Undervisningsmateriale til

Skolemateriale til: HVIS BARE en flyvende fortælling om en forsvunden far Undervisningsmateriale til Indhold: 1. Kort introduktion til forestillingen. s. 2 2. Materialets udformning s. 2 3. Indledende processkrivning... s. 3 4. Spørgsmål omhandlende forestillingen... s. 3-4 5. Forestillingens centrale temaer. s. 4-6 6. Karaktererne... s. 6-7 7. Tekstarbejde s. 7-9 8. Billedopgave: fra teater til tegning s. 10 9. Spændingskurve s. 11 10. Dramatisering.. s. 12-13 Til de voksne 11. Forslag til videre aktiviteter. s. 14 12. Fakta om forestillingen. s. 15 13. Interview med instruktør Per Linderoth.. s. 15-18 14. Mulighed for workshop s. 18 15. Tilbagemelding.. s. 18 1

Skolemateriale til: HVIS BARE en flyvende fortælling om en forsvunden far 1. Kort intro til forestillingen Forestillingen HVIS BARE - en flyvende fortælling om en forsvunden far griber fat i både det universelle, det konkrete og det følelsesmæssige ved dét at være menneske. Forestillingen er en varm og rørende fortælling om brødrene Frede og Uffe og deres drømme og håb. Drengenes far er jagerpilot i krigen men nu har han været væk meget længe! Så længe at ham måske ikke kommer hjem igen. Og det har drengene meget svært ved at forstå De begynder, på hver deres måde, at søge efter deres far. Det bliver starten på en rejse, hvor drøm, virkelighed og fantasi smelter sammen og i sidste ende bringer deres far tilbage, på en måde ingen havde forestillet sig. Teater Hund kan godt lide at tage fat i livets store spørgsmål og temaer. Det gælder også for denne forestilling, hvor der nænsomt og kærligt gives et bud på, hvordan savn, håb, mod og erkendelse kan begribes på en konkret og håndterbar måde, der samtidig har den dybde og menneskelighed, som både store og små kan nikke genkendende til, og som åbner for nye tanker, dialoger og refleksioner. 2. Materialets udformning Skolematerialet er primært rettet mod fagene Dansk, Kristendomskundskab og Billedkunst, fra bh. kl. til 5. kl. Da forestillingens målgruppe har et spænd helt fra 5 til 12 år, er intentionen bag opbygningen af skolematerialet, at det bl.a. tilgodeser undervisningsdifferentiering, idet sværhedsgraden i opgaverne og spørgsmålene kan tilrettes/nivelleres efter alder, kvalifikationer, interesse og muligheder alt efter hvilket alderstrin, der er tale om. Spørgsmålene og opgaverne er udarbejdet med henblik på at være af så åben karakter som muligt, da det tilgodeser den enkeltes mulighed for at arbejde og handle netop ud fra egen virkelighed og ståsted. Materialet er opbygget af selvstændige mindre opgaver, der kan arbejdes med uafhængigt af de øvrige opgaver. Der er derfor ingen nødvendig kronologi i opgavernes rækkefølge, hvormed det heller ikke er nødvendigt at arbejde med alle opgaverne. Der er mulighed for, at den enkelte lærer/pædagog tilretter opgaverne, så de er alders- og kontekstsvarende. Det er håbet, at HVIS BARE - en flyvende fortælling om en forsvunden far og nærværende materiale kan åbne op for nogle frugtbare og relevante dialoger børn og børn imellem og børn og voksne imellem og i sidste ende give os en skærpet bevidsthed i forhold til os selv, hinanden, og hvordan vi kan tackle livets genvordigheder. God fornøjelse! 2

Skolemateriale til: HVIS BARE en flyvende fortælling om en forsvunden far 3. Indledende processkrivning Opgave: Skriv alt det ned du kan huske fra teaterstykket. Tænk ikke på korrekt stavning, kronologi osv. Bare skriv alt det, du kommer i tanke om. Opgave: På baggrund af noterne fra forrige opgave skal du nu skrive videre på titlen: Hvis bare Lav så mange undertitler, du kan komme på for at få et overblik over forestillingens indhold. Til læreren: Disse noter vil være en god hjælp til de kommende opgaver og til at få en fornemmelse af hvilke elementer, der står stærkest i forestillingen for den enkelte elev. Det kan være en god idé at sætte tidsbegrænsning på, samt at opgaven løses individuelt. Efterfølgende kan børnene evt. to og to dele deres noter med hinanden. 4. Spørgsmål omhandlende forestillingen Til læreren: De følgende spørgsmål kan danne grundlaget for forskellige dialoger enten fælles i klassen, i mindre grupper eller to og to. De kan også anvendes som udgangspunkt for en skriveproces, hvor eleverne reflekterer individuelt og svarer på dem skriftligt og evt. efterfølgende deler deres svar med hinanden. Generelle spørgsmål til forestillingen a. Hvad eller hvem i forestillingen gjorde størst indtryk på dig? b. Kan du sammenligne nogle af situationerne fra forestillingen med situationer, du kender fra dit eget liv? Hvis ja, hvilke? c. Hvorfor tror du, stykket hedder HVIS BARE? d. Hvilke tanker satte forestillingen i gang hos dig i forhold til dét at være ked af at miste en betydningsfuld voksen? e. Hvordan kan det være, at Uffe og Frede reagerer så forskelligt? f. Hvad er kontroltårnet symbol på i denne forestilling? Har kontroltårnet ret? og accepterer Uffe det? Er det bare noget Frede finder på? Eller er det noget, de sammen har opbygget, siden faderen døde? g. Hvor tror du, deres mor er henne? h. Hvilken rolle spiller læreren og skolen i forestillingen? Hvilken klasse tror du, de går i? Er det ligesom din undervisning og din lærer? i. Hvad sker der i slutningen, da de står på stigen og kigger ned? Spørgsmål til forestillingen ud fra karaktererne/personerne Frede: a. Hvem taler Frede med i kontroltårnet? Og hvorfor svarer det pludselig ikke? b. Hvorfor kan Frede pludselig ikke bevæge sin krop oppe på stigen? c. Hvordan kan det være, at det kun er Frede, der hører en fly-lyd ved søen? Er den kun inde i hans hoved, eller hvad sker der? 3

Uffe: a. Hvorfor er Uffe så bange for søen? Hvilken historie ligger der bag hans oplevelse med søen og kludetæppet? b. Hvordan kan det være, at Uffe bevidst går ud i mosen, selvom Frede advarer ham imod det? c. Hvad kan være ideen med, at Uffe ser faren i form af en torskefisk? d. Hvorfor er Uffe så tiltrukket af vandtårnet? Hvad bliver vandtårnet et symbol på for drengene? e. Hvordan kan det være, at Uffe hører lydene anderledes på den anden gåtur gennem skoven? 5. Forestillingens centrale temaer Til læreren: De følgende spørgsmål er udarbejdet ud fra forestillingens tematikker og er tænkt som et oplæg og en hjælp til at få sat ord på noget af det ofte uudtalte og til tider tabubelagte i vores liv. Forestillingens plot omhandler bl.a. sorg og savn, da vi følger de to drenges håndtering af tabet af deres far. De nærliggende temaer hertil er bl.a. at være bange, tryghed, livet efter døden, drømme og håb, som alle kort bearbejdes nedenfor. Helt bevidst er moder- og lærerrollen ikke fysisk forankret på scenen. Deres tilstedeværelse er kun manifesteret gennem en voice-over for at sætte fokus på drengenes håndtering og bearbejdelse af deres tab kun via hinandens hjælp. Derfor er det som lærer også værd at tænke ind i disse opgaver; de to forhold mellem barn og voksen og barn og barn imellem. At være bange Frede og Uffe er som de fleste børn, og for den sags skyld også voksne, bange for nogle forskellige ting i livet. At være bange eller have angst for noget kan komme til udtryk på et væld af måder og kan samtidig være noget, der hos nogen netop ikke kan komme til udtryk og i stedet bliver undertrygt og dermed en hæmsko for den enkelte. Derfor er frygt og angst et centralt tema at arbejde med, så eleverne bliver klar over, at det på ingen måde er unormalt at være bange, men at det samtidig er vigtigt ikke at lægge låg på det, man frygter. Spørgsmål: Hvem tror du, er mest bange af Uffe og Frede? Hvad er de hver især bange for? Og hvorfor tror du, netop de er bange for det? Hvordan hjælper de hinanden med at bearbejde deres frygt? Hvad er du bange for? Hvorfor tror du, du er bange for det? Hvis du har prøvet at komme af med din frygt, hvad eller hvem har så hjulpet dig? Ved du, om din mor og far også er bange for noget? Har du prøvet at hjælpe dem med det? Tryghed I kølvandet på frygten ligger trygheden som en nødvendighed for at kunne dæmpe eller komme helt af med sin frygt. Forestillingen spørger bl.a. til, hvor og hvordan man som barn finder tro og tryghed i en verden, der pludselig forandres drastisk, så sikkerhedsnettet forsvinder i takt med, at en forælder forsvinder. Tryghed kan manifestere sig for den enkelte på helt forskellige måder, dvs. det er meget personligt, hvor vi hver især finder tryghed, det være sig fx gennem andre personer, steder, objekter eller mere abstrakte elementer. Det er derfor vigtigt, at eleverne bliver klar over, hvordan de finder tryghed for sig selv og samtidig skaber tryghed for andre. 4

Spørgsmål: Hvordan vil du beskrive følelsen af tryghed? Hvor synes du, Uffe og Frede finder sig mest trygge? Er det, når moderen taler til dem? Når de leger på værelset? Når de sover og drømmer? Når de er sammen på tur? Når de er i skolen? Og hvorfor tror du, de netop finder sig trygge her? Hvor eller hos hvem føler du dig mest tryg i dit liv? Livet efter døden Når vi bliver født, er det eneste, vi er sikre på - paradoksalt nok - at vi en dag skal dø. Men hvad der derefter sker, er vi alt andet end sikre på. Vi har hver især vores forestillinger herom, som derfor alle er lige rigtige. Men for mange kan det være utrolig svært at forholde sig til netop dette spørgsmål, da døden er noget mange frygter, hvorved det i stedet bliver til et tabu, hvilket nok ikke er en ønskværdig konsekvens. I forestillingen bevæger vi os hele tiden imellem himmel og jord. Der er hele vejen igennem en forbindelse mellem oppe og nede i form af himmel og hav, at drukne og flystyrte, flyve og synke ned, hvilket er med til at sætte tanker i gang omkring livet på jorden og livet i himlen eller andetsteds. Men forestillingen giver netop ikke et endegyldigt svar på livet efter døden, men lægger op til en videre refleksion herom. Spørgsmål: Hvor tror du, Frede og Uffe tror, at deres far er henne? Og hvor tror du, han egentlig er? Hvilke midler tager Frede og Uffe i brug for at forsøge at nå frem til en erkendelse af faderens død? (fx kontroltårnet, legen, logik/rationalitet) Har du selv prøvet at miste én, du holdt meget af? Hvis ja, hvor tror du din kære er henne nu? Drømme Forestillingen opererer hele vejen igennem med to verdener, der balancerer på grænsen mellem fantasi og virkelighed, både helt konkret i form af drengens drømme om natten og på et mere abstrakt plan, hvor drengenes virkelighed nogle gange sløres af disse drømme, så både karaktererne og tilskuerne bliver i tvivl om, hvad der er drøm, og hvad der er virkelighed. At drømme er noget, både børn og voksne kan relatere til, og samtidig er det noget, vi ikke selv kan styre, det ligger derimod i vores underbevidsthed. Drømme og minder (fx drengenes fotografier af faren) kan derfor være et vigtigt led i en bearbejdelses- og erkendelsesproces af sorg og savn/tab. Spørgsmål: Har du oplevet, at det nogen gange kan være svært at skelne mellem drøm og virkelighed? At du oplevede, din drøm var virkelig? Har du prøvet at drømme, at du mødte én, du har mistet? Hvis ja, hvordan var den oplevelse? Håb I forestillingen står håbet meget stærkt for drengene, da de hele tiden håber, faren kommer hjem. Især gennem flyve-legen håber de ubevidst på, at denne leg kan blive til virkelighed og føre dem til faren. Håb er en form for overlevelsesstrategi, der leder én fremad, da nogle ting i livet kan være ubærlige, hvis ikke man har håbet om, at det kan blive bedre/anderledes. Derfor er det vigtigt, at håb ikke udelukkende gøres til en illusion om noget uvirkeligt og uopnåeligt. Rationelt ved drengene nok godt, at deres far er død, men den tanke kan de ikke forlige sig med, så den er i stedet projiceret over i håbet, som er til stede hele tiden trods deres frygt, sorg og savn. Og hvis deres håb om, hvor faren er henne, slås til jorden, finder de straks et nyt at navigere efter. 5

Undervisningsmateriale til: HVIS BARE en flyvende fortælling om en forsvunden far Spørgsmål: Hvad, tror du, er Frede og Uffes største håb? Hvordan holder drengene fast i dette håb trods virkelighedens realitet, der presser på? Har du prøvet, at noget, du håbede rigtig meget, gik i opfyldelse? Eller har du prøvet, at noget, du håbede rigtig meget, ikke gik i opfyldelse? Hvad gjorde du så? Hvorfor tror du, at håb er vigtig at have i denne verden? 6. Karaktererne Til læreren: I forestillingen møder vi de to drenge, Uffe og Frede, som hver især har forskellige karaktertræk, værdier og måder at forholde sig til livet på. Trods disse forskelligheder hjælper de hinanden fremad, når de på hver deres måde og tidspunkt hæmmes på vejen hen mod at finde en mening med deres tilværelse uden deres far. Som tilskuer identificerer man sig ofte i større eller mindre grad med karaktererne og deres situation på scenen. Derfor kan det være givende at gå i dybden med en personkarakteristik for at danne sig et helhedsindtryk af karaktererne. Opgave: Prøv at opklare mere omkring de to karakterer. Dvs. giv dit bud på, hvordan Uffe eller Frede er i sin helhed. Tag enten udgangspunkt i én eller begge af drengene. Du kan skrive din brainstorm ned i sammenhængende sætninger eller lave det i form af en edderkop på et papir for at give et bedre overblik. Du kan bl.a. komme ind på følgende lag: a. Hvordan ser Uffe eller Frede ud? alder, fysik, kropsholdning, påklædning (hvorfor har de netop det tøj på?), mimik, udtryk, bevægelsesmønstre etc. b. Hvilke menneskelige egenskaber besidder Uffe eller Frede? Hvordan opfører den enkelte sig overfor den anden? Hvilke værdier vægter de højest hver især? Er Uffe eller Frede glade? kede af det? lyttende? udadvendt? indelukket? moderne? gammeldags? pligtopfyldende? hæmmet? imødekommende? rummelige? belærende? etc. 6

Brødrene Uffe og Frede er forskellige på mange måder. Hvad mener, du er de to vigtigste områder, hvor de er forskellige: 1. 2. Opgave: Den varme stol : Vælg én person fra klassen eller gruppen, der skal forestille sig at være enten Frede eller Uffe. Den valgte elev skal leve sig godt ind i personens være-, tænke- og handlemåde. Den nye Frede eller Uffe sætter sig i midten af en rundkreds i den såkaldte varme stol og er dermed klar til at tale med resten af klassen. Alle de omkringsiddende elever kan nu stille spørgsmål til den nye Frede eller Uffe - enten frit fra leveren eller som interviewform (her kan der evt. findes inspiration i de ovenstående opgaver). Den varme stol kan ses som et mere performativt alternativ til den forrige opgave, men kan også anvendes som et supplement til den skriftlige tilgang til en personkarakteristik. På denne måde kan man få kendskab til andre og nye sider af personen eller spørge ind til allerede kendte træk, der umiddelbart kan virke uforståeligt udefra. 7. Tekstarbejde Til læreren: Teksten i forestillingen veksler mellem at være dialog- og monologbaseret. Der er derfor mulighed for at arbejde med begge fortælleformer. Hele skole-dimensionen i forestillingen er meget stiliseret og gammeldags. Bl.a. Fredes replik: Vi skal skynde os i skole og have vores hjerner forgyldt. Der refereres til morens formaning til drengene hver morgen, og det er et udtryk for et læringssyn, der er baseret på en informerende frem for erfarende læringsmetode. Her er umiddelbart ikke plads til leg, hvor igennem børn ellers ofte reproducerer de voksnes handlinger og lærer, erfarer og erkender gennem legen. Det står derfor i kontrast til nutidens skolers tanke om elevernes egen bidrag til læring. Dette kan derfor lægge op til en dialog omkring skolesystemets indlæringsmetoder. Opgave: Individuelt skal eleverne tænke og skrive videre på stykket: Hvordan tror du, næste scene ville se ud, efter drengene står på stigen og kigger ned på dem selv? Hvordan tror du, det går Uffe og Frede videre hen i deres liv uden deres far? Er faren der alligevel på en eller anden måde, eller hvad tænker du? Eleverne skal forsøge at fastholde forestillingens skrivestil gennem replikker og regibemærkninger fx i form af korte sætninger, pauser, gentagelser osv. Efterfølgende kan eleverne læse hinandens scener op for hinanden - gerne dramatisk - hvor én siger Uffes sætninger og én siger Fredes for at skabe fornemmelsen af teksten som værende en dramatisk tekst, et manuskript. Eleverne kan også bytte og skrive videre på hinandens. 7

Opgave: I skal nu arbejde med lærerens monolog (se den fulde tekst nedenfor). Først skal I læse den op for hinanden to og to. Herefter skal I forsøge at læse teksten igen denne gang med forskellige følelser og udtryk bag, fx glad, vred, trist, undrende, drømmende, bedrevidende m.fl. Hvad giver det af oplevelser af teksten? Nu kan I så se nærmere på selve lærerens ord og sætninger. Hvilken genre minder den dig om? Kan du finde nogen bestemte stilistiske træk i teksten? rytme? form? gentagelser? rim? etc. Efterfølgende skal I forsøge at lave jeres egen monolog med inspiration fra lærerens. Gør jer bevidst om, hvem der er afsender, og hvem der er modtager. Det kan evt. være fra en voksen til et barn eller omvendt. I kan enten individuelt udarbejde den på skrift eller to og to skiftes til at skrive en linje. Monologerne læses højt i klassen eller for hinanden to og to - enten almindeligt eller med de forskellige følelser bag. 8

Lærerens ord: Godmorgen, godmorgen. God morgen, god morgen. God morgen igen, I kære små. I kære små og kære igen. Kære igen og kære små. Kære, kære, kære små. I dag vi starter som vi altid starter. I skolen vi starter som vi plejer. Vi starter og plejer i skole i dag. Vi plejer og starter med skolen. Det bliver hyggeligt, kan I tro. I kan tro, det bliver hyggeligt. I går som i dag bliver det hyggeligt. Vi hygger os så hyggeligt. Vi har alle glædet os. Meget har vi glædet os. Vi har glædet os så meget, at vi glædes. Hvor har vi dog glædet os Og hvad har vi dog glædet os til? Vi har glædet os til at lære jer så meget. Så meget I skal lære, så meget har vi glædet os. Så meget at vi glæder os mere nu Men hvad der har glædet os mest var at I skulle komme At I skulle komme har glædet os mest, fordi I skulle komme. I skulle komme og lære og være. Og være at kunne lære. Lære og være og komme og glædes. Glædes og være og komme. Komme og glædes og være og lære. Lære og glædes og komme. Og være og komme og glædes. Og vi håber at I som os har glædet jer. Glædet jer som os, som vi har glædet os som jer. Som os, som jer, glæder vi os sammen. Og nu skal vi til at lære. Lære skal vi alt vi stadig ikke kan. Alt vi stadig ikke kan, skal vi lære. Vi kan ingenting i dag, som i går. I går som i dag, derfor skal vi lære. To og to er fire. Abc er fem. En ko er ikke en hest og husk at følge med. Danmark er et land og i skolen er vi glade. Bælter de er store, andre de er små. Nogen går i vandet. Andre ikke må. Gå altid lige ud, hvis ikke I skal dreje Kommer I for sent, er I ikke mødt til tiden Pas på i trafikken og læs i jeres bog. Ingen må gå i gården før maden den er spist. Vær gode ved hinanden og slik ikke på bordene. 9

8. Billedopgave: fra teater til tegning Til læreren: Denne forestilling er såkaldt animationsteater, der bygger på samspillet mellem den flade 2D animationsbaggrund og skuespillernes 3D dybde. Forestillingen er derfor meget tegnefilmsagtig, hvorved det kan være spændende for eleverne selv at forsøge at overføre noget fra teaterforestillingen til en tegning, da billeder ofte kan udtrykke noget andet end ord, som de tidligere opgaver har været præget af. Den nedenstående opgave går derfor ud på at visualisere to forskellige scener fra forestillingen. Opgave: Fold et stykke A3-papir, så der opstår to felter. Tegn én scene på hvert felt. Kontrasten bliver større, når billederne sidestilles. 1. Tegn en scene fra forestillingen, hvor Uffe og Frede har det godt sammen, og hvor de er i trygge rammer. 2. Tegn en scene fra forestillingen, hvor Uffe og Frede er på kant med hinanden, og hvor de har bevæget sig ud på farefyldt jord. Forestillingens animationsbaggrund er hovedsageligt holdt i sort/hvid, så dette kan ligeledes være et dogme for opgaven. Men det kan også være en udfordring for eleverne at give deres bud på forestillingen set i farver. Hvilke materialer er til rådighed? computermanipulation, collage, maling, 3D etc. Har eleverne begrænset eller ubegrænset tid til opgaven? Andre billedopgaver: 1. Individuelt eller i små grupper kan eleverne illustrere en scene hver, som til sidst sættes sammen til en hel sammenhængende tegneserie. Det er en god idé, at man inden fælles i klassen har lavet en oversigt over de enkelte scener fra forestillingen (her kan arbejdet fra opgave 9 nedenfor anvendes). 2. Prøv at udtrykke/lave et billede af Uffes drøm om torskefisken, evt. i form af en collage med billeder fra aviser og blade. 10

Undervisningsmateriale til: HVIS BARE en flyvende fortælling om en forsvunden far 9. Spændingskurve Til læreren: I et teaterstykke får eleverne så utrolig mange indtryk, hvorfor det kan være en fordel at lave en spændingskurve for at få et overblik over forestillingens dramaturgi/struktur (se model nedenfor). Dette kan anvendes til at arbejde med opbygningen af en god veldrejet historie. Opgave: Prøv at tænke tilbage på forestillingen. Hvad skete der i starten, undervejs og i slutningen? Hvad var forestillingens højdepunkter? Skriv så mange scener ned, som du kan huske, og stil dem kronologisk op på en tidslinje. Vurdér hver enkelt scene ved at give dem points fra 1 til 10 ift., hvor spændende/vigtige, du mener, de er. Tegn til sidst spændingskurven nedenfor. NB: Vær opmærksom på, at nogle af scenerne virker ens, men hvor der alligevel er forskelle i lyd, billede og handling. Fx de to gåture til skolen? 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Fx: Drengene hjemme på værelset 11

Undervisningsmateriale til: HVIS BARE en flyvende fortælling om en forsvunden far 10. Dramatisering Til læreren: Som et alternativ til den skriftlige eller mundtlige læringsmetode fra de forrige opgaver, står den performative pædagogik, der opererer med en kropslig indlæring og erkendelsesproces. Oplevelsen og læringen forankrer sig fysisk i kroppen, så der er tale om en stimulering af den kropslige hukommelse. På denne måde gøres dialogen performativ og dermed synlig og konkret, så man undgår, at eleverne har hvert deres billede af det, der tales om. Derfor vil elevernes dramatisering af scenerne være med til at skabe en konsensus og en kropslig forståelse af forestillingen, der måske fører eleverne et andet sted hen ved både at have oplevet at være aktive skuespillere og passive tilskuere. Opgave: Tænk på en scene fra forestillingen, hvor du synes, at noget bliver særligt interessant og som, du tænker, vil være sjovt at arbejde med. Gå sammen to og to eller tre og tre, hvor den ene agerer instruktør. I fortæller nu hinanden, hvilken scene hver enkelt har valgt, og I skal blive enige om at lave/genskabe én scene. Aktiviteten kan opdeles i tre kategorier og aftal tidsramme: a. Den ultra hurtige: Scenen udvikles hurtigt og spontant på gulvet dvs. som en improvisationsøvelse. b. Den hurtige: Gruppen forbereder scenen ved at skrive og øve bestemte handlinger og reaktioner. c. Den omfattende: Hele scenen arbejdes grundigt igennem. Der kan fx arbejdes med tekst, scenografi, rekvisitter, kostumer, lyd, lys og pr. Overvej om alle gruppernes scener, kan spilles i forlængelse af hinanden - som var det en hel forestilling. Præsentationen af scener afhænger af valget af model. Det kan opleves meget meningsskabende, at alle scener vises for hele klassen, og at der efterfølgende højt i klassen tales om, hvordan den enkelte har oplevet at arbejde kropsligt med genskabelsen af scenen/forestillingen, og hvad eleverne oplevede og fik ud af at iagttage hinandens små iscenesættelser. 12

Scener uden ord Opgave: Scenerne gennemspilles herefter uden ord, dvs. kun via brug af gestik og fysik, evt. lyde eller volapyk-sprog, så det ikke er ordene men kropssproget, der er i centrum. Opgave: Denne opgave er stadig uden ord, men nu arbejdes der kun i tableauer dvs. frysebilleder. Her er det godt, hvis eleverne er i tremandsgrupper, så der er en tovholder på de to spillere. Hver gruppe finder forestillingens tre vigtigste scener, der udtrykker en begyndelse, en midte og en slutning og udtrykker dem i disse tableauer. Der bruges tid på at øve de tre tableauer og overgangene imellem dem. I visningen for de andre, laver man det som fotografier fra et kamera, dvs. publikum lukker øjnene, mens spillerne danner det næste billede. Når gruppen er klar med deres tableau, siger de klik, og så må publikum kigge. Herefter siger de luk, så lukker publikum øjnene igen indtil det næste klik osv. 13

TIL DE VOKSNE: 11. Forslag til videre aktiviteter 1. Arrangér med klassen en gåtur rundt på kirkegården, (evt. med den lokale præst) for at se på gravstene. Alle børn kan i større og mindre grad relatere til en kirkegård. Her kommer man forbi både gamle, men også unge, der ligger begravet. Dette lægger op til en snak om gravsteder som et muligt helt konkret synligt sted at gå hen for fx at føle sig tættere på eller tale med den, man har mistet. Hjemme igen kan eleverne bl.a. sammensætte en personlig blomsterdekoration til at pynte et gravsted hos én, man har mistet. Eleverne kan også i relation til forestillingen rekonstruere/tegne farens gravsten, som de tror, den ser ud, eller som Frede og Uffe ville tænke, den så ud. 2. Relevante film, der vedrører forestillingens tematikker: Dansk kortfilm: Drengen, der gik baglæns (1994) af Thomas Vinterberg. En film om 9 årige Andreas, der mister sin bror og i sit savn bl.a. taler med ham igennem en juice-brik. Anbefalet aldersgrænse: 7 år. Om Sorg - når livet går sin vej : En lille tegnefilm om børns tanker om, hvad der sker, efter man er død. Filmen blev Oscar-nomineret i 1999. Udgivet som dvd i 2008. Dansk film: Anton (1996) af Aage Rais til 3.-6. klasse. Filmen handler om 10 årige Anton, hvis far var jagerpilot og er styrtet ned, da han var 5. Hans projekt er at flyve op til sin far. Undervisningsmateriale til filmen, som er rettet til fagene dansk og mediekundskab, kan findes på: http://www.dfi.dk/boern_og_unge/undervisning/film-iskolen/undervisningsmaterialer/materialer-til-spillefilm/anton.aspx 3. Undervisningsmaterialer udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse: Om Sorg når hjertet dør (bh klasse-2. klasse): Hæftet er et idékatalog om børns følelser, tab, sorg og forhold til døden beregnet på de yngste skoleklasser. Materialet kan også anvendes som inspiration, hvis man som underviser møder en elev, der bærer på en stor sorg. Om Sorg når bånd brister (3.-5. klasse): Hæftet behandler temaet børns følelser og reaktioner i forbindelse med sygdom og død blandt de nærmeste. Bl.a. behandles emner som livets cyklus, dét at miste, sorg, døden og dødsbegrebet, begravelse og tro, samt behovet for at støtte hinanden i sorgen. Undervisningsmaterialerne kan bestilles på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside: http://www.cancer.dk/omsorg/sorg+i+skole+og+institution/undervisningsm aterialer/ 14

12. Fakta om forestillingen Med forestillingen HVIS BARE - en flyvende fortælling om en forsvunden far er det første gang, Teater Hund har taget udgangspunkt i et manuskript fra prøvestart. Tidligere har der først ligget et manuskript klar undervejs i prøveprocessen, da det er blevet udviklet løbende. Men i denne forestilling var udgangspunktet i et manuskript nødvendigt pga. den store udfordring med teknik og animation. Holdet og tidshorisonten Tidsperioden for at lave denne forestilling er ca. 2 år. Fra den allerførste ansøgning med projektbeskrivelse, der sendes til Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, til den dag, der er premiere. Og derefter skal forestillingen ud og møde publikum. Det er mange mennesker af forskellige faggrupper som lægger utrolig mange kræfter i, at forestillingen fremstår som en helhed. Instruktion: Per Linderoth Manuskript: Robert Reinhold Medvirkende: Bo Carlsson og Robert Reinhold Scenograf: Jacob Langaa-Sennek Animator: Fredrik Lindgren Kostumier: Sofie Fribo Lyddesign: Pelle Skovmand Lysdesign og scenografibygger: Gert Christoffersen Dramaturgisk konsulent: Jane Rasch Ukulele kompositioner: Osvald Reinhold Tekniker og afvikler: Jonas Møller Andersen Plakat: Jacob Langaa-Sennek PR & kommunikation: Tine Selmer Bertelsen Forestillingsassistent: Anne Nymark Fotograf: Malle Madsen Grafiker: Helle Riis Bogholder: Frank Jensen Administration: Kenneth Gall Økonomisk er forestillingen er støttet af: Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg, Københavns Scenekunstudvalg, Dramatikerforbundet og Bikubenfonden. 14. Interview med instruktør Per Linderoth: Hvad er dine personlige bevæggrunde for at lave forestillingen? I teatret vil jeg gerne røres og bevæges Jeg ønsker, at der bliver vækket noget i mig, som er svært at definere, hvad er. Det er en længsel efter at mærke mig selv som menneske, hvilket der i dagligdagen ikke altid er plads til, da den er fyldt op af diverse rutiner og gøremål. Jeg ønsker i teatret at finde et rum, hvor man kan undres, hvor man har en samhørighed 15

med sig selv og med andre - hvor man deler noget sammen. Det er unikt for teatret at kunne dette. Dét sker i de øjeblikke, hvor man sammen trækker vejret med den fortælling, man er en del af, også nonverbalt. Disse øjeblikke vægter jeg højt. Med alt teater generelt, handler det for mig om en søgen efter, hvilket væsen jeg er, og hvad livet er - det er dét, der driver værket. I forhold til netop denne forestilling har vi at gøre med et drengeunivers. For Robert Reinhold (manuskriptforfatteren) og jeg, er forestillingens tema personligt funderet. Robert mistede sin far som 7 årig, og jeg har mistet min far som ældre. Vi relaterer begge til en længsel efter noget udefinerbart og ønskede at lave en konkret historie og dermed ikke tage udgangspunkt i et tænkt og teoretisk tema. Vi havde begge noget på spil og personlige erfaringer i forhold til dette. Vi ville ikke lave et terapistykke men samtidig tage udgangspunkt i noget, vi kunne relatere til i os selv. Et noget som vejleder os. For mig har kunsten, i særlig grad teatret, en mulighed for at bruge et særligt formsprog, idet at vi kan give underbevidstheden plads til og mulighed for at blive italesat og manifesteret på scenen. Dét i kontrast til dagligdagen og samfundets syn på fx opdragelse og uddannelsessystemet. Døden, og hvordan vi håndterer den, er på ingen måde en del af vores liv eller af vores samfund - som sådan. Vi vil helst skubbe det væk. Døden er ikke med til at definere vores liv, og det skal den være, mener jeg. At have ret kan fylde for meget, og vi tænker sikkert alle: Hvis alle bare var som jeg men der opstår en anden relation, når man erkender, at den, man er vred på, kan forsvinde i morgen. Hvilken oplevelse ønsker du at give publikum under/efter forestillingen? Dybest set - og når man skræller alt andet væk - vil jeg lave en forestilling, som handler om kærlighed - og hvad er så det? Det handler vel egentlig om samhørighed, at have delt noget, have en følelse af at have kræfterne til at kunne håndtere de problemer, der virker for store til at håndtere. Jeg er sikker på, at vi alle har evnerne, men vi skal også turde mærke dét, der er. De to drenge i forestillingen får noget at vide, at deres far er død, som de ikke kan rumme, i det øjeblik de får det at vide. Igennem legen og deres fantasi og evnen til at kunne håndtere det, håndterer de det på en fornuftig måde. Drømmeuniverset er taget ind i forestillingen for at lave et teatralsk lag. I drømmene bearbejdes vores underbevidsthed, men det kan kun ske, når underbevidsthed møder bevidstheden også. Tag for eksempel måden at blive opdraget på; hvis den ene vil styre (kontroltårnet), ja så går det ikke. Det er først, da Frede giver slip på kontroltårnet, at han kan træde ind i det rum, han er bange for og finder kræfterne dér. Uffe har hele tiden haft kræfterne til det, men har svært ved at begå sig i det almindelige liv. Drengene repræsenterer hver deres side af mennesket, og det er først, da de giver slip på dét, de står for, at det kan lykkes. Så kan de erkende, at faren er død. Længslen i dem vil nok aldrig høre op, og de ved godt, faren er der et eller andet sted - selvom han ikke er der. Faren lever måske videre i dem, og det behøver ikke være formuleret for publikum. Det handler i stedet om, at få fornemmelsen af, at man har et større rum i sig, og at det er i dét rum, at længsel efter faren bliver til vilje og drivkraft. 16

Hvad betyder mest for dig i arbejdet med forestillingen? Det betyder meget for mig, at alt går hånd i hånd med at lave forestillingen, indtil det færdige resultat er en realitet. I starten af processen er det hele på en måde en udefineret vision, en slags mavefornemmelse, der guider én, og undervejs bliver det klarere og klarere. Det er vigtigt at lytte og mærke i processen, fordi resultatet afspejler processen, men resultatet er egentlig starten på en ny proces og ikke slutningen. Hvis vi ikke selv er på den rejse, vi inviterer folk til at være på, bliver det på en måde falskt, og det vil man opleve i forestillingen. Drengene i forestillingen tror på, at de skal møde deres far, og jeg mener at vores proces bør afspejle fortællingen: Man må finde tålmod og tro på forestillingen, stole på arbejdet og medarbejderne, tro på at alle tager ansvar, og tro på fornemmelsen af en forestilling. Hvad vi ender med at dele, er man som teaterhold på en eller anden måde igennem selv, som en følelsesmæssig proces. Hvis jeg har svarene på forhånd og vil fortælle publikum noget, så har jeg ikke nogen reel relation med dem. Så bliver det en tale til publikum frem for en dialog, og det er ikke interessant. Kodeordet er relationsarbejde, og det kommer ud af den direkte erfaring, i forhold til det relationelle og det følelsesmæssige. Hvad har været den største udfordring med at lave denne forestilling? Fra starten lavede vi et slags benspænd for os selv, da vi valgte, at scenografien skulle have en begrænset spilleplads, og bagvæggen skulle være et animationslærred. Valget gav dog en frihed i manuskriptudviklingsprocessen, så der ikke dér skulle tages højde for, om det reelt kunne iscenesættes, da animationer og teknikken kan skabe rum og rejser, som ellers kan være svære at iscenesætte. Men det har været en seriøs udfordring at lave en forestilling, hvor spilleområdet er så smalt, og hvor man er så afhængig af teknik. Man kan sige, at det er et kunstnerisk eksperiment. Jeg har ikke selv erfaringer med dette, og kan man overhovedet lave teater på denne måde? Og hvilken grad af animation skal vi have? Dog har det hele tiden være hensigten, at intet scenografisk må gøre andet end at understøtte relationen mellem spillerne. Animationerne må ikke tage den fulde opmærksomhed fra spillerne. Udfordringen har også været, at spillerne ikke kan se animationerne, og derfor mærker de ikke rummet, de spiller i. Stofligheden og rumfornemmelsen for spillerne kommer fra lyden, men vi har ikke kunnet producere lydene, før animationerne var på plads, og derfor har der hele tiden været rigtig mange bolde i luften samtidig. Og der har været en fornemmelse af, at alle har ventet på alle, men samtidig skulle alle lave noget for at komme et skridt videre, så vi rykkede os. Dét har været en udfordring for alle, også spillerne, fordi teknikken kræver nogle fysiske ting fra spillerne, som de bare skal kunne, men samtidig er det ikke noget værd uden relationen mellem dem. Når det så er sagt, så har jeg hele tiden haft følelsen af, at alt er fint. Alle på holdet har fra start følt, at der var en historie, de kan relatere til, og det håber jeg, man kan mærke i forestillingen. Er der noget omkring din arbejdsmetode/fremgangsmåde, som du vil fremhæve? Dybest set er jeg metodeløs, men jeg tror på, at man møder sig selv i processen: sin faglige kunnen og erfaring skal i bedste fald være redskab for forestillingen. Jeg tror på, at man stiller sig til rådighed for forestillingens væsen og ånd. 17

I dét lys har jeg inviteret alle ind i processen, og jeg tror på, at det er det rigtige at gøre. Billedligt talt ligger forestillingen inde i midten, og holdet står så rundt om relationelt, og dét har vi forskellige roller i. Processen skifter hele tiden karakter og gear, og pludselig ændrer relationerne sig lidt, da hver faggruppe i højere grad må tage et ansvar for deres fag. Vi har hele tiden lyttet efter kvalitet, og i en forestillingsproces som denne har vi forskellige faser, som vi hele tiden har skullet være opmærksomme på og lytte efter: Hvor er vi i processen nu? Og hvornår er det tid til at give slip? 15. Mulighed for workshop Med afsæt i dette undervisningsmateriale er der mulighed for at få Anne Nymark ud på jeres skole til at lave en workshop-dag med jeres klasse. Anne har haft teater- og dramapædagogik både som en del af sin bachelor i dramaturgi og på sin igangværende kandidat på Teatervidenskab og Performance Studier. Workshoppen vil derfor være en dramapædagogisk workshop, der gennem den kropslige indlæringsmetode hovedsageligt vil berøre nogle af de nævnte drama-relaterede opgaver i materialet, men der er også mulighed for at arbejde med dramapædagogik og det sceniske udtryk, der ligger ud over denne forestillings tilgang til drama så workshoppen kan indrettes efter jeres ønsker i overensstemmelse med Anne. Kontakt Teater Hund for yderligere information. 16. Tilbagemelding De temaer, som vi arbejder med i Teater Hund, er alle nogle, som ligger os selv meget på sinde, og som vi gerne selv vil blive klogere på. I vores søgen efter svar og klogskab vil vi meget gerne høre, hvordan både store og små mennesker tænker og taler om temaet. Både hvad angår selve forestillingen og dette materiale. - så kom meget gerne med tilbagemeldinger: Ris og ros, forslag til justeringer, bemærkninger, ideer til andre opgaver, børnecitater etc. Tilbagemeldingerne vil betyde meget for os! Tilbagemelding, spørgsmål og kommentarer kan rettes til Kenneth Gall. Telefon: + 26 16 14 10 Mail: vov@teaterhund.dk Materialet er udarbejdet af Anne Nymark og Kenneth Gall Anne Nymark: Forestillingsassistent på forestillingen HVIS BARE... Bachelor i dramaturgi ved Aarhus Universitet, Institut for æstetiske fag med sidefag i fransk og påbegyndt kandidat i Teatervidenskab og Performance Studier ved Københavns Universitet. Kenneth Gall: Administrativ leder hos Teater Hund. Uddannet lærer, bachelor i æstetiske læreprocesser. Samt Diplomuddannelse i kunst- og kulturledelse. 18