Årsplan 2016 / 2017 Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti



Relaterede dokumenter
Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg - Helsingør. Årsplan for Skoleåret Undervisningstilbud Lærerkurser

Folkekirkens Skoletjeneste

Årsplan 2009/2010. Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

Folkekirkens Skoletjeneste i Næstved. Årsplan 2016/17. Anne Sofie Klougart.

ÅRSPLAN Folkekirkens Skoletjeneste i Randers & Favrskov

Læseplan for faget kristendomskundskab

ÅRSPLAN SKOLEÅRET Folkekirkens Skoletjeneste København Frederiksberg og Dragør-Tårnby. -

Folkekirkens Skoletjeneste Gladsaxe og Herlev

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

SÆSON B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

Årsplan 2013/2014. Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

Årsplan. Undervisningstilbud.

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

TILBUD FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE I FAXE, STEVNS & KØGE.

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

Det er måske lidt for tamt. Med tilsidesætte fastholdes vel en skarphed i konflikten?

Kristendom delmål 3. kl.

19. s. Trin Højmesse // Kan man se troen?

Årskatalog

Fra årsplan til emneudtrækning

Kirkerne i Vestsjællands SkoleTjeneste. NB. Projekterne er gratis at benytte for alle offentlige og private skoler i Odsherred og Holbæk Kommune.

ÅRSPLAN 2015 / 2016 FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE FREDERIKSVÆRK PROVSTI

Læseplan for faget kristendomskundskab

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Kurser efterår nu også for børnehavepædagoger

Prædiken til nytårsdag, Luk 2, tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl Steen Frøjk Søvndal

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret

Se teater hør historier mal og tal. Lav jeres egen forestilling

Ideer og inspiration til undervisningen i

Juledag den 25. december 2012 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 2,1-14 Salmer: 99, 108, 114, 107, 125, 123 v.7, 118

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Langfredag 3. april 2015

Skrtorsdag Dagen hedder den rene torsdag, fordi Jesus vaskede sine disciples fødder denne dag eller rettere denne aften.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7, tekstrække.

Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation

Septuagesima 24. januar 2016

Religion på Rygaards skole

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det?

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl søndag efter trinitatis Matt. 5, Salmer: 754, 396, , 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, Salmer:

Prædiken til 3. s. i advent kl i Engesvang

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Folkekirkens Skoletjeneste, København Frederiksberg Årsrapport 2012

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Med Jesus i båden -2

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til Palmesøndag 2015Bording.docx. Prædiken til Palmesøndag 2015 Bording kl. 8,45. Tekst. Matt. 21,1-9.

Men også den tænker, som brugte det meste af sit korte voksenliv på at filosofere over, hvad det vil sige at være et menneske og leve i

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Birgit Lundholm Jensen. Jytte Abildstrøm og Hune kirkes kor. Arne Mumgaard, domprovst. Søren Lodberg Hvas, biskop. Kl Kristian G.

Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard idf@km.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Lærervejledning. Baggrund

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28, tekstrække

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

VALGFAG I UNGDOMSSKOLEN i skoleåret

Fordyb dig i. Bibelens fortælling. Videoer med. Studiehæfte

ÅRSPLAN KILDEN Folkekirkens Skoletjeneste i Høje Taastrup og Ishøj

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis Tekst. Johs. 11,19-45.

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: v Godmorgen.

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

291 Du som går ud 725 Det dufter lysegrønt læsning: Ap. G. 2,1-11 Evanglium: Joh. 14,15-21

Kristendomskundskab Fælles Mål

Årsplan for kristendom 2011/2012

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: // Maria Magdalene ved graven

Årsplan for FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE. i Frederikssund provsti

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Hvem er vi & hvad gør vi?

Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Et godt valg -4. Daniel vælger at søge Gud

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

PRÆDIKEN TIL JULEDAG Allerslev kl Osted kl

du tager deres (msk) ånd bort, og de dør du sender din ånd, og der skabes liv.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25, tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Hvad er det, du siger -2

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 5,43-48

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

Min far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2015.docx Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Bording. Tekst. Matt. 26,17-30.

Læringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?

Transkript:

Årsplan 2016 / 2017 Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti

1.-3. KL. KONTAKT LYDSPOR LEG MED LYD I BIBELSKE FORTÆLLINGER I år byder skoletjenesten som sædvanlig på en blanding af gamle og nye projekter. Der vil fortsat være et stærkt fokus på bevægelse og religion. Derudover er vægten lagt på etik, myter, kirkehistorie og kristendommens grundbegreber. Indskolingsprojektet Hvad vil det sige at være menneske? handler om at redde liv i fysisk såvel som sjælelig og åndelig forstand med fokus på førstehjælp og næstekærlighed. Myteprojektet om Narcissus sætter spot på det at blive set eller overset og konsekvenserne af begge, når skuespiller Jesper La Cour fortæller myten på Tegners Museum. Mellemtrinnet får et sprogprojekt om hellige og profane håndtegn dem der kastes i kirken og dem, der kastes på gaden. Til udskolingen udbydes et projekt om etiske og eksistentielle begreber i kunstneren Michael Kviums værker. Her skal eleverne arbejde med begreberne synd og frelse ud fra Luthers begreb om det indkrogede menneske. Til mellemtrinnet udbydes også et kirkehistoriske projekt, Helgi Danner, der med udgangspunkt i Josefine Ottesens roman af samme navn sætter spot på kristendommens indførelse i Danmark. Dette bliver samtidig opvarmningen til det store landsdækkende reformationsprojekt i efteråret 2017. Religionernes dag 2016 byder på bud på Gud, og i den anledning udbydes et sjovt og tankevækkende undervisningsprojekt til indskolingen om gudsforestillinger og guddommelighed. Folkekirkens Skoletjeneste flytter pr. 1.4 2016 kontor til Nordstjerneskolen Helsinge. God fornøjelse! Mette Berndsen Konsulent i Folkekirkens Skoletjeneste i Halsnæs og Gribskov Hvordan udtrykker orgelmusik følelser og stemninger? Hvad betyder lyd som medfortæller og lydspor til en histories knudepunkter eller passager af lys og mørke? Projektet indledes med et besøg i den lokale kirke, hvor eleverne sammen lytter sig ind i musikken og tolker, hvordan orglet kan skabe stemninger af glæde, sorg, melankoli og eufori. På skolen fordyber eleverne sig herefter i fem udvalgte bibelfortællinger, som alle beskæftiger sig med grundlæggende tilværelsesspørgsmål: Noa, Jonas, Moses, Maria-historien og Den lamme i Kapernaum. Projektet sætter dermed fokus på sammenhænge mellem bibelfortællinger, tilværelsesspørgsmål og kirkens musikalske udtryk. Til projektet er udviklet en IT-platform, hvor eleverne online sampler deres egen musikfortælling af effektlyde og stumper af orgelmusik. Desuden indgår der i projektet en animationsfilm, der tematiserer de eksistentielle spørgsmål gennem musik og lyd. Lydspor udbydes af Landsnetværket af Folkekirkelige skoletjenester. Kontakt Mette Berndsen telefon: 2048 8188 e-mail: mette@fsfp.dk Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti Nordstjerneskolen, Helsinge Boagervej 26 3200 Helsinge 1. Læreroplæg/elevopgaver/lydsang. 2. Animationsfilm. 3. Kirkebesøg med orgelmusik. 4. IT-platform (login). Fag: Kristendomskundskab, musik, dansk. Periode: Januar-juni 2017. Lektioner: 8-12.

1.-3. KL. BUD PÅ GUD Det vrimler med forestillinger om, hvad eller hvem Gud er. Men, hvordan kan man overhovedet tale seriøst om det guddommelige i det 21. århundrede? Bud på Gud handler om at få eleverne til at arbejde med hvilke forestillinger, man kan gøre sig om Gud og det guddommelige: Nogle forestiller sig Gud som en gammel mand med skæg, andre forestiller sig Gud som en usynlig kraft. I projektet bliver eleverne præsenteret for 10 forskellige bud på Gud samt en række billeder af, hvordan man i kunsten har tolket og forsøgt at vise det guddommelige og de egenskaber, man gennem tider og i forskellige religioner har udstyret guden eller guderne med. I arbejdet med gudsforestillinger kommer man også ind på at tale om livet og livsværdier i bredere forstand. Den forestilling, man kan have om det hellige, fortæller i høj grad noget om ens tilgang til livet og dét, man finder værdifuldt. Guds øje, 1700-tallet. Vartov Kirke. Foto: Vibeke Hein. Når man taler om, hvad eller hvem Gud er, kommer man også ind på spørgsmålet om, hvem man selv er, samt hvor vi som mennesker kommer fra, hvorfor vi bliver født og dør, og om der eksisterer noget/nogen, som er før eller større end os. Der kan ikke føres bevis for Guds eksistens. Derfor må man tale indirekte eller i billeder om Gud og det guddommelige. Det er præcis, hvad der sker i dette undervisningsprojekt. Projektet afsluttes med et produkt (silkemaling), hvor eleverne abstrakt eller konkret udtrykker deres forestillinger om det guddommelige eller den religiøse dimension i tilværelsen. Som inspiration til projektet kan man deltage i Religionernes dag, der handler om det guddommelige. Se programmet på www.fsfp.dk Gerhardt Richter: Bebudelse, 1973. 2. Power point med billedmateriale. 3. Kirkebesøg. Fag: Kristendomskundskab, dansk, billedkunst. Periode: September-oktober 2016. Lektioner: 10-12.

1.-3. KL. HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE MENNESKE? Hvordan føles en følelse, hvor kommer den fra, og hvad kan den finde på? I projektet skal eleverne, inspireret af Disneys filmsucces Inderst inde (2015), arbejde med de 5 grundfølelser: glæde, tristhed, frygt, vrede og afsky, der i filmen skiftes til at sidde i figurernes kontrolpanel og sætte dagsordenen for det, de siger og gør. I projektet skrælles mennesket billedligt talt som et løg, så eleverne både lærer om kød og blod, knogler og luftveje om tanker og følelser, håb og drømme, ånd og ånde. Eleverne skal beskrive og forstå de fem følelser og deres måde at virke på inden i en selv og på andre. De skal lokalisere, hvor følelserne kan gemme sig og give sig til kende i kroppen, og de skal arbejde med, hvordan håndteringen af egne følelser påvirker relationen til andre mennesker, samt hvad relationen mellem følelser og tro er. Projektets etiske fokus tager afsæt i kristendommens budskab om næstekærlighed, ansvar og omsorg. Det overordnede formål er dermed at give eleverne handlingskompetence i forhold til mellemmenneskelige relationer. Alle klasser tilbydes et kursus i førstehjælp (hvor de lærer at hjælpe og tilkalde hjælp) og et kirkebesøg, hvor kristendommens forståelse af næstekærligheden foldes ud. Hver elev laver undervejs i forløbet sin egen fagbog om menneskets fysiske, følelsesmæssige og åndelige lag og bygger afslutningsvis sit eget indre landskab med personlighedsøer. Illustration: Kamilla Kuhn, 2015. 1. Læreroplæg/elevopgaver/fagbog. 2. Førstehjælpskursus. 3. Kirkebesøg. Fag: Kristendomskundskab, naturfag, dansk, billedkunst. Periode: Januar-marts 2017. Lektioner: ca. 15.

4.-6. KL. SET ELLER OVERSET der er ekskluderet fra fællesskabet. De to fortællinger handler om liv og død, om fællesskab og isolation om det at se eller blive set versus dét kun at have blik for sig selv og dermed overse andre. Projektet handler om anerkendelsens vigtighed og forskellen på det indkrogede blik og blikket for andre. Det overordnede formål med projektet er, at eleverne gennem arbejdet med fortællingerne får blik for de etiske problemstillinger, der er på spil i hverdagslige relationer samt det ansvar, der ifølge kristendommen følger med i forhold til det at været et menneske. Jesper La Cour, 2015. Narcissus-myten er fortællingen om den gudesmukke 16-årige dreng Narcissus, der er så forelsket i sin egen skønhed, at verden forsvinder omkring ham, så han til sidst fortaber sig i sit eget spejlbillede og dør. Helt modsat forholder det sig i den bibelske fortælling om Zakæus, hvor Jesus ser og anerkender tolderen Zakæus, Projektet skydes i gang med skuespiller Jesper La Cour, der genskaber myten om Narcissus i det smukke og barske hedelandskab omkring Tegners Museum ved Dronningmølle. Efter forestillingen får eleverne en rundvisning på museet og bliver her indført i den græske mytologi samt hvilke almene sandheder de antikke myter formidler for os på tværs af tid. På skolen læser eleverne modfortællingen om Zakæus og arbejder med kristendommens begreber om indkrogethed og næstekærlighed samt det at se eller ikke se den anden. Forløbet afsluttes med en øvelse, hvor eleverne undersøger betingelserne for det at anerkende andre og selv blive anerkendt i deres egen hverdag. 2. Teaterforestilling på Tegners Museum. Fag: Kristendomskundskab, dansk, billedkunst. Periode: Uge (34) 35-37. Lektioner: 10-12. Tilmelding: 1. juli 2016. (10 pladser). Caravaggio: Narcissus, 1597-1599. Galleria Nazionale d Arte Antica. Skulpturparken, Tegners Museum.

4.-6. KL. Michelangelo: Adams skabelse, ca. 1511. Det Sixtinske Kapel, Rom. HÅNDTEGN HÅNDENS SYMBOLSKE BETYDNING I KUNST, KULTUR OG RELIGION dom, tommeltotten siger tiptop og langefingeren fuck you!. Sprogligt kan man komme i håndgemæng eller slet og ret have hånden på hjertet. Projektet handler om håndens sprog og dens symbolske betydning som billede og bevægelse. Eleverne skal arbejde med håndtegn, som de kommer til udtryk i forskellige religioner og i hverdagen. De skal se på hånden som gudssymbol i udvalgte billeder, læse den tyske digter Rilkes novelle om Vorherres hænder, der kommer til at give slip på mennesket, og arbejde med Løgstrups pointe om, at vi som mennesker altid holder noget af den Andens liv i vores hænder. Det er projektets formål, at eleverne kommer omkring håndens symbolik på tværs af religioner og får en forståelse af håndsprogets hverdagslige retorik, etik og ritualisering. Hver elev afslutter forløbet med at fremstille en religionsfaglig håndbog over håndens religiøse og profane betydninger. Le Corbusier: Den åbne hånd, 1954. Tegning. Mellem mennesker kastes et hav af håndtegn for de indviede. Det gælder både i kirken, hvor velsignelserne strømmer fra præstens håndflader og på gaden, hvor unge hilser nært og familiært med håndryggen eller på tværs af gaden med cool fingergestik. På tværs af kulturer og religioner rummer hånden en mængde betydninger, ligesom hånden indstifter mening, socialitet og venskab eller markerer fjendskab. Som i det talte sprog er også håndens sprog kulturelt kodet, og det kræver dermed indsigt i en given kultur eller subkulturs koder at kunne aflæse håndtegn: Nogen knytter hænderne, når de bliver vrede, indebrændte eller truende andre rækker den åbne hånd til hinanden, når de siger goddag eller hjælper en gammel dame ud ad bussen. Hånden kan hilse på Djævelen, pengefingeren kan fælde Le Corbusier: Den åbne hånd, 1956. Bronze. Museum Jorn. 1. Læreroplæg/elevopgaver/håndbog. 2. Kirkebesøg. Fag: Kristendomskundskab, dansk, billedkunst. Periode: Februar-marts 2017. Lektioner: 8-10.

5.-6. KL. HELGI DANER DA DANERNE BLEV KRISTNE LÆRERKURSUS KRISTENDOMMENS INDFØRELSE I DANMARK Forfatteren Josefine Ottesens seneste historiske roman, Helgi Daner, er inspireret af sagnet om Holger Danske. Eleverne skal med afsæt i Helgi Daners spændende fortælling arbejde med centrale temaer og begreber, der afspejler historien og menneskene i tiden omkring kristendommens indførelse i Danmark. Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester har i samarbejde med Josefine Ottesen udarbejdet en forkortet udgave af romanen på knap 100 sider, og tilmeldte klasser modtager et klassesæt af fortællingen. Arbejdet med bogen foregår ved at dele elevernes læsning op i otte afsnit. Efter hvert afsnit holdes et break, hvor der arbejdes med forskellige faglige temaer. Der arbejdes skiftevis med meddigtning ud fra en rollespilsmetode og med mere klassiske aktiviteter. Temaer fra både dansk, kristendomskundskab og historie indgår i arbejdet. Efter arbejdet med romanen sættes der særligt fokus på kristendommens indførelse i Danmark. Forfatteren Josefine Ottesen har gennem de seneste år skrevet en række historiske romaner fra tiden før, under og efter kristendommens indførelse i Danmark, senest romanen, Helgi Daner, der er inspireret af sagnet om Holger Danske. På kurset fortæller Josefine Ottesen med fokus på Helgi Daner om baggrunden for de tre romaner, som alle kredser om fortællingens betydning for identitet ikke blot de fortællinger, vi er omgivet af og spejler os i, men i høj grad også hvordan vi fortæller os selv frem i mødet med andre. Når vi erobrer vores egen fortælling, går vi fra at være ingen til at være nogen. Forfatteren vil dele ud af sine egne erfaringer med at gøre børn til aktive historiefortællere, og i den forbindelse gennemgå en model, der kan anvendes af deltagerne i undervisningen. Efterfølgende udfolder lektor ved HistorieLab, Nationalt Videnscenter for Historie- og Kulturarvsformidling Jens Aage Poulsen, hvordan kristendommen etablerede sig i Danmark. Dette vil være relateret til et projekt fra de folkekirkelige skoletjenester i Danmark og til de mål for elevernes læring, der er i folkeskolen. Afslutningsvist præsenterer en medarbejder fra de folkekirkelige skoletjenester det undervisningsmateriale, som hører til projektet. Projektet retter sig mod 5.-6. klassetrin og involverer fagene dansk, religion og historie. Illustration: Peter Stoltze, 2016. 2. Kirkebesøg. Fag: Dansk, kristendomskundskab, historie. Periode: Foråret 2017. Lektioner: 15 timer. Dato: Mandag 27. februar 2017 kl. 13-16. Sted: CFU, Titangade 11, 2200 København N. Tilmelding: www.ucc.dk/videreuddannelse.

7.-10. KL. MED RYGGEN TIL VERDEN ET PROJEKT OM SYND, EKSISTENS OG FRELSE Michael Kvium: Blind Painting, 1991. Kunstneren Michael Kvium kredser i sine malerier om den menneskelige eksistens og tilværelsens grundvilkår. Han portrætterer ofte sine figurer som nøgne, deforme, anonyme og androgyne skikkelser, der først og fremmest trækker menneskets vrangsider frem. Flere af Kviums værker indeholder blindetegnet en gul farveflade med tre sorte pletter der måske siger noget om eksistentiel blindhed, om det at gå vild i tilværelsen eller om en medfødt evne til ikke at kunne se og handle rigtigt. Ikke at erkende sin egen dødelighed. Ikke at erkende egne fejl. Og ikke at kunne undgå noget af dette på trods af gentagende erfaringer. Det er denne indkrogede venden ryggen til verden, man inden for kristendommen betegner med begrebet synd. Det er ikke særlig moderne at have syndsbevidsthed i dag. Det er faktisk langt mere moderne at have en guddommelig tro på egne evner og bestræbelser. Projektet lægger op til, at eleverne arbejder kropsligt og analytisk med de eksistentielle og etiske problematikker samt grundvilkår, der males frem i Kviums billeder. Gennem bodystorm, dramaøvelser og billedanalyse skal eleverne bl.a. arbejde sig ind i Kviums sorte billedunivers, kunne fremsætte en billeddiagnose og sætte billederne i bevægelse frem mod mere konstruktive fortsættelser af billedets øjeblik dvs. kroge det indkrogede ud. I forløbet skal eleverne desuden arbejde religionsfagligt med Luthers definition af mennesket som indkroget i sig selv (incurvatus in se) samt begreberne synd og frelse frihed og ansvar. Projektets formål Det er projektets formål, at eleverne gennem en bevægelsesorienteret, billedanalytisk og filosofisk tilgang til begreberne kan forholde sig til fordele og ulemper ved hhv. syndsbevidsthed og en guddommelig tro på sig selv og sammenligne disse forskellige måder at leve livet på. Lærerkursus Som inspiration til den bevægelsesorienterede tilgang til religionsfaget udbydes et lokalt lærerkursus med skoleleder Morten Andersson (Oure), der har en særlig interesse for såvel bevægelse i undervisningen som Kviums billedunivers. Kurset giver en bred inspiration til koblingen mellem religion og bevægelse (med fokus på bevægelsens betydning for de faglige pointer) og fungerer samtidig som konkret forberedelse til undervisningsforløbet Med Ryggen til verden. Dato: Torsdag 27. oktober 2016 (uge43) kl. 13-16. Sted: Annonceres på www.fsfp.dk i løbet af april. 2. Lærerkursus. Fag: Kristendomskundskab, dansk, idræt. Periode: Oktober-november 2016. Lektioner: 10-12. OBS: Tilmelding til Lærerkursus: 24. juni 2016. Michael Kvium: So Simple, 1995.

7.-10. KL. TROEN OG INGEN 7.-10. KL. MOD PÅ LIVET? I 2007 mistede sangeren Søren Huss sin kæreste i en tragisk lastbilulykke i Valby. Albummet Troen og Ingen fra efteråret 2010 beskriver de komplekse følelser, der knytter sig til så fundamentalt et tab. De 11 sange bevæger sig fra lykke og kærlighed til meningsløshed, tomhed, had og hævn. Fra det mørkeste mørke over gråt i gråt til lysning, resignation og håb. Det er projektets formål at arbejde med døden som tema ud fra sorgens problematikker og derved vise eleverne, hvordan kunst kan sætte ord på de voldsomme følelser, der opstår i forbindelse med tabet af en, man elsker. Projektet handler således om sorg og modløshed, men også om tro, håb og kærlighed. Ud fra arbejdet med Søren Huss tekster og musikvideoer samt tekster af Per Vers, Rasmus Seebach og Søren Ulrik Thomsen, udvalgte salmer og en begravelsestale skal eleverne selv skrive en begravelsestale, et digt til en gravsten samt et trøstende brev til én, der har mistet. Alle tilmeldte klasser tilbydes et kirkebesøg, der sætter fokus på begrebet trøst og præstens sjælesørgeriske rolle. Still fra musikvideo: Søren Huss: Fra tanke til fra albummet Troen & Ingen, 2010. Projektet Mod på livet? handler om at turde leve og være styrmand i sit eget liv og om at tage medansvar for andre i både med- og modvind. Formålet er at give eleverne en forståelse af, hvad mod og livsmod betyder for den måde, man lever sit liv på. Eleverne introduceres til modet som en balancegang mellem fejhed på den ene side og overmod på den anden side. Herefter arbejder eleverne med afsæt i litterære og bibelske fortællinger med opbygningen af en række etiske dilemmaer om bl.a. mod og mismod, stolthed og skam, sorg og glæde. Eleverne præsenterer deres etiske dilemmaer for hinanden ved hjælp af teaterformen Forum Teater. Læreren fungerer undervejs som en facilitator, der inddrager publikum (resten af klassen) til at hjælpe med at udrede de konflikter, som dilemmaerne i stykkerne fremviser. På den måde bliver selve arbejdsformen en øvelse i at tage ansvar, handle, finde muligheder, tænke årsager og virkninger forstå andre og blive opmærksom på egne fordomme. Rudolph Tegner: Skylla og Karybdis, 1924. Rudolph Tegners museum & Statuepark. 2. Kirkebesøg. Fag: Kristendomskundskab, musik, dansk. Periode: 2016/2017. Lektioner: 6-8. 2. Workshop/Forum Teater (begrænsede pladser). Fag: Kristendomskundskab, dansk, drama. Periode: Januar-marts 2017. Lektioner: 8-10.

5.-10. KL. ORDAPOTEK poetisk leg med kristne grundbegreber KLASSIKERE & TILMELDING I et legende og poetisk projekt skal eleverne filosofere sig ind i de 16 kristne grundbegreber, som man ifølge Fælles Mål kan arbejde med igennem hele skoleforløbet for at få en viden om, hvad kristendom er. Eleverne skal formulere en indlægsseddel, der indkredser den almene og den kristne betydning af ordet og dekorere en æske, så denne svarer til det valgte begreb. Under kirkebesøget skal eleverne arbejde i grupper med små genstandstableauer, som de på skift fremlægger og filosoferer ud fra sammen med præsten. Illustration: Birgitte Ahlmann, 2015. Se skoletjenestens tidligere projekter på www.fsfp.dk På hjemmesiden kan du også se en film om projektet Guder og Helte og bestille klassikere som: Drømmehaver (1.-3. kl.) Mod med mere (1.-3. kl.) Ansigt til ansigt (1.-3. kl.) Søskendestrid (1.-3. kl.) Klokken (1.-3. kl.) Fastelavn (1.-3. kl.) Gaven (2.-5. kl.) Lyset i mørket (2.-4. kl.) Engle (3.-4. kl.) Besøg i dødsriget (4.-5. kl.) Halloween og Allehelgen (4.-6.kl.) Skabelse og undergang (4.-6. kl.) Puppe og Grav (4.-6. kl.) Bjerget mellem himmel og jord (5.-6. kl.) Dødssynderne på tallerkenen (5.-7.kl.) Vejen som symbol (5.-7. kl.) Troen og Ingen (7.-10. kl.) Arvesynd og Dødssynd (7.-10 kl.) Mig og mine skyggesider (7.-10 kl.) Jøderne på kirkeloftet i Gilleleje Kirke (7.-10. kl.) Skriv gerne til mig, hvis du genbruger gamle projekter eller har brug for supplerende materialer: mette@fsfp.dk 2. Den smalle kat. (poetisk-teologisk ordbog). 3. Hjemmeside. 4. Kirkebesøg. Fag: Kristendomskundskab, dansk, billedkunst. Periode: 2016/2017. Lektioner: 10-15. Tilmelding: www.fsfp.dk Layout: Ingeborg Stence Hvidsten Tryk: Videbæk Bogtrykkeri

Folkekirkens Skoletjeneste Frederiksværk Provsti