Matrikelkortet. Brugervejledning. Revideret udgave januar 2002

Matrikelkortet Brugervejledning Revideret udgave januar 2002

Matrikelkortet Brugervejledning Revideret udgave januar 2002

2 Matrikelkortet, brugervejledning Indhold Forord 5 3. Matrikelkortets nøjagtighed og kvalitet 13 1. Matriklen og dens vedligeholdelse 6 2. Matrikelkortets anvendelsesmuligheder 9 2.1 Med andre korttyper 9 2.2 WEB-Matriklen 10 2.3 Som grundlag for samkøring med andre registre 12 3.1 Matrikelkortets grunddata 13 3.1.1 Produktionen 13 3.1.2 Koordinater til fikspunkterne 13 3.1.3 Måleblade fra matrikulære sager 14 3.1.3.1 Indtastede måleblade 14 3.1.3.2 Digitaliserede måleblade 14 3.1.4 Analoge matrikelkort 14 3.1.5 Skelplaner og konstruktioner 16 3.1.6 Støttemateriale i form af tekniske/topografiske kort 16 3.2 Afrunding 17

Matrikelkortet, brugervejledning 3 4. Matrikelkortets indhold 18 5. Levering af Matrikelkortet 28 4.1 Skel og grænser 18 4.1.1 Skel 18 4.1.2 Grænser 19 4.2 Skelkredse 20 4.3 Matrikelnumre 21 4.4 Vejlitra 21 4.5 Henvisningspile 22 4.6 Rådighedsindskrænkninger 22 4.6.1 Skov 22 4.6.2 Strandbeskyttelses- og klitfredningszone 22 4.6.3 Jordforurening 4.7 Anden matrikulær information 22 4.8 Topografisk information 23 4.9 Fikspunkter 24 4.10 Tekster generelt 24 4.11 Databaseoplysninger 24 4.12 Skema over tilstandsdata og objektkoder 26 5.1 Medier 28 5.2 Formater 28 5.3 Udtræk 28 6. DSFL-koder ved levering af Matrikelkortet 29 6.1 Tegnsæt 29 6.2 Kodeoversigt 30 6.3 Supplerende forkortelser i DSFL-koderne 34 6.4 Beskrivende attributter 34 Stikordsregister 36

4 Matrikelkortet, brugervejledning Plot af Matrikelkortet i digital form fra 1996 Analogt matrikelkort i brug fra 1800-tallet til 1996

Matrikelkortet, brugervejledning 5 Forord Denne brugervejledning giver en orientering om, hvilke oplysninger og elementer Matrikelkortet indeholder, hvor nøjagtigt kortet er, samt hvilke muligheder der kan vælges imellem, når Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) leverer kortet. Vejledningen handler om Matrikelkortet i den digitale udgave. Kortet kan også leveres analogt, som udtræk på papir eller plast og behandles som de tidligere analoge kort. Den fulde glæde af Matrikelkortet afhænger af forståelsen af Matrikelkortet samt kendskabet til det grafiske system, som håndterer brugerens data. Denne vejledning er ment som et opslagsværk, men det er en god idé at læse hele vejledningen for at få overblik. Kapitel 1-3 giver en grundlæggende viden om Matrikelkortet, dets anvendelsesmuligheder og nøjagtighed. Kapitel 4 fortæller om Matrikelkortets indhold. Kapitel 5 og 6 er en beskrivelse af, hvordan Matrikelkortet leveres, oversættes og indlæses.

6 Matrikelkortet, brugervejledning 1. Matriklen og dens vedligeholdelse Matrikelkortet er en del af det matrikulære system, som består af Matrikelarkivet, Matrikelregistret og Matrikelkortet. I Matrikelarkivet findes de originale matrikelkort, sagsakterne samt de måleblade, som er fremkommet ved opmåling og registrering af nye skel. Matrikelregistret indeholder samtlige matrikelnumre med angivelse af arealer, noteringsforhold vedr. landbrugsejendomme, fredskove, strandbeskyttelseszoner, klitfredningszoner, forurenede grunde mv. Et matrikelnummer kan bestå af flere selvstændigt beliggende arealer, som kaldes lodder. (KMS er ved at ændre på dette forhold således, at ét matrikelnummer kommer til at bestå af én lod). KMS er påbegyndt en registrering i Matrikelregistret om forsikring mod stormfald. Matrikelkortet er et juridisk kortværk, som viser de registrerede ejendomsgrænser og vejrettigheder. I visse tilfælde afviger de registrerede grænser fra de faktiske ejendomsgrænser i marken. Alle fredskovsbelagte arealer fremgår af Matrikelkortet. KMS er i gang med at registrere strandbeskyttelseszoner og klitfredningszoner i Matrikelkortet. KMS er også gået i gang med at registrere afgrænsninger af registrerede forureninger i Matrikelkortet. Alle lodder i Matrikelkortet er forsynet med et matrikelnummer eller for udskilte vejarealer et vejlitra. I Sønderjylland er alle veje dog forsynet med matrikelnummer. Til alle matrikelnumre og vejlitra er knyttet et koordinatsæt, som udgør en geografisk identifikation. Matrikelkortet er topologisk sammenhængende. Det vil sige, at der er gjort rede for objekternes naboskab, dimension og sammenhæng. Dette betyder f.eks., at endepunkterne af alle skel, der mødes, har samme koordinat. Topologisk sammenhæng er en nødvendighed, hvis der skal dannes lukkede flader i kortet. I Matrikelkortet kan der dannes lukkede flader af alle lodder, herunder udskilte veje. De lukkede flader sammen med matrikelnummeret gør Matrikelkortet velegnet til GIS analyser, hvor det er muligt at få præsenteret analyseresultater på en overskuelig måde som farvede eller skraverede flader. Matrikelfladerne kan endvidere benyttes til at udvælge oplysninger i andre kortværker vha. deres geometriske udbredelse.

Matrikelkortet, brugervejledning 7 Ajourføringsforslag i forbindelse med en udstykningssag indsendt af et landinspektørfirma via MIA Den største nytte af Matrikelkortet opnås ved dels at have et godt kendskab til Matrikelkortets datatyper, dels at have en høj læsbarhed af Matrikelkortet. Begge dele beskrives derfor efterfølgende. Matrikelkortets læsbarhed afhænger af, hvordan udseendet af data defineres i det anvendte grafiske system. Ajourføring På grundlag af matrikulære sager fra praktiserende landinspektører ajourføres Matrikelregistret og Matrikelkortet løbende således, at register og kort altid viser den aktuelle godkendte matrikulære situation. Baggrunden for en matrikulær sag kan være udstykning af ejendom, arealoverførsel mellem ejendomme, sammenlægning m.v. Hvis en matrikulær sag medfører, at der skal ske ændring/ajourføring af Matrikelkortet, skal landinspektøren i sagen komme med forslag til, hvordan kortet skal ajourføres. Nye skel indlægges som hovedregel i Matrikelkortet på grundlag af måling, som er knyttet til fikspunkter. I særtilfælde kan nye skel indlægges i forhold til nærliggende skelpunkter. Herefter bliver de bestående skel tilpasset de nye skel. KMS foretager en vis kontrol med, at Matrikelkortet ajourføres korrekt. I ajourføringen af Matrikelkortet kan tekniske/ topografiske kort tages i anvendelse som støttemateriale.

8 Matrikelkortet, brugervejledning Hvis KMS finder fejl eller mangler i landinspektørens ajourføringsforslag kan den matrikulære sag blive sendt til landinspektøren, der herefter i dialog med KMS må rette og fremsende sagen på ny. KMS har i samarbejde med praktiserende landinspektører og kommuner udviklet et sagsbehandlingssystem, som gør det muligt for praktiserende landinspektører at udarbejde de væsentlige dele af de matrikulære sager digitalt og overføre data via internettet til kommuner og KMS. Når systemet, som hedder MIA (Matrikulært Informations- og Ajourføringssystem), er implementeret hos det enkelte landinspektørfirma, vil dette kunne danne de data, som skal anvendes til at ajourføre Matrikelregistret og Matrikelkortet i KMS. De data, der er nødvendige til ajourføring af Matrikelkortet, dannes automatisk i MIA.

Matrikelkortet, brugervejledning 9 2. Matrikelkortets anvendelsesmuligheder Sammenstilling af TOP10DK og Matrikelkortet Omlægningen af Matrikelkortet til digital form indebærer, at det er muligt at søge direkte i Matrikelkortet. En søgning kan f.eks. være at få markeret et givent matrikelnummer indenfor et bestemt ejerlav i stedet for at skulle bruge tid og kræfter på at lede manuelt i kortet. Den hurtige søgning giver sagsbehandlere mulighed for hurtigt at kunne afklare telefoniske spørgsmål fra borgerne. Sagsbehandlere kan bruge kortet til at skabe sig overblik over ejendomsforholdene, f.eks. de kommunale ejendomsbesiddelser, i et givent område og evt. udtrække små bidder af kortet til brug for illustrationer eller bilag i sagsakterne. Sådanne sager kunne f.eks. være sager om byggetilladelser, slamspredning, vejprojekter, gravetilladelser, byudvikling, kommuneplanlægning eller lokalplanlægning. Matrikelkortet kan anvendes ved vejprojekteringer, fordi størsteparten af de udskilte veje er indlagt efter mål. I denne forbindelse vil kortet også være nyttigt ved nabohøringer og ekspropriationer. Andre muligheder for kortanvendelse kunne f.eks. være temakort til registrering af fredninger, vindmøller, forurenede grunde i forhold til vandindvindingsområder og grundvandsstrømninger, vurderingsforhold og meget andet. Kun fantasien og registerloven sætter grænserne. 2.1 Med andre korttyper Matrikelkortet kan anvendes sammen med forskellige typer af tekniske/topografiske kort, hvor de sammen med registerdata vil kunne give vigtige informationer om ejerforhold til

10 Matrikelkortet, brugervejledning Eksempel på visualisering hvor Matrikelkortet er benyttet sammen med plangrænserne i Planregistret til en GIS kørsel over grundværdiområderne sammenholdt med de faktiske salgspriser ejendomme beliggende inden for fastlagte afstande fra topografiske genstande som bygninger, veje, vandløb, kyster, fredskovsarealer osv. Matrikelkortet kan også anvendes sammen med den topografiske grundkortdatabase TOP10DK, og vil som sådan udgøre et effektivt administrations- og planlægningsværktøj. TOP10DK er Kort & Matrikelstyrelsens landsdækkende topografiske grundkortdatabase, som kan anvendes i de samme CAD og GIS systemer, som Matrikelkortet. Ved sammenstilling med andre kortværker skal man være opmærksom på de forskellige kortværkers nøjagtigheder og specifikationer. TOP10DK og tekniske kort har en relativ ensartet nøjagtighed område for område, hvorimod Matrikelkortets nøjagtighed veksler meget også inden for ganske små områder (se kapitel 3). Matrikelkortets skel er ikke nødvendigvis identiske med brugsgrænserne i de tekniske kort. Matrikelkortet er etableret på grundlag af terrestriske målinger helt tilbage fra 1800-tallet og frem til i dag, mens TOP10DK og de tekniske kort er etableret ud fra fotogrammetriske målinger. 2.2 WEB-Matriklen WEB-Matriklen er et matrikulært informationssystem på internettet, som kan foretage opslag i Matrikelregistret og Matrikelkortet. WEB-Matriklen ajourføres hver nat og kan derfor bidrage med de nyeste informationer om den enkelte matrikel.

Matrikelkortet, brugervejledning 11 WEB-Matriklen viser det aktuelle matrikelkort med tilhørende registerinformationer. Søgenøglen er matrikelnummer og ejerlavskode WEB-Matriklen er landsdækkende med undtagelse af København og Frederiksberg kommuner. Flere informationer om WEB-Matriklen kan hentes på KMS s hjemmeside. Noteringsforhold I WEB-Matriklen kan der forekomme forskellige koder for hovednoteringsforhold for et matrikelnummer. Hovednotering Blank Ingen notering L Landbrugsejendom M Landbrugsejendom/Familieejendom F Fælleslod S Samlet ejendom A Arbejderbolig B Landbrugsejendom uden bygninger

12 Matrikelkortet, brugervejledning 2.3 Som grundlag for samkøring med andre registre Som nævnt tidligere er de enkelte skellinier geometrisk sammenhængende. Dette betyder, at der kan dannes flader for alle lodder. Til hver lod er der tilknyttet såvel ejerlavskode og matrikelnummer med tilhørende koordinatsæt som ejendomsnummer. Dette gør Matrikelkortet velegnet til samkøring med andre registre til f.eks. grafisk præsentation af indholdet fra bl.a. Matrikelregistret, BBR, ESR, Planregistret, Tinglysningen m.fl. Via Krydsreferenceregistret kan kortet endvidere bruges til illustrationer, der er mere personrelaterede i den udstrækning registerloven giver mulighed for det. Sammen med ESR og Planregistret kan man f.eks. etablere et plantema med alle lokalplaner, byplanvedtægter, kommuneplanens rammegrænser og zonegrænser og på en måde få fastlagt plangrænserne i en samlet oversigt. Disse plankort kan bl.a. benyttes til temakort over f.eks. vurderingsområder til brug ved vurderinger og til behandling af klagesager evt. med en GIS-analyse på de seneste salgspriser. Der findes mange andre muligheder for samkøringer. Kun fantasien og registerloven sætter grænserne. Samkøring mellem Matrikelkortet og ESR for præsentation af zoneområder 16u 17l 17k 16q 18a 16p 16a 16x 17p 17i 16m 16æ 16l 17g 17h 16h 16a 16g 17f 17e 18d 17d 16c 18b 16ø 17a 17b d 16b 34g 37e 37d 37f 37b 34b 38k 37o 38a 37p 34c 34a 38i 37m 38b 37n 38c 38h 37l 19i 19d 19c 19k 19b 19l 19n 19a 19m 34d 33a 33b 33c 33d 1d 1c 33k 33i 33h 33f 1b 1i 1k 1l 1r 1a 32d 32b 32l 32f 32a 32k 32c 32h 32i 20i Matrikelregistret BBR Matrikelkortet 20m 20k 20l 31a 31i 31e 31k 31f 20c SAMKØRING 20b Bebyggelsesprocenter 0-10% 20a 10-15% 15-20% 29g 20-25% 25-50% 30a 50-100% 29h 30b 30c 30k 2 30e 30d 30f 30g 30k 31

Matrikelkortet, brugervejledning 13 3. Matrikelkortets nøjagtighed og kvalitet Matrikelkortet er et ejendomsretsligt kort. Matrikelkortets kvalitet skal derfor vurderes ud fra, hvor godt det gengiver de ejendomsretslige forhold. Matrikelkortet er fremstillet på grundlag af registreringer af ejendomsretslige forhold op gennem tiderne, ofte i målforhold 1:4000. Matrikelkortet kan anvendes i f.eks. 1:200 på trods af, at nøjagtigheden ikke berettiger dette. Oplysninger om registreringernes oprindelse og dermed nøjagtighed er knyttet til kortets objekter via databaseoplysninger, hvilket betyder, at det kun er de brugere, som anvender et korthåndteringssystem med en databasedel, der kan få adgang til disse informationer. Kredse i kortet er dog en indikation af, at punktet, som kredsen markerer, er indlagt over System 34. 3.1 Matrikelkortets grunddata Registreringerne af ejendomsforholdene har taget udgangspunkt i: Koordinater til fikspunkterne Måleblade fra matrikulære sager Analoge matrikelkort - Økort - Rammekort Når muligheden har været til stede, har man desuden anvendt: Kommunale skeltemaer og konstruktioner Støttemateriale i form af tekniske kort Kvaliteten af Matrikelkortet afhænger af, i hvilket omfang ovenstående registreringer er anvendt ved fremstillingen. 3.1.1 Produktionen Fremstillingsmetoden var forskellig afhængig af om de analoge matrikelkort var rammekort eller økort. Hvor matrikelkortene tidligere bestod af rammekort, er disse som hovedregel blevet digitaliseret. Hvor matrikelkortene tidligere bestod af økort, er der først blevet dannet et skeletkort på grundlag af vejmålinger, større sammenhængende udstykninger og enkelte strategiske målinger. De øvrige ejendomsskel er blevet digitaliseret fra økortene og indlagt i Matrikelkortet på grundlag af skeletkortet og støttemateriale i form af digitale tekniske/topografiske kort. Undervejs er tekst og databaseoplysninger blevet indlagt. 3.1.2 Koordinater til fikspunkterne Størstedelen af fikspunkternes koordinater er nykoordineret i System34/System45 i forbindelse med fremstillingen af Matrikelkortet. Kun enkelte isoleret beliggende punkter er ikke nykoordineret.

14 Matrikelkortet, brugervejledning Ved nykoordineringen er der benyttet eksisterende terrestriske og fotogrammetriske observationer samt enkelte nye målinger. Disse nye målinger er foretaget både som traditionelle netmålinger og som GPS-målinger (positionsbestemmelser på grundlag af satellitter). De nye målinger er indgået i store sammenhængende udjævninger. Resultatet er, at koordinaterne har en gennemsnitlig nøjagtighed på 6-7 cm. Den maksimale afvigelse kan være en del større. De fikspunkter, som er digitaliseret, har imidlertid en dårligere nøjagtighed, hvor nøjagtigheden afhænger af, hvilke kort de er digitaliseret fra. 3.1.3 Måleblade fra matrikulære sager De matrikulære måleblade dokumenterer de opmålinger i marken, der foretages ved matrikulære sager. Målinger til udskilte veje er indtastet numerisk. Målinger til større sammenhængende udstykninger samt målinger til skel med strategisk betydning for systemrelateringen er indtastet numerisk eller digitaliseret på grundlag af måleblade eller indlagt ved benyttelse af eksisterende data på digital form. Skelpunkter, etableret på grundlag af vejplaner eller måleblade og fikspunkter koordineret i System34/System45, er markeret med skelkredse. 3.1.3.1 Indtastede måleblade De steder, hvor målingerne fra målebladene er indtastet direkte (primært ved udskilte veje), er der ikke sket nøjagtighedstab ved konverteringen af målingen. Nøjagtigheden forventes at være under 20 cm. Fejl og unøjagtigheder fra den oprindelige opmåling vil dog blive overført til Matrikelkortet. 3.1.3.2 Digitaliserede måleblade Hvor målingerne fra målebladene er indlagt i kortet på grundlag af en digitalisering af måleblade, er koordinaterne i kortet behæftet med en fejl fra både konstruktionen af målebladet og fra digitaliseringen. Konstruktionsnøjagtigheden af målebladet bør normalt være under 0,2-0,3 mm svarende til 20-30 cm i 1:1000. Fejlene fra digitaliseringen kan normalt sættes til 0,1-0,2 mm, hvilket ved en digitalisering af måleblade i 1:1000 giver fejl på ca. 10-20 cm. Den samlede fejl fra konstruktionen og digitaliseringen af måleblade kan således blive omkring 40 cm. Ved at tage hensyn til både fejlene ved konverteringen af målebladene og fejlene fra fikspunkterne kan man forvente, at nøjagtigheden er bedre end 50 cm. 3.1.4 Analoge matrikelkort Størstedelen af de analoge matrikelkort er oprindeligt opmålt ved målebordsmåling. Disse kort kaldes økort, idet de enkelte ejerlav er målt hver for sig og ligger som en ø midt på planen. Herefter er der ved opmålinger brugt målebånd, prismer samt teodolitter, og i de senere år er mange afstande målt med elektrooptiske afstandsmålere. Nogle af de analoge matrikelkort er efterfølgende konstrueret på grundlag af fotogrammetriske opmålinger og målinger fra matrikulære ændringer. Disse matrikelkort er systemrelateret i KMS og kaldes rammekort.

Matrikelkortet, brugervejledning 15 Eksempel på økort Økort Hvor der ikke er benyttet målinger eller konstruktioner, er de analoge matrikelkort digitaliseret. Idet digitaliseringsnøjagtigheden også her antages at være 0,1-0,2 mm, vil der fra matrikelkortene i 1:4000 alene fra digitaliseringen være et fejlbidrag på op til 80 cm. Dette fejlbidrag er dog ved økortene minimalt i forhold til etableringsnøjagtigheden. De fleste analoge matrikelkort er som nævnt ovenfor, opmålt ved målebordsmåling. Desuden kan de oprindeligt opmålte grænser siden 1700-tallet være ændret ved hævd. Disse forhold gør, at forskellen mellem Matrikelkortets udvisende og de tekniske/topografiske kort kan være stor. Der kan forventes en relativ nøjagtighed på 4m. Ved uberigtigede ejendomshandler og ved gamle landsbykerner kan der være anseelige forskelle mellem Matrikelkortet og de tekniske/ topografiske kort. Rammekort De steder, hvor KMS har fremstillet rammematrikelkort i målforhold 1:1000 eller 1:2000, er næsten alle målinger blevet brugt ved konstruktionen. Ved fremstillingen af Matrikelkortet i disse områder vil Matrikelkortet normalt have en nøjagtighed bedre end 50 cm ved rammekort i 1:1000, bedre end 1 m ved 1:2000 og bedre end 2 m ved 1:4000. Der er ikke indlagt udskilte veje efter målinger, hvorfor vejskellene i disse områder kan være

16 Matrikelkortet, brugervejledning Eksempel på konstrueret rammekort lidt dårligere fastlagt end andre steder. Til gengæld er kortet mere homogent med en generelt god nøjagtighed. Ved at tage hensyn til både fejlene ved konverteringen af rammekortene og fejlene fra fikspunkterne kan der forventes en nøjagtighed bedre end henholdsvis 50 cm, 1 m og 2 m. 3.1.5 Kommunale skeltemaer og konstruktioner Hvor der er benyttet kommunale skeltemaer og konstruktioner, vil samme kvalitet og nøjagtighed, som omtalt ved digitaliseringer af måleblade under afsnit 3.1.3, gøre sig gældende. 3.1.6 Støttemateriale i form af tekniske/topografiske kort De steder, hvor Matrikelkortet er etableret på grundlag af måleblade, konstruktioner eller rammematrikelkort, er der normalt ikke brugt støttemateriale. Dette er hovedsageligt anvendt til at transformere digitaliserede data fra de analoge økort over i System34/System45. De fleste tekniske/topografiske kort, der benyttes som støttemateriale, har en stor nøjagtighed i forhold til de analoge økort. Trods dette vil nøjagtigheden i Matrikelkortet afhænge af kvaliteten af de tidligere analoge økort.

Matrikelkortet, brugervejledning 17 Har man brug for at få oplyst de gældende mål og/eller arealer, kan disse IKKE hentes i Matrikelkortet, men skal rekvireres i KMS. De gældende mål kan hentes fra målingerne i KMS s arkiv og de gældende arealer skal hentes i Matrikelregistret eller eventuelt via WEB-Matriklen. 3.2 Afrunding Om Matrikelkortets kvalitet kan det siges: at de steder, hvor Matrikelkortet er etableret ved indtastning af målinger, vil kortet passe med det faktiske skel inden for en nøjagtighed, der varierer fra ca. 10 cm til ca. 20 cm. Punkter, som er indlagt i kortet ved indtastning af måling er markeret med skelkredse. at de steder, hvor Matrikelkortet er etableret ved digitalisering af målinger, vil kortet passe med det faktiske skel inden for en nøjagtighed, der er bedre end 50 cm. Punkter, som er indlagt i kortet ved digitalisering af målinger er markeret med skelkredse. at kortet vil passe med de faktiske skel inden for en nøjagtighed bedre end 2 m de steder, hvor målingerne er digitaliseret eller der er brugt rammematrikelkort i målforhold 1:4000. at hvor kortet er etableret på grundlag af analoge økort, kan registreringen være af meget varierende kvalitet på grund af det analoge økorts oprindelse tilbage til 1700- tallet. Her vil den relative nøjagtighed være bedre end 4 m. at der kan være tilsvarende uoverensstemmelser i landsbykerner, da nøjagtigheden her kan være ringe. at der kan være uoverensstemmelser ved labile grænser, idet disse ikke berigtiges løbende i Matrikelkortet. at udlagte private veje og ikke-udskilte offentlige veje ofte kun er optaget signaturmæssigt. at kortet vil passe med skellene i marken inden for en nøjagtighed bedre end 50 cm de steder, hvor målingerne er digitaliseret eller der er brugt rammematrikelkort i målforhold 1:1000. at kortet vil passe med de faktiske skel inden for en nøjagtighed bedre end 1 m de steder, hvor målingerne er digitaliseret eller der er brugt rammematrikelkort i målforhold 1:2000.

18 Matrikelkortet, brugervejledning 4. Matrikelkortets indhold Matrikelkortet indeholder dels grafiske elementer, dels databaseoplysninger. Datatyperne vil i grafiske systemer normalt være lagret på forskellige lag og tilknyttet forskellige oplysninger om linietykkelse, linietype, farve, skrifttype og skriftstørrelse. Disse oplysninger findes ikke i DSFL-filen. Den enkelte bruger må selv definere udseendet af Matrikelkortet i sit system under hensyntagen til, hvilke andre data der benyttes. KMS har til internt brug i KMS fastlagt, hvordan Matrikelkortets datatyper skal se ud. Vi har valgt et udseende, der gør det muligt let at skelne de forskellige datatyper fra hinanden. Se afsnit 6.4. Databaseoplysninger Matrikelkortet kan anvendes uden databaseoplysningerne, men det fulde udbytte fås dog kun, hvis disse data er tilgængelige. Hvilke databaseoplysninger, der leveres, og hvilke grafiske elementer, de knytter sig til, fremgår af afsnit 4.12 og 4.13. 4.1 Skel og grænser Skel og grænser er i Matrikelkortet opdelt i forskellige typer. Typerne er i de efterfølgende afsnit nævnt i prioriteret rækkefølge, med de højest prioriterede først. Dette betyder, at hvor et skel samtidig er flere typer af skel, som f. eks. både jernbaneskel og øvrige ejendomsskel, har KMS ved fremstillingen registreret skellet som jernbaneskel, fordi dette har højere prioritering. Samtidig med, at et skel kan være enten»midtlinie i vandløb over 3 m som danner skel«,»skel for veje og gadejord«,»jernbaneskel«,»øvrige ejendomsskel«eller»søgrænser«, kan det også være følgende administrative grænser: Rigsgrænse Amtsgrænse Kommunegrænse Sognegrænse Ejerlavsgrænse Af de leverede data fra KMS fremgår det, hvilke skel der samtidig fungerer som administrative grænser. 4.1.1 Skel Midtlinie i vandløb over 3 m som danner skel I vandløb danner midtlinien skel. Midtlinien vises, mens vandløbets sider ikke vises, idet disse konstant ændrer sig og vil fremgå af et teknisk eller topografisk kort. Hvis vandløbet er under 3 m s bredde, er skellet registreret som»øvrige ejendomsskel«.

Matrikelkortet, brugervejledning 19 Eksempler på KMS s datatyper. Her ses blandt andet vandløb, jernbane, fredskov og sognegrænser (som ikke samtidig er skel) Skel for veje og gadejord Skel mod udskilte veje, private veje samt mod gadejord. Denne type skel anvendes mod vejarealer, uanset om vejen er en udskilt offentlig vej, en ikke-udskilt offentlig vej eller en privat vej. Jernbaneskel Skel mod arealer, der i matriklen er registreret som jernbanearealer. Øvrige ejendomsskel Skel mellem matrikelnumre, hvor skellet ikke samtidig er en af ovennævnte skeltyper. Søgrænser Grænser mod søer er labile grænser. Signaturen for disse er benyttet for søer, der ikke er selvstændigt matrikuleret, som har en vis størrelse, og som støder op til flere matrikelnumre, hvor det ikke er muligt at fastlægge ejerforholdet i søen med tilstrækkelig nøjagtighed. 4.1.2 Grænser Kystlinier For de matrikelnumre, som ligger ud til kysten, er kystlinien den labile grænse, hvortil ejendommens areal er beregnet. Da labile grænser flytter sig, og da de kun ajourføres på Matrikelkortet i forbindelse med konkrete matrikulære sager, vil den registrerede kystlinie ikke altid svare til den topografiske kystlinie.

20 Matrikelkortet, brugervejledning Eksempler på KMS s datatyper. Her ses blandt andet fredskov og søgrænser samt udlagte og udskilte veje Kystlinien kan endvidere betragtes som en ejerlavs-, sogne-, kommune- og amtsgrænse. Hvis kystlinien er kunstigt anlagt som f.eks. ved havneanlæg, er kystlinien vist som skel, der samtidig udgør alle typer af administrative grænser på nær rigsgrænse. Opmålingsdistriktsgrænser Opmålingsdistriktsgrænser er selvstændigt registrerede grænser. De kan godt forløbe uden at være sammenfaldende med skel. Hvis de er sammenfaldende med skel, anbefales det, at både skel og opmålingsdistriktsgrænser kan ses. Kystlinier fungerer altid som opmålingsdistriktsgrænser. Sognegrænser Grænser mellem forskellige kirkesogne, hvor grænsen ikke samtidig er skel. Denne type grænse vil normalt kun forekomme i vej- og jernbanearealer. KMS arbejder i øjeblikket med at dele de nævnte vej- og jernbanearealer således, at arealer, som ligger i to kirkesogne, ikke længere vil forekomme. Signaturen for denne grænse vil dermed udgå. Arbejdet forventes at være færdigt i 2002. 4.2 Skelkredse I skelpunkter, der er indlagt på grundlag af en godkendt matrikulær måling med direkte eller indirekte tilknytning til fikspunkter med System34/System45 koordinater, er der vist

Matrikelkortet, brugervejledning 21 en kreds, jf. afsnit 3.1.3. Der er således ikke kredse i punkter, der kommer fra en digitalisering af de tidligere analoge matrikelkort jf. afsnit 3.1.4, uanset om det er fra tidligere økort eller rammekort. Der er heller ikke kredse i punkter, der kommer fra tidligere kommunale skeltemaer eller andre samlede konstruktioner, der er digitaliseret. Grænsesten vedrørende rigsgrænsen mod Tyskland er vist med en særlig kreds med tilhørende nummerangivelse. 4.3 Matrikelnumre Matrikelnummeret identificerer den enkelte lod. I Sønderjylland har offentlige vejarealer også matrikelnumre. Der kan godt være flere lodder med samme matrikelnummer. (KMS arbejder i øjeblikket på at tildele matrikelnumre til lodder således, at ét matrikelnummer kun består af én lod. Dette arbejde forventes at være tilendebragt i 2003). Matrikelnumrene består af et tal, med højest fire cifre, som regel suppleret med et litra, som består af højest tre bogstaver. Traditionelt har litrabetegnelsen været hævet i forhold til tallet. Der er to typer matrikelnumre i Matrikelkortet: Mastermatrikelnumre og plotmatrikelnumre; se nedenfor. Mastermatrikelnumre Disse er altid placeret inden for den lod, som de tilhører. Mastermatrikelnummeret er, hvor der er plads, sat i størrelsen 2 mm. Tekststørrelsen er afpasset således, at denne holder sig inden for lodden uden at berøre de omgrænsende skellinier. Mastermatrikelnumrene benyttes, når kortet anvendes digitalt til GIS formål, f.eks. hvor lodden skal farvelægges eller lignende. Til mastermatrikelnummeret er der, som til anden tekst, tilknyttet et ophængningspunkt. Koordinaterne til mastermatrikelnummerets ophængningspunkt kan benyttes som geokode og dermed til at binde de grafiske flader sammen med administrative registre. Kosmetikmatrikelnumre Disse benyttes normalt ved analoge plot og er som mastermatrikelnummeret normalt placeret inden for den lod, de tilhører. Hvis lodden er så lille, at nummeret ville blive ulæseligt i målforholdet 1:4000, er nummeret flyttet uden for lodden. For at skabe en visuel forbindelse mellem lodden og dens udflyttede nummer, er der sat en henvisningspil, som peger på den lod, som kosmetikmatrikelnummeret tilhører. Kosmetikmatrikelnummeret er normalt sat i en størrelse, der svarer til 2 mm. Hvor Matrikelkortet er meget tæt, f.eks. i byområder med mange små lodder, hvor analoge plot bør udfærdiges i større målforhold end 1:4000, er kosmetikmatrikelnummeret som regel sat i størrelsen 1 mm. 4.4 Vejlitra Vejlitra er den matrikulære betegnelse, som benyttes til at identificere udskilte vejarealer i matriklen. I Sønderjylland anvendes der dog matrikelnumre til at identificere offentlige vejarealer. Vejlitraet består af et eller flere bogstaver omgivet af anførselstegn. Tilsvarende matrikelnumre findes to typer vejlitra; mastervejlitra og kosmetikvejlitra, hvorom der gælder de samme retningslinier som for matrikelnumre.

22 Matrikelkortet, brugervejledning 4.5 Henvisningspile Der er brugt henvisningspile i forbindelse med kosmetikmatrikelnumre, kosmetikvejlitra, angivelse af ordet»fredskov«og andre arealbetegnelser, hvor der ikke har været plads til betegnelsen i selve arealet. 4.6 Rådighedsindskrænkninger Der er områder, hvor det offentlige i medfør af lovgivningen har indskrænket den rådighed, som ejeren har til jorden. Her beskrives de rådighedsindskrænkninger, som vises i Matrikelkortet. Yderligere rådighedsindskrænkninger findes i Matrikelregistret. 4.6.1 Skov Fredskovsgrænser Fredskovsgrænser vises kun, hvor grænsen ikke er sammenfaldende med skel. Fredskovssignatur I arealer med fredskov er der, hvis der er plads, vist skovsignaturer for fredskov. Fredskov Ordet»Fredskov«er placeret i alle lodder eller dele af lodder, som er pålagt fredskovspligt. Fredskovscentroide En fredskovscentroide er en identifikation af de fredskovspligtige arealer. Den er placeret i alle lodder eller dele af lodder med fredskovspligt. Fredskovscentroiden er et punkt, som anvendes til at fortælle systemet, at de omkringliggende skel eller fredskovsgrænser definerer afgrænsningen af fredskovsarealet, hvilket er vigtigt i forbindelse med fladedannelse. 4.6.2 Strandbeskyttelses- og klitfredningszoner Strandbeskyttelses- og klitfredningszoner viser hvilke arealer, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser vedr. strandbeskyttelse og klitfredning. Zonerne leveres som flader. Der forekommer huller i fladerne for de arealer, som ifølge Naturbeskyttelsesloven er undtaget fra bestemmelserne. 4.6.3 Jordforurening Arealer, der i henhold til lov om forurenet jord er kortlagt af amterne, vises i Matrikelkortet. Forurenede arealer kortlægges på enten vidensniveau 1 (V1) med ukendt omfang eller vidensniveau 2 (V2) med kendt omfang. Kortlægningen bærer amtets kortlægningsnummer og leveres som flader. V1 vil altid være vist på hele matrikelnummeret, hvorimod V2 kan være begrænset til en del af et matrikelnummer. 4.7 Anden matrikulær information Grænse for udlagt vej eller sti Denne signatur viser, hvor der er udlagt vejadgang til andre ejendomme end dem, hvorover vejen går. Signaturen bruges også til offentlige veje, der ikke er udskilt i matriklen. Beliggenheden på kortet af disse veje kan være usikker og stemmer ikke nødvendigvis overens med forholdene i marken.

Matrikelkortet, brugervejledning 23 Eksempler på KMS s datatyper. Her ses blandt andet forskellige skeltyper og fikspunkter, fredskov, afgrænsning af strandbeskyttelseszoner og ejerlavsgrænse Arealbetegnelser Angivelse af arealer som i Matrikelregistret står anført som Gade, Jernbane, Kirkegård, Vand, Vej, Kanal, Motorvej, Fælles Grusgrav, Fælles Lergrav, Fælles Sandgrav, Fælles Vanding, Dige, Drift eller Dæmning. Ejerlavsbetegnelser Disse er grafisk placeret i kortet således, at ejerlavsbetegnelserne findes på alle kortblade defineret ud fra System34/System45 rammekortinddelingen for kort i 1:4000 og i nogle tilfælde 1:2000. Ejerlavsbetegnelsen kan således optræde mere end en gang i et ejerlav. 4.8 Topografisk information Vejnavne, skovnavne, vandløbsnavne, sønavne og kystnavne Der er anført de navne, som var kendt hos KMS ved fremstillingen af Matrikelkortet. Oplysningerne ajourføres normalt ikke, hvorfor de med tiden kan blive fejlagtige. Vejnavne kan være udeladt, hvor der ikke er plads.

24 Matrikelkortet, brugervejledning 4.9 Fikspunkter Ved fikspunkter menes der i denne tekst kun planfikspunkter, ikke højdefikspunkter. Fikspunkter De fleste fikspunkter er nykoordineret i System34/System45 i forbindelse med fremstillingen af Matrikelkortet. Koordinaterne kan efterfølgende ændres i forbindelse med nye målinger, og de herefter beregnede koordinater vil ikke altid fremgå af Matrikelkortet. For at få de nyeste koordinater til fikspunkterne henvises til KMS s fikspunktregister. Digitaliserede fikspunkter Digitaliserede fikspunkter er digitaliseret fra det tidligere analoge matrikelkort. Koordinaterne til punkterne i kortet er derfor kun omtrentlige. Punkterne er i fikspunktregistret kun anført med lokale koordinater. Fikspunktnumre For hvert fikspunkt er der anført såvel det fulde punktnummer samt løbenummeret alene. Det fulde punktnummer står vandret til højre for punktet og er på 11 cifre. De første fem cifre betegner opmålingsdistriktet, og de sidste 6 er løbenummeret. Det fulde punktnummer kan benyttes som indgang til KMS s fikspunkt- og observationsregister, hvor der findes detaljerede oplysninger om, hvorledes punktet er beregnet, dets nøjagtighed og observationsforhold. Løbenummeret er placeret således, at det står let læseligt og kan derfor være drejet. Kun de betydende cifre er medtaget, dog mindst 3 cifre. 4.10 Tekster generelt Placeringen og størrelsen af matrikelnumre, vejlitra, fikspunktnumre og anden beskrivelse i kortet er valgt på grundlag af de fonte og symboler, som KMS anvender. Hvis der anvendes andre fonte, kan tekster falde anderledes ud end beskrevet i de foregående afsnit. KMS udleverer gerne sine fonte og symboler til de brugere, som anvender systemer, der kan håndtere KMS s fonte. 4.11 Databaseoplysninger Databaseoplysninger er oprindelsesoplysninger, der supplerer det grafiske billede med oplysninger om elementernes oprindelse og kvalitet. Af skemaet i næste underafsnit (4.13) fremgår det, hvilke databaseoplysninger der knytter sig til hvilke grafiske elementer. Det er ikke alle kortsystemer, som kan håndtere databaseoplysningerne. Kommunekode Kommunekoden knytter sig til alle DSFL elementer. Ejerlavskode Ejerlavskoden knytter sig til alle mastermatrikelnumre, mastervejlitra og forskellige navne. Ejerlavskoden består af op til syv cifre. I landområderne stammer de første ét til tre cifre i ejerlavskoden fra herredsnummereringen, og de to mellemste angiver sognets nummer inden for herredet. I købstæderne stammer de første fem cifre fra købstadskoden, der består af tallet 200 og to cifre, der angiver det tidligere købstadsnummer. De to sidste cifre i ejerlavskoden angiver ejerlavets nummer inden for daværende sogn eller købstad. For at undgå

Matrikelkortet, brugervejledning 25 forveksling med en intern kortbladsinddeling begynder nummereringen af ejerlavene med 51. Eksempel 421051, 2000751. Sognekode Kode der angiver, hvilket kirkesogn de efterfølgende mastermatrikelnumre tilhører. Sognekoden er baseret på den kirkelige inddeling. Denne inddeling behøver ikke altid at svare til opmålingsdistriktsgrænser eller ejerlavsgrænser. KMS journalnummer, kortbladsbetegnelse eller ejerlavskode Der er tilknyttet et journalnummer til elementer, der er oprettet i Matrikelkortet på grundlag af en måling. Journalnummeret er fra den sag i KMS, hvor der sidst er indsendt måling. Hvor skellet ikke er indlagt på grundlag af en måling, er anført kortbladsbetegnelsen på det kortblad, hvorfra skellet er digitaliseret. I de tilfælde, hvor der ikke har været en kortbladsbetegnelse, er ejerlavskoden angivet. Oplysning om indlægningsgrundlag For skelpunkter med kredse kan indlægningsgrundlaget være: indlagt direkte på grundlag af fikspunkter koordineret i System34/System45. indlagt på grundlag af fikspunkter og skelpunkter, hvor skelpunkterne er indlagt på grundlag af fikspunkter. Oplysning om grundmateriale Skel, fredskovsgrænser, grænse for udlagt vej og sti, grænse for fællesarealer (der ikke er skel), sognegrænser og skelkredse er tilknyttet oplysning om grundmateriale. Grundmaterialet kan være fra: et måleblad, hvor målingen er indtastet. et måleblad, hvor målingen er digitaliseret. en digitalisering af et analogt matrikelkort, der er konstrueret i målforhold fra 1:500 til 1:2000. en digitalisering af et analogt matrikelkort, der er konstrueret i målforhold 1:4000. et skelkort eller en konstruktion, som KMS har erhvervet i forbindelse med fremstillingen af det digitale kort. en digitalisering af det tidligere analoge ø- matrikelkort. Oplysningen om grundmateriale er vigtig, fordi den angiver en retningspil for nøjagtigheden af de enkelte elementer i kortet. Se nærmere om nøjagtighed i kapitel 3. Transformationsidentifikation Denne kode er tilknyttet de elementer, som er beskrevet ovenfor under grundmateriale. Elementer, hvortil der er knyttet den samme kode, er etableret i Matrikelkortet på grundlag af den samme transformation. Lodidentifikation Lodidentifikationen er en for hele landet entydig identifikation af den enkelte lod. Koden knytter sig til matrikelnumrene og andre data, som har nær tilknytning til det pågældende matrikelnummer. Fikspunktnumre Til fikspunkterne og disses forkortede numre er der for at identificere disse tilknyttet det fulde fikspunktnummer. Det samme gør sig gældende for de digitaliserede fikspunkter.

26 Matrikelkortet, brugervejledning 4.12 Skema over tilstandsdata og objektkoder [ ] Forekommer ikke alle steder Grafiske elementer Amtsnavn (%D123) %T Arealbetegnelse (%D5020) %T Ejerlavsnavn (%D5002) %T Fikspunkter (%KM1 %U11) %P Fikspunktnummer (%D5101) %T Fikspunktnummer, forkortet (%D51011) %T Fikspunkter, digitaliserede (%KM1 %U12) %P Fikspunkter: Punktnummer for digitaliserede fikspunkter (%D5107) %T Fikspunkter: Forkortet punktnummer for digitaliserede fikspunkter (%D51071) %T»Fredskov«(%D5034) %T Fredskovscentroider (%KM3 %U24) %P Fredskovsgrænse (ej skel) (%KM3 %U22) %L Fredskovssignatur (%KM3 %U23) %P Grænse for udlagt vej og sti (»punkterede«veje) (%KM2 %U23) %L Grænse mod søer (%KM2 %U22) %L Henvisningspile for arealbetegnelse (%KM1 %U65) %L Henvisningspile for kosmetikmatrikelnumre 1:1000 og 1:2000 (%KM1 %U62) %L Henvisningspile for kosmetikmatrikelnumre 1:4000 (%KM1 %U61) %L Henvisningspile for»fredskov«(%km1 %U63) %L Henvisningspile for vejbetegnelse (%KM1 %U64) %L Kommunenavn (%D124) %T Kystlinie (%KM2 %U153) %L Kystnavne (%D5037) %T Matrikelnumre, kosmetik 1:1000 og 1:2000 (%D50053) %T Databaseoplysninger Fikspunktnummer, det fulde (%D5101) Fikspunktnummer, det fulde, digitaliseret (%D5107) KMS journalnr. mv. (%D5110) Transformationsidentifikation (%D5448) [ ] [ ] [ ] Oplysning om grundmateriale (%D5451) Oplysning om indlægningsgrundlag (%D5450) Kommunekode (%D5111) Ejerlavskode (%D5001) Lodidentifikation (%D5007) [ ] Sognekode (%D50031) V1 kortlægningsnummer (%D5601) V2 kortlægningsnummer (%D5602)

Matrikelkortet, brugervejledning 27 Grafiske elementer Matrikelnumre, kosmetik 1:4000 (%D50052) %T Matrikelnumre, master (%D50051) %T Opmålingsdistriktsgrænser (%KM4 %U12) %L Opmålingsdistriktsnummer (%D5912) %T Polygon for klitfredningszone (%KM3 %U15) %F Polygon for strandbeskyttelseszone (%KM3 %U14) %F Polygon for V1 forurening (%KM3%U31) %F Polygon for V2 forurening (%KM3%U32) %F Skel, jernbane (%KM2 %U13) %L Skel, midt vandløb > 3m (%KM2 %U14) %L Skel, vej og gadejord (%KM2 %U11) %L Skel, øvrige (%KM2 %U15) %L Skelkredse (%KM1 %U91) %P Skelpolygon, matrikelnummer (%KM2 %U41) %F Skelpolygon, vejlitra (%KM2 %U42) %F Skovnavne (%D5033) %T Sognegrænser, ej skel (%KM4 %U142) %L Sognenavn (%D5003) %T Vandløbs- og sønavne (%D5035) %T Vejbredde/vejtype (%D5031) %T Vejlitra, master (%D50091) %T Vejlitra, kosmetik 1:1000 og 1:2000 (%D50093) %T Vejlitra, kosmetik 1:4000 (%D50092) %T Vejnavne (%D5030) %T Databaseoplysninger Fikspunktnummer, det fulde (%D5101) Fikspunktnummer, det fulde, digitaliseret (%D5107) KMS journalnr. mv. (%D5110) Transformationsidentifikation (%D5448) [ ] [ ] [ ] [ ] [ ] [ ] Oplysning om grundmateriale (%D5451) Oplysning om indlægningsgrundlag (%D5450) Kommunekode (%D5111) Ejerlavskode (%D5001) Lodidentifikation (%D5007) Sognekode (%D50031) V1 kortlægningsnummer (%D5601) V2 kortlægningsnummer (%D5602)

28 Matrikelkortet, brugervejledning 5. Levering af Matrikelkortet 5.1 Medier KMS har mulighed for at levere data på forskellige medier. Normalt leveres data på følgende medier: Diskette Cd-rom E-mail 5.2 Formater KMS kan levere data i følgende formater: DFSL DXF DGN MapInfo ArcView GeoMedia ArcInfo For DXF- og DGN-formaterne gælder, at de leveres uden databaseoplysninger. Ved leveringer i MapInfo, ArcView, ArcInfo og GeoMedia er der mulighed for at få knyttet Matrikelregistret til matrikelfladerne. 5.3 Udtræk Kortet kan leveres som standardudtræk og fladeudtræk. Standardudtræk indeholder samtlige oplysninger fra Matrikelkortet, incl. alle databaseoplysninger til de enkelte elementer. Fladeudtræk indeholder kun flader for matrikellodder og udskilte veje med tilhørende matrikelnumre og vejlitra. Fladeudtræk er velegnede til GIS-analyse. Kortet leveres som standard ejerlavsvis i filer navngivet som <ejerlavskode>.dsf. Flade-udgaven dannes i forbindelse med udtræk af data ved, med mastermatrikelnummerets placering, at danne den mindste flade, der omslutter mastermatrikelnummeret ud fra skeltemaet. I flade-udgaven skelner man mellem almindelige matrikelflader og vejflader. I alle flader findes placeringskoordinat for mastermatrikelnummeret. Flader og placeringskoordinat for mastermatrikelnummer har tilknyttet oplysninger om kommunenummer, ejerlavsnummer og matrikelnummer/vejlitra. Fladedefinitionerne leveres ejerlavsvis i filer navngivet <ejerlavskode>.fla.

Matrikelkortet, brugervejledning 29 6. DSFL-koder ved levering af Matrikelkortet Med leveringen af Matrikelkortet følger en oversigt over de aktuelt benyttede DSFLkoder. Oversigten er navngivet sum_dsfl.lis. Opbygningen af DSFL-formatet er beskrevet i»standard for udveksling af digitale kortinformationer i DSFL-format«, der er udgivet af Dansk Selskab for Fotogrammetri og Landmåling den 1. juni 1995. Nyeste udgave kan hentes via internettet på GeoForums hjemmeside www.geoforum.dk. 6.1 Tegnsæt Der anvendes 8 bit ASCII tegnsæt, hvor de danske karakterer repræsenteres af følgende værdier: æ=230 Æ=198 ø=248 Ø=216 å=229 Å=197 et program til at fjerne anførselstegn i DSFLfilen således, at kun et enkelt sæt anførselstegn omkring vejlitra forbliver i filen. Hvad angår cifre og tegn generelt henvises til Standard for udveksling af digitale kortinformationer i DSFL-format. Nedenfor er anført de DSFL-koder, der kan forekomme ved levering af Matrikelkortet. Samtidig er anført koder for, hvordan data repræsenteres i KMS s grafiske system. Betydningen af koderne er forklaret efter oversigten over DSFL-koderne. Stedfæstelse %P1K benyttes til punkter. %L1KR benyttes til linier. %L1KC benyttes til cirkelbuer, som altid er defineret ved tre koordinatsæt. Hvis du ønsker det, kan KMS levere et program, der ændrer tegnsættet i DSFL-filerne til DOS 865 nordic. Matrikelnumre og vejlitra efter koderne %D50051, %D50052, %D50053, %D50091, %D50092 og %D50093 leveres i anførselstegn. Da nogle DSFL-oversættere ikke er opdateret med de seneste regler for anvendelse af anførselstegn, kan KMS levere

30 Matrikelkortet, brugervejledning 6.2 Kodeoversigt Den grafiske præsentation som den er i KMS kan ses i kap. 6.4 Kode Dataelement %H0 Definition af danske tegn %H1 Plankoordinatsystem %H3 Koordinatrækkefølge %H4 Max. koordinater %H5 Min. koordinater %H6 Parallelforskydning %H11 Leverandørs navn %H12 Leverandørs adresse %H13 Leverandørs postnr. %H14 Leverandørs postdistr. %H15 Leverandørs tlf. nr. %H16 Leverandørs fax nr. %H21 Rekvirents navn %H22 Rekvirents adresse %H23 Rekvirents postnr. %H24 Rekvirents postdistr. %H25 Rekvirents tlf. nr. %H26 Rekvirents fax nr. %H31 Område id, navn %H32 Område id, kommunenr. %H33 Område id, kortnr. %H41 Datasæt tidspunkt %H51 Suppl.tekst 1 %H52 Suppl.tekst 2 %H53 Suppl.tekst 3 %H54 Suppl.tekst 4 %H55 Suppl.tekst 5 %H56 Suppl.tekst 6 %H57 Suppl.tekst 7 %H58 Suppl.tekst 8 %H59 DSFL versionsdato

Matrikelkortet, brugervejledning 31 Kode Dataelement L S W CO TX FT SY %D111 Kommunekode Databaseoplysning %D123 Amtsnavn 45 0 0 112 10 82 %D124 Kommunenavn 45 0 0 112 10 51 %D5001 Ejerlavskode Databaseoplysning %D5002 Ejerlavsbetegnelse 45 0 0 112 20 81 %D5003 Sognenavn 45 0 0 112 10 82 %D50031 Sognekode Databaseoplysning %D50051 Mastermatrikelnummer 11 0 0 100 8 80 %D50052 Matr.nr. kosmetik målf. < 1:2000 12 0 0 120 8 80 %D50053 Matr.nr. kosmetik målf. >= 1:2000 14 0 0 120 4 80 %D5007 Lodidentifikation Databaseoplysning %D50091 Mastervejlitra 13 0 0 100 8 81 %D50092 Vejlitra kosmetik målf. <1:2000 12 0 0 120 8 81 %D50093 Vejlitra kosmetik målf. >=1:2000 14 0 0 120 4 81 %D5010 KMS j.nr., plannr. eller ejerlavsnr. Databaseoplysning %D5020 Arealbetegnelse 34 0 0 109 8 82 %D5030 Vejnavne 35 0 0 22 6 82 %D5031 Vejbredde/vejtype 31 0 0 22 5 81 %D5033 Skovnavne 36 0 0 42 12 82 %D5034 Betegnelsen»Fredskov«21 0 0 42 8 81 %D5035 Vandløbs- og sønavne 37 0 0 63 12 82 %D5037 Kystnavne 38 0 0 63 12 82 %D5101 Fikspunktnummer 52 0 0 45 6 82 %D51011 Fikspunktnummer, forkortet 53 0 0 45 6 82 %D5107 Fikspunktnummer, digitaliseret punkt 55 0 0 25 6 82 %D51071 Fikspunktnr., forkortet, digitaliseret pkt. 56 0 0 25 6 82 %D5448 Transformationsidentifikation Databaseoplysning %D5450 Indlægningstype (FP, FS, GP, GS, ST) Databaseoplysning %D5451 Grundmateriale (MD, MI, RS, RL, SK, MK) Databaseoplysning %D5912 Opmålingsdistriktsnummer 39 0 0 120 10 82 %KM1 %U11 Fikspunkt 51 0 0 45 8 100 O %KM1 %U12 Fikspunkt der er digitaliseret 54 0 0 25 8 100 O %KM1 %U61 Henvisningspil matr.nr. mf.<1:2000 12 0 0 120 %KM1 %U62 Henvisningspil matr.nr. mf.>=1:2000 14 0 0 120 %KM1 %U63 Henvisningspil fredskov 21 0 0 42 %KM1 %U64 Henvisningspil for betegnelse vejbr. / type 31 0 0 22 %KM1 %U65 Henvisningspil for arealbetegnelse 34 0 0 109

32 Matrikelkortet, brugervejledning Kode Dataelement L S W CO TX FT SY %KM1 %U91 Skelkredse 1 0 0 63 4 100 B %KM1 %U93 Grænseafmærkning (Sønderjylland) 57 0 0 25 %KM2 %U11 Skel vej og gadejord 5 0 1 22 %KM2 %U1101 Skel vej og gadejord-eg 5 0 2 30 %KM2 %U1102 Skel vej og gadejord-eg-kg 5 0 2 28 %KM2 %U1103 Skel vej og gadejord-eg-kg-ag 5 0 2 32 %KM2 %U1104 Skel vej og gadejord-sg 5 0 2 33 %KM2 %U1105 Skel vej og gadejord-sg-eg 5 0 2 34 %KM2 %U1106 Skel vej og gadejord-sg-eg-kg 5 0 2 35 %KM2 %U1107 Skel vej og gadejord-sg-eg-kg-ag 5 0 2 36 %KM2 %U1108 Skel vej og gadejord-sg-eg-kg-ag-rg 5 0 2 37 %KM2 %U1109 Skel vej og gadejord-sg-kg 5 0 2 38 %KM2 %U1110 Skel, vej og gadejord-kg 5 0 2 29 %KM2 %U1111 Skel, vej og gadejord-sg-kg-ag 5 0 2 24 %KM2 %U13 Jernbaneskel 7 0 1 120 %KM2 %U1301 Jernbaneskel-EG 7 0 2 30 %KM2 %U1302 Jernbaneskel-EG-KG 7 0 2 28 %KM2 %U1303 Jernbaneskel-EG-KG-AG 7 0 2 32 %KM2 %U1304 Jernbaneskel-SG 7 0 2 33 %KM2 %U1305 Jernbaneskel-SG-EG 7 0 2 34 %KM2 %U1306 Jernbaneskel-SG-EG-KG 7 0 2 35 %KM2 %U1307 Jernbaneskel-SG-EG-KG-AG 7 0 2 36 %KM2 %U1308 Jernbaneskel-SG-EG-KG-AG-RG 7 0 2 37 %KM2 %U1309 Jernbaneskel-SG-KG 7 0 2 38 %KM2 %U1310 Jernbaneskel-KG 7 0 2 29 %KM2 %U1311 Jernbaneskel-SG-KG-AG 7 0 2 24 %KM2 %U14 Midtlinie (vandløb > 3m) 9 4 1 63 %KM2 %U1401 Midtlinie (vandløb-eg > 3m) 9 4 2 30 %KM2 %U1402 Midtlinie (vandløb-eg-kg > 3m) 9 4 2 28 %KM2 %U1403 Midtlinie (vandløb-eg-kg-ag > 3m) 9 4 2 32 %KM2 %U1404 Midtlinie (vandløb-sg > 3m) 9 4 2 33 %KM2 %U1405 Midtlinie (vandløb-sg-eg > 3m) 9 4 2 34 %KM2 %U1406 Midtlinie (vandløb-sg-eg-kg > 3m) 9 4 2 35 %KM2 %U1407 Midtlinie (vandløb-sg-eg-kg-ag > 3m) 9 4 2 36 %KM2 %U1408 Midtlinie (vandløb-sg-eg-kg-ag-rg > 3m) 9 4 2 37 %KM2 %U1409 Midtlinie (vandløb-sg-kg > 3m) 9 4 2 38 %KM2 %U1410 Midtlinie-KG 9 4 2 29 %KM2 %U1411 Midtlinie-SG-KG-AG 9 4 2 24

Matrikelkortet, brugervejledning 33 Kode Dataelement L S W CO TX FT SY %KM2 %U15 Øvrige ejd.skel 8 0 1 100 %KM2 %U1501 Øvrige ejd.skel-eg 8 0 2 30 %KM2 %U1502 Øvrige ejd.skel-eg-kg 8 0 2 28 %KM2 %U1503 Øvrige ejd.skel-eg-kg-ag 8 0 2 32 %KM2 %U1504 Øvrige ejd.skel-sg 8 0 2 33 %KM2 %U1505 Øvrige ejd.skel-sg-eg 8 0 2 34 %KM2 %U1506 Øvrige ejd.skel-sg-eg-kg 8 0 2 35 %KM2 %U1507 Øvrige ejd.skel-sg-eg-kg-ag 8 0 2 36 %KM2 %U1508 Øvrige ejd.skel-sg-eg-kg-ag-rg 8 0 2 37 %KM2 %U1509 Øvrige ejd.skel-sg-kg 8 0 2 38 %KM2 %U1510 Øvrige ejd.skel-kg 8 0 2 29 %KM2 %U1511 Øvrige ejd.skel-sg-kg-ag 8 0 2 24 %KM2 %U153 Kystlinie 6 0 0 63 %KM2 %U22 Søgrænse 10 0 0 63 %KM2 %U2201 Søgrænse-EG 10 0 2 30 %KM2 %U2202 Søgrænse-EG-KG 10 0 2 28 %KM2 %U2203 Søgrænse-EG-KG-AG 10 0 2 32 %KM2 %U2204 Søgrænse-SG 10 0 2 33 %KM2 %U2205 Søgrænse-SG-EG 10 0 2 34 %KM2 %U2206 Søgrænse-SG-EG-KG 10 0 2 35 %KM2 %U2207 Søgrænse-SG-EG-KG-AG 10 0 2 36 %KM2 %U2208 Søgrænse-SG-EG-KG-AG-RG 10 0 2 37 %KM2 %U2209 Søgrænse-SG-KG 10 0 2 38 %KM2 %U2210 Søgrænse-KG 10 0 2 29 %KM2 %U2211 Søgrænse-SG-KG-AG 10 0 2 24 %KM2 %U23 Grænse for udlagt vej og sti 30 2 0 22 %KM2 %U41 Skelpolygon matrikelnummer Definition af flader %KM2 %U42 Skelpolygon vejlitra Definition af flader %KM3 %U13 Anden grænse 29 6 0 29 %KM3 %U14 Polygon for strandbeskyttelseszone Definition af flader %KM3 %U15 Polygon for klitfredningszone Definition af flader %KM3 %U22 Fredskovsgrænse 20 2 1 42 %KM3 %U23 Fredskovssignatur 22 0 0 42 12 100 D %KM3 %U24 Fredskovscentroide 24 0 1 120 6 100 S %KM3 %U31 Polygon for V1-forurening Definition af flader %KM3 %U32 Polygon for V2-forurening Definition af flader %KM4 %U12 Opmålingsdistriktsgrænse 37 3 0 120 %KM4 %U142 Sognegrænse der ikke er skel 15 6 0 48

34 Matrikelkortet, brugervejledning 6.3 Supplerende forkortelser i DSFL-koderne For skels administrative status er der anvendt følgende forkortelser: EG = Ejerlavsgrænse SG = Sognegrænse KG = Kommunegrænse AG = Amtsgrænse RG = Rigsgrænse For angivelse af indlægningstype (%D5450) anvender KMS følgende forkortelser: FP = Skelpunkterne indlagt direkte på grundlag af fikspunkter i System34/System45. FS = Skelpunkter indlagt på grundlag af skelpunkter, hvor disse er indlagt på grundlag af fikspunkter, eller på grundlag af en kombination af ovenstående. ST = Skelpunkter inddateret fra måleblade og indlagt over støttematerialet. For angivelse af grundmateriale (%D5451) anvender KMS følgende forkortelser: MI = Data kommer fra et måleblad, hvor målingen er indtastet. MD = Data kommer fra et måleblad, der er digitaliseret. RS = Data kommer fra en digitalisering af et analogt matrikelkort, der er konstrueret i målforhold fra 1:500 til 1:2000 RL = Data kommer fra en digitalisering af et analogt matrikelkort, der er konstrueret i målforhold > 1:2000. SK = Data kommer fra et skelkort eller konstruktion, som KMS har erhvervet i forbindelse med fremstillingen af det digitale kort. MK = Data kommer fra en digitalisering af det tidligere analoge ø-matrikelkort. For visse områder i landet kan der optræde afvigelser fra de anførte koder. 6.4 Beskrivende attributter Det er op til den enkelte bruger at vælge, hvordan de grafiske data skal præsenteres i eget system. Præsentationen afhænger af, i hvilken sammenhæng Matrikelkortet skal anvendes. Nedenfor ses, hvordan KMS præsenterer de grafiske data, men andre præsentationsmodeller kan være mere fordelagtige for den enkelte bruger. L = (Level) Angivelse af lagnummer S = (Style) Angiver linietypen (ikke linietykkelsen) Der er brugt følgende typer: 0 = 2 = 3 = 4 = 6 = W = (Weight) Angiver linietykkelsen Tykkelsen er angivet med en kode fra 0 til 2, hvor 0 er den tyndeste og 2 den tykkeste.

Matrikelkortet, brugervejledning 35 TX = (Text) Tekststørrelse i mm I kodeoversigten er de nævnte tekststørrelser vejledende. Af præsentationsmæssige årsager kan der forekomme visse afvigelser. FT = (Font) Skrifttype 51 = (ejerlavsnavne) 80 = (matrikelnumre) 81 = (øvrige matrikulære påskrifter) 82 = (vejnavne m.m.) 100 = Denne font indeholder definitionen af nedenstående symboler: O= B= D= S = xx CO = (Color) Farve De anførte farver og den sorte skærmbaggrund er de farver, som KMS anvender. De nævnte farver vil ofte ikke kunne bruges af andre på grund af anden skærmbaggrund eller brugen af farverne til andre temaer. 11 = 14 = 18 = 21 = 22 = 24 = 25 = 26 = 28 = 29 = 30 = 31 = 32 = 33 = 34 = 35 = 36 = 37 = 38 = 39 = 42 = 45 = 48 = 56 = 63 = 88 = 100 = 109 = 112 = 120 = Color Red Green Blue 11 185 85 85 14 235 85 85 18 85 235 235 21 185 185 185 22 185 135 85 24 135 85 185 25 185 85 135 26 35 135 135 28 255 150 185 29 35 235 185 30 255 255 255 31 0 0 0 32 225 225 225 33 0 0 225 34 0 225 0 35 225 0 0 36 225 225 0 37 225 0 225 38 225 117 0 39 0 225 225 42 0 225 0 45 225 0 225 48 210 210 210 56 210 210 210 63 0 195 195 88 180 180 180 100 165 165 0 109 165 0 165 112 150 150 150 120 150 150 150

36 Matrikelkortet, brugervejledning Stikordsregister Ajourføring 7,8 Amtsgrænse 18, 20, 34 Analoge matrikelkort 4, 13, 14, 15, 21, 24 Anden matrikulær information 22 Anvendelsesmuligheder 5, 9 Arealbetegnelse 22, 23 ASCII 29 Attributter 34 Arealanvendelsestema 22 Cd-rom 28 Databaseoplysninger 13, 18, 24, 28 Datatype 18 Digitaliseret fikspunkt 24, 25 Diskette 28 DSFL-koder 29, 34 Ejerlavskode 12, 24, 25, 28 Ejerlavsbetegnelse 23, 31 Ejerlavsgrænse 18, 20, 23, 25, 34 E-mail 28 Fikspunkt 23, 24, 25, 26, 27 Fikspunktnummer 24, 25, 26, 27, 31 Flader 6, 12, 21, 22, 28, 33 Fladeudtræk 28 Formater 28 Forsikring mod stormfald 6 Forurenede grunde 6, 9, 22 Fredskov 6, 10, 19, 20, 22, 23, 26, 31 Fredskovscentroide 22, 26, 33 Fredskovsgrænse 22, 25, 26, 33 Fredskovssignatur 22, 26, 33 Gadejord 18, 19, 27, 32 Grundmateriale 25, 26, 27, 31, 34 Grunddata 13 Grænse for udlagt vej eller sti 22, 25, 26, 33 Henvisningspile 22, 26 Hovednotering 11 Indlægningsgrundlag 25, 26, 27 Jernbaneskel 18, 19, 27, 32 Jordforurening 22 Klitfredningszone 6, 22, 27, 33 KMS journalnr. 25, 26, 27 Kommunalt skeltema 13, 16, 21 Kommunegrænse 18, 20, 34 Kommunekode 24, 26, 27, 31 Konstruktioner 13, 16, 21 Kortbladsbetegnelse 25 Kosmetikmatrikelnummer 21, 22, 26, 31 Kosmetikvejlitra 21, 22 Kystlinie 19, 20, 26, 33 Levering 28, 29 Litra 21 Lodidentifikation 25, 26, 27, 31 Mastermatrikelnummer 21, 26, 31 Mastervejlitra 31, 21, 27 Matrikelarkivet 6 Matrikelnummer 11,12, 21, 27, 31, 33

Matrikelkortet, brugervejledning 37 Matrikelregistret 6, 8, 10, 12, 17, 23, 28 Matriklen 6, Medie 28 MIA 7, 8 Midtlinie i vandløb 18 Måleblad 6, 13, 14, 16, 25, 34 Noteringsforhold 6, 11 Nøjagtighed 5, 10, 13, 14, 15, 16, 17, 19, 24, 25 Objektkode 26 Opmålingsdistriktsgrænse 20, 25, 27, 33 Rammekort 13, 14, 15, 16, 21, 23 Rigsgrænse 18, 20, 21, 34 Samkøring 12 Samlede konstruktioner 21 Skel for vej og gadejord 18, 19 Skelkredse 14, 17, 20, 25, 27, 32 Skov 6, 10, 19, 20, 22, 23, 25, 26, 27, 31, 33 Sognegrænse 18, 19, 20, 25, 27, 33, 34 Sognekode 25, 26, 27, 31 Standardudtræk 28 Sti 22, 25, 26, 33 Stormfald 6 Strandbeskyttelseszone 6, 22, 23, 27, 33 Støttemateriale 7, 13, 16, 34 Søgrænse 18, 19, 20, 33 Sønderjylland 6, 21, 32 Tegnsæt 29 Tekster generelt 24 Tilstandsdata 26 TOP10DK 9, 10 Topografisk information 23 Topologi 6 Transformationsidentifikation 25, 26, 27, 31 Udtræk 28 Vandløb 10, 18, 19, 23, 27, 31, 32 Vej 18, 19, 20, 22, 23, 25, 26, 27, 32, 33, Vejlitra 6, 21, 22, 24, 27, 28, 29, 31 WEB-Matriklen 10, 11, 17 Økort 13, 14, 15, 16, 17, 21 Øvrige ejendomsskel 13, 18, 19

Kort & Matrikelstyrelsen Rentemestervej 8 2400 København NV Tlf: 35 87 50 50 Fax: 35 87 50 51 E-post: kms@kms.dk Bjerggade 6 6200 Aabenraa Tlf: 73 62 03 53 Fax: 74 62 08 72 E-post: sjk@kms.dk www.kms.dk ISBN 87-7866-320-2