3. Tværfaglighed og idræt klasse

Transkript

1 3. Tværfaglighed og idræt klasse Af Sidsel Raskmark Cand. Scient. Idræt ved Institut for Idræt, Københavns Universitet. Pædagogisk udviklingskonsulent ved SamSoc. Har flere års erfaring med at udvikle koncepter for børn og unge i såvel børnehave-/skoleskoleregi samt i ungdomsskoler, klubber og i foreningsregi. Tidligere arbejde: Freelance, Idrætskonsulent, samt underviser i basketball på Århus universitet. Idrætslig baggrund: Udøver i basketball, softball & fodbold. Indledning Nærværende kapitel omhandler bevægelse, leg og læring fra 3. til og med 5. klasse. Bevægelse, leg og læring indebærer tværfaglige aktiviteter, der kan supplere den daglige skolegang i fagene matematik, dansk, engelsk og idræt. Aktiviteterne har til hensigt gennem bevægelse og leg at motivere eleverne til indlæring af elementære færdigheder. Samtidig appellerer aktiviteterne til at der arbejdes på tværs i fagene idræt og dansk, idræt og matematik samt idræt og engelsk. Det tværfaglige samarbejde afspejler sig i aktiviteternes opbygning, hvor der lægges vægt på fagenes trinmål i henholdsvis matematik, dansk, engelsk og idræt. Såvel i de boglige fag som i faget idræt forventes det, at eleverne har en sund motorik og energi til at kunne koncentrerer sig, eksperimentere eller tage nye udfordringer op. I de boglige fag kræver det eksempelvis en sund motorik at sidde stille på en stol og lytte uden at falde ned af stolen. Det samme gør sig gældende, når eleverne skal lære at skrive bogstaver og tal. Tilsvarene er der for faget idræt forventninger til, at eleverne lærer om kroppen og dens bevægelsesmuligheder fx grundlæggende motoriske bevægelser, der sammenlignet med det at kunne skrive bogstaver eller tal danner grobund for elevernes videre udvikling i de boglige fag, også danner grobund for idrættens mange facetter. Derfor er det naturligt at tænke og opfordre til tværfaglige aktiviteter, hvorfor det er muligt at slå to fluer med et smæk ved at øge niveauet af motorisk sunde elever samt medvirke til, at eleverne motiveres til at tilegne sig viden og færdigheder i mere end et fag. Aktiviteterne er, som tidligere nævnt, udarbejdet med henblik på de respektive fags trinmål for klasse. Dette er nødvendigt at holde for øje for at bevare fagligheden såvel i aktiviteten som i undervisningen. Dette er også argumentet for, hvorfor det kunne være interessant at afprøve og bruge aktiviteterne som supplement til den daglige undervisning i klasselokalet. I nærværende kapitel finder man fire eksempler på tværfaglige aktiviteter: Matematiklængdekast Kædeord Matematikbowling Engelsk hinkegrammatik Der vil løbende være forslag til, hvordan det er muligt at variere og differentiere aktiviteterne i relation til klassetrin, klassens faglige niveau og/eller den enkelte elevs færdigheder. Kapitlet vil afslutningsvis sætte fokus på evaluering af aktiviteterne. Matematiklængdekast Matematiklængdekast er en aktivitet der opfylder en række trinmål for både matematik og idræt. For matematik gælder det udfordringen i hovedregning, hvor det er muligt, afhængig af elevernes niveau, at arbejde med de forskellige regningsarter (Trinmål, Matematik, udviklingen i undervisningen 4., 5., 6. klasse). Samtidig ligger aktiviteten op til at eleverne kan være eksperimenterende, undersøgende, og for elever med et større matematisk overskud, strategiske (Trinmål, udvikling i undervisningen, kommunikation og problemløsning 4., 5., 6., klasse). På det idrætsfaglige område er her tale om præcision af hånd/øje koordination samt evnen til at turde deltage i legens udfordringer (Trinmål, Idræt efter 5. klasse). Ligeledes får eleverne mulighed for at præge konkurrenceelementet i aktiviteten, hvilket er med til at give eleverne erfaringer med at se forskelligheder i egne og andres færdigheder (Trinmål, Idræt, efter 5. klasse). Fremgangsmåde Matematiklængdekast kan finde sted inde i klasselokalet, hallen eller ude i skolegården eller på græsarealer. For at undgå vente tid anbefales 2 til 3 elever pr. længde kastbane. Til en længdekastbane skal der anvendes følgende: 11 kegler med tallene fra 0 til 10 2 sæt ærteposer med tal 0 til stk. sjippetove 20

2 Keglerne stilles op på en linje med minimum 40 cm afstand fra hinanden. Keglen med tallet 0 placeres først, efterfulgt af de øvrige kegler i rækkefølgen fra Tallene på keglerne skal vende ned mod keglen med tallet 0, så man kan se alle tal på samtlige kegler. Sjippetorvene ligges mellem keglerne, så de er med til at afmærker længdekastbanen (se billede). Opgaven går nu ud på, at den enkelte elev skal kaste længdekast med de respektive ærteposer. Idet ærteposen lander i længdekastbanen skal ærteposens tal og den længde som ærteposen er kastet (set ud fra de opstilede kegle) danne et regnestykke, som eleven skal regne ud i hovedet. Herved får eleven mulighed for at træne hovedregning i forskellige regningsarter. For eksempel multiplikation og subtraktion. Eleverne spiller en mod en. Første elev kaster ærtepose 7. Ærteposen lander ud for kegle 5. Kegle 5 er nu målet for nummer to elev. Nummer to elev vælger eksempelvis ærtepose 3. og kaster ærteposen efter kegle 5. Lykkes det nummer to elev, at få sin ærtepose til at lande ud for kegle 5 bliver regnestykket følgende: 7 x 5 x 3 = 125. Regner den elev, der kastede først rigtigt, scorer eleven 125 point. Nummer to elev scorer 5 point for præcision. Lander ærteposen, fra elev nummer to, ikke ud for kegle nummer 5, men i stedet ud for kegle 4. bliver regnestykket følgende: 7 x 5-4 = 31. Regner den første elev korrekt scorer han/hun 31 point hvor elev nummer to får trukket 4 point fra. Rammer elev nummer to længere end til kegle 5 eksempelvis kegle 6 bliver regnestykket for første elev 7 x 5-6 = 29. Dette resulterer i, at hvis den første elev regner rigtigt scorer han/hun 29 point og nummer to elev får minus 6 point. For at øge sværhedsgraden af opgaverne samt at sikre en løbende aktivitet anbefales en tidsgrænse, hvor eleverne får 15 sekunder til at regne stykket ud i hovedet. En variation af aktiviteten kunne være at arbejde med minus tal. Igen opstilles en længdekastbane. Til banen skal der bruges: fire kegler med tallene 1, 2, 3, 4 en kegle med tallet 0 fire kegler med tallene 1, 2, 3, 4 10 stk. sjippetorve 2 sæt ærteposer med tallene fra 0 10 Bane stilles op som før med start tal 1,-2,-3,-4,-5, 0,1,2,3,4,5. De tre elever aftaler en sum eksempelvis 3. Den første elev vælger, at kaste med ærteposen der har tallet 2. For at nå tallet 3 skal elev nummer to kaste og ramme banen 5. På den måde opstår regnestykket = -3 For at undgå ventetid mellem eleverne eller for at udfordre dem yderligere, kan man øge det fysiske aktivitetsniveau. For eksempel ved at inddrage reglen om at hver elev skal lave en bevægelse det antal gange som står skrevet på den udvalgte ærtepose. Yderligere kan man aftale, at det skal være en ny bevægelse hver gang. På den måde får eleverne mulighed for at arbejde kreativ i forhold til valg og kendskab af bevægelser. Desuden vil eleverne blive udfordret i udholdenhed og kondition, hvilket vil stresse/distrahere og dermed påvirke koncentration til at kunne arbejde med hovedregning på samme tid. Her er tale om en motorisk udfordring, dvs. krydsfunktion af højre og venstreside af hjernen, hvor eleverne skal tænke kreativt i form af bevægelser samtidig med, at de skal ligge tal sammen. 21

3 Kædeord Kædeord er aktiviteten, der har til hensigt at (videre) udvikle og træne elevernes kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer samt supplere elevernes indlæring af det skrevne sprog i læse og skriveform (Trinmål, Dansk, efter 4. klasse). Samtidig ligger aktiviteten op til, at eleverne udfordredes i at udvise sikkerhed i balance og krydsfunktioner som at løbe, hoppe, hinke, vende og dreje (Trinmål, Idræt efter 5. klasse). Fremgangsmåde Til aktiviteten skal der bruges mellem 15 til 20 hulahop ringe. Gerne den mindste størrelse i ca. Ø 45 cm. De ligges ud på gulvet i en cirkel, så de danner en lukket kæde. Eleverne har til opgave at flytte sig rundt i kæden så langt som muligt ved hjælp af elevernes forståelse af ord og ordenes stavelser. Måden, hvorpå eleverne kan flytte eller bevæge sig rundt på i kæden, defineres af to regler: Første regel: Så mange stavelser som det udvalgte ord har, så mange gange må eleven flytte sig frem. Anden regel: Det er det sidste bogstav i ordet, der bestemmer, hvilket bogstav det næste ord skal begynde med. For eksempel: Eleven stiller sig ind i en af de mange hulahop ringe og vælger ordet ko. Ko er et en-stavelses ord, og eleven kan derfor flytte sig én huahop ring frem. For at komme videre i kæden skal eleven finde et ord, der begynder med O, fordi det er det sidste bogstav i ko. Eksempler på valg af ord: Ko, Ole, Edderkop, Pels, Slange, Elefant, Taske, med videre. Ole er et to - stavelses ord og eleven må derfor flytte sig to hulahop-ringe frem. Edderkop er derimod et tre - stavelses ord, og eleven må derfor flytte sig tre hulahop-ringe frem. Sådan fortsætter eleven, indtil han/hun går i stå. Med henblik på danskkundskaber kan sværhedsgraden af aktiviteten mindskes ved at lade eleverne arbejde sammen i par. Den ene elev er placeret i kæden og den anden i midten af kæden med diverse kort. Kortene indeholder ord, der ligger i den rigtige rækkefølge i forhold til reglen om, at det er det sidste bogstav i det forudgående ord, der bestemmer det følgende ords begyndelsesbogstav. Det er makkerens opgave, at læse kortene højt. Eleven bør læse kortet højt - et ad gangen - så der er tid til at eleven i kæden kan gentage ordet samtidig med, at han/hun flytter sig frem, så mange gange som ordet har stavelser. Herved mindskes sværhedsgraden for eleven, der er i kæden, fordi han/hun fratages ansvaret for selv at producere ord. For at øge sværhedsgraden af dansk kundskaber i aktiviteten kan eleverne stave sig gennem ordkæden. For eksempel med udgangspunkt i ordvalgene: Ko, Ole, Edderkop, Pels, Slange, Elefant, Taske, kan eleven flytte sig en hulahopring frem pr. bogstav. Det vil sige at ordet: Ko = 2 hulahop ringe Ole = 3 hulahop ringe Edderkop = 8 hulahop ringe Osv. På den måde er det også muligt at inddrage et konkurrenceelement, hvor eleverne skal udfordre hinanden i hvem der kan komme flest gange rundt i ordkæden. En anden variation af aktiviteten vil være reglen om, at der kun må arbejdes med to stavelses-ord. Dette får eksempelvis eleven til at vælge ordene: vaske, løbe, hinke, lege, danse med videre. Eleven vil derfor havde et mønster, hvor han/hun konstant flytter to hulahop ringe frem samtidig med, at han/hun siger ordet højt. I den henseende kan det idrætsfaglige niveau også varieres, idet udfordringen for eleven ligger i at skifte mellem det at hinke, skiftevis hoppe på venstre eller højre ben, eller måske hoppe sidelæns eller baglæns i takt med ordenes stavelser. En tredje variation kan være at udforme ordkæden anderledes. For eksempel ved at ligge hulahopringene to og to eller skiftevis en hulahopring, to hulahopringe, en hulahopring, osv. Her vil det også være naturligt, at bringe eleverne på banen, hvor de selv udvikler og afprøver deres ordkæde med tilhørende regler. 22

4 Matematikbowling Matematikbowling giver den enkelte elev mulighed for at arbejde med hovedregning og optælling inden for de forskellige regningsarter på en inspirerende og anderledes måde (Trinmål, Matematik, efter 6. klasse). Eleverne får ligeledes mulighed for selv at producere en mængde tal til videre udregning. De producerede tal kan indsættes i Excelregneark og bruges til en lang række andre regneopgaver, fx opgaver hvor der indgår gennemsnitsregning. Brugen af Excelregneark kan på den måde være medvirkende til at udvikle elevens sikkerhed i beregningsmetoder (Trinmål, Matematik, udvikling i undervisningen for 4., 5. og 6. klasse). Matematikbowling giver samtidig eleverne mulighed for at forme og videreudvikle på aktivitetens konstruktion gennem interne forhandlinger om afstand og spilletid (Trinmål, Idræt. efter 5. klasse) Herved indgår eleverne i og skaber forskellige (matematiske) lege (Trinmål, Idræt efter 5. klasse). Matematikbowling er ligeledes med til at udfordre elevernes sikkerhed i hånd/øje koordination (krydsfunktioner) og afstandsbedømmelse (Trinmål, Idræt efter 5. klasse). Fremgangsmåde Matematikbowling er både en inde og ude aktivitet. Eleverne deles op i grupper af 2-3 deltagere. Til hver gruppe udleveres: 10 stk. skumkegler 1 stk. skumkugle med fingerhuller 1 stk. scorekort udformet i Excel-regneark. På keglerne skrives tallene 1 til 10. Keglerne stilles op i en triangel og helst på et stabilt og fladt underlag. Afstanden mellem keglerne får betydning for sværhedsgraden i at vælte keglerne. Det samme gør elevernes afstand til keglerne. Lad eleverne i gruppen for handle sig frem til afstanden. Opgaven går nu ud på at eleverne, en ad gangen, skal forsøge at vælte så mange kegler som muligt ved at trille kuglen mod keglerne. Tallene, på de kegler, der er væltet, tælles sammen og indskrives i et scorekort. Lad evt. gruppen selv forhandle om, hvor mange runder (dvs. kast pr. person) gruppen skal igennem for, at de har spillet et spil. Bevægelsesaktiviteten kan varieres ved at stille keglerne op på én række med ca. en meters afstand (se billede). I stedet for at nummerere keglerne, påsættes et stykke papir (4,5 x 4,5 cm.) med en regneopgave i bunden af hver kegle. Brug eventuelt post-it blokke til at skrive på. Herved er det nemt at skifte opgaverne ud. Regneopgaverne vælges ud på baggrund af, hvilke matematiske emner der arbejdes med i klassen. For eksempel emnet vægt og mål, hvor man kan spørge om følgende: Hvor mange deciliter er en halv liter? Hvor mange kilo er fem ton? Hvor mange er tre snese? Eleverne indtaster svarerne i scorekortet. Har eleven svaret rigtigt på det spørgsmål, der er sat fast under kegle 5, scorer eleven 5 point. Afslutningsvis tælles pointerne sammen. Den elev med flest point og dermed flest korrekte svar har vundet. Engelsk hinkegrammatik Engelsk hinkegrammatik kan også foregå inde som ude. Aktiviteten har til formål at kombinere bevægelse og indlæring af engelsk grammatik. Ved hjælp af forskellige kombinationer og variationer af at løbe, hinke og hoppe i forlæns, baglæns og roterende bevægelser kan eleven afprøve og udvikle kropserfaringer inden for balance og krydsfunktioner (Trinmål, Idræt, efter 5. klasse). Samtidig er aktiviteten en prøve på om, eleven tør deltage i legens udformning (Trinmål, Idræt efter 5. klasse), fordi de redskaber, der indgår, giver mulighed for et utal af variationer af forskellige sværhedsgrader. Eleverne får ligeledes mulighed for at afprøve hinanden i diverse motoriske mønstre, hvorfor eleverne indgår i og skaber forskellige idrætslige lege sammen (Trinmål, Idræt efter 5. klasse). Med henblik på de faglige trinmål i engelsk giver bevægelsesaktiviteten eleven mulighed for at deltage i en sprogleg, der styrker motivationen for at lære. Eleven får samtidig mulighed for i sprogbrug at øve og kende til ental eller flertal, samt træning i de forskellige ordklasser (Trinmål, Engelsk, efter 4. klasse). 23

5 Fremgangsmåde Til aktiviteten skal der bruges et varieret antal motorikskiver eller motorikfødder. Antal af motorikskiver/fødder afhænger af længden på den grammatiske remse og hvor udfordrende man vil lave aktiviteten. Motorikskiverne/fødderne kan købes, men for den kreative er det et spørgsmål om at anskaffe skridsikkert gummi. Gerne i forskellige farver. Tegn og klip ud cirkler eller fødder i ca. Ø: 18 cm. Til motorikskiverne udvælges en grammatisk remse. Fx nutidsbøjningen af to be : I am, You are, he/she/ is, osv. På hver enkelt motorikskive skrives et led af bøjningen. Fx: Motorikskive 1.: I am, Motorikskive 2.: You are, Motorikskive 3.: he/she/it is, osv. Eller man kan vælge at skrive og fordele nutidsbøjningen som flg.: Motorikskive 1: I Motorikskive 2: am Motorikskive 3: You Motorikskive 4: are Motorikskive 5: he/she/it Motorikskive5: is (Se billede) Afgræns et område hvor motorikskiverne/fødderne ligges ud. Enten i klasseværelset, skolegården eller i gymnastikhallen. Placeringen af motorikskiverne påvirker udformningen af banen og dermed den motoriske udfordring. Begynd med en simpel bane hvor eleverne får succes. For eksempel en bane der kun består af de ord der indgår i den grammatiske remse, og hvor eleverne skal hoppe med samlet ben fra ord (motorikskive) til ord (motorikskive). Af andre grammatiske variationer kan nævnes indlæring af præpositioner, hvor man kan bede eleverne færdiggøre en sætning med de ord, som de lander på i hinkemønsteret: On the table In the house Under my bed Det samme kan ske ved indlæring af adjektiver: Black bird Little house Short man Nice person For at øge det grammatiske niveau kan man eksempelvis ved nutidsbøjningen to be placere motorikskiver med andre ord i forskellige tidsbøjninger for at distrahere eleven. På det idrætsfaglige niveau får eleverne mulighed for at udfordre hinanden ved at udforme nye baner og/eller regler for bevægelse. For eksempel skiftevis hoppe på hænder og fødder. Eller skiftevis højre hånd. Venstre fod, venstre hånd, højre fod, osv. osv. Evaluering af de tværfaglige aktiviteter Generelt bør de introducerede tværfaglige aktiviteter evalueres under og efter gennemførelsen. Evaluering bør bygge på dialog mellem læreren/lærerne og eleverne. På den måde kan læreren/lærerne bibeholde elevernes fokus og bevidstgørelse om, hvilke faglige færdigheder der arbejdes med. Modsat får læreren/lærerne mulighed for at 24

6 opretholde et hensigtsmæssigt niveau i aktiviteterne, så den enkelte elev får et optimalt fagligt modspil. Evalueringen af de matematiske aktiviteter kan også ske ved at tage en før og efter test. På den måde kan man sammenligne de to resultater og få svar på, hvorvidt den enkelte elev har forbedret sine matematiske kundskaber. Testen bør indeholder regneopgaver, der dækker de forskellige regningsarter og bør foretages uden hjælpemidler og på tid. Gruppen kan efterfølgende få til opgave at lave deres eget matematiske spil for at udfordre den enkelte elevs evne til at skabe forskellige idrætslige lege sammen med andre. Spillet fremvises for og afprøves på klassen. Også i forbindelse med engelsk hinkegrammatik kan evalueringen bl.a. bestå af en før og efter test, hvor de udvalgte grammatiske variationer testes på den enkelte elev. En anden evalueringsform kunne være, at den enkelte elev får til opgave at oversætte fra engelsk til dansk samt bruge tid på at udforme et nyt hinkemønster. Oversættelsen og det nye hinkemønster skrives ned i engelskhæftet og kan fremlægges for klassen. Den enkelte elev opfordres herved til at reflektere over den grammatiske betydning af de engelske ord. Elevens udarbejdelse af et nyt hinkemønster kan være med til at belyse, hvorvidt eleven har forstået lege elementet i bevægelsesaktiviteten, og hvorvidt eleven har overskud til at deltage i legens udformning. De tværfaglige aktiviteter bør ikke stå alene og være alt afgørende i relation til at vurdere den enkle elevs faglige kundskaber i de respektive fag. I stedet kan aktiviteterne, som tidligere formuleret, supplere den daglige skolegang, fordi aktiviteterne bygger på at motivere og begejstre eleverne på anderledes vis. Derfor bør brugen af tværfaglige aktiviteter også varieres alt efter såvel elevernes som lærerens temperament. Et afbalanceret brug af tværfaglige aktiviteter kan manifastere en energisk og motiverende undervisning. For yderligere inspiration læs øvrige inspirationshæfte fra Aktiv rundt i Danmark for klasse, klasse og klasse. God fornøjelse! Litteratur Ahlburg, Kirsten (2001): Quiz i skolefag, special pædagogisk forlag, Dunn, Rita (2003): Artikelsamling om læringsstile, Dafolo Forlag, Frederikshavn GraffPaaby, Kirsten, mfl.(1990): Krop og kundskab, Dafolo Forlag, Frederikshavn Kofoed, Helle, m.fl.: Sproglig opmærksomhed i børnehaveklassen, Pædagogisk Central, 2003 Koch, Børge: Klar-parat-skolestart, Kroghs Forlag, 1999 Ladefoged, Hanne: Det spirer og gror med tal og ord, Forlaget Selund Aps., 2000 Raskmark, Sidsel (2006): Idræt og matematik går hånd i hånd, Idræt i skolen, tidsskrift for Dansk Skoleidræt Raskmark, Sidsel (2006): Tværfaglighed i skolen som genvej til læring, Idræt i skolen, tidsskrift for Dansk Skoleidræt Snape, Juliet og Charles: Tal-labyrinter, Carlsen. Undervisningsministeriet, Fællesmål Hop om bord i lyd og ord Dansk Skole Idræt Sundhedsstyrelsen Freelance Sundhedsstyrelsen Afsluttende kommentar: Tak for inspiration til Ann Nissen og Anette Thaysen, 2. og 4. klasse på Kværs Skole i Sønderjylland samt Karin Pedersen og den øvrige medarbejderstab på Enggårdskolen i Billund. 25