Tilsynsrapport. Anmeldte tilsyn p socialpsykiatriske botilbud

Randers Kommune - Psykiatriafdelingen Tilsynsrapport Anmeldte tilsyn p socialpsykiatriske botilbud 2009 Oktober 2009 Side 1 af 55

Indholdsfortegnelse 1 Form l med tilsynet 5 2 Tilsynsrapportens opbygning 5 3 Metode 5 3.1 Overordnet materiale som har indg et i tilsyn 6 3.2 Tilsynets varsling 6 4 Dialogmłde med ledergruppen for bostederne 6 4.1 Visitation og overgang til 85 7 4.2 Retningslinjer og procedurer 7 4.3 Personaleforhold 7 5 Bostedet Vesterbo 8 5.1 ResumØ 8 5.2 Bem rkninger og anbefalinger 8 5.3 Opfłlgning fra sidste tilsyn 8 5.4 Oplysninger om tilbuddet 9 5.5 Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn 9 5.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis 10 5.7 Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold 12 5.8 Kvalitetsudvikling og sikring 13 6 Stłttecenter Nłrrebrogade 14 6.1 ResumØ 14 6.2 Bem rkninger og anbefalinger 14 6.3 Opfłlgning p sidste tilsyn 14 6.4 Oplysninger om tilbuddet 15 6.5 Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn 15 6.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis 16 6.7 Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold 18 6.8 Kvalitetsudvikling og sikring 19 7 Stłttecenter Sj llandsgade 20 7.1 ResumØ 20 7.2 Bem rkninger og anbefalinger 20 7.3 Opfłlgning fra sidste tilsyn 20 7.4 Oplysninger om tilbuddet 20 Side 2 af 55

7.5 Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn 21 7.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis 21 7.7 Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold 23 7.8 Kvalitetsudvikling og sikring 23 8 Forsorgstilbuddet bo 24 8.1 ResumØ 24 8.2 Bem rkninger og anbefalinger 24 8.3 Opfłlgning fra sidste tilsyn 24 8.4 Oplysninger om tilbuddet 24 8.5 Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn 25 8.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis 25 8.7 Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold 27 8.8 Kvalitetsudvikling og sikring 29 9 Paderuphus 30 9.1 ResumØ 30 9.2 Bem rkninger og anbefalinger 30 9.3 Opfłlgning fra sidste tilsyn 30 9.4 Oplysninger om tilbuddet 30 9.5 Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn 31 9.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis 31 9.7 Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold 33 9.8 Kvalitetsudvikling og sikring 34 10 Solstr len Guden centret 35 10.1 ResumØ 35 10.2 Bem rkninger og anbefalinger 35 10.3 Opfłlgning fra sidste tilsyn 35 10.4 Oplysninger om tilbuddet 35 10.5 Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn 36 10.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis 36 10.7 Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold 38 10.8 Kvalitetsudvikling og sikring 39 11 Młllestenen 40 11.1 ResumØ 40 11.2 Bem rkninger og anbefalinger 40 11.3 Opfłlgning fra sidste tilsyn 40 11.4 Oplysninger om tilbuddet 40 11.5 Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn 41 11.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis 41 11.7 Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold 43 11.8 Kvalitetsudvikling og sikring 44 12 Bakkehjłrnet og Solsorten 45 Side 3 af 55

12.1 ResumØ 45 12.2 Bem rkninger og anbefalinger 45 12.3 Opfłlgning fra sidste tilsyn 45 12.4 Oplysninger om tilbuddet 45 12.5 Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn 46 12.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis 47 12.7 Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold 48 12.8 Kvalitetsudvikling og sikring 49 13 Stuen Kollektivhuset 51 13.1 ResumØ 51 13.2 Bem rkninger og anbefalinger 51 13.3 Opfłlgning fra sidste tilsyn 51 13.4 Oplysninger om tilbuddet 51 13.5 Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn 52 13.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis 52 13.7 Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold 54 13.8 Kvalitetsudvikling og sikring 55 Side 4 af 55

1 Form l med tilsynet Tilsynet har til form l i henhold til Lov om retssikkerhed og administration p det sociale omr de 15 og 16 at varetage kommunens forpligtelse til at fłre tilsyn med hvordan de kommunale opgaver lłses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og p rłrende indsigt i den p dagogik, omsorg og trivsel der leveres fra hver enkelt institution. 2 Tilsynsrapportens opbygning Rapporten samler afrapportering af tilsynet med 9 socialpsykiatriske botilbud i Randers Kommune. Hver af de 9 botilbud beskrives for sig, men med samme fokus og dermed mulighed for benchmarking mellem de enkelte steder. Til forskel fra tilsynsbesłgene de foreg ende r, er der i r indledt med et opstartsog dialogmłde med ledergruppen med deltagelse af forstanderen for De Socialpsykiatriske Bosteder (DSB) i Randers og ledere fra de enkelte bosteder heriblandt de tilbud, som organisatorisk er tilknyttet ldreafdelingen. Rapporten er bygget op om fłrst dialogmłdet med ledergruppen derefter afrapportering fra de ni botilbud. Hvert afsnit vedrłrende det enkelte botilbud indledes med resumø, bem rkninger og anbefalinger fra tilsynet samt en opfłlgning p sidste tilsynsbesłg. 3 Metode Da der endnu ikke eksisterer en bekendtgłrelse vedrłrende tilsyn p de sociale institutioner, er der for s vidt vide rammer, s rligt for metode i forbindelse med tilsyn. I Randers Kommunes Psykiatriafdeling har man valgt, at der i r udelukkende skal gennemfłres anmeldte tilsynsbesłg p samtlige socialpsykiatriske botilbud i Randers Kommune. Der har v ret enighed om, at der l gges v gt p en udviklingsorienteret og dialogbaseret tilgang, samtidigt med at tilsynet er en kontrol med det enkelte botilbud. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesłgene set ud som fłlger: Opstarts og dialogmłde med leder. Dialogmłde med deltagelse af medarbejdere og daglig leder. Dialogmłde med beboere hvis dette har v ret muligt. Side 5 af 55

Rundvisning og lłbende dialog med beboere. Feedback til leder (og eventuelt medarbejdere). Der har deltaget 2 konsulenter, hvoraf den ene har słrget for at tage fyldige notater af dialogmłder s vel som observationer ved rundvisning. Rapporten har v ret sendt ud til den enkelte institutionsleder med henblik p i forbindelse med faktuelle misforst elser m.v. rettelser Det skal bem rkes, at beboernes forskellige kognitive evner har betydning for, hvorvidt og i hvilken grad de er i stand til at vurdere og stille krav til bostederne. Dette afspejler sig blandt andet i, hvilken udstr kning beboerne er i stand til at formulere egentlig kritik af forholdene. Der tages hłjde for dette i tilsynets resumø og vurdering af bostedernes forhold. 3.1 Overordnet materiale som har indg et i tilsyn Randers Kommunes overordnede Kvalitetsstandard for socialpsykiatrien. Randers Kommunes bruger- og p rłrendepolitik, Randers Kommunes interne retningslinjer vedrłrende magtanvendelse, vejledning og skabelon til brug for udarbejdelse af 141 handleplan, KABOGA et handleplansredskab for borgere med sindslidelse, der bor i et botilbud, tilg ngeligt materiale p Tilbudsportalen. 3.2 Tilsynets varsling Oversigt over tidspunkter og organisering af tilsynsbesłgene er sammen med informationsskrivelse til henholdsvis beboere og medarbejdere sendt ud til den enkelte institutionsleder ca. 1 m ned inden tilsynsbesłget. Der er endvidere gennemfłrt forberedende telefonsamtaler med den enkelte institutionsleder, hvor det bl.a. er drłftet hvorledes vi bedst muligt f r repr senteret beboere i dialogmłder/interviews. Det har ikke altid v ret muligt at tale med mere end 1-3 beboere, da sindslidende ofte er utrygge ved fremmede. Et enkelt sted ( bo) łnskede ingen af beboerne at deltage aktivt i tilsynsbesłget. 4 Dialogmłde med ledergruppen for bostederne I mods tning til de foreg ende r blev tilsynet med bostederne i r indledt med et opstartsmłde med ledergruppen (9. september 2009), hvor forstander for De Socialpsykiatriske Bosteder og lederne (eller stedfortr dere) for de forskellige botilbud młdtes med tilsynets repr sentanter for at f en status p udviklingen p bostederne siden sidste tilsyn. Nedenst ende afsnit (4.1-4.3) afspejler information gengivet p młdet med ledergruppen. Side 6 af 55

4.1 Visitation og overgang til 85 Visitation til de forskellige tilbud foretages af samme sagsbehandler p baggrund af den enkelte beboers grad af psykisk lidelse og somatiske tilstand. Der tales om, at der kan v re behov for en servicedeklaration i forhold til de forskellige bosteder, da det i hłj grad er op til sagsbehandlerens dłmmekraft og erfaringer frem for jura/politik. Der er alligevel enighed om, at sagsbehandleren forst r og kender de forskellige tilbud og deres profiler. Der visiteres i henhold til 85. I botilbuddene er man fortsat optaget af overgangen til 85. Lederne opfatter stadig paragraffen som ny, men idøen bag paragraffen (styrkelse af beboerens autonomi) skal ikke ses som noget nyt afsk ret fra tidligere praksis, men snarere i sammenh ng med udviklingen p omr det. Paragraffen skaber et dilemma, hvor man m afveje den enkelte beboers autonomi over for personalets faglige viden. Der er visiteres til: Ren bostłtte (eget hjem) Samling af lejligheder p samme matrikel med f llesarealer (lidt svagere) Samling af lejligheder p samme matrikel med f llesarealer (lidt svagere og behov for fysisk pleje). 4.2 Retningslinjer og procedurer Magtanvendelse: Der eksisterer procedurer for magtanvendelse. Det vurderes som vigtigt at gennemfłre dialog med de andre medarbejdere og beboere om, hvad man kan tillade sig. Der er tale om f magtanvendelser p de socialpsykiatriske bosteder i Randers Kommune. Voldspolitik: De Socialpsykiatriske Bosteder (DSB) har en fast voldspolitik, mens hvert plejecenter udformer sin egen politik p omr det. Det er op til den enkelte medarbejder at definere, om der er tale om overgreb. Hvis kollegaerne fłler vedkommende er ramt, s er det lederen, som er ansvarlig for at melde det. Der er samlet set f indberetninger om vold. Medicinh ndtering: I De Socialpsykiatriske Bosteder (DSB) er det social- og sundhedsassistenterne, som er ansvarlige for h ndteringen af medicin, mens det p ldrecentrene er kontaktpersonen. P bo har man en fuldst ndig gennemgang af reglerne for medicinh ndteringen. 4.3 Personaleforhold Sygefrav ret er hłjt, hvilket is r skyldes langvarige sygdomme samt to afskedigede medarbejdere, hvor deres sygestatus ikke er opklaret. Der er ikke l ngere hłjt sygefrav r i Side 7 af 55

ledergruppen. Man har en f lles frav rs-/fastholdelsespolitik. Side 8 af 55

5 Bostedet Vesterbo 5.1 ResumØ Vesterbo har overst et en h rd periode med omfattende personaleafgang og sygdom, som har kunnet m rkes p medarbejdere og beboere. Der arbejdes nu fremadrettet, hvor man har sat fokus p v ret mulige at f gennemfłrt i den fłrn vnte periode. en r kke tiltag, som ikke har Beboerne er generelt glade for den stłtte, som personalet giver dem. Adskillige af beboerne er aktive med aktiviteter ude af huset p s rligt Den Grłnne Gren og Lłvetand. 5.2 Bem rkninger og anbefalinger Det anbefales, at lederen afs tter tid til at personalet kan f rdiggłre pjece til nye medarbejdere. Der kan hentes inspiration til indhold og format hos nogle af de andre bosteder, som har udarbejdet lignende pjecer. Det anbefales, at der arbejdes videre med etableringen af en kostkasse til aktiviteter. 5.3 Opfłlgning fra sidste tilsyn Overgang til bostłtte. Udskiftning i personalegruppe skyldes til dels denne form for tilgang, hvor nyt personale havde forventet en anden form for interaktion og praksis i forhold til omgangen med beboere. Man er i gang med en proces, hvor man forsłger at finde ud af, hvor meget f llesskab der skal v re. Introduktionsplan i forbindelse med ans ttelse. Der arbejdes fortsat med en checkliste. Nyt medlem af personalet har fłlt en god modtagelse, hvor en seddel med vigtige informationer gennemg s sammen med en erfaren medarbejder. Man f r i starten god tid til at s tte sig ind i de forskellige opgaver og regler. H ndbog (procedurer og retningslinjer). Det blev sidst anbefalet, at man fortsatte med at udarbejde en h ndbog til personalet. Det har imidlertid vist sig mindre nłdvendigt grundet en systematisk samling af informationer p kontoret. I stedet udarbejdes en pjece med alle de informationer, som nyansatte behłver. Side 9 af 55

5.4 Oplysninger om tilbuddet Lovgrundlag Lov om Social Service 85, Lov om almene boliger 105 Adresse Bostedet Vesterbo Vester Tv rvej 11-13 8900 Randers Telefon 87 11 93 18 Leder Forstander: Birger Christensen Daglig leder: Helle Byrgesen Antal afdelinger/enheder Vesterbo best r af 2 huse forbundet via en forbindelsesgang Antal pladser 14 pladser M lgruppe Voksne mennesker med sv re sindslidelser og behov for stłtte, som ikke kan tilgodeses i en almindelig bolig. 5.5 Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Dato og tidspunkt for tilsynsbesłg 15. september 2009, kl. 9-12 Materiale der har indg et i tilsynet for det konkrete bosted Randers Kommunes kvalitetsstandarder, Tilbudsportalen. P hvilken m de er det sociale liv og samspil observeret Via młde med personale og efterfłlgende samtale med beboere i deres lejligheder. Afslutningsvis tilbagemelding til leder. Deltagere i tilsynet Ved dialogmłde: To medarbejdere. Ved rundvisning: 5 beboere blev interviewet i deres lejligheder. Fra KR R dgivning: Christina Kaae Simonsen og Jonas Teglskov Nielsen Side 10 af 55

5.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Rammer for arbejdet Personalet har udarbejdet en r kke v rdier for deres ageren og opfłrsel i forhold til hinanden og beboerne. I forhold til 141 handleplaner, s forg r det s ledes, at sagsbehandleren ringer og siger, at det er tid til at lave handleplaner, hvorefter hun enten kommer ud og s er handleplanerne udfyldt eller de sendes til hende. Handleplanerne revideres Øn gang om ret. Bostedets p dagogiske, omsorgsm ssige og plejem ssige praksis Der arbejdes med social tr ning, hvor man fokuserer p, hvordan man skal opfłre og geb rde sig i det sociale liv f.eks. ved at samtale om det fłrst og v re med de fłrste par gange, hvorefter beboeren selv kan klare det. Liv i fokus: Man fokuserer ikke p beboerens liv. sygdommen, men tager i stedet udgangspunkt i KABOGA bruges stadig og er blevet lavet, men er ikke prioriteret hłjt pga. afgang og sygdom. Personalet ville gerne have haft mere tid til det. De mener ikke, at det er et godt arbejdsredskab, da beboerne er for syge til det. Enkelte dele af KABOGA anvendes, og kan bne beboerens łjne for problemer og dialog. Enkelte beboere gl der sig ligefrem til KABOGA. Tidligere har arbejdet v ret organiseret i teams, men man er g et v k fra det, da gruppen var for lille til at kunne b re det s rligt ved sygdom og afgang. Man er i stedet g et over til, at hver person har to ligev rdige kontaktpersoner. Hver medarbejder er kontaktperson for 4-5 beboere. Generelt er beboerne glade for og tilfredse med den stłtte og omsorg, som de f r. Enkelte p peger dog, at den store udskiftning i personalet har v ret forstyrrende. Tid pr. beboer udregnes, og bostłtteskema udfyldes. Dette laves efter beboernes behov, og der styres derefter. Hverdagens aktiviteter Side 11 af 55

Beboerne er aktive, men hver for sig. Mange af aktiviteterne foreg r p Den Grłnne Gren. En af beboerne har en besłgsven. Lłvetand og Der er ikke s meget fokus p f llesaktiviteter, hvor man er afh ngig af pleje og personale, da man łnsker, at beboerne skal kunne beg sig i egen lejlighed. Det ligger i bostłtte idøen, og samtidig bliver beboerne yngre og yngre (hvilket passer bedre med bostłtte tankegangen). Interessen i de andre beboere veksler beboerne imellem. Nogle efterlyser lidt mere interaktion mellem beboerne, mens andre helst s sig helt fri for det. Sprogbrug og omgangsformer Beboerne er som udgangspunkt glade for samv r med personalet og udtrykker tilfredshed og trivsel. Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten Magtanvendelsesprocedure forklares til nye medarbejdere, og p mappe om magtanvendelse. kontoret har man en Ingen tilf lde det sidste rs tid. Samarbejde med p rłrende Med hensyn til samarbejde med p rłrende, s samarbejdet med de p rłrende. er personalet blevet mere bevidst om Nogle af beboere łnsker ikke kontakt eller har ikke nogen p rłrende. N r dette er tilf ldet arrangeres f.eks. besłgsven eller t ttere kontakt med personalet p Lłvetand. Enkelte modtager p dagogisk hj lp til at forst, hvad man kan tillade sig i forhold til p rłrende (f.eks. ikke ringe midt om natten). Eksternt samarbejde Der er ansat en ny sagsbehandler, som gerne vil deltage i arbejdet med handleplanerne. Der er s ledes sket en opnormering p myndighedsomr det. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Social- og sundhedsassistenter er ansvarlig for medicinh ndtering. I den kommende tid vil der ske opl ring af nye social- og sundhedsassistenter til medicinh ndtering. Brugerłkonomi Der er ikke nogen kostkasse p stedet, men man h ber p at etablere en i den kommende tid. Kostkassen vil blive anvendt til aktiviteter. Der ansłges om legater og stłtte til dette. Brugerindflydelse Side 12 af 55

Beboerr dsmłder bliver ikke brugt, da beboerne ikke łnsker at deltage i det. Tidligere deltog de to samme beboere hver gang, men den ene er rejst og den anden łnsker ikke l ngere at deltage. Beboere kommer med til młder med de andre bosteder. Beboerne har v ret med til nogle af ans ttelsessamtalerne. 5.7 Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Struktur Vesterbo er et socialpsykiatrisk botilbud organiseret under De Socialpsykiatriske Bosteder (DSB). Der arbejdes med MED-struktur. Samarbejde og kommunikation Der er ikke l ngere kollegial supervision om morgenen, da man hele sommeren har v ret presset. Det skal tages op og m ske laves anderledes. Personalet har v ret presset, og arbejdsgl den har v ret lidt frav rende sv rt personalemiljł at arbejde i, s rligt for nyuddannede. Flere nyansatte har forladt stedet. Arbejdsgl den er tilbage nu eller i hvert fald p rette vej. Temadag om v rdier har hjulpet p stemningen. Der var ikke tilknyttet en ekstern coach pga. sygdom, men lederen hjalp młderne i gang. Sikkerhedsforhold Voldspolitik og tilhłrende mappe findes p kontoret. Kompetenceudvikling Der afholdes MUS Øn gang om ret. Sidste gang var oktober sidste r (2008). Der forventes n ste samtaler i efter ret 2009. Individuel Kompetence Afklaring der er kommet et kursuskatalog, hvorudfra man skal tage stilling til, hvilke kurser man łnsker at deltage i. Kontinuitet og stabilitet i personalegruppen Der har v ret stor udskiftning, hvor 4 er rejst det sidste rs tid blandt andet pga. overgangen til bostłtte samt at de ikke łnskede at arbejde i socialpsykiatrien. Opl ring af nye medarbejdere Side 13 af 55

Der vil fremover v re en mentorordning og velkomstfolder/pjece efter anbefaling fra en ny medarbejder. Der eksisterer en introduktionsplan/checkliste i forbindelse med ans ttelse. Fysiske rammer Stedet er opdelt i lejligheder og f lleareal og er i to plan. Lejlighederne er med eget kłkken og bad. 5.8 Kvalitetsudvikling og sikring Igangv rende og/eller planlagte udviklingstiltag Udvikling af pjece til ansatte. Personalet arbejder p at lave en aktivitetspulje/kasse, hvor beboerne betaler et symbolsk belłb til spontane f llesaktiviteter f.eks. kagebagning. Der skal słges hos Stłtteforeningen. Side 14 af 55

6 Stłttecenter Nłrrebrogade 6.1 ResumØ Nłrrebrogade er et velfungerende bosted, hvor s vel personale som beboere trives. Der er taget mange positive initiativer siden sidste tilsyn, og der er faldet ro omkring den ledelsesm ssige situation. Personalet har et godt og konstruktivt samarbejde og er rigtigt tilfredse med den nye leder af bostedet. Beboerne har tillid til personalet og oplever at have indflydelse p egen dagligdag. Det eksterne samarbejde fungerer tilfredsstillende. 6.2 Bem rkninger og anbefalinger Det anbefales, at man overvejer at drłfte muligheder for at rotation indg r som en del af kompetenceudviklingen i det samlede DSB Det anbefales, at man stłtter den n vnte beboer i daglig oprydning og rengłring, mhp at han fremadrettet bliver i stand til systematisk at holde sit sofabord ryddeligt og rent. Herudover anbefales det, at man stłtter samme beboer i at f boligselskabet til at reparere altandłr. Det anbefales, at man fłlger op p beboernes łnske om et neutralt młdested, hvor der ogs m ryges, herunder drłfter muligheder og łkonomi med beboerne. 6.3 Opfłlgning p sidste tilsyn Den omtalte beboer ved sidste tilsyn, har nu modtaget andet og mere egnet botilbud og er fraflyttet Nłrrebrogade. Det har betydet, at der er blevet frigivet mere tid til de łvrige beboere, s rligt i aftentimerne, hvor der kun er Øn p vagt. Samarbejdet med psykiatrisk afdeling er ikke blevet formaliseret, men ifłlge personalet, har det ikke v ret s aktuelt som det var tidligere. Samarbejdet pt. beskrives som konstruktivt. Der spores fortsat lidt usikkerhed omkring procedurer for magtanvendelse og indberetning, men personalet ved, hvor de kan s tte sig ind i reglerne. Det vurderes Side 15 af 55

ikke at v re s aktuelt at besidde paratviden omkring emnet, i det der tilsyneladende ikke har v ret magtanvendelser siden man fraflyttede Flintebjergcentret. Der har siden sidste tilsyn v ret arbejdet meget med f lles aktiviteter for brugerne. Den nye leder er p dagogisk uddannet og der er sat fokus p aktiviteter generelt og disses sammenh ng med s vel beboernes og personalets trivsel. 6.4 Oplysninger om tilbuddet Lovgrundlag Lov om Social Service 85, Lov om almene boliger 105 Adresse Stłttecenter Nłrrebrogade Nłrrebrogade 19 8900 Randers Telefon 86 42 28 42 Leder Forstander: Birger Christensen Daglig leder: Klaus Folke Pedersen Antal afdelinger/enheder Et opgangsf llesskab Antal pladser 14 pladser/2 v r. Lejligheder M lgruppe Borgere med sindslidelser og behov for stłtte, som ikke kan opn s ved ophold i egen bolig, som ikke er tilknyttet stłttecentret. 6.5 Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Dato og tidspunkt for tilsynsbesłg Den 17. september 2009, kl. 9 12 Materiale der har indg et i tilsynet for det konkrete bosted Personaleh ndbog, indeholdende diverse politikker samt vejledninger vedrłrende handleplaner m.v. for beboerne. Kvalitetsstandard fra Randers Kommunes hjemmeside. Tilbudsportalen. P hvilken m de er det sociale liv og samspil observeret Ved dialogmłde med 2 medarbejdere og efterfłlgende fokusgruppeinterview med 4 beboere, samt ved besłg hos 2 beboerne i deres lejligheder. Deltagere i tilsynet Side 16 af 55

Ved dialogmłder: 2 medarbejdere deltog i dialogmłdet. 4 beboere deltog i fokusgruppeinterview Ved rundvisning: 2 beboere i egne lejligheder Fra KR R dgivning: Christina Kaae Simonsen 6.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Rammer for arbejdet Medarbejderne p Nłrrebrogade yder bostłtte i beboernes hjem. At l re at skabe en hverdag og bo selvst ndigt, er en central v rdi for bostłttearbejdet. Der findes en personaleh ndbog indeholdende rygepolitik, dłdsfaldsprocedure, młdestruktur m.v.. Der er udarbejdet en brugerinformationsfolder om stedet. Der findes h ndbłger og manualer for flere omr der, men der mangler en struktur/samling, som głr at tingene kan findes. V rds ttelsen af samv ret med den enkelte beboer er stłrre end rengłring m.v., som bliver det, der viser sig udadtil. Bostedets p dagogiske, omsorgsm ssige og plejem ssige praksis Der arbejdes fortsat med udgangspunkt i KABOGA, der benyttes som grundlag for udarbejdelse af handleplaner. Der er afsat 3 dage til handleplansmłder med sagsbehandler i september m ned 2009. P bostedet arbejdes der med udgangspunkt i den enkelte beboers behov. Medarbejderne betragter deres rolle som stłttende og vejledende i forhold til den enkelte beboer. Alle beboere har en prim r og en sekund r kontaktperson. Den sekund re kontaktperson er dog mest benyttet som sparringspartner for den prim re. Hverdagens aktiviteter Side 17 af 55

Nogle beboere har et lavt funktionsniveau og deltager ikke i aktiviteter ud af huset. Andre har en aktiv hverdag. Man forsłger at fordele bostłtte-timer ud fra den enkeltes behov, herunder indg r det i fordelingen, om beboeren deltager i fastlagte aktiviteter i łvrigt. Der arrangeres flere f lles aktiviteter end tidligere. Der arrangeres filmaftener, f lles madlavning, f llesspisning mm. Man arbejder p, at sammens tte hold af beboere, hvor diverse kreative aktiviteter kan udfoldes, sammen med medarbejdere som har samme interesseomr der. Man overvejer at arrangere rideture og som en del af overvejelserne, har personalet v ret p f lles ridetur. Beboerne fort ller ogs, at de har flere f lles aktiviteter end tidligere. Der planl gges bl.a. at lave julekort sammen, de har v ret en tur i Den Gamle By i rhus, i Djurs Sommerland og de tager p byture og ture i Fakta sammen med medarbejderne. En beboer fort ller, at han og hans kontaktperson tager p fisketure, hvilket han er meget glad for. Sprogbrug og omgangsformer Der er en positiv stemning i Nłrrebrogade. Personalet har det godt sammen og har en del sociale aktiviteter sammen. Beboerne udtrykker at de har tillid til personalet og er generelt rigtigt glade for at bo i Nłrrebrogade. Beboerne fort ller hvorfor det er godt at bo i Nłrrebrogade: Her er nogen og de er tilg ngelige Man snakker om alt muligt andet end sygdom, med personalet og der er aktiviteter i dagligdagen. Her bor andre mennesker og man młdes og snakker sammen. Man er medbestemmende og har ansvar Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten Der er procedurer og indberetningsskemaer vedrłrende magtanvendelse. Der har ingen magtsituationer fundet sted efter udflytning fra Flintebjergcentret. Samarbejde med p rłrende Samarbejdet med p rłrende varierer meget fra beboer til beboer. P rłrende bliver indbudt til kaffe en gang om ret og det er de samme der kommer hvert r. N r beboeren łnsker kontakt til p rłrende stłtter stedet op om omkring kontakten, men det er ikke altid det lykkes, da de p rłrende indimellem siger fra. Man har p bostedet drłftet, om samarbejdet med p rłrende skal formaliseres, men er n et frem til, at det skal det ikke. Eksternt samarbejde Side 18 af 55

Generelt fungerer det eksterne samarbejde fint. Ved sidste tilsyn var personalet ikke tilfredse med samarbejdet med psykiatrisk afdeling, men dette er s sm t faldet p plads, uden en formaliseret samarbejdsaftale. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne Der er meget medicin, stłtte og rengłring, og derfor behov for pleje- og omsorgspersonale. Der er ansatte som er uddannet til at h ndtere medicin. Brugerłkonomi Da det har v ret en lłbende udfordring at planl gge aktiviteter med beboerne grundet beboernes łkonomi, har personalet taget initiativ til, at hj lpe beboerne med at spare op til aktiviteter. Brugerindflydelse Der afholdes beboermłde hver 14. dag, hvor beboerne f r indflydelse p af f llesrum, aktiviteter, fysiske rammer - kollektive spłrgsm l. bningstider Den enkelte f r indflydelse p egen sag via handleplanen og den daglige kontaktform. Beboerne giver udtryk for, at der bliver lyttet til hver enkelt. De fort ller, at man bare skal kunne give udtryk for, hvad man gerne vil, s er personalet altid klar til at hj lpe. En enkelt giver dog samtidigt udtryk for, at det er rigtigt sv rt at sige hvordan man gerne vil hj lpes. Beboerne savner at der m ryges og at man kan młdes over en cigaret, uden at det forpligter Øn rent socialt. Beboerne foresl r, at man laver et udendłrs młdested p den f lles terrasse en hyggekrog, med varmelampe. En enkelt synes ogs, at man kunne servere kaffe og kage i hyggekrogen. 6.7 Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Struktur Nłrrebrogade er et botilbud organiseret under viften De Socialpsykiatriske Bosteder (DSB). Der er tale om selvst ndige lejem l, hvor medarbejderne inviteres ind af beboerne. Det er f llesrummene, som udgłr arbejdspladsen for medarbejdere og ledere. Bostłtten gives i beboerens egen bolig, p dennes pr misser. Samarbejde og kommunikation Side 19 af 55

Der er et godt og konstruktivt samarbejde i personalegruppen og mellem personale og beboere. Trods det, at der har v ret en del ledelsesm ssig uro trives personalet rigtigt godt og udtrykker tilfredshed med det fokus der er kommet p aktivitetssiden, initieret af den nye leder. I for ret 2009 har personalet v ret p 2 temadage, hvor de bl.a. testede kompetencer m.v. (Belbins test). Man forsłger at matche beboer łnsker og behov, med personalets kompetencer og interesser og ifłlge personalet, har det stor betydning for trivslen. Sikkerhedsforhold Der findes voldspolitik. Der er udpeget en f lles sikkerhedsrepr sentant for DSB. Der har ingen episoder v ret omkring trusler eller vold mod personale siden sidste tilsyn. Kompetenceudvikling Ny leder afholdte MUS samtaler med personalet i maj m ned 2009. Der er mulighed for at deltage i kompetenceudviklende aktiviteter via IKA, som udsender pjece omkring kurser i kommunen. Derudover er det planen, at et antal medarbejdere, sammen med det łvrige personale i DSB, skal deltage i uddannelse vedrłrende dobbeltdiagnose problematikker og alle skal p kursus i Bostedssytemet. Personalet udtrykker łnske om mulighed for rotation indenfor DSB. Kontinuitet og stabilitet i personalegruppen Der er 9 ansatte inkl. Leder. Der er ansat plejere og social- og sundhedsassistenter. Siden sidste tilsyn, er 2 medarbejdere rejst og 1 er p orlov. Der er kommet ny leder og dermed er der skabt ro omkring ledelsessituationen. Ny medarbejder starter 1/11 2009 og ny vikar starter den 1/12 2009. Der er ikke problemer med sygefrav r. Opl ring af nye medarbejdere Der er en introduktion af nye medarbejdere. De f r udleveret en velkomstmappe, leder tager imod og der udpeges en mentor. Fłlordning den fłrste uge og overlap med beboere fra andre kontaktpersoner. Fysiske rammer Side 20 af 55

Stłttecenter Nłrrebrogade best r af selvst ndige lejligheder samt f llesarealer. Boligerne er indrettet med lille selvst ndigt kłkken, stue og badev relse s ledes at beboeren har mulighed for at lave mad m.v. Lejlighederne er lyse og venlige og ligger alle med direkte udgang til rummelig svalegang. Der er tale om lejem l i henhold til lejeloven. F llesarealerne er placeret centralt i stueetagen. F llesarealerne er lyse, venlige og rummelige. Ved en enkelt beboer, som tilsynet besłger, er der kun delvist adgang til altan. Det skyldes, at dłren bner ud af og ikke kan bnes helt op, grundet altanens bredde. Samme beboers lejlighed fremst r meget snusket, med fyldte askeb gre, aske udover sofabord og bunker spredt ud over samme bord. Beboeren udtrykker łnske om hj lp til daglig oprydning og rengłring, men har sv rt ved at bede personalet om hj lpen. Lejlighedens tilstand stresser beboeren. 6.8 Kvalitetsudvikling og sikring Igangv rende og/eller planlagte udviklingstiltag F lles aktiviteter og sammenh nge med beboer łnsker og behov og personalets kompetencer og interesseomr der. Rejseudvalg for hele DSB, hvor man p tv rs af bostederne planl gger f lles rejser. 7 Stłttecenter Sj llandsgade 7.1 ResumØ Stłttecenter Sj llandsgade er et velfungerede bosted, hvor der er fokus p mellem beboerne. f llesskabet Beboerne er meget tilfredse med forholdene, og flere af beboerne har aktiviteter ude af huset. Forholdet mellem beboere og personale fungerer godt. Der har v ret udskiftning i personalet, og der er lidt problemer vedrłrende den interne kommunikation, som vil blive taget op. 7.2 Bem rkninger og anbefalinger Det anbefales, at der arrangeres tema-dag(e) med fokus p samarbejde. kommunikation og Side 21 af 55

7.3 Opfłlgning fra sidste tilsyn Ingen anbefalinger eller bem rkninger ved sidste tilsyn. 7.4 Oplysninger om tilbuddet Lovgrundlag Lov om Social Service 85, Lov om almene boliger 105 Adresse Stłttecenter Sj llandsgade Sj llandsgade 4 8900 Randers Telefon 86 40 50 33 Leder Forstander: Birger Christensen Daglig leder: Lene B. Christensen Antal afdelinger/enheder Et opgangsf llesskab med f llesfaciliteter placeret i stueetagen. Antal pladser 12 pladser M lgruppe Voksne mennesker med sv re sindslidelser, nedsat psykisk og social funktionsevne. 7.5 Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Dato og tidspunkt for tilsynsbesłg 14. september 2009 kl. 13-16 Materiale der har indg et i tilsynet for det konkrete bosted Randers Kommunes Psykiatripolitik og Kvalitetsstandarder. Oplysninger om bostłttecentret p kommunens hjemmeside. Tilbudsportalen. P hvilken m de er det sociale liv og samspil observeret Via samtale med personale samt efterfłlgende samtale og rundvisning af to beboere. Deltagere i tilsynet Ved dialogmłde: n medarbejder og Øn elev. Ved rundvisning: To beboere viste f llesarealer samt den ene lejlighed frem. Fra KR R dgivning: Christina Kaae Simonsen og Jonas Teglskov Nielsen Side 22 af 55

7.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Rammer for arbejdet V rdier: Randers Kommunes (6 nye) v rdier skal tages op, Dialog med beboere skal sikre, at de er i overensstemmelse med beboernes v rdier. Ny personalepolitik. Alle beboere har en 141 plan. Personalet fłler, at det er blevet lettere at arbejde med planerne. Beboerne synes ikke, planerne er s vigtige. Bostedets p dagogiske, omsorgsm ssige og plejem ssige praksis Teoretiske referencerammer: Bostłtte, Kognitiv-, miljł- og egenterapi. Personalet forsłger at arbejde med beboernes virkelighedsopfattelse. Personalet opfatter det som en vigtig del af deres opgaver at motivere beboerne. Hver beboer har tilknyttet Øn kontaktperson. Beboerne er glade for at bo der. Stedet giver tryghed, og de fłler, at det er godt at have nogen at snakke med. Personalet oplever og beboerne udtrykker, at f llesspisningen er vigtig for beboerne. Ingen forandring vedrłrende overgangen til 85. Man har v ret p forkant med bostłtteskemaer tidligere. Det har ikke haft nogen effekt p f llesaktiviteterne, da disse stadig er omfattet af bostłtte f.eks. indkłb. Hverdagens aktiviteter Beboerne har forskellige dagsaktiviteter. F.eks. arbejder nogle af beboerne flere gange om ugen. Ikke alle har daglige aktiviteter. Beboerne oplever, at de har medindflydelse, da de selv plejer at bestemme, hvad de bruger bostłtten til f.eks. g en tur. Frokost og aftensmad er f lles, og hver fredag spises f lles morgenmad. Det f lles omkring mad betyder meget for beboerne. Sprogbrug og omgangsformer Personalet er bevidste om at tale med korte, klare og pr cise s tninger. Tonen og omgangen mellem personale og beboere er pr get af en omsorg, som g r begge veje. Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten Side 23 af 55

Der har ikke v ret nogen indberetninger af magtanvendelse siden sidste tilsyn. Samarbejde med p rłrende Samarbejdet med beboernes p rłrende vurderes til at v re velfungerende. Eksternt samarbejde Der er indg et en aftale med psykiatrisk afdeling, som betyder, at man młdes to gange om ret for at afklare eventuelle misforst elser f.eks. i forbindelse med udskrivelser. Begge parter havde gavn af det fłrste (og hidtil eneste) młde. Personalet mener, at beboerne har l rt at s tte ord p deres łnsker. I starten var de skeptiske. Beboerne er delte i deres opfattelse af arbejdet med handleplaner, som dels betragtes som papirnusseri, dels kan v re anvendeligt med hensyn til at strukturere behov og tid (s rligt n r beboerne har haft det skidt). Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne De fleste beboere opbevarer selv deres medicin i lejlighederne. Beboerne f r hj lp til rengłring. Brugerłkonomi Der indg s faste (underskrevne) aftaler, s der l gges fra til kost mv. Brugerindflydelse Der afholdes beboermłde hver 14. dag. Beboerne kan tage ting op ved at skrive p opslag. Oftest omhandler młderne praktisk orientering. 7.7 Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Struktur Stłttecenter Sj llandsgade er et botilbud organiseret under De Socialpsykiatriske Bosteder (DSB). Der arbejdes med MED-struktur. Samarbejde og kommunikation Der har v ret problemer med kommunikation og samarbejde (mellem personale og brugere/personale). Folk g r af omveje og er bange for at f tingene sagt og afklaret. Lederen har v ret en smule frav rende grundet flere opgaver. Der arrangeres temadage til at lłse problemet med kommunikationen. Side 24 af 55

Sikkerhedsforhold Man har p stedet en voldspolitik. Siden sidste tilsynsbesłg har der ikke v ret nogen indberetninger om vold. En af medarbejderne p stłttecentret er sikkerhedsrepr sentant. Kompetenceudvikling Hele DSB arbejder p uddannelse i forhold til dobbeltdiagnose. Kontinuitet og stabilitet i personalegruppen 3 nye medarbejdere siden sidst. Opl ring af nye medarbejdere Nye medarbejdere skal igennem en manual for opl ring de fłrste 14 dage. Fysiske rammer Opgangen har f llesarealerne i stueetagen heriblandt opbevaringsrum, vaskerum samt spisestue og kłkken. 7.8 Kvalitetsudvikling og sikring Igangv rende og/eller planlagte udviklingstiltag Bostedssystem: journal- og kalendersystem (installeres oktober 2009). Side 25 af 55

8 Forsorgstilbuddet bo 8.1 ResumØ bo har v ret og er inde i en omstillingsproces. Dette b rer bostedet p flere omr der pr g af. Personalet giver udtryk for, at de ser lyst p fremtiden og gl der sig over, at der er sat fokus p nogle strukturelle forbedringer p bo, herunder personalets sikkerhed. bo b rer pr g af, at der pt. er en beboer som beskrives som personlighedsforstyrret og udafreagerende. Dette afspejler sig i omgangstonen p stedet s rligt blandt beboerne. Endvidere skaber beboeren utryghed blandt personalet og skaber udfordringer i samarbejdsrelationer til omgivelserne. Det har ved dette tilsyn ikke v ret muligt, at tale med nogle af beboerne, da ingen tilsyneladende har łnsket at medvirke. 8.2 Bem rkninger og anbefalinger Det anbefales, at omstillingsprocessen fortsat prioriteres som beskrevet. Det anbefales, at personalet f r udviklet kompetencer til at omg s mennesker med personlighedsforstyrrelser. Det kan ikke udelukkes at disse kan udvikles, ved deltagelse i f lles uddannelse omkring dobbeltdiagnose problematikker. 8.3 Opfłlgning fra sidste tilsyn Som anbefalet ved sidste tilsyn, har man p bo gennemfłrt en evaluering af stedet, ved en intern konsulent i kommunen. Rapporten er ben vnt G mod strłmmen og opn resultater om bostedet bo i Randers. 8.4 Oplysninger om tilbuddet Lovgrundlag Lov om Social Service 110 Adresse Forsorgstilbuddet bo Hvidemłllevej 1 8900 Randers Telefon 86 42 49 70 Side 26 af 55

Leder Martin Pedersen Antal afdelinger/enheder bo best r af 10 klyngehuse og et f lleshus. Antal pladser 10 pladser M lgruppe M lgruppen er vanskeligt stillede sindslidende, ofte med misbrug. M lgruppen er derudover karakteriseret ved, at de ikke tidligere har kunnet fastholdes i bolig igennem l ngere tid, har haft mange indl ggelser og aggressiv adf rd. Mange af beboerne har en behandlingsdom. Der er en tendens til, at beboerne bliver yngre og ofte har personlighedsforstyrrelser, asocial adf rd mm. 8.5 Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Dato og tidspunkt for tilsynsbesłg Tilsynet er udfłrt den 17. september 2009, kl. 13-16 Materiale der har indg et i tilsynet for det konkrete bosted Kvalitetsstandard fra Randers Kommunes hjemmeside. Rapporten G og opn resultater om bostedet bo i Randers. Tilbudsportalen. mod strłmmen P hvilken m de er det sociale liv og samspil observeret Det sociale liv er observeret i og udenfor f lleshuset samt ved dialog med leder og medarbejdere. Deltagere i tilsynet Ved dialogmłder: Dialogmłde med 3 medarbejderrepr sentanter. Sidst i młdet deltog ogs leder. Ved rundvisning: Ingen beboere łnskede at deltage, hverken ved interview eller rundvisning. Tilsynet m tte derfor udelukkende observere beboere og personale i og udenfor f lleshuset, ved ankomst, pause og afslutning. Fra KR R dgivning: Christina Kaae Simonsen 8.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Rammer for arbejdet Side 27 af 55

De overordnede m l for indsatsen, beskrives s ledes: At beboerne fastholdes i bo-situationen At beboerne ikke indl gges i samme omfang som fłr indflytning p At beboerne opn r en acceptabel social adf rd bo Ifłlge medarbejderne fylder det sidste punkt rigtigt meget i det daglige. Der arbejdes ud fra en refleksiv tilgang og med udgangspunkt i stedets v rdier. Bostedets p dagogiske, omsorgsm ssige og plejem ssige praksis For at oms tte kommunens overordnede m l til handling, arbejdes der m lrettet mod fastholdelse i bolig, undg else af indl ggelser og social adf rdstr ning. Den enkelte beboer er medvirkende til at lave en handleplan, hvor m lene er sat realistisk. Typisk vil der v re tale om deltagelse i individuelle aktiviteter, hvor den metodiske indgangsvinkel er social adf rdstr ning i de situationer som er til stede, eksempelvis den ugentlige indkłbstur til Netto. I samv rssituationer p bostedet tr nes ofte konflikth ndtering. Man h ndterer konflikter ved at bremse en tilspidsning af de situationer, der opst r, med en anerkendende tilgang. Ifłlge medarbejderne er den nye leder god til at flytte fokus i tilspidsede situationer. Han beskrives som synlig i forhold til s vel personale som beboere. Der arbejdes aktivt med motivation af beboerne i forhold til psykiatri og misbrugsbehandling, som det fremg r af kvalitetsstandarden. Misbruget er accepteret, men beboernes mere stabile tilv relse d mper misbruget. Pt. er stedet dog pr get af mange stoffer, i det s rligt Øn beboer har et sv rt misbrug og formodentlig ligger inde med en del stoffer. Hverdagens aktiviteter Der er ingen lłbende planl gning af aktiviteter, da personalet har erfaring for at m lgruppen er uegnet til planlagte, f lles aktiviteter. Der planl gges dog en rlig sommerferie, men man kender aldrig antallet af deltagere fłr dagen fłr afgang. Der laves oftest aktiviteter ad hoc og ofte individuelt med den enkelte beboer. Det er kun de f rreste af beboerne, som deltager i eksterne aktiviteter. Nogle tager ud af huset, for at dyrke socialt samv r og netv rk p Perron 4. Der laves f lles mad 2-3 gange dagligt og beboerne spiser sammen i f lleshuset. Sprogbrug og omgangsformer Side 28 af 55

Omgangstonen mellem medarbejderne er respektfuld og omsorgsfuld ogs beboerne omtales. n r Medarbejderne giver dog udtryk for, at en enkelt beboer pt. fylder meget i huset og pr ger omgangstone og fłlelsen af tryghed i negativ henseende. Magtanvendelse og indgreb i selvbestemmelsesretten Der har v ret en magtanvendelse siden sidste tilsyn. Episoden foregik umiddelbart inden sommerferien, men var p tidspunktet for tilsyn, endnu ikke indberettet. Dette skyldes tilsyneladende den ansattes sygemelding. Samarbejde med p rłrende N sten alle beboere har kontakt til p rłrende en kontakt der ofte er genskabt ved hj lp og stłtte fra personalet. Eksternt samarbejde Samarbejdet med de eksterne samarbejdspartnere, eksempelvis sagsbehandler og psykiatrisk afdeling, opleves som v rende uproblematisk. Det betyder for den enkelte beboer, at der som regel opn s nogle fornuftige lłsninger, herunder indl ggelse, n r det skłnnes nłdvendigt. Personalet har dog oplevet et problematisk samarbejde omkring den tidligere n vnte beboer, som generelt pr ger omgangstonen negativt. Beboeren beskrives som personlighedsforstyrret og udafreagerende. Sundhed, sygdom, medicinering og hygiejne De fleste om ikke alle beboerne p bo kommer i bedre fysisk stand under opholdet. Der er mad 3 gange dagligt, s ledes at beboerne sikres en sund og varieret kost. Medicinering bliver mere stabil og antallet af indl ggelser og tilf lde af vold mindskes betydeligt. Brugerłkonomi Beboerne betaler bl.a. til f lles kostordning og beboerne kan f h ndtering af łkonomiske spłrgsm l. r d og vejledning til Brugerindflydelse Der afholdes j vnligt beboermłde, men der młder aldrig nogen op. S ledes kan det konkluderes at brugerinddragelsen foreg r i młdet med den enkelte og s rligt i forbindelse med handleplanen. 8.7 Organisatoriske, fysiske og personalem ssige forhold Struktur Side 29 af 55

bo er et bosted organiseret under viften De Socialpsykiatriske Bosteder (DSB). bo adskiller sig fra de łvrige bosteder ved at v re et forsorgstilbud iht. SEL 110. Da bo er et forsorgstilbud, er stedet selvvisiterende, hvilket i praksis betyder at det er leder af stedet som visiterer. I princippet kan borgere henvende sig direkte fra gaden, men ofte kommer de med henvisning fra en kommunal r dgiver, som har kontakten til bo. Ved indflytning underskrives et lejem l, som ved almindelig boliger. Beboere kan s ledes kun miste boligen, hvis de forsłmmer at leve op til kravene i den almindelige lejelov. Samarbejde og kommunikation P bo arbejder man v rdibaseret og med meget f regler, hvilket afspejler sig i alle former for handlinger og kommunikation, herunder i samarbejdsrelationer. Personalet b rer pr g af, at arbejdet med v rdier skal tages helt bogstaveligt v rdierne er med andre ord velimplementeret p bo. P de n ste temadage, skal der snakkes fremtid med den nye leder, hvilket personalet ser frem til. Ifłlge medarbejderne har samarbejdet og kommunikationen b ret pr g af, at ingen har m ttet sige noget negativt omkring bostedet, eller det at arbejde med m lgruppen. Det har betydet for nogle af medarbejderne at det ikke altid har v ret muligt, at tale om det der er sv rt. Ifłlge leder, skal der s ttes fokus p struktur p bo, herunder młdestrukturen; hvordan og hvorn r taler man om de forskellige emner. Sikkerhedsforhold Der findes voldspolitik, men denne tages kun sj ldent i brug. Man har snakket om, at der skal udarbejdes en sikkerhedsmappe en s dan findes tilsyneladende ikke. Man har p bo ikke registreret vold og trusler mod personalet. Den nye leder har sat fokus p sikkerheden og personalet giver udtryk for tilfredshed med nu at blive taget alvorligt. Kompetenceudvikling Side 30 af 55

Der afholdes rlige MUS samtaler med personalet. I det omfang det vurderes relevant, er der mulighed for, at den enkelte kan deltage i kompetenceudviklingsforlłb. Dette vurderes altid i sammenh ng med bos behov for, at f tilfłrt kompetencer det er alts ikke alene den enkelte ansattes behov, der styrer. Personalet tror p, at de indenfor kort tid, f r mulighed for at udvikle kompetencer indenfor personlighedsforstyrrelsesspektret. Der foreg r kollegial supervision som sker over en kop kaffe og er uformelt. Der foreg r meget refleksion, som er nłdvendigt for vedblivende at arbejde med v rdierne som styrende for handlingerne. 2 gange rligt tager personalet p 2 dages tur, hvor relevante temaer er p dagsordnen og hvor det sociale samv r ligeledes spiller en v sentlig rolle. Kontinuitet og stabilitet i personalegruppen bo har v ret pr get af en del ustabilitet siden sidste tilsyn i september 2008. Der har v ret et par langtidssygemeldinger og 2 medarbejdere er blevet afskediget. Leder er holdt og en ny startet. Pt. er bostedet underbemandet (2 ledige stillinger) og personalet fłler sig pressede. Det har ikke tidligere v ret muligt at benytte vikarer, men det har den nye leder bnet op for, hvilket personalet er meget glade for. Opl ring af nye medarbejdere Personalet giver udtryk for, at opl ring af nye medarbejdere aldrig har v ret sat i system. Der findes ikke en introduktionsplan, som det fremg r af rapporten fra sidste rs tilsyn, men personalet mener at der trods dette, tages godt imod nye medarbejdere. Fysiske rammer Bostedet bo best r af 10 selvst ndige boliger samt f llesarealer. Boligerne er sm tr huse p ca. 27 m 2 hver. Boligerne er indrettet med kłkkenelementer i stuen, s ledes at beboeren har mulighed for at lave mad m.v. F lleshuset er placeret centralt og der er grłnne arealer omkring alle bygningerne. bo er placeret i kort afstand til Randers Centrum og beliggende op til Guden en. F lleshuset best r af 2 kontorer, kłkken-alrum, stue og toiletter. Der er godt lysindfald og der er en behagelig atmosf re. bo har 2 kanoer til r dighed. 8.8 Kvalitetsudvikling og sikring Igangv rende og/eller planlagte udviklingstiltag Side 31 af 55

Der er et nyt bosted under udvikling og det er hensigten, at bos leder ogs skal v re leder for det nye bosted. Bostedssystemet skal implementeres og personalet skal p kursus i brugen af systemet. Side 32 af 55

9 Paderuphus 9.1 ResumØ Paderuphus er et bosted med fokus p at głre beboerne, som er mellem 18-30, i stand til at komme ud i egen lejlighed gennem bo- og livstr ning. Stedet har gode f llesfaciliteter og forskellige aktivitetsrum. Der er t t kontakt med p rłrende gennem et p rłrender d. Der er et velfungerende og formaliseret samarbejde med eksterne samarbejdspartnere. Beboerne giver udtryk for, at personalet gerne m v re mere tilg ngeligt og opsłgende i deres arbejde. To beboere har haft store problemer med hinanden, hvor den ene i dag er bange for den anden. 9.2 Bem rkninger og anbefalinger Det anbefales, at der strammes op p overholdelse af aftaler med beboerne, og at der sker en mere aktiv opfłlgning p beboere, som har gjort fremskridt. Det anbefales, at der sker en afklaring vedrłrende to beboeres meget anstrengte indbyrdes forhold. 9.3 Opfłlgning fra sidste tilsyn Ingen tidligere tilsyn. 9.4 Oplysninger om tilbuddet Lovgrundlag Lov om Social Service 108 Adresse Paderuphus Paderuplundvej 2-4 8960 Randers S Telefon 89 15 73 80 Leder Jane Arendt Side 33 af 55

Antal afdelinger/enheder Der er en enhed med 12 tov relseslejligheder og f llesareal. Antal pladser 12 pladser M lgruppe Personer mellem 18-30 r med komplekse sindslidelser. 9.5 Oplysninger vedrłrende det aktuelle tilsyn Dato og tidspunkt for tilsynsbesłg 14. september 2009 kl. 9-12 Materiale der har indg et i tilsynet for det konkrete bosted Tilbudsportalen P hvilken m de er det sociale liv og samspil observeret Via dialogmłde i personalelokale med fłrst leder og tidligere konstitueret leder, herefter med personale og interview med beboere i f lleshuset med efterfłlgende rundvisning. Deltagere i tilsynet Ved dialogmłde: Leder samt tidligere konstitueret leder. Medarbejdere: 2 medarbejdere og barselsvikar (uden leder) Ved rundvisning: Snak med fire beboere i f lleshus. Efterfłlgende rundvisning med en beboer, som viste f llesarealer og egen lejlighed frem. Fra KR R dgivning: Christina Kaae Simonsen og Jonas Teglskov Nielsen 9.6 Den p dagogiske, omsorgs- og plejem ssige praksis Rammer for arbejdet Side 34 af 55

Den nye leder har sat sig ind i Randers Kommunes idøer og v rdier, som fungerer som stedets ramme. Den p dagogiske tilgang er humanistisk med fokus p det hele menneske og herigennem hverdagslivet. Medarbejdere deler ledelsens opfattelse af stedets tilgang og fokus. Stedet er ikke vidende om, at 141 handleplaner er et fokusomr de for kommunen. Bostedets p dagogiske, omsorgsm ssige og plejem ssige praksis Medarbejderne arbejder gennem samtale med den enkelte for herigennem at finde ud af, hvad brugerens łnsker, m l og drłmme er, samt hvad opfatter beboeren som et godt liv. Medarbejderne st r her for vejledning og stłtte. Nłgleord for plejen er: kommunikation, kontakt og opm rksomhed. Et rige handleplaner udarbejdes i samarbejde med brugeren p bestilleren. stedet og godkendes af Stedet tr ner beboerne til at klare sig selv (bo- og livstr ning), hvilket beboerne er klare over. Her spiller ting som eget kłleskab til mad, planl gning af kostplan, postkasse til regninger mv. en vigtig rolle. Hverdagens aktiviteter Beboerne har mulighed for at lukke sig ind i egen lejlighed eller befinde sig i f lleslokalerne efter eget łnske. Det er som regel de samme, som befinder sig p f llesarealet, og is r pigerne laver ting sammen en gang imellem. Nogle af beboerne har ikke energi til mere end den sociale kontakt, som de oplever p stedet. Dette afsk rer dem fra at kunne deltage i andre aktiviteter. 2 g r i skole, 1 modtager kunstundervisning, nogle har aftale med ungegruppen (dagtilbud med aktiviteter). 3 beboere med interesse for kunst udstiller en gang imellem. Der arrangeres en r kke f llesarrangementer som f.eks. ferietilbud (b de individuelt og i grupper) og udelivsaktiviteter. Beboere har indflydelse p typen af aktiviteter. Typisk v lges individuelle og ikke kollektive aktiviteter. Der arrangeres ikke f llesspisning for beboerne. Det vurderes p stedet, at det er vigtigere at l re at lave mad til sig selv frem for til 15 mennesker. Beboerne efterlyser en bedre fordeling af personalets tid imellem beboerne. De fłler, at n r de har gjort fremskridt, s efterlades de i hłjere grad til sig selv og bliver nedprioriteret i forhold til beboere, som ikke har haft samme fremskridt. Sprogbrug og omgangsformer Side 35 af 55