Kvalitets sikring af ingeniørarbejdet:



Relaterede dokumenter
Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: Renovering

Kvalitets sikring af ingeniørarbejdet:

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

Statiske beregninger. Ryan Hald Tr ema Rådgivende Ingeniø rer Marøgelhøj 11, 8520 Lystrup Direkte tlf: Mail:

y Gyproc Håndbog 9. Projektering / Etagedæk og Lofter / Gyproc TCA-Etagedæk. Gyproc TCA-Etagedæk. Dimensionering

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.

Etablering af ny fabrikationshal for Maskinfabrikken A/S

Redegørelse for den statiske dokumentation

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: Dato:

Eksempel på inddatering i Dæk.

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport ALECTIA A/S

Froland kommune. Froland Idrettspark. Statisk projektgrundlag. Februar 2009

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation

Eftervisning af bygningens stabilitet

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: #1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

JOHN E. PEDERSEN. Rådgivende Ingeniørfirma ApS FRI. Nørreport Aabenraa

Landbrugets Byggeblade

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Dansk Dimensioneringsregel for Deltabjælker, Eurocodes juli 2009

Stål. Brandpåvirkning og bæreevnebestemmelse. Eksempler september 2015/LC

Betonkonstruktioner, 6 (Spændbetonkonstruktioner)

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223

DS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007

Eftervisning af trapezplader


COLUMNA. Registrering

STATISK DOKUMENTATION

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

Afgangsprojekt E11. Hovedrapport. Boligbyggeri i massivt træ/ House construction in solid wood

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

Titelblad. Synopsis. Halbyggeri for KH Smede- og Maskinfabrik A/S. Bygningen og dens omgivelser. Sven Krabbenhøft. Jan Kirchner

Center for Bygninger, Konstruktion

Titelblad. Synopsis. Kontorbyggeri ved Esbjerg Institute of Technology. En kompliceret bygning. Sven Krabbenhøft. Jakob Nielsen

Bjælkeoptimering. Opgave #1. Afleveret: Version: 2 Revideret: Optimering, ressourcer og miljø. Anders Løvschal, s022365

Generel montagevejledning for opsætning af balkon med balustre

RENOVERING AF LØGET BY AFDELING 42

DS/EN DK NA:2013

Plus Bolig. Maj 2016 BYGN. A, OMBYGNING - UNGDOMSBOLIGER, POUL PAGHS GADE, PLUS BOLIG. Bind A1 Projektgrundlag

Sag: Humlebækgade 35, st. tv., 2200 København N. Statisk Dokumentation Diverse ombygninger trappeåbning i etageadskillelse

Vejledning til LKdaekW.exe 1. Vejledning til programmet LKdaekW.exe Kristian Hertz

T500. Installationer: D520 Installations-huller uden forstærkningsplade. side 21 D521 Installations-huller med forstærkningsplade. side 22.

Sandergraven. Vejle Bygning 10

Teknisk vejledning. 2012, Grontmij BrS ISOVER Plus System

A. Konstruktionsdokumentation

Renovering af 216 boliger A1 Projektgrundlag

Indholdsfortegnelse. Scalabygningen. Vurdering af bærende konstruktioner. Københavns Kommune. Kultur- og Fritidsforvaltningen

Hvis du leder efter et billigt haveskur,

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato:

JFJ tonelementbyggeri.

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Redegørelse for statisk dokumentation

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster

Statiske beregninger for Homers Alle 18, 2650 Hvidovre

STATISK DOKUMENTATION

Bilag A: Beregning af lodret last

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Statisk projekteringsrapport og statiske beregninger.

10 DETAILSTATIK Detailstatik

RIBBETAGPLADER Nr.: CT O1 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark

By og Byg Dokumentation 041 Merværdi af dansk træ. Anvendelse af konstruktionstræ i styrkeklasse K14

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde

Simon Martin Hansen Tilbud nr Worsaaesvej 12, 3. th 1972 Frederiksberg C. Frederiksberg den 18. august 2014

Særlig arbejdsbeskrivelse (SAB) er supplerende, særlig arbejdsbeskrivelse til AAB Fælles for vejudstyr og AAB Afmærkningsmateriel

VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA

ILLUVIK/det gode hus til familie og venner

BEF Bulletin no. 4. Huldæk og brand. Betonelement-Foreningen, september Udarbejdet af: Jesper Frøbert Jensen ALECTIA A/S. Betonelementforeningen

A. Konstruktionsdokumentation Initialer : MOHI A2.1 Statiske beregninger - Konstruktionsafsnit Fag : BÆR. KONST. Dato : Side : 1 af 141

Horisontalbelastet pæl

Bygningskonstruktøruddannelsen Gruppe Semester Forprojekt 15bk1dk Statikrapport Afleveringsdato: 08/04/16 Revideret: 20/06/16

Davidsen stålcarport

Bilag. 1 Titelblad. B4-1-f09 Projekt: Ny fabrikationshal på Storstrømvej i Kjersing, Esbjerg N Bilag Bygherre: KH Smede- og Maskinfabrik A/S

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1. Dokumentationsrapport ALECTIA A/S

Davidsen terrasseoverdækning

3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

B. Bestemmelse af laster

Additiv Decke - beregningseksempel. Blivende tyndpladeforskalling til store spænd

4 HOVEDSTABILITET Generelt 2

Gyproc Brandsektionsvægge

PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT PRODUCED BY AN AUTODESK STUDENT PRODUCT

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Dambrug. Anlægning af land baserede - Kar og rør installationer. Henvendelse. BS Teknik Design Aps. Tlf Mail tanke@bsteknik.

Konstruktion af DARK s mobile rampe

Forskrifter fur last på konstruktioner

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

VEJLEDNING DIMENSIONERING AF STØJSKÆRME OG TILHØRENDE FUNDAMENTER

UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG

PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel

Kipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne

Festtelt, Aluminiumrammer Type 6,0-2,2-3,3 og Type 9,0-2,2-3,8 Statiske beregninger EN 13782:2005

Transkript:

Statiske beregninger MinAltan A/S Sag: Worsaaesvej 12 Sags nr: 2014.170 Adresse: Worsaaesvej 12, 1972 Frb. C Vedr: Etablering af altaner Dato: 20 marts 2015 Sagsnr kommune: 2014.2227 Underskrift Beregninger og tegninger er udført af bygningsingeniør Ryan Hald for MinAltan.dk A/S. Kontakt: Ryan Hald Nordre Fasanvej 39B, 2000 Frederiksberg Mob: 27 79 98 02 Mail: RH@minaltan.dk Ryan Hald Frederiksberg, d. 20 marts 2015 Kvalitets sikring af ingeniørarbejdet: Forudsætninger, beregninger og tegninger er gennemgået af ingeniør Jonas Juul-Olsen fra MinAltan.dk, uden bemærkninger. Jonas Juul-Olsen Lystrup d. 20 marts 2015 side 1 af

Indholdsfortegnelse Indledning: Projektbeskrivelse og konklussion. Afsnit: 1 Beregningsforudsætninger Side 4 2 Laster Side 7 3 Lastkombinationer Side 11 4 Altan type 1 Side 15-37 5 Altan type 2 Side 38-47 I alt 47 sider side 2 af

Projektbeskrivelse Nærværende beregninger omfatter dimensionering af ny altankonstruktion i forbindelse med etablering af altaner på eksisterende ejendom. Beregningerne omfatter eftervisning af altan og fastgørelse til de eksisterende bygningskonstruktioner. Den nye altan udføres som modulopbygget stålaltan fra Minaltan.dk med standardprofiler i altanbund og ved rækværk. Der udføres ialt XX altaner fordelt på X typer: 5 stk. Type 1: Udkragning fra murværk 1 stk. Type 2: Udkragning med udveksling i etagedæk Konklussion Byggeriet er egnet til altaner. Alle typer er gennemgået og der er redegjort for lastgangen. Murværket gennemgås før og under opsættelse af altaner af MinAltan.dk s egenkontrol. Ved nedbrydning til terrassedør efterses forbindelse mellem bjælkelag og murværk. Tegninger iht gældende tegningsliste. side 3 af

1 Beregningsforudsætninger 1.1 Normer og forskrifter Eurocode 0: Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner DS/EN 1990:2007. Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner DS/EN 1991-1:2007. Eurocode 2: Betonkonstruktioner DS/EN 1992-1:2005. Eurocode 3: Stålkonstruktioner DS/EN 1993 AC:2007. Eurocode 3: Stålkonstruktioner DS/EN 1993 AC:2007. DEL 1-4 om rustfri stål Eurocode 6: Murværkskonstruktioner DS/EN 1996-1:2006. Teknisk ståbi udgave 22 FEM programmet Analysis 1.2 Konsekvens og kontrolklasse Konsekvensklasse : CC2 Kontrolklasse : Normal K fi := 1.0 γ 3 := 1.0 γ M0 := 1.10γ 3 = 1.10 γ M1 := 1.20γ 3 = 1.20 γ M2 := 1.35γ 3 = 1.35 Der forekommer ikke dynamiske laster. 1.3 Brand Alle altaner betjener kun én brandcelle, og er individuelle adskilte fuldstændigt fra hinanden. Alle materialer til anvendelse på altanen skal være ubrændbart materiale klasse A2-s1,d0. Gulvet i hårdt træ lever ikke op til dette krav. Således udføres altanen med en bundplade som Dibond 3 mm. Denne ligges med et lille fald til forkant af hensyn til afvanding. side 4 af

1.4 Materialeparametre Stål: Konstruktionsstål, kvalitet S235JR Regningsmæssig flydespænding, tværsnit, normalkraft og moment Regningsmæssig flydespænding, samlinger Trækstyrke, brud f yd.s235.tvær := 235MPa γ M0 f yd.s235.tvær = 213.64 MPa f yd.s235.saml := 235MPa γ M2 f yd.s235.saml = 174.07 MPa f ud.s235 := 360MPa γ M2 f ud.s235 = 266.67 MPa Rustfri og syrefast stål, klasse 1.4401 / AISI 316 Austenitisk stål. Regningsmæssig flydespænding 240MPa f yd.rustfri := f γ yd.rustfri = 177.78 MPa M2 Regningsmæssig brudspænding f ud.rustfri := 530MPa γ M2 f ud.rustfri = 392.59 MPa Reg. flydespænding tværsnit, normalkraft og mometn Brudspænding 355MPa f yd.s355.tvær := f γ yd.s355.tvær = 295.83 MPa M1 470MPa f ud.355 := f γ ud.355 = 391.67 MPa M1 Bolte: Materiale, Kvalitet 10.9 Regningsmæssig flydespænding Regningsmæssig brudspænding Materiale, Kvalitet 8.8 Regningsmæssig flydespænding Regningsmæssig brudspænding Materiale, Kvalitet 4.6 Regningsmæssig flydespænding Regningsmæssig brudspænding f yd.bolt10.9 := 900MPa γ M2 f yd.bolt10.9 = 666.67 MPa f ud.bolt10.9 := 1000MPa γ M2 f ud.bolt10.9 = 740.74 MPa f yd.bolt8.8 := 640MPa γ M2 f yd.bolt8.8 = 474.07 MPa f ud.bolt8.8 := 800MPa γ M2 f ud.bolt8.8 = 592.59 MPa f yd.bolt4.6 := 240MPa γ M2 f yd.bolt4.6 = 177.78 MPa f ud.bolt4.6 := 400MPa γ M2 f ud.bolt4.6 = 296.30 MPa Svejsninger: Svejsesømme EXC2 f yk.svejsemateriale > f yk.stål side 5 af

Murværk: Ingen information - trækprøver er nødvendige. Forudsætninger gjort efter notat af 16. oktober 2006 samt "Opsætning og renovering af altaner på eksisterende bygninger" begge fra Københavns kommune: (Rev d 10 okt 2012) Eksisterende murværk Kalkmørtel 100/1200, stenklasse 15 Kategori II Gruppe 1 (kalksten med hulvolumen < 25%) Tryks tyrke af sten, karak teristisk f b.eksist.murværk := 9.68MPa Bøjningsstyrke liggefuge, karakteristisk Bøjningsstyrke studsfuge, karakteristisk Forskydningsstyrke f xk1.eksist.murværk := f xk2.eksist.murværk := f vko.eksist.murværk := 0MPa 0MPa 0MPa Mørtel styrke Tryks tyrke af murv ærk, karakteris tisk f m.eksist.murværk := 0.68MPa f k.eksist.murværk := 0.49 9.68 0.7 MPa = 2.40 MPa Partialkoefficient γ m := 1.87 Murværkets regningsmæssige trykstyrke i den betragtede retning f k.eksist.murværk f cn.d := f γ cn.d = 1.28 MPa m E modul E ok.murværk := 355MPa Friktionsfaktor jf KBH kommune μ mur := 0.3 Nyt murværk, Sten 20 KC 20/80/550 Tryks tyrke af murv ærk, karakteris tisk f k.ny.murværk := 6.52MPa side 6 af

2 Laster Karakteristiske laster: 2.1 Egenvægt Altanbund, egenvægt (Hårdttræ, strøer og underbeklædning) g k.altan := 0.15 kn kn kn + 0.04 + 25mm 11 = 0.47 kn m 2 m 2 m 3 m 2 Rækværk + UNP160, egenvægt g k.rækværk := 0.42 kn m Murværk 1-stensvæg + puds på indv side (240mm) g 1m := 4.1 kn m 2 Murværk 1,5-stensvæg + puds på indv side (350mm) g 1.5m := 6.1 kn m 2 Murværk 2-stensvæg + puds på indv side (470mm) g 2m := 8.1 kn m 2 Etageadskillelse, traditionel bjælkelag g etage := 1.6 kn m 2 2.2 Nyttelast Nyttelast for altan q k.nytte := 2.5 kn ψ k.nytte := 0.5 m 2 Horisontalt last på rækværk, nytte q k.nytte.vandret := 0.5 kn m ψ k.nytte.1 := 0.6 Punktlast Q nytte := 2.0kN side 7 af

2.3 Snelast Snelast, karakteristisk terrænværdi s k := 1.0 kn m 2 ψ k.sne := 0.3 Eksponeringsfaktor C e := 1 ψ k.sne.vind := 0 Termisk faktor C t := 1 Formfaktor på altan Snelast altan μ 1.altan := 0.8 s k.altan := s k C e C t μ 1.altan s k.altan = 0.80 kn m 2 2.3.1 Sneophobning Jf kapitel 6; Lokale effekter Formfaktor μ 1 := 0.8 Formfaktor, på den sikre side μ 2 := 2 Snelast altan, ophobning Vægskinne Dominerende last: s k.altan.væg := s k C e C t μ 2 s k.altan.væg = 2.00 kn m 2 ( ) max max q k.nytte, s k.altan.væg 2.5 kn m 2, 2.0 kn m 2 = 2.50 kn m 2 Det bemærkes, at lasten ved vægskinnen ikke overstiger tilfældet med nyttelast på 2,5 kn/m2, og der regnes således videre med nyttelast frem for snelast, som den dominerende last side 8 af

2.5 Vindlast DS/EN 1991-1-4 giver ikke formfaktorer for vindlaster på åbne altaner. Vindlasten er fastsat jf notat af d. 26 august 2004 fra Københavns kommune. Lasten forudsættes kvasistatisk. 2.5.1 Fastsættelse af peakvindlasten Vindlasten regnes som en kvasistatisk last ψ k.vind := 0.3 Højde af bygværk til kip h := 22m Basisvindhastighed grundværdi v := 24 m s Luftens densitet ρ := 1.25 kg m 3 Terrænkategori IV - tæt bebyggelse z 0 := 1.0m z min := 10m z 0II := 0.05m z max := 200m Terrænets orografi, retnings- og årstidsfaktor sættes til 1,0 c o := 1.0 c dir := 1.0 c season := 1.0 Basisvindhastighed v b := v c dir c season = 24.00 m s Peakhastighedstrykket z := h = 22.00 m 0.07 z 0 Terrænfaktor k r := 0.19 = 0.23 z 0II Turbolensfaktor k 1 := 1 Det maksimale hastihedstryk er da: q p.z := 1 + ln q p.z = 0.62 kn m 2 7 z z 0 1 ρ v 2 b k r ln z z 0 2 2.5.2 Formfaktorer for vindtryk på overfladerne Tryk eller sug på altan-bund c bund := 1 Tryk eller sug på rækværk c rækværk := 0.5 2.5.3 Karakteristisk vindlast på overfladerne Tryk eller sug på altan-bund w bund := c bund q p.z w bund = 0.62 kn m 2 Tryk eller sug på rækværk w rækværk := c rækværk q p.z w rækværk = 0.31 kn m 2 side 9 af

2.5.4 løft af altan Rækværket føres ved top helt ind til væggen og knas med denne. Der udføres ligeledes et vinkelbeslag med en M12 bolt i murværket. Beslaget skal sikre sidehvers stabilitet af rækværk ved murværk. Der eftervises således ikke yderligere for altanens løft pga vindtryk. side 10 af

3 Lastkombinationer Kun særligt udsatte bygningsdele vurderes i anvendelsesgrænsetilstanden. Konstruktionens sikkerhed mod brud kontrolleres efter Tabel 4.4 i Teknisk Ståbi 22 Regningsmæssig fladelast, altan Nyttelast + sne Regningsmæssig fladelast, altan Nyttelast + vind Regningsmæssig fladelast, etagedæk Nyttelast p sd.altan := K fi 1 g k.altan + 1.5 q k.nytte + 1.5ψ k.sne s k.altan p sd.altan = 4.58 kn m 2 ( ) p sd.altan.b := K fi 1 g k.altan + 1.5 q k.nytte + 1.5ψ k.vind w bund p sd.altan.b = 4.49 kn m 2 ( ) kn p sd.etage := K fi 1 g etage + 1.5 1.5 m 2 p sd.etage = 3.85 kn m 2 Lodret linjelast ved rækværk Egenvægt p sd.rækværk := K fi ( 1 g k.rækværk) p sd.rækværk = 0.42 kn m Vandret linjelast ved rækværk med højden 1 m, Nyttelast + vind 1m p sd.rækværk.vind := K fi 1.5 q k.nytte.vandret + 1.5ψ k.vind 0 2 p sd.rækværk.vind = 0.75 kn m Anvendelsesgrænsetilstand Regningsmæssig fladelast, altan Nyttelast + sne p sd.altan.anv := K fi 1 g k.altan + 1 q k.nytte + 1 ψ k.sne s k.altan p sd.altan.anv = 3.21 kn m 2 ( ) Brand Regningsmæssig fladelast, altan p sd.altan.brand := 1.0 1 g k.altan + 1 q k.nytte ψ k.nytte.1 p sd.altan.brand = 1.97 kn m 2 Punktlast ( ) Største punktlast Q sd.punkt := K fi 1.5 Q nytte = 3.00 kn side 11 af

3.1 Beskrivelse af MinAltan.dk s modul løsning MinAltan.dk har gennem 4 år udviklet og opsat altaner ud fra et modul system løsning. Således bruges de samme løsninger igen og igen og bliver testet under montage. Vi samler info ind omkring altaner og opbygger en vidensbank. Kort fortalt har vi forskellige størrelse moduler, der kan samles til en altan oppe på stilladset. Samlingen af moduler er en boltsamling på en endeplade mellem UNP profilerne som bundramme. Vægskinnen er et L-profil, der kan spænde under en dør på 1,6m, hvor vi ikke regner at klæbeankerne er bærende. Strøerne er opbukket Z-profiler, med fald på undersiden til afvanding og skruet hårdttræ på oversiden. Strøerne er samlet med bolte til UNP profilerne i front og L-profil på vægskinnen. Ophængningsmetoden kan enten være en trækstang til håndliste, trækstang til en lisen, lang trækstang til etage (bardun løsning), indspændt altan i murværk, indspændt altan i bjælkelag, konsol mod trappetårn, hyldeknægte eller søjler i fronten. Nedenfor ses eksempler på modulerne - disse gennemgås for bæreevne i de følgende afsnit. side 12 af

Altan moduler i front og side på altan. Vægskinne, L-profil side 13 af

Altanside fastgørelse i murværk. Strø fastgørelse til front UNP Strø fastgørelse til vægskinne side 14 af

4 Altan, type 1 Dimension af altan type 1 Altaner på facade, opsættes på massivt murværk Længde Dybde l altan := b altan := 3060mm 1500mm Det statisk system Strøerne fordeler lasten til altanens front og altanens vægskinne på murværket. Lasten på altanens front fordeles til understøtning i altanens side. De lodrette kræfter i altanens side afleveres via en udkraget drager fra murværket, som understøtter UNP profilet. Murværkets egenvægt sikre stabiliteten. side 15 af

4.1 Lastopstilling type 1 Altanen påvirkes samtidig af egenvægt og nyttelast på altangulv og på rækværk Vandret last i pkt 1, +/- ved hhv. træk eller tryk på værn p sd.rækværk.vind = 0.75 kn m Fladelast på altangulv p sd.altan = 4.58 kn m 2 Linielast ved pkt 2 g k.rækværk = 0.42 kn m Statisk model, se bilag Inddata: Reaktioner: Ved træk på værn Ved tryk på værn Lodret reaktion i pkt 2 ved tryk på værn, UNP front p sd.front.lodret := 4.395 kn m Lodret reaktion i pkt 3 ved træk på værn, vægskinne Vandret reaktion i pkt 3 p sd.væg.lodret := 3.975 kn m kn p sd.væg.vandret := 0.75 m Momentlast på strø m sd.2 := 1.72 kn m m side 16 af

4.2 Dimensionering af strøer De lodrette kræfter fra den samlede last føres ud til altanens front og ind til altanens vægbeslag via z-profiler som strøer. Z-profil (bukket plade) 40x110x70x3mm, S235, Varm galvaniseret til C3. Afstand CC maks 500mm. Samles i hver ende med 2 stk Bolte M10 Kvalitet 8.8, Varm galvaniseret til C3. Hul til bolte: Ø12, mindste kantafstand 15mm, til alle kanter. Længde af ståldrager, z-profil l Zpfoil.A := b altan l Zpfoil.A = 1.50 m Afstand mellem strøer cc strø := 500mm Lastkombination - Brud Linielast på ståldrager p sd.zprofil.a := p sd.altan cc strø p sd.zprofil.a = 2.29 kn m Maks regningsmæssig momentlast M sd.strø := cc strø m sd.2 M sd.strø = 0.86 kn m Eftervisning af brudstabilitet for ståldrager (strø) Statisk moment S ξ := 70mm 3mm 1.5mm + 110mm 3mm 55mm + 40mm 3mm 108.5mm = 31485.00 mm 3 Mindste afstand fra TP til yderste kant: y min := S ξ ( 70mm 3mm + 110mm 3mm + 40mm 3mm) = 47.70 mm Største afstand fra TP til yderste kant: y max := 110mm y min = 62.30 mm Intermoment om stærk akse for Z-profilet I := 1 12 3 1 mm ( 110mm)3 + 12 40 mm ( 3mm)3 + y max 1.5mm 1 + 12 70 mm ( 3mm )3 + ( y min 1.5mm) 2 70mm 3mm ( ) 2 40 mm 3mm... = 1.22 10 6 mm 4 Modstandmoment for Z-profilet I W := W = 19.66 10 3 mm 3 y max M sd.strø Nødv modstandsmoment W nødv.stål.a := W f nødv.stål.a = 4.03 10 3 mm 3 yd.s235.tvær OK Skitse for strøer side 17 af

Eftervisning af brudstabilitet for bolte Boltene udsættes for en overklipningslast ved strø ende. Hver samling udføres med 2 bolte. Der eftervises for overklipning og hulrandsbæreevne. Samlingen regnes som en dornsamling efter punkt 3.4 i EC 3, stålsamlinger Last pr strø ende P sd.væg.laske := p sd.væg.lodret cc strø = 1.99 kn Punktlast for altan Q sd.punkt = 3.00 kn Her vælges punktlasten, som den dimensionsgivende ( ) Q sd.punkt Overklipningslast pr bolt V sd.bolt.strø := V 2 sd.bolt.strø = 1.50 kn Effektiv areal af M10 bolt A eff.m10 52.3mm 2 := Overklipningsbæreevne jf tabel 3.4 i EC F v.rd.strø := 0.6 f ud.bolt8.8 A eff.m10 F v.rd.strø = 18.60 kn OK Hjælpefaktor k 1.strø := 2.8 15 1.7 = 1.80 12 Hulrandsbæreevne jf tabel 3.4 i EC F b.rd.strø := k 1.strø 1 f ud.s235 10mm 4mm F b.rd.strø = 19.20 kn OK Afstand til frie kanter overholdes med 15mm. Krav jf EC 3, tabel 3.3: 1,2 x 12mm= 14,4mm. side 18 af

4.3 Dimensionering af vægskinne og fastgørelser i murværk De lodrette kræfter fra strøerne føres via en vægskinne ind i murværket med klæbeanker langs vægskinnen L-profil 100x35x6mm, S235JR, varmgalvaniseret C3. Gevindstænger i murværk: M12 koorosionsbeskyttet til C5i, A2/70 Hilti Hit 70, Sæt dybde minimum 170 mm, antal 6 stk. Placering jf tegninger Laskeplade til strøer: 60 x 50 x 6mm, fastsvejst med, kantsvejsning a = 3mm. Hul til bolte: Ø12, mindste kantafstand 15mm, til alle kanter. Endeplader til samling af vægskinne: 100 x 35 x 6 mm, bukket fra samme stål som L-profilet Hul til bolte: Ø12, mindste kantafstand 15mm, til alle kanter. Endeplader samles med 2 stk M10 bolte, kv 8.8. Eftervisning af brudstabilitet for bolte i murværk Klæbeankerne udsættes for en forskydningslast Linielast på vægskinne p sd.væg.lodret = 3.98 kn m Samlet forskydningslast på vægskinne, som resultant Σ forskydning.vægskinne := p sd.væg.lodret l altan Σ forskydning.vægskinne = 12.16 kn Bæreevne for overklipning af M12 bolt jf Hilti Hit bæreevne tabel Nødvendig antal bolte til at optage forskydningslasten, rundet op til næste hele antal V rd.gevindstang := 2.38kN n bolte.væg := ceil n bolte.væg = 6.00 Σ forskydning.vægskinne V rd.gevindstang Valgt 8 stk jf næste sider Vægskinne og fastgørelse i murværk side 19 af

Opstilling af vægskinne - ved dør medregnes klæbeanker ikke. Maks momentlast i vægskinne Inddata: M sd.vægskinne := 1.75kN m Reaktioner i bolte i væg. Under dør er der ingen bærende bolte på vægskinnen. Den opadrettet kraft i pkt 2+3+4+5 er sat til 2.38 kn, så der sker en lille last fordeling i vægskinnen. Således har alle bolte dermed forskydningslast mindre end 2,38 kn. side 20 af

Eftervisning af brudstabilitet for vægskinne, frit spænd under dør Maks regningsmæssig momentlast, vægskinne under dør/vindue M sd.vægskinne = 1.75 kn m Statisk moment S ξ := 6mm 100mm 50mm + 35mm 6mm 103mm = 51630.00 mm 3 Største afstand fra TP til yderste kant: y max := S ξ ( 6mm 100mm + 35mm 6mm) = 63.74 mm mindste afstand fra TP til yderste kant: y min := 106mm y max = 42.26 mm Intermoment om stærk akse for L-profilet 1 I := 12 6 mm ( 100mm )3 + ( y max 50mm) 2 6mm 100mm... I = 937.59 10 3 mm 4 1 + 12 35 mm ( 6mm )3 + ( y min 3mm) 2 35mm 6mm I Modstandmoment for L-profilet W vægskinne := W y vægskinne = 14.71 10 3 mm 3 max Nødv modstandsmoment M sd.vægskinne W nødv.ståldrager.a := W f nødv.ståldrager.a = 8.2 10 3 mm 3 yd.s235.tvær "OK" if W nødv.ståldrager.a W vægskinne = "OK" "OBS!" otherwise Maks last moment, på vægskinne Trykzonen beregnes i øverste flange af L-profilet, og trækkraften overføres via træk i bolte til trækzonen i L-profilets krop. 4 kritiske bæreevne punkter eftervises: A) Bolte til samling af endeplader B) Svesjning mellem topflange og endeplade C) Brud i endeplade Maks tilladelig regningsmæssig momentlast, M rd.vægskinne := W vægskinne f yd.s235.tvær M rd.vægskinne = 3.14 kn m side 21 af

A) Trækbrud i boltesamling Den nederste bolt i endepladen udsættes for træk: M sd.vægskinne Last i bolt til træk N sd.bolt := N 82mm sd.bolt = 21.34 kn Bæreevne for direkte træk af M10 bolt, 8.8 jf Tabel3.4 i EC3 F t.rd := 0.9 f ud.bolt8.8 A eff.m10 F t.rd = 27.89 kn Bæreevne krav Maksimalt tilladeligt moment ved trækbrud i bolt F t.rd > N sd.bolt M rd.max.a := F t.rd 82mm M rd.max.a = 2.29 kn m side 22 af

B) Bæreevne af svejsning på endeplader Den bukkede endeplade svejses sammen med topfalngen med a mål på 5mm. Den vandrette svejsesøm optager momenbidraget og det bukkede profil/kroppen optager forskydning Last på laskeplade svejsninger Areal af vandrette svejsninger i top M sd.vægskinne F sd.laske := F 82mm sd.laske = 21.34 kn A w.3a := 5mm 35mm f ud.s235 Bæreevne af samling F w.rd := A w.3a F w.rd = 33.68 kn 0.8 3 Maksimalt tilladelig forskydning V rd := f yd.s235.tvær 6mm 100mm V rd = 128.18 kn Maksimalt tilladeligt moment ved brud i svejsning/krop ( ) 82 M rd.max.b := min F w.rd, V rd mm M rd.max.b = 2.76 kn m C) Bæreevne af endeplade Endepladen udsættes for forskydningslast, da den skal flytte trækkraften til bolten. Der antages nedenstående brudliniemodel. Tværsnitssvækkelse ved bolthuller medtages ikke idet det forudsættes at have minimal betydning idet bolte og spændskiver kompenserer for denne undladselse. side 23 af

Arbejdsligningen: Indre arbejde = Ydre arbejde W int = W ext Det ydre arbejde findes ved at summere ydre laster og udbøjning: W ext = ΣP u Det indre arbejde findes ved at summere brudmoment og vinkeldrejning på hver pladedel: W int = m u θ ds u Pladedel 1 W int.1 = m u 12mm ( 35mm) 2 + ( 100mm) 2 Brudmomentet bestemmes numerisk: u m u 12mm ( 35mm) 2 + ( 100mm) 2 = P u m u = P 12mm ( 35mm) 2 + ( 100mm) 2 Endepladens plastiske modstandsmoment pr. længdeenhed w = 1 4 t2 Endepladens brudmoment: m rd = w f yd P 12mm ( 35mm) 2 + ( 100mm) 2 = 1 4 t2 f yd Den størst tilladeligt trækkraft endepladen kan overføre P max := ( 35mm) 2 + ( 100mm) 2 ( 6mm) 2 f 4 12mm yd.s355.tvær P max = 23.51 kn Maksimalt tilladeligt moment ved brud i endeplade M rd.max.c := P max 82mm M rd.max.c = 1.93 kn m Maks tiladeligt moment i samling af moduler er bestemt af brudbæreevne for endepladen: ( ) M tilladt.væg := min M rd.max.a, M rd.max.b, M rd.max.c M tilladt.væg = 1.93 kn m side 24 af

Eftervisning af brudstabilitet for svejsning på Laskeplade til strøer De lodrette svejsninger optager forskydning og de vandrette optager momenttillæg i top og bund. Last på laskeplade fra strø ende P sd.væg.laske = 1.99 kn Punktlast for altan Q sd.punkt = 3.00 kn Her vælges punktlasten som den dominerende last Areal af svejsningen, lodret stykke A w.a := 2 3mm 60mm f ud.s235 Bæreevne af samling F w.rd.a := A w.a F w.rd.a = 69.28 kn 0.8 3 Last på laskeplade fra momenttillæg Areal af svejsningen Q sd.punkt 35mm P sd.laske := P 60mm sd.laske = 1.75 kn A w.1a := 3mm 6mm f ud.s235 Bæreevne af samling F w.rd.1a := A w.1a = 3.46 kn F w.rd.1a = 3.46 kn 0.8 3 "OK" if ( Q sd.punkt ) F w.rd.a ( P sd.laske ) F w.rd.1a "OBS!" otherwise = "OK" side 25 af

4.4 UNP160 profil i front De lodrette kræfter fra strøerne føres via UNP160-profiler ud til altanens hjørner. UNP profilerne samles indbyrdes via endeplader med bolte og møtriker UNP Profil 160, Stålkvalitet S235, varm galvaniseret til C3. 12mm endeplade S355 i UNP160 s krop. Endepladen fuldsvejses med 2x5mm indv i UNP-profil. Kvalitet S355. Endeplader samles med Bolte M16 Kvalitet 8.8, varm galvaniseret til C3. Laskeplade til strøer: 90 x 50 x 6mm, fastsvejst med, lukket kantsvejsning a = 3mm. Hul til bolte: Ø12, mindste kantafstand 15mm, til alle kanter. Bolte M10, kv 8.8 Længde af ståldrager i front l ståldrager.a := l altan l ståldrager.a = 3.06 m Lastkombination - Brud Linielast på ståldrager p sd.front.lodret = 4.39 kn m 1 Maks regningsmæssig momentlast M sd.ståldrager.a 8 p 2 := sd.front.lodret l ståldrager.a = 5.14 kn m Eftervisning af brudstabilitet for ståldrager Nødv modstandsmoment M sd.ståldrager.a W nødv.ståldrager.a := W f nødv.ståldrager.a = 24 10 3 mm 3 yd.s235.tvær Modstandmoment for UNP160 W UNP160 116 10 3 mm 3 := OK side 26 af

Eftervisning af brudstabilitet for svejsning på Laskeplade til strøer De lodrette svejsninger optager forskydning og de vandrette optager momenttillæg i top og bund. Last på laskeplade fra strø ende P sd.front.laske := p sd.front.lodret cc strø = 2.20 kn Punktlast for altan Q sd.punkt = 3.00 kn Her vælges punktlasten som den dominerende last Areal af svejsningen, lodret stykke A w.a := 2 3mm 90mm f ud.s235 Bæreevne af samling F w.rd.a := A w.a = 103.92 kn > Q sd.punkt = 3.00 kn OK 0.8 3 Last på laskeplade fra momenttillæg Areal af svejsningen Q sd.punkt 40mm P sd.laske := 90mm A w.1a := 3mm 6mm = 1.33 kn f ud.s235 Bæreevne af samling F w.rd.1a := A w.1a = 3.46 kn > P sd.laske = 1.33 kn OK 0.8 3 side 27 af

Eftervisning af brudstabilitet for bolte og svejsning på UNP-samlinger 2 steder er kritiske: Ved altan hjørne, hvor der er stor forskydningslast og ved altan midt, hvor der er stor moment last. Maks forskydnings last, ved altan hjørne p sd.front.lodret l ståldrager.a Last ved UNP ende R UNP160.A := R 2 UNP160.A = 6.72 kn Overklipning af bolte mellem UNP profiler Boltene udsættes for en overklipningslast. Hver samling udføres med 2 bolte V sd.bolt.unp160 := R UNP160.A 2 V sd.bolt.unp160 = 3.36 kn Effektiv areal af M16 bolt A eff.m16 144mm 2 := Overklipningsbæreevne jf tabel 3.4 i EC F v.rd.samling := 0.6 f ud.bolt8.8 A eff.m16 F v.rd.samling = 51.20 kn OK k 1.samling := 2.8 25 1.7 = 2.19 18 Hulrandsbæreevne jf tabel 3.4 i EC F b.rd.samling := k 1.samling 1 f ud.s235 16mm 12mm F b.rd.samling = 112.07 knok Bæreevne af svejsning på endeplader på UNP De lodrette svejsninger optager forskydning -på den sikre side med regnes kun disse Last på laskeplade på UNP ende Areal af svejsningen, lodret stykke R UNP160.A = 6.72 kn A w.2a := 2 3mm 99mm f ud.s235 Bæreevne af samling F w.rd.2a := A w.2a = 114.32 kn OK 0.8 3 Bæreevne af svejsning hjørnesamling 2 UNP profiler (45 graders smig) Der fuldsvejes indvendigt langs både flanger og kropsamlinger. På den sikre side medregnes kun den lodrette svejsning i kroppen: Last på laskeplade på UNP ende Areal af svejsningen, lodret stykke R UNP160.A = 6.72 kn A w.4a := 5mm 99mm f ud.s235 Bæreevne af samling F w.rd.4a := A w.4a = 95.26 kn OK 0.8 3 side 28 af

Maks last moment, midt på altan front Trykzonen beregnes i øvers te flange af UNP profilet, og trækkraften overføres via træk i boltene til trykzonen i UNP profilets underflange. 3 kritiske bæreevne punkter eftervises: A) Bolte til samling af endeplader B) Svesjning mellem modul og endeplade C) Brud i endeplade Maks regningsmæssig momentlast, midt M sd.ståldrager.a = 5.14 kn m A) Trækbrud i boltesamling Den nederste bolt i endepladen udsættes for træk: M sd.ståldrager.a Last i bolt til træk N sd.bolt := N 117mm sd.bolt = 43.97 kn Bæreevne for direkte træk af M16 bolt, 10.9 jf Tabel3.4 i EC3 F t.rd := 0.9 f ud.bolt8.8 A eff.m16 F t.rd = 76.80 kn Bæreevne krav Maksimalt tilladeligt moment ved trækbrud i bolt F t.rd > N sd.bolt OK M rd.max.a := F t.rd 117mm M rd.max.a = 8.99 kn m side 29 af

B) Bæreevne af svejsning på endeplader på UNP De lodrette svejninger optager forskydning, se beregning på forrige side ved maks forskydning ved altan hjørne. De vandrette optager momentbidraget i top og bund. Last på laskeplade svejsninger Areal af vandrette svejsninger i bunden M sd.ståldrager.a F sd.laske := F 139mm sd.laske = 37.01 kn A w.3a := 2 5mm 35mm f ud.s235 Bæreevne af samling F w.rd := A w.3a F w.rd = 67.36 kn 0.8 3 Bæreevne krav F w.rd > F sd.laske OK Maksimalt tilladeligt moment ved brud i svejsning M rd.max.b := F w.rd 139mm M rd.max.b = 9.36 kn m C) Bæreevne af endeplade Endepladen udsættes for forskydningslast, da den skal flytte trækkraften ved nederste flange op til bolten. Der antages nedenstående brudliniemodel. Pga. hjørneafskæringerne på endepladerne sættes dens dimensioner på den sikre side til længde/bredde af svejsningen. Tværsnitssvækkelse ved bolthuller medtages ikke idet det forudsættes at have minimal betydning idet bolte og spændskiver kompenserer for denne undladselse. side 30 af

Arbejdsligningen: Indre arbejde = Ydre arbejde W int = W ext Det ydre arbejde findes ved at summere ydre laster og udbøjning: W ext = ΣP u Det indre arbejde findes ved at summere brudmoment og vinkeldrejning på hver pladedel: W int = m u θ ds u Pladedel 1 W int.1 = m u 35mm 69mm u Pladedel 2 W int.2 = m u 99mm 15mm u Pladedel 3 W int.3 = m u 35mm 30mm Brudmomentet bestemmes numerisk: u m u 35mm 69mm m u u u + 99mm + m 15mm u 35mm = P u solve, m 30mm u 230 P 230 m 1903 u = 1903 P Endepladens plastiske modstandsmoment pr. længdeenhed w = 1 4 t2 Endepladens brudmoment: m rd = w f yd 230 1903 P 1 = 4 t2 f yd Den størst tilladeligt trækkraft 1903 endepladen kan overføre P max := 920 f yd.s355.tvær ( 12mm) 2 P max = 88.12 kn Maksimalt tilladeligt moment ved brud i endeplade Bæreevne krav Maks tiladeligt moment i samling af moduler er bestemt af brudbæreevne for endepladen: M rd.max.c := P max 117mm M rd.max.c = 10.31 kn m ( ) < M sd.ståldrager.a = 5.14 kn m M tilladt := min M rd.max.a, M rd.max.b, M rd.max.c M tilladt = 8.99 kn m OK Momentet i frontprofilet overstiger ingen steder det maksimalt tilladelige. Der kan derfor frit vælges hvor samlingerne placeres. side 31 af

Eftervisning af brudstabilitet for udadrettet kraft på håndliste Overklipning af bolte på UNP i front, ved laskeplader til strøerne Last ved håndliste p sd.rækværk.vind = 0.75 kn m Moment ved laskeplade til strøer 2 stk pr meter M håndliste.sd := p sd.rækværk.vind cc strø 1082mm M håndliste.sd = 0.41 kn m M håndliste.sd Forskydningslast i bolte ved strø V sd.bolte.strø.front.sd := V 60mm sd.bolte.strø.front.sd = 6.76 kn Total forskydningslast inkl lodret last fra strøer fra lodret personlast V sd.bolt.total.sd := V sd.bolte.strø.front.sd + V sd.bolt.strø V sd.bolt.total.sd = 8.26 kn Hver samling til strø udføres med 2 bolte. Der eftervises for overklipning og hulrandsbæreevne. Samlingen regnes som en dornsamling efter punkt 3.4 i EC 3, stålsamlinger Effektiv areal af M10 bolt A eff.m10 = 52.30 mm 2 Overklipningsbæreevne jf tabel 3.4 i EC F v.rd.strø := 0.6 f ud.bolt8.8 A eff.m10 F v.rd.strø = 18.60 kn OK k 1.strø := 2.8 15 1.7 = 1.80 12 Hulrandsbæreevne jf tabel 3.4 i EC F b.rd.strø := k 1.strø 1 f ud.s235 10mm 4mm F b.rd.strø = 19.20 kn OK Afstand til frie kanter overholdes med 15mm. Krav jf EC 3, tabel 3.3: 1,2 x 12mm= 14,4mm. side 32 af

Ståldrager som udkragning i murværk. De lodrette kræfter fra tidligere afleveres som en udkragning af stålet i murværket Til optagelse af denne kraft bruges en ståldrager, som er indstøbt i murværket. Efterfølgende udfyldes dette hul med ekspandrende beton. Dimensionering UNP 160, S235jr Som en del af hjørneprofilet. Korrisionsbeskyttes til klasse C5i i murværket. Ved overgang til det fri, udføres en 50mm zone i det fri som C5i, vha koorsionsmaling på galvaniseringen. 2 stk kropsafstivninger. Ved murkant og i ende af profil i murværk. 10mm Fuldsvejst plade. Omstøbes med svindfri beton M20 jf tegning Vederlagsplader: se nedenstående punkt om vederlag Lastkombination - Brud Punktlast på ståldrager, front Formel 6.10b l altan P sd.front := p sd.front.lodret P 2 sd.front = 6.72 kn Maks regningsmæssig momentlast M sd.ståldrager := P sd.front b altan + 50mm M sd.ståldrager = 10.42 kn m ( ) Eftervisning af brudstabilitet for ståldrager Nødv modstandsmoment M sd.ståldrager W nødv.ståldrager := W f nødv.ståldrager = 49 10 3 mm 3 yd.s235.tvær W el.y.unp160 := 116 10 3 mm 3 OK side 33 af

Eftervisning af last ved vederlag Lasten fra ståldrageren optages som 2 trykzoner på murværket - se skitse nedenfor. Det eftervises, at egenvægten af murværket optager lasten. Tykkelse af murværk t murværk := 460mm Lodret last på front af altan P sd.front = 6.72 kn Afstand fra bagkant profil til indv mur A := 100mm Halv brede af vederlægsplade top Halv brede af vederlagsplade bund Afstand fra forkant mur til vederlagsplader B := C := D := 50mm 50mm 5mm Afstand mellem træk og tryk arm l træk.tryk := t murværk A B C D = 255.00 mm Moment i punkt ved Nrd.bund jf skitse M sd := P sd.front b altan + 50mm M sd = 10.42 kn m ( ) M sd Lodret last i punkt ved Nrd.top N rd.top := N l rd.top = 40.87 kn træk.tryk Lodret last i punkt ved Nrd.bund N rd.bund := N rd.top + P sd.front N rd.bund = 47.60 kn Kontrol af ligevægt ( ) N lige := N rd.bund P sd.front + N rd.top N lige = 0 1 m kn m OK side 34 af

Egenvægt som stabilitet Brede af murpille b mur := 980mm Tykkelse af murværk t mur := 350mm Tykkelse af murværk, nederste t mur.nede := 460mm Længde af tagstykke l tag := 2600mm Egenvægt af mur G murpille.a := t mur.nede 3.8m 2 18 kn m 3 Egenvægt af mur, nederste G murpille.b := t mur 5.5m 2 18 kn m 3 4.5m Egenvægt af etagedæk G etage := 2g etage l 2 tag = = 18.72 kn = 34.65 kn 31.46 kn Egenvægt af tag, uden tagsten. (Kun spær og plader) G spær := 0 = 0.00 kn ( ) Samlet egenvægt G samlet.stab := 0.9 G murpille.a + G murpille.b + G etage + G spær G samlet.stab = 76.35 kn Last fra altan på bagside af murværk N rd.top = 40.87 kn OK Dimensionering Konklusion: Der er 2 etagehøjder murværk som stabiliserende last, svarende til 5,8 meter mursøjle. Der er således tilstrækkelig egenvægt til at holde altanen. side 35 af

Vederlag for ståldrager, overside Vederlagsplade over ståldrager. Der tages udgangspunkt i murværket som beskrevet fra Københavns kommune Dimensionering På bagsiden af UNP profilet, 100mm fra bagkant mur, udføres en; 300x100x20mm, S355, Varmgavl C5i. Omstøbt med svindfri beton. Vederlag l vederlag := 320mm l vederlag Længde l 1 := 65mm l 2 1 = 95.00 mm l 1 l reaktion := 2 = 47.50 mm Tykkelse af plade t 1 := 20mm Brede af vederlag b vederlag := 100mm N rd.top Moment i snit M snit := M 2 snit = 1.94 kn m 6M snit Spænding i snit σ snit := σ 2 snit = 291.22 MPa b vederlag t 1 l 1 < f yd.s355.tvær = 295.83 MPa OK Trykbærevne af nyt murværk N rd.top σ top.mur := σ l vederlag 100mm top.mur = 1.28 MPa < f cn.d = 1.28 MPa OK side 36 af

Vederlag for ståldrager Ståldrager hviler af på murværk. Der tages udgangspunkt i murværket som beskrevet fra Københavns kommune Dimensionering Vederlagsplade 375x100x25mm, S235, Varmgavl C5i. Last ved vederlag R vederlag.sd := N rd.bund R vederlag.sd = 47.60 kn Murtryk Reaktion ved samling på OK murværk R vederlag.sd = 47.60 kn Tykkelse af vederlagsplade t := 25mm Brede af vederlagsplade b vederlag := 100mm Afstand c jf skitse Formel jf stk 11.96 i Stålkosntruktioner af Bjarne Chr Jensen Længde af effektiv vederlag t 2 f yd.s235.tvær c := c = 186.20 mm 3 f cn.d l reg.vederlag := 2 c l reg.vederlag = 372.40 mm R vederlag.sd Spænding i niveau A σ vederlagsplade := b vederlag 375mm σ vederlagsplade = 1.27 MPa Trykbærevne af nyt murværk < f cn.d = 1.28 MPa OK side 37 af

5 Altan, type 2 Dimension af altan type 2 Altaner på facade, opsættes på massivt murværk Længde Dybde l altan := b altan := 3060mm 1500mm Det statisk system Strøerne fordeler lasten til altanens front og altanens vægskinne på murværket. Lasten på altanens front fordeles til understøtning i altanens side. De lodrette kræfter i altanens side afleveres via en udkraget drager til etagedækket, som understøtter UNP profilet. Etagedækkets egenvægt sikre stabiliteten. side 38 af

Dimensionering af strøer Som altan type 1 Dimensionering af vægskinne / fastgørelse i murværk Som altan type 1 UNP160 profil i front Som altan type 1 side 39 af

Ståldrager (udliggerjern) og udveksling Beskrivelse Der udføres en udkragede dragere, der gennembryder facade muren og fastgøres i etagedækket. Dragerne bærer altanværn i front i et punkt. Dragerne understøttes af murværk og udveksling i etagebjælkerne. Dimensionering Ståldrager HeB 100, S235jr. Dragerne skal skæres ind i den massive facade og efterfølgende omstøbes med svindfri beton 50mm. Dragernes vederlag skal være minimum 150 x 100 x 20mm lejeplade, S235, C5i. Drageren og lejeplade korrosionsbekyttes til klasse C3. 6mm endeplade på drager 2 stk M16 bolte i udveklsling med 50x50x5mm spændskiver. (mindst 80mm godstykkelse på udveksling over bolte). Udveksling i bjælkelaget udføres som: 145 x 145 C18 2 stk AB105 vinkel uden ribbe, pr ende. Fuldsømmet med 4x60 mm skruer. Lastkombination (lastopstilling; fra tidligere) Punktlast på ståldrager A R A.drager := P sd.front R A.drager = 6.72 kn Længde af ståldrager i etagedæk b ståldrager := 1900mm Dybde af altan Reaktion ved murværk b altan = 1.50 m R A.drager b ståldrager + b altan R vederlag := R b vederlag = 12.03 kn ståldrager ( ) Regningsmæssig punktlast i ende p Ed.drager.A := R vederlag R A.drager p Ed.drager.A = 5.31 kn Regn.mæssig lastmoment i drager M Ed.drager.A := R A.drager b altan M Ed.drager.A = 10.09 kn m side 40 af

Eftervisning af brudstabilitet for ståldrager Nødv. modstandsmoment M Ed.drager.A W nødv.ståldrager.b := W f nødv.ståldrager.b = 47 10 3 mm 3 yd.s235.tvær Valgt: HEB100 Elastisk modstandsmoment jf tværsnitskl., Teknisk Ståbi, Tabel 6.25 W Ely.HEB100 := 89.9 10 3 mm 3 OK Kontrol af udbøjning af ståldrager Lastkombination Karakteristisk last (75 % last) (lastopstilling; fra tidligere) ( ) p sd.altan.anv p Ed1.drager.A := R ( p sd.altan ) ( UNP160.A) p Ed1.drager.A = 4.71 kn ( ) Beregningsmetode: u fin = u inst 1 + ψ 2 k def E-modul E stål := 210000MPa Inertimoment I drager.heb100 := 4.5 10 6 mm 4 Øjeblikkelig deformation fra 1 karakteristisk last u drager.a := 3 3 p Ed1.drager.A b altan E stål I drager.heb100 = 5.61 mm Subjektiv krav til maks udbøjning b altan 250 = 6 mm OK side 41 af

Murtryk Reaktion ved samling på OK murværk R vederlag = 12.03 kn Tykkelse af vederlagsplade t := 20mm Brede af vederlagsplade b vederlag := 100mm Afstand c jf skitse Formel jf stk 11.96 i Stålkosntruktioner af Bjarne Chr Jensen Længde af effektiv vederlag t 2 f yd.s235.tvær c := c = 148.96 mm 3 f cn.d l reg.vederlag := 2 c l reg.vederlag = 297.92 mm R vederlag Spænding i niveau A σ vederlagsplade := b vederlag 150mm σ vederlagsplade = 0.80 MPa Trykbærevne af nyt murværk < f cn.d = 1.28 MPa OK side 42 af

Samling mellem udveksling og HeB Last ved drager ende p Ed.drager.A = 5.31 kn 2 stk M16 bolte i udveksling (via 6mm endeplade på drager A) R vr.k 2 0.4 6 MPa 145mm 16 := mm 1.35 = 8.25 kn OK Eftervisning af stabilitet for udveksling i bjælkelag Højde af tværsnit Bredde af tværsnit Længde af spær h drager.a := b drager.a := l drager.a := 145mm 145mm 1000mm C18 Regn.mæssig bøjningsbæreevne for nyttelast Modstandsmoment Bøjningsbæreevne pr. meter f md.c18.m := 18MPa 0.667 = 12.01 MPa 1 W drager.a 6 b 2 := drager.a h drager.a W drager.a = 508104 mm 3 M Rd.drager.A := f md.c18.m W drager.a M Rd.drager.A = 6.10 kn m Regn.mæssig lastmoment pr. meter p Ed.drager.A l drager.a M Ed.drager.A := M 4 Ed.drager.A = 1.33 kn m M Rd M Ed OK Reaktioner, hvis drager er tæt på én side R A := p Ed.drager.A R A = 5.31 kn side 43 af

Dimensionering af samling mellem bjælkelaget og udveksling Eftervisning af stabilitet Reaktioner ved vinkelbeslag (for last helt ude ved understøtning) P Ed.vinkel := ( p Ed.drager.A ) P Ed.vinkel = 5.31 kn Bæreevne for F 3 = F 2 jf tabel fra BMF Kamsøm/ beslagkruer i hul nr vælges som medium 13.3kN 0.8 Bæreevnen pr samling bliver således P Rd.vinkel := P 1.35 Rd.vinkel = 7.88 kn OK AB105 uden ribbe: OK OK side 44 af

Egenvægt etagebjælker, 2 stk Opadrettet kraft i ende af profil P ED.nr2 := p Ed.drager.A P ED.nr2 = 5.31 kn Afstand mellem bjælker CC bjælkelag := 1000mm Egenvægt af etageadskillelse g etage = 1.60 kn m 2 Samlet egenvægt G etage := 0.9 g etage = 1.44 1 kn 2.00 m Opstilling af egenvægt af etagedæk Inddata: Konklussion: Der er nok egentvægt til at stabilisere den udkragede drager. OK side 45 af

Samling af altan-front (UNP160) og ståldrager (HEB) Beskrivelse UNP160 profilet i fronten understøttes af en udkraget ståldrager. På fronten af HEB drageren fuldsvejses et L-profil, som understøtter UNP profilet. L-profil 150x100x14mm, S355jr, C3. I nærværende omtalt som gaffel. Svejsesøm mellem HEB100 og L-profilet er 3mm, lukket kantsøm i top og bund og lodret i HEB kroppen. UNP drageren i front, opklodses på 5mm EPDM bånd, for at optage lyd og for at ligge drageren præcist af. Last i samling, fra tidligere P Ed := R A.drager P Ed = 6.72 kn HEB 100 dimensioner h HEB100 := 100mm t HEB100.flange := 10mm t HEB100.krop := 6 Vinkelprofilets dimensioner b L.profil := 100mm h L.profil := 150mm l L.profil := 120mm t L.profil := 14mm Svejsning a := 3mm Højde af arm for træk og tryk h arm := h HEB100 t HEB100.flange h arm = 90.00 mm Moment i samling M snit.a.sd := P Ed 60mm = 0.40 kn m side 46 af

Reaktion i HEB drager, top M snit.a.sd R 1 := R h 1 = 4.48 kn arm Reaktion i HEB drager, bund R 2 := R 1 R 2 = 4.48 kn Eftervisning af brudstabilitet for L-profil (gaffel) Snit 1 Nødv. modstandsmoment M snit.a.sd W nødv.gaffel.sd := W f nødv.gaffel.sd = 1.36 10 3 mm 3 yd.s355.tvær Elastisk modstandsmoment jf tværsnitskl., Teknisk Ståbi, Tabel 6.25 1 W laskeplade := 6 l L.profil ( t L.profil) 2 W laskeplade = 3.92 10 3 mm 3 OK Svejsning mellem Gaffel og HEB flanger, moment som kraftpar Areal af svejsningen, langs topflange samling A w.fl := a h HEB100 f ud.s235 Bæreevne af samling F w.rd.fl := A w.fl F w.rd.fl = 57.74 kn 0.8 3 > R 1 = 4.48 kn OK Svejsning mellem Gaffel og HEB drager, forskydning i krop. Areal af svejsningen, langs krop samling A w.w := a 2 h HEB100 2 t HEB100.flange ( ) f ud.s235 Bæreevne af samling F w.rd.w := A w.w F w.rd.w = 92.38 kn 0.8 3 > P Ed = 6.72 kn OK Eftervisning af brudstabilitet for L-profil (gaffel), snit 2 Nødv. modstandsmoment 7mm P Ed 62mm 2 W nødv.gaffel.sd := W f nødv.gaffel.sd = 1.33 10 3 mm 3 yd.s355.tvær Elastisk modstandsmoment jf tværsnitskl., Teknisk Ståbi, Tabel 6.25 1 W laskeplade := 6 l L.profil ( t L.profil) 2 W laskeplade = 3.92 10 3 mm 3 OK side 47 af

Ryan noter: Underskrift Beregninger og tegninger er udført af konstruktionsingeniør Christian Eriksen for MinAltan.dk A/S. Kontakt: Christian Eriksen Nordre Fasanvej 39B, 2000 Frederiksberg Mob: 27 79 98 15 Mail: CE@minaltan.dk Christian Eriksen Frederiksberg, d. 5 nov 2014 Kvalitets sikring af ingeniørarbejdet: Forudsætninger, beregninger og tegninger er gennemgået af ingeniør Jonas Juul-Olsen fra MinAltan.dk, uden bemærkninger. Jonas Juul-Olsen Lys trup d. 5 nov 2014 side 48 af

SIDE ANTAL! side 49 af

OBS: husk at udfylde antal altaner side 50 af

CC1: K fi = 0.9 KKL Normal: γ 3 = 1.0 CC2: K fi = 1.0 KKL Skærpet: γ 3 = 0.95 CC3: K fi = 1.1 Rockpanel Durabel 8mm. side 51 af

Evt målt styrke på stenen: 0.7 f k.målt := 0.49 f b side 52 af

EC1-1-1_NA Tabel 6.2 og 6.12 og TS22 tabel 4.7: "Nyttelast for altaner regnes at indeholde samtidig snelast. NB snelast og ophobning kan alene medføre en større last end nyttelast." "Den vandrette last på værn regnes virkende samtidig med den lodrette last, når dette er til ugunst" side 53 af

hvor kommer disse fra?? side 54 af

Ved udkragning bliver det ikke et problem.. Men ved trækstænger, tænker jeg at vi bliver nødt til at tjekke for sug på altanbund da der her ikke er noget til at optage trækket! side 55 af

Løft på altan, egenlast til gunst, uden nyttelast w bund.sug := w bund p sd.sug := kn K fi ( 0.9 g k.altan + 1.5 w bund.sug ) = 0.51 m 2 p sd.rækværk.sug := K fi ( 0.9 g k.rækværk) p sd.rækværk.sug = 0.38 kn m side 56 af

side 57 af

side 58 af

Last ved UNP ende side 59 af

Moment bidrag pr. bolt side 60 af

ANTAL ANTAL side 61 af

HVIS samlingen ikke laves på midten af profilet, vil samlingen være påvirket af både træk og forskydning: Ved træk- og forskydningspåvirkede bolte skal følgende bæreevne krav overholdes, jf. BCJ, formel (10.15) OK V sd.bolt.unp160 F v.rd.samling 2 + N sd.bolt F t.rd 2 = Bæreevnekrav UNP.front.bolt = side 62 af

Bæreevne krav side 63 af

2 Bæreevne krav OK M rd.max.a = M rd.max.b = 2.29 kn m 2.76 kn m M rd.max.c = 1.93 kn m "OK!" if M sd.vægskinne M tilladt = "OBS!" otherwise side 64 af

p sd.front.lodret = 4.39 kn m Moment bidrag pr. bolt side 65 af

Maks 8.99 knm... Maks regningsmæssig momentlast, samling HVIS samlingen ikke laves på midten af profilet, vil samlingen være påvirket af både træk og forskydning: Ved træk- og forskydningspåvirkede bolte skal følgende bæreevne krav overholdes, jf. BCJ, formel (10.15) V sd.bolt.unp160 F v.rd.samling 2 + N sd.bolt F t.rd 2 = 0.33 side 66 af

Tjek hvordan man finder forskydning side 67 af

M rd.max.a = M rd.max.b = M rd.max.c = 8.99 kn m 9.36 kn m 10.31 kn m Det maks tilladelige moment er vist med en sort streg, således må der ikke udføres samling af moduler i dette felt. side 68 af

side 69 af

side 70 af

p sd.altan.anv p sd.altan side 71 af

Se notat i ingeniørmappe (kan ikke find hulrandsstyrke fhk) side 72 af

OBS OBS OBS OBS side 73 af