UDDANNELSESPLAN Praktik på Lystrup Skole for 1. og 2. årgang Praktiske oplysninger Skolens adresse: Lystrup Skole Lystrupvej 256 8520 Lystrup Hjemmeside: www.lystrup-skole.dk Mail: lys@aaks.aarhus.dk Tlf: 87139500 Mentorer: Charlotte Bruun Aagaard (ansvarlig for årgang 2013) mail: charlotte.bruun.aagaard1@skolekom.dk tlf: 22971041 Mette Purup Mail: mette.purup@skolekom.dk Tlf: 22177137 Skoleleder: Steen Helles (træffes på skolens mail og telefon) Pædagogisk leder: Jesper Mathiesen (træffes på skolens mail og telefon) 1
Størrelse og beliggenhed Lystrup Skole ligger i Lystrup, 9 km nord for Aarhus centrum. Skolen er fra 1974 og bygget i ét plan, opdelt i fem huse med klasseværelser, SFO-lokaler og fællesrum, kantine samt en fagfløj med bl.a. svømmehal. Der er ca. 650 elever og 80 ansatte. Bebyggelsen i skoledistriktet er meget blandet og består af villaer, rækkehuse og boligblokke. Befolkningssammensætningen er et bredt udsnit af den danske befolkning, andelen af tosprogede familier er 4%, og skolen modtager ca. 60 tosprogede børn fra Aarhus vest, hvorved den samlede tosprogsandel af vore 650 børn er 13%. Værdigrundlag i kort form Trivsel og sundhed er nøglebegreber for alle børn og ansatte på Lystrup Skole. Vi søger at skabe god trivsel gennem bevidst arbejde med børnenes sociale relationer, og vi betragter tryghed, selvværd, selvtillid, glæde og humor som nødvendige forudsætninger for et godt skoleog arbejdsliv. Det er en forudsætning for børnenes trivsel og læring at medarbejderne trives. Derfor lægger vi stor vægt på at sikre det gode arbejdsmiljø med værdier som medindflydelse, imødekommenhed, hjælpsomhed, videndeling og humor. Sådan er vi organiseret Skolen er opdelt i årgangsteams, hvor der er tre-fire klasseteam på hver årgang. Der er en klassepædagog med i hvert team op til og med 3. klasse. Fra 4. klasse er der årgangspædagoger med i samarbejdet. En lærer kan godt være med i flere årgangs- og klasseteam. I indskolingen deles lærere og pædagoger om særlige undervisningsopgaver, understøttende undervisning, motion og bevægelse samt lektiehjælp. Skolens støttecenter Støttecenteret består af et antal AKT-medarbejdere med hel eller delvis fleksibilitet og et antal faglige støttelærere og to-sprogs undervisere. De faglige støttelærere laver læsekurser for udvalgte årgange og arbejder dermed proaktivt med de børn, der har særlig brug for hjælp. Alle medarbejdere på skolen har et anderkendende syn på børnene, og vi læner os særligt op ad metoden: Samarbejdsbaseret problemløsning udviklet af den amerikanske psykolog Ross Green. De elever, som vi sætter særlige indsatser op omkring, beskrives i en handleplan og følges i klassens log, så alle parter omkring eleven kan holde sig orienteret. 2
Studerende på skolen Vi er glade for at have lærer og ser samarbejdet med seminariet som et led i skolens udvikling. Vi har forventninger til de lærer om at tage del i skolens liv og ser derfor gerne de s deltagelse i aktiviteter uden for praktikperioderne, altså over hele skoleåret. De må til enhver tid tage kontakt til skolens lærere, hvis man ønsker at afprøve små undervisningsforløb eller lignende. Som får man adgang til PersonaleIntra. Oplever man som problemer af forskellig art i praktikperioden, er mentor den uvildige vejleder. Forventninger til de : Mentorerne er praktikansvarlige og udarbejder en arbejdsplan for de, så snart det er muligt. Arbejdsplanen vil svare til en 37 timers arbejdsuge og indeholde de arbejdsopgaver, man som har på skolen. Man kan som udgangspunkt forvente, at man skal møde kl. 7.45 til kl. 15.00. Der kan dog være enkelte dage, hvor man har undervisning kl. 15.35. Tirsdag har vi fast møder til kl. 15.50. 1.års modtager arbejdsplan for praktikugerne i løbet af august måned - vi stræber efter uge 35 2.års modtager arbejdsplan for praktikugerne slut juni - vi stræber efter uge 26/27. Vi opfordrer nemlig til, at man som deltager i et årgangsteammøde angående årsplanlægning i uge 32, altså ugen inden elevernes skolestart. Sammen med arbejdsplanen modtager man som kontaktoplysninger på ens praktiklærere. Det er den s ansvar at tage kontakt til disse lærere hurtigst muligt, efter man har modtaget arbejdsplanen. Det konkrete arbejde med kompetencemålene: Vi forventer, at de opstiller konkrete individuelle mål for praktikperioden inden for de tre kompetenceområder, didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Målene bruges til at sætte fokus på ens egen udvikling frem mod at blive lærer. Målene skal tillige bruges til at prioritere opgaver og fokuseringer under praktikken. Brug bilag 1. Kompetencemålsskemaet (bilag 1) udfyldes i punktform og fremsendes til mentor senest 14 dage før praktikstart. Vejledning med mentor vil mest omhandle de opstillede mål og skal gerne være en hjælp frem mod praktikprøven og bacheloropgaven. 3
Praktikkens indhold og progression: I praktikken på 1. årgang skal man som i grupper planlægge og gennemføre små undervisningsforløb samt observere og analysere børn og undervisning, svarende til mindst 18 lektioner. Det faglige indhold i undervisningen planlægges i samarbejde med praktiklærerne, men det er de, der kommer med oplægget. Der skal til hver lektion være tydelig mål - og rammesætning. Brug gerne bilag 2 til praktikplanlægning og vejledning med praktiklærer. I praktikken på 2. årgang skal de enkeltvis eller i grupper planlægge og gennemføre undervisningsforløb samt observere og analysere børn og undervisning, svarende til mindst 18 lektioner. Forløbene planlægges af de og fremlægges for praktiklærerne i god tid inden praktikperiodens start. Skolens læringscenter er behjælpelig med bestilling af materialer, og praktiklærerne stiller sig til rådighed med vejledning i planlægningsfasen. Der oprettes på biblioteket en lånekode til hver. Der skal til hver lektion være tydelig mål - og rammesætning, og der tages udgangspunkt i en planlægningsmodel fx SMTTE-modellen. Brug gerne bilag 3 til praktikplanlægning og vejledning med praktiklærer. Besøgsdage Der arrangeres et velkomstmøde på en af besøgsdagene, hvor man som bl.a. medbringer en udfyldt straffeattest. Følgende punkter vil blive gennemgået på mødet af mentor: Skolens indsatsområder + værdigrundlag, sygemelding, tavshedspligt, god stil, kaffeordning, garderobe, nøgle/adgang på skolen, tilsyn og personaleintra/netadgang på skolen. Så vidt det er muligt, vil man også blive præsenteret for skolens ledelse. Det tilstræbes at praktiklærer og møder hinanden på besøgsdagene og laver aftaler, samt at man som møder alle sine praktikklasser. Bedømmelse og vejledning Både mentor og praktiklærere tilbyder følgende: Førvejledning Undervejledning Eftervejledning Mentor koordinerer praktikken, lægger skemaer og samarbejder med de om de mål, der generelt er opstillet for praktikperioden, og de mål, den enkelte skal opstille for sig selv. Mentor har endvidere ansvar for generel vejledning af den enkelte og står til rådighed som en uvildig rådgiver. 4
Vejledningen med praktiklærer vil primært vedrøre planlægning, udførelse og evaluering af undervisning, samt relationsarbejde i de enkelte klasser. Ikke sådan at forstå, at der ikke kan ske overlap, da omdrejningspunktet for al vejledning er defire kompetenceområder: Didaktik, klasseledelse, relationer samt diagnostik.(se bilag 2) Trepartsmøde Midt i praktikforløbet afholdes et Trepartsmøde, mellem de, seminariet, skolens primære praktiklærer og mentorerne. Under denne samtale vil man som få en pejling på, om man er på vej mod bestået/ikke bestået. Praktikeksamen Nogle uger efter praktikforløbet afholdes en praktikeksamen. På første årgang er der gruppeeksamen, på anden årgang kan de vælge at gå op enkeltvis eller i grupper. Det vil enten være en mentor eller ens praktiklærer og den praktikansvarlige fra seminariet, der eksaminerer. Det er en god idé at medbringe indsamlede artefakter fra praktikperioden, så samtalen under eksamen kommer til at handle om noget konkret. Samarbejde med læreruddannelsen: Skoleleder Steen Helles har det overordnede ansvar for praktikken. Såvel Steen som pædagogisk leder Jesper Mathisen står til rådighed for de lærer i praktikperioden. Skolens mentorer, Mette Purup og Charlotte Aagaard har normalt hver især ansvar for en årgang lærer. Vi tilbyder praktik gennem hele læreruddannelsen og lægger vægt på et nært samarbejde mellem den enkelte lærer og den mentor, som tilknyttes årgangen. De aktuelle praktiklærere udvælges først og fremmest ud fra de s fagønsker, dernæst i forhold til en jævn fordeling på klasserne og et tilfredsstillende skema for den. Skolelederen har ansvar for bedømmelse af de i praktikperioden i kategorierne bestået/ikke bestået. Skolelederen foretager sin vurdering i samarbejde med praktiklæreren/-erne. Mentor evaluerer forløbet med den enkelte i forhold til de s personlige mål. Det vil som udgangspunkt være skolens to mentorer, der forestår eksamen. Det kan dog også være en af de s praktiklærere. 5
På foranledning af mentorerne evaluerer vi skolens praktiktilbud en gang om året. 6
Bilag 1 - Læringsmål for (vejledning med mentor) Kompetenceområder Didaktik Relationsarbejde Klasseledelse Diagnostik Fokus Den s læringsmål Dokumentation a) Hvordan kan du lave en varieret og målrettet undervisningsplan? b) Hvordan kan du have føling med den enkelte elevs læring? c) Hvordan kan du hjælpe eleverne med at perspektivere indholdet i undervisningen - tænke i metaplan? d) Hvordan kan din faglighed og personlighed smitte af på eleverne? a) Hvad, synes du, er en god lærer? b) Hvilke tegn vil du lægge mærke til for at få øje på, at eleverne er på rette vej? c) Hvordan kan du skaffe dig viden om og kontakt med den enkelte elev? d) Hvordan kan du være en god kollega og samarbejdspartner på vores skole? e) Hvordan kan du være en god rollemodel for eleverne? a) Hvordan bliver du en god klasseleder? b) Hvordan kan du være med til at udvikle et trygt klassemiljø, hvor eleverne ikke er bange for at lave fejl? c) Hvad er læreropgavens etik? a) Hvilke observationer kan du lave i klassen, så du bliver klogere på enkelte børn eller klassens miljø? b) Hvordan vil du samarbejde med forældre, og hvordan kan du skaffe dig overblik over andre fagpersoners resurser, når du har brug for hjælp? c) Hvordan kan du arbejde med konfliktløsning? Fremsendes til mentor senest 2 uger før praktikperioden 7
Lystrup Skole Uddannelsesplan September 2013 Bilag 2: Hjælp til praktikplanlægning og vejledning (med praktiklærer) Didaktik: Hvad skal der ske i de forløb, I planlægger med praktiklæreren og gennemfører i jeres praktikgruppe? Hvad er målet med undervisningen i forhold til trinmål og klassens årsplan? Det kan for eksempel sættes sådan op: Dato: Opgave Udførsel Tid Mål / Evaluering 1.lektion (Hvad skal eleverne?) (Hvad skal læreren?) 15 min (Hvad skal eleverne have ud af det?) Hvilke organisationsformer vil I prøve af? (fx klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, CL, ude-undervisning) Hvordan skaber I en afvekslende undervisning? Hvor mange forskellige undervisningsformer er det fornuftigt at anvende i én lektion i forhold til elevernes koncentrationsevne, differentiering og lektionernes placering - skal der være små power- eller mindfulnesspauser? Hvordan kan I vurdere elevernes udbytte af undervisningen? (fx spørgeskema, test, tegn i undervisningen - observation, elevers materialer/portfolio-mapper) Hvilke tegn ønsker I at se, på at jeres faglighed og engagement smitter af på eleverne? Klasseledelse: Hvordan vil du gerne have, at kontakten er mellem dig som lærer og klassen? Hvilke overvejelser gør du dig om, hvordan du skaber et trygt klassemiljø for alle, hvor f. eks fejl er velkomne? Hvordan vil du komme ind ad døren og skabe samling? Hvordan vil du afslutte en lektion? Hvordan vil du sørge for et rart undervisningsmiljø, hvor der tages hensyn til elevernes forskelle både fagligt, socialt og koncentrationsmæssigt? Hvordan kan der skabes klare og positive rammer for undervisningen? (Lav evt. dagsorden på tavlen) Relationsarbejde: Hvordan vil du kommunikere med forældrene, så de får information om dig og din undervisning? Hvordan kan du lære klassekulturen at kende? Hvordan kan du lære den enkelte elev at kende? Eleverne kommer med forskellige faglige, sociale og kulturelle forudsætninger. Hvor vigtigt tænker du denne dimension er? Hvordan kan du motivere den enkelte elevs læring? Hvordan kan du fremme den enkelte elevs trivsel? Diagnostik: Er der elever med særlige udfordringer i klassen. Hvordan får de hjælp, og hvordan er det sat i gang? Hvordan er klassefællesskabet udviklet? Hvordan arbejdes der med konfliktløsning i klassen? OBS! Hvilke observationer og referater fra ovennævnte kan lægges i portefolio til synopsis-skrivning? 8
Lystrup Skole Uddannelsesplan September 2013 Opgaveoversigt 2013/2014 1. og 2. årgang Studerende Mentor Praktiklærer Ledelse/koordinering Omfang for Praktiktimer(lektion a 45 min.): En på 1. årg. har 16 lektioner pr. uge i 6 uger. De 10 lektioner er til egen undervisning og de sidste 6 er til observation. Studerende på 2. årg. har 18 lektioner, da der er to lektioner mere til egen uv. 10 praktiktimer for 1. årgang og 12 praktiktimer for 2. årg. pr. praktikuge Henholdsvis 10 og 12 ledelsestimer pr. praktikuge Vejledning med praktiklærer(timer a 45 min.) I alt 3 vejledningstimer pr I alt 6 praktikuger inkl. relevante møder under praktikken, observationer og andre læreropgaver som svarer til en 37 timers uge, hvori forberedelse af undervisning er indregnet. Vejledning med mentor(timer a 45 min.) To Mødesteder for 1. årg. og ét Mødested for 2. årg. Undervisning på Mødesteder og på læreruddannelsen Tre-partsmøde med to mentorer og én praktiklærer Bedømmelse Bestået/ikke-bestået I alt 2 vejledningstimer pr. 2 vejledningstimer pr. Mødested 1,5 time pr. praktikhold 1,5 time pr. praktikhold 15 min. pr. Vær selv opmærksom på andre opgaver i forbindelse med lærerjobbet, som I ønsker at få indsigt i. Aftal med mentor! Praktikprøve 2 stud.: 50 min. 3 stud.: 65 min. 4 stud.: 75 min. 1 time pr. gruppe Praksistilknytning (Vejledning ydes - skal svare til den forberedelsestid, som man sparer). De kontakter skolen over året med øvelser, der ligger ud over praktikken. 9