindre klasser. Fremgangsmåde I lokalet opstilles en bane bestående af forskellige forhindringer (kegler, stole, borde eller andet). Eleverne skal nu i makkerpar dirigerer hinanden fra et fiktivt punkt A til et fiktivt punkt B uden om forhindringerne på denne bane. Dette gøres ved, at den ene elev i makkerparret laver en rutebeskrivelse til en anden elev, der skal bruge den til at orientere sig efter. På denne rutebeskrivelse kan der eksempelvis stå følgende: gå 3 skridt frem, drej 45 grader til højre, gå 2 skridt frem, drej 180 grader til venstre, bak 4 skridt...osv.. Eleven der orienterer sig efter anvisningerne, skal således forsøge at orientere sig fra A til B, men skal selvfølgelig ikke kende punktet B på banen. Variation og progression Aktiviteten kan laves som konkurrence mellem par (ved at tage tid og se på hvor præcist makkeren rammer punkt B ). Eleverne kan få lov at bruge eller ikke bruge vinkelmåler til at orientere sig efter. I de mindre klasser kan eleverne udstyres med en lang pind eller andet brugbart, som de kan lægge foran sig som støttelinje, når de skal måle en vinkel op på banen. 12 - Krop og hoved - Matematik - mellemtrin

Stopleg Læringsaspekt Formålet er at lære eleverne at få erfaringer med tilfældighed og chance i eksperimenter. Materialer Musik, cd-afspiller, stole til alle minus een. Opgavens forløb Stolene placeres rundt om i klassen. Så tændes musikken, og eleverne danser, løber eller går rundt mellem stolene. Når musikken stopper, skal alle forsøge at få en stol at sidde på, men der vil altid være én tilbage uden stol. Inden hver dans begynder, skal der i klassen tales om, hvad chancen er, for at den, der kommer til at mangle en stol, f.eks. har sorte strømper, blå bukser, rød trøje osv. Når den enkelte dans er slut, kan elever og lærer se, hvad resultat blev i forhold til sandsynligheden. Situationen efter næste runde vurderes igen, inden en stol fjernes, og dansen igen begynder. De elever, der ikke fik en stol, hjælper med at komme med forslag til, hvad der skal vurderes efter hver runde. Variation Kombiner forskellige beklædningsgenstande, så valget f.eks. bliver rød bluse og blå bukser eller rød bluse eller blå bukser. Der kan også leges med to stole mindre end antal elever og regne chancerne derudfra. Krop og hoved - Matematik - mellemtrin - 13

Kastegolf Læringsaspekt Formålet er at lære eleverne at anvende de fire regningsarter ved hjælp af hovedregning. Materialer En tennisbold, et scorekort og en blyant pr. gruppe og ni kegler (kan varieres efter banens længde) Opgavens forløb En ni-hullers golfbane sættes op i skolegården eller på en boldbane. Under hvert hul (kegle) ligger en matematikopgave. Eleverne samarbejder to og to og hvert par begynder ved deres eget hul. Her løser de opgaven og skriver facit. Derefter kaster de bolden frem mod næste hul. De må gå dertil, hvor bolden lander, og skal notere, hvor mange kast, det krævede at komme frem til de enkelte huller. Antallet af kast skrives på det hul, man kommer frem til. Parret er færdigt, når alle banens huller er gennemført. Vinderne er dem med færrest fejl i facit, og som samtidig har brugt mindst antal kast. Variation Øvelsen kan også bruges i andre fag, se f.eks. Dansk-golf. I stedet for boldkast kan man bevæge sig på anden vis fra et hul til det næste. Eksempelvis frisbee, skolegolf, fodbold etc. 14 - Krop og hoved - Matematik - mellemtrin

Vinkel vandring Materialer En voksdug hvorpå der tegnes en stor cirkel med tilhørende grader (0, 45, 90, 180 og 360). Fremgangsmåde Eleven skal finde og gå forskellige vinkler på en kæmpe cirkel/vinkelmåler. Eleven stiller sig enten ved 0 grader ude i cirklen eller inde i midten af cirklen. Hvis eleven stiller sig på cirklen, kan en anden elev eksempelvis sige du skal gå 200 grader, hvorefter eleven forsøger at regne ud, hvor 200 grader er og derefter går langs cirklen hen til 200 grader. Hvis eleven i stedet stiller sig i midten af cirklen fra starten, kan en anden elev sige du skal dreje dig 200 grader og gå 5 skridt ud. Det kan være en fordel, hvis vinkeltæppet bruges til en indledende snak om, hvad vinkler er, og hvordan grader er opfundet. Eleverne kan eksempelvis let forholde sig til, at en cirkel inddeles i 4 stykker, mens det er noget sværere at forstå, hvorfor den inddeles i 360. I den forbindelse kan det være en fordel, hvis man til at starte med har en cirkel uden inddelinger, så eleverne kan følge med i, hvordan en cirkel kan inddeles i eksempelvis 2, 4, 8 eller 360 stykker. Afhængig af aldersgruppen kan cirklen således inddeles i x-antal stykker af læreren. Desuden kan det være en fordel, særligt for de mindre elever, at læreren 1-2 steder på cirklen markerer størrelsen på 1 grad, så eleverne får et indtryk af, hvor lidt en grad er. Eksempelvis kan afstanden fra 0 grader til 1 grad markeres. Variation og progression Eleverne kan selv styre sværhedsgraden af opgaverne de stiller til hinanden, men til at starte med kan det være en fordel, hvis læreren stiller bundne opgaver med passende sværhedsgrad. Opgaver kan stilles som regnestykker du skal gå 45+64 grader på vinkeltæppet. Når eleverne har forstået princippet, kan opgaverne gå ud over de 360 grader. Eksempelvis kan en opgave således hedde du skal gå 720 grader på vinkeltæppet. Bolde og multiplikation 4 elever står i en ring og kaster bolden til hinanden. For hvert fjerde kast tæller de højt: 1-2 - 3-4 - 5-6 - 7-8 - 9-10 - 11-12 - 13 -...- 39-40. Til refleksion efter aktiviteten: Hvor mange gange er bolden blevet kastet, når den er gået 5 runder? Lav den samme aktivitet med 2-, 3-, 4-, 5-, 6-, og 7-tabellen. Krop og hoved - Matematik - mellemtrin - 15

Matematikmikado En tværfaglig aktivitet der kombinerer fagene matematik og idræt. Matematikmikado giver mulighed for at eleverne, gennem leg, kommer til at kende til forskellige regningsarter som hele tal, decimaltal og brøker. Ligeledes er aktiviteten med til at præsentere regningsarter i forskellige sammenhænge som det eksemplificeres senere med udregning af gennemsnit Mikadospillet er konkurrencepræget, fordi det gælder om at få flest point eller mikadopinde. Dette er med til at afprøve elevernes forhold til tab/ vind reaktioner i konkurrencer. Samtidig henvender spillet sig til elevens taktiske egenskaber, idet den enkelte elev hele tiden skal forholde sig til, om modstanderen har flest point. Spilles der efter kategorier og Mikadopindendes farveintervaller, bør eleven være opmærksom på, at flest pinde ikke nødvendigvis giver flest point. Yderligere vil eleverne opleve, at brugen af store mikadopinde vil tvinge dem væk fra bordene og ned på gulvet. Her vil eleverne, som et alternativ til den daglige placering på stole, finde sig selv og sine klassekammerater i sjovt siddende eller liggende stillinger, hvor kroppens motorik sættes på prøve i form af balance, koncentration, vejrtrækning, m.m. Fremgangsmåde Matematikmikado kan spilles af to til fem elever såvel inde som ude. Underlaget bør være plant. Til formålet skal der bruges et kæmpe Mikado med pindelængde 100 cm. Mikadospillet består af 27 antal træ pinde med forskellige farvede intervaller indgraveret langs pinden. De forskelligfarvede intervaller indgår som pointsystem. I spillets brugsanvisning finder man pointsystemet over de forskellige Mikadopinde og deres intervaller. Klip små firkantede stykker papir ud (str.1,5 * 5). På papirstykkerne skrives opgaver som for eksempel: omskriv 7/10 som decimal brøk eller hvad er X når X x 7 = 63? P.apirstykkerne påsættes Mikadopindende. Hold Mikadopindene samlet, vertikalt og støttende på et underlag. Slip Mikadopindene og de vil falde i et cirkulært mønster. Opgaven går nu ud på at samle så mange Mikadopinde som muligt uden, at andre Mikadopinde rører på sig samt at svare rigtig på den påsatte regneopgave. Svarer eleven korrekt på opgaven, score han/hun eksempelvis 5 point (fordi der spilles efter Mikadopindendes pointsystem) samtidig med, at eleven får lov til at beholde mikadopinden. Sker det, at en Mikadopind rører på sig, idet eleven går efter en udvalgt pind eller at eleven ikke kan svare rigtig på regneopgaven, mister han/hun sin tur. Den næste elev samler mikadopindene, og lader dem falde igen. Nu har han/ hun muligheden for at indsamle så mange pinde som muligt. Så snart en elev har vundet en Mikadopind kan han/hun bruge Mikadopinden, som redskab til at samle øvrige pinde op. Vinderen er den spiller med flest mikadopinde, eller den der har scoret flest point via farveinterval pointsystemet. Variation og differentiering Et eksempel på variation af bevægelsesaktiviteten kunne være at de indgraverede farver i Mikadopindende kom til at repræsentere forskellige kategorier inden for matematik. For eksempel kan farven rød repræsentere kategorien gennemsnit. Denne kategori er også valgt til at give 10 point. Hertil udformes der et rødt kort med et spørgsmål, hvorpå den ene elev kan spørge den anden om eksempelvis følgende: Min mor har kørt 300 km i går, skal køre 100 km i dag, og vil i morgen køre 200 km. 16 - Krop og hoved - Matematik - mellemtrin

Hvad kommer hun til at køre i gennemsnit? Svarer eleven korrekt har han/hun scoret 10 point og kan beholde mikadopinden. Gruppen spiller til der ikke er flere Mikadopinde at samle op. Den elev, der har scoret flest point, har vundet. Her skal eleverne være opmærksomme på at flest pinde ikke nødvendigvis giver flest point. Derfor skal eleverne være strategiske og opmærksomme på konkurrenternes pointscore. Også her kan man sikre et højt aktivitetsniveau ved at fastsætte en tidsgrænse for, hvor lang tid eleven må bruge til at regne opgaven ud. Man kan øge sværhedsgraden ved, at de forskellige mikadopindes farver repræsenterer forskellige matematiske kategorier. For at øge elevernes chance for at træne matematik kan man indføre, at hver elev har to chancer til at prøve at samle en mikadopind op Areal- og rumregning Materialer Papir (eller pap), saks, lineal (muligvis målebånd). Fremgangsmåde Eleverne udstyres med forskellige måleenheder (kvadratmeter, kvadratdecimeter, kvadratcentimeter) i pap eller andet materiale. Opgaven kan være at måle gulvarealet i klassen, gangen, bordet eller andet. Eleven kan forsøge at måle det samme gulvareal med forskellige måleenheder. Sammenlign eventuelt om forskellige grupper når frem til forskellige resultater og hvorfor/hvorfor ikke? Variation og progression De støre elever kan opmåle arealer med former, der er sværere at opgøre, eksempelvis trekanter. Når forståelsen for beregning af areal er nået, kan eleverne forsøge at arbejde med opmåling af alle tre dimensioner i et givent rum (længde, bredde og højde). Dette kan tilsvarende gøres ved at udstyre eleverne med relevante enheder (kubikcentimeter, kubikdecimeter eller måske endda kubikmeter). Alternativt blot ved at give dem flade måleenheder (kvadratcentimer osv.) igen. Der kan også arbejdes med opmåling af skolens andre flader og rum udenfor klasseværelset. Opmåling af areal eller rum ved at benytte sig af kropslige enheder (fod, tomme og eventuelt arm). I forlængelse heraf kan der arbejdes med, hvorfor det er smart at holde sig til standardenheder. Eleverne kan få til opgave at finde former eller figurer i klassen med bestemte mål. Eksempelvis kan en opgave hedde: Du skal finde 3 flader i klassen med arealerne 25 cm 2, 45 cm 2 og 90 cm 2 + 2 former med rumfangene 100 cm 2 og 240 cm 3. Krop og hoved - Matematik - mellemtrin - 17

Find en geometrisk figur Materialer: En bunke kort med geometriske figurer eller beskrivelser af disse, eksempelvis en trekant hvor alle sider er lige lange eller en trekant med en ret vinkel eller en firkant med lige lange sider. Fremgangsmåde: Denne aktivitet kan hænge tæt sammen med aktiviteten geometriske figurer. Aktiviteten foregår således, at eleverne får et kort med en geometrisk figur på eller en beskrivelse af en figur. Med figuren eller beskrivelsen i hånden skal eleven så finde en ting eller et materiale i klasselokalet/på skolen, der har samme form, eller næsten samme form, som figuren på kortet. Variation og progression: Beskrivelsen af figurerne på kortene kan gøres mere eller mindre detaljerede, eksempelvis en trekant vs. en stump trekant. Eleverne kan tegne den figur de finder i et korrekt målestoksforhold. Eleverne kan regne på arealet og omkredsen af den figur de finder. Eleverne kan få til opgave at finde så mange forskellige figurer som muligt på en given tid. Kroppen som lommeregner Læringsaspekt Formålet er at lære eleverne at samarbejde om løsning af matematiske opgaver. Materialer Ingen Opgavens forløb Eleverne inddeles i hold af fire til seks personer. Hver gruppe skal have rådigheder over et gulvareal eller græsareal på min. fire x fire meter. Læreren siger et regnestykke eller skriver det på tavlen. Eleverne skal gruppevis regne facit ud og vise det på gulvet ved at danne tal af deres egne kroppe. Variation Øvelsen kan også laves i en udgave, hvor klassen deles op i to grupper. Hver gruppe forbereder et regnestykke. Først skriver den ene gruppe sit regnestykke med kroppen, og den anden gruppe skriver facit, og herefter omvendt. Det er også muligt at tilføje et konkurrenceelement, f.eks. Hvilket hold regner flest stykker rigtigt? 18 - Krop og hoved - Matematik - mellemtrin

Matematikbowling Matematikbowling giver den enkelte elev mulighed for at arbejde med hovedregning og optælling inden for de forskellige regningsarter på en inspirerende og anderledes måde. Eleverne får ligeledes mulighed for selv at producere en mængde tal til videre udregning. De producerede tal kan indsættes i Excelregneark og bruges til en lang række andre regneopgaver, fx opgaver hvor der indgår gennemsnitsregning. Brugen af Excelregneark kan på den måde være medvirkende til at udvikle elevens sikkerhed i beregningsmetoder. Matematikbowling giver samtidig eleverne mulighed for at forme og videreudvikle på aktivitetens konstruktion gennem interne forhandlinger om afstand og spilletid. Herved indgår eleverne i og skaber forskellige (matematiske) lege. Matematikbowling er ligeledes med til at udfordre elevernes sikkerhed i hånd/øje koordination (krydsfunktioner) og afstandsbedømmelse. Fremgangsmåde Matematikbowling er både en inde og ude aktivitet. Eleverne deles op i grupper af 2-3 deltagere. Til hver gruppe udleveres: 10 stk. skumkegler 1 stk. skumkugle med fingerhuller 1 stk. scorekort udformet i Excel-regneark. På keglerne skrives tallene 1 til 10. Keglerne stilles op i en triangel og helst på et stabilt og fladt underlag. Afstanden mellem keglerne får betydning for sværhedsgraden i at vælte keglerne. Det samme gør elevernes afstand til keglerne. Lad eleverne i gruppen forhandle sig frem til afstanden. Opgaven går nu ud på at eleverne, en ad gangen, skal forsøge at vælte så mange kegler som muligt ved at trille kuglen mod keglerne. Tallene, på de kegler, der er væltet, tælles sammen og indskrives i et scorekort. Lad evt. gruppen selv forhandle om, hvor mange runder (dvs. kast pr. person) gruppen skal igennem for, at de har spillet et spil. Variation og differentiering Bevægelsesaktiviteten kan varieres ved at stille keglerne op på én række med ca. en meters afstand. I stedet for at nummerere keglerne, påsættes et stykke papir (4,5 x 4,5 cm.) med en regneopgave i bunden af hver kegle. Brug eventuelt post-it blokke til at skrive på. Herved er det nemt at skifte opgaverne ud. Regneopgaverne vælges ud på baggrund af, hvilke matematiske emner der arbejdes med i klassen. For eksempel emnet vægt og mål, hvor man kan spørge om følgende: Hvor mange deciliter er en halv liter? Hvor mange kilo er fem ton? Hvor mange er tre snese? Eleverne indtaster svarerne i scorekortet. Har eleven svaret rigtigt på det spørgsmål, der er sat fast under kegle 5, scorer eleven 5 point. Afslutningsvis tælles pointerne sammen. Den elev med flest point og dermed flest korrekte svar har vundet. Krop og hoved - Matematik - mellemtrin - 19

Geometriske figurer Materialer: 4-8 stykker snor/reb af passende længde (ca. 10-20 meter). Evt. forskellige måleredskaber (vinkelmåler, målebånd) til elevernes hjælp. Fremgangsmåde: En gruppe af elever (3-6 elever) udstyres med et stykke snor, som de kan bruge til at danne geometriske figurer med. Eleverne kan få forskellige opgaver, eksempelvis: Dan en ligesidet eller en ligebenet trekant. Dan en trekant hvor den ene side er dobbelt så lang som den ene af de to andre sider. Dan et kvadrat med sider på 2 meter. Dan en cirkel med en diameter på 1,5 meter. Beregn omkreds/arealet af den figur du har lavet. Variation og progression: Eleverne kan få til opgave at danne så mange forskellige geometriske figurer som muligt (ligebenet trekant, stump trekant, spids trekant, ligesidet trekant, kvadrat, rektangel, trapez osv.). Der kan arbejdes med vinkler, eksempelvis: Dan en trekant hvor trekantens vinkler er 45, 60 og 75 grader, eller hvis elevernes forståelse skal sættes på prøve: Dan en trekant med vinkler der tilsammen giver mere end 180 grader (hvilket de naturligvis ikke kan konstruere). Eleverne kan arbejde med bind for øjnene, mens de forsøger at lave geometriske figurer. Alle grupperne laver en geometrisk figur, og hver gruppe går herefter rundt og tegner og beskriver, hvad hver enkelt af de andre grupper har lavet. Eleverne kan i forlængelse af aktiviteten forsøge at finde så mange forskellige konkrete geometriske figurer på skolen som muligt og definere, hvad der kendetegner disse figurer. Der kan eventuelt arbejdes med korrekt målestoksforhold. 20 - Krop og hoved - Matematik - mellemtrin